Udviklingsalder hos voksne med nedsat psykisk funktionsevne
|
|
- Grethe Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsalder hos voksne med nedsat psykisk funktionsevne Voksne med nedsat psykisk funktionsevne betegnes i WHO ICD 10 klassifikationssystem som personer med mental retardering. Begrebet retardering er ikke i denne sammenhæng et skældsord eller en nedvurdering af personen, men et begreb, der er hentet fra det latinske retardio mentalis, der oversat til almindeligt dansk betyder mental forsinkelse. I ICD 10`en defineres denne tilstand som...forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motorisk og sociale evner og færdigheder. (WHO 2009) Af Cand. pæd. ant., neuro- og socialpædagog Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent Viss.dk Der er altså tale om en udvikling, som er forsinket i forhold til den normale udvikling hos et barn. Samtidig er der tale om en forsinkelse, som ikke vil blive indhentet, men personen vil fortsat udvikle sig, såfremt omgivelserne indretter sig på dennes særlige forudsætninger. Udvikling og læring Inden for pædagogik og udviklingspsykologi knytter begrebet udvikling ofte an til det normale barns udvikling. Udvikling handler her om forandringer over tid i et menneskes struktur og funktion, som et resultat af biologiske og miljømæssige forhold (Tetzchner, 2001). Der er tale om en forandringsproces, der foregår i et samspil mellem barnets biologiske, hjernemæssige modning og de muligheder, der ligger i miljøet for at støtte op om barnets biologiske udviklingsberedskab. Det biologiske fokus betyder, at udviklingsmæssige ændringer er varige. Fx vil et barns højde ikke ændre sig, og når barnet har lært at gå eller tale, vil det ikke vende tilbage at kravle eller pludre. Begrebet læring opfattes som en relativ varig ændring i adfærd og erkendelse, som skyldes barnets erfaring, og ikke forhold som modning, sygdom, træthed eller skade (Tetzchner, 2001). Ændringen i et læringsperspektiv handler om en forandring af barnets kompetencer, som muliggør nye måder at handle, tænke, føle og opleve på. Begreberne kan være svære at skille ad,og i begge begreber indgår ændring som et centralt aspekt, hvor ændringen er en proces over tid. Udvikling og læring handler således om det, der peger fremad, og om det der potentielt kan udvikles og læres. Dette udviklingssyn ses repræsenteret i Vygotskys begreb zonen for nærmeste udvikling (ZNU), der belyser barnets udviklingspotentiale. Vygotsky opfatter udvikling som et resultat af en gensidig vekselvirkning mellem barnet og dets miljø, hvor både barnet og omgivelserne forandrer og forandres i mødet med hinanden (Lyhne & Nielsen, ). Selvom Vygotsky havde fokus på børn, er begrebet brugbart i enhver sammenhæng, hvor der foregår læring og hvor der er menneskelige relationer. Side 1 Dyrehaven 10, Pavillon 3
2 Hos voksne med nedsat psykisk funktionsevne er spørgsmålet ofte, om den pædagogiske opgave går ud på at skabe udvikling, eller om der blot er tale om vedligeholdelse af færdigheder samt fokus på borgerens trivsel. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet, men diskussionen opstår muligvis, fordi vi som pædagoger er oplært i at tænke udvikling vertikalt eller som en opadstigende proces, der går i retning af at udvikle og forfine nye eller allerede eksisterende færdigheder. Begrebet læring kan derfor i denne sammenhæng være mere anvendeligt, da dette begreb kan bidrage med et horisontalt syn på udvikling. Selvom den mentale udvikling er stagneret på et tidligt udviklingstrin, er der fortsat mulighed for at lære med de biologiske forudsætninger, der er til stede hos personen. Læring kan fremmes, hvis den sker inden for ZNU og handler om, hvad personen kan lære sammen med en anden mere kyndig person fx en pædagog. Udviklingspotentialet kan ligge inden for det samme udviklingsniveau, men der er et væld af muligheder for læring, hvis pædagogen er bevidst om ikke at skubbe personen uden for zonen for nærmeste udvikling fx ved at stille for høje krav om selvstændig udførelse af opgaver, benytte en mangelfuld kommunikation eller uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af konteksten omkring læringen. Læring inden for ZNU kan så over tid blive til selvstændige færdigheder, og i det perspektiv vil der være tale om udvikling. I arbejdet omkring borgerens selv og medbestemmelsesret, som har været aktuelt siden 1998, ligger et stort potentiale for udvikling. For at kunne udøve sin selv- og medbestemmelsesret kræves en pædagogisk tilgang, som tager hensyn til borgerens særlige forudsætninger, herunder kommunikative, kognitive, motoriske og følelsesmæssige forudsætninger. Forudsætningerne på de forskellige områder kan være meget forskellige, og derfor kan det ofte være vanskeligt at planlægge den individuelle pædagogiske indsats præcist og stille krav, som borgeren kan honorere. Borgeren vil derfor reagere negativt både på for høje og på for lave krav, enten i form af hjælpeløshed og passivitet eller i form af angstpræget, selvskadende eller udadreagerende adfærd. Norske og amerikanske undersøgelser har vist, at såkaldt problemskabende adfærd ofte handler om, at der stilles for høje krav (Hejlskov, 2010), og derfor er det vigtigt, at pædagogen kender borgerens funktionsniveau. Et kendskab til normaludviklingen hos børn støtter pædagogen i at stille relevante krav til borgeren, men en afdækning af borgerens udviklingsalder, som tydeliggør forskelle i udviklingsalder på forskellige udviklingsområder,kan yderligere kvalificere den pædagogiske praksis. Hvad menes med udviklingsalder? Afdækningen af en borgers udviklingsalder, når der er tale om borgere med psykisk funktionsnedsættelse, tager ofte udgangspunkt i Susanne Freltoftes Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, som er en omskrivning af Hans Weltzers Kuno Beller`s udviklingsbeskrivelse af småbørn. Materialet dækker et udviklingsniveau fra 0 6 år inden for otte udviklingsområder. Gennem besvarelse af en lang række spørgsmål inden for hvert Side 2 Dyrehaven 10, Pavillon 3
3 område sammenregnes svarene, og der fremkommer en færdighedsprofil svarende til en udviklingsalder, der kan variere inden for de forskellige områder. Der er således ikke tale om en udviklingsalder, da der inden for områderne kan være en forskel på op til flere år mellem områderne. Fx ses ofte en høj udviklingsalder på områder for legemspleje, omverdensbevidsthed og motorik, men en lav udviklingsalder på det sociale og følelsesmæssige samt kognitive område. Da der er tale om voksne mennesker, der har levet et langt liv og gjort sig mange erfaringer, kan denne udviklingsalder ikke sidestilles med et barns på samme alder, og derfor giver det ikke mening at sige, at borgeren fx fungerer som en 3-årig. Borgerens erfaringsbaggrund er anderledes end et barns på tre år, og der kan derfor være særlige interesser og færdigheder, som ikke ses hos et barn med samme alder. Samtidig vil et barn på tre år måske være langt mere nysgerrigt og nuanceret i forhold til sine omgivelser og i forhold til valg af aktiviteter. Med disse forbehold in mente kan udviklingsalderen give pædagogen et fingerpeg om, hvordan hun skal møde borgeren kommunikativt, hvilke krav hun skal stille og hvordan hun skal stille dem. En præcisering af udviklingsalderen hjælper pædagogen til at afklare, inden for hvilke områder og hvordan borgerens selv- og medbestemmelsesret kan udfoldes. Når borgeren bliver mødt alderssvarende ses en positiv udvikling, hvor borgeren føler sig tryg, føler sig set og får øget mulighed for aktivitet og deltagelse i eget liv. Er afdækning af udviklingsalder en test? Susanne Freltofte lægger i sit materiale vægt på at udregne og lave en vurdering af udviklingsalderen, hvilket kan være baggrunden for at mange i flæng omtaler materialet som en test eller en screening (O`Donnel & Jensen, ). Begrebet test refererer til en prøve eller et systematisk opbygget undersøgelsesmateriale, som kan anvendes til at bestemme en persons placering i forhold til den gruppe, opgaverne er afprøvet på og standardiseret efter (Pædagogisk Psykologisk Ordbog, 2008). Begrebet screening kommer fra engelsk og betyder at sigte eller sortere. Der er tale om en grov udvælgelse for derefter at foretage en nøjere undersøgelse af dem, der er blevet skilt ud (ibid. 2008) Begrebet er nok mest kendt fra befolkningsundersøgelser, hvor der screenes for bestemte sygdomme. Begge begreber henviser til noget kvantitativt. I Kuno Bellers Udviklingsbeskrivelse af småbørn, som er baggrunden for Freltoftes materiale, opfordres pædagogen også til at lave en udviklingsprofil, men, som det fremgår af bogens titel, er hovedformålet at lave en udviklingsbeskrivelse, og i forordet til bogen betegner Hans Weltzer heller ikke materialet som en test eller screening. I bogens forord fremgår det at: Udviklingsbeskrivelsen må anvendes med en vis kritisk forsigtighed og må ikke opfattes som en færdig test, som et absolut måleredskab, der kan forudsige noget om barnets udvikling. Denne forsigtighed gælder i særlig grad, hvor det drejer sig om børn, der er over fire år. (Weltzer 1991:5) Side 3 Dyrehaven 10, Pavillon 3
4 Der er således også tale om både en kvantitativ og en kvalitativ tilgang, hvor det individuelle barn kommer til syne i udviklingsbeskrivelsen. Susanne Freltofte omskrivning af Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse lægger ikke op til denne brug af materialet, og dette er uheldigt. På den neuropædagogiske efteruddannelse i indgår udarbejdelsen af en udviklingsbeskrivelse, som et af de redskaber, der anvendes i projektarbejdet omkring en borger. Både Susanne Freltofte og Kuno Bellers materiale anvendes, men vi understreger vigtigheden af at tale om en udviklingsbeskrivelse, da selve udviklingsalderen på de forskellige områder ikke kan sige så meget om den individuelle borger. I beskrivelsen bliver borgeren et subjekt, hvor det fremgår, hvad der motiverer borgeren og hvilke andre særlige forhold, der kendetegner netop denne borger, samt hvor zonen for nærmeste udvikling antages at ligge. Vi lægger med andre ord mere vægt på det kvalitative end det kvantitative. Målet er ikke kun at lave et statisk øjebliksbillede af borgerens forudsætninger, hvor udviklingsalderen bliver et facit, der i princippet kan komme til at begrænse de muligheder, pædagogen giver borgeren. Målet er derimod at forholde os til, hvordan borgerens ressourcer kan støttes og begrænsninger kompenseres, så der herigennem skabes et fundament for læring, hvor formålet er at øge borgerens trivsel og mulighed for selv- og medbestemmelse. Observation som baggrund for besvarelsen af spørgsmålene En anden grund til at fastholde, at der er tale om en beskrivelse frem for en test eller en screening er selve tilgangen i undersøgelsen. Undersøgelsen foregår indirekte gennem pædagogernes besvarelse af spørgsmål inden for de forskellige udviklingsområder. Borgeren testes med andre ord ikke af en testperson, men det er derimod pædagogernes forudgående iagttagelser og subjektive vurderinger, der ligger til grund for svarene. For at imødekomme denne subjektivitet er det nødvendigt at være flere omkring besvarelsen af spørgsmålene og eventuelt have en uvildig person, der har erfaring med materialet, til at udspørge. Når der er flere pædagoger til at besvare spørgsmålene, opstår der ofte frugtbare diskussioner, hvor pædagogernes forskellige opfattelser af borgeren kommer i spil. Dette kan sætte refleksioner i gang hos den enkelte pædagog fx omkring egen forforståelse, måden der observeres på, relationen til borgeren og de metoder, der anvendes i den pædagogiske praksis, og som enten hæmmer eller fremmer borgerens mulighed for læring. Hvad kan beskrivelsen bruges til? Udarbejdelsen af en udviklingsbeskrivelse giver først og fremmest anledning til drøftelser, om borgerens ressourcer og begrænsninger og derigennem anledning til at få et mere fælles billede af borgeren. Styrken i forskellige afdækningsredskaber kan blandt andet være, at pædagogerne får øje på områder og aktiviteter, hvor borgeren ikke får mulighed for deltagelse. Fx er der mange spørgsmål, som pædagogerne må besvare med ved ikke, og som de må afprøve i praksis. Her får pædagogen mange nye ideer til, hvordan der også kan arbejdes med borgeren. Side 4 Dyrehaven 10, Pavillon 3
5 Udarbejdelsen af en udviklingsbeskrivelse og en beskrivelse af ZNU muliggør en mere præcis pædagogisk indsats over for borgeren, som tager hensyn til dennes individuelle forudsætninger og behov. Dette betyder ikke, at alle skal lave det samme, men at der er nogle generelle forhold, pædagogen må tage hensyn til i tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats. Den mere præcise og kompenserende indsats kan fremme borgerens læring, og det kan derfor anbefales, at der laves en udviklingsbeskrivelse på et senere tidspunkt, hvis det vurderes at borgeren har fået nye forudsætninger. Endelig er det vigtigt at pointere, at afdækningsredskaber aldrig kan stå alene. Det at lave en udviklingsbeskrivelse vil generere en type data, som fortæller pædagogen en del om borgerens situation. I et neuropædagogiske arbejde må pædagogen altid overveje, hvilke redskaber hun skal benytte for at komme rundt om hele borgeren, og derfor introduceres kursisterne på den neuropædagogiske efteruddannelse på til flere afdækningsredskaber. Derudover opfordres kursisterne til at benytte helt andre redskaber, hvis de er relevante, og til at kontakte andre fagpersoner og pårørende for at få mere viden om borgeren. Litteratur: Elvèn, Bo Hejlskov (2010): Prblemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning Dansk psykologisk Forlag Freltofte, Susanne (2007): Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, Forlaget Bakkedal Lyhne, Jørgen & Nielsen, Anna Marie Langhoff (): dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0-6 år, Dansk Psykologisk Forlag O`Donnel, Pia Friis & Jensen, Maj Willemoes (2011): En Hjerne til forskel, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus Universitet Pædagogisk Psykologisk Ordbog (2008), Gyldendal Tetzchner, Stephen von (2001): Utviklingspsykologi barne- og ungdomsalderen, Gyldendals Akademisk Weltzer, Hans (1991): Kuno Beller`s udviklingsbeskrivelse af småbørn et pædagogisk hjælpemiddel, Dansk Psykologisk Forlag WHO (2009): ICD-10 - psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, Munksgaard Side 5 Dyrehaven 10, Pavillon 3
Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
2013 - Viden i fællesskab Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til
Læs mere2. Biologiske forudsætninger for mentale processer. 7. Eksekutive funktioner og opmærksomhed. 9. Psykisk sårbarhed og psykiatriske lidelser
INDHOLD (Foreløbigt) Forord 1. Integrativ neuropædagogik 2. Biologiske forudsætninger for mentale processer 3. Det neuropædagogiske afsæt - Hjernens funktionelle systemer 4. Perception og motorik 5. Hukommelse
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.1 Kommunikation Lokal instruks Dokumenttype: Lokal instruks Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Læs mereCI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH
CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH INDHOLD Udviklingshæmning og CI Overvejelser og problematikker i relation til valg af kommunikation GENEREL UDVIKLINGSHÆMNING
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 20-03-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM
SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM K O N F E R E N C E D A G D. 2 9. J A N U A R 2 0 1 5, S Y D H AV N E N M E T T E R Ø M E R P Æ D A G O G, C A N D. S O C. O G P H. D. S
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereMiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent
Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs merePÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN
PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereMålet er at opøve kursistens evne til at omsætte integrativ neuropædagogisk viden til pædagogisk praksis.
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S nr.: 19-02-H Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion
Læs mere- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen
Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning
Læs mereUdredning af komplekse problemstillinger. Modul 1
Modul 1 En relationel og kontekstuel forståelse Neurologiske forudsætninger Pædagogiske trends Livs historie Dagsform Adfærd og reaktioner Helbreds - tilstand Udviklingsalder Relationer Love & konventioner
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereAktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet
Aktiv livskvalitet - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede Formål Formålet er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning at forebygge, vedligeholde
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereKerneydelse i Center for Børn med Handicap
Socialforvaltningen CBH - Center for Børn med Handicap 1. februar 2013 Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Indledning Center for Børn med Handicap (CBH) rummer København Kommunes døgn- og aflastnings
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereFaglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus
Granbohus, august 2018 Når vi på Granbohus taler om aflastningspædagogik, så tager det sit afsæt i en fælles faglig referenceramme. Faglighed skal i dette perspektiv ses som midlet hvormed målet - Granbohus
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereTank Viden. Få kompetencer. Tænk videre...
PAMU-UDDANNELSER - DAGPLEJEN VEST - UDDANNELSER I ÅR 2018 Tank Viden. Få kompetencer. Tænk videre... ucsyd.dk Arbejdet som dagplejer Arbejdet som dagplejer, basis - 42918 Efter uddannelsen kan du med
Læs mereHJERNESKADE INDEFRA/UDEFRA SIMON FØNSBO & CHALOTTE GLINTBORG
HJERNESKADE INDEFRA/UDEFRA SIMON FØNSBO & CHALOTTE GLINTBORG Tema 1: At blive set som en hjerneskade fremfor et menneske Diagnostisering à Kategorisering En diagnose kan ændre kategoriseringen og opfattelsen
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereKreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund
Kreativitet i leg og bevægelse Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Pædagogisk konsulentopgave Case Børnehuset Troldehøj i Albertslund Kommune anvendte Trine Munkøe som pædagogisk konsulent på udviklingsprojektet
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereOplæg og forberedelse
Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Skovbakken, Sødisbakke. Godkendt af: Ledelsen
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereTværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver
Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereHjerneteori og praksis. - den neuroaffektive optik
Hjerneteori og praksis - den neuroaffektive optik Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) Kompetenceudvikling 2017-2018 "Jeg har brugt rigtig rigtig mange år på at skyde for højt. Det er jeg næsten
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereVil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk
Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk område noget for dig! Vi udbyder et forløb i Ringsted Den 21/9
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereTilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser
Kommunikationscentret Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereMENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.
MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs merePositiv Neuropædagogisk Efteruddannelse med særligt henblik på samarbejdet med mennesker med udviklingsforstyrrelser. Efterår 2020
Positiv Neuropædagogisk Efteruddannelse med særligt henblik på samarbejdet med mennesker med udviklingsforstyrrelser. Efterår 2020 Neuropædagogisk efteruddannelses forløb med praksiscertificering. Modul
Læs mereJeg åbnede en dør
Jeg åbnede en dør 1 Unnur? SVÆRE OPGAVER! 2 BESTEMT OGSÅ GODE! 3 Hjerneopvarmning - Snak med en af de andre 1. Hvem er du og hvordan kom du hertil i dag 2. Hvilken MÅLGRUPPE arbejder du med? 3. Hvad synes
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 10.09.18 Praktiksted Kamager Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Social- og specialpædagogik Pædagoger med
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereIndholdsfortegnelse. Prøve A - Pædagogik synops D. 21/9-07
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. Den almene dannelses tænkning...2 5. Selvdannelsestænkningen...3 6. Etik og selvdannelse...4 7. Den tavse viden...5
Læs mereRapport for det uanmeldte tilsyn i de private daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune i perioden juni til august 2019
Rapport - anmeldte tilsyn i de private daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune 2019 Rapport for det uanmeldte tilsyn i de private daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune i perioden juni til august
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereAARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose
WORKSHOP KIDS Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose HVAD ER KVALITET? Kommer fra latin: Qua Litas: Betyder af hvad viser hen til den
Læs mereLA2. LA2 - Low Arousal 2. En metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud. v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist
LA2 En metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist 1 LA2 - Low Arousal 2 2 Baggrunden for LA2 LA2 - et redskab til dialog LA2 s
Læs mereTALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.
1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister
Læs mere