Skolevejsanalyse 2010

Transkript

1 vejsanalyse

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Resumé... 4 Vejnettet i Kommune... 5 vejsuheld... 6 Antal ulykker med børn... 6 Alder og køn... 7 Skadesgrad... 8 Trafikanttype... 8 Ulykkestyper... 9 Placering af ulykkerne... 9 Sammenfatning... vejsundersøgelse... Besvarelser... Transportmiddelvalg... Brug af cykelhjelm... Turmål efter skoletid... ruter... Tryghed... Utrygge steder... Begrundelser for utrygge steder... Målsætning... Besigtigelse af udvalgte lokaliteter... Virkemidler... Undervisnings- og kampagneaktiviteter... Udvalgte anlægsprojekter... Handlingsplan Bilag Bilag Bilag 1 Vejnettet og skoledistrikter Bilag 2 vejsuheld Bilag 3 Ruter til skole Bilag 4 Ruter fra skole Bilag 5 Udpegede utrygge steder Bilag 6 Prioriterede problemsteder

3 Indledning Kommune gennemførte i en skolevejsundersøgelse og vedtog i 02 en handlingsplan for sikring af skoleveje. Der er efterfølgende gennemført en række anlægsprojekter, kampagner og undervisningstiltag til sikring af skoleveje på. Den eksisterende undersøgelse og handlingsplan trængte efter år til en opdatering, dels fordi handlingsplanen er ved at være gennemført og dels fordi der siden sidste undersøgelse er sket en ændring i skolestrukturen i kommunen. For at kortlægge hvor eleverne færdes og føler sig utrygge er der gennemført en undersøgelse via internettet i perioden 6. september til. november. I undersøgelsen er elever fra 3. klasse til. klasse fra nedenstående skoler, blevet bedt om at deltage: Lindevang n på n på n på n ved n Søndermark Ny Hollænder Tre Falke n Frederik Barfods Jakob Johannes Henrik Med gennemførelsen af skolevejsanalysen fortsætter Kommune sit arbejde med sikring af skolevejene for at fremme cykel og gang som primær transportform til og fra skole. Kommune har udarbejdet skolevejsanalysen med bistand fra Moe & Brødsgaard.

4 Resumé Der er gennemført en undersøgelse via internettet i perioden fra den 6. september til den. november, hvor der blandt andet er spurgt ind til elevernes ruter til og fra skole og hvordan de kommer til skole. Eleverne har desuden skulle angive om der var steder, hvor de oplever trafikken som utryg eller farlig. 5 elever af mulige elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på. I den tidligere undersøgelse var svarprocenten. Svarprocenterne fordelt på de deltagende skoler fremgår af figur % af eleverne går eller cykler til skole. Andelen af elever, som går eller cykler er højere på de offentlige skoler end de private, hvor der er flere som anvender bus og/eller tog. 75 % af eleverne har angivet at de finder skolevejen tryg eller meget tryg. Kun 6% af eleverne angiver, at skolevejen er meget utryg eller utryg. De 4 hyppigste årsager til at skolevejen opleves som utryg er: Der er er mange biler Bilerne kører hurtigt Det er et farligt kryds Bilerne kører tæt Undersøgelsen er suppleret med en uheldsanalyse ud fra følgende kriterier: Børn og unge i alderen 6- år De var fodgængere, cyklister eller knallertkørere Uheldet er sket mandag til fredag i tidsrummet kl. 7- Uheldet er sket på kommunevej eller privat fællesvej Der er sket 41 skolevejsuheld i perioden som er fordelt på personskadeuheld, materielskadeuheld og er ekstrauheld. Uheldenes placering på vejnettet fremgår af bilag 2. Det er primært de større drenge, som kommer til skade i trafikken. Eleverne er primært involveret i uheld, når de cykler eller kører på knallert 30. Det er oftest personbiler, som er modparter i uheldene. Uheldene sker primært i kryds. Der er opstillet forslag til en række projekter fordelt på undervisning og kampagnetiltag samt vejtekniske projekter til sikring af skolevejene. Projekterne er udvalgt med baggrund i uheld, tryghed og lette trafikanter primært ud fra lokaliteter, som er udpeget af elever, færdselskontaktlærere og skolebestyrelser. Der er desuden suppleret med projekter, som er udpeget på baggrund af en konkret vurdering i forhold til trafikfaglig viden, uheld, borgerhenvendelser mv. for at imødekomme manglende eller få tilbagemeldinger fra en række skoler. I alt er der stillet forslag til anlægsprojekter, der skal medvirke til at sikre skolevejene i kommunen. Projekterne er listet op i prioriteret rækkefølge bagerst i rapporten, hvor der er givet en kort forklarende beskrivelse af problem og løsningsforslag samt et omkostningsniveau for gennemførelse af projektet.

5 Vejnettet i Kommune På bilag 1 kan du se hvorledes vejnettet i Kommune er opdelt i regional vej, overordnede trafikveje og mindre trafikveje. Veje uden farvemarkering er lokalveje. Desuden fremgår de gældende skoledistrikter af bilag 1. Den gennemkørende trafik afvikles primært på den regionale vejforbindelse Bispeengbuen og de overordnede trafikveje, f.eks., Nordre Fasanvej og. Trafikmængderne på det overordnede vejnet fremgår af tabellen nedenfor. Overordnede trafikveje År Årsdøgntrafik Bispeengbuen Borups Alle Falkoner Alle H.C. Ørstedsvej Pile Alle Rosenørns Alle Tabel 1 Årsdøgntrafikken på de overordnede trafikveje. Kommunens 9 offentlige folkeskoler og 6 private skoler ligger spredt i kommunen. For de offentlige skoler medfører den geografiske spredning af skolerne, at afstand fra boligen til en offentlig skole i det tilhørende skoledistrikt ikke overstiger 2 km. n på, Lindevang, n på, Tre Falke n,, n ved, Jakob og ligger ud til eller meget tæt ved en trafikvej.

6 Antal vejsuheld Der er foretaget en overordnet analyse af politiregistrerede uheld med børn i den skolepligtige alder. Herved er der foretaget en mere objektiv opgørelse af trafiksikkerheden på skolevejsnettet. vejsuheldene er defineret som uheld, som lever op til følgende kriterier: Børn og unge i alderen 6- år De var fodgængere, cyklister eller knallertkørere Uheldet er sket mandag til fredag i tidsrummet kl. 7- Uheldet er sket på kommunevej eller privat fællesvej Kriterierne adskiller sig delvist fra begrebet skolevejsuheld, som anvendes i politiets registreringssystem. Erfaringer viser, at registrerede skolevejsuheld i politiets registreringssystem ikke altid er retvisende, idet der kan være fejl i indberetningen. Med den valgte definition (som i tidligere projekter er drøftet med/godkendt af politiet) er der sikkerhed for, at uheldet kan defineres som et skolevejsuheld. Med definitionen er der ikke noget krav om, at barnet faktisk var på vej til/fra skole i uheldsøjeblikket. Denne fremgangsmåde er valgt fordi uheldene med børn kan ske i fritiden, hvor de anvender samme vejnet som de færdes på til og fra skole. børn i køretøjer er ikke medtaget, da der fokuseres på elever, der færdes som lette trafikanter. De 0-5 årige børn er ikke medtaget, da de endnu ikke er startet i skole og ikke færdes alene på offentlig vej. Antal ulykker med børn Der er sket 41 skolevejsuheld i perioden Heraf er personskadeuheld, er materielskadeuheld og er ekstrauheld 1. Uheldenes placering på vejnettet fremgår af bilag 2. Uheldene fordeler sig på årene, som det fremgår af figur Ekstrauheld Materielskadeuheld Personskadeuheld År Figur 1 Antal uheld fordelt på år og uheldets art. 1 Ekstrauheld er materielskadeuheld med skader for under kr.

7 Antal Som det kan ses af figur 1 er der i 08 og 09 sket flest ulykker med børn. I 07 er der ikke sket noget personskadeuheld. 37 % af skolevejsuheldene i den 5-årige periode var personskadeuheld. Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Alle vej Alle vej Alle vej Tabel 2 Uheld med skolebørn sammenholdt med alle uheld i kommunen. I tabel 2 er antallet af skolevejsuheld sammenholdt med alle uheld, som er sket i kommunen. I 09 udgjorde personskadeuheld med skolebørn 6 % af alle personskadeuheldene, mens skolebørn var involveret i 2 % af materielskadeuheldene. Uheld med skolebørn udgør således heldigvis en lille del af alle uheldene i Kommune. Alder og køn Køns- og aldersfordelingen på de 41 skolevejsuheld fremgår af figur 2. Det ses af figuren, at der er en overvægt af uheld med de større børn, hvilket kan hænge sammen med, at de største børn bevæger sig mere rundt på egen hånd. Desuden tager de større børn flere chancer og er derfor mere udsatte i trafikken Alder Ulykker med piger Ulykker med drenge Figur 2 Uheld med skolebørn fordelt på alder og køn Figur 2 viser desuden, at det primært er drenge, som er involveret i uheldene (74 %), mens piger kun er involveret i % af uheldene. Det er primært de ældste elever, som kommer til skade i trafikken, hvilket fremgår af figur 3. Personskadeuheldene sker desuden på det overordnede vejnet.

8 Antal Antal Alder Ekstrauheld Materielskadeuheld Personskadeuheld Figur 3 Antal uheld fordelt på alder og uheldsart. Skadesgrad I alt er kommet til skade i de 41 skolevejsuheld, heraf blev ingen dræbt. 67 % var alvorlige og 33 % var lette personskader. Skadesgraden fordelt på årstal fordelt på de 41 skolevejsheld fremgår af figur Uheldsart Uskadt Let personskade Alvorlig personskade År Figur 4 Antal uheld fordelt på skadesgrad og år Trafikanttype Figur 5 viser, hvordan barnet har transporteret sig og hvilke trafikanttyper, der er involveret i uheld med børn. Børn og unge er primært involveret i skolevejsuheld, når de færdes som cyklister eller knallertførere. For alle transportformerne ses, at personbilister oftest er modparten i uheldene. Der sker flest skolevejsuheld med cyklister. Ifølge skolevejsanalysen cykler 40 % af skoleeleverne til skole mens 50 % går til skole.

9 Antal Antal transportmidler 5 0 Knallert 30 Cykler Fodgænger Barnets transportmiddel Modparter Eneuheld Andet Fodgænger Cykler Knallert 30 Varebil Personbil Figur 5 Uheld med børn fordelt på transportmidler Ulykkestyper Vejens udformning samt fysiske forhold på og omkring vejen, kan være årsag til ulykkerne, men der kan også indgå menneskelige faktorer. af de 41 skolevejsuheld er sket i kryds (4-benet og T-kryds), heraf er af krydsuheldene med cyklister og 3 med knallerter. Dette kan skyldes, at cyklisterne bliver overset i krydsene, eller bilisterne/cyklisterne ikke overholder deres vigepligt Knallert 30 Cykler Fodgængere Vejudformning Figur 6 Uheld fordelt på vejudformning og børns transportmiddel Placering af ulykkerne Uheldenes placering på vejnettet fremgår af bilag 2. Uheldene er opdelt i personskade-, materielskade- og ekstrauheld.

10 Det fremgår af kortet, at uheldene er spredt på hele vejnettet, men at de primært sker på de overordnede trafikveje, som vist på bilag 1. Sammenfatning Uheldsanalysen har vist, at der mellem 05 og 09 er sket 41 skolevejsuheld i Kommune. børn er kommet til skade og der er ikke nogen dræbte. Der er en overvægt af uheld, hvor de større drenge mellem og år er impliceret i uheldene. 62 % af uheldene er sket i kryds (4-benet og T-kryds), hvor det for det meste er cyklisterne eller knallertførere der bliver overset i krydsene.

11 vejsundersøgelse Kommune gennemførte i en skolevejsundersøgelse og vedtog i 02 en handlingsplan for sikring af skoleveje. Der er efterfølgende gennemført en række anlægsprojekter, kampagner og undervisningstiltag til sikring af skoleveje på. Den eksisterende undersøgelse og handlingsplan trængte efter år til en opdatering, dels fordi handlingsplanen er ved at være gennemført og dels fordi der siden sidste undersøgelse er sket en ændring i skolestrukturen i kommunen. Trafikken skaber fortsat trafiksikkerhedsmæssige og tryghedsmæssige problemer i kommunen. For at kortlægge hvor eleverne færdes og hvor eleverne føler sig utrygge er der gennemført en undersøgelse via internettet i perioden 6. september til. november, hvor eleverne skulle besvare nogle generelle spørgsmål om deres vej til og fra skole. Eleverne skulle desuden angive deres ruter mellem skole og evt. fritidsaktiviteter og videre hjem. Herefter blev eleverne bedt om at klikke på de steder, hvor de oplever utryghed i trafikken og angive årsagerne til utrygheden. vejsundersøgelsen skal resultere i en samlet handlingsplan til forbedring af elevernes sikkerhed og tryghed på deres vej til og fra skole. Det er desværre ikke muligt at forbedre alle udpegede kryds eller strækninger. Derfor er derfor sket en prioritering i forhold til uheld, antal udpegninger og elever der benytter ruten for at udnytte ressourcerne bedst muligt. I undersøgelsen er elever fra 3. klasse til. klasse fra nedenstående skoler, blevet bedt om at deltage: Lindevang n på n på n på n ved n Søndermark Ny Hollænder Tre Falke n Frederik Barfods Jakob Johannes Henrik I analysen blev eleverne spurgt om alder, køn, skole, elevens primære transportmiddel til skole, klassetrin, brug af cykelhjelm, turmål efter skoletid, lov til at cykle alene, ledsagelse til skole og tryghedsniveau på vejen.

12 Derefter skulle de indtegne deres ruter til og fra skole, og vise hvor de følte sig utrygge i trafikken. By- og Miljøområdet har sendt mails til skolerne med opfordring om at deltage og med link og password til undersøgelser. Der har desuden været mulighed for telefonsupport på udvalgte dage i tidsrummene kl. 9- og kl. -. Besvarelser, Henrik og n ved udgår af undersøgelsen, da der ikke er modtaget nogen besvarelser. 5 elever af mulige elever har deltaget i undersøgelsen. Svarprocenten for de deltagende skoler er %, hvilket ligger væsentligt under svarprocenten i den tidligere skolevejs undersøgelse, hvor der var en svarprocent på %. Svarprocenterne for de deltagende skoler fremgår af figur 7 og viser store udsving i svarprocenterne. 35% 30% 30% % % % % % 7% 7% % % 7% 7% 9% 5% 0% 1% 3% 1% Figur 7 Besvarelsesprocenter fordelt på de skoler. Fordelingen af svar på klassetrin kan ses på tabel 3 og viser, at der på mange af skolerne ikke er besvarelser fra alle klassetrin. Elevantallet varierer på de forskellige klassetrin, men ligger mellem 8 % og %, når antallet på de deltagende skoler summeres. De højeste og bedste svarprocenter findes for 4. klasse. De laveste svarprocenter findes for 6. og 8. klasserne, hvor der kun er henholdsvis % og 8 %, som har besvaret.

13 Klassetrin Frederik Barfods Jakob Johannes Lindevang Ny Hollænder n på n på n på Søndermark n Tre Falke I alt besvarelser 3 4% 0% 0% 5% % % 42% % 2% 5% 4% 0% % 4 0% % 2% 0% 9% % 33% 39% 61% 6% % 0% % 5 0% 0% 0% 0% 7% 4% % % 49% 0% 7% 0% % 6 0% % 0% 0% 8% 7% % % 0% 6% 7% 0% % 7 0% 60% 0% 0% 7% 1% % % 0% 36% 7% 0% % 8 0% 0% % 0% 0% 6% % % 2% 0% 6% 2% 8% 9 0% 0% 0% 0% 3% 5% 34% % 0% 0% 6% 64% % i alt 1% % 3% 1% 7% 7% 30% % % 7% 7% 9% % Tabel 3 Besvarelsesprocenter fordelt på skoler og klassetrin. Fordelingen af svar på køn kan ses på figur 8 og viser, at deltagelsen af drenge og piger er meget ens. 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% % % 0% Dreng Pige Figur 8 Besvarelsesprocenter fordelt på skoler og køn.

14 Transportmiddelvalg Elevernes besvarelser vedrørende hvordan de kommer til skole fremgår af figur 9. 3% 2% 4% 1% Gang Cykel 40% 50% Bus Metro / S-tog Bil Andet Figur 9 Fordeling af transportmiddelvalg til skole 90 % af eleverne cykler eller går til skole. Andelen som går og cykler er højere på de offentlige skoler i forhold til de private skoler, hvor der er flere, som tager bus og/eller tog. Denne forskel skyldes, at de kommunale skoler generelt har et mindre opland/skoledistrikt i forhold til de private skoler, hvor en større andel af eleverne kan komme langvejs fra. En længere afstand til skole vil oftest medføre større utryghed blandt forældrene med hensyn til at lade eleverne gå alene til skole. Det vil påvirke valget af transportmiddel særligt for de yngste elever, som i højere grad bliver transporteret til skole af voksne. 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% % Gang Cykel Bus Metro/S-tog Bil Andet % 0% Klassetrin Figur Transportmiddelvalg fordelt på klassetrin.

15 Transportmiddel Jakob Johannes Lindevang Ny Hollænder n på n på n på n ved søerne Søndermark Tre Falke n Figur viser fordelingen af transportmiddelvalg fordelt på klassetrin. Generelt er der mange som går eller cykler til skole. Figuren viser også, at det primært er elever i de ældste klasser, som tager metro eller bus. Tabel 4 viser fordelingen af transportmiddelvalg fordelt på skoler. På Lindevang er der den største andel som bliver kørt i bil. Det er normalt de yngste elever der bliver kørt til skole. På Ny Hollænder, n på, n på og n er der flest elever som går til skole. På Jakob er der 6 elever der kører med bus ud af de som har deltaget. Heraf følges 3 elever med en anden elev og kun én med en voksen. Gang 9% % % 62% 65% 62% 42% 61% 39% 39% Cykel 33% 50% 59% % 33% % 50% 36% 52% 52% Bil 0% 8% % 6% 1% 6% 6% 3% 3% 3% Bus 50% 8% 0% 0% 1% 0% 1% 0% 0% 0% Metro/S -tog 8% 9% 9% 0% 0% 1% 1% 0% 3% 3% Andet 0% 0% 0% 6% 0% 4% 0% 0% 3% 3% I alt 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Tabel 4 Transportmiddelvalg til skole fordelt på skoler. Eleverne blev desuden spurgt, om de fulgtes med en voksen eller en anden elev på vejen til skole. I figur vises de generelle resultater og figur viser fordeling på transportmiddelvalg. 55% % % Fulgtes med elev Fulgtes med voksen Alene Figur Fulgtes du med nogen i skole? 55 % af eleverne fulgtes ikke med nogen, og de cykler eller går primært. Der er en overvægt af elever, der går til skole sammen med en anden elev.

16 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% % Gang Cykel Bus Metro/S-tog Bil Andet % 0% Fulgtes med elev Fulgtes med voksen Alene Figur Transportmiddelvalg fordelt ud fra om eleven følges med andre. Som det kan ses i figur, hvor transportmiddelvalg er fordelt efter om eleven må cykle alene, har 42 % af cyklisterne lov til at cykle til skole alene, og 59 % af fodgængerne kunne også cykle alene. Det ses, at 44 % af cyklisterne nogle gange cykler alene, som er meget lig resultatet for fodgængerne. % af cyklisterne og 49 % af fodgængerne får aldrig lov til at cykle alene. 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% % Gang Cykel Bus Metro/S-tog Bil Andet % 0% Altid Nogle gange Aldrig Figur Transportmiddelvalg fordelt efter om man må cykle til alene.

17 Brug af cykelhjelm Undersøgelsen viser, at det er 40 % af eleverne som cykler til skole. Den største andel af cyklister findes på 9. klassetrin, hvilket fremgår af tabel 5. Klassetrin Total % Cyklisterne % 4 8 % % % % % % i alt 5 40% Tabel 5 Antal cyklister fordelt på klassetrin. Generelt bruges cykelhjelmen af 57 %, som ses i figur. I Cykelregnskab 09 er andelen som altid anvender cykelhjelm på % og nogle gange 30 %. Der er således generelt flere elever der anvender cykelhjelm end cyklister på generelt, men som det fremgår af figur anvendes cykelhjelmen oftest i de mindste klasser. Fra 8. klasse er der færre elever, som altid anvender cykelhjelm end cyklister på generelt. % % 57% Altid Nogle gange Aldrig Figur Brug af cykelhjelm? Figur viser fordelingen af brug af cykelhjelm fordelt på klassetrin.

18 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Aldrig Nogle gang Altid % % 0% klassetrin Figur Elever, som cykler til skole og bruger cykelhjelm, fordelt på klassetrin. Turmål efter skoletid Eleverne blev bedt om at angive hvor de tog hen efter skoletid. 50 % af eleverne svarede, at de tog direkte hjem efter skoletid, % svarede, at de tog til en fritidsordning, mens % tog til en kammerat, til sport og et andet sted hen. Dette vises i figur. 5% 8% 9% 50% % Fritidsordning Hjem Kammerat Sport Andet Figur Elevernes mål efter skoletid. Fordelt på klassetrin er det primært eleverne i 3. til 5. klasse, der tager hjem eller til fritidsordning. % af klasses eleverne har svaret, at de tager et andet sted hen. Fritidsordningen anvendes gradvis mindre i de ældste klasser. I 9. klasse er der ikke nogen som tager til fritidsordningen. Over halvdelen af eleverne fra 6. til 9. klasse tager hjem efter skoletid, hvilket kan ses på figur.

19 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% % Sport Kammerat Hjem Fritidsordning Andet % 0% klassetrin Figur. Elevernes mål efter skoletid fordelt på klassetrin. ruter I 506 af besvarelserne har eleverne indtegnet deres ruter til skoler, hvilket er 98 % af besvarelserne. I 5 af besvarelserne har eleven indtegnet deres ruter fra skoler, hvilket er 0 % af besvarelserne. På bilag 3 og 4 er ruterne optalt og indtegnet. Kortene viser alle elevernes ruter uanset transportmiddel. Der er en stor koncentration af elever omkring skolerne. Eleverne færdes generelt som lette trafikanter, og cyklister og fodgængere færdes primært ad de samme ruter. Det vises på kortene, at ruterne fordeler sig på de lokale veje hvor hastigheden er lav. Men,,, Dalgas Boulevard, som er trafikveje, anvendes også af mange elever. De indtegnede ruter er lagt sammen for de deltagende skoler, så summen af elever på en vej, kan være elever fra flere forskellige skoler. Tryghed Eleverne blev i undersøgelsen bedt om at angive hvor tryg de opfatter deres vej til. I figur vises fordeling af tryghedsniveauer. 46 % af eleverne svarede, at det var trygt og % at de var meget trygge. Der er kun 6 % af eleverne som synes, at skolevejen er meget utryg eller utryg.

20 % 5% 46% 1% % Meget tryg Tryg Hverken/eller Utryg Meget utryg Figur. Fordeling af tryghedsniveau til alle skoler. Fordelingen af svar på køn kan ses på figur og viser, at deltagelsen af drenge og piger er meget ens, bortset fra at der er flere drenge som udpeger meget utrygge steder. 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Pige Dreng 30% % % 0% Meget tryg Tryg Hverken/eller Utryg Meget Utryg Figur Tryghedsniveau fordelt på køn. Tryghedsniveau fordelt på klassetrin vises i figur. Man kan se på figuren, at svarene for meget tryg og tryg er på mellem 61 % og 82 % for alle klassetrin. Dette er meget højere end procenterne af svar på utryg eller meget utryg skolevej, som er % og 3 %. Den største procent for utryghed findes på klassetrin 3.

21 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% % Meget Tryg Tryg Hverken/eller Utryg Meget utryg % 0% Klassetrin Figur Tryghedsniveau fordelt på klassetrin. Utrygge steder eleverne havde mulighed for at angive på et kort, hvor de føler sig mest utryg på deres skolevej. For at kunne sætte fokus på de lokaliteter som flest elever har udpeget som utrygge, er de utrygge lokaliteter gradueret i farve efter hvor mange elever, der har udpeget dem som utrygge. De udpegede utrygge steder fremgår af bilag 5. Utrygheden for skoleeleverne er en følelse der opstår, når andre trafikanter eller trafikantgrupper prioriteres over dem, eller de overtager trafikarealet. Utryghed hænger desuden sammen med opfattelsen af trafiksikkerhed og uheldsrisiko, og den er også afhængig af tid og sted. Utryghed opfattes på forskellige måder afhængig af trafikantens alder, transportmiddel og kendskab og erfaring med ruten. Den kan relateres til trafikale forhold (trafikmængder, hastigheder, kørebanens bredde, andel af lastbiler, til fysiske forhold (dårlig oversigt, huller i kørebanen, manglede belysning), eller til andre forhold (f.eks. hunde, elever der driller). Derfor er utrygheden for forældre og børn i trafikken en vigtig parameter i arbejdet med sikre skoleveje. Utrygheden genspejler den oplevede sikkerhed. eleverne har i alt angivet 8 utrygge steder fordelt på 8 kryds og 80 strækninger. I gennemsnit har hver elev angivet 0,4 utrygt sted. Begrundelser for utrygge steder Eleverne kunne vælge mellem ni begrundelser for utrygheden. De skulle angive begrundelserne hver gang de udpegede et utrygt sted, og de kunne

22 angive mere end en begrundelse pr. udpeget sted. De kunne også angive deres egen begrundelse, hvis de angivne svarmuligheder ikke passede. Tabel 6 viser antallet af forskellige begrundelser som eleverne valgte i undersøgelsen. Procentfordelingen er også vist i figur. Begrundelserne afhænger af de udpegede lokaliteter. Generelt er de oftest valgte begrundelser mange biler, biler kører hurtigt og farligt kryds. Andet er brugt til en understregning af et af de andre punkter eller som angivelse for et specifikt problem, f.eks. mangler fodgængerfelt, biler kører mod ensretning, eller for kort tid grønt lys. Begrundelser for utryghed Antal afkrydsninger Mange biler 309 Biler kører hurtigt 2 Farligt kryds 5 Biler kører tæt 7 Mangler cykelsti 8 Svært at komme over 7 Kan ikke se for biler 1 Mangler lyskryds 85 Mange lastbiler 72 Andet 71 Tabel 6 Antal begrundelser som eleverne valgte i undersøgelsen. Mange biler % 9% 7% 6% 5% % 5% % Mange lastbiler Biler kører hurtigt Mangler cykelsti Biler kører tæt Kan ikke se for biler Svært at komme over % 9% Farligt kryds Mangler lyskryds Figur Begrundelser for utryghed.

23 Målsætning Kommune arbejder løbende med at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på vejnettet i kommunen. Denne skolevejsanalyse indgår derfor som et led i kommunens arbejde med at forbedre trafiksikkerheden og trygheden, men fokuserer alene på skoleeleverne og deres færden i trafikken. De vigtigste mål i planen er at reducere antallet af skolevejsuheld og at øge trygheden på skolevejen, så den høje andel af skoleelever, som anvender cykel eller gang som transport til fastholdes. Sammen med projekter til synliggørelse af skolerne, som kommunen har arbejdet med i de senere år, skal de foreslåede projekter i denne plan medvirke til, at trafiksikkerheden og trygheden øges på skolevejene. Gennemførelse af fysiske projekter foreslås suppleret med andre aktiviteter herunder færdselsundervisning, kampagner og politikontrol.

24 Besigtigelse af udvalgte lokaliteter Der er i den tidligere skolevejsundersøgelse og i forbindelse med synliggørelse af skolerne, arbejdet meget med trafikafviklingen umiddelbart ved s indgang. Her er arealerne ved skolernes indgang tilpasset, så afsætning af de elever, som bliver kørt i bil kan ske på en hensigtsmæssig måde, med mindst mulig gene for de elever der går og cykler til skole. I forbindelse med denne skolevejsanalyse har supplerende bemærkninger fra f.eks. skolebestyrelser, færdselskontaktlærere og borgere medført, at der er gennemført besigtigelser ved n, n ved, Lindevang, n på og Søndermark. Desuden er der gennemført besigtigelse af udvalgte lokaliteter. Besigtigelserne er gennemført en hverdagsmorgen, mens eleverne ankom til. Ved besigtigelsen blev elever og forældres adfærd observeret med henblik på at vurdere om vej- og stiudformningen er optimal eller bør ændres.

25 Virkemidler På baggrund af skolevejsanalysen og de opsatte målsætninger er der beskrevet en række virkemidler til forbedring af trafiksikkerheden og trygheden. Virkemidlerne består af konkrete anlægsprojekter og forskellige undervisnings- og kampagneaktiviteter. Undervisnings- og kampagneaktiviteter Rødkørselskampagne Eleverne har under bemærkninger angivet, at rødkørsel er et problem. Det anbefales at gennemføre en rødkørselskampagne evt. en gentagelse af tidligere rødkørselskampagne Line håber, du standser for rødt. Prisoverslag pr. gang ca kr. Oplysningsmateriale om trafikadfærd i rundkørsler Særligt for eleverne på n på, hvor mange påpeger, at de er utrygge ved at færdes i rundkørslerne på. Det anbefales, at der udarbejdes et oplysningsmateriale til uddeling blandt eleverne og som kan ligge på skoleintra om trafikadfærd i rundkørsler. Prisoverslag ca kr. Kampagne for voksenledsagelse til fods og på cykel. Forældre, der afleverer deres barn i bil er med til at gøre skolevejen usikker for elever, der cykler eller går til skole. Det anbefales at sætte fokus på at voksne ledsager eleven til skole til fods eller på cykel dels for at øge trygheden for de øvrige elever og dels for øge elevens selvstændighed og trafikforståelse. Prisoverslag kr. Trafikpolitik Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler at alle skoler har en trafikpolitik. En trafiksikkerhedspolitik sætter rammerne for trafik i undervisningen, for afviklingen af trafikken omkring og for trafikvaner hos børn og voksne. I kommunens Cykelpolitik 08- er det et mål at alle skoler har udarbejdet en trafikpolitik i. Dette gælder såvel de offentlige som de private skoler. Det er By- og Miljøområdet, der har kontakten til skolerne med bistand fra Børne- og Ungeområdet hvad angår folkeskolerne. Alle skoler tilbydes et besøg af forvaltningen i forbindelse med et skolebestyrelsesmøde. I det efterfølgende forløb får de mulighed for at rådføre sig med forvaltningen, hvis der opstår spørgsmål.

26 Alle skoler tilbydes også at deltage i et mini-kursus om trafikpolitik på skoler, som afholdes af Rådet for sikker Trafik, Tryg Fonden samt og Forældre. Prisoverslag pr. skole 0 kr. Færdselsundervisning i de ældste klasser Antallet af uheld med skolebørn stiger i takt med at eleverne bliver ældre og de færdes mere på egen hånd. Det anbefales derfor at fastholde færdselsundervisning i de ældste klasser f.eks. ved at arrangere besøg af en trafikambassadør (tidligere kaldet trafikinformatør). Trafikambassadørerne er mennesker, der lever med en synlig skade efter et trafikuheld. De tager ud og fortæller deres personlige historie. Historien handler og om at leve et helt andet liv, end man havde forestillet sig efter et trafikuheld. Budskabet til eleverne er enkelt: Gør alt, hvad du kan for, at det ikke skal ske for dig eller dine venner. Besøg af en trafikambassadør er i øjeblikket gratis. Kampagnen Alle børn cykler Alle Børn Cykler er en cykelkampagne for skolebørn i alle aldre. Alle Børn Cykler har til formål at få flere børn til at cykle til og fra skole og i det hele taget. Kommune deltager allerede i kampagnen, hvor det gælder om at cykle til skole så mange dage som muligt i de to uger, kampagnen varer. I Kommunes Cykelpolitik er målet, at mindst % af eleverne deltager i kampagnen, som arrangeres af Dansk Cyklist Forbund. Udgiften til kampagnen finansieres i dag over driftsbudgettet til Agenda og udgør.000 kr. pr. år.

27 Udvalgte anlægsprojekter De gennem spørgeskemaundersøgelsen påpegede farlige steder er vurderet ud fra resultaterne af kortlægningen af uheldene, besigtigelsen og oplysningerne om trafikforholdene. Der er udpeget steder ud fra uhelds- og skolevejsanalysen. Der er angivet en beskrivelse af problemerne og et eller flere alternative forslag til hver lokalitet. Der er også angivet en overslagspris for projektet. Forslagene skal medvirke til at forbedre sikkerheden og trygheden for eleverne. I handlingsplanen er der foretaget en prioritering af løsningsforslagene. Anlægsoverslaget skal betragtes som vejledende, da der ikke er gennemført en egentlig projektering. Der kan være forskellige elementer, som får indflydelse på anlægsprisen. Dette kan f.eks. være de geotekniske forhold, valg af materialer, benyttelsen af egen eller ekstern entreprenør osv. De udpegede lokaliteter er vist på bilag 6. Nummereringen af lokaliteten svarer til nummeret på bilaget. 1. ///Femte Juni Plads Krydset er udpeget som utrygt af skoleelever og anvendes af under elever til og fra skole. Beskrivelse af krydset: Krydset er en 4-benet rundkørsel. Der er cykelsti forbi Femte Juni Plads, mens der er cykelbaner med blå cykelfelter forbi de øvrige ben i rundkørslen., og er alle mindre trafikveje. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Der er registreret 6 personskade- og et materielskadeuheld i krydset jf. Uheldsrapport 09. Krydset har tidligere været udpeget som et uheldsbelastet kryds og fodgængerfeltet over er hævet for at øge opmærksomheden på vigepligten for cirkulerende cyklister. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer går primært på, at der er mange biler (5) og lastbiler (2) og at det er et farligt kryds (5). Desuden er der bemærkninger om,

28 at det er svært at komme over (3), bilerne kører tæt (3) og biler kører hurtigt (3). Beskrivelse af problemer: Rundkørslen benyttes i morgenmyldretiden primært af bilister fra til. Det gør, at de fleste der benytter rundkørslen kører ¾ omgang før de er ude af rundkørslen igen. Det betyder, at de spærrer for de øvrige trafikanter, der skal ind i rundkørslen. Det bliver i enkelte tilfælde problematisk for trafikafviklingen, da der kan opstå kø ved krydset Dalgas Boulevard og den kø kan gå helt tilbage til rundkørslen. Dermed standses trafikken i rundkørslen og der kommer opstuvning af trafik på. Dette giver en fornemmelse af megen trafik på stedet og kan opleves som utrygt for cyklister og fodgængere. Forslag til løsning: For at forbedre trafikafviklingen i rundkørslen, bør man se på grøn- og omløbstiderne i krydset. En anden ting der vil kunne øge synligheden af cyklisterne er en opfriskning af den blå farve i cyklisternes cirkulationsareal. Det er stort set nedslidt og fremstår ikke som tydeligt blåt. Anlægsoverslag: Ændring af grøntider / optimering af omløbstider: Opfriskning af eksisterende afmærkning: I alt ca..000 kr. ca kr. ca kr. 2. / Krydset er udpeget som utrygt af skoleelever og anvendes af op til elever på vej til og fra skole. Begge veje er overordnede trafikveje i kommunen. Beskrivelse af krydset: Krydset er et 4-benet signalreguleret kryds. Der er cykelsti på begge trafikvejene, men på er der afkortede cykelstier frem mod krydset, mens der på er cykelbane frem mod krydset i det nordlige ben og cykelsti frem til krydset i det sydlige ben.

29 Uheldsdata: Der er sket et skolevejsuheld med personskade i perioden 05-09, hvor en fodgænger blev påkørt i fodgængerfeltet. Der er i øvrigt registreret 2 personskade-, 7 materielskade- og et ekstrauheld jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler om at der er mange biler (6) og de kører hurtigt (8). Der ud over, er det et farligt kryds (2), der er mange lastbiler (2), biler kører tæt (2), det er svært at komme over (1). Desuden er der bemærkninger om, at der mangler lyskryds (1) og cykelsti (1) hvilket ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Beskrivelse af problemet: Krydset er beliggende på to overordnede trafikveje, som skal afvikle trafik og bemærkning omhandlende meget trafik hænger sammen med vejenes funktion. En kontrol af hastighedsniveauet i KMastra viser, at gennemsnitshastigheden på (09) ved Lollandsvej er 35 km/t, mens 85 % fraktilen er 46 km/t. På (08) nord for krydset er gennemsnitshastigheden 44 km/t, mens 85 % fraktilen er 55 km/t. Bemærkninger om, at bilerne kører for hurtigt, vurderes på den baggrund at være reelle. Bemærkninger om manglende cykelsti kan måske relateres til, at cykelstierne på ikke går helt frem til krydset, hvilket kan føles utrygt for skoleeleven. Krydset var udpeget som uheldsbelastet i uheldsrapport 09 men på grund af ombygninger i uheldsperioden er der lagt op til at holde krydset under observation. Forslag til løsning: Det anbefales, at nord for udpeges som en ATK-strækning 2 med baggrund i, at det er en skolevej og der sker uheld. Synligheden af ligeudkørende cyklister på foreslås øget ved etablering af blå cykelfelter, da der sker uheld mellem ligeudkørende cyklister og højresvingende biler i begge retninger. De afkortede cykelstier på opleves som utrygge af skoleelever. Det anbefales at gennemføre en analyse af krydset med henblik på at tilvejebringe areal til at føre cykelbaner frem til stopstregen ved evt. at forbyde venstre- eller højresving i krydset. Omløbstiderne bør undersøges, da det kan bidrage til en forbedring af trafikafviklingen i krydset og af hastighedsniveauet. 2 ATK (Automatisk Trafik Kontrol med politiets fotovogne)

30 Anlægsoverslag: Blå cykelfelter Optimering af omløbstider Trafikanalyse Evt. ændring af afmærkning i kryds I alt ca kr. ca..000 kr. ca kr. ca kr. ca kr. 3. Strækningen er udpeget som utryg af 3 skoleelever og anvendes af under skoleelever. Her skal tages i betragtning, at der ikke er modtaget besvarelser fra Tre Falke, som ligger ud til. Beskrivelse af strækningen: er en mindre trafikvej. Der er dobbeltrettet trafik på vejstrækningen med kantstensparkering i begge sider. Der er ikke cykelsti. Vejen er meget bred. Uheldsdata: Der er ikke registreret nogen uheld med skolebørn på strækningen i perioden Uheldsrapporten fra 09 viser dog, at der er sket et personskadeuheld, 5 materielskadeuheld (et ved krydset med Regenburgsvej) og 2 ekstrauheld (et af dem ved krydset med Mørk Hansens Vej) på strækningen. Uheldsrapport 09 viser desuden, at der er sket et personskadeuheld og et materieluheld i krydset med, og 3 personskade-, 2 materielskade- og et ekstrauheld ved krydset med. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at der er mange biler (2), krydset med er farligt (1), biler kører hurtigt i krydset med, biler kører tæt på strækningen (3). Beskrivelse af problemet: er en mindre trafikvej og skal derfor afvikle nogen gennemkørende trafik. Det er et problem, at hastighedsgrænsen ikke bliver overholdt. En kontrol af hastighedsniveauet i KMastra viser, at gennemsnitshastigheden på mellem Regenburgsvej og Mørk Hansens Vej er 53,5 km/t, mens 85 % fraktilen er 59,4 km/t. Hastighedsgrænsen er

31 50 km/t, og,4 % af bilisterne kører km/t over hastighedsgrænsen. Årsdøgntrafikken er desuden registreret til mellem Regenburgsvej og Mørk Hansens Vej. Bilernes høje hastigheder gør det utrygt for cyklister at færdes på samme areal, som bilisterne. Forslag til løsning: For at forbedre trygheden og nedsætte hastigheden anbefales det at etablere cykelbaner i begge sider af vejen. Det vil gøre, at kørebanerne bliver smallere og derfor ikke lægger op til kørsel med så høje hastigheder. Desuden vil et reserveret areal til cyklister øge trygheden. Anlægsoverslag: Etablering af cykelbaner u/regulering af kantsten ca kr. 4. syd for Strækningen er ikke udpeget som utryg af nogen skoleelever, hvilket vurderes at skyldes de manglende besvarelser fra elever på n ved. Strækningen er således udpeget ud fra en konkret vurdering og med baggrund i bemærkninger fra den tidligere skolevejsundersøgelse hvor der dengang blev henvist til problemer med megen trafik og manglende cykelstier. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i perioden Elevernes kommentarer: Der er ikke kommentarer fra eleverne. Beskrivelse af problemer: Der er ikke sket nogen politiregistrerede uheld med børn i den skolepligtige alder på strækningen. Der er sket 3 personskade-, 6 materielskade- og 3 ekstrauheld på strækningen jf. Uheldsrapport 09. Forslag til løsning: For at øge synligheden af cyklisterne bør der etableres cykelstier eller cykelbaner på strækningen. Det vil forbedre trafiksikkerheden og trygheden for cyklisterne på strækningen. Etablering af cykelfaciliteter på trafikveje er i

32 øvrigt i overensstemmelse med ønsket om cykelfaciliteter på trafikveje, som beskrevet i Trafik- og Miljøplanen. Anlægsoverslag: Etablering af cykelstier: Alternativt: Etablering af cykelbaner: ca kr. ca kr. 5. Kronprinsesse Sofies Vej / Krydset er udpeget som utrygt af 0 skoleelever og anvendes af over elever på vej fra skole. Beskrivelse af krydset: Krydset er et 4-benet, vigepligtsreguleret kryds med hævet flade med rød asfalt. Den vestlige del af er ensrettet mod krydset, mens der er dobbeltrettet trafik på de øvrige tre ben i krydset. Krydsområdet er afmærket med fartdæmpet område til 30 km/t. Kronprinsesse Sofies Vej er fartdæmpet til 40 km/t og er lukket for indkørsel ved. Uheldsdata: Der er registreret 1 ekstrauheld med skolebørn i 06 mellem en personbil og en fodgænger. Der er desuden registreret et materielskadeuheld i krydset jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at det er et farligt kryds (), det er svært at krydse vejen (), der mangler lyskryds (), der er mange biler () og at man ikke kan se for biler (). Desuden er der bemærkninger om, at bilerne kører hurtigt () og tæt (), der mangler cykelsti () og der er mange lastbiler (2).

33 Beskrivelse af problemer: Et udtræk fra KMastra viser en årsdøgntrafik i på knap biler og en gennemsnitshastighed på 35,4 km/t. 85 % af bilisterne kører under 44,5 km/t. Der er problemer med oversigten i krydset pga. de mange parkerede biler langs kantstenene. Trafikken er størst i morgen og eftermyldretiden, som sammen med de mange parkerede biler gør, at mange føler de har svært ved at komme over krydset. Desuden medfører bilernes antal og hastighed, at eleverne mener, krydset er farligt. Der er et udbredt ønske om at krydset signalreguleres. Krydset blev også udpeget i forbindelse med sidste skolevejsanalyse (01/02) og i den forbindelse blev den eksisterende hævede flade med sideheller etableret. Der parkeres i dag meget tæt op til den hævede flade og det gør, at den eksisterende skiltning ikke altid kan ses. Samtidig er de etablerede sideheller ikke brede nok, så de giver ikke tilstrækkelig oversigt. Forslag til løsning: For at forbedre krydsningsmulighederne og oversigten for gående bør de eksisterende sideheller udvides. De er i dag ca. 1,8 meter brede og den bredde foreslås ændret til 2,0 meter. Skiltningen ved den hævede flade (anbefalet 30 km/t) bør ændres fra lav galgestander til høj stander, idet man i dag ikke altid kan se skiltene for parkerede biler. Det er intensionen, at der i eller etableres en 40 km/t hastighedszone i lokalområdet. Anlægsoverslag: Udvidelse af eksisterende sideheller: Ændring af eksisterende skiltning: I alt ca kr. ca..000 kr. ca kr. 6. Rundkørsel /Stockflethsvej/Emil. Chr. Hansens Vej Krydset er udpeget som utrygt af 65 skoleelever og anvendes af under elever på ruten til og fra skole.

34 Beskrivelse af krydset: er en mindre trafikvej. Krydset er en 4-benet rundkørsel, med blå cykelfelter i cirkulationsarealet. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Der er registreret et materielskadeuheld i rundkørslen jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at der er mange biler (), at bilerne kører tæt () og hurtigt (8). Desuden er der bemærkninger om, at det er et farligt kryds (6) med mange lastbiler (5), som det er svært at komme over (4). Der er ligeledes bemærkninger om, at der mangler lyskryds (4), at man ikke kan se for biler (3) og at der mangler cykelsti (2). Beskrivelse af problemer: Der er problemer med meget trafik. Samtidig føler flere, at bilerne kører for hurtigt og at de kører tæt. Det gør, at nogle mener, at rundkørslen er farlig, ligesom nogle mener det er svært at kommer over og at der bør etableres et lyskryds. Enkelte mener, at der mangler cykelstier. Der er cykelstier på og i rundkørslen, men ikke på Emil Christian Hansens Vej eller på Stockflethsvej. Når skolepatruljen går ud for at lukke vejen, så fodgængere kan komme over, standses trafikken i rundkørslen og der kommer megen opstuvning af trafik. Dette giver en fornemmelse af meget trafik på stedet og kan opleves som utrygt for cyklister og fodgængere, der benytter de 2 ubemandede krydsninger i rundkørslen. Emil Christian Hansens Vej og er begge smalle lokalveje og den megen parkering i forbindelse med afleveringen af skolebørn giver uhensigtsmæssige trafikforhold foran s indgange. Stockflethsvej benyttes af enkelte forældre til afsætning af skolebørn. Da vejens parkeringsmuligheder er stort set 0 % udnyttet, kan det føre til uhensigtsmæssige standsninger, der er til gene for den øvrige trafik på vejen. Det vil også føles utrygt for cyklisterne, der benytter vejen. I øvrigt benyttes Stockflethsvej af personale til Hospital. Personalet møder ind ca. kl. 8, så det medfører øget trafik i rundkørslen og på den første del af Stockflethsvej. I 09 blev det undersøgt om en ændring af s mødetid kunne forbedre trafikafviklingen omkring. For trafikken på blev det vurderet at ændring af mødetid på vil have ingen eller lille effekt på trafikafviklingen.

35 Forslag til løsning: For at forbedre trygheden for lette trafikanter bør man se på om skolepatruljen kan lukke vejen i kortere intervaller end i dag. Der er generelt kun problemer med trafikafviklingen i rundkørslen, når skolepatruljen har lukket mange børn over på en gang. En anden ting der vil kunne øge synligheden af cyklisterne er en opfriskning af den blå farve i cyklisternes cirkulationsareal. Det er stort set nedslidt og fremstår ikke som tydeligt blåt. Anlægsoverslag: Ændring af skolepatruljens adfærd: Opfriskning af eksisterende afmærkning: 0 kr. ca kr. 7. / Krydset er udpeget som utrygt af 50 skoleelever. Krydset er en del af skoleruten for mere end elever. Beskrivelse af krydset: er en overordnet trafikvej. Krydset er et 4-benet, signalreguleret kryds. Der er cykelstier på. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Der er registreret 2 materielskadeuheld i krydset jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at der er mange biler () og lastbiler (5), at det er et farligt kryds (9) og at bilerne kører hurtigt (8). Desuden er der kommentarer om, at bilerne kører tæt (5), at det er svært at komme over (4), der mangler cykelsti (3) og at man ikke kan se for biler (2). Beskrivelse af problemer: Der er meget trafik i krydset. Det gør, at flere føler de har svært ved at komme over krydset, ligesom de på grund af bilernes antal og hastighed mener, at krydset er farligt. Enkelte ønsker cykelstier på.

36 En kontrol af hastighedsniveauet i kmastra viser, at gennemsnitshastigheden på (08) lige syd for krydset er 44,1 km/t, mens 85% fraktilen er 55 km/t. I morgenmyldretiden er der mellem og % der kører over hastighedsgrænsen (50 km/t). Forslag til løsning: For at forbedre krydsningsmulighederne for gående og cyklister bør man se på grøntiderne i krydset. Hvis det er muligt, bør de optimeres. Det vil også give bedre tryghed for skolebørnene, hvis de har lidt bedre tid til at komme over krydset. En ændring af grøn- og omløbstider vil også kunne bidrage til en sænkning af hastighedsniveauet. Et andet tiltag til sænkning af hastighedsniveauet er opstilling af Automatisk Trafik Kontrol (ATK). Anlægsoverslag: Ændring af grøntider / optimering af omløbstider: Opstilling af ATK / politikontrol ca..000 kr. 0 kr. 8. Danasvej/Carl Plougs Vej Foto: Krydset er udpeget som utrygt af skoleelever og anvendes som skolerute til og fra skole af under elever. Beskrivelse af krydset: Danasvej er en mindre trafikvej med cykelstier. Krydset er et 4- benet, signalreguleret kryds. Carl Plougs Vej er fra begge sider ensrettet mod krydset. Der er cykling tilladt mod ensretningen på Carl Plougs Vej. Cykling mod ensretningen er tydeliggjort med blå cykelfelter. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Der er registreret 2 materielskadeuheld i krydset jf. Uheldsrapport 09.

37 Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler om at der er mange biler (3), der mangler cykelsti (1), man kan ikke se for biler (1), det er et farligt kryds (3), der er mange lastbiler (1), biler kører hurtigt (2) og biler kører tæt (1). Beskrivelser af problemet: Det er angivet som et problem med meget trafik og mange cykler i myldretiden. Det gør at nogle føler, at bilerne kører for hurtigt og for tæt på, og udpeger krydset som farligt. Enkelte oplyser, at de kan ikke se for parkerede biler. En kontrol af hastighedsniveauet i kmastra viser, at gennemsnitshastigheden på Danasvej i 09 er 41,8 km/t og at 85 % af bilisterne kører under 53,9 km/t. Årsdøgntrafikken er godt Tællingen er gennemført inden vejprofilet blev indsnævret ifm. etableringen af cykelstierne. Det er ved besigtigelse konstateret, at bilerne der kører ud fra Carls Plougs Vej (vest for krydset) og svinger til venstre ofte kører over cykelbanen. Det er ligeledes observeret, at der bliver kørt meget tæt på cyklisterne på Carl Plougs Vej øst for krydset. Forslag til løsning: For at forbedre trygheden for cyklisterne, anbefales det at justere afmærkningen i krydset. Det foreslås at nedlægge en parkeringsplads på Carl Plougs Vej (nord for krydset) og forlænge cykelbanen med ensretningen. Derved bliver der bedre plads til at cyklisterne kan komme frem til stopstregen. Det foreslås at forlænge cykelbaneafstribningen på Carl Plougs Vej syd for Danasvej mod Danasvej. Herved tydeliggøres det for bilister, at der er cyklister med ensretningen og at arealet ikke skal anvendes ved venstresving mod Danasvej vest. Anlægsoverslag: Afmærkning cykelbane og nedlæggelse af p-plads.000 kr.

38 9. Stæhr Johansens Vej Strækningen er udpeget som utryg af 6 skoleelever og anvendes som rute fra skole af under elever. Beskrivelse af strækningen: Stæhr Johansens Vej er en to sporet vej, som blandt andet giver adgang til Teknisk Erhvervsskole, Copenhagen Business College og Forsyning. Der er kantstensparkering i den ene side af vejen. Der kører servicebus på strækningen. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn på strækningen i perioden Der er registreret et personskade- og 2 materielskadeuheld jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at der mangler cyklesti (3), at bilerne kører tæt (2) og at man ikke kan se for biler (1). Beskrivelse af problemer: Stæhr Johansens Vej er en smal lokalvej med cykelstier i vejens østlige ende. Cykelstierne ender ud for Forsyning, hvor vejens tværprofil bliver smallere end på den østlige del. Cyklisterne kører herefter ud på kørebanen og da der er tilladt parkering kan det føles utrygt at cykle på vejen. Flere har således påpeget, at der mangler cykelstier på vejen. Forslag til løsning: For at forbedre trafiksikkerheden/ trygheden for cyklisterne på Stæhr Johansens Vej foreslås det, at der etableres cykelstier eller cykelbaner. På grund af vejens smalle tværprofil bør man i samme forbindelse forbyde parkering på strækningen. Anlægsoverslag: Etablering af cykelstier: Ændring af parkeringsrestriktioner: I alt ca kr. ca..000 kr. ca kr.

39 Alternativt: Etablering af cykelbaner: Ændring af parkeringsrestriktioner: I alt ca kr. ca..000 kr. ca kr.. Værnedamsvej Strækningen er ikke udpeget som utryg af nogen skoleelever, hvilket vurderes at skyldes de manglende besvarelser fra elever på Henrik. Strækningen er således udpeget ud fra en konkret vurdering og med baggrund i tidligere bemærkninger fra. Beskrivelse af strækningen: Værnedamsvej ligger på kommunegrænsen mellem København og, og forbinder med Alle umiddelbart før. Der er dobbeltrettet trafik på vejstrækningen med kantstensparkering i begge sider. Der er ikke cykelsti. Uheldsdata: Der er ikke registreret noget uheld med skolebørn i strækningen i perioden Uheldsrapport 09 viser dog, at der er sket tre materieluheld på strækningen. Elevernes kommentarer: Strækningen er en skolerute til Henrik. n har ikke deltaget i undersøgelsen, hvorfor der ikke er kommentarer fra eleverne. Beskrivelse af problemet Der er problemer med trafikafviklingen. Parkerede biler i begge sider og trafik i begge retninger medfører, at det er vanskeligt for biler at passere hinanden og at cyklisterne bliver presset af bilerne. Der står i Kommuneplan, at vejstrækningen kan indrettes som fleksibelt gaderum med flere byfunktioner. Det betyder blandt andet, at vejen giver plads til cyklister, fodgængere og til blandede byfunktioner. Ændringer af vejstrækningen skal koordineres med Københavns Kommune, som er vejmyndighed for ca. halvdelen af vejstrækningen.

40 Forslag til løsning: Det foreslås at ensrette vejen mod. Det vil forbedre trafikafviklingen på vejen, og det vil give mere plads til cyklisterne og det store behov for parkering/afsætning af varer til forretningerne i gaden. Det bør overvejes at tillade cykling mod ensretningen. En ensretning af vejen kan efterfølgende indarbejdes i et evt. mere omfattende projekt med fornyelse af byrummet jf. kommuneplanen. Forslaget skal koordineres med Københavns Kommune. Anlægsoverslag: Etablering af ensretning ca kr.. / Krydset er udpeget som utryg af 41 skoleelever og anvendes af op til elever på deres rute til og fra skole. Beskrivelse af krydset: er en overordnet trafikvej og er en mindre trafikvej. Krydset er et 4-benet, signalreguleret kryds med blå cykelfelter i alle 4 ben. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Der er registreret 3 personskade- og 3 materielskadeuheld i krydset jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at der er mange biler (9) og lastbiler (6), det er et farligt kryds (9) og bilerne kører tæt (8) og hurtigt (4). Desuden er der kommentarer om, at det er svært at komme over (1), der mangler lyskryds (1) og der mangler cykelsti (3). Beskrivelse af problemer: Der er meget trafik i krydset. Samtidig føler flere, at bilerne kører for hurtigt og at de kører tæt. Det gør, at flere mener, at krydset er farligt. Enkelte mener, at der mangler cykelstier. Der blev etableret cykelstier på i 09, men de går ikke helt frem til krydset.

41 En kontrol af hastighedsniveauet i kmastra viser, at gennemsnitshastigheden på lige syd for krydset (08) er 36 km/t, mens 85% fraktilen er 47 km/t. I morgenmyldretiden er der under 5 % der kører over hastighedsgrænsen (50 km/t). På øst for krydset (09) er der en årsdøgntrafik på knap 7.0, en gennemsnitshastighed på 39,2 km/t og 85 % kører under 49,3 km/t mens der vest for krydset (09) er en årsdøgntrafik på knap 4.500, en gennemsnitshastighed på 36,2 km/t og 85 % af bilisterne kører under 45,6 km/t. Forslag til løsning: For at forbedre krydsningsmulighederne / trygheden for cyklister bør man se på opdelingen af krydset. Der er i dag ekstra bred kørebane væk fra krydset i østlig retning, da bus har stoppested på. Bus er planlagt til at blive nedlagt. Hvis stoppestedet ikke vil blive benyttet af en ny busrute foreslås det, at køresporene på den østlige side af krydset ændres, så der gøres bedre plads til cyklisterne der kører ind i krydset. Samtidig vil det betyde en mere lige flugt for bilister igennem krydset. Anlægsoverslag: Ændring af eksisterende afmærkning: ca kr.. Rolfs Plads, mellem Rolfsvej og Strækningen er udpeget som utryg af skoleelever og anvendes af op til 2 elever på ruten til og fra skole. Beskrivelse af strækningen: Strækningen er en lokalvej, som føres gennem en port i en boligblok ud til. Passagen er meget smal. Der er parkering i begge sider af vejen. Der er bump på vejen og vejen er skiltet som et opholds- og legeområde. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn på strækningen i perioden

42 Der er registreret to materielskadeuheld på strækningen jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at der er mange lastbiler (3), at bilerne kører tæt (2), der mangler cykelsti (2) og at man ikke kan se for biler (2). Desuden er der bemærkning om, at det er svært at krydse vejen (1). Beskrivelse af problemer: Der er på Rolfs Plads parkering i begge sider af vejen. Disse parkeringspladser er fuldt udnyttet og da strækningen er meget smal kan biler have meget svært ved at passere hinanden. Det smalle vejprofil kan forstærke oplevelsen af, at bilerne kører tæt og at det er svært at komme over vejen. Der er flere igangværende byggerier på strækningen og det har medført øget tung trafik på vejen, ligesom det har taget plads fra parkering og kørebane til containere og stilladser. Forslag til løsning: For at forbedre trafikafviklingen på Rolfs Plads kan strækningen ensrettes mod. Derudover vil det øge trygheden for de lette trafikanter og mindske trafikken på vejen. Byggerierne afsluttes løbende og det vil bidrage til at forbedre trafikafvikling og trygheden på strækningen. Anlægsoverslag: Ensretning af Rolfs Plads: ca kr.. / Niels Ebbesens Vej Krydset er udpeget som utrygt af 34 skoleelever og anvendes som rute til og fra skole af op til elever. Beskrivelse af krydset: er en mindre trafikvej. Niels Ebbesens Vej er en lokalvej. Det er et T-kryds med ubetinget vigepligt fra Niels Ebbesens Vej. Der er ikke cykelstier på eller på Niels Ebbesens Vej. Niels Ebbesens Vej er fartdæmpet til 30 km/t og er på denne strækning en del af en 40 km/t hastighedszone.

43 Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Der er registreret et materielskadeuheld og et ekstrauheld i krydset jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler om, at der er mange biler (7), det er svært at komme over (6), der mangler cykelsti (5), det er et farligt kryds (4), man kan ikke se for biler (1), det er mange lastbiler (1), bilerne kører hurtigt (5), og tæt (5). Beskrivelser af problemet: Der er problemer med meget trafik på og med oversigt i krydset. Det medfører, at mange føler, at det er svært at komme over vejen, ligesom de mener, at bilerne kører hurtigt. Der er dårlig oversigt for bilisterne, når de kører ud fra Niels Ebbesens Vej. Det betyder, at bilisterne skal køre meget langt ud på for at kunne orientere sig. Fodgængerne og cyklisterne træder ud på for at orientere sig pga. parkerede biler, når de skal krydse vejen. Der er ikke er nogen fodgængerovergang. Der er ikke cykelsti på og på Niels Ebbesens Vej. På, er der meget trafik i myldretiden. Det gør, at cyklisterne kører meget tæt på bilerne. Undersøgelsen viser, at de fleste går eller cykler til. I er den eksisterende 40 km/t hastighedszone på udvidet til syd for krydset med Niels Ebbesens Vej. Der er et bump på syd for krydset. Der er en sidehelle nord for krydset i vestsiden af vejen. På trods af disse tiltag udgør trafikken en barriere og det er vanskeligt at krydse. Forslag til løsning: Det foreslås, at der etableres en sidehelle på i østsiden. Herved forbedres oversigten og krydsningsafstanden reduceres. Det foreslås desuden at ensrette Niels Ebbesens Vej mod vest (mellem og Carl Plougs Vej) for motorkøretøjer. Det vil forbedre trafikafviklingen og trafikken bliver mere overskuelig på vejen. Det vil fjerne konflikten med bilister, der kører ud på fra Niels Ebbesens Vej. Det vil stadigvæk være muligt for bussen til skovbørnehaven at køre ind på Niels Ebbesens Vej fra. Anlægsoverslag: Etablering af ensretning Sidehelle I alt ca kr. ca kr. ca kr.

44 . Krydset mellem Danasvej / Krydset er udpeget som utrygt af skoleelever og anvendes af op til elever på ruten til skole. Beskrivelse af krydset: og Danasvej er begge mindre trafikveje. Krydset er et 4-benet, signalreguleret kryds med blå cykelfelter. Der er cykelbaner på umiddelbart op til krydset. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Uheldsrapport 09 viser, at der er sket ét personskadeuheld i krydset. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler om at der er mange biler (4) og lastbiler (2), der mangler cykelsti (5) det er et farligt kryds (4), bilerne kører hurtigt (4) og tæt (4) og man kan ikke se for biler (1). Beskrivelser af problemet: Der er problemer med meget trafik. Der er ikke cykelsti på. På er der kun 5 6 m cykelbaneafmærkning før krydset med Danasvej - (nord for krydset). Bilerne parkerer helt frem til cykelbanens start. Det medfører, at det er vanskeligt for cyklister at komme ind i cykelbanen og at kørebanearealet ikke udnyttes optimalt i forhold til bilister, som skal dels lige ud/svinge til venstre henholdsvis svinge til højre. Højresvingende bilister på Danasvej anvender den afmærkede cykelbane til køreareal og spærrer derved for ligeudkørende cyklister. Bilister fra Danasvej, som skal svinge til venstre mod Gl. Kongevej og venstresvingende fra mod søerne kan ikke afvikles inden for en grønperiode, hvorfor der opstår kø, men køen afvikles inden for de næste omløb. Forslag til løsning: En tilpasning af afmærkningen kan medvirke til at forbedre trygheden for cyklisterne.

45 Det foreslås at nedlægge to parkeringspladser på (nord for krydset) og forlænge cykelstien. Derved bliver der bedre plads til cyklisterne som kører ind i krydset eller skal dreje til højre. Omløbstiderne bør undersøges, da det muligvis kan bidrage til en forbedring af trafikafviklingen i krydset. Anlægsoverslag: Forlængelse af cykelbane på Optimering af omløbstider I alt ca..000 kr. ca..000 kr. ca kr.. Carl Plougs Vej/ Niels Ebbesens Vej/ Forhåbningsholms Allé Krydset er udpeget som utrygt af skoleelever og op til elever anvender krydset på ruten til og fra skole. Beskrivelse af krydset: Alle tre veje er lokalveje. Det er et 4-benet kryds med vigepligt fra Forhåbningsholms Allé. Carl Plougs Vej er ensrettet væk fra krydset. Niels Ebbesens Vej og Carl Plougs Vej er fartdæmpet til 30 km/t. Vejene er indsnævret ved hjælp af granitsteler. Der er ikke cykelstier. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Der er registreret et ekstrauheld i krydset jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler om at der er mange biler (5), man kan ikke se for biler (1), der mangler lyskryds (5), der mangler cykelsti (3), det er et farligt kryds (6), biler kører hurtigt (2) og biler kører tæt (2). Beskrivelser af problemet: I dag kan bilerne køre i begge retninger på Niels Ebbesens Vej og begge retninger på Forhåbningsholms Allé syd for krydset. Carl Plougs Vej er ensrettet væk fra krydset. Krydset er vigepligtsreguleret. Det hænder ofte, at der i myldretiden er to biler, to-tre cykler eller en cykel og en bil, der kommer fra forskellige retninger og mødes i midten af krydset.

46 Alle ben i krydset har fodgængerfelter med belyste fodgængertavler for at advare om fodgængerovergangene, og generelt respekterer bilisterne fodgængerne. Cyklisterne kan køre i alle retninger. Der er nogle konflikter, når cyklisterne drejer og der samtidig er biler i krydset. Der er ikke cykelsti på nogen af vejene. n har meddelt, at nogle cyklister kører gennem stelerne og bagom skolepatruljen. Det bevirker, at mange siger, at det er et farligt kryds og at der mangler et lyskryds. Kørsel i begge retninger og manglen på en cykelsti gør, at nogle føler, at bilerne kører for tæt på. Forslag til løsning: Det foreslås at ensrette Niels Ebbesens Vej mellem og Carl Plougs Vej mod vest. Det vil gøre trafikafviklingen i krydset mere overskuelig. Det foreslås også at gøre vigepligten for cyklerne tydeligere på Carl Plougs Vej (nord for krydset) vha. ny vejafmærkning. Det foreslås endvidere at de eksisterende sideheller ændres, så de bliver kantstensafgrænset og belagt med fortovsfliser. Dermed forhindres forbikørsel af skolepatruljen og oversigt ift. de parkerede biler forbedres. Anlægsoverslag: Ny vejafmærkning på cykelsti på Carl Plougs Vej ca kr. Ændring af sideheller ca kr. (ændring af eksisterende afmærkning og skiltning på Niels Ebbesens Vej) I alt ca kr.. / Ewaldsensvej Krydset er udpeget som utrygt af skoleelever og anvendes af over elever til skole. Strækningen Ewaldsensvej er påpeget problematisk af borgere og skolebestyrelse. Beskrivelse af krydset: Det er et vigepligtsreguleret T- kryds. Der er parkering i begge vejsider på Ewaldsensvej. Der er midterrabat på og parkering i par-

47 keringslommer. Der er en støttehelle for fodgængere i krydset. Som et led i projekterne med synliggørelsen af skoler er der opsat Din fart visere og afmærket med A Børn på omkring krydset. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at der er mange biler (5) og lastbiler (2), det er svært at komme over (2), der mangler lyskryds (2) og bilerne kører hurtigt (2). Beskrivelse af problemer: Der er problemer med meget trafik. Specielt i morgenmyldretiden, hvor der er konstant kø i sydgående retning på. Der er ikke kø i nordgående retning men her føler flere, at bilerne kører for hurtigt. Sammenlagt kan de to forhold gøre, at det kan være svært at komme over vejen. Der er på Ewaldsensvej parkering i begge sider af vejen. Disse parkeringspladser er for det meste fuldt udnyttet og da strækningen er meget smal kan biler have meget svært ved at passere hinanden. Det smalle vejprofil kan forstærke oplevelsen af, at der er mange biler og at det er svært at komme over vejen. Forslag til løsning: Der er ved krydset Ewaldsensvej en krydsningshelle på. Samtidig er der etableret Din Fart visere på Dalgas Boulevard og A børn premarks på kørebanen. De eksisterende premarks er i dårlig stand og vil med fordel kunne genudlægges. Derved vil man øge synligheden af krydsningshellen og det kan forbedre krydsningsmulighederne. For at forbedre trafikafviklingen på Ewaldsensvej kan strækningen ensrettes fra mod Frøbels Allé mellem kl og Derudover vil det øge trygheden for de lette trafikanter og mindske trafikken på vejen. Anlægsoverslag: Genudlægning af A premarks (drift): Ensretning af Ewaldsensvej: I alt 0 kr. ca kr. ca kr.

48 . / / Krydset er udpeget som utrygt af 6 skoleelever og anvendes af op til elever på ruten til og fra skole. Beskrivelse af krydset: er en overordnet trafikvej og er en mindre trafikvej. Det er et 4- benet, signalreguleret kryds. Der er cykelsti på, men ikke på og. Uheldsdata: Der er ikke registreret nogen ulykke med børn i krydset mellem 05 og 09. Uheldsrapport 09 viser dog, at der er sket ét personskade- og ét materielskadeuheld i krydset. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler om at der er mange biler (1) og de kører hurtigt (2) og tæt (2). Det gør, at nogen udpeger krydset som farligt (1). Beskrivelse af problemet: Det er et problem med meget trafik og hastigheden af bilisterne. En kontrol af hastighedsniveauet i KMastra viser, at gennemsnitshastigheden på Peter Bangs Vej (09) vest for Orla Lehmanns Vej er 40,4 km/t, mens 85 % fraktilen er 49,5 km/t. ÅDT er knap.000 vest for Orla Lehmanns Vej. Trafikmængder og hastigheder for er beskrevet under pkt. 3. Vejene er brede og det kan virke uoverskueligt for fodgængere at krydse vejen. Forslag til løsning: Det var i den tidligere skolevejsundersøgelse foreslået at etablere midterheller på alle 4 ben for at give et støttepunkt til fodgængerne i krydset mellem Sønderjyllands Alle og. Forslaget er ikke blevet gennemført og foreslås derfor igen. Midterhellerne kan medvirke til at indsnævre krydset og derved reducere hastighederne. Hvis der etableres cykelbaner på Sønderjyllandsvej anbefales det at etablere cykelfelter i krydset.

49 Anlægsoverslag: Etablering af midterheller i alle 4 ben af krydset Etablering af cykelfelter i kryds I alt ca kr. ca kr. ca kr.. / Hollændervej Krydset er udpeget som utrygt af skoleelever og anvendes af under skoleelever til og fra skole. Beskrivelse af krydset: Krydset er et vigepligtsreguleret T- kryds. Der er en elektronisk tavle med venstresvingsforbud om morgnen. er en overordnet trafikvej med en årsdøgntrafik på ca Hollændervej er en lokalvej med en årsdøgntrafik på knap 900. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skoleelever i krydset i perioden Der er sket ét personskadeuheld jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer går primært på, at der er mange biler (4) og lastbiler (3), der mangler lyskryds (4), det er et farligt kryds (3) og at bilerne kører hurtigt (3). Desuden er det svært at krydse vejen (1). Beskrivelse af problemet er en vigtig nord-sydgående overordnet trafikvej. Om morgenen er der tæt glidende trafik på og det vurderes, at trafikken udgør en barriere for krydsning af vejen. Der er knap 0 m til de signalregulerede krydsningspunkter ved henholdsvis Allé. Løsningsforslag: Der etableres en midterhelle på syd for Hollændervej. Vejens bredde er på grundkortet målt til 8,5 m, hvorfor hellen er vurderet til at kunne etableres inden for eksisterende vejprofil. Anlægsoverslag: Etablering af midterhelle ca kr.

50 . / Krydset er udpeget som utrygt af skoleelever og anvendes af over elever på ruten til og fra skole. Beskrivelse af krydset: er en overordnet trafikvej med cykelstier og midterrabat, mens er en lokalvej. Det er et T- kryds med ubetinget vigepligt for. Der er ikke cykelsti på og der er ikke cykelfelter i krydset. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Der er registreret ét personskadeuheld i krydset jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at der er mange biler (3) og lastbiler (2), det er svært at komme over (2), der mangler lyskryds (2) og krydset er farligt 1). Desuden er der bemærkninger om, at bilerne kører hurtigt (2) og tæt (1). Beskrivelse af problemer: Der kan om morgenen opstå kø fra krydset og den kø går forbi. Dette giver en fornemmelse af megen trafik på stedet og kan opleves som utrygt for cyklister og fodgængere. Der er syd for krydset plantet træer i oversigtsarealet i den østlige side af vejen. Det kan betyde nedsat oversigt for biler, der skal dreje ned af La Cours Vej. Det kan opleves utrygt for cyklisterne der kommer fra syd, da bilisterne kan have problemer med at se cyklisterne. Forslag til løsning: For at forbedre trafikafviklingen i krydset, bør man se på grøn- og omløbstiderne i krydset. For at øge synligheden af cyklisterne kan der etableres blåt cykelfelt eller cyklistsymboler på tværs af. Endvidere bør man se på om et eller flere af træerne i vejens østlige side skal fjernes eller beskæres for at forbedre bilisternes oversigt i forhold til cyklisterne.

51 Anlægsoverslag: Ændring af grøntider / optimering af omløbstider: Etablering af blåt cykelfelt eller cyklistsymboler: Beskæring af træer (drift) I alt ca..000 kr. ca kr. 0 kr. ca..000 kr.. / Krydset er udpeget som utrygt af 3 skoleelever og anvendes af op til elever på vej til og fra skole. Beskrivelse af krydset: er en overordnet trafikvej, mens er en lokalvej. Krydset er et vigepligtsreguleret T-kryds. Der er kantstensparkering på og. Der er midterhelle på, som medfører at man kun kan svinge til højre fra. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Der er registreret ét materielskade- og ét ekstrauheld i krydset jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at der er mange biler (1) og at bilerne kører hurtigt (2). Beskrivelse af problemer: er en af Kommunes største veje og den primære øst-vest gående overordnede trafikvej. Der er ikke højresvingsbane til. Der er parkering i siden af og det kan medføre, at trafikanter der skal foretage højresving kan føle sig presset bagfra af bilister, der skal ligeud og derfor foretager højresving uden at orientere sig tilstrækkeligt. Det kan give indtryk af, at bilerne kører for hurtigt. Der er ikke etableret tiltag til synliggørelse af cyklister, der skal krydse og det kan forstærke effekten af, at bilisterne ikke orienterer sig tilstrækkeligt.

52 Der forefindes ikke en trafik- og hastighedstælling på stedet, så det er ikke muligt at fastslå om bilerne kører for stærkt. er dog udpeget til Automatisk Trafik Kontrol (ATK) på grund af ulykker. Forslag til løsning: For at fjerne presset på bilister der skal foretage højresving, kan der etableres en kort højresvingsbane. Dermed får bilisterne bedre tid til at orientere sig og de vil bedre kunne komme ned i hastighed før de skal foretage højresvinget. For at øge synligheden af cyklisterne kan der etableres blåt cykelfelt eller cyklistsymboler på tværs af. Anlægsoverslag: Etablering af højresvingsbane for bilister: Etablering af blåt cykelfelt eller cyklistsymboler: I alt ca kr. ca kr. ca kr.. / Langelandsvej Krydset er udpeget som utrygt 6 af skoleelever og anvendes til og fra skole af op til elever. Beskrivelse af krydset: er en trafikvej, mens Langelandsvej er en lokalvej. Krydset er signalreguleret og indgår i signalreguleringen som en del af to forsatte T- kryds sammen med Kronprinsesse Sofies Vej. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Der er registreret et materielskadeuheld i krydset med Kronprisesse Sofies Vej jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer er baseret på, at der mangler lyskryds (2) og det er et farligt kryds (2). Der ud over er der bemærkninger om, at bilerne kører hurtigt (1) og der er mange biler (1).

53 Beskrivelse af problemet er en overordnet trafikvej med en årsdøgntrafik på godt.000. Om morgenen er der tæt glidende trafik på. Nogle trafikanter standser midt i krydsområdet efter højresving fra Langelandsvej henholdsvis Kronprinsesse Sofies Vej, idet de fejlagtigt tror der er stop ved fodgængerfelterne på tværs af, hvor der i princippet er almindelig vigepligt for fodgængere. Der er planlagt en ny skole på Lollandsvej, som ligger i umiddelbart nærhed af krydset. Løsningsforslag: Det anbefales at gennemføre en trafikanalyse af signalanlægget med henblik på en vurdering af, om Langelandsvej kan udgå af signalregulering og tilsluttes som et almindeligt vigepligtsreguleret kryds i lighed med øvrige sidevejstilslutninger til. Anlægsoverslag: Trafiktælling i krydset samt efterfølgende analyse Evt. ændring af signalanlæg og sidevejstilslutning I alt ca kr. ca kr. ca kr.. Strækningen er udpeget som utryg af én elev. Strækningen er angivet, som anvendt af op til elever, men er beliggende direkte ud til Søndermark. Der er desuden bemærkninger fra skolebestyrelsen. Beskrivelse af strækningen: er en lokalvej beliggende i en 40 km/t hastighedszone og fartdæmpet til 30 km/t. Der er forbud mod indkørsel for motorkøretøjer ved Troels Lunds Vej mandag til fredag i tidsrummet Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Elevernes kommentarer: Under andet, er det noteret, at der står gangsters.

54 Beskrivelse af problemer: bestyrelsen har rettet henvendelse til Kommune og gjort opmærksom på problemer med en stigende mængde biltrafik på. Vejen er i dag skiltet med et tidsbegrænset indkørselsforbud for motorkøretøjer fra Troels Lunds Vej. Det gør, at vejen i praksis er ensrettet mod nord i morgenmyldretiden. I henvendelsen nævner også parkerings- og afsætningsforholdene foran på. Der er i dag afsætning i vejens vestlige side hvilket betyder, at bilerne skal krydse vejen for at sætte børnene af. Det vurderes at være problematisk i forhold til de cyklister der kører i sydlig retning til s indgang. Udover de der standser lovligt, er der flere der standser ulovligt på de afmærkede cykelarealer og det skaber nogle uheldige situationer, hvor cyklisterne bliver presset ud på vejen. Forslag til løsning: For at forbedre trafikafviklingen på kan afsætningspladserne flyttes til vejens østlige side. Dermed minimeres den utilsigtede krydsning af biler og modkørende cyklister. Endvidere bør cyklistforholdene på stedet tydeliggøres og det kan overvejes om der skal etableres en delvis cykelbane foran på. Anlægsoverslag: Flytning af afsætningspladser på : Afmærkning til tydeliggørelse af cyklistforhold: I alt ca kr. ca..000 kr. ca kr.. Gl. Kongevej / Henrik Steffens Vej Krydset er udpeget som utrygt af 5 skoleelever og lokaliteten anvendes af under 5 elever til og fra skole. Beskrivelse af krydset: Det er et vigepligtsreguleret T- kryds. På umiddelbart øst for krydset findes et fritliggende signalreguleret fodgængerfelt. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden

55 Der er registreret et personskade- og et materielskadeuheld i Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer er meget forskellige og handler om, at der er mange biler (1), det er svært at krydse vejen (1), der mangler lyskryds (1) og krydset er farligt (1) samt at bilerne kører hurtigt (1). Beskrivelse af problemet er en overordnet trafikvej med en årsdøgntrafik på knap.300. Om morgenen er der tæt glidende trafik på. Da der er alternativ krydsningsmulighed på vurderes der ikke behov for at gennemføre supplerende vejtekniske foranstaltninger. Der kan være problemer med, at cyklister ikke respekterer det røde signal, men dette er ikke påpeget i undersøgelsen. Foto: Forslag til løsning: Politikontrol for rødkørende cyklister samt rødkørselskampagne. Orientering af elever om at anvende eksisterende signalregulerede fodgængerkrydsning. Anlægsoverslag: Politikontrol Rødkørselskampagne (foreslået under kampagnetiltag) 0 kr kr.. / Fuglebakkevej (ved Kristian Zahrtmanns Plads) Krydset er udpeget som utrygt af 38 skoleelever og benyttes af over elever til og fra skole. Beskrivelse af krydset: Det er i dag dobbeltrettet trafik omkring Kristian Zahrtmanns Plads, hvorfor krydset i princippet er et 5-benet kryds. Der er bump på alle vejgrene inden krydset. Der er i etableret ubetinget vigepligt fra Fuglebakkevej ligesom Fuglebakkevej er spærret for indkørsel med motorkøretøjer ved og. Der er fodgængerfelt med torontoanlæg på tværs af i det sydlige ben. Krydset er beliggende i et 30 km/t fartdæmpet område. En trafiktælling på Fuglebakkevej ved Fuglebo i 06 viste en årsdøgntrafik på knap 700 og en gennemsnitshastighed på,4 km/t.

56 Alle tre veje er private fællesveje. Uheldsdata: Der findes ikke registrerede uheld i krydset i perioden 05-09, hverken med skoleelever eller andre trafikanter jf. Uheldsrapport 09. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at man ikke kan se for biler (), at der er mange biler (9), at det er et farligt kryds (5) og at bilerne kører tæt (5). Herefter kommer bemærkninger om, at det er svært at krydse vejen (3), at der mangler lyskryds (2) og cykelsti (1). Beskrivelse af problemet: Besigtigelser og trafiktællinger indikerer ikke, at der er trafikmængder som overstiger det man kan forvente på lokalveje. Parkerede biler langs kantstene på alle vejene medfører, at vejbredden er indsnævret. Dobbeltrettet trafik omkring Kristian Zahrtmanns Plads medvirker til at gøre trafikken krydset mindre overskueligt. Etablering af ubetinget vigepligt fra Fuglebakkevej i vurderes at medvirke til at gøre trafikafviklingen mere overskuelig i krydset. Løsningsforslag: Det anbefales at ensrette trafikken omkring Kristian Zahrtmanns Plads, så den nordlige strækning anvendes til kørsel fra øst mod vest og den sydlige strækning anvendes til kørsel fra vest mod øst. Det anbefales desuden at holde krydset under observation, da den delvise lukning af Fuglebakkevej kan medføre at trafikken ad øges. Anlægsoverslag: Skilte og afmærkning ca kr.. / Krydset er udpeget som utrygt af skoleelever og benyttes af mere end elever som rute på vej til og fra skole.

57 Beskrivelse af krydset: og er lokalveje og vejstrækningerne er trafiksaneret med bump til 30 km/t, som er placeret i hvert af de 4 ben i krydset. Der er i etableret ubetinget vigepligt fra. Der er ikke cykelstier på lokalvejene. Der er mange biler parkeret langs kantstene på vejstrækningerne omkring krydset. ved nr. (øst for ) har i 09 en årsdøgntrafik på og gennemsnitshastighed på,5 km/t. Årsdøgntrafikken er ved en tælling på i 02 registreret til knap og på registret til knap 700. og er private fællesveje. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Uheldsrapporten fra 09 viser desuden, at der ikke er sket uheld med øvrige trafikanter i krydset. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at man ikke kan se for biler (9), det er et farligt kryds (5) og bilerne kører hurtigt (5). Herefter er kommenteret, at der er mange biler (4), bilerne kører tæt (3), det er svært at krydse vejen (1) og at der mangler lyskryds (1) og cykelsti (1). Beskrivelse af problemet Trafiktællingerne indikerer ikke, at trafikken overstiger trafikmængder, som vurderes passende for lokalveje. Mange parkerede biler medfører, at oversigten forringes i krydset og at det kan være vanskeligt for to biler at passere hinanden særligt på, hvilket kan medvirke til elevernes oplevelse af, at der er megen trafik. Forslag til løsning: Etablering af sideheller vest for kan medvirke til at forbedre oversigten forbi parkerede biler og kan sikre at bilerne ikke parkerer tættere på krydset end m. Samtidig vil krydsningsafstanden føles kortere for eleven. Anlægsoverslag: Etablering af sideheller: ca kr.

58 . Fuglebakkevej Strækningen er udpeget som utryg af skoleelever og benyttes af - elever til og fra skole. Beskrivelse af strækningen: Der er dobbeltrettet trafik på vejstrækningen med kantstensparkering i begge vejsider. Strækningen er trafiksanering med bump til 30 km/t. Fuglebakkevej er spærret for indkørsel med motorkøretøjer ved og. Der er i etableret en sidehelle udfor s indgang for at forbedre oversigten og afkorte krydsningsafstanden. Der er desuden etableret fodgængerfelt ved Egernvej ligesom der er et fodgængerfelt ved. En trafiktælling på Fuglebakkevej ved Fuglebo i 06 viste en årsdøgntrafik på knap 700 og en gennemsnitshastighed på,4 km/t. Vejen er en privat fællesvej. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn på strækningen i perioden Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer er primært baseret på, at der er mange biler (7), at bilerne kører tæt (6) og at det er svært at krydse vejen (5). Herefter kommer bemærkninger om, at man ikke kan se for biler (3) og at bilerne kører hurtigt (1). Beskrivelse af problemet Trafiktællingen indikerer ikke, at trafikken overstiger trafikmængder, som vurderes passende for en lokalvej. Mange parkerede biler medfører, at oversigten forringes og at det kan være vanskeligt for to biler at passere hinanden, hvilket kan medvirke til elevernes oplevelse af, at der er meget trafik. Forslag til løsning: Der blev etableret sidehelle og fodgængerfelt i, hvilket vurderes at kunne forbedre problemstillingerne, som eleverne har beskrevet. Desuden vurderes trafikken at blive reduceret yderligere efter etablering af indkørselsforbud for motorkøretøjer ved i. Det anbefales derfor

59 at holde stedet under observation indtil eleverne har fået indarbejdet nye vaner og anvender de nyetablerede krydsningsmuligheder. Til vurdering af trafikmængder og hastighedsniveau anbefales det at gennemføre en trafiktælling med hastighedsmåling. Anlægsøkonomi: Trafiktælling ca kr.. Fuglebakkevej / Egernvej Krydset er udpeget som utrygt af skoleelever og anvendes som rute af op til elever. Beskrivelse af krydset: Krydset er et 4-benet kryds med højrevigepligt. Krydset er beliggende i et trafiksaneret område til 30 km/t med 4 bump et på hvert ben i krydset. En trafiktælling på Fuglebakkevej ved Fuglebo i 06 viste en årsdøgntrafik på knap 700 og en gennemsnitshastighed på,4 km/t. I 02 blev trafikken på Egernvej registreret til 358 i døgnet. Vejene er private fællesveje. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn eller andre uheld i krydset i perioden Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer er primært baseret på, at der er mange biler (4). Herefter kommer bemærkninger om, at man ikke kan ikke se for biler (2), bilerne kører hurtigt (2) og tæt (1) samt, at det er svært at krydse vejen (1). Beskrivelse af problemet Trafiktællingen indikerer ikke, at trafikken overstiger trafikmængder, som vurderes passende for en lokalvej. Mange parkerede biler medfører, at oversigten forringes og at det kan være vanskeligt for to biler at passere hinanden, hvilket kan medvirke til elevernes oplevelse af, at der er meget trafik.

60 Forslag til løsning: Etableringen af fodgængerfelt over Fuglebakkevej nord for Egernvej i vurderes at forbedre problemstillingerne, som eleverne har beskrevet. Desuden vurderes trafikken at blive reduceret yderligere efter etablering af indkørselsforbud for motorkøretøjer ved i. Det anbefales derfor at holde stedet under observation indtil eleverne har fået indarbejdet nye vaner og anvender den nyetablerede krydsningsmulighed. Det kan overvejes at etablere ubetinget vigepligt i krydset. Anlægsøkonomi: Etablering af ubetinget vigepligt ca..000 kr.. mellem og N. Dalhoffs Vej Strækningen er udpeget som utryg af skoleelever og anvendes som rute til og fra skole af op til elever. Beskrivelse af strækningen: er en mindre 2 sporet trafikvej. Der er i opstartet anlæg af cykelbaner på. vejsanalysen er gennemført sideløbende med opstart af anlægsarbejderne på. Der er parkering i begge vejsider. Der er et bump til 50 km/t på strækningen. Uheldsdata: Der er sket ét politiregistreret uheld med børn i den skolepligtige alder på strækningen. Der er tale om et materielskadeuheld mellem en ligeudkørende cyklist og en højresvingede bilist ved N. Dalhoffs Vej. Elevernes kommentarer: Elevernes kommentarer handler primært om, at der er mange biler (4) og lastbiler (2) og at der mangler cykelsti (3). Der er desuden bemærkninger om, at mange biler kører hurtigt (2), bilerne kører tæt (2) og det er et farligt kryds (1).

61 Beskrivelse af problemer: Flere mener, at der er meget trafik og at der mangler cykelstier. Samtidig føler enkelte, at bilerne kører for hurtigt og at de kører tæt. En kontrol af hastighedsniveauet i kmastra viser, at gennemsnitshastigheden på (09) er 41 km/t, mens 85% fraktilen er 49 km/t. Der er på parkering i parkeringslommer langs vejen. Disse parkeringspladser er fuldt udnyttet og det kan give en fornemmelse af mange biler på vejen. Forslag til løsning: For at øge synligheden af cyklisterne er der ved at blive etableret cykelbaner på. Disse cykelbaner afsluttes i. For at forbedre sikkerheden/trygheden for de lette trafikanter arbejdes der på at få etableret en anbefalet 40 km/t zone på i forbindelse med anlæg af cykelbanerne. Anlægsoverslag: Etablering af cykelbaner (er under udførsel): 0 kr. Etablering af anbefalet 40 km/t zone (finansieres ifm. cykelbanerne): 0 kr.. /Mathilde Fibigers Vej/Vagtelvej Krydset er udpeget som utrygt af skoleelever og anvendes af under 5 elever til og fra skole. Beskrivelse af krydset: Det er et 4-benet signalreguleret kryds. Der er cykelsti på mens der ikke er cykelfaciliteter på Mathilde Fibigers Vej og Vagtelvej. Mathilde Fibigers Vej og Vagtelvej er private fællesveje. Uheldsdata: Der er ikke registreret uheld med skolebørn i krydset i perioden Der er registreret ét personskade- og ét materielskadeuheld i Uheldsrapport 09.