Det gode indeklima i kontor byggeri 7. Semester speciale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode indeklima i kontor byggeri 7. Semester speciale"

Transkript

1 2013 Det gode indeklima i kontor byggeri Via University College

2 TITELBLAD SPECIALE TITEL: Det gode indeklima i kontorbyggeri VEJLEDER: Jerry Bak de Ridder FORFATTER: Peter Naisbitt DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 22,3 GENEREL INFORMATION: All rights reserved ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives 2

3 Abstract My problem statement has been how to secure a healthy working environment in offices. In the following paper I will try to enlighten the following subjects: light, thermal, atmospheric and acoustic indoor environment. The purpose of this report is to, explain different problems and to them solutions, that one should think about while projecting a office building so you can secure an healthy indoor working environment. I think this is very relevant, for me in my future position as a construction architect and for everybody else in this business. The subject is big and complicated, and there are a lot of considerations, when one thinks about indoor environment. But I hope that I whit this report have enlightened some of the important subjects to consider. 3

4 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledningen samt problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emnet Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk indhold og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Det gode optiske indeklima Modulprojektering Plads Overflader, inventar og indretning af arbejdssteder Grundprincipper indenfor lysteknik Lystekniske begreber Udnyttelse af dagslyset Undersøgelse af forholdet mellem arkitektur og dagslys Form og placering i forhold til udsyn og dagslys Krav til dagslys og udsyn Dagslysfaktoren Kontrolleret lysindfald Rudernes lystransmittans Reflektans Kunstig belysning Det termisk gode indeklima Varmebalance Lokal termisk komfort og diskomfort Træk Luftens temperatur

5 3.5. Middelstrålingstemperatur Det gode atmosfæriske indeklima Forurenende materialer Frie (ubundne) forureninger Bundne forureninger Materialers evne til både at opsamle og afgive forureninger Indeklimamærkning Støv Ventilation Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Det gode akustiske indeklima Konklusion Litteraturliste Billedliste Kildeliste Bøger i alfabetisk rækkefølge: Internetsider

6 1.0. Indledningen samt problemformulering De fleste mennesker har oplevet at være i en bygning med et dårligt indeklima. Ligeledes har de fleste også prøvet at opleve en bygning med et godt indeklima, men der ligger man ofte bare ikke mærke til det (http://rockwool.dk). Vi lever i en tid, hvor vi bruger mere og mere af vores tid inden døre, faktisk helt op imod 90 % af vores liv (http://jp.viden.dk). Dette gør sig også gældende på arbejdsmarkedet, hvor der er en stigende tendens for kontor arbejde, i store kontor domiciler. Derfor har indeklimaet en stigende indvirkning på vores helbred. Indeklimaet kan påvirke os igennem, lys, luft, lyd, afgasninger fra materialer og fugt m.m. Der er mange følge gener ved et dårligt indeklima, som f.eks. koncentrations besvær, hovedpine, kvalme og overfølsomme reaktioner (http://arbejdstilsynet.dk). Indeklimaet er derimod også helt individuelt, mennesker reagere ikke ens, det én opfatter som støj, opfatter en anden som god baggrunds lyd Baggrundsinformation og præsentation af emnet I Bygningskonstruktøruddannelsens syvende og afsluttende semester, indgår en skriftlig opgave, med selvvalgte emner. Specialet skal bestås for at gennemføre semesteret. Specialet skal udgøre en afhandling på max 30 sider á 2400 anslag og den gælder 10 ECTS point. I mit speciale har jeg valgt at undersøge indeklimaet i kontorbyggeri, med størst fokus på at forstå og skabe overblik over de forskellige begreber og overvejelser, der skal medtages i projekteringen for at skabe et godt indeklima for slutbrugeren Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg mener at indeklima er et stort emne, specielt relevant for mig som kommende projekterende bygningskonstruktør. Jeg har personligt været i både bygninger som var behagelige at færdes og arbejde i, såvel som bygninger der ikke gjorde noget godt for min koncentrations evne samt generelle velvære blandt andet på grund af dårligt lys, varme eller kulde og lyd. Jeg vil gerne undersøge, hvor stor en indvirkning indeklimaet har på arbejdsmiljøet og de ansattes præstationer samt hvilke parametre der gør sig gældende under projekteringen. Dette gælder både det termisk, visuelle, akustiske og det atmosfæriske indeklima og grundprincipperne bag. Dette håber jeg kan give mig et bredere indblik i, hvordan man sikre det gode indeklima og dertil arbejdsmiljø, så jeg kan tage det med mig i en tidlig projekteringsfase når jeg kommer ud i virkeligheden Problemformuleringsspørgsmål Som projekterende konstruktør må det være af største interesse at slutbrugerne i de bygninger man tegner og projektere, føler sig tilpasse og kan opretholde et sundt psykisk såvel 6

7 som fysisk helbred. Dette emne mener jeg har stor relevans for en i mit fag og jeg har på baggrund af dette, formuleret følgende problemformulering for mit speciale. Hvordan opnår man det gode indeklima i kontorbyggeri? For at besvare ovenstående spørgsmål, har jeg inddelt emnet i fire underspørgsmål: Hvilken udformning og indretning skal der til for at opnå et godt optisk indeklima? Hvilke tiltag kræves der for at opnå et godt atmosfærisk indeklima? Hvilke tiltag kræves der for at opnå et godt akustisk indeklima? Hvilke tiltag kræves der for at opnå et godt termisk indeklima? 1.4. Afgrænsning Jeg har i specialet valgt at afgrænse indeklima problematikken til kontorbyggeri, mere specifikt arbejdsrum. Den økonomiske såvel som projekterings tekniske del vil ikke indgå i rapporten Valg af teoretisk indhold og kilder Jeg vil i rapporten, hovedsageligt søge og finde min information på valide og anerkendte hjemmesider, med relevant indhold som f.eks. arbejdstilsynet, DTU og Universitets og byggestyrelsen. Jeg vil dertil også finde min information i relevante bøger, fra f.eks. Statens byggeforskningsinstitut og bygningsreglementet Valg af metode og empiri Dette emne er et meget velbelyst og undersøgt emne, derfor vil jeg vægte sekundært data højest, da der ligger en stor mængde forskning og resultater tilgængeligt på internettet. Jeg vil i tilfæde af manglende information bakke dette op ved hjælp at primær data. For at kunne besvare min problemstilling vil jeg bruge omtrent lige store mængder af kvantitative og kvalitative data. Den nødvendige mængde empiri, der skal bruges i denne rapport, vil primært blive fundet igennem vel dokumenterede forsøg og undersøgelser på internettet Rapportens struktur og argumentation Rapportens struktur vil bestå af tre hovedafsnit. 1. afsnit vil omhandle, indledning, problemformulering, og valg af metoder. 2. afsnit vil være hovedafsnittet, med undersøgelser, diskussioner og forklaringer. 3. Afsnit vil være konklusionen, med besvarelse af mine oprindelige spørgsmål. 7

8 Jeg vil i udarbejdelsen af rapporten, tage et emne af gangen. Ved afslutning af et emne vil jeg skrive en delkonklusion til mig selv og derefter tage hul på det næste emne. Jeg vil hovedsageligt finde frem til mine svar, gennem analyser og refleksioner over mine indsamlede materialer. 8

9 2.0. Det gode optiske indeklima For at udforme en bygning og samtidig sikre et godt optisk indeklima, har det stor betydning, at man allerede under skitsefasen fastlægger bygningens placering, udformning og orientering. Det omkringliggende miljø, udsigt og størrelse er afgørende for bygningens placering og derved hvilke lys og skyggeforhold, de forskellige rum i bygningen vil få Modulprojektering Ved projekter, hvor man anvender modulprojektering, vil modulerne afgøre rammestørrelserne og derved bestemme, hvor meget plads hver enkel kontorplads får. Det anbefales at anvende 1,5 m modulprojektering og en rumdybde på 4 4,5 m. Ved en rumdybde på omkring 4 4,5 m, vil rummet som regel blive inddelt i mindre cellekontorer, placeret rundt om et centralt fælles gangareal. På den måde er det muligt at alle kan få en vinduesplads og udsyn. Storrumskontorer kan ikke anbefales da det vil gøre det mere indviklet at styre hvert enkelt medarbejders behov, med den store rumdybde, ydermere har man oplevet store problemer med støj fra kontormaskiner som fx telefoner og printere i storrumskontorer. Ved at variere kontordybden efter de individuelle funktioner de forskellige rum har, kan man udnytte kontorets areal mere effektivt (Sbi 196,2. udgave s. 252) Plads For at opnå en så stor udnyttelse af dagslyset som det er muligt, er det af stor betydning at rumdybden ikke er for stor. Man bør ikke have arbejdspladser, der er placeret i en større afstand til facaderne end max 5 6 m. Det skal dertil siges at den optimale afstand til facaderne afgøres af størrelsen på vinduerne. Rummets bredde har også stor indflydelse (Sbi 219, 1. udgave s. 32). Bekendtgørelsen om faste arbejdspladser, beskriver at gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter arbejdets art, så arbejdet kan forgå på en betryggende måde, i forhold til rummets anvendelse (http://arbejdstilsynet.dk). Forhold der gør sig gældende for at kunne overholde ovennævnte krav: Normalt skal et arbejdsrum have en fri loftshøjde på 2,5 m, samt et rumfang på mindst 12m 3 pr. person i rummet. Tidligere erfaringer har vist, at velindrettede kontorarbejdspladser har et pladsbehov på min. 10 m 2 pr.person hvis der dertil skal være plads til f.eks. klienter eller kunder, er pladsbehovet min m 2 (http://crecea.dk). Man har som tidligere beskrevet førhen regnet med 10 m 2 pr. person i kontorer, men efter den nye teknologis indførsel, har man øget behovet for mere plads samt frisk luft i hvert enkelt rum. Behovet er derved øget til 14 m 2 pr. person, typen af arbejde kan også have ind 9

10 flydelse på indeklimaet. For eksempel afgiver computere omtrent lige så meget varme som en stillesiddende person og afgiver derudover dampe til omgivelserne. Disse problematikker kan afhjælpes på flere måder, for eksempel ved at øge rummets størrelse, øge luftskiftet eller begge. Gangarealerne kan også have indflydelse når man projektere og kan derfor også være nødvendig at medregne. Bruttoarealerne med gangarealerne bør projekteres til omkring 20 m 2 pr. medarbejder dette kan variere fra m 2. Dette vil i forhold til volumen give et arbejdsrum på m 3 pr. medarbejder. Ved projektering bør de ventilations tekniske forhold følge de ovennævnte retningslinjer, men antallet af arbejdssteder har stadig indflydelse på muligheden for at projektere tilfredsstillende arbejdspladser med dagslys og uden træk (Sbi 196, 2. udgave s. 252) Overflader, inventar og indretning af arbejdssteder Hvor arbejdet uden nogen ulemper kan udføres siddende, skal den enkeltes arbejdsplads indrettes hensigtsmæssigt, hvor inventar, hjælpemidler og materialer er anbragt hensigtsmæssigt med mulighed for at sikre forsvarlige bevægelser og arbejdsstillinger (http://arbejdstilsynet.dk). Arbejdsstedets inventar bør være tilpasset hensigtsmæssigt efter den enkelte medarbejders behov og arbejdets art. Ved skærmarbejde er der forskellige anbefalinger for at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø. Arbejdsbordene skal have en størrelse for at opnå en fleksibel opstilling af skærm, tastatur og øvrige arbejdsredskaber. Arbejdsbordets sidde og arbejdshøjde skal være tilpasset efter den medarbejder, der arbejder ved bordet og til de opgaver, der skal udføres (http://arbejdstilsynet.dk). Der er ikke deciderede krav om, hvorvidt arbejdsborde på kontorer til skærmarbejde skal kunne indstilles i højden. Men det vil ofte være den bedste løsning for at sikre variation i arbejdsstillingerne. Det gælder for eksempel også, hvor flere medarbejdere skal benytte samme arbejdsbord, der er det som hovedregel nødvendigt med et arbejdsbord der let kan indstilles i højden for at imødekomme den enkelte medarbejders behov (http://arbejdstilsynet.dk). Der udover skal man tænke på rengøringsvenligheden når inventaret vælges, for eksempel ved at have sokler på reoler og skabe og overflader der er nemme at tørre af. Specielt arbejdsbordet bør have en overflade der reflektere mindst muligt (http://arbejdstilsynet.dk). Generelt bør man anvende møbler med matte og lyse overflader af hensyn til det visuelle miljø. Ved valg af inventar, bør dette gøres med omtanke. Meget inventar fremstilles af materialer der kan afgive dampe og gasser til arbejdsstedets indeklima. Et godt pejlemærke er at gå efter inventar der er mærket med indeklimamærket Dette vender jeg tilbage til senere i rapporten (Sbi 196, 2. udgave s. 372). 10

11 2.4. Grundprincipper indenfor lysteknik Der kommer her en kort forklaring omkring 5 af de lystekniske begreber, hvorefter jeg vil dykke længere ned i lys og dets indvirkning på arbejdsmiljøet Lystekniske begreber Belysningsstyrke E: Belysningstyrke defineres som den lumenværdi som rammer en flade pr. m 2. Luminans L: Luminans defineres som lysmængden, der reflekteres fra et punkt eller en flade i en bestemt retning. Reflektions faktor ρ: En procentvis angivelse af hvor meget lys der bliver reflekteret fra en flade. Lysstyrke: Lysstyrke er lysets intensitet i en bestemt retning, defineret som lumenværdi pr. rumvinkel. Lumianforskel: Angiver overgangen mellem lyse og mørke overflader. Store forskelle kan virke forstyrrende i et koncentreret arbejdsmiljø (http://glamoux.com) 2.5. Udnyttelse af dagslyset Ved projektering, bør man fra skitsefasen tænke bygningens form og placering ind i projekteringen. Dette, rumdybder og bygningens vindues placeringer i facaden samt størrelse har stor indflydelse på, hvor stor en udnyttelse af dagslyset der er muligt Undersøgelse af forholdet mellem arkitektur og dagslys By og byg (Statens bygningsinstitut) har udarbejdet afhandlingen Undersøgelse af 7 bygninger, hvor i de har udvalgt syv bygninger. Bygningerne kunne alle karakteriseres som vellykket arkitektur. De registrerede og gennemførte en evaluering af dagslysets æstetiske og funktionelle kvalitet i nogle udvalgte rum i alle syv bygninger. Undersøgelsen er til dels lavet for at undersøge forholdet mellem god arkitektur og gode dagslysforhold. Det er lyset, som muliggør oplevelsen af arkitektur. Det er lysets tilbagekastning fra de belyste flader, selvskygger og slagskygger, som gør det muligt at opleve bygninger som 3 dimensionelle legemer. Og selvom det nok kun sjældent opfattes sådan af den projekterende arkitekt, er det netop beherskelsen af lyset på bygningens flader, som skaber arkitekturen god eller dårlig (By og byg, Undersøgelse af syv bygninger s. 5). De har til undersøgelsen udarbejdet en tjekliste omkring emnet med relevante punkter at tage hensyn til allerede fra opstarten af projekteringen: Er der nok dagslys til de aktiviteter, der skal finde sted i rummet og gælder dette også for den bageste del af rummet? Er der bygninger eller træer udenfor, som reducerer lyset? 11

12 Er lysåbningerne udformet således, at blænding reduceres? Skal vinduerne kunne afskærmes, fx med persienner, markise eller beplantning? Giver lyset generende reflekser, fx i computerskærme Kan lyset skabe de nødvendige kontraster i arbejdsopgaven, således at synsarbejdet er ubesværet? Er kombinationen af dagslys og kunstig belysning hensigtsmæssig? Er belysningen i rummet æstetisk tilfredsstillende? Er fordelingen af rettet og defust, reflekteret lys således, at genstande i rummet opfattes rummelige? Fremhæver det rettede lys overfladens tekstur og glans (By og byg, Undersøgelse af syv bygninger s. 6)? Ved hver bygning i undersøgelsen har undersøgelsespanelet vurderet bygningens arkitektoniske udformning samt udnyttelsen af dagslys og hvordan det påvirker oplevelsen af at være i rummene. Deres konklusion på undersøgelserne viser blandt andet, at man godt kan opfylde kravene til gode dagslysforhold uden at skulle gå på kompromis i forsøget på at skabe god arkitektur. Tværtimod kan man sige, at det netop er udformningen af dagslyset adgang til bygninger, der med belysningen af flader, reflekser og skygger skaber den funktionelle og æstetisk tilfredsstillende arkitektur (By og byg, Undersøgelse af syv bygninger s. 7). I de syv bygninger undersøgelsen har fundet sted, er glasarealet i forhold til gulvarealet større en 10 %. Dette kan i normale tilfælde sikre en rimelig tilgang af dagslys samt mulighed for udsyn til det fri. Når man sammenholder størrelsen og glasarealerne og deres målinger af dagslyset, viser det, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem de to forhold alene. Mængden og kvaliteten af dagslys i bygninger er afhængig af blandt andet, dybden af murhuller, solafskærmning, udendørs beplantning og evt. skyggende omkringliggende bebyggelse. Undersøgelsen viser, at der ikke kan sættes en standard løsning for udformningen af facader, som kan tilfredsstille alle krav til dagslystilgangen. Det vil dog ofte være enkle og traditionelle facade og vindues løsninger, der vil give de mest tilfredsstillende løsninger (By og byg, Undersøgelse af syv bygninger s. 7) Form og placering i forhold til udsyn og dagslys De store parametre for at få den optimale udnyttelse af sollyset er beliggenheden af bygningen, vinduernes placering samt størrelse, og udformningen af bygningens rum. Det moderne kontorbyggeri, viser en tendens, hvor der udformes dybere og større bygninger. Ligeledes bliver de dybe kontorer kombineret med relativt lave rumhøjder. For et dybt 12

13 kontor med en omtrentlig højde/dybde proportion på 30 %, vil der være behov for (http://lysnet.dk): En glasandel på 20 % af det samlede facadeareal for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 % En glasandel på 50 % af det samlede facadeareal for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5 % Et dybt kontor har en mere ujævn lysfordeling mellem dagslysfaktoren tæt på vinduet og bagest i rummet (http://lysnet.dk). Forklaring af dagslys faktor kommer jeg ind på senere i rapporten. På kontorer er der derudover mange varmegivende kilder, som fx kontormaskiner, kunstig belysning, medarbejdernes kropsvarme etc. Dette kan medføre til at man begrænser tilførslen fra dagslys i brugstiden, for at minimere varmetilførslen. Men det bør stadig tilstræbes at føre så meget dagslys ind i kontor rummene som muligt, for at opretholde et godt indeklima og sparre på kunstig belysning. Bygningens omgivelser har også stor indflydelse på udnyttelsen af dagslys og udsyn for brugerne. Man siger som tommelfingerregel, at hvis højdevinklen på nabobygninger overstiger 25 0, bør man indsætte vinduer med større areal eller øge højden på dem, da man i det tilfælde ikke vil få den tilstrækkelige effekt fra dagslyset. Man kan ikke helt fastlægge grænsen på 25 0, da rumdybden også har meget at sige i om hvor vidt lyset er tilstrækkeligt (Sbi anvisning 196, 2. udgave s. 244). Hvis angivelserne af rudeareal i forhold til gulvareal er opfyldt. Kan et rum regnes for tilstrækkeligt belyst. Der er dog en række forudsætninger til rudernes lystransmittans der skal være opfyldt, for at dagslyset i et lokale vil være tilstrækkeligt (Sbi 230, 6.5.2, stk. 1). En af problematikkerne med dagslys, er at udnytte det til fulde og få det tilstrækkeligt langt ind i dybe rum. Dette skal medtages i den tidlige projekteringsfase, hvor man kan have det med i tankerne, under udformningen af rummene. Hvis man placerer arbejdspladserne langs facaderne i forholdsvist smalle rum i stedet for dybe rum får man langt bedre udnyttelse af dagslyset. Der er på markedet et stigende antal systemer, der kan hjælpe med at få dagslyset tilstrækkeligt ind i dybe rum, fx automatiske lameller/persienner foran vinduerne som de har haft succes med i Green Lighthouse i København (Velux, fakta om Green Lighthouse). Disse for 13

14 anstaltninger skal tages med tidligt i projekteringen da det afhænger meget af bygningens udformning, hvor stort et udbytte der er muligt (Sbi 196, 2. udgave s. 244). En undersøgelse fra Velfac viser hvor stor betydning vinduernes størrelse og placering har for tilførslen af dagslys. Forsøget er gjort på et simpelt aflangt kontorrum med fire vinduer. Dimension af kontorlokale: 5x10x3 meter Figur 1 Skitse af forsøgshus, Welfac lys forsøg 1. Eksempel med 4 vinduer Højde 2,0 m Bredde 1,5 m 0,8 m over gulv Figur 2 1. Eksempel, Welfac lys forsøg 14

15 2. Eksempel med 4 vinduer Højde 2,0 m Bredde 1,5 m 0,2 m over gulv Figur Eksempel, Welfac lys forsøg 3. Eksempel med 4 vinduer Højde 2,6 m Bredde 1,0 m 0,2 m over gulv Figur 4 3. Eksempel, Welfac lys forsøg 15

16 4. Eksempel med 4 vinduer Højde 1,3 m Bredde 2,0 m 1,2 m over gulv Figur 5 4. Eksempel, Welfac lys forsøg Det illustrationerne viser her er hvor stor en del af dagslyset der når ind i rummet ved at ændre på højden, bredden og afstanden til gulv. På de første tre billeder, hvor der er brugt fire forholdsvist smalle og høje vinduer med en relativ lav afstand til gulv, bliver lyset meget koncentreret omkring vinduerne og giver steder med nedsat dagslysfaktor imellem dem. Samtidig når det ikke tilstrækkeligt ind bagest i rummet. Billede nummer fire med bredere og højere vinduer, samt med større afstand til gulvet, viser et mere jævnt lysindfald. Forsøget viser, at ved at fylde mere af facaden horisontalt og med højere siddende vinduer, gør det det muligt at fordele lyset mere hensigtsmæssigt i rummet og derved øge det optiske indeklima. Velbelyste rum er ikke kun et spørgsmål om en høj belysningsstyrke eller høj dagslysfaktor, men drejer sig i lige så høj grad om lysets fordeling, lysets egenskaber (rettet og diffust lys) samt luminansfordeling i rummet (Sbi 230, 6.5.2, stk. 1) Krav til dagslys og udsyn Jf. Arbejdstilsynet skal der være en tilstrækkelig tilgang af dagslys til arbejdsrum. Det vil normalt være tilstrækkeligt, når vinduesarealet ved sidelys udgør min. 10 % af gulv arealet og ved ovenlys min 7 %. Ved tilfælde hvor arealerne ikke opfylder kravene, bør vinduesarealet forøges. Det kan dog ved beregninger og målinger påvises at forholdende er forsvarlige, hvis der er en dagslysfaktor på 2 % ved arbejdsområderne (At vejledning A.1.11). 16

17 Udsynet eller udsigten til omgivelserne er en af de vigtigste faktorer for oplevelsen af rummet. Arbejdsrum m.v. og beboelsesrum, der primært belyses via ovenlys, skal altid forsynes med sidevinduer, så der etableres udsyn til omgivelserne (BR10 stk Dagslys). Ovenlysvinduer kan være en stor hjælp til at opnå en tilstrækkelig tilgang af dagslys. Der skal dog tages med i overvejelserne at man mister udsynet. Dertil risikeres også overophedning på grund af solafskærmnings problematikkerne på varme dage (Sbi anvisning 196, 2. udgave s. 302) Dagslysfaktoren Et rums lysmængde vil variere i takt med at solens lys udenfor varierer. For at angive målet for hvor meget dagslys der er indenfor kontra udenfor bruges den relative størrelse (DF) Dagslysfaktoren (UBST Indeklimavejledning). Dagslysfaktoren (Df) er defineret som forholdet mellem belysningsstyrken i punktet i planet og den samtidige belysningsstyrke udendørs på et vandret plan, belyst af en fuld himmelhalvkugle. Dagslysfaktoren angives normalt i procent (UBST Indeklimavejledning). Dagslysfaktoren (DF), beregnes ved, at man fastslår bidraget af lys, der kommer direkte fra den synlige del af himlen som er kaldet himmelkomponenten (SC), lys der så bliver reflekteret direkte mod punktet fra omgivelserne uden for vinduet, som betegnes som den udvendigt reflekterende komponent (ERC) og lys, der reflekteres fra rummets egne flader, hvilket kaldes den indvendigt reflekterende komponent (IRC). Dagslysfaktoren er summen af disse tre komponenter (http://sbi.dk/indeklima). DF = SC + ERC + IRC (http://sbi.dk/indeklima) Kontrolleret lysindfald Når der snakkes om dagslys og dagslysfaktoren, tages der næsten udelukkende udgangspunkt i overskyede dage. I Danmark er det dog tit helt eller delvist skyfrit, så dette skal der også tages hensyn til under projekteringen. Den mængde lys der vil forekomme på en skyfri dag kan skabe blænding, refleksioner i computerskærme og overophedning. Fordelene ved at bruge en effektiv solafskærmning i kontorer vil være: At der kan opnås optisk samt termisk komfort på samme tid. Det vil have en positiv indvirkning på el regningen da det kan give en reduktion af køle og ventilationsbehovet om sommeren. Ulempen ved solafskærmning nedsætter kvaliteten af udsyn og dagslys indfald. 17

18 Der findes flere forskellige løsninger til solafskærmning. Flere af systemerne der findes til dette, imødekommer ikke begge behov, derfor skal solafskærmning projekteres og designes med omtanke. Systemerne kan deles op i(byg DTU, kompendium 8, s. 14): Faste elementer der skygger for solstråler. Som for eksempel omkringliggende bygninger og udendørs beplantning. Solafskærmende glas, hvor det er ruden i sig selv der virker afskærmende på grund af belægninger eller farver. Mekaniske elementer, som for eksempel persienner og lameller. (BYG DTU, kompendium 8, s. 14) Figur 6 Eksempler på forkellige typer af solafskærmning og deres afskærmningsfaktor, BYG DTU Kompendium 8, s. 14 Orientering, facadeudformning, vinduesstørrelser samt de interne varmebelastninger er bestemmende punkter, når det gælder valg af solafskærmning. Der bør i valg af afskærmning tages højde for, at den valgte type ikke vil farve det indkommende sollys samt tager så lidt af udsynet som muligt (UBST Indeklimavejledning, stk ). 18

19 Til facader mod syd, øst og vest, med et glasareal på over 40 %, bør solafskærmningen så vidt muligt være placeret udvendigt da den har en større effektivitet end indvendigt placerede systemer. På facader med et større vinduesareal en 40 %, bør det udvendige system være automatisk indstillende efter solens placering på himlen (UBST Indeklimavejledning, stk ). Det optimale system vil som tidligere skrevet være et system der forbedrer både det visuelle og termiske indeklima Rudernes lystransmittans Glas og dets lystransmittans viser hvor mange procent af dagslyset, der slipper ind igennem ruden og ind i rummet. Man bestemmer lystransmitansen igennem forholdet mellem solstråling der transmitteres gennem ruden, og den mængde stråling, ruden påvirkes af. Hvis en rude har en lavere lystransmittans end 0,75, kan det være nødvendigt at øge rudearealet. Det påkrævede rudeareal kan da øges med en faktor der er svarende til forholdet mellem 0,75 og rudens faktiske lystransmittans (Sbi 216, stk Dagslys) Reflektans Som tidligere beskrevet, har overfladerne i rummet en stor betydning i forhold til gode lysforhold. Især ved dybe kontorer, kan det gøre en stor forskel at have lyse overflader. De lyse overflader fordeler lyset bedre og man minimerer chancen for blænding. Man definere dette som reflektans og luminans. Reflektans beskriver en flades evne til at reflektere lys og luminas står for, hvor meget lys der udsendes fra en flade og mod øjet. (Sbi 216, stk Dagslys) Vinduers form og placering i facaden har især betydning for dagslysets fordeling i rummet. Jo højere vinduet er placeret, jo dybere trænger lydes ind i rummet, og jo mere ensartet bliver lysets fordeling. Men et højtsiddende vindue giver også større anledning til ubehagelig blænding, hvilket kan medføre større behov for afskærmning. Bagest i rummet kommer størstedelen af lyset via reflekser fra rummets overflader. Derfor har overfladernes lysreflekterende egenskaber stor betydning for dagslysets indvirkning i dybe rum (UBST Indeklimavejledning, stk ). Det kan være svært i en tidlig projekteringsfase at forudse hvilket inventar, der vil få indflydelse på bygningsoverfladers lysreflektanser. Der bør dog i beregningen af overfladernes lysreflektanser tages hensyn til inventar, som fx gulvbelægning, skriveborde og reoler etc., som kan ses som en del af rummets faste inventar og som vil have indflydelse på reflektansen fra bygningsoverflader, dette kan ske ved at benytte tommelfingerregler (Sbi 216, stk Dagslys). 19

20 2.9. Kunstig belysning Dagslys er den bedste kilde til arbejdslys. Men det er ikke altid dette er tilstrækkeligt, dertil kan man så supplere med kunstig belysning. Når man snakker om kunstig belysning på kontorer, skelner man normalt mellem almen belysning som loftlamper og væg lamper, og så særbelysning, som arbejdslamper, der lyser direkte på arbejdsemnet. En kombination giver normalt den største tilfredsstillelse hos slut brugeren. 39. Der skal være en tilstrækkelig almen belysning i arbejdsrummet og passende særbelysning på den enkelte arbejdsplads, således at arbejdet kan foregå forsvarligt, herunder i hensigtsmæssige arbejdsstillinger (Bekendtgørelse nr. 96 om faste arbejdssteders indretning). Det kunstige lys i kontoret skal være afpasset med hensyn til arbejdets art og arbejdsstedets farver. Lyset bør kunne rettes mod det emne medarbejderen arbejder med. Belysningsstyrken på kunstig belysning kan udregnes med DS 700 Kunstig belysning på arbejdssteder Vigtige overvejelser ved projektering med kunstig belysning: Hvor lyset kan tændes Hvor meget lys skal der være i rummet Hvor meget lys skal der være på selve arbejdsstedet At belysningen ikke må give generende reflekser At belysningen ikke må afgive generende varme (At vejledning A.1.5). Man bruger betegnelsen belysningsstyrken (styrken af det lys der rammer arbejdsobjektet) til at måle om der er lys nok. Belysningsstyrker måles i Lux. I DS 700, kan man finde talværdier for de fleste opgaver. Belysningsstyrkerne er her angivet som talværdier som skal være konstante under hele anlæggets levetid. Ved de fleste arbejdstyper ligger de krævede værdier på 200 eller 500 (At vejledning A.1.5). Eksempler på typiske krav til belysningsstyrker fra DS 700 : Figur 7 Typiske krav til belysningsstyrke, At vejledning A

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder 4.3 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdsrum 1 på faste arbejdssteder 2 Placering og indretning 1 Bliver alle rum indenfor virksomhedens

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1 Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne.

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne. Udgangspunkt Kontorarbejdspladser Trivselsbegrebet Arbejdspladsen definition Need to have vs. Nice to have Spørgsmål og drøftelse Opgave: Trivsels-projekt Præsentation / Definition Anja Deltagerne Deltagernes

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

APV-skema. Navn, dato, år

APV-skema. Navn, dato, år APV-skema Navn, dato, år Spørgsmål 1. INDEKLIMA/Temperatur - Hvor enig er du i følgende udsagn? Kun ét svar i hver linje enig Enig Hverken Temperaturen i arbejdsrummet er mellem 18 og 25 grader Jeg er

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Indeklima i kontorbyggeri

Indeklima i kontorbyggeri Bygningskonstruktøruddannelsen 7 semester speciale Forfatter: Vejleder: Bo Sørensen Afleveringsdato: 28.11.2011 Via University College, Aarhus. TITELBLAD RAPPORT TITEL: Indeklima i kontorbyggeri VEJLEDER:

Læs mere

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler samt rengøring Lærerværelset Er lokalets areal passende i forhold til antallet af brugere, dvs.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa.

Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa. Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa. 2007 1. Generelt. Denne Arbejdspladsvurdering omhandler de 15 medarbejdere, der er ansat i Handicapområdet og organisatorisk er placeret

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder 1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 Indeklima Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 1. Indeklimagener Årsagerne til dårligt indeklima på arbejdspladsen,

Læs mere

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008

Læs mere

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre?

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre? Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project Ryparken Lille Skole VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø An energy renovation project Fra tøj og tekstiler til dansk og matematik Nye tider for Ryparken Lille Skole Ryparken Lille

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Arbejdspladsvurdering 2014 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data

Arbejdspladsvurdering 2014 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data Arbejdspladsvurdering 204 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data Fysiske forhold A. Skolens rum Lokalitet / aktivitet Ikke A Pladsforhold 5 2 A2 Gulve/vægge/loft 0 A3 Indretning

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand Lærerarbejdspladser Temakursus 2013 v. Amalie Ferdinand Overskrifter Proces til indretning af arbejdspladser Krav til arbejdspladser Krav på pauser? Hjemmearbejdspladser APV Samarbejde mellem TR og AMR

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER Guide Dit indeklima er også mit Udfordringen for indeklimaet i åbne kontorer er, at mange medarbejderes forskellige behov skal tilfredsstilles samtidig. Løser vi fx én gruppes problem, risikerer vi at

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Elektronik APV - Fase 1 Skema 6 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Elektronik APV - Fase 1 Skema 6 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium

Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Benchmarkingrapport Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse 211 Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.12 Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 Denne vejledning oplyser om Arbejdstilsynets krav til temperatur i arbejdsrum

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for elever på Stevns Friskole 2015 Numerisk og procentvis opgørelse % % % % % %

Undervisningsmiljøvurdering for elever på Stevns Friskole 2015 Numerisk og procentvis opgørelse % % % % % % Stevns Friskole Fysiske forhold inkl. indeklima Vurder nedenstående arbejdsmiljøforhold:. Temperaturen i klasselalet 8 9 % 9. Temperaturforandringer i klasselalet i løbet af dagen. Evt. Stigning/fald i

Læs mere

APV for elever på Erhvervsuddannelserne

APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV er et af de bedste værktøjer til et sundt og et godt arbejdsmiljø, igennem hele livet. Dette skema kan bruges igen og igen. APV for elever på erhvervsuddannelserne

Læs mere

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri Intelligente funktioner på tværs Når en erhvervsbygning skal renoveres eller bygges, er der gennem de seneste år kommet nye punkter på ønskesedlen.

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

APV 2008 APV-HANDLINGSPLAN. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune

APV 2008 APV-HANDLINGSPLAN. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune APV 2008 APV-HANDLINGSPLAN Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune APV-handlingsplan (På baggrund af APV gennemført i april 2008) Senest revideret dato:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Skolebibliotek APV - Fase 1- Skema 18 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Skolebibliotek APV - Fase 1- Skema 18 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Findes depot i umiddelbar nærhed? Findes depot i samme niveau?

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Energi besparelser Det er legende let!

Energi besparelser Det er legende let! + Energi besparelser! Søren Sloth Eriksen Trend Control Systems Indhold Vi har de partnere, du har brug for! Hvorfor er vi her i dag? Fortæl om dine resultater Hvad er et CTS-anl anlæg? Bevar dine besparelser

Læs mere

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE 2016 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S

HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE 2016 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S Haderslev Handelsskole/Det Blå Gymnasium Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse Undersøgelsen

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE Aarhus Kommune september 2016 1 LOKALER I KÆLDRE Der er interesse for at omdanne lokaler i kældre i eksisterende etageejendomme til beboelse. Men hvor det ofte er praktisk

Læs mere

Grønlands Hjemmestyre

Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen Grønlands Hjemmestyre Saaffiginnissut Deres Vor All. Brev og Boligventilation Vedlagt sendes "Information om bygningsreglementets til boligventilation".

Læs mere

APV-Rapport om det Fysiske Arbejdsmiljø 2012

APV-Rapport om det Fysiske Arbejdsmiljø 2012 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET APV-Rapport om det Fysiske Arbejdsmiljø 2012 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse 2009 Bornholms Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse 2009 Bornholms Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse Bornholms Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Bornholms Gymnasium Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse Undersøgelsen på Bornholms Gymnasium

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj August 2014 Okt/nov 2014 Tilpasning til de nye forhold - hvad kan kredsen og arbejdsmiljørepræsentanten gøre hvornår? Arbejd for at få en retningslinje jf. MEDaftalen om, at Arbejdstilsynets vejledninger

Læs mere