Interview med en person, der hører stemmer
|
|
- Helge Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Interview med en person, der hører stemmer Af Sandra Escher og professor Marius Romme Anvendes sammen med Making Sense of Voices. En vejledning til psykiatrisk personale, som arbejder med personer, der hører stemmer (Mind Publications 2000) A.D.M.A.C. Escher Prof. Dr. M.A.J. Romme
2 Interview med en person, der hører stemmer Den interviewedes navn: Adresse: Telefonnummer: Baggrundsinformation: Fødselsdato og alder: Køn: M K Ægteskabelig status: Antal børn: Boligforhold: Stilling: Nationalitet/etnisk oprindelse: Information om interviewet Interviewerens navn: Dato for første interview: Dato for opfølgning: Journalnummer:
3 1. Selve oplevelsernes karakter Dette spørgeskema er beregnet til mennesker, der hører stemmer. Formålet er at hjælpe dig til at opnå større indsigt i dine oplevelser med at høre stemmer. Formålet er også at gøre det lettere for dig og mig at tale om dine oplevelser og om, hvordan du forholder dig til stemmerne. På den måde kan vi i fællesskab finde ud af, hvordan du bedst forholder dig til stemmerne. 1. Jeg vil bede dig fortælle mig om dine oplevelser med at høre stemmer. Hvor mange stemmer hører du? Hører du også lyde? Har du synsoplevelser? 1.2 Kan andre mennesker også høre de lyde/stemmer, som du hører? Kan du forklare hvorfor? 1.3 Hvor kommer lydene/stemmerne fra (hvor befinder de sig)? I hovedet, i ørerne (venstre/højre/begge) eller et andet sted i kroppen? 1.4 Kommer de stemmer, du hører, fra dig selv eller fra en anden person? (Vi prøver at finde ud af, hvordan du opfatter stemmerne, når du oplever dem). Kommer stemmerne fra dit indre (ego-synton/jeg), eller kommer stemmerne fra en anden eller noget andet uden for dig selv (ego-dyston/ikke-jeg). Kan du forklare hvorfor? 1.5 Kan du tale med stemmerne eller kommunikere med dem på nogen måde? Kan du give et eksempel? Intervieweren konkluderer: Har oplevelsen af at høre stemmer de samme eller tilsvarende karakteristika som hørehallucination (som denne defineres inden for psykiatrien)? 1. Den interviewede hører stemmer, som andre ikke kan høre Ja/nej 2. Den interviewede hører stemmer gennem ørerne Ja/nej 3. Den interviewede hører stemmer inde i sit hoved Ja/nej 4. Den interviewede kan føre en samtale eller på anden måde kommunikere med stemmerne Ja/nej 5. Stemmerne opleves som jeg (1) eller ikke-jeg (2) 1 / 2
4 2. Stemmernes karakteristika 2.1 Hører du én eller flere stemmer? Hvor mange? Har det altid været sådan? Har antallet af stemmer nogensinde ændret sig? Har det altid været de samme stemmer, du har hørt? 2.2 Kan du sige noget om, hvem stemmerne tilhører, og/eller hvad du kalder dem? Hvad fortæller de dig, i hvilket tonefald, og hvor ofte hører du dem? Nr. Navn Alder Køn Indhold/tonefald Hyppighed Minder stemmernes måde at tale på eller deres tonefald om nogen, du kender eller tidligere har kendt? Hvis ja, hvem? 3. Anamnestiske oplysninger om at høre stemmer 3.1 Lad os vende tilbage til det tidspunkt, hvor du begyndte at høre stemmer. Hvor gammel var du, da du første gang hørte stemmer? Kan du huske, hvor gammel du var, da du begyndte at høre hver enkelt af stemmerne (se 2.2)? I hvilke senere perioder af dit liv har du hørt stemmer? 3.2 Kan du for hver enkelt af stemmerne beskrive omstændighederne, da du hørte dem første gang? 3.3 Vi har lavet en liste over forskellige omstændigheder og situationer, som man kan komme ud for i løbet af livet. Hvilke af disse har du oplevet? Hvor gammel var du, da du oplevede dem? Var det, da du begyndte at høre stemmer, eller forandrede det på nogen måde stemmerne?
5 Omstændigheder Ja/nej Alder Stemmer Stressende forandringer Bo alene for første gang Flyttet til ny bolig, skole, by eller landsby Påbegyndt studier eller videreuddannelse Dumpet til en eksamen Været arbejdsledig/afskediget/nødt til at lukke en forretning Ændringer i ansættelsesforhold/status/job Pensionering/manglende eller nedsat arbejdsevne Børn, der er flyttet hjemmefra Gæld/økonomiske problemer Sygdom og død Alvorlig fysisk tilskadekomst eller sygdom Indlagt på sygehus eller fået narkose Familiemedlem eller nær ven afgået ved døden Et elsket kæledyrs død Alvorlig sygdom hos en af dine nærmeste Indlagt på psykiatrisk sygehus Oplevelse med selvmord eller selvmordsforsøg Kærlighed og seksualitet Skilsmisse eller afbrydelse af kærlighedsforhold Menstruation/graviditet/abort Blevet forelsket og afvist Alvorlige spændinger i hjemmet eller i et kærlighedsforhold Erfaringer med socialt mindre acceptable former for seksualitet som fx homoseksualitet eller ekshibitionisme Uventede ændringer i et forhold i form af egen eller partners utroskab Religion, åndeligt liv, mystiske eller kosmiske oplevelser Deltaget i seance, satanistisk ritual eller spiritistisk begivenhed Problemer inden for et religiøst samfund eller en sekt Andet 3.4 Har en eller flere af disse omstændigheder nogen sammenhæng med, at du begyndte at høre stemmer, eller med, at stemmerne forandrede sig (fx fra at være venlige til at være negative)? Kan du fortælle mere om det?
6 4. Hvad får stemmerne til at komme? 4.1 Har du lagt mærke til, om stemmerne har en tendens til at dukke op, når du deltager i bestemte aktiviteter, eller om de kommer i forbindelse med bestemte situationer? Kan du i så fald beskrive hvilke? (Fx når du handler, ser tv, laver mad, er alene eller lignende). 4.2 Er stemmerne til stede eller væk på bestemte tidspunkter (fx om dagen, om natten, i weekenden eller på bestemte tidspunkter af døgnet)? Har du nogen idé om hvorfor? 4.3 Har du lagt mærke til, om stemmerne kommer fra bestemte genstande, som fjernsyn, radio eller computer? Hvilke genstande kommer stemmerne i så fald fra? 4.4 Hvordan oplever du det, når stemmerne begynder? 4.5 Har du nogensinde lagt mærke til, om stemmerne er til stede, når du befinder dig i en bestemt sindstilstand eller har bestemte følelser? Lad os se på denne liste. Dukker stemmerne op i forbindelse med følelser som: usikkerhed frygt tvivl forelskelse vrede eller aggressivitet glæde ensomhed jalousi sorg udmattelse depressivitet eller tristhed dine egne seksuelle følelser andres seksuelle følelser Kan du beskrive, hvordan stemmerne reagerer? (Trøster de dig og hjælper dig, eller er de skræmmende og hjælper dig ikke?). Har stemmerne indflydelse på dine følelser, så de fx gør dig mere eller mindre ked af det eller mere eller mindre glad?
7 5. Hvad siger stemmerne? 5.1 Hører du positive (venlige) stemmer? Hvad siger de? Kan du give et eksempel på, hvilke ord de helt nøjagtigt bruger? 5.2 Hører du negative (uvenlige) stemmer? Hvad siger de? Kan du give et eksempel på, hvilke ord de helt nøjagtigt bruger? 5.3 Taler stemmerne om bestemte emner eller personer? Kan du beskrive dem? Hvad siger stemmerne? Angår disse emner også dig? 6. Hvad tror du, forårsager stemmerne? Du har sandsynligvis gerne villet finde en forklaring på, hvorfor du hører stemmer. Du har måske allerede fundet frem til din egen forklaring på eller fortolkning af, hvad stemmerne betyder, ligesom både fagfolk og alle andre forsøger at finde en forklaring. Det kan imidlertid være, at vi har en anden opfattelse af, hvad der har forårsaget stemmerne. Det kan skyldes, at vi ikke selv har oplevet at høre stemmer, og at vi er uddannet til at betragte stemmernes betydning ud fra en sundhedsfaglig og teoretisk baggrund. Her drejer det sig om, hvad du tror, der forårsager stemmerne, og hvem du mener, stemmerne tilhører. 6.1 Stemmerne tilhører en levende person, som er: 1. en del af din hverdag ja/nej 2. dine forældre eller andre i familien ja/nej 3. en, du ikke kender ja/nej Stemmerne tilhører en afdød person, som: 4. du kendte godt ja/nej 5. du ikke kendte ja/nej Stemmerne er: 6. symptomer på en sygdom ja/nej 7. en eller flere dele af din egen personlighed (fra underbevidstheden) ja/nej Stemmerne er: 8. en god rådgiver ja/nej 9. et genfærd eller nogen, som har levet tidligere (reinkarnation) ja/nej 10. guder, genfærd eller engle ja/nej 11. en god gud ja/nej 12. en ond ånd eller djævlen ja/nej
8 13. væsener (en ånd eller kraft, som er usynligt til stede. Du kan mærke eller høre den) ja/nej 14. usædvanlige oplevelser (telepati, medium) ja/nej 15. en følge af andres smerte eller af noget andet i dine omgivelser ja/nej Interviewerens uddybning 6.2 Har hver af stemmerne forskellige forklaringer på, hvorfor de er der? Hvis ikke, kan du så sige hvorfor? 7. Hvordan påvirker stemmerne dig i din hverdag? Jeg vil gerne høre lidt om, hvilken indflydelse stemmerne har på dig. 7.1 Hvordan forsøger stemmerne at påvirke dig? Kan du give et eksempel? 1. De foreslår en løsning på et problem 2. De rådgiver og hjælper dig 3. De beskriver, hvad du tænker 4. De kommenterer det, du gør/tænker, eller kommenterer de personer, du er sammen med 5. De overtager din tankevirksomhed, så du ikke kan skelne dine egne tanker fra stemmernes 6. De bander ad dig eller er meget kritiske over for det, du foretager dig 7. De forbyder dig at gøre de ting, du har lyst til 8. De forstærker de følelser, du har 9. De forstærker de tanker, du er optaget af 10. De afbryder aktiviteter, du godt kan lide 11. De blander sig, når du taler med nogen 12. De beordrer dig til at gøre ting
9 Hvordan påvirker stemmerne dig og/eller andre? Hvordan gør de det (ved deres tilstedeværelse eller gennem den måde, de siger tingene på)? 7.2 Har du det godt med nogle af stemmerne? Hvorfor? Har det altid været sådan? 7.3 Hvordan oplever du stemmerne: nu i begyndelsen hovedsagelig positive stemmer ja/nej ja/nej hovedsagelig negative stemmer ja/nej ja/nej neutralt ja/nej ja/nej både negativt og positivt ja/nej ja/nej 8. Forholdet til stemmerne Jeg vil gerne vide noget om, hvilket forhold du har til stemmerne. 8.1 Kan du påvirke stemmerne på nogen måde? ja/nej Kan du give et eksempel? 8.2 Får stemmerne dig til at føle dig afmægtig? Hvis ja, hvordan gør de det? (Ved deres tilstedeværelse eller med det, de siger?) 8.3 Har du kontrol over stemmerne? Har det altid været sådan? Kan du beskrive det? 8.4 Kan du tale med stemmerne? Taler du sommetider med dem? Taler du højt, eller tænker du kun ordene (eller begge dele)? Hvordan reagerer stemmerne? Har de altid reageret på den måde? Hvis ikke, hvorfor? Kan du give et eksempel? 8.5 Giver du nogensinde stemmerne navne? Hvis ja, gør du det højt eller i tankerne? Kan du kalde på stemmerne og få dem til at komme?
10 8.6 Kan du sige nej til ordrer fra stemmerne? Hvis du kan, hvilke ordrer kan du sige nej til, og hvilke kan du ikke sige nej til? Hvad sker der, hvis du nægter at gøre, hvad stemmerne beordrer dig til? 8.7 Kan du lukke af for stemmerne og derefter lukke op for dem igen? 8.8 Når du hører stemmer, koncentrerer du dig så mest om, hvad stemmerne siger, eller om, hvad du gør? Er der i den sammenhæng forskel på forskellige stemmer eller forskellige episoder? 9., 10., 11. Mestringsstrategier Vi har allerede talt om dit forhold til stemmerne, og nu vil jeg gerne høre lidt om, hvad du helt konkret gør, når du hører stemmer. Hvis svaret er ja, spørges om hvor mange gange, og hvilken virkning det har. Hvad gør du, når du hører stemmer? 9. Kognitive strategier Nr. Strategi Ja/nej Hvis ja, beskriv 1 Sender stemmerne væk 2 Ignorerer stemmerne 3 Koncentrerer dig om at lytte 4 Har selektivt lyttemønster 5 Tvinger dine tanker i en anden retning 6 Laver en aftale med stemmerne 7 Begrænser du sommetider stemmerne 10. Adfærdsstrategier Nr. Strategi Ja/nej Hvis ja, beskriv 8 Begynder at gøre noget 9 Flygter fra stemmerne 10 Ringer til nogen 11 Besøger nogen 12 Afleder dig selv 13 Fører dagbog over stemmerne 14 Bestemt adfærd eller bestemte ritualer 11. Fysiologiske strategier Nr. Strategi Ja/nej Hvis ja, beskriv 15 Afslapningsøvelser som fx yoga 16 Medicin 17 Alkohol og stoffer 18 Mad
11 12. Konklusion vedr. mestringsstrategier 12.1 Hvilken metode bruger du oftest? Hvor ofte bruger du den? Bruger du den systematisk? Hvis ikke, hvorfor ikke? 12.2 Hvad er resultatet (får du mere eller mindre styrke)? 12.3 Hvad gør du, hvis du ved, at stemmerne dukker op i bestemte situationer? (Forsøger du at finde alternativer, forsøger du at undgå dem, eller forsøger du at undgå, at de påvirker dig?) 12.4 Har du nogensinde gjort noget, som så ud til at hjælpe? 13. Spørgsmål om din barndom Barndommen opleves meget forskellig fra person til person. Nogle mennesker kan lide at tænke tilbage på deres barndom, mens andre foretrækker at glemme den så hurtigt som muligt. Hvordan husker du din barndom? Var din barndom vanskelig eller god? Kan du fortælle lidt om den? Følte du dig tryg i skolen, på gaden og hjemme? Hvis ikke, kan du så forklare hvorfor? Er du nogensinde blevet mishandlet som barn? Hvordan? Blev du som barn nogensinde udsat for specielle afstraffelsesmetoder? Blev du fx låst inde på et toilet eller bundet? Er du som barn eller teenager nogensinde blevet råbt efter eller nedgjort? Har du haft en følelse af at være uønsket, eller følte du, at du aldrig var i stand til at gøre noget som helst rigtigt?
12 13.6. Har du nogensinde set en i din familie blive mishandlet? Er du nogensinde blevet seksuelt misbrugt af et familiemedlem? Er du nogensinde blevet tvunget til sex mod din vilje (hvor du hverken kunne gøre modstand eller flygte)? 14. Anamnese 14.1 Har du nogensinde fået behandling? Har du nogensinde fået behandling pga. stemmerne? Hvilken slags behandler gik du i så fald til? År Indlæggelse/ambulant Behandlertype Varighed Behandlingsindikation 14.2 Hvilken behandler talte du med om stemmerne? 14.3 Hvad gjorde behandleren i forhold til stemmerne? 15. Socialt netværk Kontakt med andre mennesker er en vigtig del af livet. Først vil jeg bede dig fortælle mig om en person, som du har et personligt forhold til, og om andre, som også er vigtige for dig. Rækkefølgen er ikke vigtig, og du behøver ikke at oplyse personernes fulde navn. Det er tilstrækkeligt at bruge initialer, benævnelser som min søn eller lignende. Svar om socialt netværk Nr. Navn Kender til stemmerne ja/nej Taler om stemmerne ja/nej
INTERVIEW MED EN PERSON, DER HØRER STEMMER. Sandra Escher Professor Marius Romme
INTERVIEW MED EN PERSON, DER HØRER STEMMER Sandra Escher Professor Marius Romme Anvendes sammen med Making Sense of Voices En vejledning til psykiatrisk personale, som arbejder med personer, der hører
Læs mereMAASTRICHT INTERVIEW MED EN PERSON SOM OPLEVER PROBLEMATISK OVERBEVISNING TANKER & PARANOIA
MAASTRICHT INTERVIEW MED EN PERSON SOM OPLEVER PROBLEMATISK OVERBEVISNING TANKER & PARANOIA Sandra Escher, MPhil, PhD. Peter Bullimore Professor dr. Marius Romme 1 Vores sind er i stand til at skabe tanker
Læs mereAt genkende de forskellige grundfølelser
At genkende de forskellige grundfølelser grundfølelser Rileys ledende følelser er Glæde Rileys mors ledende følelser er triste Rileys fars ledende følelse er vrede Spørgsmål til diskussion Hvilken følelse
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse INSTITUT FOR PSYKOLOGI SYDDANSK UNIVERSITET KÆRESTEVOLD Side 1 af 28 OM UNDERSØGELSEN Denne spørgeskemaundersøgelse handler om kærestevold blandt unge i Danmark. Selvom du måske
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereOfferets møde med politiet
Offerets møde med politiet Temadag i Dansk Kriminalistforening November 2017 København Hanne Baden Nielsen, Sofie Mulvad Reinhardt og Malthe Øland Ribe Oversigt Baggrund for projekterne Erfaringer fra
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereHVERDAGENS DILEMMAER CASEØVELSE OM SEKSUALITET OG INTIMITET
HVERDAGENS DILEMMAER CASEØVELSE OM SEKSUALITET OG INTIMITET 1 kollega oplever under en samtale på et sundhedscenter med en borger, som har fået diabetes, at vedkommende bruger et seksualiseret sprog. Kollegaen
Læs merePsykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard
Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereForsamtale interview Unge version
Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereReferat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 29.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 29. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: Region Hovedstadens
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs merefraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov
ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja
Læs mereDialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap
1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereAT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION
AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION Dette kapitel skitserer de bedste strategier til håndtering af udfordrende adfærd, vrede og frustration. Der er afsnit om at genkende advarselstegn om, hvordan man håndterer
Læs mereANPS. The Affective Neuroscience Personality Scale. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
ANPS The Affective Neuroscience Personality Scale Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland ANPS Affective Neuroscience Personality Scale Copyright
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.
07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af
Læs merePhilip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.
Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereVi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.
Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs merePRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark
Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. RESPONS
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereFor meget og for meget?
For meget og for meget? 8 historier med kant om etik og livsfilosofi af Henrik Krog Nielsen Forlaget X Indledning Målgruppe Bogen henvender sig især til folkeskolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler.
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereSPQ. Schizotypal Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
Schizotypal Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Schizotypal Personality Questionnaire Adrian Raine Med forfatteren
Læs mereForsamtale-interview
Forsamtale-interview Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr. nr.: Alder: Barnets adresse: Hjemmetelefon: Barnets telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereOmråder eller bekymringer i forbindelse med seksualitet
Områder eller bekymringer i forbindelse med seksualitet Denne liste bruges som redskab sammen med bogen Fordi jeg har lyst! Alt det jeg gerne ville have vidst om seksualitet og autisme af Louise Egelund
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereSorgplan for Karlskov Friskole
Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereGallup til BT om parforhold
Gallup til BT om parforhold TNS Dato: 17. december 2014 Projekt: 61611 Gallup til BT om parforhold Feltperiode: Den 1017. december 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereScreeningsspørsgsmål. Diagnosticerende spørgsmål. 2. Hvor gammel er du? * s Marker hvor gammel du er
Formulartitel 1.Hvilken dato er det i dag? * Dag Måned 2015 2. Hvor gammel er du? * s Marker hvor gammel du er 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 3. Er du en en dreng eller en pige? * Dreng Pige Screeningsspørsgsmål
Læs mere3.s.e.påske 17. april 2016.
3.s.e.påske 17. april 2016. Joh 14,1-11: Jesus er vejen, sandheden og livet. Der var engang, hvor verden bevægede sig langsomt fremad. Man havde ikke biler eller andre motorkøretøjer eller tog for den
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 573 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.
Læs mereKort samtale En transteoretisk model
Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%
Område Viborgvej Skoler beelser: 513 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 83,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%
Område Oddervej Skoler beelser: 614 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 91,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 554 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 85,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.
Læs mereHvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..
Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%
Område Silkeborgvej Skoler beelser: 26 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 74,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereFysiske smerter er opstået af psykiske smerter. Få sluttet fred med at være den du er, så du kan få sluttet fred med din fortid.
Fysiske smerter er opstået af psykiske smerter. Få sluttet fred med at være den du er, så du kan få sluttet fred med din fortid. Således slutter din fortid og livet fred med dig Hvorfor du skal tilgive?
Læs merePsykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose
Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,
Læs merePsykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne
Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 449 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 94,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%
Område Viborgvej Skoler beelser: 151 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 349 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77%
Område Randersvej Skoler beelser: 374 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 77% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89%
Område Oddervej Skoler beelser: 577 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 89% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i. Denne rapport
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8%
Område Horsensvej Skoler beelser: 461 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 95,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%
Område Oddervej Skoler beelser: 761 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereSeksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?
Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 33 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 92,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 646 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs mere