Funktionsbaserede brandkrav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Funktionsbaserede brandkrav"

Transkript

1 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004

2 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

3 Titel : Funktionsbaserede Brandkrav Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Thomas W. Sødring Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : Sagsnavn : Funktionsbaserede Brandkrav ISBN : For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2000

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Resumé og konklusion formål Metode Konklusion Det videre forløb Erhvervs- og boligstyrelsenshøringsudkast Motivation for ændring Bygningsreglement 1995 kapitel 1 administrative bestemmelser Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold Generelt Flugtveje og redningsforhold Konstruktive forhold, herunder bærende konstruktioner Brandtekniske installationer Brand- og røgspredning Redningsberedskabets indsatsmulighed Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Forhåndsdialog, gældende lov Brandteknisk dokumentation generelt De nye europæiske brandklasser Information om brandteknisk dimensionering Myndigheder og aktører Erhvervs- og Boligstyrelsen Beredskabsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandvæsenet, København Kommune, teknisk afdeling København Tønder Skorstensfejerlauget TEKNIQ Installatørernes organisation... 38

5 DGC-rapport Andre Sammenfatning Brandteknisk dokumentation Bygningsreglement Grænseflader til Gasreglementet Litteraturliste Bilag 1 Bygningsreglementet af 1995 Kapitel 6 Brandforhold Høringsudkast... 47

6 DGC-rapport 3 1 Forord I forbindelse med, at Erhvervs- og Boligstyrelsen i sommeren 2003 udsendte 2. høringsudkast til funktionsbaserede brandkrav, har FAU-GI bedt DGC om en undersøgelse af, om de funktionsbaserede brandkrav ændrer på brandkravet til gasinstallationen. Høringsfristen var primo oktober 2003, og den endelige version (tillæg 8 til Bygningsreglement 1995) træder i kraft den 1. juni Høringsudkast består af forslag til: Nyt kapitel 6 Brandforhold til Bygningsreglementet 1995 (Vedrører ikke Bygningsreglement 1998 for småhuse) Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Information om brandteknisk dimensionering Det nye kapitel 6 brandforhold kan have betydning for de ingeniører, sagsbehandlere og teknikere i gasbranchen, hvor Gasreglementet har grænseflade med Bygningsreglement 1995 dobbelthuse og større byggerier. Hensigten med rapporten er at give læseren en indsigt i det nye kapitel 6 til bygningsreglement Hørsholm, juni 2004 Thomas W. Sødring Projektleder Afdeling for Forbrænding og Miljø Jan K. Jensen Vicedirektør Dansk Gasteknisk Center a/s

7 DGC-rapport 4 2 Resumé og konklusion Erhvervs og Boligstyrelsen har med udgivelsen af deres høringsudkast foretaget et skift fra de nuværende brandkrav til funktionsbaserede brandkrav. Deres motivation for at ændre det nuværende kapitel 6 til Bygningsreglement 1995 er at simplificere reglerne. Endvidere er der en forventning om, at skiftet til funktionsbaserede krav vil reducere behovet for lovændringer, i form af nye tillæg til bygningsreglement, og dermed en fremtidssikring af det nye funktionsbaserede kapitel 6 Brandforhold. I det gældende kapitel 6 Brandforhold til Bygningsreglementet 1995 anvendes præskriptive regler. Dvs. at reglerne foreskriver bygningens indretning i detaljer, og løsningen findes altså i regelsættet. Dette giver begrænsninger i de indretningsmuligheder der er og i visse tilfælde kan Bygningsreglement 1995 ikke anvendes. I høringsudkastet ændres de gældende og meget detaljerede brandkrav til funktionsbaserede brandkrav. Med indførelse af funktionsbaserede brandkrav stilles kravene ikke til indretningen af bygningen men til funktion af væg, rum, bygning m.m. Fx kan funktionskravet til rummet være, at spredning af røgen/branden fra rummet til resten af bygningen skal forhindres, mens evakueringen af bygningen foregår. Det er så op til bygherren at dokumentere, at brandkravene til funktionen er overholdt, og dermed at bygningen har et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. I de nye brandkrav beskrives det sikkerhedsniveau, der i tilfælde af brand skal opnås i den enkelte bygning. Som udgangspunkt er der i de nye funktionsbaserede brandkrav ikke foretaget ændringer af det sikkerhedsniveau, som skal opfyldes for de enkelte bygningstyper. 2.1 Formål På grundlag af de udsendte høringsudkast: Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold, eksempelsamling om brandsikring af byggeri og information om brandteknisk dimensionering samt FAU-GI ønske om en undersøgelse af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på gasinstallationer, er nærværende rapport udarbejdet.

8 DGC-rapport 5 Rapporten har til formål at foretage: 1. Vurdering af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på de rammer der gælder fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger, som følge af ændringerne. 2. Vurdering af omfanget og indholdet af den Brandteknisk dokumentation på gasinstallationer. 2.2 Metode Der tages udgangspunkt i høringsudkastet for Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold [4], eksempelsamling om brandsikring af byggeri [5] og information om brandteknisk dimensionering [6] og disse gennemgås. Referencen for gennemgangen af høringsudkastene er det eksisterende Bygningsreglementet 1995 [1] samt Gasreglementet afsnit A [2] og B-4 [3]. De myndigheder og aktører, der berøres af ændringen af Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold, kontaktes, og deres vurdering af hvorledes de funktionsbaserede brandkrav vil påvirke gasinstallationer medtages. Påvirkningen af gasbranchen vurderes på baggrund af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på de rammer, der gælder fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger samt omfanget af den brandtekniske dokumentation. I nærværende rapport er det kun høringsudkastet, der er vurderet, da den endelige udgave fra Bygge- og Boligstyrelsen ikke forelå, da rapporten blev udarbejdet, og Bygningsreglement 1995 (BR95) er stadig gældende. Rapporten kan endvidere ikke anvendes på konkrete forhold uden en sagkyndigs vurdering af sagen. 2.3 Konklusion 2. høringsudkast fra Erhvervs- og Boligstyrelsen vedrørende ændringerne til Bygningsreglementet 1995 kapitel 6 Brandforhold indikerer forhold, så som gennemføringer, flugtvejsforhold, m.m. samt drift- og vedligeholdelse af bygningen, der kunne have betydning for nuværende rammer i gasbranchen.

9 DGC-rapport 6 Af høringsudkastet samt udtalelserne fra myndigheder og aktører, vurderes det, at gasinstallationer ikke vil indgå som en del af den brandteknisk dokumentation. Det er Dansk Gasteknisk Center s vurdering, at de funktionsbaserede brandkrav, som træder i kraft med det nye kapitel 6 i Bygningsreglement 1995, ikke vil få betydning for de nuværende rammer fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger. Gasbranchen er på nuværende tidspunkt reguleret via tekniske forskrifter og gasreglementerne, og det forventes, at de ikke ændrer sig i den nærmeste fremtid. Det forventes dog, at Gasreglementet bliver funktionsbaseret i fremtiden, idet trenden hos myndigheder, herunder EU, er, at alle regler skal være funktionsbaserede. 2.4 Det videre forløb Fra nærværende rapports gennemgang af de tre dokumenter, der var til høring samt de relevante dele af Gasreglementet og Bygningsreglementet, har det vist sig, at der forsat er fortolkningsmuligheder og uklarheder vedrørende grænseflader, der er mellem Gasreglementet og Bygningsreglementet. Der savnes generelle retningslinier i håndtering af disse grænseflader, så den ansvarlige myndighed (gasinstallatør, brandinspektør eller byggesagkyndig) kan foretage en vurdering af en given gasinstallation, så installationskravene ikke varierer fra kommune til kommune. Med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsen vejledning om Brandteknisk sagsbehandling af visse naturgasanlæg udgivet i december 2003, kan der afholdes temadage, eventuelt i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, hvor cases gennemgås gasteknisk og brandteknisk fx vedrørende aftrækssystem, gennemføringer eller fortolkning af krav til brandforhold i bygninger. Endvidere kan der i temadagen indgå myndighedsansvarområder og sagsbehandling af gasinstallationen. Andre muligheder er udarbejdelse af Code of practice og/eller Vejledninger for de gasinstallatører, brandinspektører eller byggesagkyndige, som har brug for generelle retningenslinier omkring brandforhold ved gasinstallationer.

10 DGC-rapport 7 3 Erhvervs- og Boligstyrelsens høringsudkast I høringsbrevet fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til de nye funktionsbaserede brandkrav fremgår det, at der er tale om tre dokumenter, der er til høring. Høringsudkastet består af: 1. Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold (se bilag 1). 2. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 3. Information om brandteknisk dimensionering. De tre udkast gennemgås i de følgende afsnit. Det skal bemærkes, at Bygningsreglement 1995 kapitel 10 Ildsteder og skorstene og kapitel 12 Installationer forbliver uændrede ved indførelse det nye kapitel 6 Brandforhold. 3.1 Motivation for ændring Af høringsbrevet fremgår Erhvervs- og Boligstyrelsens motivation for at ændre det nuværende kapitel 6 til funktionsbaserede brandkrav. I det følgende gennemgås dette. De gældende brandkrav er detaljerede i deres udførelseskrav og løsningen på bygningens udførelse findes i reglerne, som er angivet i Bygningsreglement Den er nem at anvende, og alle er enige, men arkitekten og bygherren er begrænset i deres frihed, og Bygningsreglement 1995 kan ikke bruges i alle tilfælde. Ved funktionsbaserede brandkrav er der ingen færdige løsninger, så det er op til bygherren at dokumentere, at bygningen har et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. Det giver større frihedsgrad ved projektering og dermed en konkurrenceparameter at spille på. Flere lande har allerede indført de funktionsbaserede brandkrav, herunder Sverige, Norge og Storbritannien, hvor erfaringerne efter overgangen fra detaljerede udførelseskrav til de funktionsbaserede brandkrav har været positive. I forslaget til funktionsbaserede brandkrav er der lagt vægt på for at sikre opfyldelse af brandsikkerhedsniveauet at kommunalbestyrelsen, som bygningsmyndighed i forbindelse med byggesagsbehandlingen, kan forlange en

11 DGC-rapport 8 brandteknisk dokumentation for bygningens udformning, installationer og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. For at lette overgangen fra gældende udførelseskrav, hvor kravene er stillet som én bestemt måde at gennemføre brandsikringen på, til den funktionsbaserede metode, har Erhvervs- og Boligstyrelsen udarbejdet to vejledninger, som er Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (se kapitel 3.4) og Information om brandteknisk dimensionering (se kapitel 3.5). 3.2 Bygningsreglement 1995 kapitel 1 administrative bestemmelser Høringsudkastet til Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold foretager også ændringer til kapitel 1, som vil få betydning for sagsbehandlingen af nybyggeri fremover. Hvordan disse ændringer vil påvirke de administrative bestemmelser gennemgås i det følgende. I det gældende Bygningsreglement 1995 er der ingen krav til, at bygherren skal udarbejde en dokumentation af de brandmæssige forhold for bygningen. Dette vil der fremover være, idet der i høringsudkastet, Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold, indledes med, i afsnit 1.3 ansøgning om byggetilladelse, at indsætte følgende nye stykker. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan forlange brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. Kommunalbestyrelsen kan endvidere forlange dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og konstruktioner vil blive gennemført. Stk. 7. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. stk. 6. Udgifterne hertil afholdes af bygherren. Denne praksis har ikke eksisteret tidligere og af stk. 6 fremgår det, at kommunalbestyrelsen fremover kan forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid.

12 DGC-rapport 9 En brandteknisk dokumentation er en beskrivelse af bygningens anvendelse, placering, aktive og passive brandsikringstiltag, redningsberedskabets indsatsmuligheder m.m. Den brandtekniske dokumentation kan udgøre en del af byggesagen, og kan være grundlaget for kommunalbestyrelsens sagsbehandling. Omfanget af den brandtekniske dokumentation bør tilpasses projektets omfang og kompleksitet. Ved nogle projekter, såsom opførelse af skure, mindre indretningsændringer og andre simple og traditionelle byggerier, er det kun en begrænset del af punkterne i afsnit 3.4.2, der har relevans. Det er dog kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i det enkelte byggeprojekt, der er bestemmende for, hvad der som minimum bør indgå i den brandtekniske dokumentation. Vurderer kommunalbestyrelsen, at de i den givne sag ikke har en tilstrækkelig kompetence, kan de indhente en sagkyndigs vurdering af den brandtekniske dokumentation og eventuelle udgifter forbundet herved afholdes af bygherren, jf. stk Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold Høringsudkastet til Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold foretager ændringer til kapitel 6, som vil få betydning for sagsbehandlingen af nybyggeri fremover. Hvordan disse ændringer vil ændre på strukturen af kapitlet til bygningsreglement gennemgås i dette afsnit. I det nuværende Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold er kravene til bygningen beskrevet i afsnit 6.1 til 6.7, som er: 1. Generelt. 2. Brandtekniske begreber. 3. Afstandsforhold. 4. Brandvægge og Brandsektionsadskillelser. 5. Flugtveje. 6. Redningsforhold. 7. Konstruktive forhold. Efterfulgt af afsnit 6.8 til 6.18, der anviser lempelser og skærpelser i forhold til den givne bygningskategori:

13 DGC-rapport Etageboligbyggeri. 9. Hoteller m.v. 10. Plejeinstitutioner. 11. Forsamlingslokaler. 12. Undervisningslokaler. 13. Daginstitutioner. 14. Butikker og lignende salgslokaler. 15. Kontorlokaler m.v. 16. Industri- og lagerbygninger i 1 etage. 17. Garageanlæg. 18. Avls- og driftsbygninger. I alt 43 sider som udgør ca. én tredjedel af det nuværende Bygningsreglement og med indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav reduceres kapitel 6 Brandforhold til 8 sider med følgende seks afsnit. 6.1 Generelt (se kapitel 3.3.1) 6.2 Flugtvejsforhold (se kapitel 3.3.2) 6.3 Konstruktive forhold (se kapitel 3.3.3) 6.4 Brandtekniske installationer (se kapitel 3.3.4) 6.5 Brand- og røgspredning (se kapitel 3.3.5) 6.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed (se kapitel 3.3.6) Formålet med ændringen er, at der fremover skal formuleres en strategi for brandsikringen af bygningen samt udarbejdelse af en brandteknisk dokumentation (se kapitel 3.4.2). I de seks efterfølgende afsnit, gennemgås de seks nye afsnit af kapitel 6. Der tages udgangspunkt i det eksisterende og derefter hvilke ændringer, der er af krav til brandforhold samt hvad man fremover kan forvente af brandkrav ud fra høringsudkastet Generelt Det generelle formål i Bygningsreglement af 1995 angivet i kapitel 6.1 stk. 1 er næsten uændret i sin nye form. Den træder i kraft, når byggeprojektet går udover de love, regler, bestemmelser, standarder eller vejledninger, som

14 DGC-rapport 11 er gældende. Bygherren og kommunalbestyrelsen skal bruge deres sunde fornuft i projekteringen, så bygningen kan leve op til kapitel 6.1. Stk. 1. Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejde. Inden der søges om byggetilladelse, dispensation eller ved anmeldelse, kan det være en god ide at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelsen for at lægge en brandstrategi (se kapitel 3.4.1) og efterfølgende at få udarbejdet den brandtekniske dokumentation (se kapitel 3.4.2) herunder en driftog vedligeholdelsesplan. Efter opførelsen skal bygningen drift og vedligeholdes, og det i hele bygningens levetid jf. kapitel 6.1. Stk. 2. Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid. Dette er en skærpelse/præcisering i forhold til tidlige, idet ejeren af bygningen fremover er ansvarlig for, at brandforholdene i bygningens levetid løbende opdateres. Anvendelseskategori I det nuværende Bygningsreglement 1995 er der i afsnit 6.8 til 6.18 anvist lempelser og skærpelser i forhold til den givne bygningskategori. For at kunne generalisere bygningerne er der i de funktionsbaserede brandkrav introduceret det nyt begreb anvendelseskategori, herved reduceres bygningskategorierne ned til 6 forskellige anvendelseskategorier. En given bygning kan derved have flere forskellige anvendelseskategorier afhængig af hvilken brandmæssig risiko bygningsafsnittet har. Kategorierne fremgår af Tabel 1.

15 DGC-rapport 12 Ophold Brugernes kendskab til afsnittes Bemærkning Anvendelseskategorier flugtveje Dag Har 1 Dag Ikke Lokaler til mindre end 50 2 nødvendigvis personer Dag Har ikke Lokaler til mere end 50 personer 3 Nat Har 4 Nat Har ikke 5 Dag/Nat Ikke Ikke i stand til ved egen hjælp 6 nødvendigvis at bringe sig i sikkerhed Tabel 1: Oversigt over de forskellige anvendelseskategorier. Eksempler på ovenstående anvendelseskategorier kunne være: 1. Kontorer, industri- og lagerbygninger m.m. 2. Undervisningslokaler, dagcentre m.m. 3. Butikker, forsamlingslokaler, kantiner m.m. 4. Etagebyggerier, ungdomsboliger m.m. 5. Hoteller, vandrehjem m.m. 6. Plejehjem, fængsler m.m. Dette er kun en lille del af listen af eksempler på bygningsafsnit indenfor en given anvendelseskategori, og metoden til bestemmelse af anvendelseskategori består i at vurdere følgende: Er det til dag- og/eller natophold. Har personerne kendskab til flugtvejen. Mindre eller mere end 50 personer per lokale. Er personerne i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Når anvendelseskategorierne for bygningens forskellige bygningsafsnit er fastlagt, undersøges hvilke andre brandforhold, der gør sig gældende for bygningen. Disse er beskrevet i Bygningsreglement 1995 kapitel 6.2 til 6.6.

16 DGC-rapport Flugtveje og redningsforhold I det gældende Bygningsreglement 1995 er kravene til flugtvejene samt redningsåbningerne angivet, og brandforholdene vurderes efter følgende punkter: Areal af lokalet (brandcellen). Antal personer der maximalt må opholde sig i brandcellen. Det nødvendige antal flugtveje samt eventuelle redningsåbninger. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang må ikke overstige 25 meter. Dørene skal have en samlet bredde på mindst 10 mm per person i brandcellen. Gælder også dørene i flugtvejene. En dør på 90 cm i en flugtvejsgang kan altså benyttes af 90 personer. Der skal være en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer. Følges de nuværende regler vil fulgtvejsforholdene være brandmæssigt forsvarlige, men de indretningsmæssige muligheder i bygningen vil være meget begrænsede. I høringsudkastet er der givet mulighed for, at flugtvejene kan dimensioneres til det antal personer, som flugtvejen skal betjene, så evakuering let kan ske via flugtveje eller direkte til det fri fra et vilkårligt sted i bygningen. Evakueringen skal ske til det fri eller til et sikket sted i bygningen. Med et sikket sted i bygningen skal forstås et sted, hvor personer ikke er i umiddelbar fare, og hvorfra der er mulighed for evakuering til terræn i det fri. Endvidere stilles der krav om, at flugtvejene skal være anvendelige i hele evakueringstiden, dvs. at der ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. Disse kriterier er kendt som kritiske forhold for personer og refererer til forhold, hvor det kan forventes, at personens mobilitet nedsættes. En vurdering af hvorvidt et af kriterierne hindrer en evakuering kræver, at der udføres håndberegninger eller brandsimulering for bygningen, som så angiver tiden til kritiske forhold for personer. Tiden til kritiske forhold sammenlignes med evakuringstiden for det givne bygningsafsnit, og det vurderes, om det brandmæssige sikkerhedsniveau er

17 DGC-rapport 14 opfyldt. Dette er en af de funktionsbaseret brandkravs fordele, idet indretningen af bygningen bestemmes ud fra arkitektens, bygherrens og brandinspektørens krav, så det ønskede brandmæssige sikkerhedsniveau nås. Det vurderes, om redningsåbninger er nødvendig, og antallet af redningsåbninger skal tilpasses det antal personer, som rummet er beregnet til. Såfremt gulvet i øverste etage af bygningen er over 22 meter over terræn, skal der ved indretning af bygningen tages særligt hensyn til muligheden for evakuering fra bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne. Det vil sige, at i stedet for de håndfaste regler, er det nu op til bygherren at dokumentere det nødvendige antal flugtveje og bredden af dørene i flugtvejene til bygningen samt i tilfælde af en brand, at der ikke opstår kritiske forhold for personer under evakueringen af bygningen Konstruktive forhold, herunder bærende konstruktioner I det nuværende Bygningsreglement 1995 kapitel 6.7 Konstruktive forhold og kapitel 6.4 Brandvægge og brandsektionsvægge er der klare regler for, hvad brandmodstandsevnen af bygningsdelen skal være. Det være sig forhold omkring brandsektionens størrelse per etageareal, eller om det er eteller fleretagers bygning. Herved bestemmes, om konstruktionen skal være en BD- eller BS-bygningsdel med 30, 60 og 120 minutter brandmodstandsevne. Med indførelse af de funktionsbaserede brandkrav skal konstruktioner og materialer udføres, så personer kan bringe sig i sikkerhed og redningsberedskabet har mulighed for rednings- og slukningsarbejde. Med skærpelsen for høje bygninger, hvor gulvet i øverste etage er mere end 22 meter over terræn, skal der tages særligt hensyn til tiden til evakuering af bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne, brandbelastning og lignende samt dimensionering af de bærende konstruktioner. De funktionsbaserede brandkrav stiller altså ingen krav til, hvordan bygningen skal konstrueres, eller hvor længe den skal blive stående. Kravet er, at bygningen skal blive stående i den tid, det tager at evakuere bygningen og redningsberedskabet at foretage rednings- og slukningsarbejdet. Dvs. at man kunne forestille sig, at en bygning dimensioneres til at holde i det oven-

18 DGC-rapport 15 nævnte tidsrum, og derefter vil bygningen kollapse. De funktionsbaserede brandkrav ville være overholdt, men bygningen kan ikke anvendes igen efter en brand. Denne metodik i bygningsdimensionering er endnu ikke set i Danmark, men muligheden foreligger i de funktionsbaserede brandkrav, og det kræver kun, at redningsberedskabet godkender bygningen Brandtekniske installationer I de gældende regler for bygninger er der opgivet hvilket krav, der er til den brandtekniske installation, som anvendes, ud fra de krav der angives i afsnit 6.8 til 6.18 for den givne bygningskategori. Her anvises de lempelser og skærpelser, der er i forhold til de generelle brandforhold. De brandtekniske installationer som anvendes er: Vandfyldte slangevinder Stigrør Automatiske sprinkleranlæg Varslingsanlæg Automatiske brandalarmanlæg Automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Røgalarmanlæg Brandventilation Disse systemer er også kendt som aktiv brandsikring og er et supplement til den passive brandsikring (brandsektion, brandcelle m.m.). Dvs. at aktiv brandsikring anvendes for at højne brandsikkerhedsniveauet i bygningen, når det vurderes at være utilstrækkeligt. I branchen anvender man et såkaldt Teknisk bytte, hvor bygherren tilbyder en teknisk løsning (ofte aktiv brandsikring) for de dele af bygningen, hvor Bygningsreglement 1995 kapitel 6 Brandforhold ikke overholdes. Godkender redningsberedskabet eller sagsbehandleren det tekniske bytte, er det ønskede brandsikkerhedsniveau bevaret. En form for funktionsbaserede brandkrav, men reduceret til få tekniske valgmuligheder. I de nye brandkrav er der i kapitel 6.4 stykke 1-12 angivet, at i et bygningsafsnit af anvendelseskategori 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 skal der anvendes brand-

19 DGC-rapport 16 tekniske installationer af en given type. For de brandtekniske installationer er reglerne stort set uændret. Dvs. at i realiteten er hele det nye kapitel 6.4 forsat præskriptiv. Der er dog indført stykke 13, som giver mulighed for at bestemmelserne kan fraviges, hvis det overfor kommunalbestyrelsen kan dokumenters, at et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på anden måde. Stykke 13 er altså til for at bevare princippet i funktionsbaserede brandkrav Brand- og røgspredning Det nuværende Bygningsreglement angiver, hvordan brand- og røgspredning forhindres i kapitlerne 6.3, 6.4, 6.5 og 6.7, hvor der tages hensyn til: Brandmæssig opdeling af rum og bygningsafsnit herunder brandceller og brandsektioner. Indvendige overflader på væg, loft og gulv samt nedhængte lofter. Brandmæssig adskillelse af trapperum, elevatorskakte og porte m.v. samt rum til installationer. Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele. Brandvæg, brandkam, brandkamserstatning og vinkelsmitte. Udvendige vægoverflader og tagdækninger samt afstandskrav til skel, vej- og stimidte. Disse tiltag er primært for at forhindre branden i at sprede sig. For røgspredning er der nævnt at gange, der er flugtveje, skal opdeles med selvlukkende, røgtætte døre med automatiske branddørlukningsanlæg, hvis længden af gangen er større end 50 meter. Kravet skærpes i visse tilfælde til 25 meter. Dvs., at i det gældende kapitel 6 Brandforhold, er det primært brandspredning, der tages hensyn til. I det nye er der, med de funktionsbaserede brandkrav, også taget hensyn til røgspredning, idet røgen er til fare for personer under evakueringen af bygningen. Kapitel 6.5 samler alle forholdene vedrørende brand- og røgspredning og er opbygget i tre trin, idet der skal tages hensyn til:

20 DGC-rapport Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår. 2. Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til andre bygninger på samme grund. 3. Brandspredning til bygninger på anden grund. Denne opbygning er mere systematisk, og hver bygningsafsnit skal vurderes i de tre trin, så det ønskede brandsikkerhedsniveau opnås. I kapitel stykke 4 er der en yderligere præcisering i forhold til det gældende Bygningsreglemt 1995 kapitel 6,4,3 stykke 1. Formuleringen er den samme med en tilføjelse, som er understreget, og den nye formulering er: Stk. 4. Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, og installationerne skal udføres, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. Den nye formulering er interessant, idet installationen er udspecificeret, så den skal have samme (eller bedre) brandmæssige egenskaber som den brandadskillende bygningsdel, den føres igennem. I princippet er det efter de gældende regler tilstrækkeligt, at hullet i bygningsdelen er lukket tæt af ikke brandbart materiale, men de nye regler kræver, at alle installationer opgraderes til samme brandmæssige egenskab, som den bygningsdel de føres igennem (se kapitel 4.1 for Erhvervs- og Boligstyrelsens kommentar) Redningsberedskabets indsatsmulighed Med indførelse af det nye kapitel 6, og de funktionsbaserede brandkrav, har man valgt at samle alle de regler, der vedrører redningsberedskabets indsats. Dvs., at Redningsberedskabet skal kunne komme uhindret frem til bygningen, sluknings- og redningsmateriel skal kunne føres hensigtsmæssigt frem til ethvert sted i bygningen, og redningsåbningerne skal kunne nås af redningsberedskabets kørbare stiger. I tilfælde af røg i trapperum skal det kunne bortventileres, da det er de primære indsatsveje for redningsberedskabet. Målet er, at redning af personer og udførelse af slukningsarbejdet bliver så godt og hensigtsmæssigt som muligt for redningsberedskabet.

21 DGC-rapport Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri er det valgt at fremhæve følgende tre emner. Forhåndsdialog, fra tillæg 3 til BR95 (kapitel 3.4.1) Brandteknisk dokumentation, nyt begreb (kapitel 3.4.2) De nye europæiske brandklasser, fra tillæg 4 til BR95 (kapitel 3.4.3) Emnerne er delvist blevet berørt i kapitel 3, og er resumeret i de følgende tre afsnit. Det skal bemærkes, at resumeet af forhåndsdialog og de nye europæiske brandklasser i hhv. kapitel og har været gældende lov siden oktober 2001 og marts Det er medtaget, idet man må forvente, at forhåndsdialogen og de europæiske brandklasser vil blive benyttet oftere fremover. Det nye er den brandteknisk dokumentation. Erhvervs- og Boligstyrelsen har valgt at udgive vejledningen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri for at lette overgangen fra det nuværende til det nye kapitel 6 til Bygningsreglement Reelt indeholder vejledningen hele det nuværende kapitel 6 og er forklaret med eksempler. Det er så op til bygherren, om han følger vejledningen eller det nye kapitel 6, idet eksempelsamlingen indeholder en række eksempler på, hvordan bestemmelserne i Bygningsreglement 1995, kapitel 6, Brandforhold, fx kan opfyldes. Disse eksempler omfatter traditionelle bygninger og kan derfor ikke overføres direkte på mere komplekse bygninger. For at sikre sig en god sagsbehandling bør bygherren afholde forhåndsdialoger med kommunalbestyrelsen inden byggeriet påbegyndes Forhåndsdialog, gældende lov I de nuværende regler er der angivet nyttigheden af forhåndsdialogen med myndighederne, men dette er sjælden blevet udnyttet. I eksempelsamlingen har man valgt at fremhæve den, fordi man ønsker at undgå for mange ad hoc løsninger i den brandstrategi, der skal udarbejdes/benytte for det pågældende byggeri og dermed den endelige brandtekniske dokumentation.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er: Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 byggevarer, som ikke medvirker

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser De nye europæiske brandklasser Januar 2008 ED/af 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Brandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer

Brandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Klasser: Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Både klasse 1- og klasse 2 skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, kunne beskytte brændbart materiale bag

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Information. om brandteknisk dimensionering

Information. om brandteknisk dimensionering Information om brandteknisk dimensionering April 2004 Information om brandteknisk dimensionering Information om brandteknisk dimensionering 1 Information om brandteknisk dimensionering Publikationen kan

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Aarhus Brandvæsen 2012 Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Indhold Indledning... 3 1. Generelle oplysninger... 5 2. Organisering og ansvarsfordeling... 6 2.1 Ejer/lejers

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Maj 2011 DTU BYG. Unavngivet Sven Bruun

Maj 2011 DTU BYG. Unavngivet Sven Bruun BRANDSIKRING AF HISTORISKE BYGNINGER ark.maa. Lammert Flokstra S080172 Brandteknisk projektopgave Master i Brandsikkerhed Vejleder: Professor Kristian Hertz Maj 2011 DTU BYG Unavngivet Sven Bruun Historiske

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne

Læs mere

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk 2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................

Læs mere

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Speciale 7. Sem Brandteknisk dokumentation 7. Semester speciale forår 2013 Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Christian Vrist VIA University College, Campus Holstebro 16.04.2013 Klasse: BKHO71P-S13

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Drift, kontrol og vedligeholdelse af funktionsbaseret byggeri Guideline nr. 2 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Preben Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 124536 OPLAG: 2 SIDETAL

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Inden du bygger BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem dit byggeprojekt. Der er en del

Læs mere

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Tekniske forskrifter for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Beredskabsstyrelsen 11. november 2005 ¹ Forskriften er som udkast notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer

Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer FORORD Denne rapport er tilegnet en gruppe af medborgere der på grund af alderssvækkelse, handicaps, medicinering m.v. er uden mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed når de bliver udsat

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Brandteknisk dokumentation En rapport om Rønde Idrætscenter Christian lund øster 04-04-2014 7. semester speciale, omhandlende et tilbygningsprojekt på Rønde Idrætscenter. TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36 1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Undertage Sikring mod brandspredning DBI vejledning 36 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Anvendelsesdiagram og eksempler...6

Læs mere

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003 At-VEJLEDNING A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008 Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen Program: -1) Baggrund -2) Produkter / ydelser -3) Brandstrategi / fravigelserne fra lovgivningen -4) forhåndsdialog -5) risikoafdækning -6) fordeling af ansvar Linket

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Bygningsafdelingen Sagsbehandler: Annette Sia Christiansen Sagsid.: 11/19345 Doc.id.: 93786-11 Holmegårdens Bibliotek, ændret anvendelse 28.03.2011/anc Lokalerne

Læs mere

Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner

Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN FOREBYGGENDE AFDELING September 2014 INDLEDNING I henhold til kapitel 5. 1, stk. 2 i Bygningsreglement 2010

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang

Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang Vejledning til byggeansøgninger Billund Kommune informerer Vejledning til Byggeansøgning Vejledning til byggeansøgning vedrørende mindre bygninger, fritliggende

Læs mere

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker NOTAT 6. marts 2013 Sagsnr.: 2011/023959 Sagsbehandler: AT Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Oprindeligt udkast sendt i høring

Læs mere

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 1. september 2006 FOB J.nr.: 004-038/2006 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

Overordnet vejledning

Overordnet vejledning Byggeri 2014 Vejledningfor ukompliceret byggeri: Garager/carporte, udhuse og lign. Enfamiliehuse, tofamiliehuse med lodret etageskel og sommerhuse Avls- og driftsbygninger Visse industri- og lagerbygninger

Læs mere

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Denne pjece fortæller om de bestemmelser i småhusreglementet*, der skal overholdes, når der opsættes en pejs eller en brændeovn. Ifølge småhusreglementet

Læs mere

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side?

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? Frederikke Ekstrand Schmidt COWI Fire 1 24 SEPTEMBER 2014 HVORDAN SER BYGGESAGSBEHANDLING UD Frederikke Ekstrand Schmidt Akademiingeniør og Master i

Læs mere

Brandisolering af ventilationskanaler

Brandisolering af ventilationskanaler Revideret Oktober 2010 Brandisolering af Montagevejledning iht. DS 428, 3. udgave 2009 Det er lettere at isolere med ISOVER Indhold Side Brandklassifikationssystem 3 ULTIMATE Protect - Effektiv brandisolering

Læs mere

1. udgave, maj 2014. Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer. Udvikling, Viden & Innovation.

1. udgave, maj 2014. Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer. Udvikling, Viden & Innovation. 1. udgave, maj 2014 Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer Udvikling, Viden & Innovation Matchmaking Brandteknisk Klassifikation Indholdsfortegenelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN INDLEDNING Pladsfordelingsplaner, inventaropstillingsplaner, belægningsplaner,

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Husbåde. Vejledning om byggesagsbehandling

Husbåde. Vejledning om byggesagsbehandling Husbåde Vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger Maj 2004 Indledning I Forslag til lov om ændring af lov om ændring af byggeloven, planloven og lov om statens byggevirksomhed foretages en

Læs mere

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v.

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v. Vejledning Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v. 23. september 1999 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Ændret anmeldelsespligt....2 3. Driftsmæssige foranstaltninger i lokaler til mere

Læs mere

Vejledning om frosthøjlagre HISTORISK

Vejledning om frosthøjlagre HISTORISK HISTORISK Brandforebyggelse Tillæg til vejledning nr. 13 HISTORISK Vejledning om frosthøjlagre Brandforebyggelse, tillæg til vejledning nr. 13 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for forebyggelse Datavej

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

Risici er ikke objektive - den der kontrollere definitionen af hvad risiko er, kontrollere også, hvilken løsning, der anses for mest rationel

Risici er ikke objektive - den der kontrollere definitionen af hvad risiko er, kontrollere også, hvilken løsning, der anses for mest rationel Risici er ikke objektive - den der kontrollere definitionen af hvad risiko er, kontrollere også, hvilken løsning, der anses for mest rationel Hvis risiko defineres på en bestemt måde, så vil én bestemt

Læs mere

DBI vejledning 10, del 1

DBI vejledning 10, del 1 2. udgave November 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varmt arbejde DBI vejledning 10, del 1 Brandsikringsforanstaltninger Planlægning og gennemførelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning..................................

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave Boligventilation Fortolkning af DS 428,. udgave Overgangsordning fra 6. juni 2009 til 6. december 2009 EXHAUSTO fortolkning af DS 428,. udgave - definitioner Definitioner DS 428,. udgave Brandcelle: Rum

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Vejledning for midlertidig overnatning

Vejledning for midlertidig overnatning Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til

Læs mere

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER SKOVBURREN UVENTILEREDE TAGKASSETTER STORE OVENLYSKASSER UTÆT DAMPSPÆRRE

Læs mere

Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre. Brandforebyggelse Vejledning nr. 16

Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre. Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 2 Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre Brandforebyggelse, vejledning nr. 16 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Udførelse af regelmæssig brandværnsinspektion

Udførelse af regelmæssig brandværnsinspektion Forskrift Juli 2011 Udførelse af regelmæssig brandværnsinspektion Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse (klikbar) 10 Indledning... 2 20 Definitioner...

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0201-0001 /MEL Klager: Indklaget energiselskab: 2800 Lyngby HNG I/S (Hovedstadsregionens Naturgas) Gladsaxe Ringvej 83 2860 Søborg CVR 8856 8818 Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer GODE TIPS FØR DU BYGGER 2 Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer Vejledning nr. 2 Februar 2005 Tjek hvilke bestemmelser der gælder Et godt sted at starte er, at undersøge om der på din ejendom

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Den lovgivning, der primært regulerer hytter/mobilehomes på campingpladser er: Sommerhusloven 1 Campingreglementet 2 Eksempler på øvrig lovgivning, der

Læs mere

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Aarhus Brandvæsen 2013 Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Tilsyn og Myndighed FORMÅL I butikker beregnet til flere end 150 personer skal inventaropstilling m.m., jfr. Bekendtgørelse

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN September 2014 MIDLERTIDIG OVERNATNING Mange foreninger, virksomheder og offentlige institutioner gennemfører i dag en

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

VEJLEDNING STRAKSBEHANDLING TYPE 2. - Gælder for anvendelseskategori 1-4 iht. BR10 kap. 5.1.1. Maks. et plan og under 600m 2 samt 50 personer

VEJLEDNING STRAKSBEHANDLING TYPE 2. - Gælder for anvendelseskategori 1-4 iht. BR10 kap. 5.1.1. Maks. et plan og under 600m 2 samt 50 personer VEJLEDNING STRAKSBEHANDLING TYPE 2 - Gælder for anvendelseskategori 1-4 iht. BR10 kap. 5.1.1. Maks. et plan og under 600m 2 samt 50 personer 1. Planforhold Vejledningstekst Rev. 01-04-2014 1.1 Zonestatus

Læs mere

Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen?

Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen? Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen? Lars Jørgensen ljo@dgc.dk CNG-ERFA-Gruppen Igangsat i 2014 af DGC som et TCG projekt Teknisk Chef Gruppe (TCG) Generelle problemstillinger Forsyningssikkerhed Gaskvalitet

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE BYGGESAGSBEHANDLING Indhold Afsnit A Simple konstruktioner. Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5,

Læs mere