FORBUND. Ulighed blandt ældre. FOAs forslag til at skabe mere lighed blandt ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORBUND. Ulighed blandt ældre. FOAs forslag til at skabe mere lighed blandt ældre"

Transkript

1 FORBUND Ulighed blandt ældre FOAs forslag til at skabe mere lighed blandt ældre

2 Indhold Forord 3 FOAs anbefalinger til en bedre ældrepleje 4 Livsvilkår blandt ældre 7 Uligheden øges 8 Rehabilitering 9 De demente 10 Ældre medicinske patienter 12 Kost og ernæring 14 Madordninger til ældre 14 Medicin 16 De frivillige 17 Tandpleje 19 Digitalisering og ældre 21 Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Redaktion: Kasper Manniche, Klaus Lange, Ulla Rosenkvist og Mie Andersen Foto: Colourbox og Niels Åge Skovbo (s. 19) Layout: Maja Honoré Produktion: Pjec1heden og FOAs trykkeri

3 ULIGHED BLANDT ÆLDRE FOA 3 Forord Decideret fattigdom blandt ældre ses heldigvis sjældent i Danmark. Men der er desværre stor ulighed mellem forskellige grupper af ældre. Det kommer til udtryk ved, at der er forskellig adgang til behandling, pleje og omsorg. Uligheden har store konsekvenser for svage ældres dagligdag og for deres velfærd. At uligheden er i hastig stigning blandt ældre, gør det endnu vigtigere, at vi også tager fat på problemerne. Formelt er der lige adgang til velfærdsgoder i Danmark, men virkeligheden er en helt anden. Økonomi, uddannelse og netværk hænger fundamentalt sammen med dine chancer for at få en god alderdom. Ældre, der ikke har et stærkt og veluddannet netværk til at sørge for dem, får målbart mindre hjælp end ældre, der har ressourcestærke børn og venner. Uligheden gør sig også gældende på social- og sundhedsområdet. Det gælder fx i forhold til lægebesøg, hjemmehjælp og pleje. Som samfund står vi over for en kæmpe udfordring på demensområdet. Et stigende antal af danskere forventes at blive ramt af demens. Udfordringerne gælder også pårørende og eksempelvis indretning af egnede plejehjemsboliger. Svage og ensomme ældre har risiko for at blive underernærede. Mange men særligt svage ældre har fået svært ved at begå sig på de offentlige hjemmesider i takt med digitaliseringen. FOAs medlemmer er blandt de faggrupper, der dagligt kan konstatere ulighedskløften på ældreområdet. De arbejder blandt andet i hjemmeplejen og på plejecentrene og oplever uligheden hver dag. Her er vores bud på, hvad der skal til, for at bekæmpe det voksende problem. Venlig hilsen Karen Stæhr, formand for Socialog Sundhedssektoren

4 4 FOA ULIGHED BLANDT ÆLDRE FOAs anbefalinger til en bedre ældrepleje 23 bud på mere lighed blandt ældre. Livsvilkår blandt ældre Hver kommune skal have en værdighedspolitik. Det vil skabe bedre fokus på den enkelte borgers ønsker og behov og modarbejde ulighed. Der skal holdes skarpt fokus på, om kommunerne bruger rehabilitering som nedskæringsmetode, der efterlader sårbare ældre i ensomhed. Når en borger visiteres til hjælp, skal der være et særligt fokus på borgerens sociale situation, så ensomhedens konsekvenser kan modvirkes. De demente Der skal udarbejdes en national handlingsplan i forhold til demens, der baserer sig på en koordineret indsats og prioriterer demens, som en kritisk sygdom. Der skal afsættes flere penge og ressourcer til forebyggelse, behandling, pleje og omsorg af de demente. FOA arbejder med demens i Demensalliancen. Alliancen har en række forslag til at skabe et bedre liv for demente og deres pårørende: Bedre sygdomsforløb for personer med demens. Bedre støtte til demenspatienter og pårørende. Flere demensindrettede boliger. Kompetenceløft til personaler. Mere oplysning, forskning og forebyggelse.

5 ULIGHED BLANDT ÆLDRE FOA 5 Ældre medicinske patienter Der skal laves en ny handleplan for den ældre medicinske patient. Vi er ikke i mål endnu, og der kommer flere ældre medicinske patienter i de kommende årtier. Fokus skal rettes mod de særligt sårbare grupper. Eksempelvis de ensomme ældre medicinske patienter. Vi skal have et styrket fokus på tidlig opsporing og styrket samarbejde på tværs af sektorer fx mellem sygehus og hjemmepleje. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig støtte og behandling i kommunerne til ældre medicinske patienter blandt andet gennem kompetenceudvikling af medarbejderne. Kost og ernæring Vi skal løbende holde øje med kvaliteten af maden til ældre. Prisen for ældres mad skal sættes ned, da de fleste kommuner nu ligger tæt på det maksimale loft for betaling. Medicin Tilskuddet til medicin skal gives jævnt hen over året og ikke som i dag stiger hen over året. Vi skal tilbyde svage ældre, der modtager medicin, en gennemgang af deres medicin og hjælp til at korrekt brug af medicin. Medicingennemgangen skal ske i samarbejde mellem ældreplejen, lægerne og apotekerne. De frivillige Der skal skelnes skarpt mellem visiterede ydelser og ikke-visiterede ydelser til de ældre. Det er afgørende, at de frivillige tilfører noget ekstra. På de enkelte arbejdspladser skal der laves retningslinjer for brug af frivillige og for samarbejdet med de frivillige. Der skal laves en indsats for at frivillige også er noget for de ensomme og svageste ældre. Der skal udvikles modeller, projekter og indsatser, der eksperimenter med dette felt.

6 6 FOA ULIGHED BLANDT ÆLDRE Tandpleje Det skal være lettere at komme til tandlæge. Det betyder ret til ledsagelse og ret til befordring til tandlæge eller omsorgstandpleje. Digitalisering og ældre Der skal indføres en mulighed for at få visiteret hjælp til at håndtere digitaliseringen i hverdagen. Plejehjemsbeboere skal have ret til individuel tand- og mundplejeplan. Personalet på plejecentre skal have kompetence til enkel tandpleje, og der skal knyttes tandfagligt personale til plejecentrene til tidlig opsporing hos de ældre og til læring i hverdagen for medarbejderne. Tandsundhed skal indgå i de forebyggende hjemmebesøg via medicinske afdelinger og i den almindelige visitation af hjemmehjælpsmodtagere.

7 ULIGHED BLANDT ÆLDRE FOA 7 Livsvilkår blandt ældre Der er en stigende ulighed blandt ældre, og der er langt fra top til bund. Både i forhold til penge og mulighed for hjælp. Der er ikke mange ældre danskere, der lever under fattigdomsgrænsen. Det sørger bl.a. folkepensionen og ældrechecken for. Til gengæld er der en stigende økonomisk ulighed blandt ældre, og det skyldes især meget store forskelle i pensionsopsparingerne. Figur 1: Fordeling af 10 års pensionsopsparing for den årgang, der var fyldt 40 år i % 83 % Kilde: Opsparing i perioden Danmarks Statistik og ATP Halvdel, der indbetaler mindst Halvdel, der indbetaler mest I 2010 dokumenterede AE, at formuerne blandt pensionisterne er skævt fordelt. Hvis man indregner de forbrugsmuligheder, som formuerne Tabel 1: Indkomstfordeling blandt pensionister, 2010 Disponibel indkomst Nettoformue 10 pct. fattigste pct pct pct pct pct pct pct pct pct. rigeste Gennemsnit Pensionister er afgrænset ved alle personer over 65 år. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag

8 8 FOA ULIGHED BLANDT ÆLDRE giver, så er uligheden blandt pensionister markant større end blandt erhvervsaktive danskere. Faktisk er det sådan, at de 10 procent rigeste pensionister i 2010 havde 4 gange større indkomster end de 10 procent fattigste. Og deres formue var 20 gange større. Og mens de fattigste 10 procent af pensionisterne havde lidt over kroner i disponibel indkomst, havde de rigeste 10 procent i gennemsnit kroner. Hvis vi kigger på formuernes gennemsnitlige størrelser, så var det henholdsvis kroner mod 3,5 millioner kroner for samme grupper. 1 Uligheden øges Opgørelsen fra AE viste også, at uligheden op igennem 00 erne er vokset Citat Navn xxxxxxx Titel xxxxxxxxxxxxx Ældre med velstillede børn får langt mere hjemmehjælp end ældre med børn, der ikke tjener så godt. mere blandt pensionister end blandt nogen andre befolkningsgrupper. Denne ulighed ser ud til at fortsætte med at vokse, viser en undersøgelse fra ATP. Den halvdel af en årgang, der sparer mest op til pension, tegner sig således for hele 83 procent af årgangens samlede pensionsopsparing. Imens står den halvdel, der sparer mindst op, kun for 17 procent af opsparingen. 2 Undersøgelsen fortæller altså, at ældreuligheden vil vokse markant de kommende år. Det kan betyde, at der i fremtiden kommer pres på de ydelser og den service, vi tilbyder ældre. De bedrestillede vil efterspørge mere hjælp, og de vil samtidig få råd til at købe sig til den i modsætning til de svage ældre. Oven i hatten ved vi, at ældre med velstillede børn får langt mere hjemmehjælp end ældre med børn, der ikke tjener så godt. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik: En ældre mand, der bor alene, får i gennemsnit halvanden gang mere hjemmehjælp, hvis hans børn tjener over kroner om året. Hvis børnene tjener under kroner, så modtager han knap det halve antal timer sammenlignet med gennemsnittet. 3 1 Kilde: Stor ulighed blandt pensionister, AE, Kilde: Faktum Nr. 124, ATP, Kilde: Ældre med rige børn får mere hjælp, Danmarks Statistik, 2013

9 ULIGHED BLANDT ÆLDRE FOA 9 Det er naturligvis ikke rimeligt, at hjælpen kommer til dem, der har de mest ressourcestærke børn og kan presse mest på for hjælp. Hjælpen skal også komme de svageste til gavn. Men vi kan konstatere, at netværk i form af pårørende, venner og kontakter har stor indflydelse på den ældres situation. Tendensen gælder begge køn. Kvindelige pensionister med velstillede børn får dobbelt så meget hjælp, som den gennemsnitlige kvindelige modtager af støtte i hjemmet. Mens kvinder, hvis børn tjener under kroner, får en tredjedel under normalniveauet. Rehabilitering Den offentlige debat domineres af et billede af ældre med sund aldring. Vi hører ofte om mennesker, der blot er kommet lidt op i årene og har mindre funktionstab, der kan trænes væk. På hjemmehjælpsområdet har debatten også været stærkt præget af rehabiliteringstankegangen, der handler om at gå fra kompenserende hjælp til trænende hjælp. Ændringerne i hjemmehjælpen og idéen om rehabilitering er i udgangspunktet god og har givet nye muligheder og styrket livskvalitet til mange ældre. Men det er afgørende, at der i udviklingen af ældreområdet tages højde for, at de ældre har meget forskellige behov. Den ældres sociale situation skal medtænkes Fakta Værdighedspolitik FOA arbejder sammen med DSR og Ældresagen om at hver kommune skal have en værdighedspolitik, der forholder sig til 10 elementer, blandt andet en bolig, der passer til den enkeltes behov, mulighed for at komme ud, være velsoigneret, få varieret mad mm. som en vigtig præmis i tildeling af visiteret hjælp. Og så er det vigtigt, at kommunerne ikke i deres iver efter at spare penge tager besparelsen på forkant, når man arbejder med rehabilitering, fordi der ofte vil være brug for andre udgifter til fx opkvalificering mv. Anbefalinger: Livsvilkår blandt ældre Hver kommune skal have en værdighedspolitik. Det vil skabe bedre fokus på den enkelte borgers ønsker og behov og modarbejde ulighed. Der skal holdes skarpt fokus på, om kommunerne bruger rehabilitering som nedskæringsmetode, der efterlader sårbare ældre i ensomhed. Når en borger visiteres til hjælp, skal der være et særligt fokus på borgerens sociale situation, så ensomhedens konsekvenser kan modvirkes.

10 10 FOA ULIGHED BLANDT ÆLDRE De demente I 2040 vil over danskere være ramt af demens, hvis udviklingen fortsætter. Mange mennesker opfatter demens som noget, der indtræffer med alderen. Risikoen for at få demenssygdomme stiger ganske vist, jo ældre man bliver, men demens er ikke en naturlig følge af at blive gammel. Demens skal derfor anerkendes som en kritisk sygdom. Kun på den måde kan vi holde et fokus på den tidlige opsporing, forebyggelse og behandling af demens. For der findes ingen helbredende kur mod demens, men sygdommen kan i et vist omfang forebygges og behandles, så symptomerne mindskes. Demenssygdomme rammer ikke kun personen selv, men i høj grad også de pårørende. De sidder ofte alene med en stor del af plejebyrden. Dertil kommer, at demenssygdomme er præget af tabuisering, og pårørende mangler ofte viden. Omkring halvdelen af befolkningsgruppen med en demenssygdom bor i eget hjem. Enten alene eller sammen med pårørende. Demente, der bor alene, bliver ofte ensomme. Andre forlader deres bolig og kan ikke finde hjem. De bliver først efterlyst, når hjemmeplejen kommer på besøg. Fakta om året Hvert år udvikler ca mennesker en demenssygdom. Der er i dag ca danskere, der lider af en demenssygdom. Det tal forventes at stige til over i Risikoen for at få en demenssygdom stiger med alderen. Kilde: Nationalt Videnscenter For Demens

11 ULIGHED BLANDT ÆLDRE FOA 11 De demente, der bor sammen med pårørende, har også stort brug for omsorg og pleje. Pårørende til demente bruger i gennemsnit 5-7 timer dagligt på pleje og omsorg af den demente. Ofte uden egentlig mulighed for aflastning. Den sidste halvdel af de demente bor i plejeboliger. De har særlige behov i forhold til boligen og udearealernes indretning. Alligevel er kun et fåtal af landets plejehjem indrettet til dementes behov. Knap almene plejeboliger og plejehjemsboliger ud af i alt er indrettet til demente. Det viser kommunernes egne indberetninger til Danmarks Statistik. Det betyder, at op mod demente danskere ikke bor i demensegnede plejeboliger. Derfor har de ikke den optimale pleje og omsorg, som kunne hjælpe dem i hverdagen. Anbefalinger: De demente Der skal udarbejdes en national handlingsplan i forhold til demens, der baserer sig på en koordineret indsats og prioriterer demens, som en kritisk sygdom. Der skal afsættes flere penge og ressourcer til forebyggelse, behandling, pleje og omsorg af de demensramte. FOA arbejder med demens i Demensalliancen. Alliancen har en række forslag til at skabe et bedre liv for demente og deres pårørende: Bedre sygdomsforløb for personer med demens. Bedre støtte til demenspatienter og pårørende. Flere demensindrettede boliger. Kompetenceløft til personaler. Mere oplysning, forskning og forebyggelse.

12 12 FOA ULIGHED BLANDT ÆLDRE Ældre medicinske patienter Ensomhed og mangel på hjælp har stor betydning for de hyppige indlæggelser af de svageste ældre mennesker med medicinsk behov. Vi lever længere, og vi bliver flere ældre. Det betyder også, at der bliver flere ældre medicinske patienter. Den svageste gruppe af de ældre medicinske patienter har såkaldt svær sygdom med flere samtidige sygdomme og nedsat funktionsevnen. De får meget medicin, og deres evne til at drage omsorg for sig selv kan være begrænset. Samtidig har de typisk brug for meget hjælp og støtte fra ældreplejen i deres hverdag. Det er også denne patientgruppe, der hyppigst indlægges på de medicinske afdelinger, hvor de fylder på gangene. De har sygdomme, der ikke kan helbredes og egentlig ikke skal behandles på sygehusene, men varetages i kommunerne. Der er stor social ulighed ved at være svag, ældre patient. Ensomhed og manglende hjælp i hjemmet er nogle af de faktorer, der har indvirkning på antallet af indlæggelser af denne gruppe mennesker. Den nationale handleplan for den ældre medicinske patient udløber i Handleplanen har betydet et stort fokus på ældre medicinske patienter og har søsat en række løsningsforslag. Men der er brug for en fortsat national indsats for patientgruppen, hvis deres vilkår skal forbedres.

13 ULIGHED BLANDT ÆLDRE FOA 13 Anbefalinger: Fakta Enlige er udsatte Ældre der ikke modtager hjemmepleje har omkring dobbelt så mange indlæggelser som ældre, der modtager hjemmepleje. Enlige uden hjemmepleje ligger i snit i sygehussengen i 12,8 dage. Får de hjemmepleje, er det 6,7 dage. Enlige patienter uden hjemmepleje er i snit indlagt 2,5 gange på et år. Har de hjemmepleje, er tallet 1,2. Enlige ældre, der ikke modtager hjemmepleje, er den gruppe af ældre, der har flest sengedage også mere end samlevende, der ikke modtager hjemmepleje. Kilde: Analyse af de medicinske afdelinger, Deloitte 2013, fig. 45. Ældre medicinske patienter Der skal laves en ny handleplan for den ældre medicinske patient. Vi er ikke i mål endnu, og der kommer flere ældre medicinske patienter i de kommende årtier. Fokus skal rettes mod de særligt sårbare grupper. Eksempelvis de ensomme ældre medicinske patienter. Vi skal have et styrket fokus på tidlig opsporing og styrket samarbejde på tværs af sektorer fx mellem sygehus og hjemmepleje. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig støtte og behandling i kommunerne til ældre medicinske patienter blandt andet gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

14 14 FOA ULIGHED BLANDT ÆLDRE Kost og ernæring 6 ud af 10 ældre er i risiko for underernæring. En sund kost er ikke kun vigtig, når man er i voksealderen. Ældre mennesker har i høj grad behov for sund kost. Desværre viser en undersøgelse fra Socialstyrelsen, at op mod 60 procent af de ældre er i risiko for underernæring. Det skyldes enten fysiske skavanker, der gør det svært at tygge og sluge maden, eller at de ældre mangler appetit og derfor kun spiser lidt. Med til det store billede hører, at procent af de ældre, der bor i plejebolig eller modtager hjemmepleje, er undervægtige. 4 Madordninger til ældre Folketinget vedtog i 2009 et prisloft for den månedlige betaling for mad for ældre. I 2015 er loftet på kroner om måneden for mad i plejebolig og på plejehjem. Der er en logisk sammenhæng mellem nærende mad og ældres sundhedstilstand. hvis ældre får ordentlig mad følger det derfor, at færre bliver syge og får brug for fx indlæggelse på et hospital. Da prisloftet blev indført lå 54 ud af landets 98 kommuner på loftet eller tæt på. I dag er det 74 kommuner, der kører helt op til loftet eller tæt på. 5 4 Kilde: National handleplan For Måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og Plejebolig, Socialstyrelsen, Prisloftet følger satsreguleringsprocenten og opgørelsen indeholder dem, der lå på loftet eller 100 kr. derfra. Kilde: Jyllands-Posten, 18. okt. 2014

15 ULIGHED BLANDT ÆLDRE FOA 15 Nogle kommuner har sat prisen op med cirka 20 procent fra 2010 til I gennemsnit har stigningen været 9 procent. Der har løbende været kritik af den mad, de ældre får. Vi må forvente, at stort set samtlige kommuner inden for få år vil lægge sig helt op til prisloftet. Tabel 2: De 5 kommuner, som har sat prisen mest op % Brønderslev % Rødovre 2.737, % Hvidovre % Glostrup 2.585, % Læsø % Gns alle kommuner % Man bør derfor diskutere om kvaliteten af de ældres mad står mål med prisen. På samme måde bør man diskutere, om loftet skal sættes ned, da der ikke længere er tale om et decideret loft, men blot en pris, der gælder hele landet. Tabel 3: De 5 kommuner, som har sat prisen mindst op % Kalundborg % Lemvig % Holstebro % Jammerbugt % Randers % Gns alle kommuner % Kilde: Noegletal.dk. Løbende priser. 94 kommuner i 2010 og 97 kommuner i 2014 Anbefalinger: Kost og ernæring Vi skal løbende holde øje med kvaliteten af maden til ældre. Prisen for ældres mad skal sættes ned, da de fleste kommuner nu ligger tæt på det maksimale loft for betaling.

16 16 FOA ULIGHED BLANDT ÆLDRE Medicin Lavindkomstgrupper har ikke råd til at købe medicin først på tilskudsåret. Anbefalinger: Medicin Tilskuddet til medicin skal gives jævnt hen over året og ikke som i dag stige hen over året. Vi skal tilbyde svage ældre, der modtager medicin, en gennemgang af deres medicin og hjælp til korrekt brug af medicin. Medicingennemgangen skal ske i samarbejde mellem ældreplejen, lægerne og apotekerne. Tilskuddet til den receptpligtige medicin stiger, jo mere man køber. Sådan er systemet skruet sammen i Danmark. Først på tilskudsåret skal man betale hele beløbet selv. Sidst på tilskudsåret får man tilskud til en større del af udgiften. Det giver problemer først på tilskudsåret for de mennesker, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Apotekerforeningen har dokumenteret, at 30 procent af førtidspensionisterne og de arbejdsløse har udskudt at hente medicin af økonomiske grunde. Og jo lavere indkomst, folk har, jo større er andelen af borgere, der har undladt at hente receptmedicin. 6 6 Ulighed i medicin, Apotekerforeningen, 2013 Folk, der har en lav indkomst, har så mulighed for at få et større tilskud til medicinen. Desværre er systemet, man skal søge i, en kompliceret affære. Både ældre og yngre danskere kommer til at tage medicin forkert. Men det er især udsatte mennesker, der oplever problemer med medicinen. De kan eksempelvis komme til at tage medicinen uregelmæssigt eller i forkerte mængder. Derfor har de brug for hjælp. I en ny undersøgelse blandt 348 ansatte i hjemmeplejen svarer knap hver 3., at de fra tid til anden oplever ældre, der undlader at købe deres medicin, fordi de ikke har råd.

17 ULIGHED BLANDT ÆLDRE FOA 17 De frivillige De svageste borgere må ikke blive dem, der ser mindst til de frivillige. Fakta Så meget fylder frivillige Frivilligt arbejde forekommer oftest i Social og Sundhedssektoren, hvor over halvdelen af FOAs medlemmer har frivillige på deres arbejdsplads. På plejehjem og plejecentre, er det sådan, at 8 ud af 10 (77 %) har frivillige på deres arbejdsplads. Kilde: FOAs medlemsundersøgelse om frivillige, januar 2015 De frivillige er en vigtig ressource på ældreområdet, hvor de varetager en lang række sociale funktioner og praktiske opgaver. På ældreområdet kommer de frivillige især på plejecentre, hvor de har mulighed for at indgå i et større fællesskab omkring plejecentrets beboere. Det er et fællesskab, hvor de frivillige også har sociale relationer med andre frivillige. Men det er knap så attraktivt for de frivillige at komme hos de ensomme hjemmeboende ældre, der også har et stort behov for at have sociale relationer. I FOA er vi bekymrede for de ensomme ældre og tendensen til, at det er de spændende borgere, der får størst glæde af de frivillige. De svage, de demente, de psykisk syge ældre er ikke på samme

18 18 FOA ULIGHED BLANDT ÆLDRE vis i stand til at give de frivillige det samme. Vi er også bekymrede for, at der ikke er klare grænser for, hvad de frivillige bidrager med og hvilke opgaver, der varetages af de ansatte. Anbefalinger: De frivillige Der skal skelnes skarpt mellem visiterede ydelser og ikke-visiterede ydelser til de ældre. Det er afgørende, at de frivillige tilfører noget ekstra. På de enkelte arbejdspladser skal der laves retningslinjer for brug af frivillige og for samarbejdet med de frivillige. Der skal laves en indsats for at frivillige også er noget for de ensomme og svageste ældre. Der skal udvikles modeller, projekter og indsatser, der eksperimenter med dette felt. Fakta Frivillige løser flere opgaver end tidligere Hvert tredje medlem fra Social- og Sundhedssektoren svarer, at de frivillige løser flere opgaver nu end for 2 år siden. Det frivillige arbejde forbedrer borgernes hverdag. Knap 8 ud af 10 FOA-medlemmer, der arbejder på plejehjem, svarer, at at det frivillige arbejde i høj eller nogen grad forbedrer borgernes hverdag. De frivillige hjælper til med socialt samvær, medhjælp ved sociale arrangementer og udflugter og gåture, køreture med borgere i kørestol, cykelture og lignende. Kilde: FOAs medlemsundersøgelse om frivillige, januar 2015

19 ULIGHED BLANDT ÆLDRE FOA 19 Tandpleje Mange ældre har dårlige tænder. Det er værst i gruppen af svage ældre. For blot et årti siden havde størstedelen af de ældre gebis, og tandplejeopgaven var væsentlig anderledes. I dag er ældres tandsundhed en mere omfattende og kompleks opgave, fordi flere ældre har deres egne tænder i alderdommen. Desværre har mange en dårlig tandsundhed med gener fra munden og huller i tænderne, hvilket påvirker deres livskvalitet. Endvidere kan en dårlig mundhygiejne være årsag til udvikling af mange og livstruende sygdomme. Der er gennem hele livet en stor ulighed i, hvem der kommer regelmæssigt til tandlægen. Det er oftest de økonomisk bedst stillede, der har benyttet sig af denne mulighed. Med andre ord er tandsundheden værst for de grupper, der er dårligst stillet økonomisk.

20 20 FOA ULIGHED BLANDT ÆLDRE Ældre, der ikke længere selv har kræfter eller finmotorik i behold, er afhængig af andres daglige hjælp til at få børstet tænder og varetaget mundhygiejne. Fakta 150 dødsfald om året Mangelfuld mundhygiejne er sat i forbindelse med udvikling af hjerte-kar-sygdomme Ved manglende mundhygiejne kan bakterier vandre fra mund til luftveje og resultere i lungebetændelser. Disse lungebetændelser er årsag til indlæggelser om året og er årsag til et sted omkring 150 dødsfald. Kilde: Børge Hede, overtandlæge i Københavns Kommune, 2013 Men der er også andre eksisterende ulige forhold. Selv om det er muligt for de svageste ældre at benytte omsorgstandplejen, så er det kun 62 procent af målgruppen, der gør det. Det kan skyldes, at fokus ikke er godt nok, så det ikke lykkes ikke at få øje på alle borgerne i målgruppen, eller at der er andre barrierer for, at de svage ældre borgere kan komme afsted til omsorgstandplejen. Anbefalinger: Tandpleje Det skal være lettere at komme til tandlæge. Det betyder ret til ledsagelse og ret til befordring til tandlæge eller omsorgstandpleje. Plejehjemsbeboere skal have ret til individuel tand- og mundplejeplan. Personalet på plejecentre skal have kompetence til enkel tandpleje, og der skal knyttes tandfagligt personale til plejecentrene til tidlig opsporing hos de ældre og til læring i hverdagen for medarbejderne. Tandsundhed skal indgå i de forebyggende hjemmebesøg via medicinske afdelinger og i den almindelige visitation af hjemmehjælpsmodtagere.

21 ULIGHED BLANDT ÆLDRE FOA 21 Digitalisering og ældre Særligt ældre med kort eller ingen uddannelse kan have svært ved at begå sig i en digitaliseret hverdag. Vi skal klare flere og flere ting over internettet og computeren. Det stiller større krav til alle borgere om, at de skal kunne klare sig i en digitaliseret hverdag. Hvis man ikke kan følge med i udviklingen, risikerer man som borger at gå glip af vigtige informationer. Man risikerer også at blive afskåret fra muligheder og tilbud, der kræver, at man kan begå sig i den digitale hverdag. Børn starter i dag med brug af digitale medier fra de er helt små. Eleverne i skolerne afleverer opgaver og projekter elektronisk. En meget stor del af voksne bruger forskellige former for digitale medier i deres arbejde og i deres daglige gøremål. For de ældre ser billedet noget anderledes ud. Digitaliseringen er kommet sent i deres liv og kun en lille del er vænnet til at bruge digitale løsninger. Undersøgelser viser en sammenhæng mellem uddannelse og brug af internettet. Jo længere uddannelse, des mere bruger de ældre nettet. Jo kortere uddannelse, des mindre bruger de nettet. Dermed er der en skævhed i de ældres muligheder for at få information og bruge deres muligheder. Siden 2014 har alle som udgangspunkt modtaget post fra det offentlige digitalt. Men man har fået mulighed for at blive fritaget, hvis man ikke har adgang til en computer derhjemme. Cirka en halv million danskere var fra ordningens start fritaget for at modtage digital post. I 2013 viste en undersøgelse fra Teknologisk Institut, at 20 procent af de ældre oplever et behov for

22 22 FOA ULIGHED BLANDT ÆLDRE hjælp fra det offentlige til digital post, samt brug af offentlige myndigheders hjemmesider som SKAT og Borger.dk. Undersøgelsen fra Teknologisk Institut viser også, at de ældre er bekymrede for at blive afskåret fra en lang række af de helt basale muligheder, som nu er blevet digitaliseret. Tabel 4: Sådan ser de ældres bekymring ud i forhold til at: Få rådgivning og vejledning fra det offentlige 33 % Få fradrag og tilskud 24 % Kunne bestille tid hos lægen og på hospitalet 28 % Kunne få pleje og omsorg fra hjemmeplejen/hjemmesygeplejersken o.lign. 25 % Kilde: Teknologisk Institut tabellen summerer ikke til 100 %, da der har været mulighed for at give flere svar. Anbefalinger: Digitalisering og ældre Der skal indføres en mulighed for at få visiteret hjælp til at håndtere digitaliseringen i hverdagen.

23

24 JUNI 2015 Ulighed blandt ældre i Danmark FOAs forslag til at skabe mere lighed blandt ældre Der er stor ulighed mellem ældre i Danmark. Nogle har gode økonomiske vilkår, netværk og pårørende. Andre har ingenting. Den sidste gruppe de sårbare ældre får mindst hjælp, bliver hyppigere genindlagt og har de største udfordringer i forhold til fx medicin. FOAs medlemmer er hver dag i kontakt med ældre, og vi ønsker at være med til at rette op på uligheden i Danmark. Derfor er her en række konkrete forslag til at gøre noget ved et voksende problem, nemlig uligheden på ældreområdet. FOA Staunings Plads København V Tlf: FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet for bedre løn- og arbejdsforhold til vore medlemmer. Hovedopgaven er at indgå overenskomster, som sikrer en god løn samt moderne og ordnede arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid, din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for uddannelse. Vores opgave i FOA er at slås for din tryghed. Ved at stå sammen i FOA, står hvert enkelt medlem meget stærkere. Og med den fælles styrke optræder vi slagkraftigt.

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Hvidovre Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 8.880.000 kr. Tilskud

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sorø Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 5.700.000 kr. Tilskud

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne

Læs mere

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen. Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv Værdighedspolitik 2016 Visionen i politik for seniorliv Et aktivt, værdigt, meningsfyldt og trygt seniorliv. Et værdigt liv er altså et af de fem pejlemærker i Varde Kommunes politik for seniorliv. Ny

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Borgere med demens NOTAT

Borgere med demens NOTAT Borgere med demens I Handleplan for Ældre 2011-2015 præsenteres seks temaer, som alle skal understøtte den overordnende vision for ældreområdet om et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar.

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter Social- og sundhedspersonale uden grunduddannelse FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Når socialt udsatte bliver gamle

Når socialt udsatte bliver gamle Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt

Læs mere

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter Social- og sundhedspersonale uden grunduddannelse FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Assens Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 8.832.000 kr. Tilskud bedre

Læs mere

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune

Læs mere

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Værdighedspolitik. Proces FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019. Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Favrskov Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 8.004.000 kr. Tilskud bedre

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019. Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Tilskud en værdig ældrepleje 2019: Tilskud bedre bemanding i ældreplejen

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 FORORD Hjørring Kommunes Værdighedspolitik 2019-2022 henvender sig til dig, der arbejder med ældrepleje i Hjørring Kommune, samt dig der er interesseret i, hvordan vi i Hjørring

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Albertslund Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4.356.000 Tilskud bedre

Læs mere

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK HØRINGSUDKAST VÆRDIGHEDSPOLITIK // 3 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I KØBENHAVN I 2016 skal kommunalbestyrelsen i hver kommune vedtage en værdighedspolitik, der som minimum skal

Læs mere

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet Det gode liv for ældre Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet 2 Forord At formulere en ny politik er en vigtig opgave, som hver gang kræver stor omhu og omtanke. Det er også tilfældet med

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2018-2022 Ingen står alene med Demens Indledning Demens er en sygdom, der rammer mange mennesker, og som forandre os og vores adfærd rigtigt meget. Derfor påvirker det ikke kun den demente,

Læs mere

HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?

HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? KL S DEBATOPLÆG OM ET GODT ÆLDRELIV MARTS 2019 DEBATOPLÆG HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? SAMLING AF DEBATSPØRGSMÅL 2 Forord KL 1. udgave, 1. oplag 2019 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk:

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og Sundhedssektoren FOA er dit sikkerhedsnet. FOA forhandler

Læs mere

OCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

OCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand OCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca.

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Assens Kommune. Tilskud 2018:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Assens Kommune. Tilskud 2018: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018 Kommune: Assens Kommune Tilskud 2018: Tabel 1. Budget for 2018 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet 2.116.00

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed September 2016 Baggrund for projektet: Mange ældre på landets plejecentre oplever et markant fald i tandsundheden, når de ikke længere selv evner

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Plejehjemsoversigten med og især uden demens

Plejehjemsoversigten med og især uden demens Maj 2019 Plejehjemsoversigten med og især uden demens Notat om oplysninger på plejehjemsoversigten.dk om demens på 921 plejehjem i Danmark Plejehjemsoversigten er oprettet ved lov og skal ifølge Ældreministeren:

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse

Læs mere

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017 Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere

Læs mere

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017 Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Social- og Sundhedsudvalget, november 2017 Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Den Nationale Demenshandlingsplan

Læs mere

Velkommen - Program. Kl Velkommen Kaffe, the og brød Kl Guidede ture rundt i huset se din gruppe på dit navneskilt

Velkommen - Program. Kl Velkommen Kaffe, the og brød Kl Guidede ture rundt i huset se din gruppe på dit navneskilt Velkommen - Program Kl. 11.00 Velkommen Kaffe, the og brød Kl. 12.00 Guidede ture rundt i huset se din gruppe på dit navneskilt Kl. 13.00 Frokost Buffet i cafe området Husk din tur-pose til hjemturen!

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Stevns kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4,98 mio. kr. Tilskud

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Et stærkt og nært sundhedsvæsen

Et stærkt og nært sundhedsvæsen SOCIAL-SUNDHED Et stærkt og nært sundhedsvæsen FOAs 10 bud Indhold Hvordan bliver det nære sundhedsvæsen bedre? 3 Medarbejderne er klar til nye opgaver 4 Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Redaktion: Mie

Læs mere

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Værdighed Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Det handler om respekt At være afhængig af hjælp, fordi man er

Læs mere

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre Vision ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar Forord Med Handleplan for Ældre 2011 2015 ønsker Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget at beskrive rammerne omkring opgaverne på Ældreområdet

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Modernisering af omsorgstandplejen. Velfærdsudvalget den 20. april 2017

Modernisering af omsorgstandplejen. Velfærdsudvalget den 20. april 2017 Modernisering af omsorgstandplejen Velfærdsudvalget den 20. april 2017 Albertslund Kommunale Tandpleje Børne og ungetandplejen 6.300 børn og unge fra 0-18 år Tandreguleringen Fælleskommunalt 60 selskab

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen

VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen 2019-2022 Pårørende En værdig død Livskvalitet VÆRDIGHED Mad og ernæring Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Selvbestemmelse Sagsnr. 00.15.00-A00.74-18 September

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 195.000 medlemmer

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

2016 Værdighedspolitik

2016 Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2016 Et værdigt liv Alle borgere i Glostrup kommune skal have mulighed for at leve et værdigt liv. Også når de bliver ældre og kommer i folkepensionsalderen. Den

Læs mere

Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed

Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder voksen og sundhed 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER... 6 FOREBYGGELSE, MESTRING OG

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

FORORD. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte de fem områder: Livskvalitet

FORORD. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte de fem områder: Livskvalitet VÆRDIGHEDS- POLITIK FORORD Folketinget har vedtaget en lov, der forpligter kommunalbestyrelsen til at vedtage og offentliggøre en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Loven trådte i kraft den

Læs mere

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015 Vision Forord og indledning ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar side Handleplan for Ældre 2011 2015 Rammerne for Handleplan for Ældre 2011-2015 Antal plejeboliger og placering Ældreboliger

Læs mere

Nedsæt tempoet, når I gør rent

Nedsæt tempoet, når I gør rent KOST-SERVICE Nedsæt tempoet, når I gør rent Et TR-/AMR-værktøj til dig og din arbejdsplads Helbred og arbejde i højt tempo Personer, som arbejder med rengøring, er på benene stort set hele dagen. Samtidig

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, august 2018

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, august 2018 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, august 2018 AUGUST 2018 Aktuel Ældrepolitik, august 2018 Side 2 af 6 Afskaffelse af krav om en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Livskvalitet og helbred i plejehjem

Livskvalitet og helbred i plejehjem Livskvalitet og helbred i plejehjem v. adm. direktør Bjarne Hastrup, Ældre Sagen, formand for Ældrekommissionen 05-11-2012 1Ældre Sagen PowerPoint eksempel Facts om Ældrekommissionen Kommissionen blev

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 FORORD Værdighedspolitikken skal tydeliggøre, hvad værdierne og den fælles retning er for plejen af ældre i Hjørring Kommune. Det gør den ved at beskrive de overordnede værdier

Læs mere

Ældrepolitikken udkast

Ældrepolitikken udkast Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018 Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018 Foreløbig redegørelse tilpasses til ansøgningsskema for 2018, når dette foreligger. Kommune: Frederikssund Kommune

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere