DEMOKRATISK DELIBERATION ELLER PRIVAT POLEMIK?
|
|
- Thor Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEMOKRATISK DELIBERATION ELLER PRIVAT POLEMIK? En analyse af internettets demokratiske rolle som nyhedsmedie med fokus på onlinedebatten på Politiken.dk Henrik Skovmark Larsen og Dennis Christiansen Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet Institut for Film- og Medievidenskab Vejleder: Stig Hjarvard Juni 2002
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING FREMSTILLINGENS DISPOSITION METODOLOGI DEMOKRATIDEFINITIONER DEN DELTAGERDEMOKRATISKE MODEL DET DELIBERATIVE DEMOKRATI DEN KONSTITUTIONELLE RETTIGHEDSMODEL PRÆFERENCEAGGREGERINGSMODELLEN DEMOKRATI SOM PROCES, DEMOKRATI SOM BESLUTNINGSTAGEN NYHEDSMEDIERNES ROLLE I DEMOKRATIET NORMATIVE MEDIETEORIER OG DERES BERETTIGELSE I DENNE FREMSTILLING DEN LIBERALISTISKE PRESSETEORI DEN SOCIALE ANSVARSTEORI DELTAGERDEMOKRATISK TEORI OFFENTLIGHEDSTEORIEN OG DET DELIBERATIVE DEMOKRATI NYHEDSMEDIERNES ROLLE I DET DANSKE DEMOKRATI DAGSPRESSEN FRA TALERØR TIL OVERVÅGER TV FRA OPDRAGER TIL ADVOKAT SOCIALE OG POLITISKE ÆNDRINGER OPSUMMERING: UINDFRIEDE IDEALER, DEMOKRATISKE FORVENTNINGER INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE INTERNETTETS TEKNOLOGISKE TILBLIVELSESHISTORIE INTERNETTET SOM MEDIE INTERNETTET SOM DIGITALT MEDIE, INTERNETTET SOM MULTIMEDIE INTERNETTET SOM HYPERMEDIE INTERNETTET SOM INTERAKTIVT MEDIE INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE TEORETISKE FORVENTNINGER DEMOKRATISK DISTRIBUTION? OBJEKTIV PRÆSENTATION? INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE TEORIEN I PRAKSIS ANALYSE AF POLITIKENS ONLINEDEBAT UNDERSØGELSESDESIGN POLITIKEN OG INTERNETTET DE ØKONOMISKE BETINGELSER FOR POLITIKEN.DK JOURNALISTIK OG DEBAT PÅ POLITIKEN.DK STRUKTURANALYSE ONLINEDEBATTENS INDLEJRING I POLITIKEN.DK ONLINEDEBATTENS NYHEDSGRUPPESTRUKTUR TEKSTANALYSE INDHOLDSANALYSENS METODE INDHOLDSANALYSE KVALITATIV TEKSTANALYSE AVISDEBATTEN: SVENSKERNE HAR SET LYSET
3 ONLINEDEBATTEN: S-BORGMESTER PÅVISER SAHLINS HULHED DEBATTRÅDEN DOMINERENDE KARAKTESTIKA EMNEAFSPORING: FRA EDDIE TIL SiD SPROGTONEN HIERAKI OG PERSONGALLERI BRUGERUNDERSØGELSEN BRUGERUNDERSØGELSENS METODE BRUGERUNDERSØGELSENS RESULTATER DEBATFREKVENS OG MOTIV DELTAGELSE I AVISDEBAT DEBATTYPER OPSUMMERING DISKUSSION ONLINEDEBATTEN OG DET DELIBERATIVE IDEAL BBC S TALKING POINT: EN REGULERET, OFFENTLIG DEBAT INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE NYHEDSMEDIERNES DEMOKRATISKE ROLLER KONKLUSION ENGLISH ABSTRACT LITTERATURLISTE NOTER BILAG 1: INTERVIEW MED MICHAEL ARREBOE BILAG 2: INTERVIEW MED LARS HENRIK MUNCH BILAG 3: SAMLET DEBATOVERSIGT BILAG 4: KODNINGSMANUAL TIL INDHOLDSANALYSE BILAG 5: FORDELING AF INDLÆG PÅ EMNEKATEGORIER BILAG 6: GRAFER OVER EMNEFORDELING BILAG 7: LÆSERBREV: SVENSKERNE HAR SET LYSET BILAG 8: SAHLIN-DEBATTRÅD BILAG 9: SAHLIN-DEBATTRÅD - OVERSIGT BILAG 10: INDLÆG FORDELT PÅ DEBATTØRER BILAG 11: KALDT JØDESVIN OG STUKKET NED (DEBATINDLÆG) BILAG 12: SPØRGESKEMA BILAG 13: FØLGEBREV BILAG 14: SPØRGESKEMAOPTÆLLING Ifølge studieordningen skal det fremgå af indholdsfortegnelsen, hvem der har skrevet hvilke afsnit. Henrik Skovmark har skrevet afsnit 2, 3.2, 4.3, 4.4, 5,2, , 5.5 og 6.2. Dennis Christiansen har skrevet afsnit 3.1, 4.1, 4.2, 5.3, 5.4.4, 6.1 og
4 Afsnit 1, 2.5., 3.3., 5.1, 5.6., og 7 er skrevet i fællesskab. Da specialet er et resultat af fælles arbejde, henstiller vi imidlertid til, at det bedømmes samlet. 4
5 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING De moderne nyhedsmedier har spillet en historisk signifikant rolle for den offentlige debat og politiske meningsdannelse, og dermed for borgernes mulighed for at optræde som medbestemmende samfundsborgere i den demokratiske beslutningsproces. Medierne kan ligefrem betragtes som en forudsætning for eksistensen af et politisk demokrati, og den parlamentariske og demokratiske styring af moderne samfund er næsten umulig uden mediernes nyhedsformidling. Internettets fremkomst og hastige udbredelse sætter nyhedsmediernes demokratiske rolle i et nyt lys. I forhold til de traditionelle medier repræsenterer internettets digitale kommunikationsteknologi helt nye muligheder for nyhedsformidlingen, hvilket gør det yderst relevant at undersøge, hvilke konsekvenser internettet kan få for den rolle nyhedsmedierne spiller i det politiske demokrati. Det overordnede formål med denne fremstilling er at besvare spørgsmålet: Hvad er internettets demokratiske rolle som nyhedsmedie? For at være i stand til at besvare hovedspørgsmålet finder vi det imidlertid nødvendigt at besvare følgende teoretiske underspørgsmål: 1) Hvad er demokrati? 2) Hvilke demokratiske roller kan nyhedsmedierne teoretisk tænkes at spille? 3) Hvad kendetegner internettet som medie, og hvilke teoretiske potentialer rummer det som nyhedsmedie? Fremstillingens teoretiske del munder ud i en konstatering af, at internettet som nyhedsmedie rummer et teoretisk potentiale for at udgøre et forum for demokratisk deliberation. Hvor de traditionelle massemedier alle er monologiske medier, er internettet et interaktivt medie, der muliggør dialog. Som fremstillingens andet hovedspørgsmål finder vi det derfor særdeles relevant at undersøge, hvorvidt nyhedsmedierne på internettet udnytter mediets muligheder for demokratisk, deliberativ dialog. 5
6 Dette spørgsmål kræver en empirisk analyse, men kan imidlertid ikke besvares i sin empiriske totalitet. I fremstillingens analytiske del snævrer vi således fokus ind og undersøger et afgrænset genstandsfelt. Som case har vi valgt at undersøge onlinedebatten på Politikens web site, At valget er faldet på Politikens internetdebat skyldes dels, at Politiken er kendt for en stolt debattradition, og dels at avisens onlinedebat er landets største og mest besøgte. Analysens hovedspørgsmål og fremstillingens andet hovedspørgsmål - er: Repræsenterer Politikens onlinedebat en udnyttelse af nettets deliberativt demokratiske potentialer? 1.1. FREMSTILLINGENS DISPOSITION Fremstillingen har således to hovedkomponenter: En teoretisk indkredsning af internettets demokratiske rolle som nyhedsmedie og en caseanalyse af Politikens onlinedebat. Disponeringen af stoffet er tredelt: I fremstillingens teoretiske del lægger vi ud med at definere begrebet demokrati. Medievidenskaben har generelt et blindt punkt for demokratibegrebet, hvorfor vi tager udgangspunkt i politologiens demokratiteori og optegner fire idealtypiske demokratimodeller. I fremstillingens tredje afsnit vender vi os imidlertid mod medieteorien og udskiller de teoretiske forventninger, der herfra er blevet stillet til mediernes rolle i det politiske demokrati. Vi tager udgangspunkt i den liberalistiske presseteori, den sociale ansvarsteori, den deltagerdemokratiske teori og offentlighedsteorien og sammenholder de demokratiske roller, disse teorier foreskriver, med den indledende politologiske teori. Vi afslutter dette afsnit med at holde teorien op mod virkeligheden og undersøger, hvilke demokratiske roller de danske nyhedsmedier historisk har spillet frem til internettets fremkomst. I afsnit 4 definerer vi internettet som medie og optegner de teoretiske forventninger, der er stillet til internettet som nyhedsmedie. 6
7 Den indledende teorigennemgang danner udgangspunkt for vores empiriske analyse af Politikens onlinedebat: Teoretisk udskiller vi en demokratisk rolle for internettet som nyhedsmedie, som vi afprøver empirisk. Analysen har fire delelementer: 1) En analyse af de økonomiske faktorer, der ligger bag Politikens internetavis og onlinedebat, 2) en strukturanalyse af Politikens web site og onlinedebatten, 3) en komparativ tekstanalyse af onlinedebatten og debatten i den trykte avis og 4) en brugerundersøgelse af debattørerne på onlinedebatten. Til sidst vender vi tilbage til den indledende teorigennemgang og diskuterer teorien i lyset af analysens resultater METODOLOGI Det er en udbredt holdning, at de moderne teknologier forandrer samfundet. Dampmaskinen, telegrafen, fjernsynet og nu internettet. Denne fremstilling vil imidlertid anlægge en kritisk vinkel på denne antagelse og operere med en skelnen mellem teknologi på den ene side og den sociale brug af teknologi på den anden. Denne opfattelse får selvsagt metodologiske implikationer, og det er med dette afsnit hensigten indledningsvis at give en kort redegørelse for denne opgaves metodologiske standpunkt. Hvis man fastholder, at teknologien per se har samfundsudviklende egenskaber, indskriver man sig i en teoretisk tradition, der abstraherer teknologien fra samfundet. Denne antagelse er teknologisk deterministisk, idet den anerkender, at teknologien udvikles i en intern videnskabelig proces, hvorefter den sættes ind i verden, hvor den sætter rammerne for den sociale interaktion (Williams 1990: 13). Vi er selvfølgelig ikke blinde for, at kommunikationsteknologiernes tekniske egenskaber og potentialer langt hen ad vejen er styrende for mediernes praktiske anvendelsesmuligheder, men vi anser ikke mediernes kommunikative og distributive karakteristika som en selvkørende kraft, der afføder nye sociale former. Til gengæld vil vi heller ikke tages til indtægt for det diametrale syn, hvor mediernes fremkomst og udvikling ses som udslag af sociale behov i samtiden, 7
8 men fastholder, at det er den sociale anvendelse af medierne, der forandrer samfundet. Hermed skriver vi os ind i den videnskabsfilosofiske forståelsesramme, som Gilje og Grimen kalder metodologisk individualisme (Gilje og Grimen 1998: 175ff.). Vi forsøger således at forstå internettets demokratiske anvendelse og betydning for mediernes nyhedsformidling, som et socialt produkt af medieinstitutionernes og brugernes handle- og tænkemåder. Dette forhold begrunder endvidere fremstillingens empiriske sigte. 2. DEMOKRATIDEFINITIONER Når vi i denne fremstilling beskæftiger os med medier og demokrati er det nødvendigt at nå frem til en forståelse for, hvad demokrati er. Det er formålet med dette afsnit. Demokrati er imidlertid et diffust begreb, der ikke kan gives en entydig og absolut betydning. I den forbindelse finder vi det hensigtsmæssigt at skelne mellem tre analytiske niveauer. På det første niveau kan man karakterisere demokratiet gennem de idealer og principper, der ligger til grund for den demokratiske styreform. På det andet niveau kan man forsøge at indfange demokratiet gennem modeller, der foreskriver, hvordan principperne skal føres ud i livet. På dette niveau kan man endvidere skelne mellem teoretiske modeller for princippernes udmøntning og mere konkrete bestemmelser for, hvordan de skal gennemføres. Endelig kan man på det tredje niveau fokusere på den sociale praksis, der udgør samfundets demokratiske kultur (Goul Andersen et. al. 2000). I første omgang er det ikke vores hensigt at indfange og indholdsbestemme det danske demokratis nuværende tilstand, hverken i form af de normer og handlinger, der tilsammen danner det danske samfunds demokratiske kultur, eller i form af den konkrete institutionelle udformning, der udgør den danske parlamentariske styreform. Vi er i stedet interesseret i at nå frem til en teoretisk 8
9 forståelse af begrebet demokrati. Derfor vil vi i det følgende lægge hovedvægten på de demokratiske principper og på de teoretiske modeller for deres udmøntning. Vi vil således fokusere på demokrati som en teoretisk, idealtypisk konstruktion abstraheret fra begrebets sociale kontekst. Følgende gennemgang vil tage udgangspunkt i fire teoretiske hovedmodeller, der adskiller sig fra hinanden ved, hvad de hver især fremhæver som værende kernen i demokratiet. De fire modeller er: Den deltagerdemokratiske model, den deliterative demokratimodel, den konstitutionelle rettighedsmodel og præferenceaggregeringsmodellen (Goul Andersen et. al. 2000: 6) DEN DELTAGERDEMOKRATISKE MODEL Den deltagerdemokratiske model ser aktiv politisk deltagelse som demokratiets kerne. Denne model har sine historiske rødder i det antikke Grækenland, hvor især den athenske bystat har overlevet som idealtypen på det klassiske direkte demokrati. Den athenske bystat baserede sin styreform på det princip, at alle borgere skulle tage direkte del i statens anliggender. Alle borgere mødtes således og diskuterede, fastlagde og udøvede bystatens love. Denne proces var baseret på faste retningslinjer for en fri og uindskrænket debat, der sikrede, at alle havde lige ret til at ytre sig, og at alle blev hørt. Idealet var konsensus om lovens udformning, men ved afstemning talte alles stemmer lige, og flertallet afgjorde valgets udfald (Held 1996: 13ff). Det direkte deltagerdemokrati har godt 2500 år på bagen og er således den ældste demokratimodel. Som ideal fik modellen en kraftig opblomstring i 1960erne som en direkte reaktion på den popularitetsbølge, som teorien om konkurrencedemokratiet (se afsnit 2.4.) red på i tiden efter anden verdenskrig (Goul Andersen et. al. 2000). I sin moderne udformning baserer den deltagerdemokratiske model imidlertid ikke kun sit idehistoriske grundlag på 9
10 athenerne, men især på republikdanismen og den akademiske marxisme (Held 1996: 263f). Inspireret af athenerne og specielt den republikanske demokratitradition opererer den moderne deltagermodel med en ide om et fælles bedste, der kan opnås enighed om blandt borgerne gennem samtale og rationel argumentation. Herfra låner den endvidere tanken om, at politisk deltagelse ikke kun har betydning for de politiske beslutninger, men at den understøtter udviklingen af en politisk identitet hos det enkelte individ og en fælles, samfundsmæssig demokratisk og politisk kultur. Med afsæt i marxismen argumenterer den for, at ingen områder af den private sfære er uberørte af politik. Statsapparatet og det civile samfund er to sammenvævede størrelser, der griber ind i hinanden og som ikke kan skilles ad, hvorfor den moderne deltagerdemokratiske model ikke kun ser borgernes aktive politiske engagement som sit højeste ideal, men også udbredelsen af demokratiet til alle samfundets områder. Fortalerne for et moderne deltagerdemokrati, teoretikere som Pateman og Macpherson, forsvarer denne demokratiform ved, at den giver borgerne mulighed for at påvirke deres eget liv igennem et politisk engagement, der rækker ud over at stemme ved periodiske valg. Et politisk engagement der omfatter alle områder af det sociale liv udvikler en demokratisk vilje hos borgerne, der modvirker politisk fremmedgørelse og giver en fornemmelse af, at politisk engagement nytter og gør en forskel. Kritikken af deltagerdemokratiet har imidlertid fokuseret på, at det i moderne komplekse samfund er umuligt at skabe en politisk styreform, hvor borgerne er direkte involverede i at identificere, diskutere og løse alle politiske problemer. Dette demokratiske ideal er kun fuldt ud levedygtigt i små antikke bystater, ikke i moderne nationalstater. Således mener kritikerne ikke, at det direkte deltagerdemokrati uden videre kan overføres til alle politiske, økonomiske og sociale domæner på bekostning af det repræsentative demokratis institutionsudformning 1. 10
11 2.2. DET DELIBERATIVE DEMOKRATI I udgangspunktet minder det deliberative demokrati om deltagerdemokratiet, og modellen henter også en del af sit ideologiske tankegods hos de gamle grækere og republikanismen. Den deliberative demokratimodel ser imidlertid ikke aktiv politisk deltagelse, men derimod demokratisk samtale, som demokratiets kerne (Goul Andersen et. al. 2000). Inden for rammerne af denne model legitimeres politiske beslutninger således ikke ved at afspejle flertallets ønsker, men ved at være skabt igennem en fri offentlig debat, hvor alle borgere bliver hørt. Republikanismens ideal om, at man gennem rationel samtale kan nå frem til en fælles forståelse af et fælles bedste spiller hermed en yderst central rolle for den deliberative demokratimodel. Det er Habermas teori om den kommunikative handlen, der har givet nyt teoretisk liv til antagelsen om, at man gennem argumentation kan nå frem til et fælles gode. Med udgangspunkt i et universalistisk fornuftsbegreb argumenterer Habermas nemlig for, at værdier, sociale normer og moralske vurderinger ikke er subjektive og funderet i det følelsesmæssige og irrationelle. Tværtimod mener Habermas, at det er fænomener, der kan begrundes rationelt og formidles sprogligt gennem forståelsesorienteret og argumenterende kommunikation (Andersen 1996). Hos John B. Thompson skal det deliberative demokrati ikke forstås som et selvstændigt alternativ til det repræsentative demokratis institutionsudformning. Thompson ser i stedet det deliberative demokrati som et supplement til det repræsentative demokrati og en berigelse af dets beslutningsprocesser. Således er det deliberative demokrati ikke nødvendigvis en direkte demokratiform, hvor borgerne mødes fysisk og udveksler synspunkter. Det er heller ikke nødvendigvis baseret på dialogisk samtale. Hos Thompson skal det deliberative demokrati dels ses som en proces, hvor borgerne via tilegnelsen af informationer og eksponeringen for modsatrettede synspunkter kan danne deres egne politiske meninger, og dels som en mekanisme, der muliggør inkorporeringen af disse individuelle holdninger og meninger i de politiske beslutningsprocesser (Thompson 1995: 255). 11
12 2.3. DEN KONSTITUTIONELLE RETTIGHEDSMODEL Den konstitutionelle rettighedsmodel ser det som politikkens vigtigste opgave at beskytte individets ukrænkelige rettigheder. Denne model har således sine rødder dybt plantet i den klassiske liberale idétradition, som man finder den formuleret hos den engelske filosof John Locke (Held 1996: 78ff). Hos Locke skal liberalisme forstås som individets uindskrænkede ret til at forfølge sine egne religiøse, økonomiske og politiske interesser og tager form som et argument for den konstitutionelle stat, privat ejendom og kapitalistisk markedsøkonomi som de centrale mekanismer for koordinering af disse interesser. Ifølge Locke er mennesket født i en naturtilstand, hvor alle i udgangspunktet er frie og lige. Ideelt styres denne tilstand af en naturlov, der foreskriver, at alle respekterer andre individers ret til personlig frihed. Men det enkelte individs rettigheder er ikke altid fuldt beskyttede i naturtilstanden, fordi alle ikke respekterer naturloven. Derfor er det ifølge Locke nødvendigt med en politisk styreform, hvis institutionsudformning har til formål at beskytte individets rettigheder. Dette regeringsapparat er et nødvendigt onde, som mennesket må leve med for at beskytte dets frihed. Mennesket er ultimativ dommer over sine egne interesser, hvorfor det politiske styre, der skal udstyres med autoritet til at beskytte disse, skal vælges af folket selv. Denne politiske og demokratiske aktivitet er således instrumentel. Den er et middel, der kun har til formål at sikre menneskets naturgivne personlige frihed. Den konstitutionelle rettighedsmodel er i moderne udgave blevet ført videre af teoretikere som Nozick og Hayek. Specielt sidstnævnte kan siges at have leveret det ideologiske tankegods til 80ernes neo-liberalistiske politiske bevægelse, der klarest kom til udtryk i Margaret Thatcher og Ronald Reagans regeringsdannelser. Disse teoretikere kritiserede velfærdsstatens udbygning i løbet af 60erne og 70erne og lancerede som alternativ teorien om minimalstaten (Held 1996: 253ff). 12
13 2.4. PRÆFERENCEAGGREGERINGSMODELLEN Denne model har også historiske rødder i den liberalistiske idetradition, men tager sit afsæt hos den utilitaristiske filosof Jeremy Bentham. Således sætter den også hensynet til individet højt, men tager udgangspunkt i individets interesser og præferencer ikke i dets ukrænkelige rettigheder. Bentham afviste Lockes ide om naturgivne rettigheder som filosofisk fiktion, og identificerede i stedet behovstilfredsstillelse og smerteminimering som de underliggende motiver for menneskets handlinger (Held 1996: 95). Ifølge Benthams pragmatiske tilgang består samfundet således af individer, der konstant søger maksimal egennytte. Inden for denne model bliver det således politikkens opgave at fordele offentlige goder, så det er i overensstemmelse med flest mulige individuelle interesser. Hermed leverer Bentham det teoretiske fundament for det klassiske liberale demokrati, idet det er ham, der formulerer ideen om, at de regerende skal kunne holdes ansvarlige overfor elektoratet. Ifølge Bentham er der nemlig ikke grund til at tro, at de regerende ikke vil forsøge at forfølge deres egne interesser. Derfor skal de stå direkte til ansvar overfor elektoratet, der jævnligt skal vurdere, hvorvidt deres interesser bliver varetaget. Demokratiet fungerer således her som sikkerhed mod politisk magtmisbrug, men igen er der tale om instrumentel politisk deltagelse, der udelukkende handler om at sikre individuelle præferencer og interesser. Inden for den moderne demokratiteori har præferenceaggregeringsmodellen to varianter: En rational choice-tilgang og en konkurrencedemokratisk-tilgang (Goul Andersen et. al. 2000). Specielt har teorien om konkurrencedemokratiet, som den formuleres hos Schumpeter, nydt stor bevågenhed i efterkrigstiden, idet den i mange iagttageres øjne betragtes som en realistisk teoretisering af demokratiet (Held 1996: 177f). Schumpeter betragter demokratiet som en politisk mekanisme, hvor konkurrerende politiske eliter kappes om vælgernes stemmer. Borgernes demokratiske deltagelse og engagement begrænser sig til et minimum: Nemlig det, der ved periodiske frie valg er nødvendigt for at udpege en besluttende forsamling til at varetage deres personlige interesser. 13
14 Denne demokratiopfattelse har mødt massiv modstand og er af sine kritikere blevet døbt elitedemokratiet. Dette skyldes ikke mindst, at Schumpeter afviser det klassiske deltagerdemokratiske ideal på baggrund af den almindelige borgers generelle uvidenhed, indifference og inkompetence i forhold til politiske anliggender. Men han kritiserer samtidig det klassiske deliberative ideal om et fælles gode. Det fælles gode findes ikke ifølge Schumpeter, fordi mennesker ikke alene har modsatrettede interesser, men de har også modsatrettede værdier. Modsat Habermas argumenterer Schumpeter for, at disse værdier ligger uden for logikkens og fornuftens område. De er sociale konstruktioner, der kan påvirkes og ændres, og som sådan har de ingen universel basis. Schumpeters teori er blevet kritiseret for at udelukke befolkningen fra den demokratiske proces og således i realiteten være udemokratisk DEMOKRATI SOM PROCES, DEMOKRATI SOM BESLUTNINGSTAGEN De fire demokratimodeller har forskellige styrker og svagheder alt efter hvilket perspektiv, man vælger at lægge på demokratiet. Dette bliver tydeligt, når man betragter modellerne ud fra en mål-middeldistinktion. For både den deltagerdemokratiske og den deliberative model er selve den hhv. deltagerdemokratiske og deliberativt demokratiske proces både målet og midlet for demokratiet. Deres fokus ligger således ikke på udmøntningen af et system for politisk styring af samfundet, men på fastlæggelse af normerne for en demokratisk beslutningsproces. Styrken ved modellerne er deres ideologiske klarhed og deres sikring af, at hver enkelt beslutningsproces rent faktisk er demokratisk for det enkelte individ. Svagheden er, at modellerne ikke kan omsættes til større politiske styringsmodeller. De dækker kun demokratisk handlen og demokratiske beslutningsprocesser i små fora. Endvidere har modellerne et blindt punkt for, om de beslutninger, der bliver taget, rent faktisk er demokratiske. Den konstitutionelle rettighedsmodel kan både tolkes som en teoretisk/abstrakt foreskrivning af en demokratisk proces og en konkret udmøntning i en model for 14
15 samfundsstyring. Målet for modellen (suveræn individuel frihed) sikres gennem midlet (konstitutionelle rettigheder), og hvis disse betingelser er til stede, hvis individet - og markedet - får lov at handle frit, vil alt automatisk forløbe til gode for det enkelte individ, og dermed også samfundet. Dette kan på den ene side siges at udgøre en konkret model for samfundsstyring. På den anden side kan denne model kritiseres for sin abstrakte, processuelle orientering. Blot de af ideologien foreskrevne betingelserne er til stede, vil samfundsudviklingen forløbe demokratisk. Igen ligger styrken i den ideologiske klarhed, mens svagheden rammer den konkrete udmøntning i et politisk styringssystem. Sammenlignet med de abstrakte procesorienterede modeller er præferenceaggregeringsmodellens styrke, at den anlægger en realistisk plan for udmøntningen af demokratiet i en konkret politisk styringsmodel. Målet er at allokere offentlige goder således at den enkeltes behov er tilfredsstillet. Fokus ligger på, hvordan man konkret tager politiske beslutninger for at opfylde dette mål altså på demokrati som konkret beslutningstagen frem for demokrati som en abstrakt beslutningsproces. Svagheden er, at modellen indskyder så stor distance mellem politikere og befolkning, at beslutningsprocesserne risikerer at blive udemokratiske. Præferenceaggregeringsmodellen er til en vis grad i konflikt med sit normative, demokratiske idégrundlag. Ser man på demokratimodellerne fra en realistisk synsvinkel med det formål at finde en konkret brugsanvisning for politisk styring og beslutningstagen, har præferenceaggregeringsmodellen umiddelbart størst deskriptiv relevans. Man bør dog ikke overse, at den konkrete udformning af det danske nærdemokrati i stigende grad søger at inkorporere deltagerdemokratiske og deliberativt demokratiske processer eksempelvis gennem offentlige høringsprocesser og gennem forældregrupper og skolebestyrelsers arbejde. Med præferenceaggregeringsmodellens fokus på den overordnede politiske styring risikerer man endvidere at gå glip af de normative aspekter ved demokratiet, som ligger indlejret i den deltagerdemokratiske og den deliberativt demokratiske model. Sammenlignet med den deliberative model mangler man også betoningen af 15
16 fællesskab og konsensus. Disse to begreber må stadig betragtes som væsentlige i en nutidig forståelse og definition af demokratiet, og det kan således ikke betale sig for denne fremstilling at reducere demokratibegrebet til én af de fire gennemgåede modeller. Den deltagerdemokratiske model Den deliberative model Mål Middel Abstrakt vs. konkret niveau Aktiv politisk Aktiv politisk deltagelse deltagelse Demokratisk samtale Demokratisk samtale Abstrakt: Demokrati som proces Individ vs. fællesskab Individ Fællesskab Den konstitutionelle rettighedsmodel Individuel frihed Konstitutionelle rettigheder Abstrakt / Konkret Individ Præferenceaggregeringsmodellen Fordeling af offentlige goder efter individuelle interesser Repræsentativ politisk styringsmodel Konkret: Demokrati som beslutningstagen Individ / fællesskab Figur 2.1: Demokratimodeller 3. NYHEDSMEDIERNES ROLLE I DEMOKRATIET Når vi i det følgende afsnit beskæftiger os med nyhedsmediernes rolle i demokratiet, må vi i første omgang vende os fra den politologiske teori, vi har trukket på i vores indledende gennemgang af demokratibegrebet, og flytte fokus over på medievidenskaben og på forskellige former for journalistisk selvforståelse. Politologien kan generelt siges at have et blindt punkt for mediernes rolle i demokratiet, og de fire demokratimodeller gennemgået ovenfor nævner således ikke mediernes betydning med et ord hverken på det definitionsmæssige plan eller i deres uddybende beskrivelser af demokratiets forudsætninger. 16
17 Medievidenskabens bibliotekshylder bugner derimod med litteratur, der beskæftiger sig med nyhedsmediernes rolle i demokratiet. Nordenstreng skelner her mellem ideelle og reelle modeller (Nordenstreng 1997) eller rettere: Mellem idealtypiske teoretiske modeller over nyhedsmediernes rolle i demokratiet og konkrete, kritiske analyser, som har søgt at kortlægge forskellige aspekter af nyhedsmediernes reelle rolle. Vi har valgt at tegne denne fremstillings teoretiske genstandsfelt op ved at gennemgå fire idealtypiske modeller for nyhedsmediernes rolle i demokratiet: De tre klassiske presseteorier vedrørende nyhedsmediernes rolle i et vestligt demokrati som det danske den liberalistiske presseteori, den sociale ansvarsteori og den deltagerdemokratiske teori samt Habermas offentlighedsteori. Undervejs i gennemgangen vil de forskellige teorier og journalistiske idealer blive mødt med medievidenskabens kritik, som den er kommet til udtryk gennem de seneste årtiers konkrete analyser af nyhedsmediernes virke. Mens politologisk teori har et blindt punkt for mediernes rolle i demokratiet, har medievidenskaben omvendt et blindt punkt for politologiens refleksion omkring demokratibegrebet. Det er kun de færreste medievidenskabelige tekster om nyhedsmediernes rolle i demokratiet, der eksplicit gør rede for, hvad de forstår ved demokrati. Vi vil derfor undervejs i afsnittet søge at udlede teoriernes implicitte demokratidefinitioner og dermed binde deres udlægninger af nyhedsmediernes rolle i demokratiet sammen med vores indledende demokratiafsnit hver af teorierne har vist sig at korrespondere med en af de fire demokratiopfattelser. Endelig vil vi til sidst tegne et historisk rids af nyhedsmediernes rolle i det danske demokrati frem til internettets fremvækst som nyt nyhedsmedie. 17
18 3.1. NORMATIVE MEDIETEORIER OG DERES BERETTIGELSE I DENNE FREMSTILLING De såkaldte presse-teorier er blevet kompromitteret så heftigt af den medievidenskabelige forskning, at inddragelsen af dem i et speciale anno 2002 synes at kræve en begrundelse. Presseteorierne dukkede først op i Siebert, Peterson og Schramms Four Theories of the Press (Siebert et. al. 1956). De oprindelige fire teorier var udtryk for et meget generelt forsøg på at fastlægge massemediernes rolle i samfundet og beskrev fire normative modeller/idealer for pressens funktion: Den autoritative model, den liberalistiske, den sovjetisk kommunistiske og den sociale ansvarsmodel (McQuail 1994: 127f). En væsentlig kritik er blevet rejst mod modellernes ringe deskriptive kraft, som er en direkte følge af deres alt for bredt definerede genstandsfelt: Mediernes rolle i samfundet. I realiteten belyser presseteorierne kun nyhedsmediernes rolle i demokratiet (McQuail 1994: 133) 3 og netop derfor er de relevante for denne fremstilling. Dette betyder dog ikke, at vi skal være blinde for socio-kulturelle og ikke-politiske faktorers indvirken på nyhedsmediernes rolle i demokratiet. En anden kritik peger på, at virkelighedens mediesystemer ikke kan indfanges af én af teorierne, men snarere indeholder elementer af alle teorierne på én gang. Denne pointe er stadig valid, når man som vi indsnævrer teoriernes genstandsfelt til at være nyhedsmediernes rolle i demokratiet, hvorfor vi bør holde os den i mente, når vi vurderer de idealtypiske kategoriers reelle deskriptive kraft. Endelig har blandt andre Nordenstreng (1997) og Nerome påpeget, at alle fire presseteorier i realiteten tager udgangspunkt i samme definition af samfundet og demokratiet, nemlig den klassisk liberalistiske, hvor individ og stat er skarpt adskilt, hvor individet er i centrum, og hvor en presse fri for statslige bindinger garanterer politisk frihed i de demokratiske diskussioner, den videreformidler (Nordenstreng 1997: 98). Denne bias har McQuail rådet bod på ved i en senere 18
19 revision at tillægge endnu to presseteorier: En udviklingsteori, som fokuserer på mediernes rolle i udviklingslande, og en deltagerdemokratisk teori (McQuail 1994: 131f). Vi vil i det følgende gennemgå de tre presseteorier, der er relevante for diskussionen af nyhedsmediernes rolle i det danske demokrati: Den liberalistiske presseteori, den sociale ansvarsteori og den deltagerdemokratiske teori DEN LIBERALISTISKE PRESSETEORI Den liberalistiske presseteori kan ses som en direkte videreudvikling af den konstitutionelle rettighedsmodel og de underliggende liberalistiske idealer om individets ukrænkelige frihed. Den er bygget op omkring ét grundlæggende princip: Pressefriheden. I sin simpleste form foreskriver teorien, at alle har ret til at publicere sine meninger og holdninger eller få holdningerne publiceret uden nogen form for censur fra en tredje part (McQuail 1994: 128). Denne tredje part er, som det vil blive gennemgået nedenfor, oftest blevet identificeret som staten. Ideen om pressefrihed er baseret på fire overlappende argumentationslinjer fra den tidlige liberalistiske teori: 1) En teologisk funderet kritik af statslig censur, 2) ideerne om enkeltindividets ret til ytringsfrihed, understøttet af de konstitutionelle landvindinger i forbindelse med den amerikanske og den franske revolution, 3) utilitarismens argument for, at censur fører til despoti og forhindringer maksimeringen af de regeredes lykke og 4) argumentet for, at man for at nå frem til sandheden må garantere en offentlig debat uden nogen former for restriktioner (Allern 1996: 46f). På denne baggrund foreskriver den liberalistiske presseteori følgende for nyhedsmediernes rolle i demokratiet: Nyhedsmedierne skal være fri for censur. De skal fungere som en ideernes frie markedsplads (McQuail: op. cit.), hvor alle tænkelige synspunkter kan komme frem i lyset, og hvor det rigtige og sande synspunkt vinder og skubber samfundsudviklingen fremad. Nyhedsmedierne skal garantere individets ytringsfrihed, og de skal samtidig fungere som en vagthund, 19
20 der overvåger de politiske magthavere og udstiller og kritiserer deres dispositioner, såfremt disse krænker individets rettigheder. Overordnet opfattes statslig intervention og censur ikke bare som pressens, men som demokratiets værste fjende (Thompson 1995: 238). Beskrivelsen af den liberalistiske presseteori og dens centrale begreb har tre underelementer, der skal tages op til nærmere diskussion: 1) Pressefrihedens konstitutionelle grundlag og dens sammenhæng med ytringsfriheden, 2) koblingen mellem pressefrihed og næringsfrihed og 3) selve vagthund-begrebet. Som nævnt tager pressefriheden udgangspunkt i den konstitutionelle sikring af individets rettigheder, men i dansk kontekst nyder pressefrihedsbegrebet ikke godt af den selv samme konstitutionelle forankring 4. I Grundloven af 1849 garanterer 91 således kun den formelle trykkefrihed: Enhver er berettiget til på tryk at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Pressen nævnes ikke med et ord, og det samme gør sig gældende for den reviderede udgave af paragraffen fra 1956, som gennem inklusionen af skrift og tale garanterer ytringsfriheden: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og i tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres (Grundloven 77). Pressefriheden kan således kun siges at være indirekte garanteret af den danske Grundlov, som en delmængde af ytringsfriheden 5. I den journalistiske selvforståelse er balancen mellem de to begreber forrykket lidt, idet medierne har tolket pressefrihedsbegrebet således, at det er pressens og mediernes rolle at garantere individets ytringsfrihed uden at blive udsat for censur og andre forebyggende forholdsregler. Det skal dog bemærkes, at man i den journalistiske praksis har set en tendens til, at pressefriheds-begrebet lidt navlebeskuende er blevet synonymt med pressens ytringsfrihed, mens ideen om at være garant for selve ytringsfriheden er trådt mere i baggrunden. Dette tolkes af nogle kritikere 20
I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereSammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereFrihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereForskning skal debatteres ikke formidles
Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereKOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen
Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017
UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereSPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014
SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereTal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.
1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereJournalister i Danmark
Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereFagkatalog. for. Kandidatuddannelsen i Journalistik. cand.public.
Fagkatalog for Kandidatuddannelsen i Journalistik cand.public. Januar 2006 Det Humanistiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse JK.1. Det akademiske håndværk (6 ECTS)...3 JK.2.
Læs mereRETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER
RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /
Læs mereKompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik
Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.
Læs mereVejledning om ytringsfrihed
Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereSluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver.
"Hvilken indvirkning har de folkelige protester haft på Egyptens udvikling fra et autoritært og repressivt regime, i retningen af et mere demokratisk regime." Jeg vil med denne præsentation, dels bygge
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereKompetencemål for samfundsfag:
Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag
Læs merehttp://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1
Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereVi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.
ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereRATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE
RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereOm muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte
Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereBeskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag
PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereBilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister
Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereArbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift:
METODE Ligesom denne fjernundervisning er opbygget efter en bestemt metode, er der også metoder, som du kan bruge, når du skal arbejde med dine opgaver både i løbet af undervisningen og ved eksamensopgaven.
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereKommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet
af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereDefinition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M
Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Eleverne skal blive enige om en definition på demokrati på demokratisk vis.
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mere