DEMOKRATISK DELIBERATION ELLER PRIVAT POLEMIK?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEMOKRATISK DELIBERATION ELLER PRIVAT POLEMIK?"

Transkript

1 DEMOKRATISK DELIBERATION ELLER PRIVAT POLEMIK? En analyse af internettets demokratiske rolle som nyhedsmedie med fokus på onlinedebatten på Politiken.dk Henrik Skovmark Larsen og Dennis Christiansen Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet Institut for Film- og Medievidenskab Vejleder: Stig Hjarvard Juni 2002

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING FREMSTILLINGENS DISPOSITION METODOLOGI DEMOKRATIDEFINITIONER DEN DELTAGERDEMOKRATISKE MODEL DET DELIBERATIVE DEMOKRATI DEN KONSTITUTIONELLE RETTIGHEDSMODEL PRÆFERENCEAGGREGERINGSMODELLEN DEMOKRATI SOM PROCES, DEMOKRATI SOM BESLUTNINGSTAGEN NYHEDSMEDIERNES ROLLE I DEMOKRATIET NORMATIVE MEDIETEORIER OG DERES BERETTIGELSE I DENNE FREMSTILLING DEN LIBERALISTISKE PRESSETEORI DEN SOCIALE ANSVARSTEORI DELTAGERDEMOKRATISK TEORI OFFENTLIGHEDSTEORIEN OG DET DELIBERATIVE DEMOKRATI NYHEDSMEDIERNES ROLLE I DET DANSKE DEMOKRATI DAGSPRESSEN FRA TALERØR TIL OVERVÅGER TV FRA OPDRAGER TIL ADVOKAT SOCIALE OG POLITISKE ÆNDRINGER OPSUMMERING: UINDFRIEDE IDEALER, DEMOKRATISKE FORVENTNINGER INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE INTERNETTETS TEKNOLOGISKE TILBLIVELSESHISTORIE INTERNETTET SOM MEDIE INTERNETTET SOM DIGITALT MEDIE, INTERNETTET SOM MULTIMEDIE INTERNETTET SOM HYPERMEDIE INTERNETTET SOM INTERAKTIVT MEDIE INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE TEORETISKE FORVENTNINGER DEMOKRATISK DISTRIBUTION? OBJEKTIV PRÆSENTATION? INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE TEORIEN I PRAKSIS ANALYSE AF POLITIKENS ONLINEDEBAT UNDERSØGELSESDESIGN POLITIKEN OG INTERNETTET DE ØKONOMISKE BETINGELSER FOR POLITIKEN.DK JOURNALISTIK OG DEBAT PÅ POLITIKEN.DK STRUKTURANALYSE ONLINEDEBATTENS INDLEJRING I POLITIKEN.DK ONLINEDEBATTENS NYHEDSGRUPPESTRUKTUR TEKSTANALYSE INDHOLDSANALYSENS METODE INDHOLDSANALYSE KVALITATIV TEKSTANALYSE AVISDEBATTEN: SVENSKERNE HAR SET LYSET

3 ONLINEDEBATTEN: S-BORGMESTER PÅVISER SAHLINS HULHED DEBATTRÅDEN DOMINERENDE KARAKTESTIKA EMNEAFSPORING: FRA EDDIE TIL SiD SPROGTONEN HIERAKI OG PERSONGALLERI BRUGERUNDERSØGELSEN BRUGERUNDERSØGELSENS METODE BRUGERUNDERSØGELSENS RESULTATER DEBATFREKVENS OG MOTIV DELTAGELSE I AVISDEBAT DEBATTYPER OPSUMMERING DISKUSSION ONLINEDEBATTEN OG DET DELIBERATIVE IDEAL BBC S TALKING POINT: EN REGULERET, OFFENTLIG DEBAT INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE NYHEDSMEDIERNES DEMOKRATISKE ROLLER KONKLUSION ENGLISH ABSTRACT LITTERATURLISTE NOTER BILAG 1: INTERVIEW MED MICHAEL ARREBOE BILAG 2: INTERVIEW MED LARS HENRIK MUNCH BILAG 3: SAMLET DEBATOVERSIGT BILAG 4: KODNINGSMANUAL TIL INDHOLDSANALYSE BILAG 5: FORDELING AF INDLÆG PÅ EMNEKATEGORIER BILAG 6: GRAFER OVER EMNEFORDELING BILAG 7: LÆSERBREV: SVENSKERNE HAR SET LYSET BILAG 8: SAHLIN-DEBATTRÅD BILAG 9: SAHLIN-DEBATTRÅD - OVERSIGT BILAG 10: INDLÆG FORDELT PÅ DEBATTØRER BILAG 11: KALDT JØDESVIN OG STUKKET NED (DEBATINDLÆG) BILAG 12: SPØRGESKEMA BILAG 13: FØLGEBREV BILAG 14: SPØRGESKEMAOPTÆLLING Ifølge studieordningen skal det fremgå af indholdsfortegnelsen, hvem der har skrevet hvilke afsnit. Henrik Skovmark har skrevet afsnit 2, 3.2, 4.3, 4.4, 5,2, , 5.5 og 6.2. Dennis Christiansen har skrevet afsnit 3.1, 4.1, 4.2, 5.3, 5.4.4, 6.1 og

4 Afsnit 1, 2.5., 3.3., 5.1, 5.6., og 7 er skrevet i fællesskab. Da specialet er et resultat af fælles arbejde, henstiller vi imidlertid til, at det bedømmes samlet. 4

5 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING De moderne nyhedsmedier har spillet en historisk signifikant rolle for den offentlige debat og politiske meningsdannelse, og dermed for borgernes mulighed for at optræde som medbestemmende samfundsborgere i den demokratiske beslutningsproces. Medierne kan ligefrem betragtes som en forudsætning for eksistensen af et politisk demokrati, og den parlamentariske og demokratiske styring af moderne samfund er næsten umulig uden mediernes nyhedsformidling. Internettets fremkomst og hastige udbredelse sætter nyhedsmediernes demokratiske rolle i et nyt lys. I forhold til de traditionelle medier repræsenterer internettets digitale kommunikationsteknologi helt nye muligheder for nyhedsformidlingen, hvilket gør det yderst relevant at undersøge, hvilke konsekvenser internettet kan få for den rolle nyhedsmedierne spiller i det politiske demokrati. Det overordnede formål med denne fremstilling er at besvare spørgsmålet: Hvad er internettets demokratiske rolle som nyhedsmedie? For at være i stand til at besvare hovedspørgsmålet finder vi det imidlertid nødvendigt at besvare følgende teoretiske underspørgsmål: 1) Hvad er demokrati? 2) Hvilke demokratiske roller kan nyhedsmedierne teoretisk tænkes at spille? 3) Hvad kendetegner internettet som medie, og hvilke teoretiske potentialer rummer det som nyhedsmedie? Fremstillingens teoretiske del munder ud i en konstatering af, at internettet som nyhedsmedie rummer et teoretisk potentiale for at udgøre et forum for demokratisk deliberation. Hvor de traditionelle massemedier alle er monologiske medier, er internettet et interaktivt medie, der muliggør dialog. Som fremstillingens andet hovedspørgsmål finder vi det derfor særdeles relevant at undersøge, hvorvidt nyhedsmedierne på internettet udnytter mediets muligheder for demokratisk, deliberativ dialog. 5

6 Dette spørgsmål kræver en empirisk analyse, men kan imidlertid ikke besvares i sin empiriske totalitet. I fremstillingens analytiske del snævrer vi således fokus ind og undersøger et afgrænset genstandsfelt. Som case har vi valgt at undersøge onlinedebatten på Politikens web site, At valget er faldet på Politikens internetdebat skyldes dels, at Politiken er kendt for en stolt debattradition, og dels at avisens onlinedebat er landets største og mest besøgte. Analysens hovedspørgsmål og fremstillingens andet hovedspørgsmål - er: Repræsenterer Politikens onlinedebat en udnyttelse af nettets deliberativt demokratiske potentialer? 1.1. FREMSTILLINGENS DISPOSITION Fremstillingen har således to hovedkomponenter: En teoretisk indkredsning af internettets demokratiske rolle som nyhedsmedie og en caseanalyse af Politikens onlinedebat. Disponeringen af stoffet er tredelt: I fremstillingens teoretiske del lægger vi ud med at definere begrebet demokrati. Medievidenskaben har generelt et blindt punkt for demokratibegrebet, hvorfor vi tager udgangspunkt i politologiens demokratiteori og optegner fire idealtypiske demokratimodeller. I fremstillingens tredje afsnit vender vi os imidlertid mod medieteorien og udskiller de teoretiske forventninger, der herfra er blevet stillet til mediernes rolle i det politiske demokrati. Vi tager udgangspunkt i den liberalistiske presseteori, den sociale ansvarsteori, den deltagerdemokratiske teori og offentlighedsteorien og sammenholder de demokratiske roller, disse teorier foreskriver, med den indledende politologiske teori. Vi afslutter dette afsnit med at holde teorien op mod virkeligheden og undersøger, hvilke demokratiske roller de danske nyhedsmedier historisk har spillet frem til internettets fremkomst. I afsnit 4 definerer vi internettet som medie og optegner de teoretiske forventninger, der er stillet til internettet som nyhedsmedie. 6

7 Den indledende teorigennemgang danner udgangspunkt for vores empiriske analyse af Politikens onlinedebat: Teoretisk udskiller vi en demokratisk rolle for internettet som nyhedsmedie, som vi afprøver empirisk. Analysen har fire delelementer: 1) En analyse af de økonomiske faktorer, der ligger bag Politikens internetavis og onlinedebat, 2) en strukturanalyse af Politikens web site og onlinedebatten, 3) en komparativ tekstanalyse af onlinedebatten og debatten i den trykte avis og 4) en brugerundersøgelse af debattørerne på onlinedebatten. Til sidst vender vi tilbage til den indledende teorigennemgang og diskuterer teorien i lyset af analysens resultater METODOLOGI Det er en udbredt holdning, at de moderne teknologier forandrer samfundet. Dampmaskinen, telegrafen, fjernsynet og nu internettet. Denne fremstilling vil imidlertid anlægge en kritisk vinkel på denne antagelse og operere med en skelnen mellem teknologi på den ene side og den sociale brug af teknologi på den anden. Denne opfattelse får selvsagt metodologiske implikationer, og det er med dette afsnit hensigten indledningsvis at give en kort redegørelse for denne opgaves metodologiske standpunkt. Hvis man fastholder, at teknologien per se har samfundsudviklende egenskaber, indskriver man sig i en teoretisk tradition, der abstraherer teknologien fra samfundet. Denne antagelse er teknologisk deterministisk, idet den anerkender, at teknologien udvikles i en intern videnskabelig proces, hvorefter den sættes ind i verden, hvor den sætter rammerne for den sociale interaktion (Williams 1990: 13). Vi er selvfølgelig ikke blinde for, at kommunikationsteknologiernes tekniske egenskaber og potentialer langt hen ad vejen er styrende for mediernes praktiske anvendelsesmuligheder, men vi anser ikke mediernes kommunikative og distributive karakteristika som en selvkørende kraft, der afføder nye sociale former. Til gengæld vil vi heller ikke tages til indtægt for det diametrale syn, hvor mediernes fremkomst og udvikling ses som udslag af sociale behov i samtiden, 7

8 men fastholder, at det er den sociale anvendelse af medierne, der forandrer samfundet. Hermed skriver vi os ind i den videnskabsfilosofiske forståelsesramme, som Gilje og Grimen kalder metodologisk individualisme (Gilje og Grimen 1998: 175ff.). Vi forsøger således at forstå internettets demokratiske anvendelse og betydning for mediernes nyhedsformidling, som et socialt produkt af medieinstitutionernes og brugernes handle- og tænkemåder. Dette forhold begrunder endvidere fremstillingens empiriske sigte. 2. DEMOKRATIDEFINITIONER Når vi i denne fremstilling beskæftiger os med medier og demokrati er det nødvendigt at nå frem til en forståelse for, hvad demokrati er. Det er formålet med dette afsnit. Demokrati er imidlertid et diffust begreb, der ikke kan gives en entydig og absolut betydning. I den forbindelse finder vi det hensigtsmæssigt at skelne mellem tre analytiske niveauer. På det første niveau kan man karakterisere demokratiet gennem de idealer og principper, der ligger til grund for den demokratiske styreform. På det andet niveau kan man forsøge at indfange demokratiet gennem modeller, der foreskriver, hvordan principperne skal føres ud i livet. På dette niveau kan man endvidere skelne mellem teoretiske modeller for princippernes udmøntning og mere konkrete bestemmelser for, hvordan de skal gennemføres. Endelig kan man på det tredje niveau fokusere på den sociale praksis, der udgør samfundets demokratiske kultur (Goul Andersen et. al. 2000). I første omgang er det ikke vores hensigt at indfange og indholdsbestemme det danske demokratis nuværende tilstand, hverken i form af de normer og handlinger, der tilsammen danner det danske samfunds demokratiske kultur, eller i form af den konkrete institutionelle udformning, der udgør den danske parlamentariske styreform. Vi er i stedet interesseret i at nå frem til en teoretisk 8

9 forståelse af begrebet demokrati. Derfor vil vi i det følgende lægge hovedvægten på de demokratiske principper og på de teoretiske modeller for deres udmøntning. Vi vil således fokusere på demokrati som en teoretisk, idealtypisk konstruktion abstraheret fra begrebets sociale kontekst. Følgende gennemgang vil tage udgangspunkt i fire teoretiske hovedmodeller, der adskiller sig fra hinanden ved, hvad de hver især fremhæver som værende kernen i demokratiet. De fire modeller er: Den deltagerdemokratiske model, den deliterative demokratimodel, den konstitutionelle rettighedsmodel og præferenceaggregeringsmodellen (Goul Andersen et. al. 2000: 6) DEN DELTAGERDEMOKRATISKE MODEL Den deltagerdemokratiske model ser aktiv politisk deltagelse som demokratiets kerne. Denne model har sine historiske rødder i det antikke Grækenland, hvor især den athenske bystat har overlevet som idealtypen på det klassiske direkte demokrati. Den athenske bystat baserede sin styreform på det princip, at alle borgere skulle tage direkte del i statens anliggender. Alle borgere mødtes således og diskuterede, fastlagde og udøvede bystatens love. Denne proces var baseret på faste retningslinjer for en fri og uindskrænket debat, der sikrede, at alle havde lige ret til at ytre sig, og at alle blev hørt. Idealet var konsensus om lovens udformning, men ved afstemning talte alles stemmer lige, og flertallet afgjorde valgets udfald (Held 1996: 13ff). Det direkte deltagerdemokrati har godt 2500 år på bagen og er således den ældste demokratimodel. Som ideal fik modellen en kraftig opblomstring i 1960erne som en direkte reaktion på den popularitetsbølge, som teorien om konkurrencedemokratiet (se afsnit 2.4.) red på i tiden efter anden verdenskrig (Goul Andersen et. al. 2000). I sin moderne udformning baserer den deltagerdemokratiske model imidlertid ikke kun sit idehistoriske grundlag på 9

10 athenerne, men især på republikdanismen og den akademiske marxisme (Held 1996: 263f). Inspireret af athenerne og specielt den republikanske demokratitradition opererer den moderne deltagermodel med en ide om et fælles bedste, der kan opnås enighed om blandt borgerne gennem samtale og rationel argumentation. Herfra låner den endvidere tanken om, at politisk deltagelse ikke kun har betydning for de politiske beslutninger, men at den understøtter udviklingen af en politisk identitet hos det enkelte individ og en fælles, samfundsmæssig demokratisk og politisk kultur. Med afsæt i marxismen argumenterer den for, at ingen områder af den private sfære er uberørte af politik. Statsapparatet og det civile samfund er to sammenvævede størrelser, der griber ind i hinanden og som ikke kan skilles ad, hvorfor den moderne deltagerdemokratiske model ikke kun ser borgernes aktive politiske engagement som sit højeste ideal, men også udbredelsen af demokratiet til alle samfundets områder. Fortalerne for et moderne deltagerdemokrati, teoretikere som Pateman og Macpherson, forsvarer denne demokratiform ved, at den giver borgerne mulighed for at påvirke deres eget liv igennem et politisk engagement, der rækker ud over at stemme ved periodiske valg. Et politisk engagement der omfatter alle områder af det sociale liv udvikler en demokratisk vilje hos borgerne, der modvirker politisk fremmedgørelse og giver en fornemmelse af, at politisk engagement nytter og gør en forskel. Kritikken af deltagerdemokratiet har imidlertid fokuseret på, at det i moderne komplekse samfund er umuligt at skabe en politisk styreform, hvor borgerne er direkte involverede i at identificere, diskutere og løse alle politiske problemer. Dette demokratiske ideal er kun fuldt ud levedygtigt i små antikke bystater, ikke i moderne nationalstater. Således mener kritikerne ikke, at det direkte deltagerdemokrati uden videre kan overføres til alle politiske, økonomiske og sociale domæner på bekostning af det repræsentative demokratis institutionsudformning 1. 10

11 2.2. DET DELIBERATIVE DEMOKRATI I udgangspunktet minder det deliberative demokrati om deltagerdemokratiet, og modellen henter også en del af sit ideologiske tankegods hos de gamle grækere og republikanismen. Den deliberative demokratimodel ser imidlertid ikke aktiv politisk deltagelse, men derimod demokratisk samtale, som demokratiets kerne (Goul Andersen et. al. 2000). Inden for rammerne af denne model legitimeres politiske beslutninger således ikke ved at afspejle flertallets ønsker, men ved at være skabt igennem en fri offentlig debat, hvor alle borgere bliver hørt. Republikanismens ideal om, at man gennem rationel samtale kan nå frem til en fælles forståelse af et fælles bedste spiller hermed en yderst central rolle for den deliberative demokratimodel. Det er Habermas teori om den kommunikative handlen, der har givet nyt teoretisk liv til antagelsen om, at man gennem argumentation kan nå frem til et fælles gode. Med udgangspunkt i et universalistisk fornuftsbegreb argumenterer Habermas nemlig for, at værdier, sociale normer og moralske vurderinger ikke er subjektive og funderet i det følelsesmæssige og irrationelle. Tværtimod mener Habermas, at det er fænomener, der kan begrundes rationelt og formidles sprogligt gennem forståelsesorienteret og argumenterende kommunikation (Andersen 1996). Hos John B. Thompson skal det deliberative demokrati ikke forstås som et selvstændigt alternativ til det repræsentative demokratis institutionsudformning. Thompson ser i stedet det deliberative demokrati som et supplement til det repræsentative demokrati og en berigelse af dets beslutningsprocesser. Således er det deliberative demokrati ikke nødvendigvis en direkte demokratiform, hvor borgerne mødes fysisk og udveksler synspunkter. Det er heller ikke nødvendigvis baseret på dialogisk samtale. Hos Thompson skal det deliberative demokrati dels ses som en proces, hvor borgerne via tilegnelsen af informationer og eksponeringen for modsatrettede synspunkter kan danne deres egne politiske meninger, og dels som en mekanisme, der muliggør inkorporeringen af disse individuelle holdninger og meninger i de politiske beslutningsprocesser (Thompson 1995: 255). 11

12 2.3. DEN KONSTITUTIONELLE RETTIGHEDSMODEL Den konstitutionelle rettighedsmodel ser det som politikkens vigtigste opgave at beskytte individets ukrænkelige rettigheder. Denne model har således sine rødder dybt plantet i den klassiske liberale idétradition, som man finder den formuleret hos den engelske filosof John Locke (Held 1996: 78ff). Hos Locke skal liberalisme forstås som individets uindskrænkede ret til at forfølge sine egne religiøse, økonomiske og politiske interesser og tager form som et argument for den konstitutionelle stat, privat ejendom og kapitalistisk markedsøkonomi som de centrale mekanismer for koordinering af disse interesser. Ifølge Locke er mennesket født i en naturtilstand, hvor alle i udgangspunktet er frie og lige. Ideelt styres denne tilstand af en naturlov, der foreskriver, at alle respekterer andre individers ret til personlig frihed. Men det enkelte individs rettigheder er ikke altid fuldt beskyttede i naturtilstanden, fordi alle ikke respekterer naturloven. Derfor er det ifølge Locke nødvendigt med en politisk styreform, hvis institutionsudformning har til formål at beskytte individets rettigheder. Dette regeringsapparat er et nødvendigt onde, som mennesket må leve med for at beskytte dets frihed. Mennesket er ultimativ dommer over sine egne interesser, hvorfor det politiske styre, der skal udstyres med autoritet til at beskytte disse, skal vælges af folket selv. Denne politiske og demokratiske aktivitet er således instrumentel. Den er et middel, der kun har til formål at sikre menneskets naturgivne personlige frihed. Den konstitutionelle rettighedsmodel er i moderne udgave blevet ført videre af teoretikere som Nozick og Hayek. Specielt sidstnævnte kan siges at have leveret det ideologiske tankegods til 80ernes neo-liberalistiske politiske bevægelse, der klarest kom til udtryk i Margaret Thatcher og Ronald Reagans regeringsdannelser. Disse teoretikere kritiserede velfærdsstatens udbygning i løbet af 60erne og 70erne og lancerede som alternativ teorien om minimalstaten (Held 1996: 253ff). 12

13 2.4. PRÆFERENCEAGGREGERINGSMODELLEN Denne model har også historiske rødder i den liberalistiske idetradition, men tager sit afsæt hos den utilitaristiske filosof Jeremy Bentham. Således sætter den også hensynet til individet højt, men tager udgangspunkt i individets interesser og præferencer ikke i dets ukrænkelige rettigheder. Bentham afviste Lockes ide om naturgivne rettigheder som filosofisk fiktion, og identificerede i stedet behovstilfredsstillelse og smerteminimering som de underliggende motiver for menneskets handlinger (Held 1996: 95). Ifølge Benthams pragmatiske tilgang består samfundet således af individer, der konstant søger maksimal egennytte. Inden for denne model bliver det således politikkens opgave at fordele offentlige goder, så det er i overensstemmelse med flest mulige individuelle interesser. Hermed leverer Bentham det teoretiske fundament for det klassiske liberale demokrati, idet det er ham, der formulerer ideen om, at de regerende skal kunne holdes ansvarlige overfor elektoratet. Ifølge Bentham er der nemlig ikke grund til at tro, at de regerende ikke vil forsøge at forfølge deres egne interesser. Derfor skal de stå direkte til ansvar overfor elektoratet, der jævnligt skal vurdere, hvorvidt deres interesser bliver varetaget. Demokratiet fungerer således her som sikkerhed mod politisk magtmisbrug, men igen er der tale om instrumentel politisk deltagelse, der udelukkende handler om at sikre individuelle præferencer og interesser. Inden for den moderne demokratiteori har præferenceaggregeringsmodellen to varianter: En rational choice-tilgang og en konkurrencedemokratisk-tilgang (Goul Andersen et. al. 2000). Specielt har teorien om konkurrencedemokratiet, som den formuleres hos Schumpeter, nydt stor bevågenhed i efterkrigstiden, idet den i mange iagttageres øjne betragtes som en realistisk teoretisering af demokratiet (Held 1996: 177f). Schumpeter betragter demokratiet som en politisk mekanisme, hvor konkurrerende politiske eliter kappes om vælgernes stemmer. Borgernes demokratiske deltagelse og engagement begrænser sig til et minimum: Nemlig det, der ved periodiske frie valg er nødvendigt for at udpege en besluttende forsamling til at varetage deres personlige interesser. 13

14 Denne demokratiopfattelse har mødt massiv modstand og er af sine kritikere blevet døbt elitedemokratiet. Dette skyldes ikke mindst, at Schumpeter afviser det klassiske deltagerdemokratiske ideal på baggrund af den almindelige borgers generelle uvidenhed, indifference og inkompetence i forhold til politiske anliggender. Men han kritiserer samtidig det klassiske deliberative ideal om et fælles gode. Det fælles gode findes ikke ifølge Schumpeter, fordi mennesker ikke alene har modsatrettede interesser, men de har også modsatrettede værdier. Modsat Habermas argumenterer Schumpeter for, at disse værdier ligger uden for logikkens og fornuftens område. De er sociale konstruktioner, der kan påvirkes og ændres, og som sådan har de ingen universel basis. Schumpeters teori er blevet kritiseret for at udelukke befolkningen fra den demokratiske proces og således i realiteten være udemokratisk DEMOKRATI SOM PROCES, DEMOKRATI SOM BESLUTNINGSTAGEN De fire demokratimodeller har forskellige styrker og svagheder alt efter hvilket perspektiv, man vælger at lægge på demokratiet. Dette bliver tydeligt, når man betragter modellerne ud fra en mål-middeldistinktion. For både den deltagerdemokratiske og den deliberative model er selve den hhv. deltagerdemokratiske og deliberativt demokratiske proces både målet og midlet for demokratiet. Deres fokus ligger således ikke på udmøntningen af et system for politisk styring af samfundet, men på fastlæggelse af normerne for en demokratisk beslutningsproces. Styrken ved modellerne er deres ideologiske klarhed og deres sikring af, at hver enkelt beslutningsproces rent faktisk er demokratisk for det enkelte individ. Svagheden er, at modellerne ikke kan omsættes til større politiske styringsmodeller. De dækker kun demokratisk handlen og demokratiske beslutningsprocesser i små fora. Endvidere har modellerne et blindt punkt for, om de beslutninger, der bliver taget, rent faktisk er demokratiske. Den konstitutionelle rettighedsmodel kan både tolkes som en teoretisk/abstrakt foreskrivning af en demokratisk proces og en konkret udmøntning i en model for 14

15 samfundsstyring. Målet for modellen (suveræn individuel frihed) sikres gennem midlet (konstitutionelle rettigheder), og hvis disse betingelser er til stede, hvis individet - og markedet - får lov at handle frit, vil alt automatisk forløbe til gode for det enkelte individ, og dermed også samfundet. Dette kan på den ene side siges at udgøre en konkret model for samfundsstyring. På den anden side kan denne model kritiseres for sin abstrakte, processuelle orientering. Blot de af ideologien foreskrevne betingelserne er til stede, vil samfundsudviklingen forløbe demokratisk. Igen ligger styrken i den ideologiske klarhed, mens svagheden rammer den konkrete udmøntning i et politisk styringssystem. Sammenlignet med de abstrakte procesorienterede modeller er præferenceaggregeringsmodellens styrke, at den anlægger en realistisk plan for udmøntningen af demokratiet i en konkret politisk styringsmodel. Målet er at allokere offentlige goder således at den enkeltes behov er tilfredsstillet. Fokus ligger på, hvordan man konkret tager politiske beslutninger for at opfylde dette mål altså på demokrati som konkret beslutningstagen frem for demokrati som en abstrakt beslutningsproces. Svagheden er, at modellen indskyder så stor distance mellem politikere og befolkning, at beslutningsprocesserne risikerer at blive udemokratiske. Præferenceaggregeringsmodellen er til en vis grad i konflikt med sit normative, demokratiske idégrundlag. Ser man på demokratimodellerne fra en realistisk synsvinkel med det formål at finde en konkret brugsanvisning for politisk styring og beslutningstagen, har præferenceaggregeringsmodellen umiddelbart størst deskriptiv relevans. Man bør dog ikke overse, at den konkrete udformning af det danske nærdemokrati i stigende grad søger at inkorporere deltagerdemokratiske og deliberativt demokratiske processer eksempelvis gennem offentlige høringsprocesser og gennem forældregrupper og skolebestyrelsers arbejde. Med præferenceaggregeringsmodellens fokus på den overordnede politiske styring risikerer man endvidere at gå glip af de normative aspekter ved demokratiet, som ligger indlejret i den deltagerdemokratiske og den deliberativt demokratiske model. Sammenlignet med den deliberative model mangler man også betoningen af 15

16 fællesskab og konsensus. Disse to begreber må stadig betragtes som væsentlige i en nutidig forståelse og definition af demokratiet, og det kan således ikke betale sig for denne fremstilling at reducere demokratibegrebet til én af de fire gennemgåede modeller. Den deltagerdemokratiske model Den deliberative model Mål Middel Abstrakt vs. konkret niveau Aktiv politisk Aktiv politisk deltagelse deltagelse Demokratisk samtale Demokratisk samtale Abstrakt: Demokrati som proces Individ vs. fællesskab Individ Fællesskab Den konstitutionelle rettighedsmodel Individuel frihed Konstitutionelle rettigheder Abstrakt / Konkret Individ Præferenceaggregeringsmodellen Fordeling af offentlige goder efter individuelle interesser Repræsentativ politisk styringsmodel Konkret: Demokrati som beslutningstagen Individ / fællesskab Figur 2.1: Demokratimodeller 3. NYHEDSMEDIERNES ROLLE I DEMOKRATIET Når vi i det følgende afsnit beskæftiger os med nyhedsmediernes rolle i demokratiet, må vi i første omgang vende os fra den politologiske teori, vi har trukket på i vores indledende gennemgang af demokratibegrebet, og flytte fokus over på medievidenskaben og på forskellige former for journalistisk selvforståelse. Politologien kan generelt siges at have et blindt punkt for mediernes rolle i demokratiet, og de fire demokratimodeller gennemgået ovenfor nævner således ikke mediernes betydning med et ord hverken på det definitionsmæssige plan eller i deres uddybende beskrivelser af demokratiets forudsætninger. 16

17 Medievidenskabens bibliotekshylder bugner derimod med litteratur, der beskæftiger sig med nyhedsmediernes rolle i demokratiet. Nordenstreng skelner her mellem ideelle og reelle modeller (Nordenstreng 1997) eller rettere: Mellem idealtypiske teoretiske modeller over nyhedsmediernes rolle i demokratiet og konkrete, kritiske analyser, som har søgt at kortlægge forskellige aspekter af nyhedsmediernes reelle rolle. Vi har valgt at tegne denne fremstillings teoretiske genstandsfelt op ved at gennemgå fire idealtypiske modeller for nyhedsmediernes rolle i demokratiet: De tre klassiske presseteorier vedrørende nyhedsmediernes rolle i et vestligt demokrati som det danske den liberalistiske presseteori, den sociale ansvarsteori og den deltagerdemokratiske teori samt Habermas offentlighedsteori. Undervejs i gennemgangen vil de forskellige teorier og journalistiske idealer blive mødt med medievidenskabens kritik, som den er kommet til udtryk gennem de seneste årtiers konkrete analyser af nyhedsmediernes virke. Mens politologisk teori har et blindt punkt for mediernes rolle i demokratiet, har medievidenskaben omvendt et blindt punkt for politologiens refleksion omkring demokratibegrebet. Det er kun de færreste medievidenskabelige tekster om nyhedsmediernes rolle i demokratiet, der eksplicit gør rede for, hvad de forstår ved demokrati. Vi vil derfor undervejs i afsnittet søge at udlede teoriernes implicitte demokratidefinitioner og dermed binde deres udlægninger af nyhedsmediernes rolle i demokratiet sammen med vores indledende demokratiafsnit hver af teorierne har vist sig at korrespondere med en af de fire demokratiopfattelser. Endelig vil vi til sidst tegne et historisk rids af nyhedsmediernes rolle i det danske demokrati frem til internettets fremvækst som nyt nyhedsmedie. 17

18 3.1. NORMATIVE MEDIETEORIER OG DERES BERETTIGELSE I DENNE FREMSTILLING De såkaldte presse-teorier er blevet kompromitteret så heftigt af den medievidenskabelige forskning, at inddragelsen af dem i et speciale anno 2002 synes at kræve en begrundelse. Presseteorierne dukkede først op i Siebert, Peterson og Schramms Four Theories of the Press (Siebert et. al. 1956). De oprindelige fire teorier var udtryk for et meget generelt forsøg på at fastlægge massemediernes rolle i samfundet og beskrev fire normative modeller/idealer for pressens funktion: Den autoritative model, den liberalistiske, den sovjetisk kommunistiske og den sociale ansvarsmodel (McQuail 1994: 127f). En væsentlig kritik er blevet rejst mod modellernes ringe deskriptive kraft, som er en direkte følge af deres alt for bredt definerede genstandsfelt: Mediernes rolle i samfundet. I realiteten belyser presseteorierne kun nyhedsmediernes rolle i demokratiet (McQuail 1994: 133) 3 og netop derfor er de relevante for denne fremstilling. Dette betyder dog ikke, at vi skal være blinde for socio-kulturelle og ikke-politiske faktorers indvirken på nyhedsmediernes rolle i demokratiet. En anden kritik peger på, at virkelighedens mediesystemer ikke kan indfanges af én af teorierne, men snarere indeholder elementer af alle teorierne på én gang. Denne pointe er stadig valid, når man som vi indsnævrer teoriernes genstandsfelt til at være nyhedsmediernes rolle i demokratiet, hvorfor vi bør holde os den i mente, når vi vurderer de idealtypiske kategoriers reelle deskriptive kraft. Endelig har blandt andre Nordenstreng (1997) og Nerome påpeget, at alle fire presseteorier i realiteten tager udgangspunkt i samme definition af samfundet og demokratiet, nemlig den klassisk liberalistiske, hvor individ og stat er skarpt adskilt, hvor individet er i centrum, og hvor en presse fri for statslige bindinger garanterer politisk frihed i de demokratiske diskussioner, den videreformidler (Nordenstreng 1997: 98). Denne bias har McQuail rådet bod på ved i en senere 18

19 revision at tillægge endnu to presseteorier: En udviklingsteori, som fokuserer på mediernes rolle i udviklingslande, og en deltagerdemokratisk teori (McQuail 1994: 131f). Vi vil i det følgende gennemgå de tre presseteorier, der er relevante for diskussionen af nyhedsmediernes rolle i det danske demokrati: Den liberalistiske presseteori, den sociale ansvarsteori og den deltagerdemokratiske teori DEN LIBERALISTISKE PRESSETEORI Den liberalistiske presseteori kan ses som en direkte videreudvikling af den konstitutionelle rettighedsmodel og de underliggende liberalistiske idealer om individets ukrænkelige frihed. Den er bygget op omkring ét grundlæggende princip: Pressefriheden. I sin simpleste form foreskriver teorien, at alle har ret til at publicere sine meninger og holdninger eller få holdningerne publiceret uden nogen form for censur fra en tredje part (McQuail 1994: 128). Denne tredje part er, som det vil blive gennemgået nedenfor, oftest blevet identificeret som staten. Ideen om pressefrihed er baseret på fire overlappende argumentationslinjer fra den tidlige liberalistiske teori: 1) En teologisk funderet kritik af statslig censur, 2) ideerne om enkeltindividets ret til ytringsfrihed, understøttet af de konstitutionelle landvindinger i forbindelse med den amerikanske og den franske revolution, 3) utilitarismens argument for, at censur fører til despoti og forhindringer maksimeringen af de regeredes lykke og 4) argumentet for, at man for at nå frem til sandheden må garantere en offentlig debat uden nogen former for restriktioner (Allern 1996: 46f). På denne baggrund foreskriver den liberalistiske presseteori følgende for nyhedsmediernes rolle i demokratiet: Nyhedsmedierne skal være fri for censur. De skal fungere som en ideernes frie markedsplads (McQuail: op. cit.), hvor alle tænkelige synspunkter kan komme frem i lyset, og hvor det rigtige og sande synspunkt vinder og skubber samfundsudviklingen fremad. Nyhedsmedierne skal garantere individets ytringsfrihed, og de skal samtidig fungere som en vagthund, 19

20 der overvåger de politiske magthavere og udstiller og kritiserer deres dispositioner, såfremt disse krænker individets rettigheder. Overordnet opfattes statslig intervention og censur ikke bare som pressens, men som demokratiets værste fjende (Thompson 1995: 238). Beskrivelsen af den liberalistiske presseteori og dens centrale begreb har tre underelementer, der skal tages op til nærmere diskussion: 1) Pressefrihedens konstitutionelle grundlag og dens sammenhæng med ytringsfriheden, 2) koblingen mellem pressefrihed og næringsfrihed og 3) selve vagthund-begrebet. Som nævnt tager pressefriheden udgangspunkt i den konstitutionelle sikring af individets rettigheder, men i dansk kontekst nyder pressefrihedsbegrebet ikke godt af den selv samme konstitutionelle forankring 4. I Grundloven af 1849 garanterer 91 således kun den formelle trykkefrihed: Enhver er berettiget til på tryk at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Pressen nævnes ikke med et ord, og det samme gør sig gældende for den reviderede udgave af paragraffen fra 1956, som gennem inklusionen af skrift og tale garanterer ytringsfriheden: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og i tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres (Grundloven 77). Pressefriheden kan således kun siges at være indirekte garanteret af den danske Grundlov, som en delmængde af ytringsfriheden 5. I den journalistiske selvforståelse er balancen mellem de to begreber forrykket lidt, idet medierne har tolket pressefrihedsbegrebet således, at det er pressens og mediernes rolle at garantere individets ytringsfrihed uden at blive udsat for censur og andre forebyggende forholdsregler. Det skal dog bemærkes, at man i den journalistiske praksis har set en tendens til, at pressefriheds-begrebet lidt navlebeskuende er blevet synonymt med pressens ytringsfrihed, mens ideen om at være garant for selve ytringsfriheden er trådt mere i baggrunden. Dette tolkes af nogle kritikere 20

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Sluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver.

Sluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver. "Hvilken indvirkning har de folkelige protester haft på Egyptens udvikling fra et autoritært og repressivt regime, i retningen af et mere demokratisk regime." Jeg vil med denne præsentation, dels bygge

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Eleverne skal blive enige om en definition på demokrati på demokratisk vis.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger.

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger. Danske Dagblades Forening DDF synspunkter på dagbladenes 0-moms Ebbe Dal, 14. maj 2008 En vigtig forudsætning for at opretholde og udvikle den samfundsprofil, som kendetegner Danmark, er bl.a. at skabe

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere