Funktionsbaserede brandkrav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Funktionsbaserede brandkrav"

Transkript

1 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004

2 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

3 Titel : Funktionsbaserede Brandkrav Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Thomas W. Sødring Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : Sagsnavn : Funktionsbaserede Brandkrav ISBN : For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2000

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Resumé og konklusion formål Metode Konklusion Det videre forløb Erhvervs- og boligstyrelsenshøringsudkast Motivation for ændring Bygningsreglement 1995 kapitel 1 administrative bestemmelser Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold Generelt Flugtveje og redningsforhold Konstruktive forhold, herunder bærende konstruktioner Brandtekniske installationer Brand- og røgspredning Redningsberedskabets indsatsmulighed Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Forhåndsdialog, gældende lov Brandteknisk dokumentation generelt De nye europæiske brandklasser Information om brandteknisk dimensionering Myndigheder og aktører Erhvervs- og Boligstyrelsen Beredskabsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandvæsenet, København Kommune, teknisk afdeling København Tønder Skorstensfejerlauget TEKNIQ Installatørernes organisation... 38

5 DGC-rapport Andre Sammenfatning Brandteknisk dokumentation Bygningsreglement Grænseflader til Gasreglementet Litteraturliste Bilag 1 Bygningsreglementet af 1995 Kapitel 6 Brandforhold Høringsudkast... 47

6 DGC-rapport 3 1 Forord I forbindelse med, at Erhvervs- og Boligstyrelsen i sommeren 2003 udsendte 2. høringsudkast til funktionsbaserede brandkrav, har FAU-GI bedt DGC om en undersøgelse af, om de funktionsbaserede brandkrav ændrer på brandkravet til gasinstallationen. Høringsfristen var primo oktober 2003, og den endelige version (tillæg 8 til Bygningsreglement 1995) træder i kraft den 1. juni Høringsudkast består af forslag til: Nyt kapitel 6 Brandforhold til Bygningsreglementet 1995 (Vedrører ikke Bygningsreglement 1998 for småhuse) Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Information om brandteknisk dimensionering Det nye kapitel 6 brandforhold kan have betydning for de ingeniører, sagsbehandlere og teknikere i gasbranchen, hvor Gasreglementet har grænseflade med Bygningsreglement 1995 dobbelthuse og større byggerier. Hensigten med rapporten er at give læseren en indsigt i det nye kapitel 6 til bygningsreglement Hørsholm, juni 2004 Thomas W. Sødring Projektleder Afdeling for Forbrænding og Miljø Jan K. Jensen Vicedirektør Dansk Gasteknisk Center a/s

7 DGC-rapport 4 2 Resumé og konklusion Erhvervs og Boligstyrelsen har med udgivelsen af deres høringsudkast foretaget et skift fra de nuværende brandkrav til funktionsbaserede brandkrav. Deres motivation for at ændre det nuværende kapitel 6 til Bygningsreglement 1995 er at simplificere reglerne. Endvidere er der en forventning om, at skiftet til funktionsbaserede krav vil reducere behovet for lovændringer, i form af nye tillæg til bygningsreglement, og dermed en fremtidssikring af det nye funktionsbaserede kapitel 6 Brandforhold. I det gældende kapitel 6 Brandforhold til Bygningsreglementet 1995 anvendes præskriptive regler. Dvs. at reglerne foreskriver bygningens indretning i detaljer, og løsningen findes altså i regelsættet. Dette giver begrænsninger i de indretningsmuligheder der er og i visse tilfælde kan Bygningsreglement 1995 ikke anvendes. I høringsudkastet ændres de gældende og meget detaljerede brandkrav til funktionsbaserede brandkrav. Med indførelse af funktionsbaserede brandkrav stilles kravene ikke til indretningen af bygningen men til funktion af væg, rum, bygning m.m. Fx kan funktionskravet til rummet være, at spredning af røgen/branden fra rummet til resten af bygningen skal forhindres, mens evakueringen af bygningen foregår. Det er så op til bygherren at dokumentere, at brandkravene til funktionen er overholdt, og dermed at bygningen har et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. I de nye brandkrav beskrives det sikkerhedsniveau, der i tilfælde af brand skal opnås i den enkelte bygning. Som udgangspunkt er der i de nye funktionsbaserede brandkrav ikke foretaget ændringer af det sikkerhedsniveau, som skal opfyldes for de enkelte bygningstyper. 2.1 Formål På grundlag af de udsendte høringsudkast: Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold, eksempelsamling om brandsikring af byggeri og information om brandteknisk dimensionering samt FAU-GI ønske om en undersøgelse af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på gasinstallationer, er nærværende rapport udarbejdet.

8 DGC-rapport 5 Rapporten har til formål at foretage: 1. Vurdering af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på de rammer der gælder fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger, som følge af ændringerne. 2. Vurdering af omfanget og indholdet af den Brandteknisk dokumentation på gasinstallationer. 2.2 Metode Der tages udgangspunkt i høringsudkastet for Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold [4], eksempelsamling om brandsikring af byggeri [5] og information om brandteknisk dimensionering [6] og disse gennemgås. Referencen for gennemgangen af høringsudkastene er det eksisterende Bygningsreglementet 1995 [1] samt Gasreglementet afsnit A [2] og B-4 [3]. De myndigheder og aktører, der berøres af ændringen af Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold, kontaktes, og deres vurdering af hvorledes de funktionsbaserede brandkrav vil påvirke gasinstallationer medtages. Påvirkningen af gasbranchen vurderes på baggrund af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på de rammer, der gælder fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger samt omfanget af den brandtekniske dokumentation. I nærværende rapport er det kun høringsudkastet, der er vurderet, da den endelige udgave fra Bygge- og Boligstyrelsen ikke forelå, da rapporten blev udarbejdet, og Bygningsreglement 1995 (BR95) er stadig gældende. Rapporten kan endvidere ikke anvendes på konkrete forhold uden en sagkyndigs vurdering af sagen. 2.3 Konklusion 2. høringsudkast fra Erhvervs- og Boligstyrelsen vedrørende ændringerne til Bygningsreglementet 1995 kapitel 6 Brandforhold indikerer forhold, så som gennemføringer, flugtvejsforhold, m.m. samt drift- og vedligeholdelse af bygningen, der kunne have betydning for nuværende rammer i gasbranchen.

9 DGC-rapport 6 Af høringsudkastet samt udtalelserne fra myndigheder og aktører, vurderes det, at gasinstallationer ikke vil indgå som en del af den brandteknisk dokumentation. Det er Dansk Gasteknisk Center s vurdering, at de funktionsbaserede brandkrav, som træder i kraft med det nye kapitel 6 i Bygningsreglement 1995, ikke vil få betydning for de nuværende rammer fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger. Gasbranchen er på nuværende tidspunkt reguleret via tekniske forskrifter og gasreglementerne, og det forventes, at de ikke ændrer sig i den nærmeste fremtid. Det forventes dog, at Gasreglementet bliver funktionsbaseret i fremtiden, idet trenden hos myndigheder, herunder EU, er, at alle regler skal være funktionsbaserede. 2.4 Det videre forløb Fra nærværende rapports gennemgang af de tre dokumenter, der var til høring samt de relevante dele af Gasreglementet og Bygningsreglementet, har det vist sig, at der forsat er fortolkningsmuligheder og uklarheder vedrørende grænseflader, der er mellem Gasreglementet og Bygningsreglementet. Der savnes generelle retningslinier i håndtering af disse grænseflader, så den ansvarlige myndighed (gasinstallatør, brandinspektør eller byggesagkyndig) kan foretage en vurdering af en given gasinstallation, så installationskravene ikke varierer fra kommune til kommune. Med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsen vejledning om Brandteknisk sagsbehandling af visse naturgasanlæg udgivet i december 2003, kan der afholdes temadage, eventuelt i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, hvor cases gennemgås gasteknisk og brandteknisk fx vedrørende aftrækssystem, gennemføringer eller fortolkning af krav til brandforhold i bygninger. Endvidere kan der i temadagen indgå myndighedsansvarområder og sagsbehandling af gasinstallationen. Andre muligheder er udarbejdelse af Code of practice og/eller Vejledninger for de gasinstallatører, brandinspektører eller byggesagkyndige, som har brug for generelle retningenslinier omkring brandforhold ved gasinstallationer.

10 DGC-rapport 7 3 Erhvervs- og Boligstyrelsens høringsudkast I høringsbrevet fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til de nye funktionsbaserede brandkrav fremgår det, at der er tale om tre dokumenter, der er til høring. Høringsudkastet består af: 1. Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold (se bilag 1). 2. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 3. Information om brandteknisk dimensionering. De tre udkast gennemgås i de følgende afsnit. Det skal bemærkes, at Bygningsreglement 1995 kapitel 10 Ildsteder og skorstene og kapitel 12 Installationer forbliver uændrede ved indførelse det nye kapitel 6 Brandforhold. 3.1 Motivation for ændring Af høringsbrevet fremgår Erhvervs- og Boligstyrelsens motivation for at ændre det nuværende kapitel 6 til funktionsbaserede brandkrav. I det følgende gennemgås dette. De gældende brandkrav er detaljerede i deres udførelseskrav og løsningen på bygningens udførelse findes i reglerne, som er angivet i Bygningsreglement Den er nem at anvende, og alle er enige, men arkitekten og bygherren er begrænset i deres frihed, og Bygningsreglement 1995 kan ikke bruges i alle tilfælde. Ved funktionsbaserede brandkrav er der ingen færdige løsninger, så det er op til bygherren at dokumentere, at bygningen har et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. Det giver større frihedsgrad ved projektering og dermed en konkurrenceparameter at spille på. Flere lande har allerede indført de funktionsbaserede brandkrav, herunder Sverige, Norge og Storbritannien, hvor erfaringerne efter overgangen fra detaljerede udførelseskrav til de funktionsbaserede brandkrav har været positive. I forslaget til funktionsbaserede brandkrav er der lagt vægt på for at sikre opfyldelse af brandsikkerhedsniveauet at kommunalbestyrelsen, som bygningsmyndighed i forbindelse med byggesagsbehandlingen, kan forlange en

11 DGC-rapport 8 brandteknisk dokumentation for bygningens udformning, installationer og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. For at lette overgangen fra gældende udførelseskrav, hvor kravene er stillet som én bestemt måde at gennemføre brandsikringen på, til den funktionsbaserede metode, har Erhvervs- og Boligstyrelsen udarbejdet to vejledninger, som er Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (se kapitel 3.4) og Information om brandteknisk dimensionering (se kapitel 3.5). 3.2 Bygningsreglement 1995 kapitel 1 administrative bestemmelser Høringsudkastet til Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold foretager også ændringer til kapitel 1, som vil få betydning for sagsbehandlingen af nybyggeri fremover. Hvordan disse ændringer vil påvirke de administrative bestemmelser gennemgås i det følgende. I det gældende Bygningsreglement 1995 er der ingen krav til, at bygherren skal udarbejde en dokumentation af de brandmæssige forhold for bygningen. Dette vil der fremover være, idet der i høringsudkastet, Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold, indledes med, i afsnit 1.3 ansøgning om byggetilladelse, at indsætte følgende nye stykker. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan forlange brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. Kommunalbestyrelsen kan endvidere forlange dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og konstruktioner vil blive gennemført. Stk. 7. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. stk. 6. Udgifterne hertil afholdes af bygherren. Denne praksis har ikke eksisteret tidligere og af stk. 6 fremgår det, at kommunalbestyrelsen fremover kan forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid.

12 DGC-rapport 9 En brandteknisk dokumentation er en beskrivelse af bygningens anvendelse, placering, aktive og passive brandsikringstiltag, redningsberedskabets indsatsmuligheder m.m. Den brandtekniske dokumentation kan udgøre en del af byggesagen, og kan være grundlaget for kommunalbestyrelsens sagsbehandling. Omfanget af den brandtekniske dokumentation bør tilpasses projektets omfang og kompleksitet. Ved nogle projekter, såsom opførelse af skure, mindre indretningsændringer og andre simple og traditionelle byggerier, er det kun en begrænset del af punkterne i afsnit 3.4.2, der har relevans. Det er dog kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i det enkelte byggeprojekt, der er bestemmende for, hvad der som minimum bør indgå i den brandtekniske dokumentation. Vurderer kommunalbestyrelsen, at de i den givne sag ikke har en tilstrækkelig kompetence, kan de indhente en sagkyndigs vurdering af den brandtekniske dokumentation og eventuelle udgifter forbundet herved afholdes af bygherren, jf. stk Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold Høringsudkastet til Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold foretager ændringer til kapitel 6, som vil få betydning for sagsbehandlingen af nybyggeri fremover. Hvordan disse ændringer vil ændre på strukturen af kapitlet til bygningsreglement gennemgås i dette afsnit. I det nuværende Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold er kravene til bygningen beskrevet i afsnit 6.1 til 6.7, som er: 1. Generelt. 2. Brandtekniske begreber. 3. Afstandsforhold. 4. Brandvægge og Brandsektionsadskillelser. 5. Flugtveje. 6. Redningsforhold. 7. Konstruktive forhold. Efterfulgt af afsnit 6.8 til 6.18, der anviser lempelser og skærpelser i forhold til den givne bygningskategori:

13 DGC-rapport Etageboligbyggeri. 9. Hoteller m.v. 10. Plejeinstitutioner. 11. Forsamlingslokaler. 12. Undervisningslokaler. 13. Daginstitutioner. 14. Butikker og lignende salgslokaler. 15. Kontorlokaler m.v. 16. Industri- og lagerbygninger i 1 etage. 17. Garageanlæg. 18. Avls- og driftsbygninger. I alt 43 sider som udgør ca. én tredjedel af det nuværende Bygningsreglement og med indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav reduceres kapitel 6 Brandforhold til 8 sider med følgende seks afsnit. 6.1 Generelt (se kapitel 3.3.1) 6.2 Flugtvejsforhold (se kapitel 3.3.2) 6.3 Konstruktive forhold (se kapitel 3.3.3) 6.4 Brandtekniske installationer (se kapitel 3.3.4) 6.5 Brand- og røgspredning (se kapitel 3.3.5) 6.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed (se kapitel 3.3.6) Formålet med ændringen er, at der fremover skal formuleres en strategi for brandsikringen af bygningen samt udarbejdelse af en brandteknisk dokumentation (se kapitel 3.4.2). I de seks efterfølgende afsnit, gennemgås de seks nye afsnit af kapitel 6. Der tages udgangspunkt i det eksisterende og derefter hvilke ændringer, der er af krav til brandforhold samt hvad man fremover kan forvente af brandkrav ud fra høringsudkastet Generelt Det generelle formål i Bygningsreglement af 1995 angivet i kapitel 6.1 stk. 1 er næsten uændret i sin nye form. Den træder i kraft, når byggeprojektet går udover de love, regler, bestemmelser, standarder eller vejledninger, som

14 DGC-rapport 11 er gældende. Bygherren og kommunalbestyrelsen skal bruge deres sunde fornuft i projekteringen, så bygningen kan leve op til kapitel 6.1. Stk. 1. Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejde. Inden der søges om byggetilladelse, dispensation eller ved anmeldelse, kan det være en god ide at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelsen for at lægge en brandstrategi (se kapitel 3.4.1) og efterfølgende at få udarbejdet den brandtekniske dokumentation (se kapitel 3.4.2) herunder en driftog vedligeholdelsesplan. Efter opførelsen skal bygningen drift og vedligeholdes, og det i hele bygningens levetid jf. kapitel 6.1. Stk. 2. Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid. Dette er en skærpelse/præcisering i forhold til tidlige, idet ejeren af bygningen fremover er ansvarlig for, at brandforholdene i bygningens levetid løbende opdateres. Anvendelseskategori I det nuværende Bygningsreglement 1995 er der i afsnit 6.8 til 6.18 anvist lempelser og skærpelser i forhold til den givne bygningskategori. For at kunne generalisere bygningerne er der i de funktionsbaserede brandkrav introduceret det nyt begreb anvendelseskategori, herved reduceres bygningskategorierne ned til 6 forskellige anvendelseskategorier. En given bygning kan derved have flere forskellige anvendelseskategorier afhængig af hvilken brandmæssig risiko bygningsafsnittet har. Kategorierne fremgår af Tabel 1.

15 DGC-rapport 12 Ophold Brugernes kendskab til afsnittes Bemærkning Anvendelseskategorier flugtveje Dag Har 1 Dag Ikke Lokaler til mindre end 50 2 nødvendigvis personer Dag Har ikke Lokaler til mere end 50 personer 3 Nat Har 4 Nat Har ikke 5 Dag/Nat Ikke Ikke i stand til ved egen hjælp 6 nødvendigvis at bringe sig i sikkerhed Tabel 1: Oversigt over de forskellige anvendelseskategorier. Eksempler på ovenstående anvendelseskategorier kunne være: 1. Kontorer, industri- og lagerbygninger m.m. 2. Undervisningslokaler, dagcentre m.m. 3. Butikker, forsamlingslokaler, kantiner m.m. 4. Etagebyggerier, ungdomsboliger m.m. 5. Hoteller, vandrehjem m.m. 6. Plejehjem, fængsler m.m. Dette er kun en lille del af listen af eksempler på bygningsafsnit indenfor en given anvendelseskategori, og metoden til bestemmelse af anvendelseskategori består i at vurdere følgende: Er det til dag- og/eller natophold. Har personerne kendskab til flugtvejen. Mindre eller mere end 50 personer per lokale. Er personerne i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Når anvendelseskategorierne for bygningens forskellige bygningsafsnit er fastlagt, undersøges hvilke andre brandforhold, der gør sig gældende for bygningen. Disse er beskrevet i Bygningsreglement 1995 kapitel 6.2 til 6.6.

16 DGC-rapport Flugtveje og redningsforhold I det gældende Bygningsreglement 1995 er kravene til flugtvejene samt redningsåbningerne angivet, og brandforholdene vurderes efter følgende punkter: Areal af lokalet (brandcellen). Antal personer der maximalt må opholde sig i brandcellen. Det nødvendige antal flugtveje samt eventuelle redningsåbninger. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang må ikke overstige 25 meter. Dørene skal have en samlet bredde på mindst 10 mm per person i brandcellen. Gælder også dørene i flugtvejene. En dør på 90 cm i en flugtvejsgang kan altså benyttes af 90 personer. Der skal være en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer. Følges de nuværende regler vil fulgtvejsforholdene være brandmæssigt forsvarlige, men de indretningsmæssige muligheder i bygningen vil være meget begrænsede. I høringsudkastet er der givet mulighed for, at flugtvejene kan dimensioneres til det antal personer, som flugtvejen skal betjene, så evakuering let kan ske via flugtveje eller direkte til det fri fra et vilkårligt sted i bygningen. Evakueringen skal ske til det fri eller til et sikket sted i bygningen. Med et sikket sted i bygningen skal forstås et sted, hvor personer ikke er i umiddelbar fare, og hvorfra der er mulighed for evakuering til terræn i det fri. Endvidere stilles der krav om, at flugtvejene skal være anvendelige i hele evakueringstiden, dvs. at der ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. Disse kriterier er kendt som kritiske forhold for personer og refererer til forhold, hvor det kan forventes, at personens mobilitet nedsættes. En vurdering af hvorvidt et af kriterierne hindrer en evakuering kræver, at der udføres håndberegninger eller brandsimulering for bygningen, som så angiver tiden til kritiske forhold for personer. Tiden til kritiske forhold sammenlignes med evakuringstiden for det givne bygningsafsnit, og det vurderes, om det brandmæssige sikkerhedsniveau er

17 DGC-rapport 14 opfyldt. Dette er en af de funktionsbaseret brandkravs fordele, idet indretningen af bygningen bestemmes ud fra arkitektens, bygherrens og brandinspektørens krav, så det ønskede brandmæssige sikkerhedsniveau nås. Det vurderes, om redningsåbninger er nødvendig, og antallet af redningsåbninger skal tilpasses det antal personer, som rummet er beregnet til. Såfremt gulvet i øverste etage af bygningen er over 22 meter over terræn, skal der ved indretning af bygningen tages særligt hensyn til muligheden for evakuering fra bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne. Det vil sige, at i stedet for de håndfaste regler, er det nu op til bygherren at dokumentere det nødvendige antal flugtveje og bredden af dørene i flugtvejene til bygningen samt i tilfælde af en brand, at der ikke opstår kritiske forhold for personer under evakueringen af bygningen Konstruktive forhold, herunder bærende konstruktioner I det nuværende Bygningsreglement 1995 kapitel 6.7 Konstruktive forhold og kapitel 6.4 Brandvægge og brandsektionsvægge er der klare regler for, hvad brandmodstandsevnen af bygningsdelen skal være. Det være sig forhold omkring brandsektionens størrelse per etageareal, eller om det er eteller fleretagers bygning. Herved bestemmes, om konstruktionen skal være en BD- eller BS-bygningsdel med 30, 60 og 120 minutter brandmodstandsevne. Med indførelse af de funktionsbaserede brandkrav skal konstruktioner og materialer udføres, så personer kan bringe sig i sikkerhed og redningsberedskabet har mulighed for rednings- og slukningsarbejde. Med skærpelsen for høje bygninger, hvor gulvet i øverste etage er mere end 22 meter over terræn, skal der tages særligt hensyn til tiden til evakuering af bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne, brandbelastning og lignende samt dimensionering af de bærende konstruktioner. De funktionsbaserede brandkrav stiller altså ingen krav til, hvordan bygningen skal konstrueres, eller hvor længe den skal blive stående. Kravet er, at bygningen skal blive stående i den tid, det tager at evakuere bygningen og redningsberedskabet at foretage rednings- og slukningsarbejdet. Dvs. at man kunne forestille sig, at en bygning dimensioneres til at holde i det oven-

18 DGC-rapport 15 nævnte tidsrum, og derefter vil bygningen kollapse. De funktionsbaserede brandkrav ville være overholdt, men bygningen kan ikke anvendes igen efter en brand. Denne metodik i bygningsdimensionering er endnu ikke set i Danmark, men muligheden foreligger i de funktionsbaserede brandkrav, og det kræver kun, at redningsberedskabet godkender bygningen Brandtekniske installationer I de gældende regler for bygninger er der opgivet hvilket krav, der er til den brandtekniske installation, som anvendes, ud fra de krav der angives i afsnit 6.8 til 6.18 for den givne bygningskategori. Her anvises de lempelser og skærpelser, der er i forhold til de generelle brandforhold. De brandtekniske installationer som anvendes er: Vandfyldte slangevinder Stigrør Automatiske sprinkleranlæg Varslingsanlæg Automatiske brandalarmanlæg Automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Røgalarmanlæg Brandventilation Disse systemer er også kendt som aktiv brandsikring og er et supplement til den passive brandsikring (brandsektion, brandcelle m.m.). Dvs. at aktiv brandsikring anvendes for at højne brandsikkerhedsniveauet i bygningen, når det vurderes at være utilstrækkeligt. I branchen anvender man et såkaldt Teknisk bytte, hvor bygherren tilbyder en teknisk løsning (ofte aktiv brandsikring) for de dele af bygningen, hvor Bygningsreglement 1995 kapitel 6 Brandforhold ikke overholdes. Godkender redningsberedskabet eller sagsbehandleren det tekniske bytte, er det ønskede brandsikkerhedsniveau bevaret. En form for funktionsbaserede brandkrav, men reduceret til få tekniske valgmuligheder. I de nye brandkrav er der i kapitel 6.4 stykke 1-12 angivet, at i et bygningsafsnit af anvendelseskategori 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 skal der anvendes brand-

19 DGC-rapport 16 tekniske installationer af en given type. For de brandtekniske installationer er reglerne stort set uændret. Dvs. at i realiteten er hele det nye kapitel 6.4 forsat præskriptiv. Der er dog indført stykke 13, som giver mulighed for at bestemmelserne kan fraviges, hvis det overfor kommunalbestyrelsen kan dokumenters, at et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på anden måde. Stykke 13 er altså til for at bevare princippet i funktionsbaserede brandkrav Brand- og røgspredning Det nuværende Bygningsreglement angiver, hvordan brand- og røgspredning forhindres i kapitlerne 6.3, 6.4, 6.5 og 6.7, hvor der tages hensyn til: Brandmæssig opdeling af rum og bygningsafsnit herunder brandceller og brandsektioner. Indvendige overflader på væg, loft og gulv samt nedhængte lofter. Brandmæssig adskillelse af trapperum, elevatorskakte og porte m.v. samt rum til installationer. Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele. Brandvæg, brandkam, brandkamserstatning og vinkelsmitte. Udvendige vægoverflader og tagdækninger samt afstandskrav til skel, vej- og stimidte. Disse tiltag er primært for at forhindre branden i at sprede sig. For røgspredning er der nævnt at gange, der er flugtveje, skal opdeles med selvlukkende, røgtætte døre med automatiske branddørlukningsanlæg, hvis længden af gangen er større end 50 meter. Kravet skærpes i visse tilfælde til 25 meter. Dvs., at i det gældende kapitel 6 Brandforhold, er det primært brandspredning, der tages hensyn til. I det nye er der, med de funktionsbaserede brandkrav, også taget hensyn til røgspredning, idet røgen er til fare for personer under evakueringen af bygningen. Kapitel 6.5 samler alle forholdene vedrørende brand- og røgspredning og er opbygget i tre trin, idet der skal tages hensyn til:

20 DGC-rapport Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår. 2. Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til andre bygninger på samme grund. 3. Brandspredning til bygninger på anden grund. Denne opbygning er mere systematisk, og hver bygningsafsnit skal vurderes i de tre trin, så det ønskede brandsikkerhedsniveau opnås. I kapitel stykke 4 er der en yderligere præcisering i forhold til det gældende Bygningsreglemt 1995 kapitel 6,4,3 stykke 1. Formuleringen er den samme med en tilføjelse, som er understreget, og den nye formulering er: Stk. 4. Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, og installationerne skal udføres, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. Den nye formulering er interessant, idet installationen er udspecificeret, så den skal have samme (eller bedre) brandmæssige egenskaber som den brandadskillende bygningsdel, den føres igennem. I princippet er det efter de gældende regler tilstrækkeligt, at hullet i bygningsdelen er lukket tæt af ikke brandbart materiale, men de nye regler kræver, at alle installationer opgraderes til samme brandmæssige egenskab, som den bygningsdel de føres igennem (se kapitel 4.1 for Erhvervs- og Boligstyrelsens kommentar) Redningsberedskabets indsatsmulighed Med indførelse af det nye kapitel 6, og de funktionsbaserede brandkrav, har man valgt at samle alle de regler, der vedrører redningsberedskabets indsats. Dvs., at Redningsberedskabet skal kunne komme uhindret frem til bygningen, sluknings- og redningsmateriel skal kunne føres hensigtsmæssigt frem til ethvert sted i bygningen, og redningsåbningerne skal kunne nås af redningsberedskabets kørbare stiger. I tilfælde af røg i trapperum skal det kunne bortventileres, da det er de primære indsatsveje for redningsberedskabet. Målet er, at redning af personer og udførelse af slukningsarbejdet bliver så godt og hensigtsmæssigt som muligt for redningsberedskabet.

21 DGC-rapport Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri er det valgt at fremhæve følgende tre emner. Forhåndsdialog, fra tillæg 3 til BR95 (kapitel 3.4.1) Brandteknisk dokumentation, nyt begreb (kapitel 3.4.2) De nye europæiske brandklasser, fra tillæg 4 til BR95 (kapitel 3.4.3) Emnerne er delvist blevet berørt i kapitel 3, og er resumeret i de følgende tre afsnit. Det skal bemærkes, at resumeet af forhåndsdialog og de nye europæiske brandklasser i hhv. kapitel og har været gældende lov siden oktober 2001 og marts Det er medtaget, idet man må forvente, at forhåndsdialogen og de europæiske brandklasser vil blive benyttet oftere fremover. Det nye er den brandteknisk dokumentation. Erhvervs- og Boligstyrelsen har valgt at udgive vejledningen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri for at lette overgangen fra det nuværende til det nye kapitel 6 til Bygningsreglement Reelt indeholder vejledningen hele det nuværende kapitel 6 og er forklaret med eksempler. Det er så op til bygherren, om han følger vejledningen eller det nye kapitel 6, idet eksempelsamlingen indeholder en række eksempler på, hvordan bestemmelserne i Bygningsreglement 1995, kapitel 6, Brandforhold, fx kan opfyldes. Disse eksempler omfatter traditionelle bygninger og kan derfor ikke overføres direkte på mere komplekse bygninger. For at sikre sig en god sagsbehandling bør bygherren afholde forhåndsdialoger med kommunalbestyrelsen inden byggeriet påbegyndes Forhåndsdialog, gældende lov I de nuværende regler er der angivet nyttigheden af forhåndsdialogen med myndighederne, men dette er sjælden blevet udnyttet. I eksempelsamlingen har man valgt at fremhæve den, fordi man ønsker at undgå for mange ad hoc løsninger i den brandstrategi, der skal udarbejdes/benytte for det pågældende byggeri og dermed den endelige brandtekniske dokumentation.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er: Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 byggevarer, som ikke medvirker

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser December 2003 ED De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale. Notat vedrørende den forebyggende myndighedsdel. Nedenstående notat er udarbejdet med baggrund i de ønskede kvalitets krav til model 2. EKSEMPEL Samarbejdsaftale mellem beredskabet og de 6 kommuners byggesagsafdelinger.

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser De nye europæiske brandklasser Januar 2008 ED/af 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. reviderede udgave 2016, 1. oplag Publikationen kan bestilles

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Brandkompendium for installatøruddannelsen Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Brandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer

Brandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Klasser: Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Både klasse 1- og klasse 2 skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, kunne beskytte brændbart materiale bag

Læs mere

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Infrastruktur for brandtekniske installationer

Infrastruktur for brandtekniske installationer Infrastruktur for brandtekniske installationer IDA - møde, 27-10-2016 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 27-10-2016 / AFJ / Møde Lovgivning Brandtekniske installationer Bygningsreglementet (uddrag) Tillæg

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Myndighed g Frebyggelse Rev. den: 08-03-2016 Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Aabenraa, Tønder g Haderslev Kmmuners bygningsmyndighed anbefaler sammen med Brand & Redning Sønderjylland, at nedenstående

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

BRANDSIKRING AF BYGGERI

BRANDSIKRING AF BYGGERI RESUME Brandsikkerhed er vigtigt, men hvordan kan vi øge fokus på brandsikkerheden i nye og ældre bygninger? Og hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand? Martin Bach Kofoed Gummesen Bygningskonstruktør

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet 2 foldere til støtte for den kommunale brandtekniske byggesagsbehandling:

Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet 2 foldere til støtte for den kommunale brandtekniske byggesagsbehandling: Sagsgangen ved brandteknisk dimensionering December 2004 Side 1 FORORD Nærværende folder er et resultat af et samarbejde mellem: Dansk Bygningsinspektørforening Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Brandteknisk projektopgave ved Master i brandsikkerhed Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Kursist: s012286 (X), Svend Voss Brandteknisk

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling Guideline nr. 1 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Vagtcentral

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Dette er et 7 semester afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er en brandteknisk dokumentation udarbejdet efter Eksempelsamlingen om

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Af Torsted skole Udført af Bygningskonstruktør studerende Palle Thøisen 7. Semester, foråret 2011 VIA University College, Horsens TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Damhavens Skole, Vejle Udført af Kasper Dybdal Terney Hansen 7. semester, 16/05-2010, Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Ove Bjerregaard Borch VIA University

Læs mere

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24 1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varslingsanlæg Projektering og installation DBI retningslinie 24 Forord DBI retningslinie 24 Varslingsanlæg - Projektering og installation

Læs mere

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Dokument A.X.02 - REVISION A 12. december 2011 1. Indledning Brandteknisk dokumentation Byggeriet omfatter opførelsen af en ny friskole i Ugelbølle. Bygningen opføres i 2 etager med et samlet bruttoetageareal

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

SUPERBRUGSEN MARIE MAGDALENE BRANDSIKRINGSBESKRIVELSE OG BRANDSTRATEGI

SUPERBRUGSEN MARIE MAGDALENE BRANDSIKRINGSBESKRIVELSE OG BRANDSTRATEGI SUPERBRUGSEN MARIE MAGDALENE BRANDSIKRINGSBESKRIVELSE OG BRANDSTRATEGI Bygherre: Superbrugsen Marie Madalene Emne: Tilbygning og ombygning Adresse: Vestergade 63, 8550 Ryomgård Sag nr.: 14.035 Dato: 24.04.2014

Læs mere

Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune

Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling i Lejre Kommune Lejre Brandvæsen, Lejre Kommune Vintapperbuen 2, 4070 Kr. Hyllinge. Brandst., Syd: Horseager 6, 4330 Hvalsø. Brandst. Nord: Vintapperbuen

Læs mere

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Til Bygningsmyndighederne Dokumenttype Brandstrategirapport Dato december 2015 Bygherre Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Horsens Afdeling Vesterport AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Revision

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Titelblad Speciale titel: Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forfatter: Tommy Johansen Dato/underskrift:

Læs mere

Information. om brandteknisk dimensionering

Information. om brandteknisk dimensionering Information om brandteknisk dimensionering April 2004 Information om brandteknisk dimensionering Information om brandteknisk dimensionering 1 Information om brandteknisk dimensionering Publikationen kan

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 20.10.2015 Sagsnr. : 15.05.111 Udarbejdet af : Niels Callø Carstensen

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg

Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg Med frikommuneloven har Klima-, energi-, og bygningsministeren efter ansøgning fra Viborg Kommune,

Læs mere