DEMOKRATISK DELIBERATION ELLER PRIVAT POLEMIK?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEMOKRATISK DELIBERATION ELLER PRIVAT POLEMIK?"

Transkript

1 DEMOKRATISK DELIBERATION ELLER PRIVAT POLEMIK? En analyse af internettets demokratiske rolle som nyhedsmedie med fokus på onlinedebatten på Politiken.dk Henrik Skovmark Larsen og Dennis Christiansen Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet Institut for Film- og Medievidenskab Vejleder: Stig Hjarvard Juni 2002

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING FREMSTILLINGENS DISPOSITION METODOLOGI DEMOKRATIDEFINITIONER DEN DELTAGERDEMOKRATISKE MODEL DET DELIBERATIVE DEMOKRATI DEN KONSTITUTIONELLE RETTIGHEDSMODEL PRÆFERENCEAGGREGERINGSMODELLEN DEMOKRATI SOM PROCES, DEMOKRATI SOM BESLUTNINGSTAGEN NYHEDSMEDIERNES ROLLE I DEMOKRATIET NORMATIVE MEDIETEORIER OG DERES BERETTIGELSE I DENNE FREMSTILLING DEN LIBERALISTISKE PRESSETEORI DEN SOCIALE ANSVARSTEORI DELTAGERDEMOKRATISK TEORI OFFENTLIGHEDSTEORIEN OG DET DELIBERATIVE DEMOKRATI NYHEDSMEDIERNES ROLLE I DET DANSKE DEMOKRATI DAGSPRESSEN FRA TALERØR TIL OVERVÅGER TV FRA OPDRAGER TIL ADVOKAT SOCIALE OG POLITISKE ÆNDRINGER OPSUMMERING: UINDFRIEDE IDEALER, DEMOKRATISKE FORVENTNINGER INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE INTERNETTETS TEKNOLOGISKE TILBLIVELSESHISTORIE INTERNETTET SOM MEDIE INTERNETTET SOM DIGITALT MEDIE, INTERNETTET SOM MULTIMEDIE INTERNETTET SOM HYPERMEDIE INTERNETTET SOM INTERAKTIVT MEDIE INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE TEORETISKE FORVENTNINGER DEMOKRATISK DISTRIBUTION? OBJEKTIV PRÆSENTATION? INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE TEORIEN I PRAKSIS ANALYSE AF POLITIKENS ONLINEDEBAT UNDERSØGELSESDESIGN POLITIKEN OG INTERNETTET DE ØKONOMISKE BETINGELSER FOR POLITIKEN.DK JOURNALISTIK OG DEBAT PÅ POLITIKEN.DK STRUKTURANALYSE ONLINEDEBATTENS INDLEJRING I POLITIKEN.DK ONLINEDEBATTENS NYHEDSGRUPPESTRUKTUR TEKSTANALYSE INDHOLDSANALYSENS METODE INDHOLDSANALYSE KVALITATIV TEKSTANALYSE AVISDEBATTEN: SVENSKERNE HAR SET LYSET

3 ONLINEDEBATTEN: S-BORGMESTER PÅVISER SAHLINS HULHED DEBATTRÅDEN DOMINERENDE KARAKTESTIKA EMNEAFSPORING: FRA EDDIE TIL SiD SPROGTONEN HIERAKI OG PERSONGALLERI BRUGERUNDERSØGELSEN BRUGERUNDERSØGELSENS METODE BRUGERUNDERSØGELSENS RESULTATER DEBATFREKVENS OG MOTIV DELTAGELSE I AVISDEBAT DEBATTYPER OPSUMMERING DISKUSSION ONLINEDEBATTEN OG DET DELIBERATIVE IDEAL BBC S TALKING POINT: EN REGULERET, OFFENTLIG DEBAT INTERNETTET SOM NYHEDSMEDIE NYHEDSMEDIERNES DEMOKRATISKE ROLLER KONKLUSION ENGLISH ABSTRACT LITTERATURLISTE NOTER BILAG 1: INTERVIEW MED MICHAEL ARREBOE BILAG 2: INTERVIEW MED LARS HENRIK MUNCH BILAG 3: SAMLET DEBATOVERSIGT BILAG 4: KODNINGSMANUAL TIL INDHOLDSANALYSE BILAG 5: FORDELING AF INDLÆG PÅ EMNEKATEGORIER BILAG 6: GRAFER OVER EMNEFORDELING BILAG 7: LÆSERBREV: SVENSKERNE HAR SET LYSET BILAG 8: SAHLIN-DEBATTRÅD BILAG 9: SAHLIN-DEBATTRÅD - OVERSIGT BILAG 10: INDLÆG FORDELT PÅ DEBATTØRER BILAG 11: KALDT JØDESVIN OG STUKKET NED (DEBATINDLÆG) BILAG 12: SPØRGESKEMA BILAG 13: FØLGEBREV BILAG 14: SPØRGESKEMAOPTÆLLING Ifølge studieordningen skal det fremgå af indholdsfortegnelsen, hvem der har skrevet hvilke afsnit. Henrik Skovmark har skrevet afsnit 2, 3.2, 4.3, 4.4, 5,2, , 5.5 og 6.2. Dennis Christiansen har skrevet afsnit 3.1, 4.1, 4.2, 5.3, 5.4.4, 6.1 og

4 Afsnit 1, 2.5., 3.3., 5.1, 5.6., og 7 er skrevet i fællesskab. Da specialet er et resultat af fælles arbejde, henstiller vi imidlertid til, at det bedømmes samlet. 4

5 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING De moderne nyhedsmedier har spillet en historisk signifikant rolle for den offentlige debat og politiske meningsdannelse, og dermed for borgernes mulighed for at optræde som medbestemmende samfundsborgere i den demokratiske beslutningsproces. Medierne kan ligefrem betragtes som en forudsætning for eksistensen af et politisk demokrati, og den parlamentariske og demokratiske styring af moderne samfund er næsten umulig uden mediernes nyhedsformidling. Internettets fremkomst og hastige udbredelse sætter nyhedsmediernes demokratiske rolle i et nyt lys. I forhold til de traditionelle medier repræsenterer internettets digitale kommunikationsteknologi helt nye muligheder for nyhedsformidlingen, hvilket gør det yderst relevant at undersøge, hvilke konsekvenser internettet kan få for den rolle nyhedsmedierne spiller i det politiske demokrati. Det overordnede formål med denne fremstilling er at besvare spørgsmålet: Hvad er internettets demokratiske rolle som nyhedsmedie? For at være i stand til at besvare hovedspørgsmålet finder vi det imidlertid nødvendigt at besvare følgende teoretiske underspørgsmål: 1) Hvad er demokrati? 2) Hvilke demokratiske roller kan nyhedsmedierne teoretisk tænkes at spille? 3) Hvad kendetegner internettet som medie, og hvilke teoretiske potentialer rummer det som nyhedsmedie? Fremstillingens teoretiske del munder ud i en konstatering af, at internettet som nyhedsmedie rummer et teoretisk potentiale for at udgøre et forum for demokratisk deliberation. Hvor de traditionelle massemedier alle er monologiske medier, er internettet et interaktivt medie, der muliggør dialog. Som fremstillingens andet hovedspørgsmål finder vi det derfor særdeles relevant at undersøge, hvorvidt nyhedsmedierne på internettet udnytter mediets muligheder for demokratisk, deliberativ dialog. 5

6 Dette spørgsmål kræver en empirisk analyse, men kan imidlertid ikke besvares i sin empiriske totalitet. I fremstillingens analytiske del snævrer vi således fokus ind og undersøger et afgrænset genstandsfelt. Som case har vi valgt at undersøge onlinedebatten på Politikens web site, At valget er faldet på Politikens internetdebat skyldes dels, at Politiken er kendt for en stolt debattradition, og dels at avisens onlinedebat er landets største og mest besøgte. Analysens hovedspørgsmål og fremstillingens andet hovedspørgsmål - er: Repræsenterer Politikens onlinedebat en udnyttelse af nettets deliberativt demokratiske potentialer? 1.1. FREMSTILLINGENS DISPOSITION Fremstillingen har således to hovedkomponenter: En teoretisk indkredsning af internettets demokratiske rolle som nyhedsmedie og en caseanalyse af Politikens onlinedebat. Disponeringen af stoffet er tredelt: I fremstillingens teoretiske del lægger vi ud med at definere begrebet demokrati. Medievidenskaben har generelt et blindt punkt for demokratibegrebet, hvorfor vi tager udgangspunkt i politologiens demokratiteori og optegner fire idealtypiske demokratimodeller. I fremstillingens tredje afsnit vender vi os imidlertid mod medieteorien og udskiller de teoretiske forventninger, der herfra er blevet stillet til mediernes rolle i det politiske demokrati. Vi tager udgangspunkt i den liberalistiske presseteori, den sociale ansvarsteori, den deltagerdemokratiske teori og offentlighedsteorien og sammenholder de demokratiske roller, disse teorier foreskriver, med den indledende politologiske teori. Vi afslutter dette afsnit med at holde teorien op mod virkeligheden og undersøger, hvilke demokratiske roller de danske nyhedsmedier historisk har spillet frem til internettets fremkomst. I afsnit 4 definerer vi internettet som medie og optegner de teoretiske forventninger, der er stillet til internettet som nyhedsmedie. 6

7 Den indledende teorigennemgang danner udgangspunkt for vores empiriske analyse af Politikens onlinedebat: Teoretisk udskiller vi en demokratisk rolle for internettet som nyhedsmedie, som vi afprøver empirisk. Analysen har fire delelementer: 1) En analyse af de økonomiske faktorer, der ligger bag Politikens internetavis og onlinedebat, 2) en strukturanalyse af Politikens web site og onlinedebatten, 3) en komparativ tekstanalyse af onlinedebatten og debatten i den trykte avis og 4) en brugerundersøgelse af debattørerne på onlinedebatten. Til sidst vender vi tilbage til den indledende teorigennemgang og diskuterer teorien i lyset af analysens resultater METODOLOGI Det er en udbredt holdning, at de moderne teknologier forandrer samfundet. Dampmaskinen, telegrafen, fjernsynet og nu internettet. Denne fremstilling vil imidlertid anlægge en kritisk vinkel på denne antagelse og operere med en skelnen mellem teknologi på den ene side og den sociale brug af teknologi på den anden. Denne opfattelse får selvsagt metodologiske implikationer, og det er med dette afsnit hensigten indledningsvis at give en kort redegørelse for denne opgaves metodologiske standpunkt. Hvis man fastholder, at teknologien per se har samfundsudviklende egenskaber, indskriver man sig i en teoretisk tradition, der abstraherer teknologien fra samfundet. Denne antagelse er teknologisk deterministisk, idet den anerkender, at teknologien udvikles i en intern videnskabelig proces, hvorefter den sættes ind i verden, hvor den sætter rammerne for den sociale interaktion (Williams 1990: 13). Vi er selvfølgelig ikke blinde for, at kommunikationsteknologiernes tekniske egenskaber og potentialer langt hen ad vejen er styrende for mediernes praktiske anvendelsesmuligheder, men vi anser ikke mediernes kommunikative og distributive karakteristika som en selvkørende kraft, der afføder nye sociale former. Til gengæld vil vi heller ikke tages til indtægt for det diametrale syn, hvor mediernes fremkomst og udvikling ses som udslag af sociale behov i samtiden, 7

8 men fastholder, at det er den sociale anvendelse af medierne, der forandrer samfundet. Hermed skriver vi os ind i den videnskabsfilosofiske forståelsesramme, som Gilje og Grimen kalder metodologisk individualisme (Gilje og Grimen 1998: 175ff.). Vi forsøger således at forstå internettets demokratiske anvendelse og betydning for mediernes nyhedsformidling, som et socialt produkt af medieinstitutionernes og brugernes handle- og tænkemåder. Dette forhold begrunder endvidere fremstillingens empiriske sigte. 2. DEMOKRATIDEFINITIONER Når vi i denne fremstilling beskæftiger os med medier og demokrati er det nødvendigt at nå frem til en forståelse for, hvad demokrati er. Det er formålet med dette afsnit. Demokrati er imidlertid et diffust begreb, der ikke kan gives en entydig og absolut betydning. I den forbindelse finder vi det hensigtsmæssigt at skelne mellem tre analytiske niveauer. På det første niveau kan man karakterisere demokratiet gennem de idealer og principper, der ligger til grund for den demokratiske styreform. På det andet niveau kan man forsøge at indfange demokratiet gennem modeller, der foreskriver, hvordan principperne skal føres ud i livet. På dette niveau kan man endvidere skelne mellem teoretiske modeller for princippernes udmøntning og mere konkrete bestemmelser for, hvordan de skal gennemføres. Endelig kan man på det tredje niveau fokusere på den sociale praksis, der udgør samfundets demokratiske kultur (Goul Andersen et. al. 2000). I første omgang er det ikke vores hensigt at indfange og indholdsbestemme det danske demokratis nuværende tilstand, hverken i form af de normer og handlinger, der tilsammen danner det danske samfunds demokratiske kultur, eller i form af den konkrete institutionelle udformning, der udgør den danske parlamentariske styreform. Vi er i stedet interesseret i at nå frem til en teoretisk 8

9 forståelse af begrebet demokrati. Derfor vil vi i det følgende lægge hovedvægten på de demokratiske principper og på de teoretiske modeller for deres udmøntning. Vi vil således fokusere på demokrati som en teoretisk, idealtypisk konstruktion abstraheret fra begrebets sociale kontekst. Følgende gennemgang vil tage udgangspunkt i fire teoretiske hovedmodeller, der adskiller sig fra hinanden ved, hvad de hver især fremhæver som værende kernen i demokratiet. De fire modeller er: Den deltagerdemokratiske model, den deliterative demokratimodel, den konstitutionelle rettighedsmodel og præferenceaggregeringsmodellen (Goul Andersen et. al. 2000: 6) DEN DELTAGERDEMOKRATISKE MODEL Den deltagerdemokratiske model ser aktiv politisk deltagelse som demokratiets kerne. Denne model har sine historiske rødder i det antikke Grækenland, hvor især den athenske bystat har overlevet som idealtypen på det klassiske direkte demokrati. Den athenske bystat baserede sin styreform på det princip, at alle borgere skulle tage direkte del i statens anliggender. Alle borgere mødtes således og diskuterede, fastlagde og udøvede bystatens love. Denne proces var baseret på faste retningslinjer for en fri og uindskrænket debat, der sikrede, at alle havde lige ret til at ytre sig, og at alle blev hørt. Idealet var konsensus om lovens udformning, men ved afstemning talte alles stemmer lige, og flertallet afgjorde valgets udfald (Held 1996: 13ff). Det direkte deltagerdemokrati har godt 2500 år på bagen og er således den ældste demokratimodel. Som ideal fik modellen en kraftig opblomstring i 1960erne som en direkte reaktion på den popularitetsbølge, som teorien om konkurrencedemokratiet (se afsnit 2.4.) red på i tiden efter anden verdenskrig (Goul Andersen et. al. 2000). I sin moderne udformning baserer den deltagerdemokratiske model imidlertid ikke kun sit idehistoriske grundlag på 9

10 athenerne, men især på republikdanismen og den akademiske marxisme (Held 1996: 263f). Inspireret af athenerne og specielt den republikanske demokratitradition opererer den moderne deltagermodel med en ide om et fælles bedste, der kan opnås enighed om blandt borgerne gennem samtale og rationel argumentation. Herfra låner den endvidere tanken om, at politisk deltagelse ikke kun har betydning for de politiske beslutninger, men at den understøtter udviklingen af en politisk identitet hos det enkelte individ og en fælles, samfundsmæssig demokratisk og politisk kultur. Med afsæt i marxismen argumenterer den for, at ingen områder af den private sfære er uberørte af politik. Statsapparatet og det civile samfund er to sammenvævede størrelser, der griber ind i hinanden og som ikke kan skilles ad, hvorfor den moderne deltagerdemokratiske model ikke kun ser borgernes aktive politiske engagement som sit højeste ideal, men også udbredelsen af demokratiet til alle samfundets områder. Fortalerne for et moderne deltagerdemokrati, teoretikere som Pateman og Macpherson, forsvarer denne demokratiform ved, at den giver borgerne mulighed for at påvirke deres eget liv igennem et politisk engagement, der rækker ud over at stemme ved periodiske valg. Et politisk engagement der omfatter alle områder af det sociale liv udvikler en demokratisk vilje hos borgerne, der modvirker politisk fremmedgørelse og giver en fornemmelse af, at politisk engagement nytter og gør en forskel. Kritikken af deltagerdemokratiet har imidlertid fokuseret på, at det i moderne komplekse samfund er umuligt at skabe en politisk styreform, hvor borgerne er direkte involverede i at identificere, diskutere og løse alle politiske problemer. Dette demokratiske ideal er kun fuldt ud levedygtigt i små antikke bystater, ikke i moderne nationalstater. Således mener kritikerne ikke, at det direkte deltagerdemokrati uden videre kan overføres til alle politiske, økonomiske og sociale domæner på bekostning af det repræsentative demokratis institutionsudformning 1. 10

11 2.2. DET DELIBERATIVE DEMOKRATI I udgangspunktet minder det deliberative demokrati om deltagerdemokratiet, og modellen henter også en del af sit ideologiske tankegods hos de gamle grækere og republikanismen. Den deliberative demokratimodel ser imidlertid ikke aktiv politisk deltagelse, men derimod demokratisk samtale, som demokratiets kerne (Goul Andersen et. al. 2000). Inden for rammerne af denne model legitimeres politiske beslutninger således ikke ved at afspejle flertallets ønsker, men ved at være skabt igennem en fri offentlig debat, hvor alle borgere bliver hørt. Republikanismens ideal om, at man gennem rationel samtale kan nå frem til en fælles forståelse af et fælles bedste spiller hermed en yderst central rolle for den deliberative demokratimodel. Det er Habermas teori om den kommunikative handlen, der har givet nyt teoretisk liv til antagelsen om, at man gennem argumentation kan nå frem til et fælles gode. Med udgangspunkt i et universalistisk fornuftsbegreb argumenterer Habermas nemlig for, at værdier, sociale normer og moralske vurderinger ikke er subjektive og funderet i det følelsesmæssige og irrationelle. Tværtimod mener Habermas, at det er fænomener, der kan begrundes rationelt og formidles sprogligt gennem forståelsesorienteret og argumenterende kommunikation (Andersen 1996). Hos John B. Thompson skal det deliberative demokrati ikke forstås som et selvstændigt alternativ til det repræsentative demokratis institutionsudformning. Thompson ser i stedet det deliberative demokrati som et supplement til det repræsentative demokrati og en berigelse af dets beslutningsprocesser. Således er det deliberative demokrati ikke nødvendigvis en direkte demokratiform, hvor borgerne mødes fysisk og udveksler synspunkter. Det er heller ikke nødvendigvis baseret på dialogisk samtale. Hos Thompson skal det deliberative demokrati dels ses som en proces, hvor borgerne via tilegnelsen af informationer og eksponeringen for modsatrettede synspunkter kan danne deres egne politiske meninger, og dels som en mekanisme, der muliggør inkorporeringen af disse individuelle holdninger og meninger i de politiske beslutningsprocesser (Thompson 1995: 255). 11

12 2.3. DEN KONSTITUTIONELLE RETTIGHEDSMODEL Den konstitutionelle rettighedsmodel ser det som politikkens vigtigste opgave at beskytte individets ukrænkelige rettigheder. Denne model har således sine rødder dybt plantet i den klassiske liberale idétradition, som man finder den formuleret hos den engelske filosof John Locke (Held 1996: 78ff). Hos Locke skal liberalisme forstås som individets uindskrænkede ret til at forfølge sine egne religiøse, økonomiske og politiske interesser og tager form som et argument for den konstitutionelle stat, privat ejendom og kapitalistisk markedsøkonomi som de centrale mekanismer for koordinering af disse interesser. Ifølge Locke er mennesket født i en naturtilstand, hvor alle i udgangspunktet er frie og lige. Ideelt styres denne tilstand af en naturlov, der foreskriver, at alle respekterer andre individers ret til personlig frihed. Men det enkelte individs rettigheder er ikke altid fuldt beskyttede i naturtilstanden, fordi alle ikke respekterer naturloven. Derfor er det ifølge Locke nødvendigt med en politisk styreform, hvis institutionsudformning har til formål at beskytte individets rettigheder. Dette regeringsapparat er et nødvendigt onde, som mennesket må leve med for at beskytte dets frihed. Mennesket er ultimativ dommer over sine egne interesser, hvorfor det politiske styre, der skal udstyres med autoritet til at beskytte disse, skal vælges af folket selv. Denne politiske og demokratiske aktivitet er således instrumentel. Den er et middel, der kun har til formål at sikre menneskets naturgivne personlige frihed. Den konstitutionelle rettighedsmodel er i moderne udgave blevet ført videre af teoretikere som Nozick og Hayek. Specielt sidstnævnte kan siges at have leveret det ideologiske tankegods til 80ernes neo-liberalistiske politiske bevægelse, der klarest kom til udtryk i Margaret Thatcher og Ronald Reagans regeringsdannelser. Disse teoretikere kritiserede velfærdsstatens udbygning i løbet af 60erne og 70erne og lancerede som alternativ teorien om minimalstaten (Held 1996: 253ff). 12

13 2.4. PRÆFERENCEAGGREGERINGSMODELLEN Denne model har også historiske rødder i den liberalistiske idetradition, men tager sit afsæt hos den utilitaristiske filosof Jeremy Bentham. Således sætter den også hensynet til individet højt, men tager udgangspunkt i individets interesser og præferencer ikke i dets ukrænkelige rettigheder. Bentham afviste Lockes ide om naturgivne rettigheder som filosofisk fiktion, og identificerede i stedet behovstilfredsstillelse og smerteminimering som de underliggende motiver for menneskets handlinger (Held 1996: 95). Ifølge Benthams pragmatiske tilgang består samfundet således af individer, der konstant søger maksimal egennytte. Inden for denne model bliver det således politikkens opgave at fordele offentlige goder, så det er i overensstemmelse med flest mulige individuelle interesser. Hermed leverer Bentham det teoretiske fundament for det klassiske liberale demokrati, idet det er ham, der formulerer ideen om, at de regerende skal kunne holdes ansvarlige overfor elektoratet. Ifølge Bentham er der nemlig ikke grund til at tro, at de regerende ikke vil forsøge at forfølge deres egne interesser. Derfor skal de stå direkte til ansvar overfor elektoratet, der jævnligt skal vurdere, hvorvidt deres interesser bliver varetaget. Demokratiet fungerer således her som sikkerhed mod politisk magtmisbrug, men igen er der tale om instrumentel politisk deltagelse, der udelukkende handler om at sikre individuelle præferencer og interesser. Inden for den moderne demokratiteori har præferenceaggregeringsmodellen to varianter: En rational choice-tilgang og en konkurrencedemokratisk-tilgang (Goul Andersen et. al. 2000). Specielt har teorien om konkurrencedemokratiet, som den formuleres hos Schumpeter, nydt stor bevågenhed i efterkrigstiden, idet den i mange iagttageres øjne betragtes som en realistisk teoretisering af demokratiet (Held 1996: 177f). Schumpeter betragter demokratiet som en politisk mekanisme, hvor konkurrerende politiske eliter kappes om vælgernes stemmer. Borgernes demokratiske deltagelse og engagement begrænser sig til et minimum: Nemlig det, der ved periodiske frie valg er nødvendigt for at udpege en besluttende forsamling til at varetage deres personlige interesser. 13

14 Denne demokratiopfattelse har mødt massiv modstand og er af sine kritikere blevet døbt elitedemokratiet. Dette skyldes ikke mindst, at Schumpeter afviser det klassiske deltagerdemokratiske ideal på baggrund af den almindelige borgers generelle uvidenhed, indifference og inkompetence i forhold til politiske anliggender. Men han kritiserer samtidig det klassiske deliberative ideal om et fælles gode. Det fælles gode findes ikke ifølge Schumpeter, fordi mennesker ikke alene har modsatrettede interesser, men de har også modsatrettede værdier. Modsat Habermas argumenterer Schumpeter for, at disse værdier ligger uden for logikkens og fornuftens område. De er sociale konstruktioner, der kan påvirkes og ændres, og som sådan har de ingen universel basis. Schumpeters teori er blevet kritiseret for at udelukke befolkningen fra den demokratiske proces og således i realiteten være udemokratisk DEMOKRATI SOM PROCES, DEMOKRATI SOM BESLUTNINGSTAGEN De fire demokratimodeller har forskellige styrker og svagheder alt efter hvilket perspektiv, man vælger at lægge på demokratiet. Dette bliver tydeligt, når man betragter modellerne ud fra en mål-middeldistinktion. For både den deltagerdemokratiske og den deliberative model er selve den hhv. deltagerdemokratiske og deliberativt demokratiske proces både målet og midlet for demokratiet. Deres fokus ligger således ikke på udmøntningen af et system for politisk styring af samfundet, men på fastlæggelse af normerne for en demokratisk beslutningsproces. Styrken ved modellerne er deres ideologiske klarhed og deres sikring af, at hver enkelt beslutningsproces rent faktisk er demokratisk for det enkelte individ. Svagheden er, at modellerne ikke kan omsættes til større politiske styringsmodeller. De dækker kun demokratisk handlen og demokratiske beslutningsprocesser i små fora. Endvidere har modellerne et blindt punkt for, om de beslutninger, der bliver taget, rent faktisk er demokratiske. Den konstitutionelle rettighedsmodel kan både tolkes som en teoretisk/abstrakt foreskrivning af en demokratisk proces og en konkret udmøntning i en model for 14

15 samfundsstyring. Målet for modellen (suveræn individuel frihed) sikres gennem midlet (konstitutionelle rettigheder), og hvis disse betingelser er til stede, hvis individet - og markedet - får lov at handle frit, vil alt automatisk forløbe til gode for det enkelte individ, og dermed også samfundet. Dette kan på den ene side siges at udgøre en konkret model for samfundsstyring. På den anden side kan denne model kritiseres for sin abstrakte, processuelle orientering. Blot de af ideologien foreskrevne betingelserne er til stede, vil samfundsudviklingen forløbe demokratisk. Igen ligger styrken i den ideologiske klarhed, mens svagheden rammer den konkrete udmøntning i et politisk styringssystem. Sammenlignet med de abstrakte procesorienterede modeller er præferenceaggregeringsmodellens styrke, at den anlægger en realistisk plan for udmøntningen af demokratiet i en konkret politisk styringsmodel. Målet er at allokere offentlige goder således at den enkeltes behov er tilfredsstillet. Fokus ligger på, hvordan man konkret tager politiske beslutninger for at opfylde dette mål altså på demokrati som konkret beslutningstagen frem for demokrati som en abstrakt beslutningsproces. Svagheden er, at modellen indskyder så stor distance mellem politikere og befolkning, at beslutningsprocesserne risikerer at blive udemokratiske. Præferenceaggregeringsmodellen er til en vis grad i konflikt med sit normative, demokratiske idégrundlag. Ser man på demokratimodellerne fra en realistisk synsvinkel med det formål at finde en konkret brugsanvisning for politisk styring og beslutningstagen, har præferenceaggregeringsmodellen umiddelbart størst deskriptiv relevans. Man bør dog ikke overse, at den konkrete udformning af det danske nærdemokrati i stigende grad søger at inkorporere deltagerdemokratiske og deliberativt demokratiske processer eksempelvis gennem offentlige høringsprocesser og gennem forældregrupper og skolebestyrelsers arbejde. Med præferenceaggregeringsmodellens fokus på den overordnede politiske styring risikerer man endvidere at gå glip af de normative aspekter ved demokratiet, som ligger indlejret i den deltagerdemokratiske og den deliberativt demokratiske model. Sammenlignet med den deliberative model mangler man også betoningen af 15

16 fællesskab og konsensus. Disse to begreber må stadig betragtes som væsentlige i en nutidig forståelse og definition af demokratiet, og det kan således ikke betale sig for denne fremstilling at reducere demokratibegrebet til én af de fire gennemgåede modeller. Den deltagerdemokratiske model Den deliberative model Mål Middel Abstrakt vs. konkret niveau Aktiv politisk Aktiv politisk deltagelse deltagelse Demokratisk samtale Demokratisk samtale Abstrakt: Demokrati som proces Individ vs. fællesskab Individ Fællesskab Den konstitutionelle rettighedsmodel Individuel frihed Konstitutionelle rettigheder Abstrakt / Konkret Individ Præferenceaggregeringsmodellen Fordeling af offentlige goder efter individuelle interesser Repræsentativ politisk styringsmodel Konkret: Demokrati som beslutningstagen Individ / fællesskab Figur 2.1: Demokratimodeller 3. NYHEDSMEDIERNES ROLLE I DEMOKRATIET Når vi i det følgende afsnit beskæftiger os med nyhedsmediernes rolle i demokratiet, må vi i første omgang vende os fra den politologiske teori, vi har trukket på i vores indledende gennemgang af demokratibegrebet, og flytte fokus over på medievidenskaben og på forskellige former for journalistisk selvforståelse. Politologien kan generelt siges at have et blindt punkt for mediernes rolle i demokratiet, og de fire demokratimodeller gennemgået ovenfor nævner således ikke mediernes betydning med et ord hverken på det definitionsmæssige plan eller i deres uddybende beskrivelser af demokratiets forudsætninger. 16

17 Medievidenskabens bibliotekshylder bugner derimod med litteratur, der beskæftiger sig med nyhedsmediernes rolle i demokratiet. Nordenstreng skelner her mellem ideelle og reelle modeller (Nordenstreng 1997) eller rettere: Mellem idealtypiske teoretiske modeller over nyhedsmediernes rolle i demokratiet og konkrete, kritiske analyser, som har søgt at kortlægge forskellige aspekter af nyhedsmediernes reelle rolle. Vi har valgt at tegne denne fremstillings teoretiske genstandsfelt op ved at gennemgå fire idealtypiske modeller for nyhedsmediernes rolle i demokratiet: De tre klassiske presseteorier vedrørende nyhedsmediernes rolle i et vestligt demokrati som det danske den liberalistiske presseteori, den sociale ansvarsteori og den deltagerdemokratiske teori samt Habermas offentlighedsteori. Undervejs i gennemgangen vil de forskellige teorier og journalistiske idealer blive mødt med medievidenskabens kritik, som den er kommet til udtryk gennem de seneste årtiers konkrete analyser af nyhedsmediernes virke. Mens politologisk teori har et blindt punkt for mediernes rolle i demokratiet, har medievidenskaben omvendt et blindt punkt for politologiens refleksion omkring demokratibegrebet. Det er kun de færreste medievidenskabelige tekster om nyhedsmediernes rolle i demokratiet, der eksplicit gør rede for, hvad de forstår ved demokrati. Vi vil derfor undervejs i afsnittet søge at udlede teoriernes implicitte demokratidefinitioner og dermed binde deres udlægninger af nyhedsmediernes rolle i demokratiet sammen med vores indledende demokratiafsnit hver af teorierne har vist sig at korrespondere med en af de fire demokratiopfattelser. Endelig vil vi til sidst tegne et historisk rids af nyhedsmediernes rolle i det danske demokrati frem til internettets fremvækst som nyt nyhedsmedie. 17

18 3.1. NORMATIVE MEDIETEORIER OG DERES BERETTIGELSE I DENNE FREMSTILLING De såkaldte presse-teorier er blevet kompromitteret så heftigt af den medievidenskabelige forskning, at inddragelsen af dem i et speciale anno 2002 synes at kræve en begrundelse. Presseteorierne dukkede først op i Siebert, Peterson og Schramms Four Theories of the Press (Siebert et. al. 1956). De oprindelige fire teorier var udtryk for et meget generelt forsøg på at fastlægge massemediernes rolle i samfundet og beskrev fire normative modeller/idealer for pressens funktion: Den autoritative model, den liberalistiske, den sovjetisk kommunistiske og den sociale ansvarsmodel (McQuail 1994: 127f). En væsentlig kritik er blevet rejst mod modellernes ringe deskriptive kraft, som er en direkte følge af deres alt for bredt definerede genstandsfelt: Mediernes rolle i samfundet. I realiteten belyser presseteorierne kun nyhedsmediernes rolle i demokratiet (McQuail 1994: 133) 3 og netop derfor er de relevante for denne fremstilling. Dette betyder dog ikke, at vi skal være blinde for socio-kulturelle og ikke-politiske faktorers indvirken på nyhedsmediernes rolle i demokratiet. En anden kritik peger på, at virkelighedens mediesystemer ikke kan indfanges af én af teorierne, men snarere indeholder elementer af alle teorierne på én gang. Denne pointe er stadig valid, når man som vi indsnævrer teoriernes genstandsfelt til at være nyhedsmediernes rolle i demokratiet, hvorfor vi bør holde os den i mente, når vi vurderer de idealtypiske kategoriers reelle deskriptive kraft. Endelig har blandt andre Nordenstreng (1997) og Nerome påpeget, at alle fire presseteorier i realiteten tager udgangspunkt i samme definition af samfundet og demokratiet, nemlig den klassisk liberalistiske, hvor individ og stat er skarpt adskilt, hvor individet er i centrum, og hvor en presse fri for statslige bindinger garanterer politisk frihed i de demokratiske diskussioner, den videreformidler (Nordenstreng 1997: 98). Denne bias har McQuail rådet bod på ved i en senere 18

19 revision at tillægge endnu to presseteorier: En udviklingsteori, som fokuserer på mediernes rolle i udviklingslande, og en deltagerdemokratisk teori (McQuail 1994: 131f). Vi vil i det følgende gennemgå de tre presseteorier, der er relevante for diskussionen af nyhedsmediernes rolle i det danske demokrati: Den liberalistiske presseteori, den sociale ansvarsteori og den deltagerdemokratiske teori DEN LIBERALISTISKE PRESSETEORI Den liberalistiske presseteori kan ses som en direkte videreudvikling af den konstitutionelle rettighedsmodel og de underliggende liberalistiske idealer om individets ukrænkelige frihed. Den er bygget op omkring ét grundlæggende princip: Pressefriheden. I sin simpleste form foreskriver teorien, at alle har ret til at publicere sine meninger og holdninger eller få holdningerne publiceret uden nogen form for censur fra en tredje part (McQuail 1994: 128). Denne tredje part er, som det vil blive gennemgået nedenfor, oftest blevet identificeret som staten. Ideen om pressefrihed er baseret på fire overlappende argumentationslinjer fra den tidlige liberalistiske teori: 1) En teologisk funderet kritik af statslig censur, 2) ideerne om enkeltindividets ret til ytringsfrihed, understøttet af de konstitutionelle landvindinger i forbindelse med den amerikanske og den franske revolution, 3) utilitarismens argument for, at censur fører til despoti og forhindringer maksimeringen af de regeredes lykke og 4) argumentet for, at man for at nå frem til sandheden må garantere en offentlig debat uden nogen former for restriktioner (Allern 1996: 46f). På denne baggrund foreskriver den liberalistiske presseteori følgende for nyhedsmediernes rolle i demokratiet: Nyhedsmedierne skal være fri for censur. De skal fungere som en ideernes frie markedsplads (McQuail: op. cit.), hvor alle tænkelige synspunkter kan komme frem i lyset, og hvor det rigtige og sande synspunkt vinder og skubber samfundsudviklingen fremad. Nyhedsmedierne skal garantere individets ytringsfrihed, og de skal samtidig fungere som en vagthund, 19

20 der overvåger de politiske magthavere og udstiller og kritiserer deres dispositioner, såfremt disse krænker individets rettigheder. Overordnet opfattes statslig intervention og censur ikke bare som pressens, men som demokratiets værste fjende (Thompson 1995: 238). Beskrivelsen af den liberalistiske presseteori og dens centrale begreb har tre underelementer, der skal tages op til nærmere diskussion: 1) Pressefrihedens konstitutionelle grundlag og dens sammenhæng med ytringsfriheden, 2) koblingen mellem pressefrihed og næringsfrihed og 3) selve vagthund-begrebet. Som nævnt tager pressefriheden udgangspunkt i den konstitutionelle sikring af individets rettigheder, men i dansk kontekst nyder pressefrihedsbegrebet ikke godt af den selv samme konstitutionelle forankring 4. I Grundloven af 1849 garanterer 91 således kun den formelle trykkefrihed: Enhver er berettiget til på tryk at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Pressen nævnes ikke med et ord, og det samme gør sig gældende for den reviderede udgave af paragraffen fra 1956, som gennem inklusionen af skrift og tale garanterer ytringsfriheden: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og i tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres (Grundloven 77). Pressefriheden kan således kun siges at være indirekte garanteret af den danske Grundlov, som en delmængde af ytringsfriheden 5. I den journalistiske selvforståelse er balancen mellem de to begreber forrykket lidt, idet medierne har tolket pressefrihedsbegrebet således, at det er pressens og mediernes rolle at garantere individets ytringsfrihed uden at blive udsat for censur og andre forebyggende forholdsregler. Det skal dog bemærkes, at man i den journalistiske praksis har set en tendens til, at pressefriheds-begrebet lidt navlebeskuende er blevet synonymt med pressens ytringsfrihed, mens ideen om at være garant for selve ytringsfriheden er trådt mere i baggrunden. Dette tolkes af nogle kritikere 20

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Eleverne skal blive enige om en definition på demokrati på demokratisk vis.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere