Kronik: Byggesektorens mindreværdskomplekser er grundløse!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kronik: Byggesektorens mindreværdskomplekser er grundløse!"

Transkript

1 Kronik: Byggesektorens mindreværdskomplekser er grundløse! Peter Holm Jacobsen Kristian Kreiner Januar 2009

2 Mange ting, som i princippet burde ske, lader sig ikke gøre i praksis. Det er en alment menneskelig erfaring, men også en sandhed i byggeriet. I princippet burde byggeriet blive industrialiseret og produktionen flytte indendørs, men ingen lykkes med at gøre det. Alligevel bliver alle ved med at tale om industrialisering som løsningen på byggeriets produktivitets- og kvalitetsproblemer, og Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) går i spidsen: Ved at øge brugen af præfabrikerede elementer kan man flytte en del af byggeriets produktion ind i mere kontrollerede miljøer. Her kan der drages nytte af den produktivitetsudvikling, der har fundet sted i industrien. Og dermed kan antallet af ukontrollerbare processer på byggepladsen reduceres 1 Det er svært at finde et argument for, at dette ikke er en god ide, men de virksomheder, der prøver at realisere ideen i praksis, kommer galt af sted. De idelige sammenligninger med industrien skaber grobund i byggeriet for mindreværdsfølelser. Men er sådanne følelser egentlig begrundede? Selv store, internationale, professionelle entreprenører er faldet for argumentet og har betalt omkostningerne. Fx satsede NCC i 2002 enorme summer på to boligfabrikker i Hallsthammer og Solna i Sverige. NCC Komplett skulle gøre byggeriet til en industriel proces, og man flyttede hele 90 % af arbejdet indendørs. Vi ser billederne for os: fabrikkerne, samlebåndene, modulerne, lastbilerne og monteringsarbejdet på byggegrunden. Efter fire års udvikling og et enkelt års produktion havde stordriften på NCC fabrikkerne skabt et underskud i omegnen af en milliard svenske kroner. NCCs koncernchef udtalte i forbindelse med lukningen af fabrikkerne: 1 Center for ledelse i byggeriet Realdania Forskning januar

3 NCC Komplett skulle sænke byggeomkostningerne for lejlighedsbyggeri radikalt. Det vurderer vi i dag ikke er muligt. Det er sværere, tager længere tid og koster mere end vi regnede med 2 Ingen ville anklage NCC for at mangle vilje, disciplin, kompetencer og ressourcer. Derfor tvinger NCC s manglende succes os til at spørge, om industrialisering i praksis er den rigtige løsning på byggeriets problemer! Det er lettere at slås for sine principper end at leve op til dem skrev den østrigske psykiater Alfred Adler ( ), som også opfandt begrebet mindreværdskomplekser. Men måske der er gode grunde til ikke at leve op til industrialiseringens principper om masseproduktion i kontrollerede fabriksmiljøer. 3 For hvis vi kan vise, at byggeri har andre vilkår end anden form for produktion, skal vi måske lede efter løsninger et andet sted end i industrien og dermed spare byggeriet for dets mindreværdskomplekser. Vi ved, at industrialiseringslogikken bygger på masseproduktion til et massemarked. Spørgsmålet er så: Hvad udgør en masse i byggeriet? Et godt forsøg, der heller ikke lykkedes! Vi har fulgt et dansk industrialiseringseventyr, hvis kranke skæbne måske kan forklare, hvorfor industrialiseringens principper kommer til kort i praksis. 4 Sammen med en producent satte en visionær arkitekt sig for at udvikle et præfabrikationskoncept, der skulle gøre det muligt at fremstille typehuse med høj arkitektonisk værdi meget hurtigere og til en billigere pris end de traditionelle typehuse på det danske marked. Netop kombinationen af høj 2 Artikel i Ingeniøren: NCC lukker husfabrik efter tab på halv milliard: 22. Nov Der er flere fortolkninger af industrialisering. Se fx Majken M. Gorm, Managing system products: A case study of prefabricated building parts. (Center for ledelse i byggeriet, 2006). Kan hentes på 4 Se Peter Holm Jacobsen, Det arkitekttegnede typehus grunddilemma møder virkeligheden. (CBS, Cand.merc. afhandling, 2008). Center for ledelse i byggeriet Realdania Forskning januar

4 arkitektonisk standard, hurtig levering og lav pris skulle gøre typehuset attraktivt på selv et kræsent marked. Det skulle ske ved at flytte næsten alt arbejdet indenfor fabrikkens mure, så færdiggørelsesgraden blev presset til det yderste. Ligesom på NCCs fabrikker kom man op på en færdiggørelsesgrad på omkring 90 %. Byggeriet blev således fritaget fra byggepladsens turbulens og vejrets omskiftelighed, samtidig med at organiseringen af arbejdet gav kontrol over stort set alle processer, indtil typehusene stod færdige på byggegrunden. Husene skulle være smukke, produktionen rationel og effektiv og prisen rimelig. Der har været en enorm interesse omkring det omtalte typehus, hvilket ifølge arkitekten skyldes, at typehusets design bryder med en tilbageskuende typehustradition og rammer en niche af købere i markedet, der efterspørger industrielt fremstillede typehuse. Alligevel lykkedes det kun at producere 26 huse over fem år! Som Benny Andersen synger, kan fugle kun flyve i flok, når de er mange nok og 5-6 huse om året er altså ikke mange nok til, at de kan masseproduceres! Kalkulationen byggede på en høj udnyttelsesgrad af produktionsapparatet, så investeringen kunne finansieres og forrentes. Når udnyttelsen bliver lav, bliver omkostningerne pr. produceret enhed høje. Det, der var billigt i kalkulationen, bliver dyrt i praksis. Markedet der blev væk Der må altså være en mistelten et eller andet sted, som byggeriet ikke har taget i ed. Industrialisering tænkes normalt i enten produkt- eller produktionstermer. Som vores case viser, hjælper det ikke at tænke den i både produkt- og produktionstermer. Derimod skal industrialisering tænkes fra markedssiden! Det er markedet, der blev væk i vores case, ligesom markedet er blevet væk i diskussionen om byggeriets industrialisering. Der er grund til at tro, at byggeriets marked er anderledes end industriens. At masseproduktion fordrer massemarkeder, burde vel ikke overraske nogen, men det er en sandhed, der ofte fortrænges i debatten om byggeriets industrialisering, og en forudsætning som ikke er opfyldt i byggeriets tilfælde. Det kommer til syne på flere måder: Center for ledelse i byggeriet Realdania Forskning januar

5 1. Konjunkturudsving Naturligvis har markedet ikke udviklet sig gunstigt for snart sagt nogen i byggeriet på det seneste. Opførelsen af typehuse er faldet markant i de sidste år, og flere typehusproducenter er gået konkurs. Men før vi giver de ugunstige konjunkturer skylden for det alt sammen, må vi erindre, at NCC Komplett mislykkedes, før konjunkturerne vendte. Vi ved, at konjunkturudsvingene i byggeriet er særligt store. Generelt kan man hævde, at det næppe er en god strategi at forøge de faste omkostningers andel i et ujævnt og ustabilt marked, og der er vel historisk belæg for påstanden om, at virksomheder, der har store udgifter til at forrente og afskrive kapitalanlæg, står i første skudlinje, når konjunkturerne vender. 2. Klumper i efterspørgslen Det er sådan set også industriens erfaring, at industriel produktion fordrer stabil produktion. Men naturligvis vil der altid være sæsonmæssige og tilfældige udsving i efterspørgslen. I industrien har man klaret denne problematik ved at producere til lager, når afsætningen ikke svarede til den øjeblikkelige produktion. Af mange grunde er denne strategi ikke mulig i byggeriet. Den vigtigste er, at et hus er en meget stor enhed at sælge på et marked. En ordre fra eller til kan gøre et meget stort udslag i udnyttelsesgraden. Derfor er klumperne i efterspørgslen i byggeriet særligt store. Kapitalbindingen i et færdigvarelager ville også være eksorbitant stor, ligesom muligheden for den individuelle kundetilpasning af boligen, som der er tradition for i byggeriet, strider mod at producere til lager. 3. Andre begrænsninger på afsætningen Det er banalt, men alligevel afgørende, at byggeri forudsætter et sted at placere huset. Adgangen til, og kontrollen med, byggegrunde er derfor nødvendig, hvis man skal kunne planlægge en rationel og stabil produktion. Men end ikke ejerskab giver fuld Center for ledelse i byggeriet Realdania Forskning januar

6 kontrol. Erfaringen viser, at lokalplanen mange steder forhindrer opførelse af atypiske typehuse eller af mange ens huse. Konklusion Vi kan altså hurtigt indse, at nogle af de markedsmæssige forudsætninger, som eksisterer i byggeriet, stiller alvorlige spørgsmålstegn ved industrialisering som ideal og princip. Koblingen til markedet er den industrialiserede produktions akilleshæl, hvilket der ikke tages højde for i den principielle tankegang. Ligesom NCCs boligfabrik er det omtalte typehuskoncept rationelt som princip, men denne rationalitet er ikke direkte forenelig med markedets logik. Produktionsomkostningerne er blevet større, fordi det ikke lykkedes at lave serie og masseproduktion, og fordi de huse, der skulle bygges, blev individualiseret. Den manglende besparelse på produktionsomkostninger forstærkes af de øgede finansielle omkostninger, som gør hele konstruktionen sårbar overfor udsving i efterspørgslen. Og som erfaringen viser, er der ikke balance i tingene i ret lang tid ad gangen, fordi efterspørgslen aldrig er konstant, og fordi udsvingene bliver meget store, når der er tale om store enkeltordrer. Industrialisering som et tankeeksperiment Et kendt tankeeksperiment i filosofien er væddeløbet mellem haren og skildpadden. Selvom haren er 10 gange så hurtig som skildpadden, kan man indse, at den paradoksalt nok aldrig vil overhale den langsomme skildpadde. Skildpadden begynder med et forspring på 50 meter. Når haren har løbet de 50 meter ind, er skildpadden kravlet 5 meter frem. Når haren løber disse 5 meter ind, er skildpadden i mellemtiden kravlet en halv meter frem. Og så fremdeles. Forspringet svinder hele tiden ind, og haren vil komme uendeligt tæt på, men den vil aldrig overhale skildpadden. Center for ledelse i byggeriet Realdania Forskning januar

7 Argumentationen er overbevisende, men vi ved godt, at det ikke passer i praksis. Vi er jo ikke i tvivl om, at haren vil vinde væddeløbet, hvis vi faktisk afholdt det. I filosofien kan vi finde rationelle forklaringer på, hvorfor haren aldrig overhaler skildpadden, selvom vi godt ved, at den gør det. I byggeriet er det nærmest omvendt. Her kan vi finde rationelle argumenter for, at industrialiseret byggeri hurtigt vil overhale det traditionelle byggeri, selvom vi godt ved, at det efter mange forsøg endnu ikke har gjort det og formentlig aldrig vil gøre det. Måske er principperne derfor ikke værd at kæmpe for måske skal vi være pragmatiske og indse, at markedssituationen og koblingen til kunderne er anderledes, når det drejer sig om boliger og investeringer og ikke om biler og andre forbrugsgoder. Måske er det ikke effektivitet og design, der er det altafgørende fokus (selvom ingen ville påstå, at det ikke er vigtige aspekter). Måske er det fleksibiliteten i forhold til et turbulent marked og de lokale institutionelle vilkår, der er forudsætningen for overhovedet at få lov til at demonstrere sine produkters og metoders overlegenhed. Det er prækvalifikationen, og forudsætningerne for at kunne opretholde en konstant produktion, der er udfordringen, som vi skal finde strategier overfor. I det lys kan øget fabriksfremstilling af byggeriet være en rigtig måde at gøre tingene på, men ikke den rigtige ting at gøre! Væk fra illusionerne - tilbage til virkeligheden I princippet er industrialisering en god ting, men i praksis må den tage form af de faktiske vilkår, som eksisterer i byggeriet. Vi kan og vi vil sikkert fortsætte med at drømme os til en situation, hvor byggeriets vilkår svarer til industriens. Så vil vi også gentage NCC s og vores typehusfabrikants fejlsatsninger i fremtiden. Men vi kunne også tage bestik af de særegne markedsvilkår, som eksisterer i byggeriet, og tænke en ny form for industrialisering ud fra dette. Måske skal man slå sig til tåls med at fabriksfremstille og masseproducere tagpap, isoleringsbatts og vinduer for nu at nævne nogle succeser i dansk byggeri. Disse komponenter kan Center for ledelse i byggeriet Realdania Forskning januar

8 meningsfuldt og effektivt produceres, før vi kender den kontekst, de skal indgå i. De er generelle delløsninger, som kan bygges ind i alle, eller i det mindste mange, forskellige typer af hele løsninger. Hvor store og integrerede delløsninger der kan overleve på et marked som byggeriets, vil kun fremtiden kunne vise. Men at det slutter, længe inden vi når hele huset, er der historisk belæg for at hævde. Der er nemlig meget, der tyder på, at fokus på markedet, adgangen til grundene, lokalvedtægter osv. er langt mere afgørende for succes, end selv et godt designet produkt og en effektivt tænkt produktion. Og ligesom byggeriet ofte savner gode grunde, gør det udbredte mindreværdskompleks i forhold til industrien det altså også! Center for ledelse i byggeriet Realdania Forskning januar

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Håndbog om Energirenovering af private boliger

Håndbog om Energirenovering af private boliger Håndbog om Energirenovering af private boliger Udarbejdet af Energibyen Frederikshavn Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Håndbogen

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi November 2014 Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark

Læs mere

PARTNERSKABER MELLEM VIRKSOMHEDER OG FRIVILLIGE ORGANISATIONER: En analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber.

PARTNERSKABER MELLEM VIRKSOMHEDER OG FRIVILLIGE ORGANISATIONER: En analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber. PARTNERSKABER MELLEM VIRKSOMHEDER OG FRIVILLIGE ORGANISATIONER: En analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber. Udarbejdet på vegne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Socialt ansvar der betaler sig

Socialt ansvar der betaler sig Socialt ansvar der betaler sig Obtec A/S: Historien om Sydfyns første sideproduktion med job på særlige vilkår SJOV & ALVOR OBTEC SOM MODEL FOR VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Projektet Obtec som model

Læs mere

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære Hvad kan vi så lære af den historie? Vi startede denne bog med at spørge, hvorfor der findes så lidt tilrettelagt social innovation og realiserede sociale opfindelser og hvorfor så få sociale innovationer

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid.

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Teknologi og tid Debatoplæg De 4 debat-aftener Referater og oplæg fra de 4 debataftener Elektronisk konference Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Supplerende Artikler Links Teknologi-rådets

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Balanced Scorecard og Strategikortlægning

Balanced Scorecard og Strategikortlægning Balanced Scorecard og Strategikortlægning Balanced Scorecard og Strategikortlægning af BDO-professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og projektmedarbejder Heine K. Bang, hekb@asb.dk,

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

2. Modstanden mod systemledelse styring

2. Modstanden mod systemledelse styring Dialog mellem ledelsesniveauerne hvorfor er det så svært? Uddannelseschef Annemette Digmann (Århus Amts Uddannelsesafdeling) og vicekontorchef Claus I. Sørensen (Økonomisk Afdeling, Århus Amt) I denne

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

OVERBLIK. Børsnoteringer Sådan skaber vi vækst. Analyse af børsintroduktioner i Danmark

OVERBLIK. Børsnoteringer Sådan skaber vi vækst. Analyse af børsintroduktioner i Danmark OVERBLIK Børsnoteringer Sådan skaber vi vækst Analyse af børsintroduktioner i Danmark SIDE 2 Velkommen En gylden mulighed Efter fem år med økonomisk krise har de seneste måneder langt om længe budt på

Læs mere

Anbefalinger om aktieinvesteringer

Anbefalinger om aktieinvesteringer Anbefalinger om aktieinvesteringer Udarbejdet af: Tom Engsted, professor, Århus Universitet Bjarne Graven Larsen, fondsdirektør, ATP Michael Møller, professor, CBS 8 januar 2011 Denne rapport er udarbejdet

Læs mere