Erhverv på Drejø historisk set.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhverv på Drejø historisk set."

Transkript

1 Erhverv på Drejø historisk set. Samlet til Drejø Arkiv af Else Hjort Nielsen. Jan Øboernes kontakt med omverdenen: Indtil 1883, hvor Drejø fik den første dampdrevne passager- og fragtbåd, foregik al transport mellem øerne med de store, klinkbyggede øbojoller, som hovedsagelig blev bygget på Drejø. Øbojollerne spillede en stor rolle for de ellers isolerede småøer. De var øboernes livsnerve til omverdenen. Det var store, sorte joller med et eller oftest to smakkesejl. De blev bygget på øerne, helst på Drejø, som havde haft en professionel bådebygger i hvert fald siden sidst i 1700 tallet. Drejøjollerne var efterspurgte p.g.a. deres sødygtighed, lasteevne og gode sejlegenskaber. De var klinkbyggede åbne og spidsgattede egetræsjoller, fyldige i forskibet og slanke i agterskibet. 1

2 På øerne i Det sydfynske Øhav var gårdene delt op i bådelaug. Op i 1800-tallet havde Lyø s 24 gårde tilsammen 4 bådelaug med hver en øbojolle. På Skarø var de 11 gårdmænd delt i 2 bådelaug med hver en smakkejolle, og husmændene havde 1 laug med en jolle. Hvor mange bådelaug Drejøs 27 gårde har haft, er der ingen, der længere kan huske. På Drejø endte to af de sidste øbojoller som tag på fiskehusene ved Gl. Havn. På Fiskeri og søfartsmuseet i Esbjerg er bevaret en to-smakkejolle fra Hjortø, den har muligvis tilhørt hjortøboernes bådelaug, der med 4 gårde sandsynligvis kun har haft én jolle. At Birkholmerne også har brugt smakkejollerne ved vi bl.a. fra J.E.C.Rasmussens malerier fra 1880érne, hvor han har portrætteret adskillige dalevende Birkholmere i store øbojoller, men hvor mange øen har haft, ved ingen i dag. Faaborg var indtil 1880èrne øboernes foretrukne handelsby øernes Hovedstad. Svendborg lå for langt væk, og turen med de tunge øbojoller ned gennem Svendborgsund indebar mange kryds som besværliggjorde sejladsen. Faaborg lå tættere på, og vindretningen var næsten altid gunstig. Drejøbønderne sejlede derfor til Faaborg for at afsætte flæsk og andre hjemmegjorte landbrugsprodukter, samt få kornet malet - og måske en enkelt dram! Da Ærø fik sin første damper i 1874, blev Drejø betjent af Postføreren fra Skarø, som i åben jolle mødte damperen Ærø ud for Vornæs, og slæbte på siden med op til Drejø, hvor han gik ind til en bro ved Hespen, bar passagererne i land på sin ryg - hvis det var lavvande - og derefter afleverede posten, således at han var færdig til at returnere med damperen mod Svendborg på dens næste tur og tage til Skarø. Da Drejø Fiskeriforening fik bygget den nuværende færgebro i 1905 med anløb af Ærøfærgen, kom posten til øen af den vej. Den første dampdrevne passagerbåd kom til Drejø i 1883, købt og afhentet i Göteborg af to fremsynede Drejømænd. Damperen Drejø havde tilholdssted i Gl. Havn, hvorfra øen i starten havde 2 ugentlige afgange til Faaborg og Svendborg senere blev det udvidet til 4. Damperen anløb i mange år hver torsdag også Skovballe på Tåsinge, til stor glæde for Tøsingerne, som nu slap for den lange tur til Svendborg i hestevogn. Trods skovballeboernes ihærdige forsøg på at stoppe en begyndende tilsandingen ved Skovballebroen, måtte Drejødamperen o indstille sejladsen til Tåsinge. Damperen Drejø lagde op o. 1906, da konkurrencen fra Ærødamperen blev for stor. Så vidt vides ligger den gamle damper i dag på bunden af Troense havn, hvor den for mange år siden sank. 2

3 Bager: I 1879 fik bager Jørgen Hansen skøde på Skibsbyggerhuset, han blev selvejer. Det var det senere bageri på Strædet 1. Huset bestod da af: stuehus, lo og kostald, bygget i en længe, opført af bindingsværk, og med stråtag. I 1899 opførte Jørgen Hansen en ny bygning af sten med rødt tegltag, indrettet til bageri. Hans søn Niels Jensen Hansen videreførte bageriet til sin død i Matr. 36 blev herefter delt mellem hans 2 søstre i matr. 36a og 36b. Søstrene solgte ejendommen i 1932 til Anton Møller Rasmussen fra Svendborg og bageriet fortsatte, men ude af familiens eje. I 1934 købte Paula og Andreas Hansen Pedersen fra Marstal, og drev bagerforretningen videre i næsten 40 år. De lukkede i 1972, og flyttede tilbage til Marstal. Verner Nielsen, Odense købte derefter huset til sommerhus. Bageriet blev nedlagt, de gamle bageovne og skorstenen blev revet ned, hvorefter han allerede efter 2 år solgte det amputerede bageri videre til fastboende. Barbersalon og damefrisør: Snedker Hans Mortensen købte en grund midt i byen af udstykningen efter branden, hvorpå han tegnede et hus med barbersalon til datteren Gerda og svigersønnen Holger. Huset blev bygget i 1948 af en lokal murer, Rasmus Schmidt, alt træarbejdet stod Snedkeren selv for. Gerda var gift med Holger Hansen, søn af Mine og Hans Munke Hansen, som havde høkerbutik på hjørnet (senere Nellemanns butik). Holger var uddannet som barber i Ærøskøbing o. 1940, men flyttede tilbage til forældrene, hvor han fik indrettet en barbersalon i et hjørne af butikken. Under den store brand i 1942 kom én barber lettere til skade, og måtte en tur på Ærøskøbing sygehus det var Holger - han skar sig på en le! Da Holger og Gerda blev gift i 1948, kunne de flytte ind i et helt nybygget hus med egen barbersalon. De første år hjalp Gerda som damefrisør, men fik efter nogle år tilbudt postkontoret, da Edel og Marius Post stoppede o Holger stoppede som barber og lukkede salonen i Bibliotek: Margrethe Sommer og Søren Madsen købte i 1943 den midterste lejlighed af langhuset på Strædet Margrethe Sommers hus. Her får hun en aftale med Svendborg Bibliotek om biblioteksdepot i den lille stue til højre for gangdøren. Biblioteket havde da haft til huse på mejeriet. Margrethe havde bibliotek til sin død omkring 1984, hvor det blev flyttet ud i Drejø skole og hvor det stadig er. Der var 1 ansat på 15 timer om måneden. Skolestuen blev betegnet som Borgerhus, hvor alle kunne holde møder og låne skolestuen gratis. Da Svdb. Kommune solgte skolen til private i 2005, fik bibliotek og Drejø Arkiv lov til at blive i skolestuen vederlagsfrit, mod at Svdb. Bibliotek betalte for lys og varme. Åbningstiden blev sat ned til 9 timer pr. md. I 2008 fik det status af biblioteksfilial i stedet for blot et depot. I 2010 har Drejø filialbibliotek 1 ansat i 9 timer pr. måned. Fiskerierhvervet: I begyndelsen af 1880èrne tog fiskeriet for alvor fart på øen. Det var især torsk, der blev fanget, og opkøberne strømmede til øen i deres kvaseskibe. Det fik drejøfiskerne til at indse, at den mellemhandel leverance kunne de lige så godt selv håndtere. I 1885 tog en drejøfisker Rasmus Christensen sammen med Peder Larsen fra Strandhuse i Svendborg initiativet til at danne Kvaseselskabet Drejø, og øen fik sin første kvase Thor bygget i Svendborg 1881, med Peter Larsen som skipper. I 1891 blev der købt endnu en kvase, Christine bygget i Svendborg Hun blev afløst i 1898 af Heimdal nybygget på Thurø. Disse to førtes af Christian M. Petersen fra Hjortø. I mange år var Kristiania (Oslo) et vigtigt marked for drejøtorsk. Nordmændene fangede selv store torsk, men Kristianitterne foretrak de mindre kogetorsk, som drejøkvaserne hentede fra Østersøen. I Oslo hed det: Spis norsk, men spis danske torsk! Selve fiskerierhvervet var på sit højdepunkt i 1930érne. Drejø og Skarø havde tilsammen en fiskerflåde på 16 motorskibe, 50 sejl- og robåde og ca. 40 mand beskæftiget med fiskeri som hovederhverv; men op i 50èrne svandt fiskebestanden, og hermed forsvandt kutterne fra Drejø. 3

4 Graver og ringer: Formentlig har der altid været ansat en graver og ringer ved Drejø Kirke. I huset Kildager boede Jens Møller Jensen, som var graver og ringer indtil han gik på pension og blev afløst af Egon Filsted. I 1996 flyttede Bent Larsen og Gitte Hjeresen til Drejø. Gitte blev ansat som graver og ringer ved Drejø Kirke, hvor hun afløste Egon Filsted. I 2003 blev præstestillingen reduceret til en 50% stilling, hvilket halverede de kirkelige handlinger, og hermed også ringningen. Som en kompensation fik graveren derfor også præstegårdshaven under sig. Drejø Kirke fik automatisk ringning i Hotelejer: Det oprindelige Badehotel blev bygget 1927 af Nanna og Gunnar Pedersen, kaldet Kromanden (søn af lærer Peder Pedersen på Drejø), som havde købt et stykke jord af gård matr. 25. Hotellet blev tegnet af snedker Hans Mortensen, og opført af lokale håndværkere. Hotellet blev godt besøgt af Svendborg og Odenses Jet set : Dengang lå man på landet om sommeren. I de finere kredse blev koner og børn sendt til Drejø Badehotel mændene kom på besøg i weekenden, har Edith fortalt, tidligere økonoma på Kolonien og gift med Kromandens søn Kaj. I køkkenet stod Nana for maden, med hjælp fra et par unge piger. Det kørte godt indtil efter 2. verdenskrig, hvor det kneb med pengene. I 1953 solgte Kromanden derfor hotellet til Gladsaxe Kommune og lærerforening, til svagbørnskoloni. De købte samtidig mere jord (25d + f + g), så der blev plads til en boldbane. Den tilbyggede balsal blev omdannet til sovesal med plads til 25 køjesenge. I 1979 fik det gamle badehotel en omfattende renovering, der kun efterlod ydermurerne fra hovedbygningen. Gladsaxe fortsatte derefter som feriekoloni for skoler i Gladsaxe. Da var der ansat 1 økonoma samt 2½ køkkenhjælp og 1 pedel. I 1991 hvor Svendborg Kommune lejede kolonien i 8 år, blev der åbnet op for udlejninger til alle også private arrangementer. Til gengæld blev personalet reduceret til 1 økonoma på ¾ tid samt en pedel efter behov. Det fortsatte da Gladsaxe tog kolonien tilbage i 2000, hvor der dog ikke længere var fast personale ved alle udlejninger, men økonoma og rengøringshjælp kunne lejes ekstra. Nu var der kun tilknyttet 1 tilsynsførende på aftalt timebasis. Jordemoder: Hvornår den første jordemoder på øen er kommet, er uvist. Edith Pedersen (93 år) skriver, at hendes morfar var søn af distriktsjordemoderen på Drejø? Distriktsjordemoderen var jordemoder på Drejø, Skarø og Hjortø, måske også på Birkholm. Når der var fødsler på Skarø blev hun sejlet derover i en fiskerbåd og på Hjortø blev hun hentet i en åben jolle i alt slags vejr, dag og nat og om vinteren over isen. Den gamle jordemoder, Tone Espensen, satte en ære i at føde selv uden lægehjælp. Det var nær gået galt under en fødsel, hvor moderen blev ved med at have veer, uden at der skete noget, men så slog mormoderen i bordet og sagde, at jordemoderen omgående skulle ringe til lægen (fra Ærø), - så gav Tone sig! Da det var overstået fik hun en overhaling af lægen; mor og barn var ved at dø på grund af sløseri. Hun virkede også som sygeplejerske, folk sendte bud efter hende ved småskader og sygdom. Hun boede i det gamle jordemoder hus, men virkede ivrigt på at få et nyt - det gamle hus duede ikke, så Svendborg Amtskommune besluttede at bygge Det nye jordemoderhus i 1916, hvor hun så flyttede ind men, hun købte omgående det gamle, og lejede det ud til sommergæster. Tone blev få år efter pensioneret, og flyttede tilbage i det gamle hus. Pastor Blom besøgte altid de gamle, også Tone. Så sagde han: Skal vi synge en salme, fru Espensen? - Det ka vi godt, men den skal være kort. Efter Tone kom en kort årrække en anden jordemoder, Fru. Svendsen. Hun boede i det nye jordemoderhus, og blev afløst o af Katrine Christensen. Hun stoppede i 1955, hvor det var blevet småt med børnefødsler på øen. Stillingen blev ikke genopslået. Katrine og Svend flyttede til Marstal, hvor hun blev Distriktsjordemoder. Kirkesanger: Den sidste lærer der også fungerede som degn (Kirkesanger) var i Derefter overgik det til et selvstændigt embede. Jørgen Hansen fra Apoteket på Husmandsvej, var kirkesanger indtil sin død 4

5 o Han havde samtidig et lille apotekerudsalg med håndkøbsmedicin fra apoteket i Ærøskøbing. Den næste Kirkesanger var lærer Vibeke Børresen. Hendes familie stammede fra Den gl. Skole. Hun købte Pastor Fogs Hus, fik ansættelse som kirkesanger samt hjælpelærer i Drejø Skole, som hun havde til skolen lukkede i Herefter overtog Kirsten Nielsen stillingen som kirkesanger indtil sin død i Drejøs nuværende kirkesanger Charlotte Klinkvort er ikke fastboende, men har sommerhus på øen (Morten Simon s Hus). P.g.a. Charlottes arbejde er Helle Køster ansat som vikar. Kontrolassistent: Søren Madsen kom fra Vejle til Drejø som medhjælp på en gård. Han blev gift med Margrethe Sommer, som fik biblioteksfilial i huset på Strædet. Han blev kontrolassistent for Drejø Sogn, d.v.s. han tog rundt til landmændene på alle 4 øer og tog mælkeprøver indtil Andelsmejeriet Bækskilde lukkede i derefter gik han på pension. Købmandsbutikker: Ved århundredskiftet (1900) havde Drejø 4 købmandsbutikker 3 i Byen og 1 på Husmandsvej. Der var købmandsbutik i højre del af stuehuset til Møllen på Husmandsvej fra engang i 1880érne, den lukkede o Jettas Butik er bygget i 1885 af Joseph Pedersen fra Strangegården på tomten af Rasmus i porten gård matr.21a, der udflyttede til Nygården. Joseph Pedersen startede et bageri, men måtte stoppe p.g.a. mel allergi. I stedet startede han en høkerbutik. Han har givet været en foretagsom mand. Det med købmandsskab var han ikke helt ukendt med, idet han sammen med Chresten Mortensen fra Husmandsvej i 1883 købte den første Drejødamper, som de hentede i Gøteborg i Sverige. I 1898 fik han tilknyttet Drejøs første (og eneste) Telefoncentral i et sidelokale til butikken. En ugift, hjemmeboende datter Jetta Pedersen overtog butik og telefoncentral i I starten var der ikke mange abonnenter, og de få der var, var til at overskue. Jetta vidste altid om det var umagen værd at ringe til den eller den: Nej, de er ikke hjemme, de er til kaffe hos Mine og Jens Kock! Centralen lukkede i 1964 med Kommunesammenlægningen. Jetta stoppede sin købmandsforretning i Nellemanns butik lå på hjørnet mod Skovvejen, hvor et nyt gadehus fik fæste i 1759 og blev sammenbygget med 30b. I 1907 blev huset tilføjet en bygning til høkerbutik af Mathilde og Hans Munke Hansen. Mathilde døde i barselsseng i Hendes søster Hansine Jacobine (kaldet Mine) blev nu husholderske for Hans Munke, som hun siden blev gift med. De havde købmandsbutikken til 1950, hvor de byggede nyt hus på Vigs Vej Mines Hus, og solgte butikken til Magda og Ove Nellemann Larsen, som drev købmandsbutikken til de lukkede den i Foruden købmandsbutikken, havde Nellemann, som han hed i daglig tale, en stilling som organist i Drejø Kirke. Han købte selv det første orgel, som han siden forærede til Kirken. Ane Mortensens butik (det senere Rødhætte) lå på Strædet, hvor Ane startede en høkerbutik i Den lå til venstre for den nuværende gangdør. I 1954 overtog Grethe Strange butikken efter sin mormor Ane Mortensen. Butikken blev nu flyttet til den del af huset, der vender ud mod smedjen. I gavlen kom en tilbygning med butiksdør og stor rude. Få år efter flyttede Grethe til Odense, hvor hun blev uddannet jordemoder. I 1963 købte invalidepensionist Erik Peter Jensen huset sammen med en dame ved navn Grethe, begge fra København. Sammen med sin datter forsøgte hun at drive forretningen videre, men flyttede efter et års tid. Efter endnu et forsøg fra en mand ved navn Gunnar, lukkede forretningen o I 1973 var både bageren og den sidste købmandsforretning lukket. Drejø Kro & Købmand. Drejøs daværende smedekone Kirsten Nielsen var en aktiv dame, der ikke bare kunne se på at Drejø lukkede ned. Da Jetta som den sidste drejede nøglen, gik Kirsten i gang. Hun etablerede spisested i Drejø Forsamlingshus og købmandsbutik i en tilstødende iskiosk. 5

6 Forsamlingshuset var ikke i længden velegnet til formålet, hvorefter Kirsten søgte Svendborg Kommune om køb og byggetilladelse på en del af den kommunale Sportsplads, hvilket hun fik, og i sommeren 1973 stod Restaurant Drejø klar med tilhørende købmandsbutik. I 1985 tilføjes Drejø Brevsamlingssted til købmandsbutikken. Butik og restaurant kørte godt i mange år, men i 1987 brændte hele butikken og det meste af restaurationen. Kirsten og Vagn genopbyggede begge dele, men kun i halv størrelse af det oprindelige. De havde Ester Madsen ansat som medhjælp i butikken. I 1993 solgte de til Edith og Ejlif Rasmussen, der kørte butikken videre under Elitekæden. De ændrede navnet til Drejø Kro & Købmand, byggede det hele om, og fik lavet en hyggelig krostue bl.a. med en muret bar. Ediths passede regnskab, og havde Astrid Andersen fra Vesterbo ansat i butikken, Ejlif stod for køkkenet, og de kulinariske oplevelser, samt de havde sommerhjælp til serveringen. Butikken havde åbent hele dagen Kroen kun om sommeren, samt efter aftale. Da de nærmede sig pensionsalderen og ønsket om at trappe ned, fik de et tilbud fra Lotte og Keld Myrén om at overtage det hele. I 2003 købte Lotte og Keld butik og kro, som de også startede med at ombygge. I 2004 udvidede de med sommergrill i en udendørs pølsevogn. Åbningstiden blev halveret i takt med at antal af fastboende var dalende. Den 1. januar 2007 blev Drejø Kro & Købmand endnu engang handlet, denne gang solgt til Johannes Madsen, der forpagtede det hele ud til Anne-Birgitte Christensen, hvis forældre havde sommerhuset Stoffers Hus. A-B kom fra København, men var gift med Ronnie, og havde boet de sidste 15 år i Israel. Butikken har åbent 5 dage om ugen fra kl om vinteren. Kroen er kun åben efter aftale om vinteren. Om sommeren er både Kro og Købmands åbent hver dag fra kl Kroen fra middag til ca. kl. 22. Kunsthåndværkere: Drejø har i nyere tid tiltrukket en del kunsthåndværkere, der har boet og virket på øen i kortere eller længere tid. I Drejø Skov boede Helle Køster i 1980érne. Hun syede bl.a. flotte ryatæpper. Fra boede keramiker Anne Bannick i Rasmus Peders Hus, hvor hun havde indrettet keramikværksted med en brændeovn til keramikken, samt atelier på 1. sal til Kurser. Keramikken blev solgt på bestilling samt ved en bod ved huset. O købte Lillian og Leif Nielsen Lillebo, som Lillian brugte til systue for sine flotte tekstiler af bl.a. børnetøj. I Marius Post s Hus kom Kisser og Henning Andreasen, som gik i gang med Mohairgeder og Kaniner, hvorfra de selv forarbejdede ulden til flotte strikkede ting, der sammen med skindene blev solgt i deres lille gårdbutik. På Valdemargården boede Mimi og Povl Maler. De gik i gang med at indrette den ene længe til et Galleri med et arbejdende værksted for øens 5 kunstnere, der sammen med Povls malerier kunne udstille deres varer. Ø-værkstedet skulle de passe på skift. Det stoppede desværre efter få år p.g.a. for lille søgning. Mimi og Povl passede det selv en del år, hvor de desuden tilføjede flere kunsthåndværkerting som både smykker og glaskunst. Ø-værkstedet lukkede helt o I 1996 flyttede Beth og Peter Blay over med deres grafiske virksomhed. Ved siden af var Peter en velanskrevet billedkunstner. Desværre døde han allerede i januar 2002 efter hård sygdom. I 2003 blev Rasmus Peders Hus købt af Alice og Svend Heegaard. Alice har egen virksomhed Paper Art. Det tidligere keramikværksted blev indrettet til fremstilling af spændende papirdesign samt udstillingslokale. På Nygården startede Susanne Støvlbæk i 2005 sin egen produktion med flotte uldvarer Nullertrolden, som blev solgt i Vognporten. Susanne flyttede desværre i 2012, hvor Grethe fra Lenesgården gik på pension, og startede gårdsalg af egne strikkede ting og uldvarer. I 2010 købte Ane-Maria og Steen Jakobsen Marius Post s Hus, som de omdøbte til Malergården. Huset blev ombygget med stort Udstillingslokale og arbejdende værksted i staldlængen. I stuehuset blev der gjort klar til at modtage kursister på malerkursus, hvilket Steen gør om vinteren i huset i Jylland og om sommeren på Drejø. Samtidig startede Susanne Jacobsen sin gårdbutik Gårdbutikken Nørresø ved huset på Husmandsvej 15. Herfra sælger hun kød fra Gallowaykvæg og Gotlænderfår, samt sælger skind og uldgarn og flere hjemmeproducerede silkevarer. I 2014 gik hun også i gang med at lave egen Æblebrændevin og hjemmelavet chokolade af god kvalitet. 6

7 Landbruget: I Kong Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231 benævnes alle øer som Kongens jagtområder, og der er noteret, hvilken slags vildt, der findes på hver ø. For Drejøs vedkommende er det den eneste af de sydfynske øer, der foruden - hjorte, dådyr og hors - også har hus, måske er det kun Kongens jagthytte måske allerede et begyndende lille samfund af fastboende? Kongens privilegium på jagten fulgte med over til de adelsmænd, som Kongen solgte øerne til i 1600-tallet. Sammen med Korshavn og Avernakø kom Drejø under Otto Krag til Egeskov Gods, der også fik jagtretten. Drejø har gennem tiderne hørt under skiftende godser sidst under Hvedholm Gods, hvorunder drejøbønderne begyndte at frikøbte deres gårde i slutningen af 1870érne. Godt nok var drejøbønderne fæstebønder, men de betalte ikke tiende, og fik selv udbyttet fra jorden, hvilket gjorde dem bedrestillede end mange andre fæstebønder på den tid. Drejø er den største ø i sognet af samme navn, der desuden består af øerne Skarø, Hjortø og Birkholm. Drejø ligger i Sunds Herred næsten midt imellem købstæderne Svendborg, Faaborg og Ærøskøbing i det sydfynske øhav. I slutningen af 1700-tallet var øen ejet af herskabet Bille Brahe på Hvedholm, som i 1766 havde købt den af Sophie Krag på Egeskov. I folketællingen 1787 boede der i alt 227 mennesker på Drejø. De boede alle sammen i Drejø By, der var øens eneste. I denne labyrint af bygninger fandtes 1 præstegård, 26 gårde og 16 huse. Hovedindtægtskilden var kornavl. Det var dengang mest byg, rug og havre, der blev dyrket, og i slutningen af 1700-tallet foregik der en livlig handel mellem Drejø og de nærmeste købstæder. Drejøs jorde blev først udskiftet omkring 1833, så i 1790érne havde hver bonde stadig sin fæstejord fordelt på mange små agre rundt omkring på øens fire marker: Vestermark, Østermark, Søndermark og Nørremark. Skoven blev brugt til sommergræsning for kreaturerne, men i slutningen af 1700-tallet begyndte man tillige at dyrke bl.a. ærter her. Jorden langs vandet blev brugt til græsning af øens dyr. På Drejø rettede man sig på fællesskabets tid efter en Bylov fra Den var udarbejdet med hjælp fra øens daværende herskab på Egeskov og underskrevet af samtlige Drejøs gårdmænd. Indtil 2. verdenskrig var Drejøboerne stort set selvforsynende. Øen med sine 667 ha. var et udpræget landbrugssamfund, hvor gårdene gennem generationer gik i arv til ældste søn, (hvis han da ikke havde gjort sig utilbens, som f.eks. at gifte sig med en pige under sin stand og derved gjort arveløs!). Efter branden i 1942 forsvandt stort set en hel generation af unge. De nye gårde, der blev genopbygget, var ikke store nok til at brødføde 2 familier. Teknologien havde også her gjort sit indtog. Op gennem 50-erne kom malkemaskiner, traktorer og mejetærskere til, hvilket overflødiggjorde mange mænds arbejdskraft, og den yngre generation begyndte lige så langsomt at forsvinde fra øen. De unge fandt andet arbejde, og flyttede ikke tilbage til øen for at overtage en gård, der var alt for lille. Op gennem 50érne gik rigtig mange af gårdene ud af slægtens eje. Jorden blev lagt sammen, og stuehusene solgt fra eller overgik til sommerbolig. Fra at være et landbrugssamfund blev øen på få år et fritidssamfund. Af de oprindelige 27 gårde, er der i 2010 reelt kun 1 fuldtidslandbrug samt 2 hobbylandbrug tilbage, som tilsammen driver alt jorden på Drejø, uden dyrehold og hvor de er gået over til intensiv hvededyrkning med raps til sædskifte. Dertil et husmandsbrug med en del opkøbt tillægsjord til Gotlænderfår og Gallowaykvæg. Maler: Maler Jens Peder Jespersen fra Ballen på Sydfyn var i mange år øens fortrukne maler. Efter hans død overtog sønnen Povl, som var udlært maler hos sin far, malerforretningen. Han var heller ikke ukendt med ø-livet, og flyttede til Drejø, hvor han købte Laurits og Margrethes hus (senere Povl Malers Hus ) på Husmandsvej 17. Efter nogle år i det Nordjyske vendte ham og Mimi tilbage til Drejø, hvor han var Øhavets maler i mange år. Han stoppede med at tage ud og male for folk, da han var omkring de 75 år, men fortsatte med sin billedkunst. Povl døde i juli I 2003 kom en ny maler til øen Søren Rask Jensen kaldet Søren Maler. Han gik på pension i 2010, efter at have pendlet til Svendborg og Odense hver dag i flere år til. Nu er han også gået over til billedkunst. 7

8 Mejeri: Lærer Andreas Nissen Koch arbejdede meget på at få de genstridige drejøbønder gjort interesseret i andelstanken og et mejeri på øen. Hver gård producerede dengang sine egne produkter, men han så fordelen ved at samle alt under ét andelsforetagende, som kunne sælge produkterne også uden for øen. Men bønderne sagde fra: Nej, det skal han aldrig få os til. Andelsmejeriet Bækskilde blev dog bygget i efter at Koch var rejst fra øen - men hvor tanken havde eftermodnet hos andre af øens fremsynede mænd. Mejeriet beskæftigede 3 personer. Mejeribestyrer, hjælper og en mejerske. Den første mejerske var lærer Koch s datter. Den første mejeribestyrer hed Carl Elmer. En meget driftig og afholdt mand, der foruden indførelsen af øens første cykel, startede Drejø Gymnastik- og Skytteforening, der hentede mange præmier ved deres opvisninger på fastlandet. Desuden var han en dygtig mejerist, som også her formåede at hente mange førstepræmier hjem til øen fra mejeriudstillinger i Odense det var specielt smør, de var gode til. Det var meget efterspurgt, og helt til det berømte dansested, Restaurant Vivel i København blev det solgt. Det lille mejeri kørte godt i mange år. Det var heldig at undgå branden i 1942, men klarede ikke nedgangen i landbruget, og kunne til sidst ikke konkurrerer med priserne fra de større mejerier på Fyn. Mælkeproducenterne begyndte at falde fra, og i stedet sende deres mælk til Hedegårds Mejeri i Svendborg. Andelstanken gik død, og mejeriet måtte lukke i Murer: Drejø har haft 2 murermestre. Murer Rasmus Schmidt, Lillebo, kom fra Sjælland og blev i 1938 gift med Mary, en datter af fisker Jens Jensen på Husmandsvej. De bosatte sig i Højby ved Odense, men flyttede til Drejø o. 1944, hvor de købte Poflers Hus. Mary omdøbte huset til Lillebo. Rasmus byggede et par huse på øen i årene efter branden sammen med øens anden murermester, Laurits Andersen, bl.a. Gerda Post s Hus i 1948, men ellers arbejdede de mest hver for sig. Laurits Andersen kom også fra Sjælland. Han blev gift med Margrethe Thomsen fra Hansine Thomsens Hus på Skovvejen, og de købte et husmandssted (det senere Povl Malers Hus) på Husmandsvej, hvor de havde lidt køer og grise. Laurits var ud af en murerslægt, og nok derfor mere interesseret i murerfaget, hvor han blev en habil håndværker. Bl.a. byggede han både Mine s Hus i og sit eget hus Laurits Murer s Hus i på Vigsvej. Rasmus Smith flyttede fra Drejø først i 1960érne og Laurits Murer i starten af 1970érne. Øen stod nu uden egen murermester i mange år. I 1993 overtog Edith og Ejlif Rasmussen fra Svendborg Drejø Kro & Købmand. Ejlif var uddannet murer, og arbejdede som sådan i mange år, samtidig med at han også passede kødgryderne på Kroen. Butikken solgte de i 2003, og Ejlif gik på pension i Det sidste hus, der er blevet bygget på Drejø, er Vestmarkhuset, som brændte i Det er bygget af et murerfirma udefra, med hjælp fra en lokal tømrer Jonas Jespersen (søn af Povl Maler). Møllen ved Gl. Havn: Fra drejøbøndernes side, var der ikke den helt store begejstring, da Godsejer Bille Brahe på Hvedholm i 1840érne ville skænke øen materialer til et møllebyggeri nu gik de jo glip af den ekstra underholdning smakketurene til fastlandet gav, når de skulle til Fåborg for at sælge deres flæsk og måske få sig en dram på den lokale kro! Møllen blev dog bygget i 1842, og fik navnet Hvedholmsgave. Den blev lagt i Vigen lidt øst for den lille naturhavn Gl. Havn, hvor det var nemt for de andre øer at lægge til, når de kom sejlende med deres korn. En møller blev ansat, og den gamle møller, Rasmus Christophersen, var dog en underholdende mand - og heller ikke karrig med snapsen! Så alt i alt var bønderne ikke utilfredse. Møllen stod til 1920, hvor den brændte. Den Hollandske mølle blev ikke genopbygget, men blev afløst i 1922 af en vindmølle på Husmandsvej. Det senere Elektricitetsværk. Mølle- og elektricitetsværk: Huset Mølle, som det blev kaldt, på Husmandsvej blev bygget af Chresten Mortensen, skipper på den første Drejødamper. Det er bygget af to omgange, 1.del i 1865 og i 1883 tilføjes den østre 8

9 ende, som bolig for den svenske maskinmand Gustav Olson, der var maskinmand på Drejødamperen. Da han o byggede nyt hus (Morten Simon s Hus), blev der høkerforretning i lejligheden. Den lukkede o Møllen Hvedholmsgave ved Gl. Havn brændte i 1920 og blev ikke genopbygget. Chrestens søn, Morten Hansen Mortensen solgte i 1921 matr. 34c til Niels Hansen Eriksen. Han byggede nu et møllehus og en vindmølle til kornmaling i Morten Hansens datter, Karen Marie, blev i 1923 gift med møller Niels Hansen Eriksen. I 1924 tilbyder Dansk Elektricitets Compagni at etablere et elektricitetsværk, og der blev bygget et motor- og batterirum. Drejø fik nu således eget elektricitetsværk, der kørte på jævnstrøm. Niels Eriksen blev elværksbestyrer frem til 1961, hvor svigersønnen, Erik Ovesen, overtog. Ved siden af havde han stadig møllen, som desuden fungerede som trækkraft under 2.verdenskrig. Møllen kørte til 1949, hvor den faldt sammen i et uvejr. Samme år købte drejøboerne elværket af D.E.C., og der blev dannet en elværksbestyrelse, som udskiftede den gamle motor og indsatte en ny og kraftigere Ruston motor, da den gamle havde svært ved at trække strøm til hele øen, især efter alle gårdene fik malkemaskiner. I 1965 efter kommunesammenlægningen blev der lagt søkabler fra Tåsinge, nu med vekselstrøm. Elværket lukkede i Erik Ovesen blev ansat som speditør ved færgebroen , hvor han gik på pension. Organist: Købmand Nellemann Larsen havde en stilling som organist i Drejø Kirke fra o Han betalte selv det 1. orgel, som han forærede til Kirken, da han stoppede som organist o Da Nellemann stoppede blev der gjort flere tiltag til at finde en ny organist. I mange år var Kirken derfor uden musikledsagelse. I de år var 2 efterfølgende på orgelkursus for om muligt at overtage stillingen, hvilket først lykkedes, da sygeplejerske Karen Marie kom i Da det gamle udtjente orgel var en del utæt, begyndte menighedsrådet ret hurtigt at spare sammen til et rigtigt orgel med orgelpiber. Der kom et godt tilbud o fra en Kirke i Kbh. (vist nok Lyngby?), som havde et mindre orgel til salg (desværre uden bastoner). Menighedsrådet købte det, og det er det, vi stadig har. Karen Marie rejste fra øen i 2003, og kirken stod igen uden organist. I et par år ansættes Ebbe Valbjørn, som bor i Snedkerens Hus på Skovvejen i stillingen. Da han stopper beslutter menighedsrådet efter flere mislykkede forsøg, at skippe stillingen, og i stedet melde sig til en organistbank, som blev styret fra kontoret i Sct. Jørgens Kirke. I forbindelse med Kirkens store renovering i 2009, blev det besluttet at købe en subbas. De nye piber blev installeret i maj 2011, og sidder på vægen ved siden af orglet. Samtidig genoptog Ebbe Valbjørn jobbet som organist, dog nu på timebasis. Ovnbygger: I 2002 flyttede Lars Helbo til Drejø, hvor han havde købt Nygården. Lars er uddannet ovnsætter, og bygger masseovne, d.v.s. han bygger stenovne med en speciel konstruktion, han selv har udviklet. Ved hjælp af røgkanaler indført i murede bænke, føres varmen rundt i huset. Fordelen er, at der kun skal fyres op én gang om dagen, modsat en brændeovn. Hver ovn er specialbygget og bliver bygget på stedet, hvilket gør, at ikke to ovne er ens, da det afhænger af rummenes placering i huset, hvordan ovnen skal bygges. Lars er med i Energistyrelsen i Kbh., hvor han er en meget anerkendt ovnbygger. Han bygger ovne overalt i Danmark også på Drejø, hvor han indtil 2010 har bygget masseovne i 4 huse foruden på Nygården. Derudover holder han seminarer for nye ovnsættere også i udlandet. Han flytter o til Spanien. Postkontor og landpost: Det første postkontor indrettede degnen Andreas Nissen Kock på skolen o Den gang var der ikke regelmæssig post, hvilket først kom i 1905, hvor Ærødamperen lagde til ved Drejø Ny Havn. De første postomdelere var den efterfølgende degn Peder Pedersens sønner. Det første postkontor blev indrettet i Marius Post s Hus på Vigsvej o. 1920érne, hvor det blev bestyret af Edel og Marius, indtil de stoppede. Gerda Hansen blev nu tilbudt postkontoret hendes far, snedkeren var stadig landpost. Postkontoret blev flyttet til Gerda Post s Hus i Huset var indrettet med en barbersalon i det nordvestlige hjørne. P.g.a salonen blev postkontoret indrettet i 9

10 forgangen. O lukkede barbersalonen, og Holger overtog jobbet som postomdeler efter sin svigerfar. Barbersalonen blev omdannet til postkontor, og fungerede som sådan indtil Da Holger døde o. 1980, blev Aage Jensen fra Vort hjem i Skoven postomdeler. Etaten skulle herefter spare, så det blev besluttet i 1985 at nedlægge Drejø Brevsamlingssted, hvilket øboerne kæmpede hårdt i mod. Det lykkedes at forhindre en nedlæggelse, men Posthuset blev flyttet til Kirsten og Vagn Nielsens nybyggede købmandsforretning for at spare huslejen og støtte de små købmænd, som det så smukt hed dengang. Aage var stadig postomdeler men døde o. 1990, hvorefter Vagn Nielsen overtog. Folk vænnede sig hurtigt til hjørnet med det nye brevsamlingssted, der blev indrettet hos Kirsten. Da butikken brændte i 1987, blev postafdelingen reduceret til en lille bordplade på ½ m2. Her var det indtil 2005, hvorefter de nye ejere af butikken, Lotte og Keld Myrén ikke ønskede at fortsætte, så PT lukkede hele postsorteringen. Herefter foregår alt post til og fra øen gennem landposten dog skal pakker være forsynet med korrekt antal frimærker, der stadig kan købes i købmandsbutikken. Fra 2009 blev det planlagt fra Etaten at al pakkeforsendelse afhentes og indleveres på posthuset i Svendborg. Ø- sammenslutningen kæmpede hårdt for hindre denne løsning. Den endte med at pakkeudleveringen skulle fortsætte fra Landposten, mens aflevering af pakker (med korrekt frimærkestempling, som kunne købes over nettet) skulle foregå fra en ulåst postkasse i ventesalen ved Ny Havn, hvorfra Landposten tog dem med ombord på færgen Højestene sammen med evt. brevpost. Præst: Den første præst på Drejø, Niels Hansen, blev beskikket af Kongen, Frederik II i 1535, netop da reformationen blev indført i Danmark, men der har aldrig været en katolsk gudstjeneste i Drejø Kirke. I 1555 blev øerne Skarø, Hjortø og Birkholm indlemmet under Drejø Pastorat, og udgjorde hermed eet Sogn Drejø Sogn. I 1589 indgik præsten Claus Albertsen en akkord med gårdmændene om sine indtægter, og påtog sig for egne midler at bygge den første præstebolig. I 1623 brændte præstegården, og Hr. Jesper Hansen fik bevilliget 80 mark til hjælp til en genopbygning. Boligen var nu præstens ejendom, som efterfølgende præster måtte købe af sin forgænger. Indtil 1632, hvor Drejøs 4. sognepræst - og stamfar til mange Drejøslægter - Niels Christophersøn ( ) blev kaldet, havde øen selv kaldsretten. Den forsvandt tillige med ejerskabet under enevælden. Gårdmændene skulle hver betalte præsten i naturalier for hans ydelser. Flere præster efterfølgende har dog måtte føre lange sager for at få deres rette udkomme. I sin tid var præstegården blevet tillagt 15 skrpr. land, mod at præsten selv vedligeholdt bygningerne. Da præstens jordstykker var fordelt på 22 små jordstykker, bad præsten, Jacob Christensen i 1793 om at få sin jord målt op og udskiftet fra bøndernes jord. Da der blev enighed mellem bønderne, præsten og forvalter Kanneworf på Hvedholm om, hvor meget der tilhørte præstegården, blev præstegårdsjorden udskiftet, og grænserne lagt ud på et areal ved præstegården, og de grænser ligger der endnu. I 2007 kom Drejø Pastorat under Sct. Jørgens Pastorat. Det kom derefter til at hedde: Sct Jørgens Drejø Pastorat, og præstestillingen blev reduceret til en 50 % stilling, dog fortsat med fast bopæl på Drejø. Menighedsrådet blev bibeholdt fortsat med egen økonomi, men kirkebogsføringen skulle foregå fra kontoret ved Sct. Jørgens Kirke. Kirkebogsføringen kom dog tilbage til Drejø med pastor Tamira Marian Jørgensen i 2014, da hun tillige får en 50% ansættelse ved Sct. Knuds Kirke i Odense. Der har været 32 præster ansat på Drejø. Iflg. Det sidste vi har hørt, er at Kirker bygget før 1536 nu er klassificeret som ikke lukningstruede Kirker det kan Drejø Kirke lige nå at komme med under. De sidste undersøgelser viser, at Drejø Kirke sandsynligvis er den ældste, reformerte Kirke i Danmark måske i hele verden! Skibsbygger: I 1704 fik Claus Rasmussen fæstebrev med tilladelse til at bygge et hus på en øde plads ved sin far Rasmus Rasmussens gård matr. 11. Det oprindelige indsidderhus på den øde plads er muligvis en del af det nuværende hus (Bageriet). Hans sønnesøn, Jørgen Rasmussen, fik i 1787 fæstebrev og tilladelse til at bygge et hus, som faktisk er en del af det nuværende. I folketællingen 10

11 1787 står Jørgen Rasmussen opført som husmand og skibstømmermand. Formentlig var det her, de gamle øbojoller blev bygget. De havde en stor sejldygtighed, som Drejø smakkejollerne var så kendte for. Skipper / styrmand/: Drejødamperen ( ) beskæftigede 2 mand 1 skipper og 1 maskinpasser. Fra sejlede Ærøfærgerne til Drejø. Færgerne her havde ingen fra øen beskæftiget på nær en speditør, som passede broklappen. Fra sejlede en privatmand, Martin Bovtrup med Lundeborgfærgen mellem Drejø-Svendborg. Han var selv skipper, og havde 2 besætningsmedlemmer fra øen en maskinmand og 1 matros. Indtil Højestene kom i 1997 var det igen færgemandskab fra Ærø, der betjente færgen. Dengang med en 9-mands besætning. Da Højestene blev indsat med overnatningssted på Drejø, kom der igen en mulighed for at hverve fastboende personale, hvilket EU-reglerne om konkurrenceforvridning ved ansættelse dog umuliggjorde! Færgen har i dag en 6 mands besætning med 3-holdsskift af dem er kun 1 fastboende på øen! Skomager: Sofus Pedersen kom fra Svendborg, blev gift med Kundahl fra Hjelmshoved på Hjortø de fik en søn, Alex, og boede i Niels Peders hus på Husmandsvej, hvor Sofus havde indrettet et lille skomagerværksted. Han kone Kundahl døde tidligt, og Sofus fik nu en husbestyrerinde Else, som han senere blev gift med. Hun havde også en dreng, Jens. Da Harald Tolder døde i 1950 købte de Tolderhuset, og her indrettede Sofus et skomagerværksted i baghuset. Han syede ikke selv sko, men reparerede og forsålede sko for folk i en hel del år. Han boede alene efter Elses død, og flyttede fra øen først i 1960érne. Skolelærer og degn: Lærdommen har ikke altid haft de bedste betingelser på de små øer. Før år 1555 kunne ingen mere end deres Fadervor, men efter den tid, blev undervisningen sat i system, da Drejø fik sin første degn og skoleholder. Det var før den tid, man byggede flotte skoler og eksklusive lærerboliger. Undervisningen foregik i stuerne rundt om på gårdene, og læreren boede på skift hos forskellige familier, for at byrden kunne fordeles på flere skuldre. Den første kendte skoleholder hed Henrik Nielsen og kom fra Langeland i Han var ikke nogen genial pædagog fortæller historien, men da han var en udmærket skrædder og fingernem smed, så man stort på skolehold og kirkesang. Den første skole blev bygget af degnen Hans Carlson o Han kom fra Als og byggede skolen i Alsisk stil. O. år 1717 byggede hans søn Henrich (Degn) Hansen en tofags skolestue til husets sydgavl efter foranstaltning af Herskabet på Egeskov, men på Sognets bekostning. I 1830 blev Hans Carlsons gamle Skole bortfæstet, og den ny skole blev bygget på Drejø Brovej. Den var i starten med stråtag, men fik fast tag o. år Den gl. Skole brændte i 1942, men blev genopført i nøjagtig samme stil, dog uden skolestuen. I 1958 dannede Drejø Sogneråd skoleforbund med Ida Holst Realskole i Svendborg, og Drejø skoles 7 årgange reduceredes til 4 klasser. Sognerådet planlagde at bygge en stor ny skole på en plads midt i Drejø by, men planerne udgik, da sognerådet blev nedlagt ved Kommunesammenlægningen i Drejø Skole fortsatte nu som forskole en del år, men blev nedlagt i 1991 på grund af manglende børn. Biblioteket forblev i skolestuen. Drejø har siden 1555 haft 21 degne og skolelærere. Smedje: Der har sandsynligvis altid været en smed på øen. F.eks. har arkæologer fundet rester efter en smedje på marken overfor Mejlbækhuset. Da der går en naturlig kilde, lyder det meget sandsynligt, at her engang har ligget et smedehus. Det første smedehus der kendes, er Mosehuset. I 1888 lå der en smedje ved Gl. Havn, huset blev kaldt Smedehuset. Det lå på grunden af Gartner Thomsens Hus lige foran Kalles Hus. 11

12 I 1905 besluttede Oldermandslauget at bygge en helt ny smedje ved Bymosen. Der blev dannet et smedelaug med egen bestyrelse, men allerede i 1909 blev den slået sammen med Oldermandslauget, således at Oldermandsgildet startede kl med smedjens generalforsamling, ledet af den afgående oldermand. Efter generalforsamlingen overtog den nye oldermand - han blev nu tillige formand for smedjen. Indkøb af større maskiner til smedjen, samt den almindelige vedligeholdelse stod Oldermandslauget for. Fra starten indkøbte de bl.a. blæsebælg, ambolt, boremaskine og skruestik samt andre mur- og nagelfaste genstande. Alle andre redskaber skulle smeden selv anskaffe. Siden 1905 har Drejø Oldermandslaug haft ansat 12 smedemestre. I 1986 rejste øens sidste smed, Lars Madsen L.M. Teknick. Smedjen kunne ikke længere forsørge en familie, og det blev besluttet at sælge smedjen. Som ved alle afgørelse fra fællesskabstiden, skulle der være 100% enighed, både omkring salget - og til hvem - hvilket gav en del uoverensstemmelser, da een stemme kunne vælte alt. Efter mange og lange drøftelser lykkedes det dog at nå til enighed. Smedjen blev solgt i febr til Johannes Nielsen, ejer af Søndergaard. Den 11.marts 1988 blev der holdt auktion over resterende værktøj og gamle effekter. Inden salget blev Mosen framatrikuleret. Salgssummen beløb sig til ,-kr ,- kr. for løse effekter fra auktionen. Beløbet blev delt ligeligt mellem de 26 parter. Eneste fællesanliggende for gårdmændene er nu den offentlige branddam, Bymosen, og det kræver kun lidt vedligeholdelse og forvaltning. Herom samles parthaverne hvert år den 5. juni grundlovsdag. Indtil andet vedtages, sammenkalder den siddende Oldermand, som stadig går på omgang, de sidste få parthavere til Mosemøde. Det sidste levn fra en svunden tid. Snedker og tømrer: O. 1860érne fødtes to brødre, Rasmus og Hans Mortensen i Carl Høj s Hus. De var begge snedkere og arbejdede godt sammen. I 1881 besluttede de derfor at bygge en bolig sammen i form af et langhus med 2 lejligheder på en grund matr. 45 ved Mosen. Deres samarbejde gik fint indtil konerne kom til - de kunne ikke enes. I 1896 solgte Rasmus derfor sin andel til bror Hans, og købte en af de udloddede grunde af matr.nr. 7 efter udflytningen af Peter Hansens gård. Her byggede Rasmus Mortensen et nyt hus i røde teglsten, sort skiffertag og med tilhørende snedkerværksted i den vestlige ende, hvorfra han drev snedkervirksomhed, til han blev syg og døde i Sønnen, Hans Mortensen ( ) var udlært snedker på Ærø, men kom som 18 årig hjem for at arbejde på faderens værksted, som han overtog, da faderen døde året efter. Hans Mortensen tegnede og var medbygger på de fleste af de nye huse, bl.a. Drejø badehotel i I 1929, efter Drejø fik elværket, købte han elektriske høvle, save og boremaskiner. Efter storbranden på Drejø i 1942 fik han sammen med 2 tømrer fra Svendborg alt snedker- og tømmerarbejde på alle de nye huse og gårde. Han havde en medhjælp på værkstedet, tømrer Ejner Thomsen. De byggede sammen i alt 80 både, fra skydepramme, damjoller og en enkelt stor motorbåd. Flere både/ pramme blev solgt til Ærø og Sydfyn. Snedkeren, som Hans blev kaldt, lavede desuden mange møbler, alt glarmesterarbejde på øen, samt byggede møllevinger og ligkister - der stod altid 2 kister klar til brug på loftet. Snedkeren kunne som dygtig håndværker lidt af det hele. Han var desuden postomdeler i mange år, indtil hans svigersøn overtog i Snedkerværkstedet lukkede i De næste 30 år stod øen uden snedker eller tømrer. I 2002 kom Ursula Weideman og Hanns Haenel fra Tyskland. De købte Bækskildegård, hvor de startede deres egen virksomhed med et snedkerværksted, hvor de fremstillede træarbejder af eget design bl.a. trappestiger i forskellige træsorter, solgt til biblioteker. I 2006 flyttede Jonas Jespersen tilbage til øen og starter sit eget tømrerfirma Øhavets Tømmer, så nu fik øen igen en tømrer/snedker. Jonas er søn af Povl Maler Jespersen, og bor på Valdemargården. Speditør: Hans Rasmussen ( Ski`bygger ) som han kaldtes i daglig tale, var ansat af DF Ærø som speditør ved den ny færgehavn fra Efter ham overtog Erik Ovesen. Stillingen blev nedlagt i 1997, da Højestene kom. Færgen havde sin egen broklap med, så der var ikke mere arbejde for en speditør. 12

13 Sygeplejerske: I 1977 fik Drejø sin 1. fastboende ø-sygeplejerske, Lena Rasmussen. Svendborg Kommune var meget lidt hjælpsomme, bl.a. ville de ikke stille et hus til rådighed, hvilket beboerforeningen dengang hurtigt var behjælpelig med at finde. Heldigt var det, at en mand ønskede at sælge straks, da Kommunens ultimatum lød, at stillingen skulle besættes næste dag ellers blev der ingen sygeplejerske! Der blev handlet over natten, og øen fik sin første sygeplejerske. De købte Bækskildegård. Lena rejste i Fra var Lillian Kjærsgaard-Rasmussen fastboende sygeplejerske. Hun var desuden gift med skolelæreren, men stoppede da skolen lukker Da de havde boet på skolen, som nu blev nedlagt, besluttede Svdb. Kommune at den kunne fortsætte som sygeplejebolig. Det kom næste sygeplejerske til gode. Karen Marie Bruhn var øernes sygeplejerske i 10 år, men flyttede desværre fra øen 1. maj 2003, der var dengang kun få patienter tilbage og sygeplejestillingen blev nedlagt. Flere tiltag fra Beboerforeningen for at få stillingen genopslået er hidtil mislykkedes. Øen har nu et frivilligt beredskab i samarbejde med Falck i Svendborg og Drejøs frivillige Brandværn, samt øen har fået en hjertestarter. Teglværksarbejder: Morten Hansen, der ejede Klintegården fra , fik ideen med at udnytte det ler, der var på hans marker ud mod klinterne og Næbbesodde. Han fik hjælp af en teglbrænder, som fik lavet en prøve på mursten, der viste sig at være gode. Nu kunne man gå i gang, og et nedlagt teglværk fra herregården Tisselholt på Fyn blev købt i Materialerne blev sejlet over, og de brugte bygninger kom op at stå, og der blev opført huse til arbejderne også. Ælteværket blev trukket af heste i en rundgang, de første råsten blev formet, og der blev opført en højovn. Nu kunne den første brænding begynde. En af arbejderne fik lov til at bruge disse sten til facaden på sit hus, som han byggede i Det var Prip s Hus, som Jens Hansen købte o. 1950, da han blev pensioneret. Jens Hansen var søn af Morten Hansen. Økonomien gik ikke så godt. Morten Hansen havde betalt alt selv, men det kunne ikke blive ved med at gå, så man måtte finde på noget andet. Man samlede derfor øens beboere, og blev enige om, at tegne aktier til en pris à 75 kr. stk. Morten Hansen blev formand, og man begyndte at udbygge og modernisere bygningerne. Der blev bygget en bestyrerbolig og ansat en teglværksmester, der hed I. Friis og hans hustru Erna. Der blev ligeledes ansat en fyrpasser, der havde en uddannelse som sådan. De øvrige arbejdere var mest fra Drejø, bl.a. Jens Hansen (Degn), Jens Hansen (Østmark), Peder Espensen Pedersen (jordemodermanden), Hans Jepsen (Apoteket), Niels Gade Nielsen, Mads Pedersen (Skrædder). Der var ca mand ansat ved teglværket. Der blev produceret 1 2 mill. Mursten om året. Det lyder måske af meget, men dog var det ikke nok. Det var svært at få dem fra øen og dyrt. Man blev enige om at sælge værket efter små 18 års drift. Det blev solgt med tab i 1917 til 2 fra Svendborg, Købmand Foldager og sagfører Lacoppidan Petersen samt en teglværksmester. P.g.a. prisen kunne de køre det billigere, og dermed en konkurrent til de øvrige teglværker på Fyn. Resultatet blev, at Stenstrup Teglværk ret hurtigt købte det, og rev det hele ned så var den epoke slut. Toldembedet: Tidligere var toldembedet på Drejø et embede, som en familie kunne leve af, (måske smuglede man mere den gang!) og jobbet omfattede Skarø, Hjortø, Birkholm og Drejø. Embedet blev senere til et toldopsynsembede, et bi-job, hvor det blev delt op, så Skarø fik egen Toldopsynsmand og Hjortø, Birkholm og Drejø forblev samlet under een Toldopsynsmand. Ved kommunesammenlægningen i 1964 kom Birkholm under Marstal kommune. Jobbet bestod bl.a. i at checke både, der lagde til øerne, for smuglergods, kigge efter forsvundne personer til søs etc. Tolderen fik stillet cykel til rådighed, mens båd var for egen regning. Han skulle flage på officielle flagdage med toldflag, (splitflag). Den første toldopsynsmand boede i det gamle Toldhus bygget 1905 ved Bækskildestranden. Snedker Hans Mortensen havde bygget og ejede huset, som han lejede ud til Tolder Peder Anton Hansen. Han døde i 1913, hvor embedet gik videre til Christen Mortensen 13

14 Pedersen på Husmandsvej, i det hus vi kender som Skomagerens Hus ved siden af det gamle El værk. Da han døde i 1922, overgik embedet til hans søn kaldet Harald Tolder, som var toldopsynsmand indtil sin alt for tidlige død. Kaj Pedersen (fra Edith Tolder s Hus på Drejø Brovej) overtog jobbet d efter Haralds død, og Kaj beholdt jobbet indtil udgangen af juli 1974, hvor embedet blev nedlagt, og kom ind under Svendborg Toldkammer. Træskomager: Hans Rasmus Henningsen (kaldet Den gamle træskomand ) byggede i 1889 et hus på en parcel af 7a. Her startede han en produktion af træsko. Forretningen gik godt, og krævede efterhånden mere end håndkraft for at følge med efterspørgslen. Han udvidede huset med en tilbygning sammen med sønnen Hans, så der var plads til maskiner, som bedre kunne klare efterspørgslen. Hans Henningsen ( ) hjalp faderen på træskofabrikken. Hans udviklede og byggede selv alle sine maskiner, der blev trukket af en vindmølle, som han byggede i stålkonstruktion. Nu kom der for alvor gang i produktionen, og han eksporterede endda til Ærø. Det var Hans, der rejste til Ærø og solgte træsko. Han fortsatte produktionen til sin død i Et forsøg i 1990 blev gjort for at bevare træskomøllen som museum. En stor del af træskomandens hjemmegjorte læste og værktøj blev indsamlet og opbevaret hos foreningen Træskomandens venner. Flere gamle dragkister havde Peter Blay fra Gl. Elmegaard istandsat. Det samt andet indbo blev i flere år opbevaret på Nygården, men i 1997 blev alt inventar afhentet af bekendte til Træskomandens venner, og kørt til en gård i Sønderjylland, hvor det formentlig stadig står? Træskomanden enke Käthe boede i en lejlighed i Svendborg de sidste mange år. Hun døde i Væver - Skrædder - Syerske: Lundahls Hus tidligere kaldt Væverhuset er bygget i I 1787 beboet af skrædder Ditlef Jensen, derefter af hans søn væver Rasmus Ditlefsen. Ved udskiftningen 1832 får Mosehuset matr. 44 tildelt en husmandslod på Skoven. Væver Hans Hansen, Skarø, flyttet herud sammen med gårdene i 1833, og bygger et hus med stald i den østlige længe. Væverhuset var beboet indtil det ny stuehus Moster og Madsens hus blev bygget i Rasmus Peder s Hus på Drejø Brovej er bygget omkring 1877 af fæster og snedker Hans Pedersen. I 1899 bebos huset af skrædder Mads Pedersen. Camilla Rasmussen var gift med Hans Ski bygger. Hun syede tøj for folk, og holdt syklub for skolepigerne på øen. Åse Hansen var uddannet syerske og boede på Stendys, hvor hun i mange år havde systue, underviste på aftenskole og syede tøj for drejøboerne. Økonoma og pedel: Fra har Badehotellet /Kolonien haft ansat 6 økonomaer foruden en del unge piger samt 3 pedeller. Nu er økonoma- og pedelstillingen slået sammen til én stilling som tilsynsførende. 14

LIDT HISTORIE OM: Erhvervsliv på Drejø

LIDT HISTORIE OM: Erhvervsliv på Drejø LIDT HISTORIE OM: Erhvervsliv på Drejø Samlet til Drejø Arkiv af Else Hjort Nielsen. Jan. 2010 Øboernes kontakt med omverdenen: Indtil 1883, hvor Drejø fik den første dampdrevne passager- og fragtbåd,

Læs mere

Øboernes kontakt med omverdenen:

Øboernes kontakt med omverdenen: Erhverv på Drejø historisk set. Samlet til Drejø Arkiv af Else Hjort Nielsen. Jan. 2010 Øboernes kontakt med omverdenen: Indtil 1883, hvor Drejø fik den første dampdrevne passager- og fragtbåd, foregik

Læs mere

Gård matr.nr. 19a: NYAGER. Drejø Skovvej 22

Gård matr.nr. 19a: NYAGER. Drejø Skovvej 22 Gård matr.nr. 19a: NYAGER. Drejø Skovvej 22 Foto 1. Gårdejer Rasmus Hansen. Foto: Privat Foto 2. Gård matr. 19a før 1942. Foto: Privat Rasmus Hansen *24.12.1871 i gård matr. 19, Drejø By. Han blev gift

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

STENSGAARD GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL

STENSGAARD GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL Peder Nielsen, Gaardmand, Drejø, 16.12.1763, 984 ~ Maren Hansdatter, Laugværge Fæstemand Henning Ibsen Niels Pedersen 6 Aar, Værge Morbroder Christopher Hansen Johanne Margrethe Pedersdatter 9 Aar, Værge

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol, Drejoe del,

Hvedholm skifteprotokol, Drejoe del, Hvedholm skifteprotokol, Drejoe del, 1794-1832 Johanne Marie Jensdatter, Drejø, V-32, 20.06.1794 ~ Niels Rasmussen, husmand Rasmus Nielsen, 3 år Formynder Han Rasmussen, husmand, Drejø Anne Hansdatter,

Læs mere

HVEDHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL DREJØ

HVEDHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL DREJØ HVEDHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL DREJØ Johanne Marie Jensdatter, Drejø, 20.06.1794, V-32 ~ Niels Rasmussen, Husmand Rasmus Nielsen 3 Aar Formynder Hans Rasmussen, Husmand, Drejø Anne Hansdatter,

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og

Læs mere

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN Thorsager bymidte omkring 1905, forsamlingshuet til venstre, bag det præstegården. Til højre Kr. Jacobsens gård. Thorsager hovedgade ca. 1905, købmandsgården til

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Samlet for Drejø Sogns Lokalarkiv i tiden 2001 2013. Af Else Hjort Nielsen

Samlet for Drejø Sogns Lokalarkiv i tiden 2001 2013. Af Else Hjort Nielsen Samlet for Drejø Sogns Lokalarkiv i tiden 2001 2013. Af Else Hjort Nielsen Hvornår blev Drejø et fastboende samfund? Drejø var sandsynligvis beboet allerede i stenalderen for ca. 8.000 år siden, hvilket

Læs mere

1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk.

1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. Møllegade 82 boel 58 1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. 1590 Står der i opgørelse over Nordborg præstegårds jorde

Læs mere

Hestehaveskoven - hos morfar og mormor -

Hestehaveskoven - hos morfar og mormor - Hestehaveskoven - hos morfar og mormor - Karetmagerens søn og slægtens færden i Ryslinge Sogn Del 2 Hestehaveskoven Andet bind af (indtil nu) 7 bind (indtil ca. 1980) Skrevet i Word Billedbehandlet i Photoshop

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Grønholtvej 23 hus med grund og haveplads - høkerbutik

Grønholtvej 23 hus med grund og haveplads - høkerbutik Grønholtvej 23 hus med grund og haveplads - høkerbutik Matrikelnummer Matr.nr. 43 Grønholt by, Grønholt sogn, som er på 808 m2. Bygget nyt hus, som ligner et gammelt hus med stråtag. I 1930 var der købmandsforretning

Læs mere

Jens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889.

Jens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889. Jens Peter Hansen Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889. Hans forældre var Hans Peter Hansen født den 16. maj 1864 og Sidse Kirstine Hansen født den 14. november 1854. De flyttede lidt rundt

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Viet den 29. okt

Viet den 29. okt Damgade 18 Boel ½ 45 Matr. nr. 43 1596 1607 findes Peder Bugge Peter Bugge 1595 rester han en del af sin tiende. 1600 er hans gæld sat til 5 mark og 10 skilling, som han skal give renter af. 1605 kaldes

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008 Side 108 Kristinedalsvej Kristinedalsvej 2 Kristinedalsvej 2 Foto marts 2007 Dette hus er bygget i 1939 af vognmand Osvald Jensen. Garagerne blev bygget først, og her boede Osvald Jensen indtil han flyttede

Læs mere

Matr.nr. 13-b - V. Egede By

Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. (1808) Status (1808) 1808: Matr.nr. 13-b, Vester Egede Fæstehus med jord Ejer: Gisselfeld Kloster Jordareal 1808: 19.640 Alen 2 = 7.700 m 2 1950: Ca. 7 ha. 2015: 1.399

Læs mere

gift 13/ Ærøskøbing Rasmus Lauritsen Nielsen Styrmand f.29/3 1837, Ærøskøbing omkring 1867, druknet

gift 13/ Ærøskøbing Rasmus Lauritsen Nielsen Styrmand f.29/3 1837, Ærøskøbing omkring 1867, druknet Er der tilgangslister for Ærøskøbing 1801-1827? 05a Rasmus Lauritsen Nielsens søskende Rasmus Nielsen (ældre) Smed * 16/8 døbt 18/10 1801Humble 30/4 1860 Ærøskøbing gift 13/2 1835 Ærøskøbing Johanne Christine

Læs mere

Niels Rasmussen Jyde findes Han yder sin tiende til kirken: 1 ørt af hver slags.

Niels Rasmussen Jyde findes Han yder sin tiende til kirken: 1 ørt af hver slags. Niels Rasmussen Jyde findes 1670. Han yder sin tiende til kirken: 1 ørt af hver slags. Møllegade 73 boel nr. 51Gl. boel 30 før 1772 30 Thomas Jebsen findes i 1586 til 1591 I 1612 skylder han sit tiendekorn

Læs mere

Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård

Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård Matrikelnumre: Matrikel nr. 10 Lønholt by, Grønholt sogn, Nu 10a Lønholt By, Grønholt sogn, Det oprindelige nummer: 13. Matr.nr. 10a er

Læs mere

1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2. På præstekort er det hus nr. 3

1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2. På præstekort er det hus nr. 3 1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2 På præstekort er det hus nr. 3 Viet den 27. apr. 1776 Laurits Lauritsen * 1745, søn af Laurits og Anne Peters. Maren Christensdatter * aug. 1748, datter af Christen

Læs mere

Gårslevbogen Spredte træk af sognets historie. Tekst samlet og skrevet af Preben Mikkelsen

Gårslevbogen Spredte træk af sognets historie. Tekst samlet og skrevet af Preben Mikkelsen Gårslevbogen Spredte træk af sognets historie Tekst samlet og skrevet af Preben Mikkelsen Layout og billedredaktion v. Finn Thybæk Børkop Lokalhistoriske 2005 Arkiv GARDnr.3, "Enghavegård", Nebbegårdsvej

Læs mere

Slagtermester Svend Kristensen

Slagtermester Svend Kristensen Slagtermester Svend Kristensen Svend Kristensen blev hjemmefødt på Jørlunde overdrev d. 22 februar 1903 af forælderene Hans Peder Kristensen og hustru Karen Kristensen f. Johansen Barnedåben blev publiceret

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Over Ø og Land A Ferry tale vandring i Det Sydfynske Øhav

Over Ø og Land A Ferry tale vandring i Det Sydfynske Øhav Over Ø og Land A Ferry tale vandring i Det Sydfynske Øhav Øhop med vandring 5 Øer og 4 færger. Det Sydfynske Øhav er et af verdens største oversvømmede istidslandskaber... og er under fortsat forandring

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL

FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1733-1738 Karen Rasmusdatter, Hundstrup, 08.10.1733, I-1 ~ Hans Rasmussen Arving er hendes Søster Mette Rasmusdatter ~ Niels Marqvardsen i Hundstrup Maren

Læs mere

Grønholtvej 12 Skovfogeden hus

Grønholtvej 12 Skovfogeden hus Grønholtvej 12 Skovfogeden hus Matrikelnummer Matr.nr. 10 a, tidligere hus no 1, nr. 21, se Stendalhus, arvefæste. Ejendommen er på 11910m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde lyst den 30.8.1983

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

No. 79. : Anne Christensdatter.

No. 79. : Anne Christensdatter. No. 79 Anne Christensdatter Anne Christensdatter Forældre Børn : nr. 158 Christen Mortensen og nr. 159 Anna Christensdatter : Mette Kirstine Christensen (39), Ane Cathrine Christensen, Maren Christensen

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f,

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f, Skree Sagaen Herefter Sagaen om Maren Jespersen Stensberg f. 1862 i Skree (min Farmor) Hun blev gift med farfar Jens Christensen Stensberg i Ørre kirke 27. nov. 1883 Hendes forældre var Niels Jespersen

Læs mere

Jørgen Thorvald Jensen

Jørgen Thorvald Jensen Jørgen Thorvald Jensen I Uffe Jensens erindringer kan bl.a. læses: Forældre: Jens Peter Jensen og Anne Jørgensdatter *23.02.1880(31) Fastrup, Gjellerup FT1890 Bor hos forældrene i Fastrup K01.04.1894(121)

Læs mere

Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a.

Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a. Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a. (E-R) 1779 Søndag den 18 Juli KNUD døbt, Mads Ottesens liden Søn i Errindlev, båren af Mads Dues Hustru ibid: Faddere: Rasmus Marqvorsen i Errindlev, Hans Krog

Læs mere

Artikelarkiv Arvesølv 2011

Artikelarkiv Arvesølv 2011 Artikelarkiv Arvesølv 2011 Lillesø-slægten fra Munkebo af Egon Lillesø Egon Lillesø, f. 1932 i Munkebo, er den ældste nulevende (på sværdsiden ) med navnet Lillesø. Her fortæller han historien om Lillesø-navnet

Læs mere

Andelsbevægelsen på Drejø.

Andelsbevægelsen på Drejø. Andelsbevægelsen på Drejø. Af Drejø Sogns LokalArkiv. 2013 Andelsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de forskellige danske økonomiske foreninger, der drives efter andelsprincipperne. Det betyder i almindelighed,

Læs mere

Optegnelse på. Antal fam. Navn Husstandsrelation Alder Ægtestand Erhverv I alt

Optegnelse på. Antal fam. Navn Husstandsrelation Alder Ægtestand Erhverv I alt Optegnelse på Folketallet i Thurø sogn under Nyborg Amt, således som det var den 1. juli 1787, tilligemed forklaring om enhver persons stand, embede og næringsvej m.v. Thurø by Antal fam. Navn Husstandsrelation

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer Grønholtvej 21 Kollerisgård Matrikelnummer Matr. Nr. 5a, og 31 Grønholt by, Grønholt sogn. Gården var oprindelig gård nr. 9. Matr.nr. 5 a er på 273.316 m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde

Læs mere

Side Spalte Afsnit Linje Tekst

Side Spalte Afsnit Linje Tekst Side Spalte Afsnit Linje Tekst Forklaring 5 v 1 5 Viggos hus Dybvigvej 40 5 Morten Hansens hus Dybvigvej 51 9 Maskinfabrik Dybvigvej 45 h 3 2 Kaj Nielsens forretning Dybvigvej 41 8 h 1 4 Ejler Kulles hus

Læs mere

Bøssehøjgård, arvefæstegård

Bøssehøjgård, arvefæstegård 82 Bøssehøjgård, arvefæstegård Matrikelnummer: Matr.nr. Oprindelig nr. 8, nu 7c og 8 a Lønholt by, Grønholt Matr.nr. 8a er på 12.702 m2, heraf vej 843 m2 matr.nr. 7c er på 46.313 m2, her af vej 792 m2

Læs mere

Aner til Karen Jensen

Aner til Karen Jensen 1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.

Læs mere

Vores oldemor (Sidse Kirstine Hansen) og oldefar (Hans Peter Hansen) i Mandemark ved Busenevej 12. Billedet skønnes at være fra ca

Vores oldemor (Sidse Kirstine Hansen) og oldefar (Hans Peter Hansen) i Mandemark ved Busenevej 12. Billedet skønnes at være fra ca Vores oldemor (Sidse Kirstine Hansen) og oldefar (Hans Peter Hansen) i Mandemark ved Busenevej 12. Billedet skønnes at være fra ca. 1925. Vores Mormor (Annette Sofie Hansen (født Rasmussen)) og morfar

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Anna Kirstine Mathiesen, født Carlsen Født 10. december 1889 i Høve. Død 5. november 1970 i Odense.

Anna Kirstine Mathiesen, født Carlsen Født 10. december 1889 i Høve. Død 5. november 1970 i Odense. Anna Kirstine Mathiesen, født Carlsen Født 10. december 1889 i Høve. Død 5. november 1970 i Odense. Gift med Axel Christian Mathiesen 20/10-1912, Børn: Inger Mathiesen, Født 11/11-1911 (Id 3) Ellen Mathiesen.

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Viet den 2. aug. 1754. Christen Petersen * 1725, søn af Peter Hansen og Anna Christensdatter Margrethe Hansdatter. 1. Jørgen Christensen * dec. 1754, død nov. 1755.

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Forfædre til Carl August Hansen

Forfædre til Carl August Hansen Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Hus - Nr Egedevej 124

Hus - Nr Egedevej 124 Hus - Nr. 11 - Egedevej 124 Ejendom Matr.nr. Parcelhus 11 og 3-c, Frenderup By Areal Matr.nr. 11 = 610 m 2 Matr.nr. 3-c = 682 m 2 Noter Indtil 1904 lejehus/fæstehus under Jomfruens Egede Gods Bygninger

Læs mere

Grønholtvej 49, Vågemosegård

Grønholtvej 49, Vågemosegård Grønholtvej 49, Vågemosegård Matrikelnumre: Matr.nr. 6, nu 6 a og 8 Lønholt by, Grønholt sogn, som er på 19.6222 m2. Der er tale om en firlænget gård, hvor dele af bygningerne til landbrugsproduktion er

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter

Læs mere

Errindlevgård Egelundvej Nr.11. Errindlev Matr.10.

Errindlevgård Egelundvej Nr.11. Errindlev Matr.10. Errindlevgård Egelundvej Nr.11. Errindlev Matr.10. (E-H) (E-HA) 1772 Fredagen den 18 December Trol: Ungkarl, Peder Hansen og Kirsten Ottesdatter, Errindlev Sponsorer: Lars Pedersen ibid: og Hans Kruse

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Matrikel nr. 12a Lønholt by, Grønholt sogn, nu 12 a Lønholt by, Grønholt sogn, Oprindeligt nummer var 2.

Matrikel nr. 12a Lønholt by, Grønholt sogn, nu 12 a Lønholt by, Grønholt sogn, Oprindeligt nummer var 2. Oldvejen 7 Marsletgård, arvefæstegård Matrikelnummer: Matrikel nr. 12a Lønholt by, Grønholt sogn, nu 12 a Lønholt by, Grønholt sogn, Oprindeligt nummer var 2. Matr. 2a er på 207.471 m², heraf vej 1.352

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Risagervej 2 4a 1878

Risagervej 2 4a 1878 Risagervej Risagervej 1 3f 1858 1858 Niels Johannes Holm Ellen Kirstine Aagaard 1868 Ellen Kirstine Aagaard, enke 1876 Johanne Kathrine Holm, syerske, ugift 1926 Anna Kirstine Holm 1943 Marius Mortensen,

Læs mere