Eksemplariske analyser af tekster i dansk litteratur til brug for flexkursister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksemplariske analyser af tekster i dansk litteratur til brug for flexkursister"

Transkript

1 Eksemplariske analyser af tekster i dansk litteratur til brug for flexkursister En ældre tekst: Knokkelmanden af Henrik Pontoppidan Et eventyr: Prins Hvidbjørn En novelle: Dolken af Tove Ditlevsen Du finder et link til teksterne i denne mappe Supplerende materiale. Dette vejledende afsnit indeholder forslag til nogle forskellige tekstanalyser inden for Litteratur. Vi har valgt 3 forslag der dækker nogle forskellige aspekter af faget: En litteraturhistorisk periode, et eventyr og en novelle Forslag 1: Ældre tekst fra perioden: Realismen Perioden realismen rækker fra slutningen af 1800-tallet og ind i starten af 1900-tallet. Den er præget af et opgør med Gud, konge og fædreland. Samfundsmæssige problemer sættes til debat, og nye befolkningsgrupper begynder at få indflydelse i samfundet. Fra land til by I den sidste del af 1800-tallet foregår der en kraftig industrialisering i landet. I byerne skyder flere og flere fabrikker op, og det kræver mere arbejdskraft. Samtidig sker der ude på landet en mekanisering af landbruget, og det betyder at der ikke er brug for så mange landarbejdere mere. Resultatet er en massiv vandring fra land til by. Nederlaget i 1864 Politisk set er denne periode præget af nederlaget i Indtil 1849 var Danmark præget af enevælde, dvs. kongen havde magten i landet. Med Grundlovens indførelse i 1849 får vi formelt demokrati. Valgret gives til selvstændige mænd over 30 år. Efter det første frie valg overtages regeringsmagten af de nationalliberale, som især vælges blandt det københavnske borgerskab. 1

2 I forbindelse med Grundlovens indførelse ønsker slesvig-holstenerne at løsrive sig fra Danmark, og dette fører til den første slesvigske krig fra Krigen ender uafgjort efter indblanding fra stormagterne. Den nationalliberale regering i Danmark opfatter det som en sejr, og mange er opsat på at følge op på ånden fra 48 for Gud, konge og fædreland. Dette resulterer i 1864 i den anden slesvigske krig, som ender katastrofalt for Danmark. Vi må afstå både Slesvig og Holsten, og den ny grænse går nu ved Kongeåen syd for Kolding. Først ved genforeningen i 1920 lægges grænsen fast som vi kender den i dag. Nederlaget i 1864 fører til at de nationalliberale ikke længere tages alvorligt. Deres drømme om et stærkt Danmark havde ikke hold i virkeligheden. Grundloven revideres, således at godsejerne igen får større magt, og i perioden op til 1901 kæmper især to partier om magten i Danmark: Højre (godsejerpartiet) og Venstre (bondepartiet). Der opstår en magtkamp fordi partiet Højre med kongens hjælp regerer uden om Folketinget, hvor partiet Venstre har flertal. Konflikten ender med det såkaldte systemskifte i 1901, hvor kongen udnævner en regering der støttes af et flertal i Folketinget, og Danmark derfor får sin første bonderegering. Bondebevægelsen For samfunds- og kulturlivet betyder alle disse økonomiske og politiske ændringer at der sker et nybrud. Bøndernes indflydelse i samfundet er stærkt stigende, især pga. andelsbevægelsen. Inden for bondebevægelsen sker der dog hurtigt en splittelse mellem storbønder og småbønder. Det ender med at småbønder og husmænd i 1905 organiserer sig i et selvstændigt parti, Det Radikale Venstre. Arbejderbevægelsen I byerne vokser antallet af fabriksarbejdere. De begynder at slutte sig sammen i fagforeninger for at kæmpe for bedre arbejds- og lønforhold. I årene op til 1899 er arbejdsmarkedet præget af hårde magtkampe mellem arbejderne og fabriksejerne. For arbejderbevægelsen bliver sammenhold og solidaritet den vigtigste forudsætning for at få indflydelse. Kampen føres som nævnt dels igennem fagbevægelsen, dels igennem arbejdernes politiske parti, Socialdemokratiet. Selvom Socialdemokratiet repræsenterer en meget stor del af befolkningen, får partiet ikke mange mandater i Folketinget, for Grundloven af 1849 gav kun valgret til en begrænset del af den voksne befolkning. Hverken kvinder eller tjenestefolk havde valgret, og det samme gjaldt for folk der havde modtaget fattighjælp. Først efter grundlovsændringen i 1915, hvor antallet af vælgere blev næsten tredoblet, sker der for alvor en større ændring. Herefter danner Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre den første regering sammen. 2

3 Den realistiske litteratur Den ny tids forfattere forholder sig kritisk til samfundet. Opgøret med den nationalliberale politik fører til et opgør med Gud, konge og fædreland. Forfatterne opfatter ikke længere den eksisterende samfundsorden som indstiftet af Gud. Samfundet er menneskeskabt, og det kan derfor udsættes for kritik og ændres. Men hvis man ønsker at ændre samfundet, må man vide hvordan det virkeligt ser ud. I stedet for at beskrive en idealiseret, forskønnet verden ser forfatterne det nu som deres opgave at beskrive virkeligheden som den er, for derigennem at lægge op til en kritik af det bestående samfund. Det betyder at de lægger vægt på at beskrive de barske og ofte urimelige livsvilkår for samfundets nederste grupper. Den nye litteratur er præget af småbønder, husmænd og landarbejdere, og historierne har ikke nogen lykkelig slutning hvor alt bliver godt til sidst. De er med andre ord realistiske. En af de banebrydende forfattere er Henrik Pontoppidan, som sætter sig for at beskrive og dermed kritisere de dårlige forhold som de svagere grupper i samfundet lever under. Pontoppidan er selv præstesøn, men efter ham følger en helt ny gruppe af bondeforfattere, som selv er vokset op på landet. Det er forfattere som Johan Skjoldborg og Jeppe Åkjær. Begge disse forfattere ønsker at skildre livsvilkårene for småbønder og tjenestefolk, og især hos Åkjær kan man finde en stærk samfundskritik. Også arbejderklassen i byerne får en stor forfatter: Martin Andersen Nexø. I hovedværket Pelle Erobreren skildrer han arbejdernes lange kamp for ændrede livsvilkår. Den realistiske skrivemåde er dominerende i flere perioder af 1900-tallet, og den bruges stadig i dag. Især i 1930 erne bruger forfattere som Hans Kirk og Harald Herdal den realistiske genre, og også Tove Ditlevsen anvender denne form i mange af sine romaner. I 1970 erne kommer en ny realistisk bølge, især præget af arbejder- og kvindelitteratur, men også af almindelig hverdagsrealisme hos fx Anders Bodelsen, Christian Kampmann og Leif Panduro. I nyere tid har især Martha Christensen konsekvent skrevet om samfundets svage grupper og deres problemer. Også inden for filmverdenen er den realistiske form stærkt repræsenteret. Flere af de store romaner er blevet filmatiseret, fx Nexøs Pelle Erobreren, som er filmatiseret af Bille August i Og filminstruktøren Per Fly har i 2001 fået et gennembrud med sin nyrealistiske film, Bænken, om de udstødte mennesker i nutidens Danmark. 3

4 Tekstlæsning Under første gennemlæsning af den enkelte novelle understreges ord der kræver en nærmere forklaring. Dem vil der ofte være nogle stykker af i ældre noveller. Samtidig noteres hvilke afsnit novellen falder i som en hjælp til at finde novellens opbygning el. komposition. Herefter analyseres novellen mht. sprog, opbygning, tid, sted, miljø, personer, synsvinkel, tema, budskab, perspektivering. Det følgende afsnit er et eksempel på hvordan man kan læse, analysere og fortolke novellen Knokkelmanden af Henrik Pontoppidan. Læsning af "Knokkelmanden" Resume Novellen handler om et ægtepar, Ane og Simon, som bor i udkanten af en landsby på Sjælland. Som børn var de forældreløse og kom derfor i pleje forskellige steder, hvor de måtte arbejde hårdt for føden. Deres fælles store ønske er at blive uafhængige og få deres eget sted, og efter mange års slid er det lykkedes for dem at spare sammen til udbetalingen på et lille hus. Vi følger dem i novellen mens de flittigt arbejder videre fra morgen til aften for at klare afdragene til banken. Undervejs får de en datter, Eulalia, og midtvejs i novellen oprinder den store dag da de bliver gældfrie. Deres livsstil ændrer sig ikke meget herefter, de fortsætter med at arbejde som de plejer, men nyder bevidstheden om at have deres eget sted. Efter nogle år begynder Ane at føle sig sløj, og hverken lægebesøg eller kloge koner hjælper hende. Det ender med at Simon og hun beslutter at konsultere en professor i København for at få svar på hvad hun fejler. Det viser sig at hun lider af en alvorlig sygdom, sandsynligvis kræft, og at den er så fremskreden at hun ikke kan helbredes. Den sidste del af novellen handler om hvordan de to nu forbereder sig til den uundgåelige slutning, og novellen ender med at Ane til sidst bukker under for sygdommen og dør. Simon bringer hendes kiste hjem fra hospitalet, og til hendes begravelse holder præsten en tale om Guds nåde. Ordforklaring Kun de ord der er vigtige for forståelsen, er medtaget. Sidetal henviser til den udgave af Knokkelmanden der er trykt i Fra Hytterne, Gyldendal,

5 Knokkelmanden: et gammelt udtryk for døden, afbildet som et skelet overdrevet: uopdyrkede områder der lå uden for landsbyen voldgrøft: dige med grøft på den ene side boelsted: en lille landejendom, mindre end en bondegård boelsfolket: dvs. de mennesker der har et boelsted trældom: slaveri, dvs. at tjene hos andre mennesker sognepleje: fattige børn blev sat i pleje hos folk som blev betalt af kirkesognet at bære: her brugt i betydningen at være gravid kanonadresse: en underskriftindsamling i 1885 til støtte for øget forsvar skæver: skæv tarm, tarmslyng modersot: gulsot eller blegsot faldende syge: sygdom med balanceproblemer englefedt: fedtafkog af urten englerod Sprog og synsvinkel Det meste af novellen er almindelig fortællende stil, præget af en del lange sætningskæder og ældre ord og begreber. Nogle steder forekommer der direkte tale med præg af sjællandsk dialekt ( Nå, ja ja, her sitter vi, Ane og Det er kanske helt skidt? ) Der er en alvidende fortæller, som dels beskriver stedet og personerne, dels fortæller selve handlingsforløbet. Opbygning Novellen er opbygget i tre overordnede dele. Der fortælles kronologisk med enkelte tilbageblik i starten af novellen. Først bliver vi præsenteret for sted og personer. Der er et tilbageblik hvor der gøres rede for Simons og Anes baggrund. Dernæst følger en beskrivelse af Anes og Simons dagligdag, og vi følger den gode tid da de har betalt huset ud. Herefter er der et spring i tid, og novellen går nu over til at handle om Anes sygdomsproblemer: Om husråd, lægebesøg og kloge koner. Denne del af novellen kulminerer med besøget hos professoren i København. Derefter kommer det andet, meget markante spring i novellen: Det var døden. Resten af novellen handler om Simons og Anes forberedelser til den uundgåelige afslutning. Novellen slutter med en oplysning om præstens ord ved begravelsen. Tid, sted og miljø Novellen foregår i en sjællandsk landsby fire mil fra København i sidste halvdel af 1800-tallet. Vi får indtryk af et samfund med stor forskel på folk. Forældreløse, fattige børn bliver udnyttet som gratis arbejdskraft. Distriktslægen beskæftiger sig ikke meget med fattigfolk, men vil hellere spise frokost med herremanden. En undtagelse er tilsyneladende den københavnske 5

6 professor, som er villig til at behandle folk gratis. Også mht. boligforhold er der forskel. De to hovedpersoner bor i udkanten af byen, der hvor jorden er dårlig og stenet. Det er det sted de har haft råd til at købe for deres opsparede penge. Selve novellens handling strækker sig over de 8 år der er gået siden Ane og Simon købte deres hus. Der er som tidligere nævnt også et kort tilbageblik til deres barndom og ungdom 20 år tidligere. De første år i eget hus skildres ret hurtigt. Derefter bliver fortælletempoet langsommere, med fokus på det sidste halve år fra høsten hvor Ane begynder at føle sig syg, hen over vinter hvor de besøger professoren, og til foråret hvor Ane til sidst bukker under. Personer Novellen har to hovedpersoner: Ane og Simon. De karakteriseres direkte af fortælleren. Vi får blandt andet at vide at Simon har en lidt skrøbelig forstand, og at Ane er den der tager beslutningerne. I beskrivelsen af dem er der lagt vægt på deres opvækstforhold, som har været barske. Dette ses fx på Simons skikkelse: Han er sammensunken, forslæbt og skæv. Men trods den hårde opvækst har de alligevel haft stædighed og udholdenhed nok til at kæmpe sig opad i samfundet. De har et fælles mål: at blive frie folk på fri jord. Undervejs i fortællingen får vi indtryk af et par flittige, nøjsomme, men også målbevidste og udholdende mennesker, som har arbejdet sig ud af fattigdom og udnyttelse og er blevet selvstændige. Deres indbyrdes forhold er meget harmonisk. Den behandling de tidligere har været udsat for fra andre mennesker, har været med til at styrke deres sammenhold. Samtidig har det betydet at de har vænnet sig til at holde sig for sig selv. I fortællingens anden del møder vi personerne i modgang igen, denne gang ikke mod social undertrykkelse, men mod sygdom og død. Vi får her indtryk af hvorledes de begge er i stand til at overvinde håbløsheden og forberede sig på det uundgåelige. De sætter sig og taler roligt om sagen, Ane accepterer døden uden at klage, og den sidste nat ligger de tavse og holder hinanden i hånden. De har talt ud om alt. Tema og budskab Novellen har flere temaer: Dels handler den om social uretfærdighed, om forskel på rig og fattig, om udnyttelse af fattige børn og unge. Men den handler også om det mere overordnede: menneskets forhold til livet og døden. I novellen kan man mærke en stærk sympati for de undertrykte i samfundet. Der tales om kummerlige tjenester, selvfornægtende slid, utrolige selvopofrelser. At Ane og Simon har klaret sig godt, er udelukkende deres egen fortjeneste. Ingen andre har hjulpet dem, tværtimod. Man mærker en sviende kritik af et samfund som accepterer udnyttelse af forældreløse børn. 6

7 Som tidligere nævnt er der en alvidende fortæller. Denne fortæller har lagt vægt på at beskrive de to personer i deres daglige miljø, og igennem denne beskrivelse får vi et meget positivt indtryk af to personer, som nok har været igennem fattigdom og undertrykkelse, men som har beholdt værdigheden og selvrespekten. På den ene side har forfatteren igennem denne novelle gjort opmærksom på nogle meget kritisable samfundsforhold, nemlig udnyttelsen af de svage. På den anden side har han også vist at de svage ikke blot er nogle stakkels ofre, men at de er mennesker med stor værdighed og styrke. Et andet gennemgående tema er som nævnt menneskets forhold til livet og døden. Efterhånden som novellen skrider frem, bliver dette tema mere og mere fremherskende, og det er da også dette tema vi finder i novellens titel: knokkelmanden, dvs. døden. Undervejs møder vi forskellige livsanskuelser. Der er den religiøse holdning, som fx i starten hvor det omtales at mange mener at Guds velsignelse hviler over Anes og Simons hus. Dette modsiges dog straks af tilbageblikket hvor vi hører om det menneskeskabte slid der ligger bag det lille paradis. Simon og Ane er ikke videre religiøse de går i kirke til jul, påske og pinse, det er alt. Derimod er Ane villig til at afprøve mange forskellige råd præget af almindelig overtro. Lægen er tilsyneladende uduelig, i hvert fald over for fattigfolk. Den eneste person udefra som er skildret med sympati, er professoren i København. Han er veluddannet og har desuden en social indstilling. Det er fra ham de får den sande diagnose. Da først denne sandhed er gået op for Ane og Simon, møder vi hos dem en meget jordnær og fatalistisk livsanskuelse: Man skal bære sin skæbne uden at klage. I novellens slutning møder vi igen en religiøs grundholdning. Det er præstens ord som slutter fortællingen: Herrens nåde er over al måde. På baggrund af Anes og Simons livshistorie har man som læser meget svært ved at se meningen med disse ord, og man mærker da også tydeligt en ironisk holdning fra fortælleren. At præsten kan tale om Herrens nåde, viser blot at han intet kendskab har til Anes liv. Igennem denne fortælling får vi således et indtryk af at der ingen højere retfærdighed findes. Der er ingen Gud som holder hånden over os, vi må klare os selv. Man kan spørge sig selv om Ane måske kunne have været reddet hvis hun i tide var blevet undersøgt af professoren. Under alle omstændigheder må man konstatere at religion og overtro ikke kan hjælpe mennesker til et bedre liv. Perspektivering Novellen er et typisk eksempel på en af de realistiske tekster der gør op med den religiøse livsholdning og sætter samfundsmæssige problemer til debat. Hovedpersonerne kommer fra et af de underste lag i samfundet, og deres liv skildres i denne novelle på godt og ondt. En romantisk præget fortælling ville 7

8 have haft en lykkelig slutning, men denne realistiske novelle slutter barsk og uundgåeligt med døden, uden forsonende træk. Litteraturliste I de følgende bøger kan du finde tekster fra flere forskellige perioder. Nogle af bøgerne har tekster og oplysninger om flere perioden, andre er rene tekstantologier el. samlinger. Til slut nævnes en litteraturhistorie, som ikke indeholder tekster, men har en gennemgang af den danske litteraturs historie. Pontoppidan, Henrik: Fra Hytterne. Gyldendal Noveller fra 1880 erne. Werner, Rita: Strejflys. Dansklærerforeningen, Flere perioder. Johannsen, Nis og Sjøberg, Flemming: Litterære arbejdsmønstre. Gyldendal, Tekster og oplysninger om flere perioder. Andersen, Annamette: Dansk Litteratur. Gads forlag, Noveller sammensat efter tema og periode, specielt s Lassen, Steen og Jensen, Lars: Dansk Læsebog. Systime, Antologi med tekster fra middelalder til nutid. Nyord, Peter: Litteraturhistorisk læsebog. Dansklærerforeningen, Flere perioder. Indeholder også fortolkning af teksterne. Aabenhus, Jørgen: Litteraturhistorie for folkeskolen. Dansklærerforeningen, Bind 1 er en antologi fra oldtid til nutid, bind 2 er en litteraturhistorie. Hagen, Jimmy Sander: Søjler af sol. Munksgaard, Litteraturhistorie. En internetside med oplysninger om litteraturhistorie, perioder, forfattere mm. En internetside under Det kongelige Bibliotek. Siden hører til Dansk nationallitterært arkiv og er en samling af tekster fra middelalderen frem til

9 Forslag 2: Eventyr I dette afsnit vil du blive præsenteret for gennemgang af genren eventyr og en præsentation af eventyrtræk, aktantmodellen og psykologiske begreber og symboler. Du vil få demonstreret hvordan man eventuelt kan fortolke et eventyr, og få en liste over de spørgsmål som du kan bruge i en analyse. Til sidst vil du få en litteraturliste over bøger som eventuelt kunne have videre interesse. Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring 4000 år gamle. Eventyr er altså ikke noget specielt dansk. Eventyrene tilhører en mundtlig fortælletradition og er først og fremmest beregnet til at fortælle højt, måske i de lange vinteraftner før der var noget der hed bøger og tv. Når man studerer eventyr i forskellige kulturer, finder man ud af at der er bestemte træk der går igen. Man mener, at dette netop er fordi der er tale om en mundtlig tradition. Ved at lave opbygningen så forholdsvis statisk er man bedre i stand til at huske historien når den skal fortælles. I 1800-tallet begyndte bl.a. brødrene Grimm at indsamle mange af disse mundtlige fortællinger og skrive dem ned. Dette arbejde blev til det vi i dag kender som Grimms Eventyr. Det var altså ikke brødrenes egne, opdigtede historier, men andre fortælleres, som de samlede og renskrev. Om de selv digtede med og ændrede historierne, kan vi naturligvis ikke vide ret meget om. Man ved dog at slutningen på nogle eventyr blev lavet om så de blev bedre egnet for de små børn i borgerskabets hjem. Der var altså engang hvor slutningen på de eventyr vi kender i dag, fx Den lille rødhætte, var betydeligt mere barsk og grum. Når vi taler om eventyr opdeles de i to forskellige slags - folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyr = et eventyr med en mundtlig overlevering. Det er den slags eventyr som brødrene Grimm indsamlede. Et folkeeventyr er præcist hvad ordet siger et eventyr opstået blandt folk og viderefortalt fra mund til mund. Derfor kan vi ikke vide noget om hvor gamle eventyrene egentlig er. Kunsteventyr = et eventyr skrevet af en navngiven forfatter, fx H.C. Andersen. Disse eventyr er opdigtede og skrevet ned af den samme person. H.C. Andersen tog afsæt i folkeeventyrene, men han digtede sine egne historier. Derfor er disse eventyr også meget mere lig noveller end folkeeventyrene er det. Disse eventyr er beregnet til at læse og har derfor ikke samme statiske opbygning som de mundtlige fortællinger. 9

10 Når man skal sammensætte et tema om eventyr, er det vigtigt at man gør sig klart at de kan læses og fortolkes på mange måder. Man kan se på eventyr med forskellige briller, fx samfundsmæssigt, fra en kvindesynsvinkel, fra en historisk vinkel eller fra en psykologisk vinkel. Det sidste er der skrevet mange bøger om. Nogle af disse vil blive foreslået i litteraturlisten i slutningen af denne temapakke. Så kan du evt. studere videre hvis du får interesse for området. Du kan også bruge pakken som afsæt for en projektopgave. Inden vi går i gang, er der nogle redskaber som du kan bruge i læsningen af et hvilket som helst eventyr eventyrtræk, aktantmodellen og psykologiske begreber/symboler. Eventyrtræk Eventyrtræk forekommer i de fleste folkeeventyr og bruges også i visse kunsteventyr. Det drejer sig om følgende: En tidløs indledning ( Der var engang.) En harmonisk afslutning ( De levede lykkeligt..) Handlinger og prøvelser gentages ofte 2 eller 3 gange (husketeknik) Talmagi tallene 3 og 7 forekommer ofte (3 søstre, 7 ravne, 7 dværge etc. ) Ofte tydelige modsætninger (god/ond, smuk/grim, klog/dum, yngst/ældst, lille/stor etc. ) Bagvægt den sidste, yngste, dummeste, svageste, mindste er ofte i virkeligheden helten. Personerne er typer og indgår i bestemte roller (se aktantmodellen) Der forekommer overnaturlige hændelser og skikkelser (trolde, hekse, pludselige skift i tid og sted, gudeverdener etc. ) Aktantmodellen Denne model kan bruges på andre former for fortællinger end eventyr. Den skal ikke bruges alt for slavisk, men kun til at danne sig et overblik over de forskellige personer i fortællingen samt deres indbyrdes roller. Den fortæller også noget om de konflikter og modsætninger der kommer til udtryk. 10

11 Den ser således ud: Giver Genstand Modtager Hjælper Helt Modstander Genstand = den eller det som helten ønsker at få. Det kan være en person, en ting eller en tilstand. Giver = den som giver genstanden bort. Modtager = den som modtager genstanden. Denne er ofte lig med helten. Helt/heltinde = hovedpersonen, den aktive. Hjælper = den eller det som hjælper helten med at få gennemført sit projekt. Modstander = den eller det som forsøger at hindre helten i at få gennemført sit projekt. Som det ses af modellen er der tre akser. Den første går fra giver til modtager. Denne kaldes transport-aksen. Den anden går mellem helt, hjælper og modstander. Denne kaldes konflikt-aksen. Det er her den væsentlige konflikt i fortællingen optræder. Den sidste går mellem helten og genstanden. Denne akse kaldes for begær-aksen. Psykologiske begreber og symboler Eventyr kan være en måde at forstå både livet og os selv på. Derfor er man i nyere fortolkning af eventyr tyet til psykologien for at kunne tolke eventyrenes symbolsprog. Eventyr handler om mere end det der umiddelbart kan læses. Her følger nogle begreber og symboler som kan være nyttige hvis du vil give din fortolkning en psykologisk vinkel. Begreberne er hentet fra Freud og Jungs forståelse af det psykiske. I litteraturlisten kan du finde yderligere materiale. OBS: Om man vil bruge disse begreber og symboler i sin eventyrtolkning, er selvfølgelig helt frivilligt. Man kan godt nøjes med at forholde sig til eventyrtræk og selve handlingen. Personlighedsstruktur: 11

12 Ifølge Sigmund Freud findes der tre lag i personligheden Det, Jeg og Overjeg. Det et skal forstås som det underste lag, hvor vores drifter, behov, instinkter, lyster og fortrængninger er lagret. Dette er hovedsageligt ubevidst materiale, og derfor kan det styre os på måder som vi ikke helt forstår. Jeg et er vores selvopfattelse, vores rationelle og fornuftige forholden os til verden omkring os. Overjeg et er den del af personligheden der er funderet i vores opdragelse vores normer, værdier, moral, leveregler, påbud og samvittighed. Alle disse tre instanser kan være repræsenteret i et eventyr. Fx kan en person ( prins/prinsesse) være fanget i en konflikt mellem lyst og moral. Det er så jeg et der skal kunne løse konflikten. Det bliver så i sidste ende en måde at blive voksen på at gå fra barndommen til voksentilværelsen. Det ubevidste: En anden af Freuds fortjenester er hans klargøring af vores bevidsthedsplaner. Han mener at vi hele tiden befinder os på tre bevidsthedsplaner det ubevidste, det førbevidste og det bevidste. Disse planer kan også være repræsenteret i et eventyr, fx kan det ubevidste ( som for en stor del består af materiale fra det et) være repræsenteret ved store uberørte naturområder som skov og hav. Eventyrene kan derfor også være et billede på hvordan vi bliver mere og mere bevidste som mennesker. Selvet: Carl Gustav Jung ser lidt anderledes på udviklingen af personligheden. Jung beskæftiger sig med et begreb han kalder Selv et. Det er mere omfattende end Freuds Jeg. Eventyr handler i hans forståelse om de problemer der møder os i vores voksne tilværelse når vi skal udvikle vores Selv. I denne voksne udvikling støder vi på tre begreber fra Jungs psykologi som kan være nyttige i forhold til eventyrfortolkning Skyggen, Anima og Animus. Alle tre er i første omgang ubevidste, men deres funktion i personligheden kan gøres bevidst. Skyggen er de sider af vores personlighed som vi har fortrængt. Det vil ofte være vore dårlige, negative og ligefrem onde sider. Vi har dem, men vil ikke vide af dem. Det kan også være gode eller kreative sider der bliver fortrængt til en skyggetilværelse. I eventyrene vil disse sider af os være repræsenteret ved personer, fx ond/god søster eller flittig/doven søn. Eventyret kan således komme til at handle om at få de fortrængte skyggesider frem i lyset og få dem overvundet. Jung mener yderligere, at alle mennesker er i besiddelse af en modsatkønnethed. Det betyder at kvinder inderholder noget mandligt, og mænd indeholder noget kvindeligt. Også disse sider af personligheden kan vi 12

13 fortrænge fordi vi ikke forstår dem, eller de gør os bange. Jung kalder det kvindelige for Anima og det mandlige for Animus. I eventyret kan modsatkønnetheden være repræsenteret ved den tabte halvdel, som helten/heltinden drager ud for at finde. Symboler: Helt/heltinde: Jeg et eller Selv et. Ældre mandefigur: ( Gud, konge, djævel, trold) positive eller negative faderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg et. Ældre kvindefigur: ( Dronning, kælling, stedmor, heks) positive eller negative moderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg et. Skov og hav: Det vilde naturområde hvor man kan fare vild og opsluges, men hvor der også gemmer sig store værdier og muligheder. Kan være en repræsentant for det ubevidste. Dyr: Drifter og/eller uerkendte sider af eller personlighedstræk ved Selvet. Bosteder: ( Slotte, huse, huler, gårde) positive eller negative symboler på beskyttelse, fristeder, ind- og udgange eller indelukkethed. Metaller og redskaber: Er ofte i relation til magiske evner, der kan hjælpe med at nå målet. Det enkelte metal eller redskab kan tillige have en speciel funktion i det enkelte eventyr, fx en nøgle (symbolsk åbner) eller en stok (maskulint symbol). Ring eller cirkel: Det evige, det fuldendte, en grænse. Søvn: Symbolsk død. Legemsvæsker: ( Blod, tårer, spyt, mælk) har magisk evne for helbredelse. Kan også være symbolet på et indvielsesritual eller noget sjæleligt/åndeligt. Fisk: Frugtbarhed eller indsigt. Fugl: Frihed, længsel, ånd. Frugt, træ, plante, urt: Udvikling, det kvindelige, forvandling, frugtbarhed, kundskab. Farvesymbolik: Hvid og sort: Modsætning mellem fx ond/god, sand/falsk, uskyld/synd. 13

14 Rød: Kærlighed, det farlige, kvindelig seksualitet, forførelse, ubevidsthed. Blå: Mandlig seksualitet, fornuft, lykke, bevidsthed. Grøn: Det sande, en hjælper, vækst, liv, håb. Gul: Destruktion, negative følelser (fx jalousi). Der findes talrige andre symboler end de vi har medtaget her. Der findes også andre fortolkninger af dem. Se litteraturlisten for yderligere information. Ud over ovenstående begreber og tilgange kan det være en god idé at se på hovedkonflikten i eventyret. Hvor og hvornår optræder der en (eller flere) begivenheder som ændrer historiens gang. Hvor går det galt for vores helt/heltinde og hvorfor? Besvarelsen af disse spørgsmål vil indeholde en af nøglerne til fortolkning. Disse begreber og symboler kan også med held bruges i fortolkning af noveller og digte. Man skal blot gøre sig klart at man derved giver teksten en decideret psykologisk tolkning. Læsning af et folkeeventyr. Vi skal nu se på en mulig fortolkning af et folkeeventyr. Vi understreger, at dette ikke er et facit, men kun et forslag. Derfor har vi valgt at kalde gennemgangen for en læsning i stedet for en fortolkning. Prins Hvidbjørn: Læst i Højland, Mogens og Kieler, Benedicte: Supplerende tekster til Litterære arbejdsmønstre, Gyldendal, Referat. Eventyret handler om en prinsesse der bor hjemme hos sin far sammen med sine to søstre. En dag kommer der en bjørn, som den ældste søster prøver at jage bort med en kæp. Bjørnen vil gerne have at prinsessen sidder op på dens ryg, men det vil hun absolut ikke. Dette gentager sig næste dag med søster nummer to, men da turen kommer til den yngste prinsesse, siger hun ja og rider med bjørnen ud i skoven. Der bor hun med den i to år. En dag får prinsessen at vide at hendes ældste søster skal giftes. Hun får lov til at tage med til brylluppet mod at love bjørnen at hun ikke vil prøve at tænde lys for at se på den om natten. Det lover hun og holder løftet selv om hendes søster prøver at overtale hende til det modsatte. Dette gentager sig to år senere med bryllup for søster nummer to. Så går der igen to år, og nu får prinsessen at vide at hendes far har fødselsdag. Den vil hun gerne med til og aflægger samme løfte som før. Men denne gang 14

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Eventyrgenren Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Case: genreskrivning og responsgivning

Case: genreskrivning og responsgivning Case: genreskrivning og responsgivning Det er først i februar. 6. klasse er i gang med et forløb i dansk, hvor de har læst eksempler på eventyr og i lektionerne før disse to i dag begyndte eleverne på

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe

Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe Eventyret Hans og Grethe handler om to søskende, en dreng og en pige, som to gange på moderens opfordring og mod faderens vilje efterlades af deres forældre ude

Læs mere

SPØRGSMÅL 1. I den sidste bog om Harry Potter kan man læse en historie om tre brødre.

SPØRGSMÅL 1. I den sidste bog om Harry Potter kan man læse en historie om tre brødre. SPØRGSMÅL 1 I den sidste bog om Harry Potter kan man læse en historie om tre brødre. Brødrene møder døden og får hver en gave: en usynlighedskappe, en magisk sten og en tryllestav. Tryllestaven kaldes

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Filosofisk fokus i litteraturlæsning

Filosofisk fokus i litteraturlæsning Filosofisk fokus i litteraturlæsning Børnene kæmper ofte med at få deres undren formuleret og begrebsliggjort. Det begrænser dem i at stille de for alvor saftige filosofiske spørgsmål. De kan måske godt

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN

KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN INSPIRATIONSMATERIALE FOR 6-10 ÅRIGE Følgende inspirationsmateriale er forslag til øvelser, der støtter op om temaet eventyr og fantasi i forestillingen Kong Gulerod og Tudeprinsessen

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR. Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann.

PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR. Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann. PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann. Papirklip af Lise Marie Nedergaard FAKTA INDHOLD OM AT

Læs mere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere Hosekræmmeren Forfatter Steen Steensen Blicher er forfatteren af Hosekræmmeren. Han skrev novellen Hosekræmmeren i 1829. St. St. Blicher blev født d. 11 oktober 1782 og døde d. 26 marts 1848. Han var en

Læs mere

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Pinsedag den 15. maj 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde! PRÆDIKEN TRINITATISSØNDAG 15.JUNI 2014 VESTER AABY KL. 9 (DÅB) AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,1-6; Ef.1,3-14; Matth. 28,16-20 Salmer: 749,285, 674,364,355 Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde;

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere