DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, piease consult

3 DET KGL. BIBLIOTEK 1 6,-149,-8 H. Thomsen: Afholdskatekismus, 1891

4 DET KONGELIGE BIBLIOTEK

5

6

7 Afholdskatekismus efter norsk, svensk og engelsk Mønster ved H. Thomsen, Lærer ved Kjøbenhavns Kommuneskoler. mi Aalborg. P. Hansens Bogtrykkeri (V. de Lemos Eftfl.)

8

9 A fholdskatekismus efter norsk, svensk og engelsk Mønster ved H. Thomsen, Lærer ved Kjøbenhavns Kommuneskoler. Aalborg. P. Hansens Bogtrykkeri (V. de Lemos Eftfl.)

10

11 1. Hvad forstaas ved berusende Driltlie? Saadanne Drikke, som nydt i større eller mindre Mængde ere i Stand til at g]øre et Menneske beruset. 2. Hvad forstaas ved, at et Menneske er beruset? Det er den Tilstand, som et Menneske kommer i ved Nydelsen af en bestemt Gift, som kaldes Alkohol. S. Hvorledes ytrer Beruselsen sig? Paa forskjellig Maade, men i Almindelighed ved, at vedkommende begynder med at vrøvle, blive rød i Ansigtet, senere ved dinglende Gang, og, drives Beruselsen til høj Grad, ved at være fuldstændig livløs. 4. Hvilke Drikke kaldes berusende? Brændevin, Rom, Kognak, Vin, Bayersk 0 1 O. S. V.

12 4 5. Hvad er det, som gjør disse Driklce berusende? Det er Spiritusen eller Alkoholen, som er i dem. 6. E r der Alkohol i alle disse Drikke? Ja, dog ikke lige meget i alle. 7. Taler man ikke om mere end én Slags berusende Drikke? Jo, man taler om gjærede og om destillerede Drikke. 8. Nævn mig nogle gjærede Drikke? 01 af alle Slags, alle Slags Vine, f. Eks. Portvin, Rødvin, Rhinskvin, Champagne, Ribsvin, Stikkelsbærvin o. s. v. 9. Hvorfor kalder man disse Drikke gjærede? Fordi Alkoholen dannes i dem ved at forskjellige Vædsker eller Safter bringes til at gjære. 10. Nævn mig et andet Navn paa Øl og lignende Drikke? De kaldes ogsaa Maltdrikke. 11. Hvorfor kaldes de Maltdrikke? Fordi de brygges eller frembringes af Malt.

13 5 12. Hvad er Malt? Malt er Korn, især Byg, som bringes til at spire ved at fugtes og holdes passende varmt. Naar Spiringen har naaet et vist Punkt, standses den ved, at Kornet ophedes og tørres. 13. Hvilken Forandring foregaar der med Kornet, naar det gjøres til Malt? Der dannes Sukker af den Stivelse, som Kornet indeholder. 14. Gaar der noget tabt, naar Korn qjøres til Malt? Ja, af 100 Pd. godt Byg faar man kun ca. 80 Pd. Malt. 15. Hvorledes faar man -Øl af Malt? Malten knuses og Sukkeret udtrækkes med varmt Vand, dette søde Vand (Urt) bringes til at gjære ved Tilsætning af Gjær. 16. Bliver paat, denne Maade alt det nærende i Malten udtrukken? Nej, kun omtrent Halvdelen. Det tiloversblevne kaldes Mask og bruges til Kreaturfoder. 17. Hvad sker, naar den søde Urt gjær er? Sukkeret omdannes til Alkohol og Kulsyre.

14 6 18. Hvor meget a f faste Bestandele hiiver der tilbage i Øllet? Af 100 Pd. ikke mere end 10 Pd. 19. Bruger man ikke at komme andet i Øllet end Malt? Jo, man kommer ofte Sukker i Urten, og siden tilsætter man Humle eller andre Bitterstoffer. 20. Hvorfor er noget Øl saa mørkt, medens andet er meget lyst? Fordi Maltet til de mørke Ølsorter tørres saa stærkt, at det tildels bliver brændt, undertiden frembringes den mørke Farve ogsaa ved Tilsætning af brændt Sukker. 21. Er der nogen Næring i Øl? Det er meget lidt. Den lærde Dr. Liebig siger, at der er mere Næring i det Mel, som kan ligge paa Bladet af en Bordkniv, end i 12 Potter 01, og den danske Dr. Levinson har sagt, at et 20 Øres Rugbrød indeholder lige saa megen Næring som Bayersk 01 for 50 Kr. 22. Er mørkt eller lyst Øl mest nærende? Farven har ingen Indflydelse paa Næringsværdien.

15 7 23. Kan et Menneske opholde Livet alene ved Øl? Ja, for en kort Tid, men dette Menneske vil snart blive for svagt til at bestille noget, og tilsidst vil det dø. 24. Kan Øl vække Madlyst? Ja undertiden, i enkelte Sygdomstilfælde kan de Bitterstoffer, som er i Øllet, vække Madlyst. 25. Er det saa ikke nyttigt og godt at drikke Øl for at kunne spise mere? Nej, saa længe vi ere raske, spise vi netop saa meget, som vi trænge til og have godt af, uden Appetitvækker, og lider man af saadanne Sygdomme, at vi trænge til saadanne Bitterstoffer for at faa Madlyst, saa ville vi have bedre af at koge Humle og drikke Saften uden Øllets Tilsætning af Alkohol. 26. Hvorledes tilvirkes gjæret Vin? Saften af Druer eller anden Frugt presses ud og hensættes paa et varmt Sted, stundom med Tilsætning af Gjær. Efter en Dags Tid eller to begynder saa Saften at gjære. Naar Gjæringen er omtrent forbi, kommes Vædsken,

16 som nu kaldes Vin, paa Flasker eller Ankre for at holde Luften borte fra den. 27. Hvad er det, som sier ved en saadan Gjæring? En Del af det Sukker, som er i Druerne eller Frugten og gjør, at den smager sødt, omdannes og bliver til Alkohol og Kulsyre, hvorved en stor Del af den Næring, som Saften oprindelig indeholdt, gaar tabt. 28. Hvorfor maa Vinen ille udsættes for Luftens Paavirlning? Fordi Alkoholen da vilde forvandles til Eddike. 29. Er der nogen anden Maade, liv or paa dette lan forhindres? Ja, hvis man blander mere Alkohol eller Spiritus i den, saa vil det forhindre den fra at gaa over til Eddike. Dette kaldes at»befæste«eller»forskanse«vinen og gjør den mere berusende. SO. Bliver al Vin lavet a f Druer? Nej, en stor Mængde Vin laves paa den Maade, at Spiritus, Vand, Saft og forskjellige andre Dele blandes sammen, og dette gjøres ofte

17 9 saa godt, at man ikke paa Smagen kan skjelne saadan kunstig Vin fra ægte. 31. Men er der ikke andre Slags Vin t Jo. Af al Slags Frugtsaft, som indeholder Sukker, kan der laves berusende Vin. 32. Hvad er ugjæret Vin t Ugjæret Vin er den friske Druesaft bevaret fra Gjæring ved at koges og udelukkes fra Berøring med Luften. 33. Kan Druesaften bevares frisk paa anden Maade t Ja, i Østerlandene har man havt for Skik at koge den, til den bliver tyk som Sirup, og saa nyder man den opblandet med Vand, naar man ønsker en forfriskende Drik. Stundom koger man den endnu mere, indtil den bliver ganske tyk og bruger den saa i Stedet for Sukker. 34. Druges Druerne paa anden Maade t Ja, en Mængde Druer spises friske og en stor Mængde tørres til Rosiner. Korrender er heller ikke andet end smaa, tørrede Druer.

18 35. Findes der Alkohol i Druerne? Nej, Druer holde sig friske meget længe og Alkoholen dannes først, naar Saften presses ud og derefter gjærer. 36. Hvorledes fremstilles destillerede Drikke? Man koger gjærede Vædsker, Alkoholen undviger da som Damp, der ved Afkjøling igjen bliver flydende og opsamles. 37. Nævn mig for skj ellige destillerede Drikke? Brændevin, Rom, Kognak o. s. v. 38. Hvoraf laves disse forskjellige Sorter Spiritus? Brændevin laves af Korn eller Kartofler, Rom af Affald fra Sukkerkogerierne, Kognak af Druer. 39. Hvor meget Alkohol indeholder gjærede Drikke? Bayersk 01 indeholder i Almindelighed 3 5 pct., Exportøl 5 8 pct., Vin, f. Ex. Portvin og Sherry, pct. 40. Hvor meget Alkohol indeholder destillerede Drikke? Brændevin pct., Kognak og Rom pct.

19 Er det muligt at leve uden at nyde nogen Slags alkoholholdige Drikke? Ja, dette fremgaar blandt andet deraf, at der overalt paa Jorden lever og har levet Millioner af Mennesker, som aldrig have smagt alkoholholdige Drikke. 42. Naar blev Alkoholen opdaget? Først i det ellevte Aarhundrede lærte man at udskille Alkoholen ved Destillering. 43. Hvor længe har man brugt Spiritus som Drik? Kun et Par Hundrede Aar. 44. E r Alkohol til nogen Nytte? Ja, den er til stor Nytte for mange Haand- Tærkere, Fabrikanter og Videnskabsmænd. 45. Hvorfor er 1det skadeligt at nyde berusende Drikke? a) De foraarsage Sydom. b) De vanskeliggjøre Helbredelse. c) De svække Hukommelsen og sløve Forstanden. d) De svække Menneskets Evne til Selvbeherskelse og ødelægger den moralske Følelse. e) De foraarsage Sindssygdom, Selvmord og Forbrydelser.

20 r 12 f) De tilintetgjøre en Mængde Næringsværdier. g) De bevirke Spild af Arbejdskraft og Tid, hvorved foraarsages Fattigdom og Nød. 46. Fre alle disse sørgelige Følger ikke alene en Følge a f umaadeholden Nydelse? Det er umuligt at sige, hvor Maadeholdet ophører og Umaadeligheden begynder. De skadelige Følger begynde med Alkoholens første Indvirkning og tiltage i samme Grad, som Brugen af Alkohol tiltager. 47. Faa hvilke a f det menneskelige Organer indvirker Alkoholen i Særdeleshed? Paa Hjærtet, Blodomløbet, Fordøjelsen, Hjernen og Nerverne. a) Hvorledes er da Alkoholens Virkninger paa Hjærtet? Den bringer Hjærtet til at slaa hurtigere og forbruger saaledes Hjærtets Kraft til Unytte. b) Hvorledes virker den paa Blodomløbet? Den virker slappende paa Aarerne, hvorved Blodkarrene i Huden blive unaturligt overfyldt med Blod. Dette er Aarsagen til, at Drankerne faa rød Næse.

21 13 c) Hvorledes virker den paa Fordøjelsen? Den gjør Føden mindre let fordøjelig og ødelægger Mavens Slimhinder. d) Hvorledes virker den paa Hjernen og Nerverne? Den forhærder Hjernen, laminer Nerverne og og gjør dem mindre følsomme. 48. Forkortes Levetiden ved Nydelsen af Spiritus? Ja, det er bevist, at Afholdsfolk opnaa en højere Gjennemsnitsalder end Maadeholdsfolk. 49. Hvad forstaas ved Afholdenhed? Fuldstændig Undladelse af at nyde berusende Drikke. 50. Naar og hvor opstod A f holdsbevægelsen P For godt 50 Aar siden i Amerika. 51. Har den havt nogen Fremgang r Den har vundet langt større Tilslutning end nogen anden Samfundsreform. 52. Naar opstod Afholdsbevægelsen her i Danmark r I 1879.

22 Hvilke Afholdsselskaber arbejde for Tiden her i Danmark? Danmarks Afholdsforening, The independent Order of Good Templars (international), Tempel Ordenen (international), den nationale Good Templar-Orden, Afholdssamfundet, Blaa Baand, Hvide Baand (international, alene for Kvinder) m. fl. 54. Hvad vil disse forskjellige Afholdsselskaber opnaa? De ønske at redde dem, der ere faldne som Offer for Drikketrahken, de søge at forhindre andre fra at falde, og de arbejde paa at faa gjennemført en Forbudslov. 55. Hvad er en Forbudslov? En Lov, som forbyder al Fabrikation af og Handel med berusende Drikke. 56. Er en saadan Forbudslov gjennemført noget Steds? Ja, i flere af de nordamerikanske Fristater, f. Ex. Maine, Iowa, Kansas, Nord og Syd Dakota. 57. Hvorfor være a f holden fra Nydelsen a f berusende Drikke? Fordi:

23 15 a) Det er en Sikring for en selv. b) Ens Exempel derved ikke kan forlede nogen til at drikke og maaske blive en Dranker. c) Man kan da mere virksom hjælpe med at redde dem, som ere faldne for Drikkelasten. d) Man kan da med mere Myndighed søge at formaa de unge til aldrig at nyde berusende Drikke. Den, som er afholden fra Nydelsen af berusende Drikke, kan være i Stand til at føre fuldt saa kristeligt, lykkeligt og tilfreds et Liv som den der endogsaa kun nyder dem til Maade, han kan være i Stand til at udrette mere godt over for Drikkelasten, saavel ved sit Exempel som ved sit Ord... r

24

25

26 Ålh oldskatekismus en forsendes fra Bogtrykker P. Hansen, Aalborg, og koster franko tilsendt: loo Expl. 15 Kr., 50 Expl. 8 Kr., Expl. 20 Øre. Beløbet bedes sendt pr. Postanvisning; paa Kuponens Bagside kan Bestillingen skrives.

27

28

29

30 ki, r