OmKreds H. TEMA: Samarbejde og inddragelse. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR AKUTFUNKTIONER I KOMMUNERNE SUNDHEDSPLATFORMEN TAGER FART

Transkript

1 NR OMKREDS H OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Samarbejde og inddragelse SUNDHEDSPLATFORMEN TAGER FART AKUTFUNKTIONER I KOMMUNERNE

2 OmKreds H NR. 2/ årgang ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh JOURNALISTISK REDAKTION: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, annegpoulsen@dsr.dk, Kommunikationskonsulent Vibeke Hvas, vibekehvas@dsr.dk. Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet Forsidefoto: Astrid Maria Bugge Rasmussen OPLAG: eksemplarer DESIGN OG PRODUKTION: vahle+nikolaisen, Aarhus ADRESSE DSR Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, København K Tlf.: Fax: hovedstaden@dsr.dk web: ÅBNINGSTIDER Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre Onsdag Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. KONTAKT TIL TEAMS Sekretariat og formandskab: hovedstaden@dsr.dk Team Hospital, Psykiatri og Stat: hovedstaden@dsr.dk Team Kommune og Privat: hovedstaden@dsr.dk Team Politik og Kommunikation: hovedstaden@dsr.dk Bogholderi: hov_oekonomi@dsr.dk Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på KONTAKT TIL LEDELSESCENTRET Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf , lederforeningen@dsr.dk, hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde INDHOLD LEDER 3 NYT FRA KREDSEN Husk: Generalforsamling 4 Stil op til kredsbestyrelsen 4 Del din historie om god lønforhandling med din kollega 4 Nyuddannede ansættes på deltid 4 Klar til Copenhagen Pride med DSR 5 E-boks husk at tjekke den 5 Søg penge til kollegiale arrangementer 5 Generalforsamling i klubben på Bornholm 5 NYE ROLLER I SUNDHEDSPLEJEN 6 KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER: ENSRETNING ELLER LOKALT SÆRPRÆG? 7 TILBAGEBLIK PÅ ARRANGEMENTER Stil spørgsmål til screeningerne 8 Festlig 1. maj fejring 8 Sikker medicin 8 Spot på karrieren for studerende og nyuddannede 8 OK15 KL: Ni kandidatuddannelser omfattet af OK barselsuge til fædre 9 Lønudvikling i OK15 9 Ret til frihed ved afskedigelse 9 OK15 nye og kommende ændringer 9 TIDSPRES OG STOR ARBEJDSMÆNGDE 10 BESPARELSER I SUNDHEDSVÆSENET: TID, EFFEKTIVITET OG DEN SKARPE SPAREKNIV 12 I GRÆNSELANDET MELLEM LIV OG DØD 13 KREDSLEDELSE Kredschef Anne Tovborg Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet) Teamleder Anne Laulund (primærteamet samt det administrative team) KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh 1 kredsnæstformand Vibeke Schaltz 2 kredsnæstformand Charlotte Engell Kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt kredsnæstformand SATELLITKONTOR BORNHOLM: Haslevej 50, 3900 Rønne Tlf.: Fax: Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Lyt til patienten 14 Vi vil lytte til beboerne 16 Plejecenteranbefalinger det videre liv 17 Hvem, hvad og hvorfor? Inddragelse af patienter og pårørende i psykiatrien 18 Stort fagligt engagement hos psykiatriske sygeplejersker 19 Kan du se det hele menneske? 20 SUNDHEDSPLATFORMEN TAGER FART OG FORM 22 KALENDER Arrangementer i DSR Kreds Hovedstaden 24 Forsidefoto: Brugere og medarbejdere fra PC Glostrup gennemførte i fællesskab psykelløbet Vestegnen-Skagen i sommeren Se s Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokale kreds. Vi organiserer cirka sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.

3 LEDER OMKREDS H HVOR BLIVER SAMMENHÆNGEN AF? Alt er under pres i sundhedsvæsenet. Mere end nogensinde før kalder tiden på, at der tages ansvar. Ansvar for at se vanskelige dilemmaer i øjnene, tage store beslutninger uden enkle svar og at bakke dem op politisk og i offentligheden. Vi har ikke penge til det hele, og vi kan ikke løse problemerne ved at løbe endnu stærkere. Dansk Sygeplejeråds store kampagne, #TidtilKvalitet, som blev lanceret for få uger siden og har vakt genklang mange steder, adresserer netop de udfordringer, der er synlige og tydelige for enhver ikke bare for os, der er beskæftiget i sundhedsvæsenet til hverdag. At sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle er under massivt pres, at arbejdsmiljøet lider, og at medarbejdene (og lederne) hele tiden mødes med urealistiske krav og forventninger om bedre effektivitet, er ikke en nyhed. DSR har peget på udfordringerne rigtig længe, politisk og i medierne. Men vi er ikke alene om at træffe beslutningerne, og det er politikerne i kommuner, regioner og på Christansborg, der sidder på pengekassen. Det nye er for mig at se, at vi måske er ved at nærme os det punkt, hvor sammenhængskraften bliver presset så hårdt, at den går i stykker, og vores gode sundhedsvæsen er i seriøs fare for at falde fra hinanden. Det er tankevækkende, at sideløbende med, at der hele tiden gøres tiltag i retning af mere specialisering og mere strømlinede og højeffektive forløb, hvor patienten skal være i centrum, bliver konsekvensen, at der bliver mindre og mindre tid til at tale med patienten om hans/hendes sygdom, forløbet, reflektionerne og tiden efter endt behandling og pleje. Der bliver mindre og mindre fokus på det hele menneske, mindre og mindre tid til omsorg og nærvær og til alt andet end den mest basale pleje. Er det sundhedsvæsen, vi er på vej til at få, også det sundhedsvæsen, vi ønsker os som medarbejdere og som borgere og pårørende i Danmark? Vibeke Westh Kredsformand

4 4 NYT FRA KREDSEN HUSK: Generalforsamling Sæt kryds i kalenderen den 27. oktober kl :30 og mød op til årets generalforsamling i DSR Kreds Hovedstaden i DGI-Byen i København eller kredskontoret på Haslevej i Rønne. Beretning, debat, kredsens økonomi, fællesspisning, godt fagligt samvær, prisuddeling og lodtrækning er som altid på dagsordenen. Der vil tillige i år blive lejlighed til at debattere to aktuelle temaer og give netop dine holdninger til kende via sms på generalforsamlingen som input til det videre politiske arbejde i kredsen. Følg med og få mere at vide på på den anden side af sommerferien, hvor du også kan tilmelde dig til spisning. STIL OP TIL KREDSBESTYRELSEN Dansk Sygeplejeråd afholder valg til kredsbestyrelsen og det lokale formandskab hvert andet år, næste gang i efteråret Hvis du er interesseret i det fagpolitiske arbejde og har lyst til at bidrage til politikudvikling og medlemsindflydelse i din faglige organisation i de kommende to år, skal du melde dig som kandidat og indsende dit valgoplæg senest 30. september. Læs mere og følg med på eller i tidsskriftet Sygeplejersken i de kommende måneder. DEL DIN HISTORIE OM GOD LØNFORHANDLING MED DIN KOLLEGA Jobskifte er det mest gunstige tidspunkt at forhandle sine lønvilkår. Mange sygeplejersker gør det bare ikke. Heller ikke selvom vores erfaring i kredsen er, at det ved nyansættelse er realistisk at forhandle sin løn og få tillæg for relevante kompetencer fra tidligere ansættelser. Men det kræver, at den enkelte sygeplejerske gør krav på en lønforhandling, når en ny stilling lokker. Arbejdsgiver tager sjældent initiativet, men du kan vise vejen ved f. eks. ikke at forlade din nuværende stilling, før I har indgået en aftale om den fremtidige løn. I kredsen ved vi, at der indgås gode lønaftaler. Vi rådgiver og sparrer med sygeplejersker om dette hver eneste dag. Men selvom vi ser gode resultater, når lønaftalerne senere kommer tilbage til kredsen til underskrift, svarer antallet af lønaftaler slet ikke til antallet af medlemmer, der skifter job. VIND EN LÆKKER BRUNCH FOR TO Har DU gode erfaringer med at forhandle din løn (med eller uden støtte fra DSR), som du vil dele med dine kolleger til inspiration? Fortæl os om det og deltag i lodtrækningen om en lækker brunch for to personer lørdag 29. august Beskriv hvilken situation, du eller DSR forhandlede i, hvilken type løn, der blev forhandlet om og om resultatet! Skriv så kort eller langt som du synes, men vi forbeholder os ret til redaktionelt at bearbejde teksterne lidt, inden vi udgiver et udpluk af historierne på kredsens hjemmeside. Husk også dit navn, kontaktoplysninger og dit medlemsnummer eller fødselsdato. Vi glæder os til at høre fra dig. Nyuddannede ansættes på deltid Når nyuddannede sygeplejersker i kredsens område i dag får deres første job, er det typisk på nedsat tid, ofte 30 eller 32 timer. Det sker sjældent efter eget ønske, men det er den ansættelsesbrøk, der tilbydes. Kredsen har observeret tendensen et stykke tid, og det er problematisk i forhold til sygeplejerskers livsløn. Det går nemlig hårdt ud over pensionen at være på deltid, især i de unge år, hvor pensionspuljen bliver grundlagt. Og da mange yngre sygeplejersker også senere går på barsel i en periode, kommer pensionen under ekstra pres. Det er et særligt indsatsområde for kredsens formandskab at højne medlemmernes opmærksomhed på den samlede livsløn og altså den vigtige tidlige pensionsindbetaling.

5 OMKREDS H Klar til Copenhagen Pride med DSR For fjerde gang står en gruppe kredsbestyrelsesmedlemmer parat 15. august kl. 09:30 til at byde medlemmerne velkommen til fælles morgenmad, musik og hygge forud for Copenhagen Pride den årlige festival og parade med fokus på at synliggøre det homoseksuelle miljø. Kom forbi Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstadens lokaler ved Nørreport og tag gerne en gæst med, som også har lyst til at vise støtte til initiativer for mangfoldighed. Medlemmer fra andre DSR-kredse er også velkomne. Vi byder velkommen til en oplægsholder fra Sex og Samfund, som vil tale om årets lokale tema: Regnbuefamilier. Klokken 12:30 følges vi fra kredskontoret til Frederiksberg Rådhusplads for at se på eller deltage i paraden, som starter kl. 13:00. PRAKTISK OM TID OG STED 15. august 2015 kl , herefter fælles afgang mod Frederiksberg Mødested: DSR Kreds Hovedstaden, Frederiksborggade 15, 4. sal, København K. Antal deltagere: Max. 70 Tilmelding til morgenmad og hygge på hovedstaden 12. august. Arrangementet er også åbent for deltagere fra andre kredse. GÅ MED ELLER GIVE EN HÅND? Vil du gå med i paraden sammen med andre sygeplejersker eller bare yde en praktisk indsats om formiddagen, kan du kontakte Leif Nielsen på nursepride@gmail.com senest 1. august. Sygeplejerske-gruppen fra DSR er INFO OG T-SHIRTS efterhånden et fast indslag i Copenhagen Se mere på og på Pride paraden og deltager igen i facebook-siden Dansk Sygeplejeråd til Copenhagen Pride. Du kan støtte arrangementet økonomisk ved at købe en t-shirt med regnbue-firkløver i webshoppen på leveringspris 140 kr. Du kan også selv afhente t-shirten i DSRs reception på Skt. Annæ Plads og nøjes med at betale 100 kr. E-BOKS HUSK AT TJEKKE DEN DSR har kendskab til flere aktuelle sager, hvor omdrejningspunktet handler om forpligtelsen til at tjekke sin e-boks. Siden 1. november 2014 er det muligt for arbejdsgiver at nøjes med at sende breve og andre dokumenter som f.eks. lønsedler, ansættelsesbreve mv. til den e-boks, som alle danskere skal oprette til elektronisk kontakt med offentlige myndigheder. Sagerne handler om fejl på lønsedler, der ikke er blevet opdaget i tide, indkaldelse til vigtige samtaler, som modtageren aldrig har set, fordi arbejdsgiver sender dem til e-boksen osv. DSR opfordrer derfor alle medlemmer til at sikre, at de faktisk har oprettet en e-boks (se borger.dk for en nøje anvisning) og til at tjekke e-boksen for meddelelser med jævne mellemrum. Det er muligt at få tilsendt en advisering på sms eller en anden , når der kommer nye beskeder i e-boksen. Skulle du komme i klemme, fordi du har overset information fra din arbejdsgiver, skal du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller kredskontoret på i åbningstiden. Søg penge til kollegiale ARRANGEMENTER Kredsbestyrelsen vedtog sidste år at afsætte kr. til en særlig pulje på kredsens budget i 2015, som tillidsrepræsentanter kan søge tilskud fra. Formålet er at styrke medlemsfællesskabet på den enkelte arbejdsplads eller på tværs af flere arbejdspladser. Hver aktivitet kan støttes med op til kr, og aktiviteten skal have et fagligt eller socialt sigte. Det kunne f.eks. være en foredragsholder, entrebillet til en relevant udstilling eller en lær-dine-nye-kollegaer-at-kende brunch. Pengene er langt fra brugt på nuværende tidspunkt, og kredsen opfordrer til, at de kommer i spil. Det er TR, FTR og TR-kollegier, der via et ansøgningsskema kan søge penge fra puljen. Ansøgninger bliver behandlet og prioriteret i kredsen inden for ca. to uger. Der er også afsat en tilsvarende pulje på kr. til aktiviteter, der bidrager til at udvikle TR eller TR-kollegier. Kontakt din TR eller kredsens faglige konsulenter på i telefontiden, hvis du vil vide mere og rekvirere et ansøgningsskema til en af puljerne. Generalforsamling i klubben på Bornholm Klub for sygeplejersker på Bornholm afholder i år generalforsamling 8. oktober kl. 18:00-21:30 i DSRs kredskontor, Haslevej 50, 3900 Rønne.

6 6 180 engagerede sundhedsplejersker deltog i kredsens fagdag for sundhedsplejersker 20. april. De blev samtidig inviteret til at deltage i et fremtidsværksted i efteråret, hvor kredsen har brug for sundhedsplejerskernes input til argumenter over for politikerne om sundhedsplejerskernes fremtidige rolle i sundhedsvæsenet. Nye roller i sundhedsplejen 180 sundhedsplejersker næsten en tredjedel af kredsens sundhedsplejerskemedlemmer deltog i kredsens fagdag for sundhedsplejersker i april. Dagens tema var nye roller for sundhedsplejen og social ulighed. Sundhedsplejen er som så mange andre områder af sundhedsvæsnet under hurtig forandring. Der er efterspørgsel efter sundhedsplejerskernes kompetencer flere steder fra. Men hvordan skal man prioritere? Det var et gennemgående tema for dagen. HJEMMEBESØG TIL SMÅ BØRN VIRKER Studier viser, at sundhedsplejerskernes traditionelle arbejde ude i hjemmene med besøg til alle familier med små børn virkelig batter. Der er virkelig solid evidens for, at generelle sundhedsfremmende indsatser, der retter sig mod det ufødte barn og op til ca. 4 års alderen, giver investeringen mangefold tilbage. Det er bedre end at investere i aktier og fast ejendom, forklarer professor Bjørn Holstein, der holdt oplæg på dagen. Det er nok ikke overraskende for os, som beskæftiger sig med området, at det er meget dyrt for samfundet ikke at tage hånd om problemerne, før de vokser sig større. Men der er altså også helt tørre facts, der bekræfter det, sagde professoren. DE NYE TENDENSER På tre workshops kunne sundhedsplejerskerne høre om nogle af de tendenser, der er i spil lige nu i forhold til nye opgaver. Sundhedsplejersker fra Rudersdal kommune fortalte om deres arbejde med at besøge familier med 3½ årige børn. Ledende sundhedsplejersker fra Vestegnen diskuterede, hvordan sundhedsplejersker skal indgå i den nye skolereform, hvor netop sundhedsfremme er højt på dagsordenen. Endelig fortalte sundhedsplejersker fra Roskilde kommune om deres ungeindsats, hvor de med forskellige metoder møder unge på erhvervsskoler og gymnasier.! DSR MENER v/ kredsnæstformand SIGNE HAGEL ANDERSEN Hjemmebesøget er guld værd Der er i øjeblikket politisk bevågenhed på, hvorvidt sundhedsplejen gør nok for udsatte børn. Sundhedsplejersker spiller en vigtig rolle her, men det er nødvendigt at holde fast i, at sundhedspleje er et generelt tilbud til alle familier. Sundhedsplejersken skal komme i alle hjem, hvis man skal opfange de familier og børn, der har behov for en ekstra indsats og forebygge, at der ikke bliver behov for flere sociale indsatser senere i livet. Af erfaring ved vi, at hvis tilbud målrettes til særlige grupper, begynder dørene at lukke sig, når sundhedsplejersken ringer på. Vi bør værne om hjemmebesøgene. De er unikke og gør en stor forskel for alle børns udvikling og trivsel og for forældrenes relation til barnet.

7 OMKREDS H Sygeplejersker håndterer i vidt omfang akutte funktioner i kommunerne, og det er et område i hastig, men forskellig udvikling (Genrefoto) Kommunale akutfunktioner Ensretning eller lokalt særpræg? Kommunerne i regionen har travlt med at etablere og udvikle lokale akutfunktioner, som kan tage sig af de borgere, der er plejekrævende og for syge til hjemmet, men for raske til indlæggelse. Opgaver, forankring og kompetencekrav er imidlertid vidt forskellige. Det kommunale akuttilbud er i vælten i disse år. En ud fire kommuner har allerede akutteams, og yderligere en ud af fire planlægger at etablere et akutteam. Mere end 40 pct. har akutpladser med sygeplejedækning døgnet rundt, og 55 pct. har akutpladser, som tillige har genoptræning og rehabilitering for øje. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER En arbejdsgruppe under kredsbestyrelsen har set nærmere på forholdene i region Hovedstadens kommuner og blandt andet lavet en spørgeskemaundersøgelse og besøgt forskellige kommunale akuttilbud. På baggrund af den indsats har gruppen udledt fire punkter, som kræver overvejelse forud for etablering af en akutfunktion: Organisering overvej fordele og ulemper med forankring og ledelse, og tilstræb klare snitflader uden overlap. Hvad med sammenhæng til hospitalet? Faglighed erfarne sygeplejersker med specialkompetencer er generelt påkrævet. Sørg for et godt fundament og løbende kompetenceudvikling Kulturændring der opstår nye roller og opgaver i funktionen. Sørg for at afklare snit- og samarbejds-flader mellem f.eks. akutfunktion og hjemmepleje hvad angår ansvar og håndtering af pleje, behandling og opfølgning Samarbejde kendskabet til akutfunktionen og dens muligheder og begrænsning skal bredes ud til borgere og faglige samarbejdspartnere FORSKELLIGE LØSNINGER Arbejdsgruppen inviterede i marts til en videnscafe i kredsen, hvor flere end 60 engagerede sygeplejersker deltog og hørte oplæg fra ledere og medarbejdere fra akutteams i Frederiksberg og Helsingør to kommuner, som er meget forskellige ift. demografi, størrelse, nærhed til et hospital mv. Oplæggene viste tydeligt, at disse forhold har stor betydning for, hvordan man organiserer sig optimalt. Helsingørs akutteam udfører i høj grad opgaver, som tidligere lå i regi af hjemmesygeplejen, men har helt andre vilkår for opgaveløsningen. I Helsingør er der ikke umiddelbar adgang til en akutklinik, og det afspejler sig i opgaveløsningen. I Frederiksberg kommune har teamet tæt konneks til hospitalets akutklinik og til kommunens hjemmesygepleje, og teamets sygeplejersker kommer fra en af de to funktioner. Det er fysisk placeret i tilknytning til akutklinikken, og der er en læge ansat. Ifølge den fagligt ansvarlige leder Henrik Tafdrup er det afgørende, at teamets funktion ikke blot bliver et kommunalt B-tilbud som løser opgaven fagligt dårligere, men billigere end hospitalet.! DSR MENER v/ kredsnæstformand KRISTINA ROBINS Definer opgaven og tænk på sammenhæng Det er en svær balance på den ene side at adressere lokale behov og matche en lokal kommunal struktur, og på den anden finde effektive løsninger på de fælles udfordringer, som følger af accelererede patientforløb, korte indlæggelser og meget komplekse patienter. Det er selvfølgelig vigtigt for kommunen at tage udgangspunkt i egne borgeres behov. Samtidig er det afgørende at se på, hvordan en akutfunktion kan bidrage til at skabe den sammenhæng på tværs, som ofte er et kerneproblem. Lige nu er der stor forskel på kommunernes akutfunktioner. Målet på sigt bør være, at borgerne kan forvente sammenlignelige tilbud ift. at forebygge indlæggelse samt efter udskrivelse fra hospitalet uanset bopælskommune.

8 8 TILBAGEBLIK PÅ ARRANGEMENTER SIKKER MEDICIN STIL SPØRGSMÅL TIL SCREENINGERNE Forskningsleder på Gentofte Hospital Hanne Konradsen holdt i marts måned et spændende oplæg om screeninger i sygeplejen på en Videnscafé i kredsen. Hannes budskab er, at der skal stilles en række spørgsmål til screeningerne for at sikre, at de rent faktisk gør en positiv forskel for sygeplejen og er umagen værd. Der skal være et formål med at gå i gang med at kategorisere og systematisk sortere patienter i grupper, som man jo gør, når man screener. For det første skal man afklare, om der er et problem, som er hyppigt eller alvorligt nok til at sætte en screening i gang? Det er jo en tidskrævende proces, som involverer mange, både ansatte og patienter, forklarer Hanne og fortsætter: Duer vores screeningsredskab? Kan det reelt skille fårene fra bukkene? Og hvis det kan har vi så et tilbud eller en intervention, som kan imødekomme dem, der bliver fundet i en screening? Har vi ikke det, er der ingen grund til at screene. Det er blot nogle få af de spørgsmål, vi skal stille til de screeninger, vi bliver bedt om at udføre. I samarbejde med Apotekerforeningen afholdt kredsen primo marts et arrangement, hvor apoteker Susanne Bendixen fortalte om medicingennemgang i plejeboligcentre i Københavns kommune. Den systematiske gennemgang bevirkede alt i alt, at der blev givet færre præparater og medicin på færre tidspunkter. Begge dele er afgørende parametre for, hvor sikker medicingivningen er. Sygeplejerske og risk manager fra Ballerup kommune Ea Petersen fortalte, hvordan kommunen arbejder med en sikkerhedskultur omkring medicingivning. Det sker blandt andet ved at skabe struktur og plads, når sygeplejerskerne bruger et bord til at dosere medicin ved, som har afmærkede felter for medicinglas og doseringsbokse. Et vigtigt værktøj i kommunen er at gennemgå alle de gange, hvor medicingivning går godt og bruge den viden til at skabe robuste arbejdsgange. SPOT PÅ KARRIEREN FOR STUDERENDE OG NYUDDANNEDE SLS i Hovedstaden havde i samarbejde med kredsen endnu engang arrangeret en fantastisk karrieredag på Metropol i marts måned. Her kunne studerende og nyuddannede sygeplejersker møde 24 erfarne sygeplejersker fra vidt forskellige områder, som fortalte engageret om netop deres hjørne af sygeplejen. Festlig 1. maj fejring Som det efterhånden er tradition i kredsen blev 1. maj markeret med morgenmad, sang, taler og hygge i kreds Hovedstadens lokaler inden den fælles afgang til Fælledparken. I år deltog hen ved 80 medlemmer, som med medbragte børn og familie nød formiddagens bitter og brød i kredsens lokaler, mens en håndfuld prominente talere lagde vejen forbi: Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Københavns sundhedsborgmester Ninna Thomsen, folketingspolitiker Johanne Schmidt-Nielsen og sundhedsminister Nick Hækkerup. I den velbesøgte Fælledpark kunne medlemmerne blandt andet høre kredsbestyrelsesmedlem og 1813-medarbejder Solveig Olafsdottir holde tale fra den store scene om det pressede sundhedsvæsen.

9 OK15 OMKREDS H KL: NI KANDIDATUDDAN- NELSER OMFATTET AF OK15 Ifølge OK15-aftalen på det kommunale område er det aftalt, at yderligere fire kandidatuddannelser pr er omfattet af basisoverenskomsten: Cand.san., cand.soc; cand.scient.med og kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi. Det samlede antal kommer hermed op på ni, herunder cand.cur og cand.scient.san. Ret til frihed ved afskedigelse Bliver du opsagt med begrundelse i virksomhedens forhold, f.eks. besparelser eller omstruktureringer, har du ret til frihed med løn i op til to timer til at få vejledning i din a-kasse (DSA) eller fagforening (DSR). Denne rettighed er ny og trådte i kraft Den gælder både i kommuner og regioner. 7. BARSELSUGE TIL FÆDRE OK15-forliget giver fædrene en uges ekstra barsel med fuld løn for børn født efter I stedet for 6 uger har faderen nu ret til 7 ugers forældreorlov med løn. Dette gælder, såfremt faderen er omfattet af OK15. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dagpengeperioden ikke er blevet forlænget. Det betyder, at man stadig kun er berettiget til at modtage dagpenge under orlov i 52 uger. Hvis faderen vil tage de syv ugers forældreorlov, han nu har fået ret til, vil moderens orlov blive tilsvarende kortere. Hvis faderen vælger ikke at afholde den ekstra uges barsel, har moderen fortsat mulighed for at afholde den på barselsdagpenge. Aftalen om ret til længere forældreorlov for fædre gælder både i kommunerne og regionerne, og den gælder også for medmødre og adoptivfædre. OK15 nye og kommende ændringer Den nye overenskomst er på plads og vedtaget med stort flertal af de medlemmer, der stemte. Det gjorde 38 pct. af medlemmerne, og ni ud af ti stemte Ja til resultatet. Nogle af de ændringer, der blev aftalt, er allerede trådt i kraft, mens andre først gælder i løbet af Få her på siden overblikket over aktuelle ændringer og den samlede lønudvikling. Lønudvikling i OK15 Resultatet af OK15 endte samlet set med en lønramme på 5,39 pct. i løbet af den treårige overenskomstperiode fra april 2015 til marts Den samlede ramme inkluderer den forventede effekt af reguleringsordningen og privatlønsværnet. I skemaet herunder fremgår det, at den første lønstigning i perioden skete pr Lønstigningen pr betyder, at en nyuddannet sygeplejerske stiger i løn med ca. 225 kr./måned, mens en regionalt ansat sygeplejerske på løntrin 6 med ti års erfaring og en kommunalt ansat sygeplejerske på trin 7 begge stiger med ca. 270 kr./måned. Øvrige løntillæg reguleres tilsvarende, ligesom ulempetillæg. Pension og særlig feriegodtgørelse stiger også, når lønnen stiger. Bemærk, at lønreguleringen først udbetales med majlønnen, men med tilbagevirkende kraft fra 1.4., og kan ses på den lønseddel, du modtager sidst i maj. Løn jf. OK Generelle lønstigninger 1.4.: 0,96 pct. 1.10: 0,59 pct. 1.1.: 0,5 pct. 1.10: 1,0 pct. 1.1.: 1,2 pct : 1,14 pct. Reguleringsordning 0,24 pct. 0,34 pct. I alt pr. år 1,55 pct. 1,50 pct. 2,34 pct. Bemærk: Effekten af reguleringsordningen er skønnet.

10 10 NATARBEJDE Fællestillidsrepræsentanter fra Rregion Hovedstaden drøftede på et af de faste møder med kredsen resultaterne af Arbejdstilsynets fokus på sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø. Tidspres og stor arbejdsmængde Arbejdstilsynet bekræfter og dokumenterer, at sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø er præget af tidspres og stor arbejdsmængde. Massivt arbejdspres dag ud og dag ind, dobbeltvagter, mange afbrydelser, dårlig samvittighed og frygt for at overse livsvigtige parametre og symptomer hos patienterne. Det er et lille udpluk af de forhold, Arbejdstilsynet har konstateret på hospitalerne i hele landet inklusive Region Hovedstaden. Konklusionerne er opstået på baggrund af Arbejdstilsynets særlige indsats i Her gennemførte Tilsynet en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på hospitalerne og i psykiatrien med særlig fokus på sygeplejerskerne. I psykiatrien omfatter undersøgelsen dog hele plejepersonalet. Det er første gang, at Arbejdstilsynet laver en type af tilsyn, som retter sig særligt mod en enkelt faggruppe. MANGE ARBEJDSPLADSER FÅR PÅBUD Ud af alle de arbejdspladser Arbejdstilsynet har besøgt i hele Danmark, har 60 pct. fået en eller anden form for afgørelse, der kræver handling. Under halvdelen, nemlig 40 pct., gik igennem tilsynet helt uden bemærkninger. Også i region Hovedstaden har en række af de besøgte arbejdspladser fået påbud, som skyldes for stort tidspres og store arbejdsmængder. Det vil sige, at ledelserne på afdelingerne har fået denne besked fra Arbejdstilsynet: Det påbydes virksomheden at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres på afdeling XX ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke hverken på kort eller lang sigt forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdet på afdeling XX. ARBEJDSMILJØET ER LEDELSENS ANSVAR Når ledelser får dette alvorlige påbud fra Arbejdstilsynet, får

11 OMKREDS H de samtidig en frist for, hvornår de skal have bragt tingene i orden. Ledelserne skal også vise en handlingsplan for, hvordan de vil gøre det. Arbejdstilsynets opgave er at pege på de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af tidspresset og de store arbejdsmængder. Det er ledelserne på de enkelte afdelinger, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden, fortæller Kristina T. Nedergaard, som er en af de konsulenter i Arbejdstilsynet, der har været med til at lave undersøgelsen. Til det siger DSR Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøkonsulent Karin Bloch Nielsen: Løsningerne skal findes i et tæt samarbejde i arbejdsmiljøgruppen, som består af leder og arbejdsmiljørepræsentant (AMiR). Det er klogt at involvere tillidsrepræsentanter og personalet i det hele taget, fordi arbejdsmiljøproblemstillinger skal ses i en helhed, for at de kan løses godt. TAG ANSVAR FOR PRIORITERINGER Når der er for mange opgaver og ikke tid nok til at løse dem alle, er prioritering af opgaverne et af de vigtige steder at sætte ind.. Prioritering i opgaverne er et ansvar, ledelsen skal tage på sig og ikke overlade til den enkelte medarbejder. Arbejdstilsynets afgørelser tyder på, at der ikke er overensstemmelse mellem ledelsens forventninger til, hvilke opgaver, der kan nås, og hvad det realistisk set er muligt at nå. Det er nødvendigt at sige tydeligt og klart ud fra en vurdering af den konkrete situation på dagen, hvad det forventes, at medarbejderne skal nå, og hvilke opgaver, ledelsen tager ansvar for ikke bliver nået, forklarer Karin Bloch Nielsen. AFBRYDELSER På de arbejdspladser, hvor der er tidspres og for mange opgaver øges presset yderligere, fordi der bliver flere afbrydelser. Det medvirker til følelsen af uoverskuelighed og forvirring. Man er nødt til i ledelserne at træde et skridt tilbage og analysere afbrydelserne for at finde ud af, hvor og hvornår de hyppigst forekommer, siger Karin Bloch Nielsen. Måske kan det give mere ro og færre afbrydelser at ændre på nogle arbejdsgange. Et eksempel kunne være at få en person til at tage telefonen og derved mindske afbrydelser for sygeplejerskerne. IKKE KUN LOKALE LEDERES ANSVAR På baggrund af Arbejdstilsynets indsats har Yngre Læger, FOA og Sundhedskartellet og DSR sendt et brev til både Danske Regioners sundhedsudvalg og til beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen. Heri understreger organisationerne, at problemet med dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke udelukkende er den lokale ledelses problem, men derimod et problem for hele virksomheden og tilmed et samfundsproblem. Organisationerne inviterer nu sig selv til at mødes med både Danske Regioner og beskæftigelsesministeren for at drøfte, hvordan de lokale ledelser kan få fornuftige rammer til at sikre, at kerneopgaven kan løses forsvarligt.! DSR MENER PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDER PRES På baggrund af Arbejdstilsynets indsats har DSR konkluderet følgende: Forandringstiltag, øgede krav til dokumentation, politiske krav om eksempelvis hurtigere patientforløb, udredningsgarantier, pakkeforløb mv. er medvirkende årsager til, at arbejdspresset bliver så stort, at det bliver sundhedsskadeligt Der er utilstrækkelige sygeplejefaglige ressourcer i forhold til opgavemængden Der mangler mulighed for oplæring af nyuddannede og nyansatte Der mangler kompetenceudvikling i forhold til de stadigt hurtigere og mere komplekse forløb Ledelsen skal anerkende og påtage sig prioriteringsopgaven v/ kredsnæstformand KRISTINA ROBINS Stil realistiske krav til sundhedsvæsenet Arbejdspresset på hospitalerne har alvorlige og vidtrækkende konsekvenser i forhold til den faglige kvalitet, patientsikkerhed og sygeplejerskernes helbred. Vi ved at arbejdstilsynets påbud bare viser en lille udpluk af de reelle udfordringer. Mange flere afdelinger er under pres, og hver gang blot én sygeplejerske overvejer at forlade faget på grund af arbejdspresset, er det en for meget. Derfor er det afgørende, at der handles nu og på flere niveauer, lokalt, regionalt og landspolitisk. Det er stadig nødvendigt at arbejde med lokale tiltag, men det er efterhånden begrænset, hvad der kan gøres lokalt på grund af de meget stramme økonomiske rammer. Regionalt er det oplagt at arbejde med afbureaukratisering, bedre IT løsninger og løsninger på tværs af hospitalerne. Men de reelle løsninger ligger overordnet i de politiske prioriteringer. Det er tid til, at politikerne stiller realistiske krav til sundhedsvæsenet, og at sundhedsvæsnet bakkes op med de nødvendige ressourcer. Det er et af de krav, DSR stiller i sit sundhedsudspil #TidTilKvalitet, som jeg opfordrer alle sygeplejersker til at bakke aktivt op om.

12 12 BESPARELSER Besparelser i sundhedsvæsenet: Tid, kvalitet og den skarpe sparekniv Region Hovedstadens sundhedsvæsen er under voldsomt økonomisk pres. Budgettet for 2015 er blevet genåbnet, en ny version af Hospitals- og Psykiatriplanen 2020 er på vej til politisk beslutning i regionsrådet, der er meget snævre rammer for budgetterne i de kommende år og udgifterne til stadigt dyrere medicin øger presset på økonomien. Set i det lys rører DSRs nye sundhedsudspil #TidTilKvalitet ved noget helt essentielt: Prioriteringen af tid til at udøve den faglige kvalitet, der må og skal være omdrejningspunktet i et velfungerende sundhedsvæsen. I dag udfører 72 sygeplejersker det arbejde, som tidligere krævede 100 sygeplejersker. Noget handler om mere effektive arbejdsgange, men rigtig meget af forskellen kan forklares gennem flere opgaver, øget indtag af patienter, accelererede patientforløb med kort indlæggelsestid. STIGENDE UBALANCE Når nye analyser viser, at hver femte patient oplever ikke at kunne få fat på sundhedspersonale, når de har brug for det, og når ca. hver tredje patient oplever, at sundhedspersonalet ikke har tid til at holde dem orienteret og opdateret om deres behandlingsforløb, er der ubalance mellem effektivitet og tid til kvalitet. Det vil DSR gerne have politikerne til at adressere. Både fordi det slider på vores medlemmer, hvis faglighed og arbejdsvilkår bliver udvandede og helt urimelige, og fordi det betyder et forringet sundhedsvæsen. DSR vil gerne være en del af løsningen, men det kræver, at politikerne tager ansvaret på sig og handler og f.eks. forholder sig til prioriteringsdebatten, til sundhedsvæsenets sammenhængskraft og økonomiske virkelighed. HVIS DU VIL VIDE MERE Læs mere om DSRs 4-punkts plan for et bæredygtigt sundhedsvæsen og kampagnen: #TidTilKvalitet på DSR MENER v/ kredsformand VIBEKE WESTH Plejen presses i bund Det er ingen hemmelighed, at forvirringen omkring de økonomiske processer i Region Hovedstaden og i kommunernes økonomiske råderum er stor i denne tid. Der er gang i så mange forskellige initiativer, at ingen uden særlig indsigt i regionens administration og økonomi kan overskue hvilke forandringer og initiativer, der hører til hvilken proces: Økonomiforhandlingerne for 2016, genåbning af budgettet for 2015, revisionen af hospitals- og psykiatriplanen 2020, lukningen af blodprøvelaboratorierne, forudseenhed i forhold til budget , strategiprocessen omkring Fokus og Forenkling osv. Det er fuldt forståeligt at være helt rundt på gulvet. Det er vi alle. Nøgleordet er for DSR at være konstant opmærksomme på, at alle processerne bliver gennemført ordentligt i henhold til de aftaler, der er indgået med organisationerne. DSR er sat i verden for at varetage medlemmernes interesser ikke mindst i tider, hvor besparelser og effektiviseringer medfører store og hyppige forandringer på arbejdspladserne. Jeg vil gerne her opfordre den enkelte sygeplejerske til at holde fokus på mulighederne for faglig udvikling og på sygeplejens muligheder og vilkår i et forandret sundhedsvæsen. I stadig mere accelererede forløb med ekstremt korte indlæggelsestider bliver plejen på hospitalerne presset helt i bund. Det betyder, at kommunerne skal løfte meget store og komplekse plejeopgaver. Det er kommunerne ikke nødvendigvis gearede til endnu, hverken hvad angår struktur, kapacitet eller kompetencer. Rigtig mange steder er kommunerne godt i gang, og ansætter stadigt flere sygeplejersker, men det er en igangværende udvikling, som skal følges og støttes undervejs.

13 OMKREDS H SPOT PÅ ARBEJDSTIDSAFTALEN Betyder det noget for dig at kunne planlægge din fritid i god tid? Hvis det gør, så glæd dig over Arbejdstidsaftalen. Uden en aftale forsvinder forudsigelighed og planlagt fritid. 6 små videoer gør dig klogere på din arbejdstid (saftale). Se dem på arbejdstid. Til september sætter kredsen igen spot på arbejdstidsaftalens betydning i din hverdag gennem en event. Sidst inviterede vi medlemmerne i biografen for at se Nattergalen. Denne gang er kredsen vært ved Bådteatrets forestilling Mit Mørke om en ung sygeplejerske, der deltog i 2. verdenskrig på tysk side. Vi udlodder 40 x 2 billetter efter først til mølleprincippet. Hold øje med kredsens nyhedsmail og tidsskriftet på den anden side af sommerferien. Du kan tilmelde dig som abonnement på kredsens nyhedsmail på I grænselandet mellem liv og død Det ændrede palliationsbegreb har betydning for den komplekse sygepleje, og betydningen af en værdig afslutning på livet har brug for at blive sat til en bredere debat i det danske sundhedsvæsen. I 2002 ændrede WHO definitionen sin anbefaling for den palliative indsats til at finde anvendelse ved livstruende sygdom i stedet for den tidligere definition uhelbredelig sygdom. På den baggrund har kræftbehandlingen i Danmark fået et markant løft i form af flere kræftplaner og pakkeforløb rettet mod særlige kræftformer, ligesom sundhedsvæsenets udgifter til livsforlængende kemoterapi er mangedoblet. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra både 2011 og 2012 gives der udtryk for, at palliation skal tænkes ind tidligt i behandlingen og forløbet, nemlig allerede i forbindelse med diagnosticering af en livstruende sygdom og ikke først, når sygdommen har en uhelbredelig karakter. Der er samtidig et stort fokus på overlevelse og fortsættelse af den livsforlængende behandling langt hen i patientens forløb. En af opgaverne for et hospice er at yde de pårørende støtte og hjælp i forbindelse med deres familiemedlemmers eller venners sygdom og død.! DSR MENER v/ kredsnæstformand CHARLOTTE ENGELL En svær men vigtig debat Det er ikke uden betydning og konsekvens at give medicinsk behandling helt frem mod døden for hvis håbet om overlevelse rækker helt frem til kort før døden indtræder, hvornår og hvordan skal man så iværksætte de vigtige eksistentielle samtaler om døden med patient og pårørende og derigennem tage begrebet en værdig død alvorligt? Der er brug for at debattere dette emne, som har så mange følelsesmæssige og etiske overvejelser indbygget ud over de kolde facts, som handler om prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer i en tid, hvor medicinudgifterne kun kender en retning, nemlig opad. Derfor inviterede kredsen sygeplejersker fra region Hovedstadens fem hospices og en række politikere fra kommuner, region og Folketing til møde i kredsen sidst i maj for at debattere emnet med afsæt i, hvordan tingene gribes an i det danske sundhedsvæsen. Mødet fandt sted efter redaktionens slutning, men læs mere om mødet og dialogen på under Nyheder.

14 14 TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Lyt til patienten Reservér allerede nu den 10. september og kom til kredsens fagdag om at samarbejde med patienter og pårørende. Samarbejde og inddragelse af borgeren og dennes pårørende er helt oppe i toppen af den politiske dagsorden. Flere lever længere og mange dertil med kronisk sygdom. Patienterne tilbringer minimal tid på hospitalet, mens livet med et muligt behov for livslang behandling og pleje foregår hjemme og i hverdagen. Det er helt nødvendigt, at fagprofessionelle samarbejder med patienter og pårørende om, hvordan sygdom skal håndteres i netop deres liv og hverdag. Det kræver inddragelse og samarbejde på alle niveauer, både på et personligt og et organisatorisk plan: Borgernes perspektiv skal inddrages i blandt andet arbejdsgange, undervisning, forskning og indretningen af sundhedsvæsenet. Den 10. september inviteres alle medlemmer af DSR Kreds Hovedstaden derfor til fagdag i DGI-byen, hvor der bliver lejlighed til at vende og dreje emnet sammen med andre sygeplejersker og ud fra flere perspektiver. Hvor gode er sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle egentlig til at få borgerens perspektiv med i pleje og behandling? Hvad er det, borgeren gerne vil have de professionelle til at høre og forstå? Og er de i det hele taget interesserede i at tage mere aktivt del i beslutningerne omkring pleje og behandling? Kan alle borgere inddrages lige meget? Er sundhedsvæsnet gearet til at lytte og inddrage patienter og pårørende? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive undersøgt både gennem foredrag, workshops, posters og stande. Gå allerede nu ind på kredsens hjemmeside på fagdaghovedstaden, og tilmeld dig en spændende dag. Det koster ikke noget at deltage. HVORFOR OG HVAD SKAL DER TIL Dagen indledes med et oplæg, hvor rammerne sættes for dagen. Hvad vil det sige at samarbejde med patienten? Hvorfor er det så højt på den politiske dagsorden? Hvordan er status gør vi det, og kan vi det? Oplægsholderen er i skrivende stund endnu ikke helt på plads. WORKSHOPS Vi har sammensat otte forskellige workshops, og som deltager kan du vælge i alt to forskellige workshops en om formiddagen og en om eftermiddagen. Her på siderne kan du danne dig et overblik over dagen, inden du går på hjemmesiden og tilmelder dig. Brugerinddragelse i rehabilitering på ældreområdet Hvordan kan det være, at fagpersoner ofte oplever, at brugerinddragelse er særligt vanskeligt at praktisere, når brugerne er syge og svækkede ældre mennesker i rehabiliteringsforløb? Forsker og projektleder Jette Thuesen, Palliativt Videnscenter, SDU. Interprofessionel læring og fælles beslutningstagning med borgeren Hvad betyder interprofessionel læring og samarbejde? Og hvordan kan det bidrage til at løse de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor, hvor blandt andet mere og bedre samarbejde med patienten og bedre sammenhæng i forløbene, står højt på dagsordenen? Og hvordan kan man allerede i grunduddannelsen grundlægge en inddragende og interprofessionel kultur. Center for HR, Uddannelsesenheden i Region Hovedstaden og Professionshøjskolen Metropol. Når DSR Kreds Hovedstaden holder fagdag den 10. september 2015 vil der, ud over oplæg og workshops, også være posters lavet af sygeplejersker, der har beskæftiget sig med inddragelse og samarbejde med borgeren. Ledelse af brugerinddragelse Hvordan kan man som sygeplejefaglig leder understøtte brugerinddragelse i hverdagen? Hvordan kan man som leder signalere, at det er vigtigt? Hvilke barrierer er det værd at have fokus på for at lykkes? Projektchef i KORA, Christina Holm Petersen. Planetree Planetree er en model for systematisk patientinddragelse. Hør om ideen bag, processen og konkrete eksempler fra

15 OMKREDS H Ligesom i 2013 afholder DSR Kreds Hovedstaden den 10. september 2015 i DGI-byen en fagdag for medlemmer af kredsen. Det koster ikke noget at deltage. Finsencentret på Rigshospitalet, som har afprøvet modellen. Sygeplejerske og projektleder Katrine Seier Fridthjof og udviklingssygeplejerske Jane Due Somerset, Finsencentret. Borgerinvolvering i hjemmesygeplejen Hvilke udfordringer og muligheder har vi i hjemmesygeplejen for at involvere den voksende gruppe af ældre, kronisk syge borgere? Forskere og lektorer på professionshøjskolen Metropol Kathrine Hoffmann Pii og Gerd Halskov. Patientundervisning Hvad sker der egentlig i et uddannelsesforløb for patienter? Og måske især - hvad sker der ikke? Forskere ved Steno Diabetes Center Gitte Reventlov Husted og Ingrid Willaing. Hvis du vil sikre dig en plads på fagdagen den 10. september, så gå ind på og tilmelde dig. Patienten som medforsker Patientinvolvering i hele forskningsprocessen fra ide til implementering. Hvordan kan det gøres, og hvordan kan vi styrke patienters inddragelse i forskning? Forskningsleder Hanne Konradsen, Gentofte Hospital. Praktiske eksempler på samarbejde og inddragelse Tre korte oplæg henholdsvis formiddag og eftermiddag med praktiske eksempler på samarbejde og inddragelse. Temaerne er: Brugerråd i onkologisk afdeling Telefonisk opfølgning hos palliative patienter KORAs måleredskab til vurdering af borgerens evne for handlingskompetence Opfølgning efter og læring af LUP på gynækologisk afdeling Selvindlæggelse i psykiatrien Den involverende stuegang på apopleksiafsnit SYGEPLERSKEPRISEN UDDELES PÅ FAGDAGEN Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris bliver i år uddelt på fagdagen den 10. september Her ses sidste års vinder af sygeplejerskeprisen Vibeke Hejgaard Nielsen, som er obstetrisk sygeplejerske på Rigshospitalet og kvinden bag Center for psykisk sårbare gravide. Frist for at indstille en af dine dygtige kolleger er 1. august Et udvalg under kredsbestyrelsen udvælger prismodtageren. Se mere om kriterier og indstilling på Du kan se mere om de enkelte workshops og oplægsholderne på LYT OG BYG STÆRKE RELATIONER Fagdagen afsluttes med et inspirerende og involverende oplæg af Flemming Christensen fra Think about it. Han taler om, hvordan man kan træne sin nysgerrighed og interesse for hinanden og blive bedre til lytte og skabe stærkere relationer mellem patient og professionel.

16 16 TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Vi vil lytte Carsten Ilsøe er sygeplejerske og forstander for plejeboligcenteret Bispebjerghjemmet på Nørrebro. til beboerne På Bispebjerghjemmet er der en lang og stærk tradition for et beboerdemokrati. Det er en del af en kultur, hvor man ønsker at virkelig lytte til beboerne og sætte deres ønsker og behov i centrum for dagligdagen. I aften er den store aften, hvor vi har vores årlige valg til beboer- og pårørenderådet, fortæller sygeplejerske og forstander Carsten Ilsøe på den eftermiddag i april, hvor dette interview finder sted. Det er en vigtig aften for os. Vi er stolte af vores beboerdemokrati, og den her aften er med til at sætte en tyk streg under, at vi mener det, når vi siger, at beboer og pårørende er i centrum på dette plejecenter. Beboer- og pårørenderådet er garant for, at beboernes ønsker til hvordan deres hjem og bolig skal fungere i hverdagen, er centrale for driften af netop dette plejecenter, fortsætter Carsten. DAGLIGDAGEN PÅ DAGSORDENEN En grundsten i Bispebjerghjemmets beboerdemokrati er de månedlige møder på de etager, hvor beboernes boliger ligger. Her mødes de beboere og pårørende, der kan og vil, for at give input til beboer- og pårørenderepræsentanterne i beboerrådet. Møderne på etagerne bliver prioriteret højt, fortæller Carsten. Der bliver hver gang taget en runde, hvor alle har mulighed for at give udtryk for, hvordan hverdagen fungerer. Det er utrolig vigtigt, at det sker i en atmosfære, hvor der virkeligt bliver givet plads og lyttet til den enkeltes ønsker og behov. Den atmosfære synes jeg, at personalet er meget dygtige til at skabe. DET SKAL GIVE MENING FOR BEBOERNE -Maden og måltidet er et tema, der ofte er oppe på de lokale møder på etagerne, fortæller Carsten. Men vi har også haft både det at sige goddag og sige farvel til en beboer på dagsordenen. Det har blandt andet resulteret i et samarbejde mellem beboere, pårørende og personale om en ny beboerhåndbog, som hjælper nyindflyttede til at falde til, siger Carsten. Også afskeden, når en beboer dør, er kommet op på de lokale møder. Det har resulteret i, at vi i dag har et lille ritual, hvor vi under sang bærer beboeren ud af boligen og etagen. Det var et ønske fra beboerne, at man ikke skulle skjule dødsfald, men derimod have en mulighed for at sige ordentligt farvel til en afdød medbeboer. Det er vigtigt for Carsten og personalet, at beboerne bliver taget alvorligt, og at der bliver handlet og skabt resultater, som giver mening for beboere og pårørende. Vi forfølger de ønsker, beboerne har, og selvfølgelig sker det, at noget ikke kan lade sig gøre. Men så er der en forklaring, som kommer tilbage til beboerne, siger Carsten. Rigtig meget lykkes for os. Ny markise på en terrasse og nye havemøbler er blot nogle eksempler. Lige nu er vi gang med på beboernes foranledning at søge om en sti fra plejecenteret og direkte ind i Lersøparken, som ligger lige ved siden af. Der var nogle beboere, som besøger parken sammen med plejecenterets fysioterapeut eller med pårørende, som var trætte af at bruge de sparsomme kræfter på en tur på 15 minutter rundt om et hegn, før de kan komme ind i selve parken. Det er selvfølgelig spændende, om initiativet faktisk kan lykkes, men vi lægger mange kræfter i at få det til at ske, slutter forstanderen. GØR DET SYNLIGT Carsten har som forstander en vigtig rolle i at give beboerdemokratiet opmærksomhed og prestige. Jeg forsøger at støtter formanden, der altid er en beboer, bedst muligt. Det sker blandt andet ved at indkalde til møderne. Jeg sørger for at omtale beboerrådet i hverdagen og henvise til beslutningerne, når jeg har mulighed for det. Vi gør meget for, at repræsentanterne får den støtte, de har brug for, til at kunne møde op til de otte årlige møder i beboerrådet. For nogle af beboerne er der prestige i at kunne få forstanderen direkte i tale på møderne, og det er meget vigtigt for mig at kunne lytte og handle på beboernes ønsker. Det er deres hus og deres hjem. Derfor skal både beboerne og de pårørende have reel indflydelse på, hvad der sker her, slutter Carsten Ilsøe, og gør sig klar til at møde op til det årlige valg til det vigtige beboer- og pårørenderåd.

17 OMKREDS H Plejecenteranbefalinger det videre liv Kredsen har udarbejdet en række anbefalinger til kommuner og andre med interesse for plejecentrene. Her finder man en lang række gode cases og konkrete argumenter for at ansætte flere sygeplejersker på plejecentre med fokus på at nedbringe antallet af unødige indlæggelser, sikre beboerne de bedst mulige betingelser for et godt ældreliv fysisk, psykisk og socialt og samtidig understøtte fagligt attraktive og udviklende miljøer. Anbefalingerne skal nu bringes i spil i kommunerne med henblik på at indgå i budgetlægningen Se anbefalingerne på hovedstaden og kontakt gerne kredsnæstformand Signe Hagel Andersen SigneHagelAndersen@dsr.dk, hvis du har input eller kommentarer.

18 18 TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Sygeplejerske og ph.d. studerende Jeppe Oute. Hvem, hvad og hvorfor? Inddragelse af patienter og pårørende i psykiatrien Vores opfattelse af hvad psykisk sygdom er, afgør hvad vi forstår ved inddragelse, og hvad målet med inddragelsen er. Da sygeplejerske og ph.d. studerende Jeppe Oute begyndte at interessere sig for inddragelse af patienter, gik det op for ham, at der var meget få, der havde forsøgt at besvare de helt grundlæggende spørgsmål om, hvem det er, der skal inddrages af hvem og hvorfor? HVAD BESTÅR INDDRAGELSE AF? I den medicinske verden er vi normalt meget interesserede i at finde ud af, hvad der virker og kende de forskellige komponenter, der har indflydelse på resultatet. Det må vel også være vigtigt i forhold til inddragelse, som er så højt på dagsordnen og en central del af hele omstillingen af psykiatrien, hvor bevægelsen går fra behandling på hospitalet til at behandling foregår i den private sfære hjemme hos patienten. DE USYNLIGE KULTURELLE PRÆMISSER Jeppe Oute stillede spørgsmålet om hvilke dominerende kulturelle præmisser, der er i inddragelse, og hvordan de præmisser påvirker den politiske, professionelle og familiernes kommunikation og praksis. Jeg har analyseret politiske tekster og kampagner. Jeg har observeret, talt med og interviewet klinikere mange sygeplejersker. Set på kliniske retningslinjer, lærebøger. Jeg har interviewet mange familiemedlemmer til psykisk syge, fortæller Jeppe og fortsætter: Jeg har analyseret mig frem til tre kulturelle præmisser for inddragelse, som gør sig gældende på forskellig vis i de tre arenaer politik, klinik og familie. SVAGE PATIENTER Den første kulturelle præmis handler om, hvordan man definerer psykisk sygdom. I både politiske tekster og kampagner, i lærebøger og interviews med klinikere og med familiemedlemmer fandt Jeppe, at psykisk sygdom er defineret ved en svaghed. Det er dybest set en svaghed til at leve op til definitionen af normal. En mangel i evnen til at tage ansvar, have motivation og selvkontrol og for familien, en mangel til at udøve følelsesmæssig kontrol, fortæller Jeppe Hvordan vi opfatter psykisk sygdom afgør, hvordan vi opfatter det at inddrage patienter og pårørende. Og den næste kulturelle præmis kom netop frem, når jeg så på tilgangen eller metoderne til inddragelse, hvor personlig ansvarliggørelse var kodeordet. ERKEND AT VÆRE SVAG -Det blev tydeligt, at man som patient skal identificere sig selv som svag og dermed villig til at tage imod behandling, forklarer Jeppe. Jeppes analyse af den politiske kampagne En af os, som handler om afstigmatisering af psykisk sygdom, var et eksempel på det. Der er lidt af et paradoks. Kampagnen lægger op til at forstå og se psykisk syge, som nogle, der er svage og dermed ikke i stand til at leve op til normaliteten. Samtidig er metoden eller vejen til normalitet ifølge kampagnen, at forstå man er svag og dermed tage imod behandling. Det

19 OMKREDS H ! DSR MENER STORT FAGLIGT ENGAGEMENT HOS PSYKIATRISKE SYGEPLEJERSKER v/ kredsnæstformand METTE SOFIE HAULRICH Mere forskning i psykiatrisk sygepleje Det er positivt, at der gennem de sidste par år har været et øget politisk fokus på psykiatrien. Intentionerne om ligestilling for psykiatriske patienter bør først og fremmest komme til udtryk gennem styrket forskning og kompetenceudvikling i psykiatrien. Det er glædeligt, at regeringen har afsat 75 millioner kroner til dette i en forskningstrategi. Med politiske ønsker om særligt at nedbringe anvendelsen af tvang er det altafgørende, at en del af denne forskning bliver i psykiatrisk sygepleje. Tvang er mere end bæltefikseringer. Tal fra 2014 viser, at mens bæltefikseringer er faldet med 9 %, er tvangsmedicinering steget med 12 %, hvilket tydeligt indikerer, at der er behov for mere viden om, hvordan tvang forebygges, hvis man ikke blot skal erstatte en form for tvang med en anden. Forskning fra udlandet indikerer, at normeringer og kompetencer hos personalet spiller en meget væsentlig rolle. er ønskværdige mål og noget, både pårørende og patienter skal stile imod. Altså skal man stemple sig selv som svag og ikke-normal vel at mærke i en kampagne, der handler om afstigmatisering. 176 sygeplejersker, der arbejder i psykiatrien, udviste stort engagement og faglig nysgerrighed på DSR Kreds Hovedstadens fagdag hvor det gennemgående spørgsmål var: Med hvilket blik vi møder den psykisk syge patient. Ud over Jeppe Oute, hvis oplæg du kan læse om her på siden, holdt stemmehører og recovery coach, sygeplejerske og psykolog Olga Runciman et oplæg, hvor en af hendes pointer var, at man i psykiatrien overser og ikke interesserer sig for patientens livshistorie og den kontekst, hvori den psykiske sygdom opstår. Olga har selv været patient og oplevet hvordan medicineringen var så belastende og gjorde hende så apatisk, at hun fik at vide, at hun aldrig ville kunne arbejde igen. Siden er hun blevet fri af medicin og uddannet psykolog. Historiker og forsker på Videnscenter for Retspykiatri Jette Møllerhøj viste med sin historie om stigmatisering og afstigmatisering før og nu, at det fortsat er forbundet med skam og hemmeligholdelse at være psykisk syg. Forsøget på at dæmpe stigmatiseringen ved at sammenligne psykisk sygdom med et brækket ben eller en lungebetændelse, har været på banen siden psykiatriens fødsel og er slået fejl. Hun stillede spørgsmålet, om det er på tide at aflive den ide og se på psykisk sygdom i et noget bredere perspektiv, og dermed indfange mere af den kompleksitet, der reelt er i psykisk sygdom. PÅRØRENDE SOM MEDBEHANDLERE Den tredje kulturelle præmis kom til syne, da Jeppe i sit materiale så på målene for inddragelse, som er forskellige i de tre arenaer. I familien var målet velbefindende, orden og sikkerhed. For klinikeren livsduelighed og handlekraft. Formålene i det politiske lag handlede om effektivitet: Arbejdsmarkedsparathed, priser og økonomi i det hele taget. I en analyse af en meget brugt vejledning til pårørendesamarbejdet var opfattelsen af psykisk sygdom, at den syge er ikke forstår sin situation og ikke kan tage ansvar. Metoden i det her tilfælde er at inddrage, men også gøre de pårørende medansvarlige for behandlingen: Sørge for og motivere til at tage medicin, være opmærksom på tidlige tegn til sygdom og dermed opnå målet mere effektiv opsporing og behandling. Det var bestemt ikke de pårørendes mål at blive medansvarlige for behandlingen, siger Jeppe. I interviewene af de pårørende var det tydeligt, at rollen som medansvarlig for behandlingen var en stor belastning og sled på forholdet til den syge, som jo var den, der var svag og skulle støttes. Igen et paradoks, slutter Jeppe Oute.

20 20 TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Helle Schnor er sygeplejerske, Ph.d. og udviklingschef på Psykiatrisk Center Glostrup. Kan du se det hele menneske? Et ægte samarbejde med patienten kræver høj faglighed, en ydmyg tilgang og lyst til at lytte til patientens opfattelse af sit hverdagsliv. Sygeplejersker ser det hele menneske. Det er en udtalelse, som sygeplejersker ofte kommer med, når de skal definere egen rolle og kompetencer. Og mange sygeplejersker inddrager og samarbejder godt med patienterne, men hvorvidt de får set det hele menneske, kan man stille spørgsmålstegn ved. Det kræver, at patienten deler sit perspektiv med sygeplejersken, og at hun bruger det i samarbejdet. Sygeplejerske og udviklingschef Helle Schnor har i sin Ph.d. Håndtering af kronisk sygdom i hverdagslivet undersøgt hjertesvigt-patienters håndtering af sygdommen i et hverdagslivsperspektiv og har iagttaget samarbejdet mellem sygeplejersker og patienter. forenet sygdom og behandling med sundhedsfremme og hverdagslivet i mødet med patienten. For os er sygdom og behandling det vigtigste og er udgangspunktet for, hvordan patienterne skal håndtere sygdommen i hverdagen. Sygdom og behandling bliver omdrejningspunktet, siger Helle og fortsætter For patienterne er sammenhæng i deres hverdagsliv det vigtigste. Her fylder meget andet end sygdom. Den er et vilkår, som skal passe ind i det øvrige daglige liv. Når vi deler det for skarpt op, bliver patienterne usikre på, hvad man kan tale om hvor, og patienterne får oplevelsen af, at vi ikke lytter til deres perspektiv, siger Helle. TO VERDENER En af de vigtige pointer i mit studie er, at sundhedsvæsenet og dermed os, der arbejder i det, ikke altid får FÆLLES DAGSORDEN Jeg har observeret samtaler mellem sygeplejerske og patient i mit studie, som er eksempler på rigtig godt, ægte