Indsigelse imod Region Syddanmarks forslag til råstofplan 2012

Transkript

1 Region Syddanmark Sendt med e-post til Odense fysisk planlægning og VVM J.nr. NST Ref. Lars Henrik Dahl Hansen Den 27. februar 2012 Indsigelse imod Region Syddanmarks forslag til råstofplan 2012 Region Syddanmarks forslag til råstofplan er udsendt i høring den 2. januar Høringsfristen udløber den 27. februar Miljøministeren kan ifølge råstofloven (LBK nr 950 af 24/09/2009) 6a stk. 4 modsætte sig den endelige vedtagelse af råstofplanen såfremt denne måtte stride imod statslige interesser. Beføjelsen er henlagt til Naturstyrelsen. Den 6. februar 2012 blev der holdt teknikermøde med deltagelse fra Region Syddanmark, Vejdirektoratet og Naturstyrelsen om forslaget til råstofplan. På baggrund af disse drøftelser har Naturstyrelsen udarbejdet et mødereferat, omfattende de statslige kommentarer og indsigelsespunkter der blev drøftet på mødet, og de aftaler der blev indgået for hvorledes indsigelserne kan forventes ophævet. Aftalerne fremgår af medsendte referat, Mødereferat statslig høring råstofplan 2012.pdf. Naturstyrelsen gør i medfør af lov om råstoffer 6a stk. 4 indsigelse imod Region Syddanmarks forslag til råstofplan på følgende 4 punkter: 1 Graveområde Aalsbo, Assens Kommune Naturstyrelsen gør indsigelse imod at den nordlige del af det foreslåede graveområde medtages som graveområde. Den del der gøres indsigelse imod er markeret med rød eller gul skravering på nedenstående kortskitse. Indsigelsen er begrundet i at skoven i dette område anses for værdifuld, og rummer ældre skov primært bøg og eg på år. Det med gult markerede område rummer en 10 år gammel egekultur, som på grund af sin placering inde i den ældre skov også skal friholdes. Naturstyrelsen C.F. Tietgens Boulevard Odense SØ Tlf Fax CVR EAN ode@nst.dk

2 Indsigelsen kan frafaldes såfremt den nordlige del af graveområdet, som markeret med henholdsvis rød eller gul skravering ovenfor udtages af planen. Skovlovsmyndigheden vil til gengæld se positivt på at graveområdet i en eventuel senere plan udvides i sydlig retning, idet skovinteresserne er mindre i dette område, se nedenstående kortskitse, hvor det acceptable område er markeret med rødt. 2 Retningslinje Der gøres indsigelse imod forslagets Retningslinje 4.2 Retningslinjer 2

3 for ressourcebeskyttelse. Indsigelsen er begrundet i at retningslinjen ikke rummer undtagelser for statslige infrastrukturanlæg som er sikret i kommuneplaner, vedtaget ved anlægslov eller sikret på anden vis. Indsigelse vil kunne frafaldes, såfremt der i retningslinje indføjes: Statslige infrastrukturanlæg optaget i gældende kommuneplaner, vedtaget ved anlægslov eller sikret på anden vis undtages dog fra bestemmelse Retningslinje 4.3 Der gøres indsigelse mod den foreslåede retningslinje 4.3. Indsigelsen begrundes i at der i forslagets Retningslinje 4.3 ikke er medtaget retningslinjer for trafiksikkerhed, m.v. langs vejnettet og i særdeleshed langs det overordnede vejnet. Indsigelsen vil kunne frafaldes, såfremt der i retningslinje 4.3 indføjes Af hensyn til trafiksikkerheden skal overordnede veje afskærmes fra åbne brud i råstofgrave, med f.eks. jordvolde eller autoværn. 4. Graveområde 13A-2 Skads Graveområdet er medtaget som nyt graveområde og går på tværs af Rute 11. Der gøres indsigelse imod at en korridor langs Rute 11 ikke er undtaget fra graveområdet. Indsigelsen begrundes i at Vejdirektoratet har planer om ud-/ombygning af Rute 11 mellem Korskroen og Varde til f.eks. motortrafikvej, hvorfor der skal sikres en korridor til hovedlandevejens evt. udbygning. Indsigelsen vil kunne frafaldes, såfremt at en 100 m bred korridor på strækningen af Rute 11 nord for Korskroen gennem graveområdet udtages af graveområdet og evt. kan føres over til interesseområde. Korridoren udmåles som 50 meter til hver side fra vejmidte af den eksisterende hovedlandevej Rute 11. Yderligere bemærkninger Der er en række bemærkninger som ikke har karakter af indsigelse, disse fremgår af det medsendte referat fra mødet den. 6. februar. Vi har i dag modtaget bemærkninger fra Kulturstyrelsen, disse medsendes også. 3

4 Generel bemærkning En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Der gøres opmærksom på, at der ikke er foretaget legalitetskontrol af planforslaget. Forslag til interesseområder er ikke realitetsbehandlede, en eventuel manglende indsigelse imod et eller flere af disse skal ikke ses som et tilsagn om, at området senere kan udlægges til graveområde uden statslig indsigelse. Med venlig hilsen Niels Bjørkbom Lars Henrik Dahl Hansen Kontorchef Landinspektør Dir. tlf.: (+45) Dir. tlf.: (+45) Det fremgår af råstoflovens 6a stk. 4, at miljøministeren til varetagelse af statslige interesser kan fremsætte indsigelse mod forslag til råstofplaner. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Indsigelsen har hjemmel i råstoflovens 6a, stk. 4. Beføjelsen er henlagt til Naturstyrelsen jf. 25, stk. 1 pkt. 1, i bekendtgørelse nr af 6. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen. Der gøres opmærksom på, at miljøcentret ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget. 4

5 Region Syddanmark Andreas Blinkenberg Odense fysisk planlægning og VVM J.nr. NST Ref. Lars Henrik Dahl Hansen Den 10. februar 2012 Referat af møde den 6. februar 2012 angående statslig høring af forslag til regional råstofplan for Region Syddanmark. Det referede fra mødet er markeret med rødt. Vejdirektoratet havde forud for mødet tilkendegivet ønsker om indsigelse på en række punkter: 1. Vejdirektoratet bemærker i forslagets Retningslinje 4.2 Retningslinjer for ressourcebeskyttelse, at der ikke gælder undtagelser for infrastrukturanlæg som er sikret i kommuneplaner og f.eks. ved anlægslov, m.v. Dette er gældende i Retningslinje for Råstofplan Vejdirektoratet gør hermed indsigelse mod den foreslåede Retningslinje Indsigelse vil kunne frafaldes, såfremt der f.eks. medtages flg. undtagelse: Infrastrukturanlæg optaget i gældende kommuneplaner, vedtaget ved anlægslov eller sikret på anden vis undtages dog fra bestemmelse Indsigelsen vil kunne frafaldes, når retningslinjen er medtaget i Råstofplan Det aftaltes at der i retningslinje indføjes: Statslige Infrastrukturanlæg optaget i gældende kommuneplaner, vedtaget ved anlægslov eller sikret på anden vis undtages dog fra bestemmelse Vejdirektoratet bemærker, at der i forslagets Retningslinje 4.3 Retningslinjer for indvindingstilladelser f.eks. ikke er medtaget retningslinjer for trafiksikkerhed, m.v. langs vejnettet og i særdeleshed langs det overordnede vejnet. Dette er delvis medtaget i Retningslinje i Råstofplan Vejdirektoratet gør hermed indsigelse mod den foreslåede retningslinje. Indsigelsen vil kunne frafaldes, såfremt der f.eks. medtages flg. Som skal sikre at trafiksikkerheden langs overordnede veje tilgodeses ved graveområder. Eksempelvis: Det åbne brud i råstofgrave begrænses mest muligt i udstrækning og afskærmes fra omgivelserne, herunder fra overordnede veje, med f.eks. jordvolde, autoværn, beplantning, m.v. Naturstyrelsen C.F. Tietgens Boulevard Odense SØ Tlf Fax CVR EAN ode@nst.dk

6 Indsigelsen vil kunne frafaldes, når retningslinjen er medtaget i Råstofplan Det aftaltes at der indføjes: Af hensyn til trafiksikkerheden skal overordnede veje afskærmes fra åbne brud i råstofgrave, med f.eks. jordvolde eller autoværn. 3. Vejdirektoratet bemærker, at der er 2 af de foreslåede graveområder, som er i konflikt med statslige vejinteresser, hvorfor der foreslås gjort indsigelse mod de pågældende graveområder. Det drejer sig om flg.: Graveområde 13A-2 Skads Graveområdet er medtaget som nyt graveområde og går på tværs af Rute 11. På sigt har Vejdirektoratet planer om ud-/ombygning af Rute 11 mellem Korskroen og Varde til f.eks. motortrafikvej, hvorfor der skal sikres korridor til hovedlandevejens evt. udbygning. Dette kan f.eks. ske med en 100 m bred korridor, som er målt med 50 m til begge sider fra vejmidte af eksisterende hovedlandevej, da det ikke er sikkert, at en udbygning vil kunne ske indenfor vejens byggelinjer. Indsigelsen svarer til det som Vejdirektoratet fremsendte i forbindelse med oplægget til Råstofplan 2012, med svar herfra d. 16. juni Indsigelsen vil kunne frafaldes, såfremt det af forslaget fremgår, at der sikres en korridor på strækningen af Rute 11 nord for Korskroen, og at det vises på kortbilag. Det aftaltes at en 100 m bred korridor på strækningen af Rute 11 nord for Korskroen gennem graveområdet udtages af graveområdet og evt. kan føres over til interesseområde. Korridoren udmåles som 50 meter til hver side fra vejmidte af den eksisterende hovedlandevej Rute 11. Graveområde 13A-2 Sadderup Vest Graveområdet var også udlagt i Råstofplan 2008, men i mellemtiden har Vejdirektoratet har igangsat forundersøgelse pba. Regeringens plan for Danmark i balance 2020 i en global verden for ud-/ombygning eller forlægning af Rute 11 mellem den dansk-tyske grænse ved Sæd og mod nord til E20 ved Korskroen. Der kan her f.eks. være tale om at ændre vejens linjeføring og/eller vejens tværsnit til f.eks. motortrafikvej. Bl.a. med henblik på en bedre fremkommelighed. Når forundersøgelsen er gennemført, er det forudsat, at der herefter skal udføres en VVM-undersøgelse for Rute 11 på den pågældende strækning. Vejdirektoratet kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, om graveområdet vil blive berørt af en evt. ny linjeføring eller ud- 2

7 /ombygning af den eksisterende hovedlandevej. Indsigelsen vil kunne frafaldes, såfremt det af forslaget fremgår, at området udtages af Råstofplan 2012 indtil det er endelig afgjort, hvad der skal ske med Rute 11. Det kan ikke oplyses, hvornår en afgørelse forventes Det aftaltes at indsigelsen frafaldes, idet der er tale om overførsel af et eksisterende udlæg, og fordi der allerede er meddelt gravetilladelser omfattende hele området. Bemærkninger fra Naturstyrelsen: Grundvand Naturstyrelsen anbefaler, at Råstofplan 2012 forholder sig til de vedtagne vandplaners håndtering af, at en indvinding under grundvandsspejlet virker som en vandindvinding. I vandplanernes kapitel står der: "Ved indvinding af mineralråstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som kommunalbestyrelserne giver efter råstofloven." Dette bør fremgå af kapitel 3.6 i Råstofplan 2012 samt af Miljøvurdering af ansøgninger om graveområder. Desuden henledes opmærksomheden på vandplanrernes retningslinje 39, stk. c, hvor "virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet" har 3. prioritet af 3 mulige ved prioritering af vandressourcen. Taget til efterretning, ingen aftale om hvordan regionen nærmere vil forholde sig. Natur: Afsnit "3.5 Beskyttelse af natur og landskab" bør omtale de gældende Natura og habitatdirektivkrav i forhold til råstofindvinding. I planens retningslinjer for råstofindvinding og efterbehandling savnes en henvisning til eller omtale af de krav der er til, at råstofplanlægningen skal finde sted uden for internationale naturbeskyttelsesområder, og de krav til, at planer som en råstofplan skal indeholde retningslinjer, der er i 3

8 overensstemmelse med BEK nr 408 af 01/05/2007, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Taget til efterretning, ingen aftale om hvordan regionen nærmere vil forholde sig. Plan Retningslinje Vi mener ikke der er hjemmel til at kræve, at: "I givet fald skal regionsrådet kontaktes med henblik på stillingtagen til om anlæg eller arealanvendelse hindrer udnyttelse af råstoffer. Ordet skal bør udskiftes med enten kan eller bør. Der bør indsættes en tilføjelse i linjen om "- at der som klar hovedregel (tilføjelsen understreget) ikke må meddeles tilladelser eller dispenseres i medfør af lovgivningen til ændret arealanvendelse og anlæg der hindrer råstoffernes udnyttelse på kort og på langt sigt". Dette sidste er begrundet i at der altid skal foretages en konkret vurdering. Taget til efterretning, ingen aftale om hvordan regionen nærmere vil forholde sig. Konkrete områder Håre Vi har med tilfredshed har noteret os, at tidligere indsendte bemærkninger fra Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen er taget til følge, og at området ved Håre ikke indgår som graveområde i planen. Torp plantage I Torp plantage er der foretaget screening der peger på at et graveområde vil have indvirkning på det nærliggende Natura 2000 område 95 Hostrup Sø. Det er vanskeligt at se hvorledes en gravning vil kunne gennemføres. Taget til efterretning, ingen aftale om hvordan regionen nærmere vil forholde sig. Aalsbo, Assens Kommune Graveområdet er placeret i en blandet løv- og nåleskov. Der er i området ikke 3-beskyttede naturtyper, men umiddelbart op til området ligger der en del småsøer, som sandsynligvis er levested for bilag-4 arten stor vandsalamander og andre paddearter. Det pågældende skovområde vil i så fald fungere som levested for padderne udenfor ynglesæsonen. Det kan 4

9 heller ikke udelukkes, at skovområdet er levested for arter af flagermus, der alle er bilag 4 arter. Forinden der gives tilladelse til graveområdet, bør der foretages en nærmere undersøgelse af områdets betydning som levested for ovenstående bilag 4 arter. I forhold til de hensyn som skal varetages i skovloven mener naturstyrelsen, at det nordlige skovbryn samt en bevoksning af bøg på ca. 70 år i den nordlige ende bør udtages af graveområdet. Tilsvarende mener vi der er nogle egebevoksninger på år som også bør udtages. Til gengæld vurderes det at være mindre betænkeligt i forhold til skovinteressen, hvis området i forbindelse med en evt. fremtidig plan udvides lidt imod syd, se kort nedenfor. På mødet viste det sig at skovinteressen er så stærk, at der vil skulle gøres indsigelse imod at den nordlige del af skoven medtages. Naturstyrelsen udtaler: Det bør sandsynliggøres, at de ressourcer man ønsker at udvinde, ikke lige så godt kan udvindes i de dele af skoven, hvor hensynet til skov og natur er mindre end de er i den nordlige del. Vi har forståelse for, at man ikke umiddelbart kan udvide og inddrage nye områder uden at forlænge processen unødigt, men da der stadig er ret store gravemuligheder indenfor det ansøgte område selvom de nordlige arealer udtages, bør det ikke være noget problem at vente med yderligere udpegning til der foreligger en bedre kortlægning. De med rødt skraverede område rummer ældre skov - primært bøg og eg på år. Det gule er en 10 år gammel egekultur, som på grund af sin placering inde i den ældre skov også skal friholdes. Der gøres indsigelse imod at disse områder medtages i graveområdet. 5

10 Til gengæld vil skovlovsmyndigheden se positivt på at graveområde i en senere plan udvides i sydlig retning, idet skovinteresserne er mindre i dette område. Allerup, Faaborg-Midtfyn Kommune. Forslag til graveområde omfatter et landskabeligt meget afvekslende område, som indeholder et 3-beskyttet overdrev, en mindre ferskeng, 2 mindre mosepartier, en sø samt en del af et fredskovsareal. Naturstyrelsen har ikke kendskab til, at der er gennemført eftersøgning af bilag 4-arter i området, men umiddelbart vurderes det, at området er potentielt levested for både stor vandsalamander og markfirben. Ud fra hensynet til de potentielle levesteder for bilag 4 arter foreslås det, at graveområdet indskrænkes til udelukkende at omfatte de dyrkede markarealer. Alternativt bør der forinden der gives tilladelse til graveområdet foretages en nærmere undersøgelse af områdets betydning som levested for ovenstående bilag 4 arter. Der er foreslået en ny afgrænsning af graveområdet i forhold til det ansøgte. Det ny område inddrager et stykke af en fredskov i den nordlige ende af graveområdet. Af natur- og landskabelige grunde mener vi dette skovområde bør udtages af graveområdet. I henhold til skovloven skal der være væsentlige samfundsmæssige grunde til at inddrage fredskovspligtige arealer, og i dette område synes det ikke godtgjort at de nødvendige råstofforekomster ikke kan findes uden at inddrage fredskoven. 6

11 Naturstyrelsen accepterer regionens argumentation for at graveområdet er lagt ud fra en kortlægning af hvor der er råstoffer af høj kvalitet, og at man så vidt muligt bør grave færdigt, når man tager hul på en ressource. Vi mener dermed at de samfundsmæssige argumenter er stærke nok til at fredskoven kan inddrages. Graveområde Brylle i Assens Kommune Graveområdet er placeret på dyrkede markarealer. Der er i området ikke 3- beskyttede naturtyper, men området ligger umiddelbart op til et 3-beskyttet moseområde ved Holmehave Bæk. Skovområdet med tilhørende søer umiddelbart syd for Holmehave Bæk ved Solevad er levested for stor vandsalamander. Umiddelbart vurderes de levende hegn i graveområdet dog ikke at have betydning som levested for stor vandsalamander. I VVM er der ikke foretaget nogen vurdering af, om udnyttelsen af graveområdet vil betyde en formindsket vandudstrømning til dette moseområde. En eventuel negativ påvirkning på udstrømningen af grundvand vil dog næppe have nogen negativ effekt på området som levested for stor vandsalamander. Taget til efterretning, ingen aftale om hvordan regionen nærmere vil forholde sig. Køstrup i Middelfart Kommune Der er tale om gravning på opdyrkede markarealer, som dog i den vestlige ende støder direkte op til et sammenhængende naturområde med forekomst af ferskeng, mose og sø, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke konkret kendskab til forekomst af bilag 4-arter, men området vurderes overordnet at være et potentielt levested for stor vandsalamander og muligvis også spidssnudet frø og springfrø. I VVM-rapporten er der ikke foretaget nogen vurdering af, om gravningen eventuelt vil få en negativ indflydelse på en eventuel udstrømning af grundvand til engen og moseområdet. En eventuel negativ påvirkning på udstrømningen af grundvand vil dog næppe have nogen negativ effekt på området som levested for de nævnte paddearter. Taget til efterretning, ingen aftale om hvordan regionen nærmere vil forholde sig. 7

12 Trunderup, Assens Kommune. Forslag til graveområde omfatter et landskabeligt meget afvekslende område, som indeholder 4 3-beskyttede overdrev, en ferskeng, 2 mindre mosepartier, fredskovsarealer samt beskyttede sten- og jorddiger. Naturstyrelsen har ikke kendskab til, at der er gennemført eftersøgning af bilag 4-arter i området, men umiddelbart vurderes det, at området er potentielt levested for både stor vandsalamander og markfirben. Ud fra hensynet til de potentielle levesteder for bilag 4 arter foreslås det, at graveområdet indskrænkes til udelukkende at omfatte de dyrkede markarealer. Alternativt bør der forinden der gives tilladelse til graveområdet foretages en nærmere undersøgelse af områdets betydning som levested for ovenstående bilag 4 arter. Der ligger en nogle mindre fredskovspligter indenfor det ansøgte område og også indenfor det ændrede område. Af teksten side 76 er dette nævnt, men ikke at det forudsætter en tilladelse efter skovloven, hvis disse arealer skal inddrages. Både i det ansøgte og det ændrede graveområde ligger et lidt større sammenhændende skovområde i den østlige side af graveområdet. I henhold til skovloven skal der være væsentlige samfundsmæssige grunde til at inddrage fredskovspligtige arealer, og i dette område synes det ikke godtgjort at de nødvendige råstofforekomster ikke kan findes uden at inddrage fredskoven. Naturstyrelsen accepterer regionens argumentation for at graveområdet er lagt ud fra en kortlægning af hvor der er råstoffer af høj kvalitet, og at man så vidt muligt bør grave færdigt, når man tager hul på en ressource. Vi mener dermed at de samfundsmæssige argumenter er stærke nok til at fredskoven kan inddrages. Bemærkning fra Trafikstyrelsen I medfør af Bestemmelse om Civil Luftfart, BL 3-16 om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser, af 31. januar 2005, må anlæg, der kan tiltrække fugle, ikke placeres nærmere end 13 km fra en flyveplads omfattet af BL 3-16, med mindre det er dokumenteret, at der ikke vil være en forøget risiko for sammenstød mellem fugle og fly som følge heraf. Dette kan f.eks. være tilfældet ved retablering af råstofgrave med anlæg af søer i bunden efter endt anvendelse. I Region Syddanmark er Odense, Sønderborg, Billund og Esbjerg lufthavne omfattet af BL 3-16, og Trafikstyrelsen skal derfor henlede opmærksomheden på dette forhold. Region Syddanmark opfordres til at tage kontakt direkte til lufthavnene så tidligt som muligt i forløbet for at afklare eventuelle interessekonflikter herom. 8

13 Hvis Trafikstyrelsen skulle modtage henvendelser fra de nævnte lufthavne med ønske om at gå ind i sagen, forbeholder Trafikstyrelsen sig muligheden for dette. Taget til efterretning, ingen aftale om hvordan regionen nærmere vil forholde sig. Generel bemærkning Der gøres opmærksom på, at der ikke er foretaget legalitetskontrol af planforslaget. Forslag til interesseområder er ikke realitetsbehandlede, en eventuel manglende indsigelse imod et eller flere af disse skal ikke ses som et tilsagn om, at området senere kan udlægges til graveområde uden statslig indsigelse. Med venlig hilsen Lars Henrik Dahl Hansen Landinspektør Odense Fysisk Planlægning og VVM Dir tlf.: (+45) lahdh@nst.dk C.F. Tietgens Boulevard 40 DK Odense SØ Tlf.: (+45)

14 Region Syddanmark Damhaven Vejle Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard København V Telefon Telefax post@kulturstyrelsen.dk februar 2012 Kulturstyrelsens bemærkninger til forslag til råstofplan for Region Syddanmark 2012 Kulturstyrelsen fremsender hermed bemærkninger til Forslag til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark, idet det ikke har været muligt at nå at indarbejde bemærkningerne i den samlede statslige tilbagemelding. Kulturstyrelsen har gennemgået Forslag til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark i forhold til, om områderne berører fredede fortidsminder, beskyttet efter museumslovens 29 e, beskyttelseszonen omkring fortidsminder, jf. naturbeskyttelseslovens 18, sten- og jorddiger beskyttet efter museumslovens 29 a eller fredede bygninger beskyttet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Styrelsen har i hovedsagen set på graveområder og interesseområder, der er miljøvurderet. Der gives praktisk taget aldrig tilladelse til at fjerne fredede fortidsminder. I de udpegede råstofområder, hvor der ligger fredede fortidsminder inde i områderne, kan råstofforekomsten derfor ikke udnyttes fuldt ud. Som udgangspunkt skal beskyttelseszonen på 100 m omkring de fredede fortidsminder opretholdes, hvilket yderligere indskrænker muligheden for at udnytte råstofforekomster i områder med fredede fortidsminder. Landskabelige forhold kan dog indebære, at det vil være en fordel at ændre beskyttelseszonens form. Efter naturbeskyttelseslovens 69 kan grænserne for beskyttelseszonen ændres, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges. Det er også muligt at indskrænke beskyttelseszonen, hvis forholdene taler for det. Områderne er tillige gennemgået i forhold til, om de kulturarvsarealer, der er udpeget af Kulturstyrelsen, berøres af forslagene til graveområder. Arkæologiske undersøgelser på disse områder kan risikere at blive meget dyre. CVR-nr: Jour.nr.:

15 Side 2 Som udgangspunkt skal beskyttede sten- og jorddiger bevares. I områder med beskyttede diger kan det derfor ikke forventes, at råstofforekomsten kan udnyttes fuldt ud. Inden der evt. gives tilladelse til råstofindvinding i områder med beskyttede diger, skal der foretages en afvejning af digernes kulturhistoriske værdi i forhold til behovet for at indvinde råstoffer i området. Neden for opregnes kun de områder, hvor der er registreret fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger eller fredede bygninger, og der derfor er konflikt mellem varetagelsen af kulturhistoriske hensyn og råstofinteresser. Kulturstyrelsen forventer, at hensynet til de kulturhistoriske interesser i de udpegede graveområder varetages af kommunerne i forbindelse med afgørelser vedr. gravetilladelser. Det er i den forbindelse væsentligt, at der laves en samlet plan for, hvordan de kulturhistoriske interesser varetages inden for graveområdet, og at hensynet til kulturhistoriske interesser ikke udelukkende varetages gennem enkeltsagsbehandling af mindre graveområder inden for det samlede areal. Vedr. de udpegede interesseområder skal de kulturhistoriske interesser inddrages i forbindelse med overvejelserne om, hvorvidt arealerne kan udlægges til graveområder. Assens Kommune Brylle, graveområde. Umiddelbart syd for graveområdet ligger den fredede Solevad Vandmølle, hvis nærmeste omgivelser tillige er fredet: møllesø, stemmeværk og tilløb til møllen, bagvand samt den del af Holmehave Bæk, som løber fra stemmeværk til sammenløbet med møllens bagvand. Nordfyns Kommune Gyngstrup, graveområde, der er registreret flere, lange og sammenhængende diger inden for området. Vejle Kommune Rostrup, grave- og interesseområder, der er registreret lange digeforløb inden for interesseområdet og fredede gravhøje inden for graveområdet. Esbjerg Kommune Skads, grave- og interesseområde, der er registreret en større mængde fredede gravhøje inden for områderne. Varde Kommune Hesselmed, graveområde, der er registreret en lang sammenhængende digestruktur. Ansøgningen er tilsyneladende indstillet til at få afslag.

16 Side 3 Aabenraa Kommune Hønsnap-Kollund, graveområder, der er registreret diger især i det nordlige graveområde, men også i det sydlige. Oplysninger om fredede fortidsminder, beskyttede diger og fredede bygningerkan findes på hhv. Miljøportalen og Fredede og Bevaringsværdige Bygninger ( Med venlig hilsen Birgit Andersen Arkæolog Kulturstyrelsen Dir. tlf birgan@kulturarv.dk Kopi til Naturstyrelsen, Odense Fysisk Planlægning og VVM Assens Kommune Nordfyns Kommune Vejle Kommune Esbjerg Kommune Varde Kommune Aabenraa Kommune