OmKreds H. TEMA: Samarbejde og inddragelse. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR AKUTFUNKTIONER I KOMMUNERNE SUNDHEDSPLATFORMEN TAGER FART

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OmKreds H. TEMA: Samarbejde og inddragelse. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 2 2015 AKUTFUNKTIONER I KOMMUNERNE SUNDHEDSPLATFORMEN TAGER FART"

Transkript

1 NR OMKREDS H OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Samarbejde og inddragelse SUNDHEDSPLATFORMEN TAGER FART AKUTFUNKTIONER I KOMMUNERNE

2 OmKreds H NR. 2/ årgang ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh JOURNALISTISK REDAKTION: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, Kommunikationskonsulent Vibeke Hvas, Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet Forsidefoto: Astrid Maria Bugge Rasmussen OPLAG: eksemplarer DESIGN OG PRODUKTION: vahle+nikolaisen, Aarhus ADRESSE DSR Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, København K Tlf.: Fax: web: ÅBNINGSTIDER Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre Onsdag Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. KONTAKT TIL TEAMS Sekretariat og formandskab: Team Hospital, Psykiatri og Stat: Team Kommune og Privat: Team Politik og Kommunikation: Bogholderi: Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på KONTAKT TIL LEDELSESCENTRET Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf , hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde INDHOLD LEDER 3 NYT FRA KREDSEN Husk: Generalforsamling 4 Stil op til kredsbestyrelsen 4 Del din historie om god lønforhandling med din kollega 4 Nyuddannede ansættes på deltid 4 Klar til Copenhagen Pride med DSR 5 E-boks husk at tjekke den 5 Søg penge til kollegiale arrangementer 5 Generalforsamling i klubben på Bornholm 5 NYE ROLLER I SUNDHEDSPLEJEN 6 KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER: ENSRETNING ELLER LOKALT SÆRPRÆG? 7 TILBAGEBLIK PÅ ARRANGEMENTER Stil spørgsmål til screeningerne 8 Festlig 1. maj fejring 8 Sikker medicin 8 Spot på karrieren for studerende og nyuddannede 8 OK15 KL: Ni kandidatuddannelser omfattet af OK barselsuge til fædre 9 Lønudvikling i OK15 9 Ret til frihed ved afskedigelse 9 OK15 nye og kommende ændringer 9 TIDSPRES OG STOR ARBEJDSMÆNGDE 10 BESPARELSER I SUNDHEDSVÆSENET: TID, EFFEKTIVITET OG DEN SKARPE SPAREKNIV 12 I GRÆNSELANDET MELLEM LIV OG DØD 13 KREDSLEDELSE Kredschef Anne Tovborg Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet) Teamleder Anne Laulund (primærteamet samt det administrative team) KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh 1 kredsnæstformand Vibeke Schaltz 2 kredsnæstformand Charlotte Engell Kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt kredsnæstformand SATELLITKONTOR BORNHOLM: Haslevej 50, 3900 Rønne Tlf.: Fax: Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Lyt til patienten 14 Vi vil lytte til beboerne 16 Plejecenteranbefalinger det videre liv 17 Hvem, hvad og hvorfor? Inddragelse af patienter og pårørende i psykiatrien 18 Stort fagligt engagement hos psykiatriske sygeplejersker 19 Kan du se det hele menneske? 20 SUNDHEDSPLATFORMEN TAGER FART OG FORM 22 KALENDER Arrangementer i DSR Kreds Hovedstaden 24 Forsidefoto: Brugere og medarbejdere fra PC Glostrup gennemførte i fællesskab psykelløbet Vestegnen-Skagen i sommeren Se s Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokale kreds. Vi organiserer cirka sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.

3 LEDER OMKREDS H HVOR BLIVER SAMMENHÆNGEN AF? Alt er under pres i sundhedsvæsenet. Mere end nogensinde før kalder tiden på, at der tages ansvar. Ansvar for at se vanskelige dilemmaer i øjnene, tage store beslutninger uden enkle svar og at bakke dem op politisk og i offentligheden. Vi har ikke penge til det hele, og vi kan ikke løse problemerne ved at løbe endnu stærkere. Dansk Sygeplejeråds store kampagne, #TidtilKvalitet, som blev lanceret for få uger siden og har vakt genklang mange steder, adresserer netop de udfordringer, der er synlige og tydelige for enhver ikke bare for os, der er beskæftiget i sundhedsvæsenet til hverdag. At sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle er under massivt pres, at arbejdsmiljøet lider, og at medarbejdene (og lederne) hele tiden mødes med urealistiske krav og forventninger om bedre effektivitet, er ikke en nyhed. DSR har peget på udfordringerne rigtig længe, politisk og i medierne. Men vi er ikke alene om at træffe beslutningerne, og det er politikerne i kommuner, regioner og på Christansborg, der sidder på pengekassen. Det nye er for mig at se, at vi måske er ved at nærme os det punkt, hvor sammenhængskraften bliver presset så hårdt, at den går i stykker, og vores gode sundhedsvæsen er i seriøs fare for at falde fra hinanden. Det er tankevækkende, at sideløbende med, at der hele tiden gøres tiltag i retning af mere specialisering og mere strømlinede og højeffektive forløb, hvor patienten skal være i centrum, bliver konsekvensen, at der bliver mindre og mindre tid til at tale med patienten om hans/hendes sygdom, forløbet, reflektionerne og tiden efter endt behandling og pleje. Der bliver mindre og mindre fokus på det hele menneske, mindre og mindre tid til omsorg og nærvær og til alt andet end den mest basale pleje. Er det sundhedsvæsen, vi er på vej til at få, også det sundhedsvæsen, vi ønsker os som medarbejdere og som borgere og pårørende i Danmark? Vibeke Westh Kredsformand

4 4 NYT FRA KREDSEN HUSK: Generalforsamling Sæt kryds i kalenderen den 27. oktober kl :30 og mød op til årets generalforsamling i DSR Kreds Hovedstaden i DGI-Byen i København eller kredskontoret på Haslevej i Rønne. Beretning, debat, kredsens økonomi, fællesspisning, godt fagligt samvær, prisuddeling og lodtrækning er som altid på dagsordenen. Der vil tillige i år blive lejlighed til at debattere to aktuelle temaer og give netop dine holdninger til kende via sms på generalforsamlingen som input til det videre politiske arbejde i kredsen. Følg med og få mere at vide på på den anden side af sommerferien, hvor du også kan tilmelde dig til spisning. STIL OP TIL KREDSBESTYRELSEN Dansk Sygeplejeråd afholder valg til kredsbestyrelsen og det lokale formandskab hvert andet år, næste gang i efteråret Hvis du er interesseret i det fagpolitiske arbejde og har lyst til at bidrage til politikudvikling og medlemsindflydelse i din faglige organisation i de kommende to år, skal du melde dig som kandidat og indsende dit valgoplæg senest 30. september. Læs mere og følg med på eller i tidsskriftet Sygeplejersken i de kommende måneder. DEL DIN HISTORIE OM GOD LØNFORHANDLING MED DIN KOLLEGA Jobskifte er det mest gunstige tidspunkt at forhandle sine lønvilkår. Mange sygeplejersker gør det bare ikke. Heller ikke selvom vores erfaring i kredsen er, at det ved nyansættelse er realistisk at forhandle sin løn og få tillæg for relevante kompetencer fra tidligere ansættelser. Men det kræver, at den enkelte sygeplejerske gør krav på en lønforhandling, når en ny stilling lokker. Arbejdsgiver tager sjældent initiativet, men du kan vise vejen ved f. eks. ikke at forlade din nuværende stilling, før I har indgået en aftale om den fremtidige løn. I kredsen ved vi, at der indgås gode lønaftaler. Vi rådgiver og sparrer med sygeplejersker om dette hver eneste dag. Men selvom vi ser gode resultater, når lønaftalerne senere kommer tilbage til kredsen til underskrift, svarer antallet af lønaftaler slet ikke til antallet af medlemmer, der skifter job. VIND EN LÆKKER BRUNCH FOR TO Har DU gode erfaringer med at forhandle din løn (med eller uden støtte fra DSR), som du vil dele med dine kolleger til inspiration? Fortæl os om det og deltag i lodtrækningen om en lækker brunch for to personer lørdag 29. august Beskriv hvilken situation, du eller DSR forhandlede i, hvilken type løn, der blev forhandlet om og om resultatet! Skriv så kort eller langt som du synes, men vi forbeholder os ret til redaktionelt at bearbejde teksterne lidt, inden vi udgiver et udpluk af historierne på kredsens hjemmeside. Husk også dit navn, kontaktoplysninger og dit medlemsnummer eller fødselsdato. Vi glæder os til at høre fra dig. Nyuddannede ansættes på deltid Når nyuddannede sygeplejersker i kredsens område i dag får deres første job, er det typisk på nedsat tid, ofte 30 eller 32 timer. Det sker sjældent efter eget ønske, men det er den ansættelsesbrøk, der tilbydes. Kredsen har observeret tendensen et stykke tid, og det er problematisk i forhold til sygeplejerskers livsløn. Det går nemlig hårdt ud over pensionen at være på deltid, især i de unge år, hvor pensionspuljen bliver grundlagt. Og da mange yngre sygeplejersker også senere går på barsel i en periode, kommer pensionen under ekstra pres. Det er et særligt indsatsområde for kredsens formandskab at højne medlemmernes opmærksomhed på den samlede livsløn og altså den vigtige tidlige pensionsindbetaling.

5 OMKREDS H Klar til Copenhagen Pride med DSR For fjerde gang står en gruppe kredsbestyrelsesmedlemmer parat 15. august kl. 09:30 til at byde medlemmerne velkommen til fælles morgenmad, musik og hygge forud for Copenhagen Pride den årlige festival og parade med fokus på at synliggøre det homoseksuelle miljø. Kom forbi Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstadens lokaler ved Nørreport og tag gerne en gæst med, som også har lyst til at vise støtte til initiativer for mangfoldighed. Medlemmer fra andre DSR-kredse er også velkomne. Vi byder velkommen til en oplægsholder fra Sex og Samfund, som vil tale om årets lokale tema: Regnbuefamilier. Klokken 12:30 følges vi fra kredskontoret til Frederiksberg Rådhusplads for at se på eller deltage i paraden, som starter kl. 13:00. PRAKTISK OM TID OG STED 15. august 2015 kl , herefter fælles afgang mod Frederiksberg Mødested: DSR Kreds Hovedstaden, Frederiksborggade 15, 4. sal, København K. Antal deltagere: Max. 70 Tilmelding til morgenmad og hygge på hovedstaden 12. august. Arrangementet er også åbent for deltagere fra andre kredse. GÅ MED ELLER GIVE EN HÅND? Vil du gå med i paraden sammen med andre sygeplejersker eller bare yde en praktisk indsats om formiddagen, kan du kontakte Leif Nielsen på senest 1. august. Sygeplejerske-gruppen fra DSR er INFO OG T-SHIRTS efterhånden et fast indslag i Copenhagen Se mere på og på Pride paraden og deltager igen i facebook-siden Dansk Sygeplejeråd til Copenhagen Pride. Du kan støtte arrangementet økonomisk ved at købe en t-shirt med regnbue-firkløver i webshoppen på leveringspris 140 kr. Du kan også selv afhente t-shirten i DSRs reception på Skt. Annæ Plads og nøjes med at betale 100 kr. E-BOKS HUSK AT TJEKKE DEN DSR har kendskab til flere aktuelle sager, hvor omdrejningspunktet handler om forpligtelsen til at tjekke sin e-boks. Siden 1. november 2014 er det muligt for arbejdsgiver at nøjes med at sende breve og andre dokumenter som f.eks. lønsedler, ansættelsesbreve mv. til den e-boks, som alle danskere skal oprette til elektronisk kontakt med offentlige myndigheder. Sagerne handler om fejl på lønsedler, der ikke er blevet opdaget i tide, indkaldelse til vigtige samtaler, som modtageren aldrig har set, fordi arbejdsgiver sender dem til e-boksen osv. DSR opfordrer derfor alle medlemmer til at sikre, at de faktisk har oprettet en e-boks (se borger.dk for en nøje anvisning) og til at tjekke e-boksen for meddelelser med jævne mellemrum. Det er muligt at få tilsendt en advisering på sms eller en anden , når der kommer nye beskeder i e-boksen. Skulle du komme i klemme, fordi du har overset information fra din arbejdsgiver, skal du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller kredskontoret på i åbningstiden. Søg penge til kollegiale ARRANGEMENTER Kredsbestyrelsen vedtog sidste år at afsætte kr. til en særlig pulje på kredsens budget i 2015, som tillidsrepræsentanter kan søge tilskud fra. Formålet er at styrke medlemsfællesskabet på den enkelte arbejdsplads eller på tværs af flere arbejdspladser. Hver aktivitet kan støttes med op til kr, og aktiviteten skal have et fagligt eller socialt sigte. Det kunne f.eks. være en foredragsholder, entrebillet til en relevant udstilling eller en lær-dine-nye-kollegaer-at-kende brunch. Pengene er langt fra brugt på nuværende tidspunkt, og kredsen opfordrer til, at de kommer i spil. Det er TR, FTR og TR-kollegier, der via et ansøgningsskema kan søge penge fra puljen. Ansøgninger bliver behandlet og prioriteret i kredsen inden for ca. to uger. Der er også afsat en tilsvarende pulje på kr. til aktiviteter, der bidrager til at udvikle TR eller TR-kollegier. Kontakt din TR eller kredsens faglige konsulenter på i telefontiden, hvis du vil vide mere og rekvirere et ansøgningsskema til en af puljerne. Generalforsamling i klubben på Bornholm Klub for sygeplejersker på Bornholm afholder i år generalforsamling 8. oktober kl. 18:00-21:30 i DSRs kredskontor, Haslevej 50, 3900 Rønne.

6 6 180 engagerede sundhedsplejersker deltog i kredsens fagdag for sundhedsplejersker 20. april. De blev samtidig inviteret til at deltage i et fremtidsværksted i efteråret, hvor kredsen har brug for sundhedsplejerskernes input til argumenter over for politikerne om sundhedsplejerskernes fremtidige rolle i sundhedsvæsenet. Nye roller i sundhedsplejen 180 sundhedsplejersker næsten en tredjedel af kredsens sundhedsplejerskemedlemmer deltog i kredsens fagdag for sundhedsplejersker i april. Dagens tema var nye roller for sundhedsplejen og social ulighed. Sundhedsplejen er som så mange andre områder af sundhedsvæsnet under hurtig forandring. Der er efterspørgsel efter sundhedsplejerskernes kompetencer flere steder fra. Men hvordan skal man prioritere? Det var et gennemgående tema for dagen. HJEMMEBESØG TIL SMÅ BØRN VIRKER Studier viser, at sundhedsplejerskernes traditionelle arbejde ude i hjemmene med besøg til alle familier med små børn virkelig batter. Der er virkelig solid evidens for, at generelle sundhedsfremmende indsatser, der retter sig mod det ufødte barn og op til ca. 4 års alderen, giver investeringen mangefold tilbage. Det er bedre end at investere i aktier og fast ejendom, forklarer professor Bjørn Holstein, der holdt oplæg på dagen. Det er nok ikke overraskende for os, som beskæftiger sig med området, at det er meget dyrt for samfundet ikke at tage hånd om problemerne, før de vokser sig større. Men der er altså også helt tørre facts, der bekræfter det, sagde professoren. DE NYE TENDENSER På tre workshops kunne sundhedsplejerskerne høre om nogle af de tendenser, der er i spil lige nu i forhold til nye opgaver. Sundhedsplejersker fra Rudersdal kommune fortalte om deres arbejde med at besøge familier med 3½ årige børn. Ledende sundhedsplejersker fra Vestegnen diskuterede, hvordan sundhedsplejersker skal indgå i den nye skolereform, hvor netop sundhedsfremme er højt på dagsordenen. Endelig fortalte sundhedsplejersker fra Roskilde kommune om deres ungeindsats, hvor de med forskellige metoder møder unge på erhvervsskoler og gymnasier.! DSR MENER v/ kredsnæstformand SIGNE HAGEL ANDERSEN Hjemmebesøget er guld værd Der er i øjeblikket politisk bevågenhed på, hvorvidt sundhedsplejen gør nok for udsatte børn. Sundhedsplejersker spiller en vigtig rolle her, men det er nødvendigt at holde fast i, at sundhedspleje er et generelt tilbud til alle familier. Sundhedsplejersken skal komme i alle hjem, hvis man skal opfange de familier og børn, der har behov for en ekstra indsats og forebygge, at der ikke bliver behov for flere sociale indsatser senere i livet. Af erfaring ved vi, at hvis tilbud målrettes til særlige grupper, begynder dørene at lukke sig, når sundhedsplejersken ringer på. Vi bør værne om hjemmebesøgene. De er unikke og gør en stor forskel for alle børns udvikling og trivsel og for forældrenes relation til barnet.

7 OMKREDS H Sygeplejersker håndterer i vidt omfang akutte funktioner i kommunerne, og det er et område i hastig, men forskellig udvikling (Genrefoto) Kommunale akutfunktioner Ensretning eller lokalt særpræg? Kommunerne i regionen har travlt med at etablere og udvikle lokale akutfunktioner, som kan tage sig af de borgere, der er plejekrævende og for syge til hjemmet, men for raske til indlæggelse. Opgaver, forankring og kompetencekrav er imidlertid vidt forskellige. Det kommunale akuttilbud er i vælten i disse år. En ud fire kommuner har allerede akutteams, og yderligere en ud af fire planlægger at etablere et akutteam. Mere end 40 pct. har akutpladser med sygeplejedækning døgnet rundt, og 55 pct. har akutpladser, som tillige har genoptræning og rehabilitering for øje. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER En arbejdsgruppe under kredsbestyrelsen har set nærmere på forholdene i region Hovedstadens kommuner og blandt andet lavet en spørgeskemaundersøgelse og besøgt forskellige kommunale akuttilbud. På baggrund af den indsats har gruppen udledt fire punkter, som kræver overvejelse forud for etablering af en akutfunktion: Organisering overvej fordele og ulemper med forankring og ledelse, og tilstræb klare snitflader uden overlap. Hvad med sammenhæng til hospitalet? Faglighed erfarne sygeplejersker med specialkompetencer er generelt påkrævet. Sørg for et godt fundament og løbende kompetenceudvikling Kulturændring der opstår nye roller og opgaver i funktionen. Sørg for at afklare snit- og samarbejds-flader mellem f.eks. akutfunktion og hjemmepleje hvad angår ansvar og håndtering af pleje, behandling og opfølgning Samarbejde kendskabet til akutfunktionen og dens muligheder og begrænsning skal bredes ud til borgere og faglige samarbejdspartnere FORSKELLIGE LØSNINGER Arbejdsgruppen inviterede i marts til en videnscafe i kredsen, hvor flere end 60 engagerede sygeplejersker deltog og hørte oplæg fra ledere og medarbejdere fra akutteams i Frederiksberg og Helsingør to kommuner, som er meget forskellige ift. demografi, størrelse, nærhed til et hospital mv. Oplæggene viste tydeligt, at disse forhold har stor betydning for, hvordan man organiserer sig optimalt. Helsingørs akutteam udfører i høj grad opgaver, som tidligere lå i regi af hjemmesygeplejen, men har helt andre vilkår for opgaveløsningen. I Helsingør er der ikke umiddelbar adgang til en akutklinik, og det afspejler sig i opgaveløsningen. I Frederiksberg kommune har teamet tæt konneks til hospitalets akutklinik og til kommunens hjemmesygepleje, og teamets sygeplejersker kommer fra en af de to funktioner. Det er fysisk placeret i tilknytning til akutklinikken, og der er en læge ansat. Ifølge den fagligt ansvarlige leder Henrik Tafdrup er det afgørende, at teamets funktion ikke blot bliver et kommunalt B-tilbud som løser opgaven fagligt dårligere, men billigere end hospitalet.! DSR MENER v/ kredsnæstformand KRISTINA ROBINS Definer opgaven og tænk på sammenhæng Det er en svær balance på den ene side at adressere lokale behov og matche en lokal kommunal struktur, og på den anden finde effektive løsninger på de fælles udfordringer, som følger af accelererede patientforløb, korte indlæggelser og meget komplekse patienter. Det er selvfølgelig vigtigt for kommunen at tage udgangspunkt i egne borgeres behov. Samtidig er det afgørende at se på, hvordan en akutfunktion kan bidrage til at skabe den sammenhæng på tværs, som ofte er et kerneproblem. Lige nu er der stor forskel på kommunernes akutfunktioner. Målet på sigt bør være, at borgerne kan forvente sammenlignelige tilbud ift. at forebygge indlæggelse samt efter udskrivelse fra hospitalet uanset bopælskommune.

8 8 TILBAGEBLIK PÅ ARRANGEMENTER SIKKER MEDICIN STIL SPØRGSMÅL TIL SCREENINGERNE Forskningsleder på Gentofte Hospital Hanne Konradsen holdt i marts måned et spændende oplæg om screeninger i sygeplejen på en Videnscafé i kredsen. Hannes budskab er, at der skal stilles en række spørgsmål til screeningerne for at sikre, at de rent faktisk gør en positiv forskel for sygeplejen og er umagen værd. Der skal være et formål med at gå i gang med at kategorisere og systematisk sortere patienter i grupper, som man jo gør, når man screener. For det første skal man afklare, om der er et problem, som er hyppigt eller alvorligt nok til at sætte en screening i gang? Det er jo en tidskrævende proces, som involverer mange, både ansatte og patienter, forklarer Hanne og fortsætter: Duer vores screeningsredskab? Kan det reelt skille fårene fra bukkene? Og hvis det kan har vi så et tilbud eller en intervention, som kan imødekomme dem, der bliver fundet i en screening? Har vi ikke det, er der ingen grund til at screene. Det er blot nogle få af de spørgsmål, vi skal stille til de screeninger, vi bliver bedt om at udføre. I samarbejde med Apotekerforeningen afholdt kredsen primo marts et arrangement, hvor apoteker Susanne Bendixen fortalte om medicingennemgang i plejeboligcentre i Københavns kommune. Den systematiske gennemgang bevirkede alt i alt, at der blev givet færre præparater og medicin på færre tidspunkter. Begge dele er afgørende parametre for, hvor sikker medicingivningen er. Sygeplejerske og risk manager fra Ballerup kommune Ea Petersen fortalte, hvordan kommunen arbejder med en sikkerhedskultur omkring medicingivning. Det sker blandt andet ved at skabe struktur og plads, når sygeplejerskerne bruger et bord til at dosere medicin ved, som har afmærkede felter for medicinglas og doseringsbokse. Et vigtigt værktøj i kommunen er at gennemgå alle de gange, hvor medicingivning går godt og bruge den viden til at skabe robuste arbejdsgange. SPOT PÅ KARRIEREN FOR STUDERENDE OG NYUDDANNEDE SLS i Hovedstaden havde i samarbejde med kredsen endnu engang arrangeret en fantastisk karrieredag på Metropol i marts måned. Her kunne studerende og nyuddannede sygeplejersker møde 24 erfarne sygeplejersker fra vidt forskellige områder, som fortalte engageret om netop deres hjørne af sygeplejen. Festlig 1. maj fejring Som det efterhånden er tradition i kredsen blev 1. maj markeret med morgenmad, sang, taler og hygge i kreds Hovedstadens lokaler inden den fælles afgang til Fælledparken. I år deltog hen ved 80 medlemmer, som med medbragte børn og familie nød formiddagens bitter og brød i kredsens lokaler, mens en håndfuld prominente talere lagde vejen forbi: Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Københavns sundhedsborgmester Ninna Thomsen, folketingspolitiker Johanne Schmidt-Nielsen og sundhedsminister Nick Hækkerup. I den velbesøgte Fælledpark kunne medlemmerne blandt andet høre kredsbestyrelsesmedlem og 1813-medarbejder Solveig Olafsdottir holde tale fra den store scene om det pressede sundhedsvæsen.

9 OK15 OMKREDS H KL: NI KANDIDATUDDAN- NELSER OMFATTET AF OK15 Ifølge OK15-aftalen på det kommunale område er det aftalt, at yderligere fire kandidatuddannelser pr er omfattet af basisoverenskomsten: Cand.san., cand.soc; cand.scient.med og kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi. Det samlede antal kommer hermed op på ni, herunder cand.cur og cand.scient.san. Ret til frihed ved afskedigelse Bliver du opsagt med begrundelse i virksomhedens forhold, f.eks. besparelser eller omstruktureringer, har du ret til frihed med løn i op til to timer til at få vejledning i din a-kasse (DSA) eller fagforening (DSR). Denne rettighed er ny og trådte i kraft Den gælder både i kommuner og regioner. 7. BARSELSUGE TIL FÆDRE OK15-forliget giver fædrene en uges ekstra barsel med fuld løn for børn født efter I stedet for 6 uger har faderen nu ret til 7 ugers forældreorlov med løn. Dette gælder, såfremt faderen er omfattet af OK15. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dagpengeperioden ikke er blevet forlænget. Det betyder, at man stadig kun er berettiget til at modtage dagpenge under orlov i 52 uger. Hvis faderen vil tage de syv ugers forældreorlov, han nu har fået ret til, vil moderens orlov blive tilsvarende kortere. Hvis faderen vælger ikke at afholde den ekstra uges barsel, har moderen fortsat mulighed for at afholde den på barselsdagpenge. Aftalen om ret til længere forældreorlov for fædre gælder både i kommunerne og regionerne, og den gælder også for medmødre og adoptivfædre. OK15 nye og kommende ændringer Den nye overenskomst er på plads og vedtaget med stort flertal af de medlemmer, der stemte. Det gjorde 38 pct. af medlemmerne, og ni ud af ti stemte Ja til resultatet. Nogle af de ændringer, der blev aftalt, er allerede trådt i kraft, mens andre først gælder i løbet af Få her på siden overblikket over aktuelle ændringer og den samlede lønudvikling. Lønudvikling i OK15 Resultatet af OK15 endte samlet set med en lønramme på 5,39 pct. i løbet af den treårige overenskomstperiode fra april 2015 til marts Den samlede ramme inkluderer den forventede effekt af reguleringsordningen og privatlønsværnet. I skemaet herunder fremgår det, at den første lønstigning i perioden skete pr Lønstigningen pr betyder, at en nyuddannet sygeplejerske stiger i løn med ca. 225 kr./måned, mens en regionalt ansat sygeplejerske på løntrin 6 med ti års erfaring og en kommunalt ansat sygeplejerske på trin 7 begge stiger med ca. 270 kr./måned. Øvrige løntillæg reguleres tilsvarende, ligesom ulempetillæg. Pension og særlig feriegodtgørelse stiger også, når lønnen stiger. Bemærk, at lønreguleringen først udbetales med majlønnen, men med tilbagevirkende kraft fra 1.4., og kan ses på den lønseddel, du modtager sidst i maj. Løn jf. OK Generelle lønstigninger 1.4.: 0,96 pct. 1.10: 0,59 pct. 1.1.: 0,5 pct. 1.10: 1,0 pct. 1.1.: 1,2 pct : 1,14 pct. Reguleringsordning 0,24 pct. 0,34 pct. I alt pr. år 1,55 pct. 1,50 pct. 2,34 pct. Bemærk: Effekten af reguleringsordningen er skønnet.

10 10 NATARBEJDE Fællestillidsrepræsentanter fra Rregion Hovedstaden drøftede på et af de faste møder med kredsen resultaterne af Arbejdstilsynets fokus på sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø. Tidspres og stor arbejdsmængde Arbejdstilsynet bekræfter og dokumenterer, at sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø er præget af tidspres og stor arbejdsmængde. Massivt arbejdspres dag ud og dag ind, dobbeltvagter, mange afbrydelser, dårlig samvittighed og frygt for at overse livsvigtige parametre og symptomer hos patienterne. Det er et lille udpluk af de forhold, Arbejdstilsynet har konstateret på hospitalerne i hele landet inklusive Region Hovedstaden. Konklusionerne er opstået på baggrund af Arbejdstilsynets særlige indsats i Her gennemførte Tilsynet en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på hospitalerne og i psykiatrien med særlig fokus på sygeplejerskerne. I psykiatrien omfatter undersøgelsen dog hele plejepersonalet. Det er første gang, at Arbejdstilsynet laver en type af tilsyn, som retter sig særligt mod en enkelt faggruppe. MANGE ARBEJDSPLADSER FÅR PÅBUD Ud af alle de arbejdspladser Arbejdstilsynet har besøgt i hele Danmark, har 60 pct. fået en eller anden form for afgørelse, der kræver handling. Under halvdelen, nemlig 40 pct., gik igennem tilsynet helt uden bemærkninger. Også i region Hovedstaden har en række af de besøgte arbejdspladser fået påbud, som skyldes for stort tidspres og store arbejdsmængder. Det vil sige, at ledelserne på afdelingerne har fået denne besked fra Arbejdstilsynet: Det påbydes virksomheden at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres på afdeling XX ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke hverken på kort eller lang sigt forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdet på afdeling XX. ARBEJDSMILJØET ER LEDELSENS ANSVAR Når ledelser får dette alvorlige påbud fra Arbejdstilsynet, får

11 OMKREDS H de samtidig en frist for, hvornår de skal have bragt tingene i orden. Ledelserne skal også vise en handlingsplan for, hvordan de vil gøre det. Arbejdstilsynets opgave er at pege på de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af tidspresset og de store arbejdsmængder. Det er ledelserne på de enkelte afdelinger, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden, fortæller Kristina T. Nedergaard, som er en af de konsulenter i Arbejdstilsynet, der har været med til at lave undersøgelsen. Til det siger DSR Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøkonsulent Karin Bloch Nielsen: Løsningerne skal findes i et tæt samarbejde i arbejdsmiljøgruppen, som består af leder og arbejdsmiljørepræsentant (AMiR). Det er klogt at involvere tillidsrepræsentanter og personalet i det hele taget, fordi arbejdsmiljøproblemstillinger skal ses i en helhed, for at de kan løses godt. TAG ANSVAR FOR PRIORITERINGER Når der er for mange opgaver og ikke tid nok til at løse dem alle, er prioritering af opgaverne et af de vigtige steder at sætte ind.. Prioritering i opgaverne er et ansvar, ledelsen skal tage på sig og ikke overlade til den enkelte medarbejder. Arbejdstilsynets afgørelser tyder på, at der ikke er overensstemmelse mellem ledelsens forventninger til, hvilke opgaver, der kan nås, og hvad det realistisk set er muligt at nå. Det er nødvendigt at sige tydeligt og klart ud fra en vurdering af den konkrete situation på dagen, hvad det forventes, at medarbejderne skal nå, og hvilke opgaver, ledelsen tager ansvar for ikke bliver nået, forklarer Karin Bloch Nielsen. AFBRYDELSER På de arbejdspladser, hvor der er tidspres og for mange opgaver øges presset yderligere, fordi der bliver flere afbrydelser. Det medvirker til følelsen af uoverskuelighed og forvirring. Man er nødt til i ledelserne at træde et skridt tilbage og analysere afbrydelserne for at finde ud af, hvor og hvornår de hyppigst forekommer, siger Karin Bloch Nielsen. Måske kan det give mere ro og færre afbrydelser at ændre på nogle arbejdsgange. Et eksempel kunne være at få en person til at tage telefonen og derved mindske afbrydelser for sygeplejerskerne. IKKE KUN LOKALE LEDERES ANSVAR På baggrund af Arbejdstilsynets indsats har Yngre Læger, FOA og Sundhedskartellet og DSR sendt et brev til både Danske Regioners sundhedsudvalg og til beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen. Heri understreger organisationerne, at problemet med dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke udelukkende er den lokale ledelses problem, men derimod et problem for hele virksomheden og tilmed et samfundsproblem. Organisationerne inviterer nu sig selv til at mødes med både Danske Regioner og beskæftigelsesministeren for at drøfte, hvordan de lokale ledelser kan få fornuftige rammer til at sikre, at kerneopgaven kan løses forsvarligt.! DSR MENER PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDER PRES På baggrund af Arbejdstilsynets indsats har DSR konkluderet følgende: Forandringstiltag, øgede krav til dokumentation, politiske krav om eksempelvis hurtigere patientforløb, udredningsgarantier, pakkeforløb mv. er medvirkende årsager til, at arbejdspresset bliver så stort, at det bliver sundhedsskadeligt Der er utilstrækkelige sygeplejefaglige ressourcer i forhold til opgavemængden Der mangler mulighed for oplæring af nyuddannede og nyansatte Der mangler kompetenceudvikling i forhold til de stadigt hurtigere og mere komplekse forløb Ledelsen skal anerkende og påtage sig prioriteringsopgaven v/ kredsnæstformand KRISTINA ROBINS Stil realistiske krav til sundhedsvæsenet Arbejdspresset på hospitalerne har alvorlige og vidtrækkende konsekvenser i forhold til den faglige kvalitet, patientsikkerhed og sygeplejerskernes helbred. Vi ved at arbejdstilsynets påbud bare viser en lille udpluk af de reelle udfordringer. Mange flere afdelinger er under pres, og hver gang blot én sygeplejerske overvejer at forlade faget på grund af arbejdspresset, er det en for meget. Derfor er det afgørende, at der handles nu og på flere niveauer, lokalt, regionalt og landspolitisk. Det er stadig nødvendigt at arbejde med lokale tiltag, men det er efterhånden begrænset, hvad der kan gøres lokalt på grund af de meget stramme økonomiske rammer. Regionalt er det oplagt at arbejde med afbureaukratisering, bedre IT løsninger og løsninger på tværs af hospitalerne. Men de reelle løsninger ligger overordnet i de politiske prioriteringer. Det er tid til, at politikerne stiller realistiske krav til sundhedsvæsenet, og at sundhedsvæsnet bakkes op med de nødvendige ressourcer. Det er et af de krav, DSR stiller i sit sundhedsudspil #TidTilKvalitet, som jeg opfordrer alle sygeplejersker til at bakke aktivt op om.

12 12 BESPARELSER Besparelser i sundhedsvæsenet: Tid, kvalitet og den skarpe sparekniv Region Hovedstadens sundhedsvæsen er under voldsomt økonomisk pres. Budgettet for 2015 er blevet genåbnet, en ny version af Hospitals- og Psykiatriplanen 2020 er på vej til politisk beslutning i regionsrådet, der er meget snævre rammer for budgetterne i de kommende år og udgifterne til stadigt dyrere medicin øger presset på økonomien. Set i det lys rører DSRs nye sundhedsudspil #TidTilKvalitet ved noget helt essentielt: Prioriteringen af tid til at udøve den faglige kvalitet, der må og skal være omdrejningspunktet i et velfungerende sundhedsvæsen. I dag udfører 72 sygeplejersker det arbejde, som tidligere krævede 100 sygeplejersker. Noget handler om mere effektive arbejdsgange, men rigtig meget af forskellen kan forklares gennem flere opgaver, øget indtag af patienter, accelererede patientforløb med kort indlæggelsestid. STIGENDE UBALANCE Når nye analyser viser, at hver femte patient oplever ikke at kunne få fat på sundhedspersonale, når de har brug for det, og når ca. hver tredje patient oplever, at sundhedspersonalet ikke har tid til at holde dem orienteret og opdateret om deres behandlingsforløb, er der ubalance mellem effektivitet og tid til kvalitet. Det vil DSR gerne have politikerne til at adressere. Både fordi det slider på vores medlemmer, hvis faglighed og arbejdsvilkår bliver udvandede og helt urimelige, og fordi det betyder et forringet sundhedsvæsen. DSR vil gerne være en del af løsningen, men det kræver, at politikerne tager ansvaret på sig og handler og f.eks. forholder sig til prioriteringsdebatten, til sundhedsvæsenets sammenhængskraft og økonomiske virkelighed. HVIS DU VIL VIDE MERE Læs mere om DSRs 4-punkts plan for et bæredygtigt sundhedsvæsen og kampagnen: #TidTilKvalitet på DSR MENER v/ kredsformand VIBEKE WESTH Plejen presses i bund Det er ingen hemmelighed, at forvirringen omkring de økonomiske processer i Region Hovedstaden og i kommunernes økonomiske råderum er stor i denne tid. Der er gang i så mange forskellige initiativer, at ingen uden særlig indsigt i regionens administration og økonomi kan overskue hvilke forandringer og initiativer, der hører til hvilken proces: Økonomiforhandlingerne for 2016, genåbning af budgettet for 2015, revisionen af hospitals- og psykiatriplanen 2020, lukningen af blodprøvelaboratorierne, forudseenhed i forhold til budget , strategiprocessen omkring Fokus og Forenkling osv. Det er fuldt forståeligt at være helt rundt på gulvet. Det er vi alle. Nøgleordet er for DSR at være konstant opmærksomme på, at alle processerne bliver gennemført ordentligt i henhold til de aftaler, der er indgået med organisationerne. DSR er sat i verden for at varetage medlemmernes interesser ikke mindst i tider, hvor besparelser og effektiviseringer medfører store og hyppige forandringer på arbejdspladserne. Jeg vil gerne her opfordre den enkelte sygeplejerske til at holde fokus på mulighederne for faglig udvikling og på sygeplejens muligheder og vilkår i et forandret sundhedsvæsen. I stadig mere accelererede forløb med ekstremt korte indlæggelsestider bliver plejen på hospitalerne presset helt i bund. Det betyder, at kommunerne skal løfte meget store og komplekse plejeopgaver. Det er kommunerne ikke nødvendigvis gearede til endnu, hverken hvad angår struktur, kapacitet eller kompetencer. Rigtig mange steder er kommunerne godt i gang, og ansætter stadigt flere sygeplejersker, men det er en igangværende udvikling, som skal følges og støttes undervejs.

13 OMKREDS H SPOT PÅ ARBEJDSTIDSAFTALEN Betyder det noget for dig at kunne planlægge din fritid i god tid? Hvis det gør, så glæd dig over Arbejdstidsaftalen. Uden en aftale forsvinder forudsigelighed og planlagt fritid. 6 små videoer gør dig klogere på din arbejdstid (saftale). Se dem på arbejdstid. Til september sætter kredsen igen spot på arbejdstidsaftalens betydning i din hverdag gennem en event. Sidst inviterede vi medlemmerne i biografen for at se Nattergalen. Denne gang er kredsen vært ved Bådteatrets forestilling Mit Mørke om en ung sygeplejerske, der deltog i 2. verdenskrig på tysk side. Vi udlodder 40 x 2 billetter efter først til mølleprincippet. Hold øje med kredsens nyhedsmail og tidsskriftet på den anden side af sommerferien. Du kan tilmelde dig som abonnement på kredsens nyhedsmail på I grænselandet mellem liv og død Det ændrede palliationsbegreb har betydning for den komplekse sygepleje, og betydningen af en værdig afslutning på livet har brug for at blive sat til en bredere debat i det danske sundhedsvæsen. I 2002 ændrede WHO definitionen sin anbefaling for den palliative indsats til at finde anvendelse ved livstruende sygdom i stedet for den tidligere definition uhelbredelig sygdom. På den baggrund har kræftbehandlingen i Danmark fået et markant løft i form af flere kræftplaner og pakkeforløb rettet mod særlige kræftformer, ligesom sundhedsvæsenets udgifter til livsforlængende kemoterapi er mangedoblet. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra både 2011 og 2012 gives der udtryk for, at palliation skal tænkes ind tidligt i behandlingen og forløbet, nemlig allerede i forbindelse med diagnosticering af en livstruende sygdom og ikke først, når sygdommen har en uhelbredelig karakter. Der er samtidig et stort fokus på overlevelse og fortsættelse af den livsforlængende behandling langt hen i patientens forløb. En af opgaverne for et hospice er at yde de pårørende støtte og hjælp i forbindelse med deres familiemedlemmers eller venners sygdom og død.! DSR MENER v/ kredsnæstformand CHARLOTTE ENGELL En svær men vigtig debat Det er ikke uden betydning og konsekvens at give medicinsk behandling helt frem mod døden for hvis håbet om overlevelse rækker helt frem til kort før døden indtræder, hvornår og hvordan skal man så iværksætte de vigtige eksistentielle samtaler om døden med patient og pårørende og derigennem tage begrebet en værdig død alvorligt? Der er brug for at debattere dette emne, som har så mange følelsesmæssige og etiske overvejelser indbygget ud over de kolde facts, som handler om prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer i en tid, hvor medicinudgifterne kun kender en retning, nemlig opad. Derfor inviterede kredsen sygeplejersker fra region Hovedstadens fem hospices og en række politikere fra kommuner, region og Folketing til møde i kredsen sidst i maj for at debattere emnet med afsæt i, hvordan tingene gribes an i det danske sundhedsvæsen. Mødet fandt sted efter redaktionens slutning, men læs mere om mødet og dialogen på under Nyheder.

14 14 TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Lyt til patienten Reservér allerede nu den 10. september og kom til kredsens fagdag om at samarbejde med patienter og pårørende. Samarbejde og inddragelse af borgeren og dennes pårørende er helt oppe i toppen af den politiske dagsorden. Flere lever længere og mange dertil med kronisk sygdom. Patienterne tilbringer minimal tid på hospitalet, mens livet med et muligt behov for livslang behandling og pleje foregår hjemme og i hverdagen. Det er helt nødvendigt, at fagprofessionelle samarbejder med patienter og pårørende om, hvordan sygdom skal håndteres i netop deres liv og hverdag. Det kræver inddragelse og samarbejde på alle niveauer, både på et personligt og et organisatorisk plan: Borgernes perspektiv skal inddrages i blandt andet arbejdsgange, undervisning, forskning og indretningen af sundhedsvæsenet. Den 10. september inviteres alle medlemmer af DSR Kreds Hovedstaden derfor til fagdag i DGI-byen, hvor der bliver lejlighed til at vende og dreje emnet sammen med andre sygeplejersker og ud fra flere perspektiver. Hvor gode er sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle egentlig til at få borgerens perspektiv med i pleje og behandling? Hvad er det, borgeren gerne vil have de professionelle til at høre og forstå? Og er de i det hele taget interesserede i at tage mere aktivt del i beslutningerne omkring pleje og behandling? Kan alle borgere inddrages lige meget? Er sundhedsvæsnet gearet til at lytte og inddrage patienter og pårørende? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive undersøgt både gennem foredrag, workshops, posters og stande. Gå allerede nu ind på kredsens hjemmeside på fagdaghovedstaden, og tilmeld dig en spændende dag. Det koster ikke noget at deltage. HVORFOR OG HVAD SKAL DER TIL Dagen indledes med et oplæg, hvor rammerne sættes for dagen. Hvad vil det sige at samarbejde med patienten? Hvorfor er det så højt på den politiske dagsorden? Hvordan er status gør vi det, og kan vi det? Oplægsholderen er i skrivende stund endnu ikke helt på plads. WORKSHOPS Vi har sammensat otte forskellige workshops, og som deltager kan du vælge i alt to forskellige workshops en om formiddagen og en om eftermiddagen. Her på siderne kan du danne dig et overblik over dagen, inden du går på hjemmesiden og tilmelder dig. Brugerinddragelse i rehabilitering på ældreområdet Hvordan kan det være, at fagpersoner ofte oplever, at brugerinddragelse er særligt vanskeligt at praktisere, når brugerne er syge og svækkede ældre mennesker i rehabiliteringsforløb? Forsker og projektleder Jette Thuesen, Palliativt Videnscenter, SDU. Interprofessionel læring og fælles beslutningstagning med borgeren Hvad betyder interprofessionel læring og samarbejde? Og hvordan kan det bidrage til at løse de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor, hvor blandt andet mere og bedre samarbejde med patienten og bedre sammenhæng i forløbene, står højt på dagsordenen? Og hvordan kan man allerede i grunduddannelsen grundlægge en inddragende og interprofessionel kultur. Center for HR, Uddannelsesenheden i Region Hovedstaden og Professionshøjskolen Metropol. Når DSR Kreds Hovedstaden holder fagdag den 10. september 2015 vil der, ud over oplæg og workshops, også være posters lavet af sygeplejersker, der har beskæftiget sig med inddragelse og samarbejde med borgeren. Ledelse af brugerinddragelse Hvordan kan man som sygeplejefaglig leder understøtte brugerinddragelse i hverdagen? Hvordan kan man som leder signalere, at det er vigtigt? Hvilke barrierer er det værd at have fokus på for at lykkes? Projektchef i KORA, Christina Holm Petersen. Planetree Planetree er en model for systematisk patientinddragelse. Hør om ideen bag, processen og konkrete eksempler fra

15 OMKREDS H Ligesom i 2013 afholder DSR Kreds Hovedstaden den 10. september 2015 i DGI-byen en fagdag for medlemmer af kredsen. Det koster ikke noget at deltage. Finsencentret på Rigshospitalet, som har afprøvet modellen. Sygeplejerske og projektleder Katrine Seier Fridthjof og udviklingssygeplejerske Jane Due Somerset, Finsencentret. Borgerinvolvering i hjemmesygeplejen Hvilke udfordringer og muligheder har vi i hjemmesygeplejen for at involvere den voksende gruppe af ældre, kronisk syge borgere? Forskere og lektorer på professionshøjskolen Metropol Kathrine Hoffmann Pii og Gerd Halskov. Patientundervisning Hvad sker der egentlig i et uddannelsesforløb for patienter? Og måske især - hvad sker der ikke? Forskere ved Steno Diabetes Center Gitte Reventlov Husted og Ingrid Willaing. Hvis du vil sikre dig en plads på fagdagen den 10. september, så gå ind på og tilmelde dig. Patienten som medforsker Patientinvolvering i hele forskningsprocessen fra ide til implementering. Hvordan kan det gøres, og hvordan kan vi styrke patienters inddragelse i forskning? Forskningsleder Hanne Konradsen, Gentofte Hospital. Praktiske eksempler på samarbejde og inddragelse Tre korte oplæg henholdsvis formiddag og eftermiddag med praktiske eksempler på samarbejde og inddragelse. Temaerne er: Brugerråd i onkologisk afdeling Telefonisk opfølgning hos palliative patienter KORAs måleredskab til vurdering af borgerens evne for handlingskompetence Opfølgning efter og læring af LUP på gynækologisk afdeling Selvindlæggelse i psykiatrien Den involverende stuegang på apopleksiafsnit SYGEPLERSKEPRISEN UDDELES PÅ FAGDAGEN Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris bliver i år uddelt på fagdagen den 10. september Her ses sidste års vinder af sygeplejerskeprisen Vibeke Hejgaard Nielsen, som er obstetrisk sygeplejerske på Rigshospitalet og kvinden bag Center for psykisk sårbare gravide. Frist for at indstille en af dine dygtige kolleger er 1. august Et udvalg under kredsbestyrelsen udvælger prismodtageren. Se mere om kriterier og indstilling på Du kan se mere om de enkelte workshops og oplægsholderne på LYT OG BYG STÆRKE RELATIONER Fagdagen afsluttes med et inspirerende og involverende oplæg af Flemming Christensen fra Think about it. Han taler om, hvordan man kan træne sin nysgerrighed og interesse for hinanden og blive bedre til lytte og skabe stærkere relationer mellem patient og professionel.

16 16 TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Vi vil lytte Carsten Ilsøe er sygeplejerske og forstander for plejeboligcenteret Bispebjerghjemmet på Nørrebro. til beboerne På Bispebjerghjemmet er der en lang og stærk tradition for et beboerdemokrati. Det er en del af en kultur, hvor man ønsker at virkelig lytte til beboerne og sætte deres ønsker og behov i centrum for dagligdagen. I aften er den store aften, hvor vi har vores årlige valg til beboer- og pårørenderådet, fortæller sygeplejerske og forstander Carsten Ilsøe på den eftermiddag i april, hvor dette interview finder sted. Det er en vigtig aften for os. Vi er stolte af vores beboerdemokrati, og den her aften er med til at sætte en tyk streg under, at vi mener det, når vi siger, at beboer og pårørende er i centrum på dette plejecenter. Beboer- og pårørenderådet er garant for, at beboernes ønsker til hvordan deres hjem og bolig skal fungere i hverdagen, er centrale for driften af netop dette plejecenter, fortsætter Carsten. DAGLIGDAGEN PÅ DAGSORDENEN En grundsten i Bispebjerghjemmets beboerdemokrati er de månedlige møder på de etager, hvor beboernes boliger ligger. Her mødes de beboere og pårørende, der kan og vil, for at give input til beboer- og pårørenderepræsentanterne i beboerrådet. Møderne på etagerne bliver prioriteret højt, fortæller Carsten. Der bliver hver gang taget en runde, hvor alle har mulighed for at give udtryk for, hvordan hverdagen fungerer. Det er utrolig vigtigt, at det sker i en atmosfære, hvor der virkeligt bliver givet plads og lyttet til den enkeltes ønsker og behov. Den atmosfære synes jeg, at personalet er meget dygtige til at skabe. DET SKAL GIVE MENING FOR BEBOERNE -Maden og måltidet er et tema, der ofte er oppe på de lokale møder på etagerne, fortæller Carsten. Men vi har også haft både det at sige goddag og sige farvel til en beboer på dagsordenen. Det har blandt andet resulteret i et samarbejde mellem beboere, pårørende og personale om en ny beboerhåndbog, som hjælper nyindflyttede til at falde til, siger Carsten. Også afskeden, når en beboer dør, er kommet op på de lokale møder. Det har resulteret i, at vi i dag har et lille ritual, hvor vi under sang bærer beboeren ud af boligen og etagen. Det var et ønske fra beboerne, at man ikke skulle skjule dødsfald, men derimod have en mulighed for at sige ordentligt farvel til en afdød medbeboer. Det er vigtigt for Carsten og personalet, at beboerne bliver taget alvorligt, og at der bliver handlet og skabt resultater, som giver mening for beboere og pårørende. Vi forfølger de ønsker, beboerne har, og selvfølgelig sker det, at noget ikke kan lade sig gøre. Men så er der en forklaring, som kommer tilbage til beboerne, siger Carsten. Rigtig meget lykkes for os. Ny markise på en terrasse og nye havemøbler er blot nogle eksempler. Lige nu er vi gang med på beboernes foranledning at søge om en sti fra plejecenteret og direkte ind i Lersøparken, som ligger lige ved siden af. Der var nogle beboere, som besøger parken sammen med plejecenterets fysioterapeut eller med pårørende, som var trætte af at bruge de sparsomme kræfter på en tur på 15 minutter rundt om et hegn, før de kan komme ind i selve parken. Det er selvfølgelig spændende, om initiativet faktisk kan lykkes, men vi lægger mange kræfter i at få det til at ske, slutter forstanderen. GØR DET SYNLIGT Carsten har som forstander en vigtig rolle i at give beboerdemokratiet opmærksomhed og prestige. Jeg forsøger at støtter formanden, der altid er en beboer, bedst muligt. Det sker blandt andet ved at indkalde til møderne. Jeg sørger for at omtale beboerrådet i hverdagen og henvise til beslutningerne, når jeg har mulighed for det. Vi gør meget for, at repræsentanterne får den støtte, de har brug for, til at kunne møde op til de otte årlige møder i beboerrådet. For nogle af beboerne er der prestige i at kunne få forstanderen direkte i tale på møderne, og det er meget vigtigt for mig at kunne lytte og handle på beboernes ønsker. Det er deres hus og deres hjem. Derfor skal både beboerne og de pårørende have reel indflydelse på, hvad der sker her, slutter Carsten Ilsøe, og gør sig klar til at møde op til det årlige valg til det vigtige beboer- og pårørenderåd.

17 OMKREDS H Plejecenteranbefalinger det videre liv Kredsen har udarbejdet en række anbefalinger til kommuner og andre med interesse for plejecentrene. Her finder man en lang række gode cases og konkrete argumenter for at ansætte flere sygeplejersker på plejecentre med fokus på at nedbringe antallet af unødige indlæggelser, sikre beboerne de bedst mulige betingelser for et godt ældreliv fysisk, psykisk og socialt og samtidig understøtte fagligt attraktive og udviklende miljøer. Anbefalingerne skal nu bringes i spil i kommunerne med henblik på at indgå i budgetlægningen Se anbefalingerne på hovedstaden og kontakt gerne kredsnæstformand Signe Hagel Andersen hvis du har input eller kommentarer.

18 18 TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Sygeplejerske og ph.d. studerende Jeppe Oute. Hvem, hvad og hvorfor? Inddragelse af patienter og pårørende i psykiatrien Vores opfattelse af hvad psykisk sygdom er, afgør hvad vi forstår ved inddragelse, og hvad målet med inddragelsen er. Da sygeplejerske og ph.d. studerende Jeppe Oute begyndte at interessere sig for inddragelse af patienter, gik det op for ham, at der var meget få, der havde forsøgt at besvare de helt grundlæggende spørgsmål om, hvem det er, der skal inddrages af hvem og hvorfor? HVAD BESTÅR INDDRAGELSE AF? I den medicinske verden er vi normalt meget interesserede i at finde ud af, hvad der virker og kende de forskellige komponenter, der har indflydelse på resultatet. Det må vel også være vigtigt i forhold til inddragelse, som er så højt på dagsordnen og en central del af hele omstillingen af psykiatrien, hvor bevægelsen går fra behandling på hospitalet til at behandling foregår i den private sfære hjemme hos patienten. DE USYNLIGE KULTURELLE PRÆMISSER Jeppe Oute stillede spørgsmålet om hvilke dominerende kulturelle præmisser, der er i inddragelse, og hvordan de præmisser påvirker den politiske, professionelle og familiernes kommunikation og praksis. Jeg har analyseret politiske tekster og kampagner. Jeg har observeret, talt med og interviewet klinikere mange sygeplejersker. Set på kliniske retningslinjer, lærebøger. Jeg har interviewet mange familiemedlemmer til psykisk syge, fortæller Jeppe og fortsætter: Jeg har analyseret mig frem til tre kulturelle præmisser for inddragelse, som gør sig gældende på forskellig vis i de tre arenaer politik, klinik og familie. SVAGE PATIENTER Den første kulturelle præmis handler om, hvordan man definerer psykisk sygdom. I både politiske tekster og kampagner, i lærebøger og interviews med klinikere og med familiemedlemmer fandt Jeppe, at psykisk sygdom er defineret ved en svaghed. Det er dybest set en svaghed til at leve op til definitionen af normal. En mangel i evnen til at tage ansvar, have motivation og selvkontrol og for familien, en mangel til at udøve følelsesmæssig kontrol, fortæller Jeppe Hvordan vi opfatter psykisk sygdom afgør, hvordan vi opfatter det at inddrage patienter og pårørende. Og den næste kulturelle præmis kom netop frem, når jeg så på tilgangen eller metoderne til inddragelse, hvor personlig ansvarliggørelse var kodeordet. ERKEND AT VÆRE SVAG -Det blev tydeligt, at man som patient skal identificere sig selv som svag og dermed villig til at tage imod behandling, forklarer Jeppe. Jeppes analyse af den politiske kampagne En af os, som handler om afstigmatisering af psykisk sygdom, var et eksempel på det. Der er lidt af et paradoks. Kampagnen lægger op til at forstå og se psykisk syge, som nogle, der er svage og dermed ikke i stand til at leve op til normaliteten. Samtidig er metoden eller vejen til normalitet ifølge kampagnen, at forstå man er svag og dermed tage imod behandling. Det

19 OMKREDS H ! DSR MENER STORT FAGLIGT ENGAGEMENT HOS PSYKIATRISKE SYGEPLEJERSKER v/ kredsnæstformand METTE SOFIE HAULRICH Mere forskning i psykiatrisk sygepleje Det er positivt, at der gennem de sidste par år har været et øget politisk fokus på psykiatrien. Intentionerne om ligestilling for psykiatriske patienter bør først og fremmest komme til udtryk gennem styrket forskning og kompetenceudvikling i psykiatrien. Det er glædeligt, at regeringen har afsat 75 millioner kroner til dette i en forskningstrategi. Med politiske ønsker om særligt at nedbringe anvendelsen af tvang er det altafgørende, at en del af denne forskning bliver i psykiatrisk sygepleje. Tvang er mere end bæltefikseringer. Tal fra 2014 viser, at mens bæltefikseringer er faldet med 9 %, er tvangsmedicinering steget med 12 %, hvilket tydeligt indikerer, at der er behov for mere viden om, hvordan tvang forebygges, hvis man ikke blot skal erstatte en form for tvang med en anden. Forskning fra udlandet indikerer, at normeringer og kompetencer hos personalet spiller en meget væsentlig rolle. er ønskværdige mål og noget, både pårørende og patienter skal stile imod. Altså skal man stemple sig selv som svag og ikke-normal vel at mærke i en kampagne, der handler om afstigmatisering. 176 sygeplejersker, der arbejder i psykiatrien, udviste stort engagement og faglig nysgerrighed på DSR Kreds Hovedstadens fagdag hvor det gennemgående spørgsmål var: Med hvilket blik vi møder den psykisk syge patient. Ud over Jeppe Oute, hvis oplæg du kan læse om her på siden, holdt stemmehører og recovery coach, sygeplejerske og psykolog Olga Runciman et oplæg, hvor en af hendes pointer var, at man i psykiatrien overser og ikke interesserer sig for patientens livshistorie og den kontekst, hvori den psykiske sygdom opstår. Olga har selv været patient og oplevet hvordan medicineringen var så belastende og gjorde hende så apatisk, at hun fik at vide, at hun aldrig ville kunne arbejde igen. Siden er hun blevet fri af medicin og uddannet psykolog. Historiker og forsker på Videnscenter for Retspykiatri Jette Møllerhøj viste med sin historie om stigmatisering og afstigmatisering før og nu, at det fortsat er forbundet med skam og hemmeligholdelse at være psykisk syg. Forsøget på at dæmpe stigmatiseringen ved at sammenligne psykisk sygdom med et brækket ben eller en lungebetændelse, har været på banen siden psykiatriens fødsel og er slået fejl. Hun stillede spørgsmålet, om det er på tide at aflive den ide og se på psykisk sygdom i et noget bredere perspektiv, og dermed indfange mere af den kompleksitet, der reelt er i psykisk sygdom. PÅRØRENDE SOM MEDBEHANDLERE Den tredje kulturelle præmis kom til syne, da Jeppe i sit materiale så på målene for inddragelse, som er forskellige i de tre arenaer. I familien var målet velbefindende, orden og sikkerhed. For klinikeren livsduelighed og handlekraft. Formålene i det politiske lag handlede om effektivitet: Arbejdsmarkedsparathed, priser og økonomi i det hele taget. I en analyse af en meget brugt vejledning til pårørendesamarbejdet var opfattelsen af psykisk sygdom, at den syge er ikke forstår sin situation og ikke kan tage ansvar. Metoden i det her tilfælde er at inddrage, men også gøre de pårørende medansvarlige for behandlingen: Sørge for og motivere til at tage medicin, være opmærksom på tidlige tegn til sygdom og dermed opnå målet mere effektiv opsporing og behandling. Det var bestemt ikke de pårørendes mål at blive medansvarlige for behandlingen, siger Jeppe. I interviewene af de pårørende var det tydeligt, at rollen som medansvarlig for behandlingen var en stor belastning og sled på forholdet til den syge, som jo var den, der var svag og skulle støttes. Igen et paradoks, slutter Jeppe Oute.

20 20 TEMA: SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Helle Schnor er sygeplejerske, Ph.d. og udviklingschef på Psykiatrisk Center Glostrup. Kan du se det hele menneske? Et ægte samarbejde med patienten kræver høj faglighed, en ydmyg tilgang og lyst til at lytte til patientens opfattelse af sit hverdagsliv. Sygeplejersker ser det hele menneske. Det er en udtalelse, som sygeplejersker ofte kommer med, når de skal definere egen rolle og kompetencer. Og mange sygeplejersker inddrager og samarbejder godt med patienterne, men hvorvidt de får set det hele menneske, kan man stille spørgsmålstegn ved. Det kræver, at patienten deler sit perspektiv med sygeplejersken, og at hun bruger det i samarbejdet. Sygeplejerske og udviklingschef Helle Schnor har i sin Ph.d. Håndtering af kronisk sygdom i hverdagslivet undersøgt hjertesvigt-patienters håndtering af sygdommen i et hverdagslivsperspektiv og har iagttaget samarbejdet mellem sygeplejersker og patienter. forenet sygdom og behandling med sundhedsfremme og hverdagslivet i mødet med patienten. For os er sygdom og behandling det vigtigste og er udgangspunktet for, hvordan patienterne skal håndtere sygdommen i hverdagen. Sygdom og behandling bliver omdrejningspunktet, siger Helle og fortsætter For patienterne er sammenhæng i deres hverdagsliv det vigtigste. Her fylder meget andet end sygdom. Den er et vilkår, som skal passe ind i det øvrige daglige liv. Når vi deler det for skarpt op, bliver patienterne usikre på, hvad man kan tale om hvor, og patienterne får oplevelsen af, at vi ikke lytter til deres perspektiv, siger Helle. TO VERDENER En af de vigtige pointer i mit studie er, at sundhedsvæsenet og dermed os, der arbejder i det, ikke altid får FÆLLES DAGSORDEN Jeg har observeret samtaler mellem sygeplejerske og patient i mit studie, som er eksempler på rigtig godt, ægte

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

OmKreds H. TEMA: Spot på løn og arbejdstid. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 4 2014 DEN INVOLVERENDE STUEGANG

OmKreds H. TEMA: Spot på løn og arbejdstid. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 4 2014 DEN INVOLVERENDE STUEGANG NR. 4 2014 OMKREDS H 04 14 OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Spot på løn og arbejdstid GENERALFORSAMLING OG SYGEPLEJERSKEPRIS DEN INVOLVERENDE STUEGANG OmKreds H NR. 4/2014 7. årgang

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv OK15 Kommuner og regioner Tryghed med perspektiv Program: 14.00 Velkomst og introduktion v/gunner Gamborg 14.10 Løn og pension 14.30 Spørgsmål og svar 14.40 Kandidater, forskning og professionsudvikling

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

l For referat: Karen Fischer-Nielsen

l For referat: Karen Fischer-Nielsen Udvalgs-/mødereferat Referat af møde i TR-rådet den 25. oktober 2010 Dato for udarbejdelse: 5. november 2010 [Dagsordens pkt. / Sagstype] l For referat: Karen Fischer-Nielsen Deltagere: Kirsten Ægidius,

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

OmKreds H. TEMA: Politiske sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 1 2014 SÅRBEHANDLING EN MINIGUIDE KREDSBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET

OmKreds H. TEMA: Politiske sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 1 2014 SÅRBEHANDLING EN MINIGUIDE KREDSBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET NR. 1 2014 OMKREDS H 01 14 OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Politiske sygeplejersker KREDSBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET SÅRBEHANDLING EN MINIGUIDE OmKreds H NR. 1/2014 7. årgang ANSVARSHAVENDE

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I?

TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré og Lena Rønsholdt

Læs mere

Indhold Hospitalets budget for 2015 2

Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Strategimøde i kantinen 3 TrivselOP indsatsområder 3 Oplev Sundhedsplatformen 5 Kompetenceudviklingspuljen 6 DHL Stafet den 25. august 6 Side 1 / 6 Hospitalets budget

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010

REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010 REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010 Til stede: Referent: Bodil Remme Jakobsgaard Øre - næse - hals Holstebro,Lisbeth Haarbo Jensen Øre

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Rekruttering og valg af kredsbestyrelsesmedlemmer

Rekruttering og valg af kredsbestyrelsesmedlemmer Præambel Et konstruktivt samarbejde mellem Jyske Bank og Jyske Bank Kreds er af stor betydning for bankens medarbejdere og banken. Kredsbestyrelsen og bankens ledelse har en fælles opgave i at varetage

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Referat fra FTF Region Hovedstadens bestyrelsesmøde. Fredag den 4. oktober 2013 kl. 09.00-12.00

Referat fra FTF Region Hovedstadens bestyrelsesmøde. Fredag den 4. oktober 2013 kl. 09.00-12.00 31. oktober 2013 Referat fra FTF Region Hovedstadens bestyrelsesmøde Fredag den 4. oktober 2013 kl. 09.00-12.00 Mødet afholdtes i Københavns Politiforening, H. C. Andersens Boulevard 42, 1. 1553 København

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

OK15: HOVEDRESULTATER

OK15: HOVEDRESULTATER OK15: HOVEDRESULTATER Parterne er enige om en 3-årig overenskomstperiode med en ansvarlig økonomisk ramme med generelle lønstigninger på 0,50 pct. i 2015, 0,80 pct. i 2016 og 3,20 pct. i 2017 inklusiv

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

STORT ARBEJDSPRES? SÅDAN KAN DET DOKUMENTERES. Dansk Sygeplejeråd. Et redskab til at at afdække ubalance mellem arbejdsmængde og personaleressourcer

STORT ARBEJDSPRES? SÅDAN KAN DET DOKUMENTERES. Dansk Sygeplejeråd. Et redskab til at at afdække ubalance mellem arbejdsmængde og personaleressourcer STORT ARBEJDSPRES? SÅDAN KAN DET DOKUMENTERES Et redskab til at at afdække ubalance mellem arbejdsmængde og personaleressourcer Dansk Sygeplejeråd FØR I GÅR I GANG Som leder i arbejdsmiljøgruppen eller

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere