Bestyrelsesmøde nr. 77, den 17. marts 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Vedr.: KU's estimerede indtægter i perioden Sagsbehandler: Koncern-økonomi

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 77, den 17. marts 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 9. MARTS 2015 Vedr.: KU's estimerede indtægter i perioden Sagsbehandler: Koncern-økonomi KONCERN-ØKONOMI ØKONOMISTYRINGSSEKTIONEN Resume Udsigterne for Københavns Universitets økonomi er for den kommende periode ( ) nogenlunde stabil. Finanslov 2015 viderefører i lighed med tidligere år en 3-årig budgetsikkerhed i forskningstilskuddet såvel som i relation til de laveste taxametre. Konkret har de videreført basisforskningsmidlerne fra forskningsreserven samt takst 1- forhøjelsen frem til og med På baggrund heraf har KU en forventning om, at regeringen også fremadrettet vil sikre en bevillingsstabilitet i tilskudsindtægterne. Dette er afgørende for KU s rammevilkår og den strategiske planlægning af kerneaktiviteterne på uddannelses- og forskningsområdet. Omvendt er der i den seneste tid gennemført en række forlig og analyser i relation til universiteterne, som kan føre til tiltag, der får konsekvenser for KU s økonomi herunder særligt uddannelsesindtægterne. Det drejer sig bl.a. om det politiske forlig vedr. Studiefremdriftsreformen, den statslige dimensionering, samt Kvalitetsudvalgets øvrige forslag til reform, samt den endnu uafklarede omkostningsanalyse af de videregående uddannelser, der forventes at føre til en taxameterreform. I lyset af ovenstående er det afgørende, at KU s øvrige indtægtskilder har en let stigende profil. Dels for fortsat at kunne gennemføre strategiske tiltag på universitetet og dels for at kunne forsvare en let stigning i lønsum, som er forudsætningen for både produktion og kvalitet i forskning og uddannelse. Der skal altså fremadrettet i endnu højere grad arbejdes målrettet i forhold til at øge tiltrækningen af eksterne midler og sikres en mindre vækst i uddannelsesindtægterne eller stabilisering efter regeringens dimensionering. NØRREGADE 10 POSTBOKS 2177 DK-1017 KØBENHAVN K TLF DIR iki@adm.ku.dk REF: IKI

2 Der blev i løbet af efteråret 2014 gennemført en række fakultetsmøder bl.a. med henblik på at sikre, at fakulteterne arbejder ud fra langsigtede økonomiske planer, der sikre økonomisk indtægtsstabilitet. I foråret 2015 gennemføres en lignende møderunde, som start på processen omkring budget På trods af en relativ usikkerhed omkring uddannelsesindtægterne i de kommende år, vurderes det, at budget 2016 og 2017 kan udarbejdes på et nogenlunde stabilt grundlag. De økonomiske betydninger for budget 2016 af Studiefremdriftsreformen og taxameteranalysen kendes endnu ikke og vil øge usikkerhederne fremefter. Der ventes dog ingen taxameterreform før valget og dermed vil tidligste konsekvens være i I forhold til budget 2015, hvor der var en betydelig økonomisk usikkerhed omkring den statslige dimensionering, der kunne betyde en STÅ-indtægtsnedgang på op til 111 mio. kr. når modellen var fuldt indfaset i 2019, er denne usikkerhed nu reduceret. De endelige kriterier for dimensionering har vist sig at være mere fleksible, hvorved KU har fået reduceret den økonomiske usikkerhed. Det estimerede indtægtsgrundlag viser en stigning i indtægter i perioden 2015 til 2019 på godt 72 mio. kr. Stigningen skyldes forventninger om en større andel af færdiggørelsesbonus og flere indtægter fra de eksterne midler, hvor der baseret på fakulteternes egne forventninger er gennemsnitlig årlig stigning på 1,7 procent. I uddannelsesindtægterne er det implicit forudsat, at takst 1-forøgelsen finansieres frem til og med 2019 og i forskningstilskuddet er indlagt en forventning om basisforskningsmidler fra forskningsreserven i 2018 og Indtægtsgrundlaget er udarbejdet på baggrund af Finanslov 2015 og egne forventninger. Der udarbejdes et opdateret billede af indtægterne, når Forslag til Finanslov 2016 er blevet fremlagt af regeringen i august SIDE 2 AF 12 Indholdsfortegnelse 1. Estimeret indtægtsgrundlag Viden om KU's uddannelsestilskud (FL15) Viden om KU s forskningstilskud (FL15) Viden om KU's basistilskud (FL15) Usikkerhed om fordeling af nye midler Billede af den økonomiske udvikling Budget 2016 og brug af egenkapital... 11

3 1. Estimeret indtægtsgrundlag SIDE 3 AF 12 Tabel 1. Estimat over indtægter B15+FL15 Budget (BO1) (BO2) (BO3) kr./løbende priser 2015-niveau 2015-niveau 2015-niveau 2015-niveau 2015-niveau Heltidsuddannelse 1) Deltidsuddannelse Færdiggørelsesbonus (bachelor og kandidat) Fripladser og stipendier Udvekslingsstuderende Småfag Øvrige uddannelsestilskud fra UFM og UVM 2) Uddannelsestilskud Forskningstilskud Herunder glob. midler til ph.d. og post.docs Omstillingsreserven 3) Nye basisforskningsmidler fra forskningsreserven 4) Forskningstilskud Øvrige formål 5) Forskningsbaseret myndighedsbetjening Administrativ effektiviseringer Basistilskud fra UFM Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Retsmedicinske ydelser Indtægter i kommerciel indtægtsdækket virksomhed Eksterne midler 6) Fremleje, driftsrefusioner mv Bygningsrelaterede indtægter Salg af varer og tjenester Øvrige indtægter 7) Andre indtægter Indtægter i alt ) KU benytter egen prognose i forhold til uddannelsesindtægterne. Der forudsættes finansiering af takst 1-forhøjelsen frem til og med Dimensionering (SOFIE 3) er indregnet i prognosen for heltidsuddannelse. 2) 'Øvrige uddannelsestilskud' er midler fra Undervisningsministeriet (UVM) samt midler fra Styrelsen for Videregående uddannelser (UDS), som overføres til Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM). Midlerne er budgetteret af fakulteterne. 3) Fra 2017 og frem er midlerne 206,0 mio. kr. indeholdt i selve forskningstilskuddet på 2016-niveau og fremstår ikke længere som en særskilt afsætning. I 2017 får KU dog derudover ekstra 46,2 mio. kr. fra Omstillingsreserven som et engangbeløb. 4) Det forudsættes, at nye basisforskningsmidler videreføres efter 2017 på ca. 200 mio. kr. 5) Øvrige formål er i alle år tillagt 6,8 mio.kr. i forventede TB-indtægter vedrørende fremleje fra Bygningsstyrelsen (Bygst). Desuden er Øvrige formål opskrevet med følgende profil for huslejeregulering:; 2015= 22,0 mio. kr.; 2016: 22,0 mio. kr.; 2017: 69,3 mio. kr. og 2018; 69,1 mio. kr. i forventede TB-indtægter. 6) er fakulteternes egen indmelding. I 2019 er der for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed indlagt en forventet vækst på 2 % 7) 'Øvrige indtægter' er baseret på fakulteternes egen indmelding i er fladt fremskrevet. Finanslov 2015 samt den ministerielle dimensionering (KU s dimensioneringsmodel 3) er indarbejdet i tabel 1 i estimat over indtægter

4 Nedenfor gennemgås kort de enkelte indtægtselementer og de forudsætninger, der indgår i det forventede indtægtsscenarie for perioden Alle KU s tilskud reduceres årligt med 2 procent i BO3-året, som overføres til Uddannelses- og Forskningsministeriets (UFM) omstillingsreserve. Uddannelsestilskuddene forventes samlet set at falde 42,9 mio. kr. i perioden , hvilket skyldes modsatrettede bevægelser på heltidsuddannelse og færdiggørelsesbonus. KU anvender egne uddannelsesprognoser, og indtægterne fra heltidsuddannelse udviser et forventet fald på 127,9 mio. kr., svarende til -7 %, i perioden efter indregningen af dimensioneringsmodel 3, hvilket ikke direkte var indarbejdet i budget I budget 15 var der dog allerede indarbejdet en let nedadgående STÅ-prognose, og et fald på -5 % fra , samt synliggørelse af en yderligere økonomisk risiko på op til 111 mio. kr. i 2019, svarende til KU s egen skønnede dimensionering på det tidspunkt. UFM har med FL15 udmeldt nye vejledende takster for færdiggørelsesbonus på baggrund af universiteternes indsendte forventninger til færdiggørelse af bachelorer og kandidater i Taksterne er ændret en anelse siden FFL15. KU bibeholder dog pt. profilen fra Budget 2015 for færdiggørelsesbonus. Dertil er der knyttet usikkerhed til, hvilke konsekvenser studiefremdriftsreformen får. Samlet set forventes færdiggørelsesbonus at stige med 85,7 mio. kr. i perioden 2015 til I uddannelsesindtægter indgår endvidere takst 1-forhøjelsen for hele perioden, som hovedsagligt går til de tørre fakulteter. Ved FL15 er takst 1- forhøjelsen på kr. videreført med ét år frem til 2017, men KU forventer at takst 1-forhøjelsen vil fortsætte efter 2017, hvorfor den også er indarbejdet i 2018 og Forskningstilskuddet er i perioden let nedadgående. I FL15 blev basismidler fra forskningsreserven videreført til og med 2017 på samme niveau som tidligere år, samtidig med at tilskuddet til forskning fra omstillingsreserven blev øget med 46,2 mio. kr. i 2017 (engangstilskud). Der er en forventning om, at KU s tilskudsindtægter også har en stabil profil (kører ligeud) efter 2017, og at den treårige budgetsikkerhed fortsætter. Derfor er der indarbejdet en forventning om, at KU tilføres basisforskningsmidler fra forskningsreserven i 2018 og 2019 på 200 mio. kr. Indarbejdelsen af en fortsat 3-årig budgetsikkerhed betyder et nogenlunde stabilt flerårigt budget for forskningsindtægterne. I 2018 falder forskningstilskuddet med godt og vel 100 mio. kr., som dels skyldes at engangsbeløbet fra omstillingsreserven på 46,2 mio. kr. bortfalder, samtidig med at 2 pct. af forskningstilskuddene som vanligt overgår til omstillingsreserven svarende til godt og vel 50 mio. kr. Basistilskuddet stiger med godt og vel 35 mio. kr. i perioden 2015 til 2017, hvorefter den falder med 8,4 mio. kr. i Ændringerne skyldes nogle modsatrettede bevægelser i øvrige formål, men stigningen i periodens første år kan hovedsaglig tilskrives indarbejdelsen af en TB-indtægt i huslejeregulering som er videreført i SIDE 4 AF 12

5 De eksterne midler forventes fortsat samlet at stige i de kommende år, dog med en mindre vækstrate profil i forhold til tidligere. Til forskel fra tidligere indtægtsestimater er BO-årene baseret på fakulteternes egne budgetindmeldinger i budget 2015, og der ses i gennemsnit en årlig vækst på 1,7 procent for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed fra , som pt. er videreført for Som nævnt i budget 2015 er usikkerheden i den flerårige budgettering af eksterne midler bl.a. begrundet i skiftet i EU s rammeprogrammer, omlægninger i Danida samt varierende uddelingsmønster i forskellige fonde. De bygningsrelaterede indtægter og andre indtægter, herunder egengenerede indtægter, forventes at være på niveau med budget 2015, og der er indlagt en flad profil i perioden Figur 1 illustrerer i, hvorledes de forskellige tilskud forventes at udvikle sig over perioden er stiplet, da der er en vis usikkerhed forbundet med dette budgetoverslagsår. SIDE 5 AF 12 Figuren illustrerer KU s relative budgetsikkerhed. KU s samlede indtægter forventes at stige i perioden , hvorefter indtægtsgrundlaget falder. Samlet forventes en stigning i perioden på godt 72 mio. kr. 2. Viden om KU's uddannelsestilskud (FL15) KU s samlede uddannelsestilskud fra UFM (Uddannelses- og Forskningsministeriet) består af de aktivitetsafhængige og de faste uddannelseselementer på finansloven. KU anvender egne prognoser for heltidsuddannelse (STÅ), deltidsuddannelse, færdiggørelsesbonus og internationalisering.

6 I perioden oplever KU faldende uddannelsesindtægter på 42,9 mio. kr., som først og fremmest er begrundet i en forventning om et fald i heltidsuddannelse og en modsatrettet stigning i færdiggørelsesbonus. I budget 2015 blev der indlagt en nedjustering af optagelsestallene på 300 studerende og dermed en nedjustering af indtægterne fra heltidsuddannelse allerede fra 2015 og frem, som følge af de første egne dimensioneringsplaner, på grundlag af udmeldingen fra UFM. Den endelige dimensioneringsplan (dimensioneringsmodel 3) der blev indgået mellem KU og UFM ultimo 2014, ser derimod meget anderledes ud bl.a. som følge af en lang indfasningsperiode. Beregninger fra Uddannelsesservice, som er indlagt i tabel 1 i dette indtægtsscenarie, viser derfor, at den endelige dimensioneringsplan først i 2019, forventes at medføre et indtægtstab, og her beskedne 3 mio. kr. mod oprindeligt frygtet i budget 2015 på 111 mio. kr. STÅ indtægterne falder således med 70,6 mio. kr. fra , og 57,2 mio. kr. fra Reduktionen i Bachelor-optaget (BA) pba. dimensioneringsmodel 3 er samlet i årene , hvorimod Kandidat-optaget (KA) opjusteres med 951 i årene , og nedjusteres med 114 i Dvs. det er først i 2019, at KA-optaget vil være mindre end 2014-optaget på KU-niveau. Dimensioneringen er dog behæftet med visse usikkerhedselementer bl.a. optaget på ikke-dimensionerede uddannelser, samt udnyttelsen af loftet på KAoptaget. I uddannelsesindtægter indgår endvidere takst 1-forhøjelsen for hele perioden, som hovedsagligt går til de tørre fakulteter. Ved FL15 er takst 1- forhøjelsen på kr. videreført til og med Midlerne er placeret på en reserve til kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser. Udmøntning af reserven er gjort betinget af, at universiteterne sikrer øgede undervisning- og vejledningstimer samt bedre forskerdækning. De faktiske betingelser er pt. ikke nærmere defineret. KU forventer, at takst 1-forhøjelsen vil fortsætte efter 2017, og den er derfor også indarbejdet i 2018 og Profilen for indtægter fra færdiggørelsesbonus er fastholdt fra budget 15, og forventes derimod at stige med 85,7 mio. kr. over perioden. Dette skal tages med det forbehold, at færdiggørelsesbonus i denne tid er i en ændringsfase. Bonus har indtil nu været udbetalt som resultat af den enkelte studerendes studietid, men gradvis udrulles studiefremdriftsreformen, hvilket betyder, at bonus i stigende grad udbetales efter den samlede studietid for alle KU s dimittender det pågældende år. Ministeriet har endnu ikke udmeldt beregningsmetoden for udbetalingen af bonus efter studiefremdriftsreformen, så det er derfor endnu ikke muligt at prognosticere indtægterne mere præcist for færdiggørelsesbonus. I FFL15 blev det specificeret, at der er overført 118,8 mio. kr. i 2015; 243,7 mio. kr. i 2016; 378,7 mio. kr. i 2017 og 160,8 mio. kr. i 2018 fra omstil- SIDE 6 AF 12

7 lingsreserven til at øge færdiggørelsespuljen som et element i studiefremdriftsreformen. Finanslov 2015 indeholder ikke nogen nærmere beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af Studiefremdriftsreformen, og egne analyser i Uddannelsesservice har konkluderet, at effekten af Studiefremdriftsreformen på STÅ indtægterne, stadig vurderes til at være neutrale. Gevinsten ved, at nogle studerende bliver hurtigere færdige, opvejes af, at andre studerende udskrives, fordi de ikke kan leve op til reformens studiemæssige krav. For de øvrige uddannelseselementer på finansloven forventes marginale ændringer i perioden 2015 til Prognosen for uddannelsesindtægter bliver løbende i budgetprocessen valideret i et samarbejde mellem den centrale Uddannelsesservice og fakultetsniveauet. På trods af at denne proces alt andet lige bør øge realismen i uddannelsesprognoserne, er der fortsat en relativ stor usikkerhed omkring uddannelsesindtægterne. Det skyldes den manglende afklaring af både Studiefremdriftsreformen og taxameteranalysen. Hertil kommer Kvalitetsudvalgets forslag til reform af de videregående uddannelser. Foruden forslaget til dimensionering indeholder rapporten flere andre anbefalinger til hvad der bør ændres i forhold til de videregående uddannelser både med fokus på mere central styring og flere lokale frihedsgrader. De økonomiske konsekvenser af evt. implementering af disse anbefalinger er for KU ukendte, og derfor ikke indregnet. SIDE 7 AF Viden om KU s forskningstilskud (FL15) Tabel 2 illustrerer, hvorledes forskningstilskuddet fra UFM forventes at udvikle sig i perioden 2015 til Der er dels taget højde for midler til ph.d./post.docs., og dels for den tekniske omlægning af finanslovstilskud fra øvrige formål til forskning. Tabel 2. Estimat over KU's forskningstilskud Mio. kr. (2015-niveau) KU's samlede indtægter Forskningstilskud Herunder glob. midler til ph.d. og post.docs Herunder teknisk omlægning fra øvrige formål Omstillingsreserven Basisforskningsmidler fra forskningsreserven Forskningstilskud (ekskl. ph.d. og tek. omlægning) Forskel til I lighed med de seneste års finanslove er globaliseringsindsatsen inden for forskning og uddannelse mv. videreført med FL15 gennem en udmøntning af basisforskningsmidler fra forskningsreserven. I 2015 udmøntes 198 mio. kr., i mio. kr. og med FL15 er udmøntningen videreført til 2017 med 201 mio. kr. Det er KU s forventning, at udmøntningen fortsætter efter

8 2017, hvorfor der er indarbejdet 200 mio. kr. i basisforskningsmidler fra forskningsreserven i 2018 og Der blev med FL14 endvidere udmøntet forskningsmidler fra Omstillingsreserven til KU på 163 mio. kr. i 2015 stigende til 206 mio. kr. i Midlerne er fra 2017 og fremefter en del af selve forskningstilskuddet. I FL15 er tilskud til forskning forøget i 2017 med 46,2 mio. kr. fra Omstillingsreserven (et engangstilskud, der falder bort i 2018). KU bidrager til Omstillingsreserven via de årlige 2 procents reduktioner af finanslovstilskuddene, hvorefter midlerne i omstillingsreserven kanaliseres tilbage til universiteterne. I perioden er forskningstilskuddet som følge af ovenstående nogenlunde stabilt. I 2018 falder forskningstilskuddet med godt og vel 100 mio. kr., dels pga. at engangsbeløbet fra omstillingsreserven på 47 mio. kr. bortfalder, og dels fordi ca. 50 mio. kr. (2 pct. af forskningstilskuddene) som sædvanligt overføres til omstillingsreserven. En del af forskningstilskuddet er bundet op i ansættelsen af ph.d.-studerende og post.docs., hvilket reelt betyder, at en del af forskningstilskuddet ikke frit kan disponeres til andre formål. Endeligt følger der omkostninger med hver ph.d. til vejledning, drift, husleje, bygningsdrift og administration. Regeringen har fastholdt den ambitiøse plan om samlet optag af ph.d ere årligt. KU s andel er et mål på årligt optag på hhv. 867 og 820 i 2014 og I 2014 var optaget på 959 ph.d ere. KU har dog samlet set en forventning om, at forskningsmidlerne kører ligeud fremadrettet, og at den treårige budgetsikkerhed fortsætter efter SIDE 8 AF Viden om KU's basistilskud (FL15) Udviklingen i Øvrige formål på Finansloven har som udgangspunkt en flad profil. Der ses en stigning fra som skyldes en forventet stigning i TB-indtægten til huslejeregulering, som følge af 2. og 3. etape af KUA. Der er afsat bevillinger til dækning af merudgifter til husleje for de byggerier, Folketinget havde godkendt, forinden huslejeordningen blev iværksat. Beløbene justeres som følge af prisstigninger og bygningernes ibrugtagning. Ibrugtagningen af 2. og 3. etape af KUA3 udløser en huslejeregulering på 22 mio. kr. i 2015 og I 2017 og 2018 sættes den til 69,1 mio. kr., som forventes videreført i Tilskuddet modsvares af øgede huslejeudgifter. Fra falder Øvrige formål dog modsatrettet primært som følge af omstillingsbidrag. De øvrige finanslovselementer i KU s basistilskud er stabile. Det drejer sig om forskningsbaseret myndighedsbetjening, samt den pålagte administrative effektivisering.

9 5. Usikkerhed om fordeling af nye midler På FL15 henstår fortsat reserver, der skal udmøntes i de kommende år, og som kan have en positiv effekt på KU s økonomiske udvikling. De samlede reserver til sektoren er illustreret i tabel 3. SIDE 9 AF 12 Tabel 3. Reserver til forskning i universitetssektoren Mio. kr Finansministeriet - Generelle reserver Forskningsreserve , , ,0 Uddannelses- og Forskningsministeriet Omstillingsreserve til forskningsinitiativer ,6 Omstillingsreserven (til forskning og udd.) ,4 5,6 24,8 356,3 Heraf forskning 7, ,2 Heraf uddannelse Heraf øvrige formål - 5,6 24,8 48,1 I alt 7, , , ,8 Anm: FL 2015 Finansministeriets forskningsreserve ( ) anvendes til prioriterede initiativer til forskning og innovation. I årene henstår en ikkefordelt forskningsreserve på hhv mio. kr. i 2016, 1,187 mio. kr. i 2017 og mio. kr. i Det er i lyset af forskningsreserven, at KU også i 2018 og frem har forventning om at kunne videreføre basisforskningsmidlerne på niveau med tidligere år. Under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (UFM) henstår Omstillingsreserve til forskningsinitiativer. Reserven anvendes til finansiering af nye forskningsinitiativer i 2018 indenfor ministerområdet. Der henstår 111,6 mio. kr. i 2018, som KU forventer at få andel i. Under Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) henstår ligeledes en Omstillingsreserve til uddannelse og forskning ( ), som løbende øges med 2 procents reduktion af universiteternes forskningstilskud, uddannelsestilskud og basistilskud. I årene henstår der henholdsvis 7,4; 5,6; 24,8 og 356,3 mio. kr. KU har også en forventning om en andel af disse midler i 2018.

10 6. Billede af den økonomiske udvikling Samlet set kan der tegnes følgende billede af den økonomiske udvikling for KU: Der er stadig fuld fokus på toplinjen, hvor opmærksomheden på indtægtsgenerering vil blive rettet mod: 1. Den eksterne forskningsvirksomhed. 2. Stigende indtægter er en forudsætning for fortsat at kunne iværksætte strategiske tiltag og forbedre produktion og kvalitet i forskning og uddannelse. 3. Der skal fortsat være fokus på budgetårets og mindst tre overslagsår (flerårsbudgettering). 4. Der er en forventning om, at KU s basis- og forsknings tilskud har en stabil profil (kører ligeud) i de kommende år. Med regeringens videreførelse af basisforskningsmidlerne i 2017 opretholdes en forventning om, at den treårige bevillingssikkerhed også vil sikre stabilitet i KU s tilskudsindtægter efter Samtidig er der fortsat ikke-disponerede reserver på finansloven, som kan have en positiv effekt på universitetets økonomiske udvikling især fra Prognosen for uddannelsesindtægterne er usikker på trods af, at STÅprognosen løbende bliver valideret og justeret i budgetprocessen i samarbejde med fakulteterne. Usikkerheden bunder for det første i, at det fortsat er uafklaret, hvilke konsekvenser Studiefremdriftsreformen har for uddannelsesøkonomien. For det andet er det endnu uafklaret hvilke konsekvenser omkostningsanalysen af de videregående uddannelser får for KU s fremtidige taxameterstruktur efter Den økonomiske effekt af den statslige dimensionering endte med at være meget mindre end først frygtet. Den eksterne forskningsvirksomhed har efter en lang periode med en høj vækst, haft en mindre vækstrate i de seneste 2 år. Stagnationen skyldes bl.a. en overgang mellem programmer i EU (fra 7. rammeprogram til Horizon 2020). Der opleves vækst i , om end på et lavt niveau. KU har etableret en fornuftig egenkapital, samt en fornuftig plan for brug af denne i de kommende år. Der blev i efteråret 2014 gennemført en række strategiske fakultetsmøder med henblik på blandt andet at sikre en strategisk og fornuftig fremdrift i brugen af egenkapitalen. Resultatet af dette arbejde blev indarbejdet i budget 2015 som en 4-årsplan for KU s brug af egenkapitalen. Der afholdes i foråret 2015 en ny omgang strategiske fakultetsmøder, som optakt til budget SIDE 10 AF 12

11 7. Budget 2016 og brug af egenkapital Der forventes som udgangspunkt ingen større ændringer eller nye større forlig i forhold til Finanslovsforslaget for 2016 og med udgangspunkt i ovenstående viden vurderes det, at budget 2016 og 2017 kan udarbejdes på et nogenlunde stabilt grundlag, med fokus på egne prognoser for uddannelse og projekter. Den forventede effekt af den statslige dimensionering er indarbejdet i dette scenarie, konsekvenserne af taxameteranalysen og studiefremdriftsreformen er endnu uvisse. Fakulteternes træk på egenkapitalen skal sikre, at aktiviteterne inde for såvel uddannelse som forskning kan bibeholdes på et højt aktivitetsniveau minimum svarende til Derudover skal brugen af egenkapital sikre, at udgifter til flytninger, bygningsindretninger mv., i relation til KU s samlede bygningsfornyelse, kan imødekommes. I forhold til forventet træk på egenkapitalen er tabel 4 opdateret med det foreløbige regnskabsresultat for Med udgangspunkt i denne viden, er trækket på egenkapitalen frem til og med 2019 på 170, 230, 140 og 70 mio. kr. årligt. SIDE 11 AF 12 Tabel 4.a Forventet udvikling i egenkapitalen uden nyt museum mio. kr./løbende priser R 2014 B Forventet egenkapital primo Forventet resultat, heraf: flytte og indretningsomkostninger drift A.P. Møller Fonden donation 603 Egenkapital ultimo Fastlagt egenkapitalbehov ift. B Fleksibel kapital (-16) (-16) Tabel 4.a Forventet udvikling i egenkapitalen med nyt museum mio. kr./løbende priser R 2014 B Forventet egenkapital primo Forventet resultat, heraf: flytte og indretningsomkostninger drift A.P. Møller Fonden donation 603 Statens Naturhistoriske Museum donation Egenkapital ultimo Fastlagt egenkapitalbehov ift. B Fleksibel kapital Noter: A.P. Møller Fonden donerer 603,3 mio. kr., hvoraf anvendes 603,3 mio. kr. anvendes i Der indgår forventede donationer til opførelse af Statens Naturhistoriske Museum på i alt 550 mio. kr., heraf 150 mio. kr. i 2016, 150 mio. kr. i 2017, 150 mio. kr. i 2018 og 100 mio. kr. i Forventet gældsbrev for Sølvtorvskomplekset på 250 mio. kr. i 2020 i henhold til aktstykke 148 tilfører yderligere 250 mio. kr. til egenkapitalen. Ved den kommende runde af strategiske fakultetsmøder vil flytte- og indretningsomkostninger på fakulteterne blive valideret. Disse indregnes i udviklingen af egenkapitalen for budget 2016 med det forventede forbrug pr.

12 år. Pt. er der som udgangspunkt forudsat balance i driftsresultatet for Dette kan ændre sig efter dialogen med fakulteterne, dog idenfor en samlet ramme af brug af egenkapital på max. 650 mio. kr. i perioden I forhold til A.P. Møller Fondens donation til Mærsk-bygningen har de økonomiske forhold ændret sig vedr. Mærsk Bygningen. Der er dels forsinkelser, og dels skærpede funktionskrav og merydelser vedr. funktionalitet og kvalitet i nybyggeriet. Begge forhold er med til at fordyre projektet. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har tidligere doneret et beløb på 555,0 mio. kr. (indekseres ikke) til Københavns Universitet som tilskud til nybyggeriet på Panum Komplekset, og ønsker i medfør af de skærpede funktionskrav og merydelser vedrørende funktionalitet og kvalitetsløft at donere yderligere 48,3 mio. kr. (indekseres ikke). Håndteringen af donationen er beskrevet i Akt 83 af 31. maj Det betyder at den samlede donation til Mærsk Bygningen fra A. P. Møller Fonden beløber sig til 603,3 mio. kr., som forventes anvendt i 2015 og dermed får effekt ind i egenkapitalen. KU arbejder, sammen med Bygningsstyrelsen, på at samle og udbygge Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have. Københavns Universitet har i forbindelse med projektet fået tilsagn fra fonde på 550 mio. kr., betinget af opførsel af det samlede projekt. Bestyrelsen har i august 2013 tiltrådt, at universitetet kan anvende 200 mio. kr. af universitetets egenkapital til medfinansiering af byggeriet. Bestyrelsen har i forbindelse med fondenes endelige tilsagn øget universitetets afsætning til 300 mio. kr. Bidrag forudsættes håndteret efter samme model som ved opførelse af Mærsk Bygningen beskrevet ovenfor. Der anvendes således en gældsbrevsmodel, hvilket indebærer, at KU s egenkapital forudsættes opskrevet med 150 mio. kr. i 2016, 150 mio. kr. i 2017, 150 mio. kr. i 2018 og med 100 mio. kr. i 2019 svarende til donationerne. Hertil kommer, at aktstykke 148 hjemler overførslen af værdien af Sølvtorvskomplekset på 250 mio. kr. til KU, hvilket forventes gennemført ved byggeriets afslutning i Den endelige finansieringsmodel for museet skal dog godkendes i et aktstykke i løbet ad de kommende måneder. KU s eget indskud af midler vil ikke have konsekvenser for egenkapitalen, men vil reducere likviditeten til fordel for øgede finansielle aktiver. SIDE 12 AF 12