Standardisering af vejlængder

Transkript

1 Dato 16. december 2015 Sagsbehandler Marie Lanng Pallisgaard Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/5 Standardisering af vejlængder Definition af vejlængder Et par indledende definitioner af begreber, som ligger til grund for dette notats definitioner af vejlængder, er: Færdselsareal Vejnettet Vejstrækning Et geografisk areal, som er udlagt til færdselsareal for motoriseret, gående, cyklende eller ridende færdsel. Den samlede mængde af færdselsarealer i Danmark. Med til vejnettet regnes også GeoDanmark s "stiforbindelser", som sikrer et logisk sammenhængende netværk. Delmængde af vejnettet, som kan befærdes lineært. En vejstrækning kan specificeres ved hjælp en eller flere (evt. dele af) vejreferencelinjer eller administrative vejlinjer. Bemærk, at vej i ovennævnte definitioner dækker over både vej, sti og arealer (pladser mv.). En plads kan indgå i en (lineær) vejstrækning, hvis man kan køre ind på den et sted og forlade den et andet. Begrebet Vejlængde kan nu defineres som: Længden af en nærmere specificeret vejstrækning. Som varianter af Vejlængde findes: Geografisk vejlængde. Registreret vejlængde. Geografisk vejlængde Den geografiske vejlængde defineres som: Længden af en vejstrækning jf. de for strækningen fastlagte vejreferencelinjer i Vejreferencedatabasen (VRD). Vejreferencelinjernes længde defineres via deres mapning til objekter af typen VEJMIDTE / SYSTEMLINJE i GeoDanmark. Længden opgøres som den samlede længde af de koordinatmæssige afstande, de refererede GeoDanmark objekters linjestykker beskriver. Hvis et GeoDanmark objekt kun indgår delvist i den pågældende vejstrækning, medtages længden af objektet tilsvarende delvist. Den geografiske vejlængde følger dermed registreringsprincipperne for vejmidter i GeoDanmark. Således beregnes den geografiske vejlængde fra centrum af kryds til centrum af kryds, også ved T- kryds. Ved ramper følger den geografiske vejlængde ligeledes den måde, ramperne er digitaliseret på i GeoDanmark. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 I GeoDanmark specifikationen findes attributten FIKTIV, som defineres således: En VEJMIDTE er fiktiv, dvs. den repræsenterer en tænkt forlængelse af en VEJMIDTE f.eks. fra vejkant i enden af en blind vej og ind over fortov til vejskel for at kunne anvende den samlede vejmidte til vejadministration i hele vejens længde. Strækninger markeret med FIKTIV i GeoDanmark indgår i vejreferencelinjer på linje med andre strækninger. De vil derfor tælle med i den geografiske vejlængde. Da GeoDanmark objekter registreres i 3D, vil den geografiske vejlængde afspejle dette, og den vil derfor være synonym med den trafikale afstand. INSPIRE skriver ikke noget direkte om vejlængder, ud over at der generelt anvendes linear referencing og at positionerne (fromposition, toposition og offset) angives med datatypen Length langs kurven i linkets retning. INSPIRE bruger begrebet distance om afstande mellem positioner. INSPIRE s længdebegreb svarer til den ovenfor definerede geografiske vejlængde. Registreret vejlængde Den registrerede vejlængde defineres som: Længde af en vejstrækning jf. vejmyndighedernes registrering. Vejstrækninger med AdmVejlinjeType= Fiktiv sættes til længden 0. En administrativ vejlinje (eller del heraf) kan have AdmVejlinjeType = Fiktiv. Hermed menes jf. standardiseringsprojektets rapport om forgreninger 1 : Vejtracé, men ingen kørebane. Denne værdi kan fx anvendes til at føre referencesystemet for hovedforløbet af en vej igennem midterøer eller andre huller i vejen. at repræsentere den overordnede vejtracé på strækninger, hvor kørebanerne er registreret med selvstændig systemlinje, fx pga. midterrabat. Ved udformningen af de administrative vejreferencer (kilometrering / stationering) kan den registrerede længde fastsættes således, at et givent færdselsareal kan beregnes og kun medtælles en gang. Således kan man vælge kun at definere administrative vejreferencer for benet i et T-kryds frem til kørebanekant for overliggeren i T et. Der eksisterer i dag forskellig praksis blandt vejmyndighederne om, hvorledes man fastsætter det administrative referencesystem, og hvor detaljeret man derfor skelner mellem geografisk og registreret længde. Standardiseringsprojektet foreslår, at standardisering af denne praksis tages op i Vejregelrådet. Rundkørsler består af T-kryds, hvor de vejdele, der udgør selve rundkørslen, udgør overliggerne i T- krydsene. Der er ikke andre specielle forhold ved rundkørsler set i forhold til vejlængder. Den registrerede vejlængde af en rampe beregnes i dag fra rampens endepunkt ved den vej, den er af- eller tilkørsel til, og til endepunktet ved enten udmundingen af rampen i et T-kryds (evt. ved køre- 1 dard%202013%20bilag%201%20-%20forgreninger%20(administrative%20vejlinjer).pdf 2

3 banekant) eller overgangen til almindelig vej. Imidlertid er Vejdirektoratets rampers endepunkter ved tilslutningen til vej i vejforvaltningssystemerne defineret anderledes end ramper i GeoDanmark, idet man allerede ved digitaliseringen har taget højde for, at arealer ikke skal regnes med flere gange. I standardiseringsprojektets rapport om forgreninger fremgår, hvordan ramper fremover skal digitaliseres. Den registrerede vejlængde skal tage højde for, at arealet, som er markeret på figuren nedenfor med en rød farve, skraveret trekant (A, B, C), skal medregnes en og kun en gang ved beregning af arealer. Derfor er det ønskværdigt, at den registrerede vejlængde svarer cirka til længden af rampen frem til linjen A-B tillagt den halve længde af linjen B-C. Ved overgang til vejreferencemodellen vil det være ønskværdigt, at der er defineret administrative referencer til hele den digitaliserede rampe (med henblik på at kunne omsætte enhver vejreference i VRD til en administrativ reference). Imidlertid vil det være muligt at tildele den sidste del af rampen (før tilslutningspunktet) forgreningstypen Fiktiv, hvorved den ikke tæller med i den registrerede vejlængde. Beslutningen om, hvor stor en del, der skal registreres som Fiktiv, må være et skøn i den konkrete situation. Anvendelse af vejlængder Vejlængder såvel geografiske som registrerede anvendes af forskellige interessenter til beregninger med forskelligt formål. Geografiske vejlængder anvendes eksempelvis til afstandstabeller, rutevejledning mv., mens registrerede vejlængder kan anvendes som fordelingstal, til asset management og til statistikbrug. I forhold til standardisering er det kun relevant at undersøge disse anvendelser, såfremt der udveksles beregnede data, som skal være beregnet efter samme regler. Et relevant eksempel kunne være den årlige opgørelse 2 af længden af offentlige veje. Følgende parametre indgår i opgørelsen: Registreret vejlængde VejlovStatus Myndighed VejtypeSkiltet 2 3

4 RutenummereretVej AdmVejlinjeType Færdselsretning I dag lader Vejdirektoratet kommunerne om at oplyse aggregerede længder til opgørelsen. De kan have forskellige lokale variationer i måden at beregne dem på. En mulighed er at definere nogle samlede længdebegreber ud fra ovenstående, hvor regelsættet for beregningen specificeres. Imidlertid forekommer det sikrest og mest hensigtsmæssigt, hvis Vejdirektoratet rekvirerer rådata hos kommunerne med de ovenfor nævnte, standardiserede oplysninger. På basis af disse kan Vejdirektoratet beregne statistikken til den årlige publikation efter de til enhver tid fastsatte regler. 4

5 Datamodel i UML Såfremt begge længdeangivelser medtages, kan vejlængder modelleres således evt. kan geografisklængde udelades, da den kan beregnes ud fra de geografiske oplysninger (geometrien): class Vejlængder NetworkProperty «featuretype» Common Transport Elements:: TransportProperty «voidable» + validfrom: DateTime + validto: DateTime [0..1] «featuretype» Vejlængde + geografisklængde: Length + registreretlængde: Length 5