Eksemplariske analyser af tekster i dansk litteratur til brug for flexkursister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksemplariske analyser af tekster i dansk litteratur til brug for flexkursister"

Transkript

1 Eksemplariske analyser af tekster i dansk litteratur til brug for flexkursister En ældre tekst: Knokkelmanden af Henrik Pontoppidan Et eventyr: Prins Hvidbjørn En novelle: Dolken af Tove Ditlevsen Du finder et link til teksterne i denne mappe Supplerende materiale. Dette vejledende afsnit indeholder forslag til nogle forskellige tekstanalyser inden for Litteratur. Vi har valgt 3 forslag der dækker nogle forskellige aspekter af faget: En litteraturhistorisk periode, et eventyr og en novelle Forslag 1: Ældre tekst fra perioden: Realismen Perioden realismen rækker fra slutningen af 1800-tallet og ind i starten af 1900-tallet. Den er præget af et opgør med Gud, konge og fædreland. Samfundsmæssige problemer sættes til debat, og nye befolkningsgrupper begynder at få indflydelse i samfundet. Fra land til by I den sidste del af 1800-tallet foregår der en kraftig industrialisering i landet. I byerne skyder flere og flere fabrikker op, og det kræver mere arbejdskraft. Samtidig sker der ude på landet en mekanisering af landbruget, og det betyder at der ikke er brug for så mange landarbejdere mere. Resultatet er en massiv vandring fra land til by. Nederlaget i 1864 Politisk set er denne periode præget af nederlaget i Indtil 1849 var Danmark præget af enevælde, dvs. kongen havde magten i landet. Med Grundlovens indførelse i 1849 får vi formelt demokrati. Valgret gives til selvstændige mænd over 30 år. Efter det første frie valg overtages regeringsmagten af de nationalliberale, som især vælges blandt det københavnske borgerskab. 1

2 I forbindelse med Grundlovens indførelse ønsker slesvig-holstenerne at løsrive sig fra Danmark, og dette fører til den første slesvigske krig fra Krigen ender uafgjort efter indblanding fra stormagterne. Den nationalliberale regering i Danmark opfatter det som en sejr, og mange er opsat på at følge op på ånden fra 48 for Gud, konge og fædreland. Dette resulterer i 1864 i den anden slesvigske krig, som ender katastrofalt for Danmark. Vi må afstå både Slesvig og Holsten, og den ny grænse går nu ved Kongeåen syd for Kolding. Først ved genforeningen i 1920 lægges grænsen fast som vi kender den i dag. Nederlaget i 1864 fører til at de nationalliberale ikke længere tages alvorligt. Deres drømme om et stærkt Danmark havde ikke hold i virkeligheden. Grundloven revideres, således at godsejerne igen får større magt, og i perioden op til 1901 kæmper især to partier om magten i Danmark: Højre (godsejerpartiet) og Venstre (bondepartiet). Der opstår en magtkamp fordi partiet Højre med kongens hjælp regerer uden om Folketinget, hvor partiet Venstre har flertal. Konflikten ender med det såkaldte systemskifte i 1901, hvor kongen udnævner en regering der støttes af et flertal i Folketinget, og Danmark derfor får sin første bonderegering. Bondebevægelsen For samfunds- og kulturlivet betyder alle disse økonomiske og politiske ændringer at der sker et nybrud. Bøndernes indflydelse i samfundet er stærkt stigende, især pga. andelsbevægelsen. Inden for bondebevægelsen sker der dog hurtigt en splittelse mellem storbønder og småbønder. Det ender med at småbønder og husmænd i 1905 organiserer sig i et selvstændigt parti, Det Radikale Venstre. Arbejderbevægelsen I byerne vokser antallet af fabriksarbejdere. De begynder at slutte sig sammen i fagforeninger for at kæmpe for bedre arbejds- og lønforhold. I årene op til 1899 er arbejdsmarkedet præget af hårde magtkampe mellem arbejderne og fabriksejerne. For arbejderbevægelsen bliver sammenhold og solidaritet den vigtigste forudsætning for at få indflydelse. Kampen føres som nævnt dels igennem fagbevægelsen, dels igennem arbejdernes politiske parti, Socialdemokratiet. Selvom Socialdemokratiet repræsenterer en meget stor del af befolkningen, får partiet ikke mange mandater i Folketinget, for Grundloven af 1849 gav kun valgret til en begrænset del af den voksne befolkning. Hverken kvinder eller tjenestefolk havde valgret, og det samme gjaldt for folk der havde modtaget fattighjælp. Først efter grundlovsændringen i 1915, hvor antallet af vælgere blev næsten tredoblet, sker der for alvor en større ændring. Herefter danner Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre den første regering sammen. 2

3 Den realistiske litteratur Den ny tids forfattere forholder sig kritisk til samfundet. Opgøret med den nationalliberale politik fører til et opgør med Gud, konge og fædreland. Forfatterne opfatter ikke længere den eksisterende samfundsorden som indstiftet af Gud. Samfundet er menneskeskabt, og det kan derfor udsættes for kritik og ændres. Men hvis man ønsker at ændre samfundet, må man vide hvordan det virkeligt ser ud. I stedet for at beskrive en idealiseret, forskønnet verden ser forfatterne det nu som deres opgave at beskrive virkeligheden som den er, for derigennem at lægge op til en kritik af det bestående samfund. Det betyder at de lægger vægt på at beskrive de barske og ofte urimelige livsvilkår for samfundets nederste grupper. Den nye litteratur er præget af småbønder, husmænd og landarbejdere, og historierne har ikke nogen lykkelig slutning hvor alt bliver godt til sidst. De er med andre ord realistiske. En af de banebrydende forfattere er Henrik Pontoppidan, som sætter sig for at beskrive og dermed kritisere de dårlige forhold som de svagere grupper i samfundet lever under. Pontoppidan er selv præstesøn, men efter ham følger en helt ny gruppe af bondeforfattere, som selv er vokset op på landet. Det er forfattere som Johan Skjoldborg og Jeppe Åkjær. Begge disse forfattere ønsker at skildre livsvilkårene for småbønder og tjenestefolk, og især hos Åkjær kan man finde en stærk samfundskritik. Også arbejderklassen i byerne får en stor forfatter: Martin Andersen Nexø. I hovedværket Pelle Erobreren skildrer han arbejdernes lange kamp for ændrede livsvilkår. Den realistiske skrivemåde er dominerende i flere perioder af 1900-tallet, og den bruges stadig i dag. Især i 1930 erne bruger forfattere som Hans Kirk og Harald Herdal den realistiske genre, og også Tove Ditlevsen anvender denne form i mange af sine romaner. I 1970 erne kommer en ny realistisk bølge, især præget af arbejder- og kvindelitteratur, men også af almindelig hverdagsrealisme hos fx Anders Bodelsen, Christian Kampmann og Leif Panduro. I nyere tid har især Martha Christensen konsekvent skrevet om samfundets svage grupper og deres problemer. Også inden for filmverdenen er den realistiske form stærkt repræsenteret. Flere af de store romaner er blevet filmatiseret, fx Nexøs Pelle Erobreren, som er filmatiseret af Bille August i Og filminstruktøren Per Fly har i 2001 fået et gennembrud med sin nyrealistiske film, Bænken, om de udstødte mennesker i nutidens Danmark. 3

4 Tekstlæsning Under første gennemlæsning af den enkelte novelle understreges ord der kræver en nærmere forklaring. Dem vil der ofte være nogle stykker af i ældre noveller. Samtidig noteres hvilke afsnit novellen falder i som en hjælp til at finde novellens opbygning el. komposition. Herefter analyseres novellen mht. sprog, opbygning, tid, sted, miljø, personer, synsvinkel, tema, budskab, perspektivering. Det følgende afsnit er et eksempel på hvordan man kan læse, analysere og fortolke novellen Knokkelmanden af Henrik Pontoppidan. Læsning af "Knokkelmanden" Resume Novellen handler om et ægtepar, Ane og Simon, som bor i udkanten af en landsby på Sjælland. Som børn var de forældreløse og kom derfor i pleje forskellige steder, hvor de måtte arbejde hårdt for føden. Deres fælles store ønske er at blive uafhængige og få deres eget sted, og efter mange års slid er det lykkedes for dem at spare sammen til udbetalingen på et lille hus. Vi følger dem i novellen mens de flittigt arbejder videre fra morgen til aften for at klare afdragene til banken. Undervejs får de en datter, Eulalia, og midtvejs i novellen oprinder den store dag da de bliver gældfrie. Deres livsstil ændrer sig ikke meget herefter, de fortsætter med at arbejde som de plejer, men nyder bevidstheden om at have deres eget sted. Efter nogle år begynder Ane at føle sig sløj, og hverken lægebesøg eller kloge koner hjælper hende. Det ender med at Simon og hun beslutter at konsultere en professor i København for at få svar på hvad hun fejler. Det viser sig at hun lider af en alvorlig sygdom, sandsynligvis kræft, og at den er så fremskreden at hun ikke kan helbredes. Den sidste del af novellen handler om hvordan de to nu forbereder sig til den uundgåelige slutning, og novellen ender med at Ane til sidst bukker under for sygdommen og dør. Simon bringer hendes kiste hjem fra hospitalet, og til hendes begravelse holder præsten en tale om Guds nåde. Ordforklaring Kun de ord der er vigtige for forståelsen, er medtaget. Sidetal henviser til den udgave af Knokkelmanden der er trykt i Fra Hytterne, Gyldendal,

5 Knokkelmanden: et gammelt udtryk for døden, afbildet som et skelet overdrevet: uopdyrkede områder der lå uden for landsbyen voldgrøft: dige med grøft på den ene side boelsted: en lille landejendom, mindre end en bondegård boelsfolket: dvs. de mennesker der har et boelsted trældom: slaveri, dvs. at tjene hos andre mennesker sognepleje: fattige børn blev sat i pleje hos folk som blev betalt af kirkesognet at bære: her brugt i betydningen at være gravid kanonadresse: en underskriftindsamling i 1885 til støtte for øget forsvar skæver: skæv tarm, tarmslyng modersot: gulsot eller blegsot faldende syge: sygdom med balanceproblemer englefedt: fedtafkog af urten englerod Sprog og synsvinkel Det meste af novellen er almindelig fortællende stil, præget af en del lange sætningskæder og ældre ord og begreber. Nogle steder forekommer der direkte tale med præg af sjællandsk dialekt ( Nå, ja ja, her sitter vi, Ane og Det er kanske helt skidt? ) Der er en alvidende fortæller, som dels beskriver stedet og personerne, dels fortæller selve handlingsforløbet. Opbygning Novellen er opbygget i tre overordnede dele. Der fortælles kronologisk med enkelte tilbageblik i starten af novellen. Først bliver vi præsenteret for sted og personer. Der er et tilbageblik hvor der gøres rede for Simons og Anes baggrund. Dernæst følger en beskrivelse af Anes og Simons dagligdag, og vi følger den gode tid da de har betalt huset ud. Herefter er der et spring i tid, og novellen går nu over til at handle om Anes sygdomsproblemer: Om husråd, lægebesøg og kloge koner. Denne del af novellen kulminerer med besøget hos professoren i København. Derefter kommer det andet, meget markante spring i novellen: Det var døden. Resten af novellen handler om Simons og Anes forberedelser til den uundgåelige afslutning. Novellen slutter med en oplysning om præstens ord ved begravelsen. Tid, sted og miljø Novellen foregår i en sjællandsk landsby fire mil fra København i sidste halvdel af 1800-tallet. Vi får indtryk af et samfund med stor forskel på folk. Forældreløse, fattige børn bliver udnyttet som gratis arbejdskraft. Distriktslægen beskæftiger sig ikke meget med fattigfolk, men vil hellere spise frokost med herremanden. En undtagelse er tilsyneladende den københavnske 5

6 professor, som er villig til at behandle folk gratis. Også mht. boligforhold er der forskel. De to hovedpersoner bor i udkanten af byen, der hvor jorden er dårlig og stenet. Det er det sted de har haft råd til at købe for deres opsparede penge. Selve novellens handling strækker sig over de 8 år der er gået siden Ane og Simon købte deres hus. Der er som tidligere nævnt også et kort tilbageblik til deres barndom og ungdom 20 år tidligere. De første år i eget hus skildres ret hurtigt. Derefter bliver fortælletempoet langsommere, med fokus på det sidste halve år fra høsten hvor Ane begynder at føle sig syg, hen over vinter hvor de besøger professoren, og til foråret hvor Ane til sidst bukker under. Personer Novellen har to hovedpersoner: Ane og Simon. De karakteriseres direkte af fortælleren. Vi får blandt andet at vide at Simon har en lidt skrøbelig forstand, og at Ane er den der tager beslutningerne. I beskrivelsen af dem er der lagt vægt på deres opvækstforhold, som har været barske. Dette ses fx på Simons skikkelse: Han er sammensunken, forslæbt og skæv. Men trods den hårde opvækst har de alligevel haft stædighed og udholdenhed nok til at kæmpe sig opad i samfundet. De har et fælles mål: at blive frie folk på fri jord. Undervejs i fortællingen får vi indtryk af et par flittige, nøjsomme, men også målbevidste og udholdende mennesker, som har arbejdet sig ud af fattigdom og udnyttelse og er blevet selvstændige. Deres indbyrdes forhold er meget harmonisk. Den behandling de tidligere har været udsat for fra andre mennesker, har været med til at styrke deres sammenhold. Samtidig har det betydet at de har vænnet sig til at holde sig for sig selv. I fortællingens anden del møder vi personerne i modgang igen, denne gang ikke mod social undertrykkelse, men mod sygdom og død. Vi får her indtryk af hvorledes de begge er i stand til at overvinde håbløsheden og forberede sig på det uundgåelige. De sætter sig og taler roligt om sagen, Ane accepterer døden uden at klage, og den sidste nat ligger de tavse og holder hinanden i hånden. De har talt ud om alt. Tema og budskab Novellen har flere temaer: Dels handler den om social uretfærdighed, om forskel på rig og fattig, om udnyttelse af fattige børn og unge. Men den handler også om det mere overordnede: menneskets forhold til livet og døden. I novellen kan man mærke en stærk sympati for de undertrykte i samfundet. Der tales om kummerlige tjenester, selvfornægtende slid, utrolige selvopofrelser. At Ane og Simon har klaret sig godt, er udelukkende deres egen fortjeneste. Ingen andre har hjulpet dem, tværtimod. Man mærker en sviende kritik af et samfund som accepterer udnyttelse af forældreløse børn. 6

7 Som tidligere nævnt er der en alvidende fortæller. Denne fortæller har lagt vægt på at beskrive de to personer i deres daglige miljø, og igennem denne beskrivelse får vi et meget positivt indtryk af to personer, som nok har været igennem fattigdom og undertrykkelse, men som har beholdt værdigheden og selvrespekten. På den ene side har forfatteren igennem denne novelle gjort opmærksom på nogle meget kritisable samfundsforhold, nemlig udnyttelsen af de svage. På den anden side har han også vist at de svage ikke blot er nogle stakkels ofre, men at de er mennesker med stor værdighed og styrke. Et andet gennemgående tema er som nævnt menneskets forhold til livet og døden. Efterhånden som novellen skrider frem, bliver dette tema mere og mere fremherskende, og det er da også dette tema vi finder i novellens titel: knokkelmanden, dvs. døden. Undervejs møder vi forskellige livsanskuelser. Der er den religiøse holdning, som fx i starten hvor det omtales at mange mener at Guds velsignelse hviler over Anes og Simons hus. Dette modsiges dog straks af tilbageblikket hvor vi hører om det menneskeskabte slid der ligger bag det lille paradis. Simon og Ane er ikke videre religiøse de går i kirke til jul, påske og pinse, det er alt. Derimod er Ane villig til at afprøve mange forskellige råd præget af almindelig overtro. Lægen er tilsyneladende uduelig, i hvert fald over for fattigfolk. Den eneste person udefra som er skildret med sympati, er professoren i København. Han er veluddannet og har desuden en social indstilling. Det er fra ham de får den sande diagnose. Da først denne sandhed er gået op for Ane og Simon, møder vi hos dem en meget jordnær og fatalistisk livsanskuelse: Man skal bære sin skæbne uden at klage. I novellens slutning møder vi igen en religiøs grundholdning. Det er præstens ord som slutter fortællingen: Herrens nåde er over al måde. På baggrund af Anes og Simons livshistorie har man som læser meget svært ved at se meningen med disse ord, og man mærker da også tydeligt en ironisk holdning fra fortælleren. At præsten kan tale om Herrens nåde, viser blot at han intet kendskab har til Anes liv. Igennem denne fortælling får vi således et indtryk af at der ingen højere retfærdighed findes. Der er ingen Gud som holder hånden over os, vi må klare os selv. Man kan spørge sig selv om Ane måske kunne have været reddet hvis hun i tide var blevet undersøgt af professoren. Under alle omstændigheder må man konstatere at religion og overtro ikke kan hjælpe mennesker til et bedre liv. Perspektivering Novellen er et typisk eksempel på en af de realistiske tekster der gør op med den religiøse livsholdning og sætter samfundsmæssige problemer til debat. Hovedpersonerne kommer fra et af de underste lag i samfundet, og deres liv skildres i denne novelle på godt og ondt. En romantisk præget fortælling ville 7

8 have haft en lykkelig slutning, men denne realistiske novelle slutter barsk og uundgåeligt med døden, uden forsonende træk. Litteraturliste I de følgende bøger kan du finde tekster fra flere forskellige perioder. Nogle af bøgerne har tekster og oplysninger om flere perioden, andre er rene tekstantologier el. samlinger. Til slut nævnes en litteraturhistorie, som ikke indeholder tekster, men har en gennemgang af den danske litteraturs historie. Pontoppidan, Henrik: Fra Hytterne. Gyldendal Noveller fra 1880 erne. Werner, Rita: Strejflys. Dansklærerforeningen, Flere perioder. Johannsen, Nis og Sjøberg, Flemming: Litterære arbejdsmønstre. Gyldendal, Tekster og oplysninger om flere perioder. Andersen, Annamette: Dansk Litteratur. Gads forlag, Noveller sammensat efter tema og periode, specielt s Lassen, Steen og Jensen, Lars: Dansk Læsebog. Systime, Antologi med tekster fra middelalder til nutid. Nyord, Peter: Litteraturhistorisk læsebog. Dansklærerforeningen, Flere perioder. Indeholder også fortolkning af teksterne. Aabenhus, Jørgen: Litteraturhistorie for folkeskolen. Dansklærerforeningen, Bind 1 er en antologi fra oldtid til nutid, bind 2 er en litteraturhistorie. Hagen, Jimmy Sander: Søjler af sol. Munksgaard, Litteraturhistorie. En internetside med oplysninger om litteraturhistorie, perioder, forfattere mm. En internetside under Det kongelige Bibliotek. Siden hører til Dansk nationallitterært arkiv og er en samling af tekster fra middelalderen frem til

9 Forslag 2: Eventyr I dette afsnit vil du blive præsenteret for gennemgang af genren eventyr og en præsentation af eventyrtræk, aktantmodellen og psykologiske begreber og symboler. Du vil få demonstreret hvordan man eventuelt kan fortolke et eventyr, og få en liste over de spørgsmål som du kan bruge i en analyse. Til sidst vil du få en litteraturliste over bøger som eventuelt kunne have videre interesse. Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring 4000 år gamle. Eventyr er altså ikke noget specielt dansk. Eventyrene tilhører en mundtlig fortælletradition og er først og fremmest beregnet til at fortælle højt, måske i de lange vinteraftner før der var noget der hed bøger og tv. Når man studerer eventyr i forskellige kulturer, finder man ud af at der er bestemte træk der går igen. Man mener, at dette netop er fordi der er tale om en mundtlig tradition. Ved at lave opbygningen så forholdsvis statisk er man bedre i stand til at huske historien når den skal fortælles. I 1800-tallet begyndte bl.a. brødrene Grimm at indsamle mange af disse mundtlige fortællinger og skrive dem ned. Dette arbejde blev til det vi i dag kender som Grimms Eventyr. Det var altså ikke brødrenes egne, opdigtede historier, men andre fortælleres, som de samlede og renskrev. Om de selv digtede med og ændrede historierne, kan vi naturligvis ikke vide ret meget om. Man ved dog at slutningen på nogle eventyr blev lavet om så de blev bedre egnet for de små børn i borgerskabets hjem. Der var altså engang hvor slutningen på de eventyr vi kender i dag, fx Den lille rødhætte, var betydeligt mere barsk og grum. Når vi taler om eventyr opdeles de i to forskellige slags - folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyr = et eventyr med en mundtlig overlevering. Det er den slags eventyr som brødrene Grimm indsamlede. Et folkeeventyr er præcist hvad ordet siger et eventyr opstået blandt folk og viderefortalt fra mund til mund. Derfor kan vi ikke vide noget om hvor gamle eventyrene egentlig er. Kunsteventyr = et eventyr skrevet af en navngiven forfatter, fx H.C. Andersen. Disse eventyr er opdigtede og skrevet ned af den samme person. H.C. Andersen tog afsæt i folkeeventyrene, men han digtede sine egne historier. Derfor er disse eventyr også meget mere lig noveller end folkeeventyrene er det. Disse eventyr er beregnet til at læse og har derfor ikke samme statiske opbygning som de mundtlige fortællinger. 9

10 Når man skal sammensætte et tema om eventyr, er det vigtigt at man gør sig klart at de kan læses og fortolkes på mange måder. Man kan se på eventyr med forskellige briller, fx samfundsmæssigt, fra en kvindesynsvinkel, fra en historisk vinkel eller fra en psykologisk vinkel. Det sidste er der skrevet mange bøger om. Nogle af disse vil blive foreslået i litteraturlisten i slutningen af denne temapakke. Så kan du evt. studere videre hvis du får interesse for området. Du kan også bruge pakken som afsæt for en projektopgave. Inden vi går i gang, er der nogle redskaber som du kan bruge i læsningen af et hvilket som helst eventyr eventyrtræk, aktantmodellen og psykologiske begreber/symboler. Eventyrtræk Eventyrtræk forekommer i de fleste folkeeventyr og bruges også i visse kunsteventyr. Det drejer sig om følgende: En tidløs indledning ( Der var engang.) En harmonisk afslutning ( De levede lykkeligt..) Handlinger og prøvelser gentages ofte 2 eller 3 gange (husketeknik) Talmagi tallene 3 og 7 forekommer ofte (3 søstre, 7 ravne, 7 dværge etc. ) Ofte tydelige modsætninger (god/ond, smuk/grim, klog/dum, yngst/ældst, lille/stor etc. ) Bagvægt den sidste, yngste, dummeste, svageste, mindste er ofte i virkeligheden helten. Personerne er typer og indgår i bestemte roller (se aktantmodellen) Der forekommer overnaturlige hændelser og skikkelser (trolde, hekse, pludselige skift i tid og sted, gudeverdener etc. ) Aktantmodellen Denne model kan bruges på andre former for fortællinger end eventyr. Den skal ikke bruges alt for slavisk, men kun til at danne sig et overblik over de forskellige personer i fortællingen samt deres indbyrdes roller. Den fortæller også noget om de konflikter og modsætninger der kommer til udtryk. 10

11 Den ser således ud: Giver Genstand Modtager Hjælper Helt Modstander Genstand = den eller det som helten ønsker at få. Det kan være en person, en ting eller en tilstand. Giver = den som giver genstanden bort. Modtager = den som modtager genstanden. Denne er ofte lig med helten. Helt/heltinde = hovedpersonen, den aktive. Hjælper = den eller det som hjælper helten med at få gennemført sit projekt. Modstander = den eller det som forsøger at hindre helten i at få gennemført sit projekt. Som det ses af modellen er der tre akser. Den første går fra giver til modtager. Denne kaldes transport-aksen. Den anden går mellem helt, hjælper og modstander. Denne kaldes konflikt-aksen. Det er her den væsentlige konflikt i fortællingen optræder. Den sidste går mellem helten og genstanden. Denne akse kaldes for begær-aksen. Psykologiske begreber og symboler Eventyr kan være en måde at forstå både livet og os selv på. Derfor er man i nyere fortolkning af eventyr tyet til psykologien for at kunne tolke eventyrenes symbolsprog. Eventyr handler om mere end det der umiddelbart kan læses. Her følger nogle begreber og symboler som kan være nyttige hvis du vil give din fortolkning en psykologisk vinkel. Begreberne er hentet fra Freud og Jungs forståelse af det psykiske. I litteraturlisten kan du finde yderligere materiale. OBS: Om man vil bruge disse begreber og symboler i sin eventyrtolkning, er selvfølgelig helt frivilligt. Man kan godt nøjes med at forholde sig til eventyrtræk og selve handlingen. Personlighedsstruktur: 11

12 Ifølge Sigmund Freud findes der tre lag i personligheden Det, Jeg og Overjeg. Det et skal forstås som det underste lag, hvor vores drifter, behov, instinkter, lyster og fortrængninger er lagret. Dette er hovedsageligt ubevidst materiale, og derfor kan det styre os på måder som vi ikke helt forstår. Jeg et er vores selvopfattelse, vores rationelle og fornuftige forholden os til verden omkring os. Overjeg et er den del af personligheden der er funderet i vores opdragelse vores normer, værdier, moral, leveregler, påbud og samvittighed. Alle disse tre instanser kan være repræsenteret i et eventyr. Fx kan en person ( prins/prinsesse) være fanget i en konflikt mellem lyst og moral. Det er så jeg et der skal kunne løse konflikten. Det bliver så i sidste ende en måde at blive voksen på at gå fra barndommen til voksentilværelsen. Det ubevidste: En anden af Freuds fortjenester er hans klargøring af vores bevidsthedsplaner. Han mener at vi hele tiden befinder os på tre bevidsthedsplaner det ubevidste, det førbevidste og det bevidste. Disse planer kan også være repræsenteret i et eventyr, fx kan det ubevidste ( som for en stor del består af materiale fra det et) være repræsenteret ved store uberørte naturområder som skov og hav. Eventyrene kan derfor også være et billede på hvordan vi bliver mere og mere bevidste som mennesker. Selvet: Carl Gustav Jung ser lidt anderledes på udviklingen af personligheden. Jung beskæftiger sig med et begreb han kalder Selv et. Det er mere omfattende end Freuds Jeg. Eventyr handler i hans forståelse om de problemer der møder os i vores voksne tilværelse når vi skal udvikle vores Selv. I denne voksne udvikling støder vi på tre begreber fra Jungs psykologi som kan være nyttige i forhold til eventyrfortolkning Skyggen, Anima og Animus. Alle tre er i første omgang ubevidste, men deres funktion i personligheden kan gøres bevidst. Skyggen er de sider af vores personlighed som vi har fortrængt. Det vil ofte være vore dårlige, negative og ligefrem onde sider. Vi har dem, men vil ikke vide af dem. Det kan også være gode eller kreative sider der bliver fortrængt til en skyggetilværelse. I eventyrene vil disse sider af os være repræsenteret ved personer, fx ond/god søster eller flittig/doven søn. Eventyret kan således komme til at handle om at få de fortrængte skyggesider frem i lyset og få dem overvundet. Jung mener yderligere, at alle mennesker er i besiddelse af en modsatkønnethed. Det betyder at kvinder inderholder noget mandligt, og mænd indeholder noget kvindeligt. Også disse sider af personligheden kan vi 12

13 fortrænge fordi vi ikke forstår dem, eller de gør os bange. Jung kalder det kvindelige for Anima og det mandlige for Animus. I eventyret kan modsatkønnetheden være repræsenteret ved den tabte halvdel, som helten/heltinden drager ud for at finde. Symboler: Helt/heltinde: Jeg et eller Selv et. Ældre mandefigur: ( Gud, konge, djævel, trold) positive eller negative faderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg et. Ældre kvindefigur: ( Dronning, kælling, stedmor, heks) positive eller negative moderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg et. Skov og hav: Det vilde naturområde hvor man kan fare vild og opsluges, men hvor der også gemmer sig store værdier og muligheder. Kan være en repræsentant for det ubevidste. Dyr: Drifter og/eller uerkendte sider af eller personlighedstræk ved Selvet. Bosteder: ( Slotte, huse, huler, gårde) positive eller negative symboler på beskyttelse, fristeder, ind- og udgange eller indelukkethed. Metaller og redskaber: Er ofte i relation til magiske evner, der kan hjælpe med at nå målet. Det enkelte metal eller redskab kan tillige have en speciel funktion i det enkelte eventyr, fx en nøgle (symbolsk åbner) eller en stok (maskulint symbol). Ring eller cirkel: Det evige, det fuldendte, en grænse. Søvn: Symbolsk død. Legemsvæsker: ( Blod, tårer, spyt, mælk) har magisk evne for helbredelse. Kan også være symbolet på et indvielsesritual eller noget sjæleligt/åndeligt. Fisk: Frugtbarhed eller indsigt. Fugl: Frihed, længsel, ånd. Frugt, træ, plante, urt: Udvikling, det kvindelige, forvandling, frugtbarhed, kundskab. Farvesymbolik: Hvid og sort: Modsætning mellem fx ond/god, sand/falsk, uskyld/synd. 13

14 Rød: Kærlighed, det farlige, kvindelig seksualitet, forførelse, ubevidsthed. Blå: Mandlig seksualitet, fornuft, lykke, bevidsthed. Grøn: Det sande, en hjælper, vækst, liv, håb. Gul: Destruktion, negative følelser (fx jalousi). Der findes talrige andre symboler end de vi har medtaget her. Der findes også andre fortolkninger af dem. Se litteraturlisten for yderligere information. Ud over ovenstående begreber og tilgange kan det være en god idé at se på hovedkonflikten i eventyret. Hvor og hvornår optræder der en (eller flere) begivenheder som ændrer historiens gang. Hvor går det galt for vores helt/heltinde og hvorfor? Besvarelsen af disse spørgsmål vil indeholde en af nøglerne til fortolkning. Disse begreber og symboler kan også med held bruges i fortolkning af noveller og digte. Man skal blot gøre sig klart at man derved giver teksten en decideret psykologisk tolkning. Læsning af et folkeeventyr. Vi skal nu se på en mulig fortolkning af et folkeeventyr. Vi understreger, at dette ikke er et facit, men kun et forslag. Derfor har vi valgt at kalde gennemgangen for en læsning i stedet for en fortolkning. Prins Hvidbjørn: Læst i Højland, Mogens og Kieler, Benedicte: Supplerende tekster til Litterære arbejdsmønstre, Gyldendal, Referat. Eventyret handler om en prinsesse der bor hjemme hos sin far sammen med sine to søstre. En dag kommer der en bjørn, som den ældste søster prøver at jage bort med en kæp. Bjørnen vil gerne have at prinsessen sidder op på dens ryg, men det vil hun absolut ikke. Dette gentager sig næste dag med søster nummer to, men da turen kommer til den yngste prinsesse, siger hun ja og rider med bjørnen ud i skoven. Der bor hun med den i to år. En dag får prinsessen at vide at hendes ældste søster skal giftes. Hun får lov til at tage med til brylluppet mod at love bjørnen at hun ikke vil prøve at tænde lys for at se på den om natten. Det lover hun og holder løftet selv om hendes søster prøver at overtale hende til det modsatte. Dette gentager sig to år senere med bryllup for søster nummer to. Så går der igen to år, og nu får prinsessen at vide at hendes far har fødselsdag. Den vil hun gerne med til og aflægger samme løfte som før. Men denne gang 14

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Eventyrgenren Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Trækningsliste, råd og vejledn. prøveoplæg, 9.kl 2007

Trækningsliste, råd og vejledn. prøveoplæg, 9.kl 2007 Trækningsliste, råd og vejledn. prøveoplæg, 9.kl 2007 Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige 1. Det moderne gennembrud Pernille Ørneflugt Rotter Nådsensbrød Titanens kamp Sproglige virkemidler

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12

Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12 Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12 Her kan du læse vores forslag til film i Grenaa og Ørsted under Salaam Filmfestival 2011/12. Vi har også vedhæftet/vedlagt en kort beskrivelse af Salaams

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015 Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10 februar 2015 Antboy http://ucsjmitcfudk/50718360 Arriettys hemmelige verden http://ucsjmitcfudk/29141614 Asterix og briterne

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere