Bidrag til Naturfredningens historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bidrag til Naturfredningens historie"

Transkript

1 13«J ^.*1 Priv. 35 Wr Bidrag til Naturfredningens historie C. Blixencrone-Møller ju aøiuiu ic sko & r W W E fiel Jægersborg Hv^n id vrv'u n ri h a r lo tle n lu n d 6 km Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter 4

2 Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, København, Copyrigt. ISSN ISBN Dansk Byplanlaboratorium takker Danmarks Naturfredningsforening for støtte til udgivelsen. Forsidetegning: Forslag til samlet parksystem for Københavnsegnen, illustration fra bogen Københavnsegnens grønne områder, Bagsidefotoet er et por t r æ t af forfatteren. Genoptrykt maj 1986 med støtte af Danmarks Naturfredningsforening og Dreyers Fond.

3 FORORD "Bidrag til Naturfredningens historie" er nedskrevet af civilingeniør Chr.Blixencrone- Møller og uddybet under samtaler med ankechef Johan Garde. Byplanhistorisk udvalg er begge stor tak skyldig for deres initiativ. Naturfredningens historie er et interessant og betydningsfuldt kapitel i den danske planlægnings historie. Det skyldes blandtandet, at tanken om at planlægge og sikre de områder, der ikke skulle bebygges, opstod længe før den egentlige byplanlægning med byplanloven af 1938 slog igennem her i landet. B1 ixencrone-mø11er er én af naturfredningens og fredningsplanlægningens pionerer herhjemme, og han har fulgt og påvirket dette arbejde gennem hele sit virke. Blixencrone-Møller blev i 192o ansat i Københavns kommune i Stadsingeniørens direktorat, hvor han sideløbende med de almindelige opgaver i direktoratet blev stærkt inddraget i arbejdet med sikring af Københavnsegnens grønne områder. Dette førte til, at han i 1947 blev statsministeriets konsulent i naturfredningssager. Disse sager lå i statsministeriet fra 1936 til 1961, hvorefter de flyttedes til ministeriet for kulturelle anliggender og senere til miljøministeriet. Blixencrone-Møller fortsatte som konsulent for overfredningsnævnet i en lang årrække efter sin pensionering i Johan Garde blev viceformand i overfredningsnævnet i 1962 og var formand i perioden

4 "Bidrag til naturfredningens historie" udgives som hæfte nr. 4 i skriftserien "Byplanhistoriske noter". Formålet med udgivelsen af disse noter er at bidrage til belysningen af den danske byplanlægnings historie i vort århundrede, blandt andet ved at lade planlæggere og andre, der har medvirket selv, fortælle med deres egne ord om den udvikling, de har deltaget i. Der er således ikke tale om en historisk afhandling eller en grundig dokumenteret forskning, men alene om erindringer og personlige opfattelser af de begivenheder, der fandt sted. Det betyder naturligvis, at der kan være forskellige meninger om, hvad der egentlig skete, og skulle det være tilfældet,modtager byplanhistorisk udvalg gerne meddelelse herom. Det er udvalgets håb, at de "byplanhistoriske noter" vil inspirere til, at andre griber pennen, samt at noterne vil kunne udgøre et værdifuldt baggrundsmateriale for evt. senere forskning - et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at tilvejebringe. Vibeke Dalgas formand for byplanhistorisk udvalg

5 INDHOLD Kap. I. Årene i Københavns kommune ( s.7-13). Planlægningsarbejde vedr. naturfredning i stadsingeniørens byplanafdeling: "Københavnsegnens grønne områder" publiceres Stauning "Det grønne udvalg"s nedsættelse i konsulentstillingens oprettelse Kap. II. Det grønne udvalgs arbejde(s.13-26). Den københavnske fredningsplans tilblivelse i årene efter udvalgets nedsættelse - udvalgets medlemmer og arbejdsform (Lett, Forchhammer, Hendriksen, Bentzon) - arbejdet med fredningssager - de grønne stier. Kap. III. Konsulentembedets oprettelse og arbejdsområde (s ) 1. Embedets oprettelse, arbejdets tilrettelæggelse - 2. Tilknytningen til overfredningsnævnet og samarbejdet med dette, særlig med formanden siden 1948, professor Poul Andersen Embedspligterne som konsulent. Forholdet til de ministerielle embedsmænd i statsministeriet, kulturministeriet og boligministeriet. Bomholt Særligt om fredningens forhold til veje Andre opgaver som konsulent. Fredningsregistret, tegnestuen, udvalg. Kap. IV. Natur frednings foreningen (s ) Struckmann - foreningens arbejdsmåde - det skiftende syn på fredningsarbejdet - foreningens forhold til statsministeriet (Andreas Møller) - Struckmann efterfølges af Vagn Jensen.

6 Kap. V.Bidrag til Vestskovens historie(s ) Tanken går tilbage til 192o-erne - tanken holdes levende - betydningen af den københavnske byudvik1 ingsp1an fra slutningen af 194o'erne (Fingerplanen) - virkeliggørelsen. Brøndbyøsterskoven. Kap. VI. Bidrag til Køge Bugts fredningsmæssige historie. (s.7o-74). Den "nye" kystvej fra 193o'erne - frednings- planen - Fingerplanen - loven om planlægning i Køge Bugt-området - strandparken. Bilag: Johan Gardes anmeldelse af Fl.Kiilsgaard Madsen: Natur fredningssagens historie i Danmark, 1979,(Natur og miljø 198o, hæfte 2, s.7-9). Kiilsgaard Madsens bog belyser naturfredningen gennem først og fremmest Danmarks Naturfrednings forenings historie. Denne bog og Blixencrone-Møllers erindringer supplerer hinanden i belysning af et langt tidsrum af naturfredningens historie.

7 I. ÅRENE I KØBENHAVNS KOMMUNE (s. 7-13). Planlægningsarbejde vedr. naturfredning i stadsingeniørens byplanafdeling - "Københavnsegnens grønne områder" publiceres 1936 Stauning - "Det grønne udvalg" nedsættes konsulentstillingens oprettelse Blix har fortalt om, hvordan han kom ind i naturfredningsarbejdet, og hvordan dette havde udviklet sig til konsulentembedets oprettelse: Jeg ansattes allerede 192o i Københavns kommune, i stadsingeniørens byplanafdeling; tilknytningen til naturfredningen begyndte o. 193o. Arbejdet hang sammen med Københavns kommunes planlægningsarbejde, trafikplanarbejde m.v. Leder af afdelingen var Forchhammer, djj a f de 1 ing s ingeni ør. Man brugte dengang i kommunen ikke udtrykket "de grønne områder", men andre udtryk, såsom de frie områder el.lign. Arbejdet hang selvsagt sammen med de betydelige interesser, som Københavns kommune havde i omegnen, vel væsentligst i forbindelse med indlemmelsesplanerne, en fortsættelse af vækstproblemerne i hovedstadsegnen, eller hvad man vil kalde det. Lige fra min begyndelse på stadsingeniørens kontor var jeg beskæftiget med sager, som rakte ud over kommunegrænsen (f.eks. vejplaner). Måske havde min start med dette arbejde sammenhæng med, at jeg var mobil - jeg havde en motorcykel. Jeg fik derved et meget stort kendskab til Københavns omegn, også i detaljer. Som medhjælper havde jeg tegner 0.E.Christensen, som kunne meget mere end at tegne. Senere blev han fuldmægtig i kommunen, men ved siden af beholdt han arbej-

8 det hos mig i det grønne udvalg og senere som regnskabsfører i konsulentembedet. I 1925 var jeg på en to måneders studierejse i Europa for at se på byplanlægning. Det bundfældede sig hos mig, at noget af det, man først skulle finde ud af var, hvor der ikke skulle bygges. Der var et sammentræf i, at Forchhammer talte til mig om at tage et arbejde op vedrørende planlægning for omegnen udenfor København, og han bad mig i denne forbindelse - sidst i 192o'erne - om evt. at lave en fortegnelse over, hvad der måtte være af opgaver, som her særligt trængte sig på. - Det er klart, at spørgsmålet om, hvor der ikke skulle bygges, kom med på listen, og Forchhammer, som selv var meget interesseret i naturfredning, greb tanken om det, som jeg i listen kaldte "frie ubebyggede områder". Forchhammer bad mig tage dette nærmere op. - I forvejen forelå betænkningen om sporvejslinier og havne og veje ud over Københavns grænser. Herefter foretog jeg en nøjere recognoscering i omegnen. Dette resulterede efterhånden i en foreløbig betænkning på kontoret. Dette var vel omkring Denne foreløbige betænkning dannede grundlaget for "Københavnsegnens grønne områder", som kom i Steen Ejler Rasmussen kom ind i billedet,da bogen i realiteten forelå, men hans inddragen kom til at præge bogens fremtræden (udseende). Bogen kom - vel i virkeligheden ret tilfældigt - omtrent samtidig med naturfredningsloven af Ressortministerium var siden 1936 statsministeriet. Rent formelt fremtrådte bogen som udarbejdet for Egnsplanudvalget (Udvalget til planlægning af Køben-

9 havnsegnen ). Efter at nævnte bog var kommet, blev der holdt et stort møde på Paladshotellet. Indbyder var vistnok statsministeriet.der udtryktes vel anerkendelse af det udførte arbejde, men omegnskommunerne ville ikke betale en øre. Søllerød, Glostrup - alle var lige negative. Dette forhold samt loven af 1937 var baggrunden for, at der holdtes endnu et møde i statsministeriet (det holdtes i Tøjhusmuseet), nu i en snæver kreds, om arbejdets fortsættelse. Her tog højesteretsdommer Lett, som var medlem af overfredningsnævnet, ordet og gik meget ind for, at den grønne betænkning blev ført ud i livet ved initiativ fra statsministeriet. Dettes departementschef, Frederik V. Petersen, var dengang formand for overfredningsnævnet, og han formidlede et møde med Stauning, hvor også Lett, Forchhammer, Hendriksen og jeg var tilstede. Stauning var meget fåmælt, men nikkede bifaldende under mødedeltagernes redegørelse for planerne. Det eneste Stauning spurgte om, var hvad en fredningsplan ville koste. Forchhammer nævnte noget i retning af 5oo kr., hvortil Stauning mumlede: "Det bliver nok noget mere". Efter dette møde må Stauning have besluttet sig for at nedsætte et udvalg til udarbejdelse af en fredningsplan for Københavnsegnen, og samtidig blev der udarbejdet et tillæg til naturfredningsloven om fredningsplaner og om disses tinglysning. Herefter nedsattes i 1938 "Det grønne udvalg", der fik Lett som formand og Forchhammer samt Hendriksen som medlemmer. Hendriksen var kontorchef i landbrugsministeriet og formand for byplanlaboratoriet og derfra kendt med den grønne betænkning. Han var landinspektør og

10 meget byplaninteresseret og deltog stærkt i den offentlige debat om byplanlægning. Formel sekretær var i starten en afdelingsingeniør i Københavns kommune - mindre end et sådant embede ville ikke rigtig være passende, når en højesteretsdommer var formand, mente Forchhammer i al fald. Jeg blev dog knyttet til sekretariatet,men var skuffet over, at jeg ikke var blevet den ledende. Afdelingsingeniøren havde intet haft med den grønne betænknings udarbejdelse at gøre; han fandt den iøvrigt "blåøjet" og uden chance for at kunne gennemføres; han var min chef gennem flere år, så jeg kendte jo hans synspunkter. Der gik dog ikke så lang tid, før jeg blev sekretær - engang man stod ved Bure sø spurgte Lett, om det på den anden side søen var med på planen - hvorefter afdelingsingeniøren kikkede over til Blix, som nikkede. Efter denne episode gik jeg til Forchhammer med min skuffelse. Han var meget forstående og lovede at tale med Lett om en ændring. Resultatet blev, at afdelingsingeniøren gled ud, og at jeg fik hans plads. Jeg forstod senere på Lett, at han havde undret sig over, at det ikke fra starten var blevet mig. Til juridisk sekretær valgtes protokolsekretær i højesteret Jørgen Bentzon, og vi arbejdede vældig godt sammen. Den dame, der skrev for udvalget, var datter af dept.chef Fr.V.Petersen (gift med ekspeditionssekretær Grage,(nedenfor s.27). Når fredningsplanerne kunne godkendes så hurtigt, som tilfældet blev, hang det selvfølgelig sammen med, at forarbejderne var udarbejdet i den foran skildrede periode frem gennem trediverne.

11 Stiloven fra 194o kom for at bekæmpe arbejdsløshed. Forklaringen var nok, at man hellere så arbejdsløse beskæftiget ved et dansk arbejde end i tyskernes tjeneste - vi var jo i den tyske besættelses første år. Frem gennem fyrrerne fortsatte arbejdet således, at jeg stadig var tjenestemand i Københavns kommune. Det viste sig under forskellige planlagte omlægninger i midten af fyrrerne, at jeg ikke var med som afdelingsingeniør på planerne, og at Forchhammer sådan ikke rigtig var til at få noget ud af - måske nok fordi han ikke kunne afvise mine ingeniørkollegers opfattelse af, at jeg jo lavede arbejdet mere for statsministeriets grønne udvalg end for kommunen. Jeg havde en samtale med borgmester Sundbo, som gav udtryk for, at Københavns kommune så med nogen betænkelighed på, at udvalgets arbejde foregik i kommunen, og at kommunen oven i købet blev gjort pligtig til at deltage i fredningserstatninger til fredninger uden for kommunen. Han kunne godt forstå min beklagelse over at være forbigået, men som forholdene nu var, kunne han ikke foretage sig noget. Nogen tid senere meddelte han mig dog, at han kunne skaffe mig en stilling i 3.lønklasse, men da var arbejdet i gang med en stilling til mig i statsministeriet, som svarede til kommunens anden lønklasse, og så måtte jeg jo sige fra. Henvendelsen til statsministeriet om at oprette en stilling til mig, var Letts idé. Hvordan han var kommet under vejr med, at jeg var forbigået, ved jeg ikke, men af en samtale jeg havde med ham, og hvor han fortalte mig om sin idé, var det klart, at han følte sig meget ilde berørt over, hvad der var sket - som han sagde :"Nu har vi i udvalget trukket på Deres arbejdskraft i næsten lo år, og 11.

12 så skulle det gå ud over Deres fremtid - ikke tale om." Kort efter, det må have været i efteråret 1946,' skete så henvendelsen til statsministeriet, og stillingen var klar fra 1/ At det endelig var gået i orden, fik jeg at vide på den måde, at jeg den 1/ blev ringet op af Grage, som sagde: "Vi havde egentlig ventet at se Dem i dag". Jeg svarede: "Å, har jeg et møde?" "Næ, De er jo ansat her fra i dag" - og jeg hørte lyden afen skuffe, og Grages stemme: "Nå, nej, den ligger her." Nå! hvad der nok har mere interesse end min bugtede vej til et embede, er den saglige begrundelse for at oprette det. Den havde Lett; i overfredningsnævnet havde han set det pres, der var på landets naturværdier fra mange sider: Byernes vækst (sommerhusbyer), udbygningen af vej- og elnettet, afvanding af moser, regulering af åer o.s.v. Som formand for fredningsplanudvalget har han set, hvad en forud udarbejdet samlet fredningsplan betød for sikring af en hel egns naturværdier gennem fredning. Der er for mig ingen tvivl om, at Lett fandt betydningen af fredningsplaner stor, ikke alene for fredningsmyndighederne,som vidste, at her burde sættes ind med fredninger, men også for andre myndigheder, som så til gengæld fik at vide, at her burde de ikke sætte ind med deres foranstaltninger. Gardes note Jeg blev ansat i indenrigsministeriet i 1943 og husker, at Clausen og Edelberg da var

13 udenfor fordeling, fordi de arbejdede på hovedstadskommissionens betænkning, som mange dengang anså for en dødssejler, men arbejdet måtte jo gøres færdigt, da et flertal ønskede en indstilling om indlemmelser. Derfor er det for mig så forståeligt, at Københavns kommune var villig til at satse på det arbejde, som Blix fortæller om. Det, der oplyses om fredningsp1anarbejdet,passer godt med Københavns kommunes andre aktiviteter i omegnskommunerne, såsom arealerhvervelser. Disse sidste var på mange måder dengang ikke populære, men jo i virkeligheden fremsynede, og kom de efterhånden større og efterhånden mere bevidste kommuner til nytte. Derfor passer det meget godt, at der i det fortalte endnu ikke har været noget om naturfredningsforeningens rolle. II. DET GRØNNE UDVALGS ARBEJDE (s.13-26). Den Københavnske fredningsplans tilblivelse i årene efter udvalgets nedsættelse - udvalgets medlemmer og arbejdsform (Lett, Forchhammer, Hendriksen, Bentzon)- arbejdet med fredningssager - de grønne stier. Fredningsplanerne Fredningsplanens udarbejdelse var udvalgets første opgave. Den var nem at tage fat på, udvalget havde jo den grønne betænknings forarbejde at støtte sig til. For at kunne lave en fredningsplan som lovtillæggene af 1938 og 194o foreskrev, manglede dog et arbejde i marken med skelsætning af de i betænkningen skitsemæssigt anslåede fredningsområder og udarbejdelse af en matrikel fortegnelse,

14 som var nødvendig, for at planen kunne tinglyses og bekendtgøres i Statstidende. Sekretariatet gik omgående i gang i marken; man medtog kun de virkelig fredningsværdige,større arealer, men også nogle steder mindre arealer,beliggende mellem de større, for på den måde at opnå sammenhængende områder, således som den grønne betænkning foreslog. Under dette arbejde havde jeg nær forbindelse med kommunerne, mest kommuneingeniørerne, men slog dette ikke til, fik vi sognerådsformændene med. Det gik faktisk meget glat, kommunerne var meget forstående for fredningsplanens idé, men ville dog ikke på forhånd binde sig for stærkt. Jeg understregede, at det var en foreløbig plan, som ikke kostede penge nu; det blev der først tale om i forbindelse med planens gennemførelse, og så ville kommunerne komme med. Samtidig med arbejdet i marken udfærdigede sekretariatets tegnestue matrikelkort med indtegnede grænser for de foreslåede fredningsplanområder og tilhørende matrikellister. Sekretariatet forelagde herefter sit forslag for udvalget, som besigtigede arealerne og godtog forslaget uden større ændringer; dog med undtagelse af nogle moser, søer og bakker i vestegnen, bl.a. ved Sengeløse og Veksø - udvalget fandt, at de lå for langt ude, og at de ikke var truet af bebyggelse. Udvalget ville dog have arealerne i erindring, når fredningsplanen skulle revideres. Under besigtigelsen havde jeg begrundet optagelsen af lokaliteterne på planen bl.a. med, at de var i fare for at ende som lossepladser for fremtidige bebyggelser; det havde vi mange eksempler på både i nordegnen og i de kommuner i vestegnen,som grænser op til

15 København. Forinden afgørelsen faldt, havde der været en længere diskussion om naturfredningsproblemer, navnlig set i forbindelse med fredningsplanlægningen. Kunne man -eller burde man - se "relativt" på fredninger, sådan at forstå, at hvor de store og særlig interessante landskaber ikke fandtes, fredede man de små og mere beskedne? Man havde her småsøer, åløb, enge og moser i tankerne. Særlig i byernes omegn ville mange mennesker have glæde af sådanne lokaliteter, og de ville med tiden kunne indgå som et "grønt" område i bebyggelser. Den grønne betænkning, som jo var udgangspunktet for fredningsplanen, havde med eksempler fra særlig Københavns vestegn påvist, hvordan sådanne lokaliteter var gået til i lossepladser eller jordfyld og skrald fra byggepladser. Udvalget var enig om, at man nok burde kunne bruge fredningsplanbestemmelserne på denne måde, men navnlig Lett mente, at man ikke kunne, og så blev det ved det. Lett følte, tror jeg, at det ville være umuligt at få fredningssager af denne art igennem overfredningsnævnet med et positivt resultat. Udvalget ville have lokaliteterne i erindring, når fredningsplanen skulle revideres. Købe-bugt-området blev der heller ikke gjort så meget ud af. Det havde sin forklaring i kystens tætte bebyggelse med sommerhuse. Kun nogle få ledige arealer ud mod stranden og langs vejens landside blev optaget på planen. Dertil kom, at man i de år drøftede Køge bugt-kystens problemer med hensyn til bebyggelse og S-bane, og at man havde planer om at nedsætte et udvalg, som skulle afgive forslag. Medvirkende var utvivlsomt også den ringe opmærksomhed, man skænkede disse fattige landkommuner, hvor forholdene var 15.

16 yderst primitive. Jeg husker, at møderne blev holdt f.eks.i triste forsamlingslokaler eller i sognerådsformandens spisestue. Engang, hvor det efterhånden blev for mørkt til, at vi kunne se hinanden, blev der tændt en enlig, blændende pære, hængende ned over bordet. Loven om planlægning af Køge bugtområdet kom først Af lovbemærkningerne til fredningsplanbestemmelserne fremgik, at fredningsplanerne var tænkt som midlertidige, og at de skulle revideres hvert femte år. Revisionen skulle gå ud på at udtage de arealer af planen, som i mellemtiden var blevet fredet eller opgivet fredet, men der kunne også optages nye arealer på planen. Revisionen viste sig imidlertid at være et stort og kompliceret arbejde. Det havde jeg slet ikke personale til, så jeg nåede kun at revidere det nordlige område. Spørgsmålet om optagelse af de foran omtalte lokaliteter blev derfor ikke genoptaget. Som tiden gik og bebyggelsen i vestegnen og i Køge bugt-kystens bagland voksede, blev der større forståelse for bevaringen af lokaliteterne. Fredninger af moser og enge langs Store Vejle å og Nybølle å blev stadfæstet af overfredningsnævnet; medvirkende hertil var nok, at kommunerne bakkede fredningen op. Den godkendte fredningsplan omfattede groft regnet 4ooo ha. Nævnes må det nok, at fredningsplanens udarbejdelse og over fredningsnævnets godkendelse ikke skete for hele planen på een gang, således som foranstående omtale kunne give indtryk af. Det skete i 3 etaper, bl.a. for hurtigt at få en plan, etape 1, godkendt for nordegnen, som jo var

17 den stærkest truede del af omegnen. Sekretariatet gjorde forslagene færdige til indsendelse til overfredningsnævnet, som havde den endelige godkendelse, og som havde ansvaret for, at planen blev tinglyst og bekendtgjort i Statstidende. Kortene blev tegnet på de af landbrugsministeriet autoriserede kalker til brug ved tinglysning, og jeg underskrev kortene "som landinspektør"; ingen andre kunne man bede om at skrive under på, at kortenes udvisende var i overensstemmelse med udvalgets vedtagelser. Matrikeldirektoratet påtog sig at bringe matrikel 1 i s te rne i forskriftsmæssig stand, således som tinglysningskontorerne krævede det. Medens dette arbejde stod på, blev planen forelagt amterne, kommunerne, fredningsnævnene og naturfredningsforeningen ved en række møder. Her redegjorde formanden for lovens fredningsplanbestemmelser (som jo var noget nyt) og understregede, at spørgsmål om ændringer i den bestående tilstand af de på planen optagne arealer skulle forelægges for overfredningsnævnet. Herefter indsendtes forslaget til overfredningsnævnet, som godkendte forslaget (de nordlige og nordvestlige etaper i 1938 og de vestlige og sydlige i 194o). Baggrunden for de 3 herrers indtræden i udvalget var klar nok. Lett havde taget initiativet til udvalgets nedsættelse, Forchhammer havde taget initiativet til "den grønne betænkning", og Hendriksen var formand for byplanlaboratoriet. Der var andre kvalificerede folk, som kunne have tiltrådt udvalget, men jeg ved, at Lett insisterede på, at flere end 3 ville han ikke have.

18 Trods de herrers ret forskellige gemyt, forløb møderne roligt. Lange diskussioner om problemerne var sjældne, og beslutningerne blev derfor hurtigt truffet. Hendriksen var den mest tilbageholdende med at udtale sig. Han ville helst vide, hvordan de andre så på det, før han selv tog stilling. Han var en god fortaler for byplanbevægelsen, men jeg tror nok, at han stod lidt usikkert overfor fredningsplanlægningen. - I sine foredrag var han mere fortaleren for det nye end kritikeren af det gamle, og skulle han kritisere, skete det altid på en sådan måde, at ingen følte sig ramt. Da han skulle holde foredrag om facadeløse veje, bad han mig om at bestille et lysbillede af en vejstrækning med mange sideveje, men uden vejnavne og fotograferet spejlvendt. Vejen var Lyngbyvej igennem Gentofte kommune, men da den var ganske uigenkendelig, kunne Københavns amt og Gentofte kommune ikke føle sig ramt. Forchhammer udtalte sig altid gerne og med mange ord, men det var tit svært at finde ud af, hvad han egentlig mente. Han kunne ligesom ikke lægge sig fast på en enkelt løsning, men ville holde flere muligheder åbne. Man kan måske sige, at Forchhammer på denne måde "spillede" på sin uklarhed, så den blev frugtbar. Han ville få sine medarbejdere til selv at tænke over tingene - og det måtte man jo så. Når man så havde tænkt, var han altid villig og veloplagt til at se på det, man havde lavet. Startede man med at sige, at det nok ikke var som stadsingeniøren havde ment (sådan tiltalte man sin chef dengang), svarede han venligt, at det jo kunne være,at det man havde fundet ud af var bedre. I den situation var Forchhammer helt anderledes; han holdt sig til det fremlagte, og man var

19 slet ikke i tvivl om, hvad han mente om det. Forchhammer kunne også være uklar at omgås. Når vi f.eks. fulgtes ad i min bil fra møder i omegnen, og jeg så på hjemvejen spurgte ham, hvor han ville hen, så svarede han blot: "Ja, nu kan vi da følges ad derindad"5og når jeg lidt længere henne igen spurgte, om han ville hjem eller helt ind på kontoret, så svarede han :"Ja, nu kan vi jo se"- Lett derimod var kort og klar, og så var han hurtig. En sagsbehandling skulle helst afsluttes, mens man havde den fremme. Lett var handlingens mand, for ham var det vigtigt, at arbejdet med forslag til fredninger hurtigt kom i gang - og blev holdt i gang. Man drøftede som regel sagerne ud fra et oplæg fra sekretariatet, og når så sekretæren havde redegjort for oplægget, så Lett ligesom spørgende på medlemmerne og bemærkede, at det så da meget fornuftigt ud - "men hvad mener d'herrer?". Når så medlemmerne havde udtalt sig, og Lett ikke havde fundet, at der var fremsat væsentlige indvendinger mod oplægget, afsluttede han forhandlingerne med et: "Så er vi enige", og samtidig så han stift på medlemmerne, som så nikkede. Var der en sag, hvor overfredningsnævnet havde det sidste ord, kunne han tilføje: "Jeg håber da, at jeg kan få overfredningsnævnet med". Møderne blev holdt i højesterets kæremålssal. Vi havde en fast ugentlig mødedag - kl. 14^, når højesteret sluttede, og mange besigtige 1- sesdage, og der var altid mange punkter på dagsordenen, så klokken kunne godt blive mange, inden vi sluttede. Når afgørelserne var besluttet, skulle sa-

20 gerne ekspederes aldeles omgående, så vi fik travlt i sekretariatet; ofte blev vi på kontoret efter lukketid, men ingen gjorde vrøvl over det; det var da så rimeligt. På hjemvejen fra kontoret tog jeg tit om ad Lett med skrivelser til underskrift og derefter videre om ad postkassen. Jeg var meget glad for at arbejde for udvalget, og jeg tror også, de var glade for mig; jeg følte det i al fald, og de var altid parat med nogle påskønnende ord, når det bød sig for. Det var også meget tilfredsstillende, at man kunne se resultaterne af sit arbejde, både med fredningsplanen og med stianlæggene, måned for måned kunne vi føre fredningsregistret a 'jour med endelige kendelser og nye stier. Min beskrivelse af medlemmerne er naturligvis meget forenklet, men Bentzon havde dog en, som var endnu enklere. En gang blev han spurgt om, hvordan de 3 mennesker dog kunne arbejde sammen. Hertil svarede Bentzon, at vel var der 3 meninger, men da Forchhammer havde 2, Lett 1 og Hendriksen ingen, så blev det Letts, som kom til at gælde. F redningerne En anden opgave for udvalget var naturligvis selve fredningsplanens gennemførelse. Dette arbejde tog udvalget op, allerede inden arbejdet med planen var helt afsluttet. Den første fredning, som udvalget gav forslag til, og som blev gennemført, var arealer i Birkerød kommune ned til Sjælsø. Hurtigt fulgte andre efter. Af de ca. 46oo ha, som var optaget på fredningsplanen, nåede udvalget og jeg (se senere) at gennemføre fredning afca.

21 26oo ha, alle de mest fredningsværdige områder. De fleste af fredningerne blev gennemført efter naturfredningsloven, som regel som følge af et afslag på et andragende om tilladelse til bebyggelse (evt. sommerhuse). Ejeren havde så ret til erstatning, og udvalget valgte herefter at rejse fredningssag, ikke alene for det omhandlede areal, men på et"passende" større område af fredningsplanen. Nogle fredninger blev gennemført efter stiloven (se senere) i forbindelse med anlæg af stierne. Sekretariatet lavede frednings forslagene med tilhørende matrikelkort, der viste grænserne. Jeg var ofte ude at rådføre mig med kommunerne, navnlig om fredningsgrænserne, som jo ikke måtte kollidere med eventuelle byggeplaner. Kommunerne var altid rede til et møde om sagerne, og vi havde ingen vanskeligheder med at tale os tilrette. En fordel for mig var det naturligvis, at jeg kendte omegnens sognerådsformænd og deres kommuneingeniører fra mange tidligere møder helt tilbage fra min tid i Københavns kommune. Det hele var jo iøvrigt dengang meget enklere end senere. Kommunekontorernes personale bestod af så få. Alle, f.eks. i Lyngby,vidste, hvad der foregik: "Han er ikke hjemme i dag - han er der og der - jeg skal sige det til ham...". Så ringede han næste dag. Der var også langt mindre jura end senere. Udvalget beså som regel området, hvorefter forslaget blev sendt til statsministeriet med anmodning om at rejse sagen. Dette skete så, uden at ministeriet tog stilling til forslaget. Udvalget blev altid indbudt til fredningsnævnenes møder vedrørende udvalgets sager, 21.

22 men ofte også til sager, som formelt ikke angik fredningsplanen, f.eks. skovbrynssager og sager om fredning af kirkernes omgivelser. Det var som regel mig, der mødte på udvalgets vegne. Det var jo ganske interessant, at et udvalg med et medlem af overfredningsnævnet som formand indstillede sager rejst ved henvendelse til statsministeriet, og at dette ministerium stod som sagsrejser. Noget overfredningsnævnet alligevel følte sig ret bundet af. Fredningsnævnene følte sig nok mere bundet af statsministeriet - selv om dette som nævnt formelt ikke tog stilling, men alene fremsendte udvalgets skrivelse med anmodning til fredningsnævnet om at træde i funktion. Jeg husker en tidlig fredningssag (Vaserne, fra midten af fyrrerne). Dommeren spurgte, hvem der var rekvirent - et begreb jeg ikke kendte. "Vi må have en rekvirent", som dommeren sagde. Lett bragte klaring over dette problem ved at fastslå, at det grønne udvalg skulle optræde som rekvirent på statsministeriets vegne. Udtrykket har dommeren jo nok hentet fra vandløbslovgivningen som et udtryk for den, der vil have noget gennemført. Fredningsnævnene var jo ikke sagkyndige, og de måtte have nogen, der kunne svare lodsejerne. Som en anekdote til belysning af gamle dage ganske tæt på København kan tjene en oplevelse fra Hjortekær, hvor det af hensyn til mulig konstatering af fredskovspligt var af betydning at få oplyst, om der i gamle dage havde været skov på nogle bakker, der var omfattet af en ansøgning om villabebyggelse. - Natur frednings foreningen påstod, at den skov, der fandtes, var fredskov, medens ejeren hævdede, at det var noget selvgroet,der 22.

Aktindsigt i forbindelse med udførelsen af sekretariatsopgaver for en anden myndighed

Aktindsigt i forbindelse med udførelsen af sekretariatsopgaver for en anden myndighed Aktindsigt i forbindelse med udførelsen af sekretariatsopgaver for en anden myndighed Det Særlige Bygningssyns indstilling til Planstyrelsen i en bygningsfredningssag forelå i form af et referat fra et

Læs mere

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Ikke fundet grundlag for at kritisere, at statens jordlovsudvalg i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om erhvervelsestilladelse

Læs mere

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT LOKALPLANGRÆNSE GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 67 Lokalplan for en kontrolleret losseplads på Anholt. Lokalplanen er udarbejdet i 1986 af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Karlstrup GI. Kirke og kirkegård. Domme. Taksatio ns kom miss ionen.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Karlstrup GI. Kirke og kirkegård. Domme. Taksatio ns kom miss ionen. 07841.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07841.00 e Fredningen vedrører: Karlstrup GI. Kirke og kirkegård Domme Taksatio ns kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 04-01-1993 Kendelser

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Natur- og Miljøklagenævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Natur- og Miljøklagenævnet BEK nr 1726 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Ryebakke. Domme. la ksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Ryebakke. Domme. la ksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet 02850.00 Afgørelser - Reg. nr.: 02850.00 Fredningen vedrører: Ryebakke Domme la ksatio ns kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 23-08-1963 Fredningsnævnet 06-09-1962 Kendelser Deklarationer

Læs mere

2006-12-12. Frederiksborg Amtskommune. Manglende kompetence.

2006-12-12. Frederiksborg Amtskommune. Manglende kompetence. 2006-12-12. Frederiksborg Amtskommune. Manglende kompetence. Resumé: Udtalt at statsamtet ikke har kompetence til at behandle klager over anlæggelse af sti om en sø og om stiudlæget er i strid med fredningsbestemmelser,

Læs mere

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning Notat Til: Vedrørende: Miljø- og Planlægningsudvalget Bilag 3, Juridisk vurdering af mulighederne for at ændre/ophæve en fredning Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning I forbindelse med den påbegyndte

Læs mere

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør L, at der ikke var en fast og entydig

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0116 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0116 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. april 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Laurits Iversen og Per Sloth Nielsen v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

J.nr Gribskov Kommunes 3 registrering af matr. nr. 1y m.fl. Dronningemølle

J.nr Gribskov Kommunes 3 registrering af matr. nr. 1y m.fl. Dronningemølle Naturklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København V Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 09-10400 - 7 jfl@energiogmiljo.dk

Læs mere

Afgørelse i sag om tilsyn med beplantningsplaner for fredede arealer i Tibirke Bakker

Afgørelse i sag om tilsyn med beplantningsplaner for fredede arealer i Tibirke Bakker Afgørelse i sag om tilsyn med beplantningsplaner for fredede arealer i Tibirke Bakker Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. maj 2015 Sag NMK-522-00219 Natur- og Miljøklagenævnet har tru et afgørelse

Læs mere

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/3-2009 Referat Generalforsamlingen blev afholdt på restaurant Lanterna og grundejerforeningen bød på kaffe/te med hjemmebag samt øl og vand. Fremmødet var større

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Udtalt, at et medlem af Miljøankenævnet, der var bestyrelsesmedlem i Ferrosan A/S, havde en mere end sædvanlig branchemæssig interesse i nævnets behandling

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

05658.00. Afgørelser - Reg. nr.: 05658.00. Fredningen vedrører: Marienlyst Nord. Domme. Taksations kom miss io nen.

05658.00. Afgørelser - Reg. nr.: 05658.00. Fredningen vedrører: Marienlyst Nord. Domme. Taksations kom miss io nen. 05658.00 Afgørelser - Reg. nr.: 05658.00 Fredningen vedrører: Marienlyst Nord Domme Taksations kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 09-07-1973 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 8. december 2004 J.nr.: 03-33/200-0216 JP Afgørelse

Læs mere

Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015"

Svar på spørgsmål i notatet Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015 31. august 2015 Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015" Nr. SPØRGSMÅL SVAR SPØRGSMÅL TIL BORGMESTER STEEN VINDUM 1. Det fremgår af citatet af borgmesterens udtalelse på

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

02871.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02871.00. Fredningen vedrører: Ellemosen. Domme. Taksatio ns komm iss ionen. Naturklagenævnet

02871.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02871.00. Fredningen vedrører: Ellemosen. Domme. Taksatio ns komm iss ionen. Naturklagenævnet 02871.00 Afgørelser - Reg. nr.: 02871.00 Fredningen vedrører: Ellemosen Domme Taksatio ns komm iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 17-09-1963 Fredningsnævnet 02-10-1962 Kendelser Deklarationer

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE: Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L ikke havde fulgt reglerne i 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder ved at afsætte et skel, der ikke fremtrådte synligt på stedet, efter matriklens oplysninger

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Med henvisning til 21 i bekendtgørelse nr. 581 af 22. juni 2000 (tilslutningsbekendtgørelsen)

Med henvisning til 21 i bekendtgørelse nr. 581 af 22. juni 2000 (tilslutningsbekendtgørelsen) AdvokatHuset Att. Erik Turley Slotsgade 48 3400 Hillerød Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over Helsinge Kommunes afgørelse af 19. august 2004 vedrørende afslag på ansøgning om fritagelse

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0049 aq. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S

Klagerne. J.nr. 2012-0049 aq. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2012. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Jeg noterede mig i opfølgningsrapporten det oplyste og anførte at jeg afventede direktoratets tilbagemelding.

Jeg noterede mig i opfølgningsrapporten det oplyste og anførte at jeg afventede direktoratets tilbagemelding. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. maj 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 8. februar 2001 af Statsfængslet Renbæk. I rapporten bad jeg om underretning mv. om nærmere angivne forhold.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klagerne ønskede at købe til brug for deres datter.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klagerne ønskede at købe til brug for deres datter. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Jørgen Danielsen A/S v/ Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 24. april 2012. Klagen angår

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Udtalt, at principperne for gennemførelsen af en beslutning om nedlæggelse/lukning af en afdeling i et fængsel er et spørgsmål, som de

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 5. december 2002 klaget til

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af ældreboliger inden for kirkeomgivelsesfredningen ved Vejby Kirke i Gribskov Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af ældreboliger inden for kirkeomgivelsesfredningen ved Vejby Kirke i Gribskov Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 19. november 2008 NKN-121-00130 jav Afgørelse i sagen om opførelse

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Kendelse. Klager skulle sælge sit sommerhus beliggende [adresse] i [by], og i den forbindelse kontaktede de indklagede og indgik en formidlingsaftale.

Kendelse. Klager skulle sælge sit sommerhus beliggende [adresse] i [by], og i den forbindelse kontaktede de indklagede og indgik en formidlingsaftale. Den 7. september 2015 blev der i sag 277 2014-5614 AA mod Ejendomsmægler BB [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 4. juli 2014 har AA indbragt ejendomsmægler BB for Disciplinærnævnet for

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE: Om manglende inddragelse af naboejere forud for afmærkning af skel og om fjernelse af skelmærker, der var afsat uden at forskifterne herfor var fulgt Landinspektør L var af klageren bestilt til at afsætte

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedlæggelse af en markvej i Varde Kommune

Afgørelse i sagen om nedlæggelse af en markvej i Varde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 16. december 2009 NKN-133-00096 RTS Afgørelse i sagen om nedlæggelse

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

anmodning om opsættende virkning.

anmodning om opsættende virkning. (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Thisted Kommune projektgodkendelse og ekspropriationsbeslutning vedrørende ekspropriation af jord til anlæg af naturgasdistributionsledning

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 Sag 302/2011 (2. afdeling) Jeudan V A/S (advokat Christian Alsøe) mod Ejerforeningen matr.nr. 669 Sankt Annæ Vester Kvarter (advokat Erik Kjær-Hansen)

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. Det Juridiske Fagstudienævn

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. Det Juridiske Fagstudienævn F O R R E T N I N G S O R D E N for Det Juridiske Fagstudienævn Udarbejdet inden for rammerne af den standardforretningsorden for studienævn, som rektor har fastsat, jf. vedtægt for Aarhus Universitet

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www. nkn.dk CVR: 18210932 14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt. 15. maj 2014

Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt. 15. maj 2014 2014-14 Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at først SKAT og siden Skatteankestyrelsen havde givet ham afslag på aktindsigt i

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE: Landinspektør L var indklaget for Landinspektørnævnet for at have initieret afholdelsen af en skelforretning og misbrugt skelforretningsinstituttet for at dække over, at Landinspektørfirmaet, som L er

Læs mere

Grundejerforeningen for Saltum Strand. Beretning 2014 / 2015

Grundejerforeningen for Saltum Strand. Beretning 2014 / 2015 Grundejerforeningen for Saltum Strand Beretning 2014 / 2015 Bestyrelsen har i det forløbne år afholdt 3 bestyrelsesmøder 2 i efteråret 2014 og 1 i foråret 2015. Til vore møder er suppleanterne inviteret

Læs mere

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Den grønne Hovedstadsmetropol Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Før 1850 Naturen som produktions- og ressourcegrundlag < > Barokkens og guldalderens natursyn Lukkede herregårdsparker

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Nyrup Bugt. Domme. Taksationskomrri issionen. Naturklagenævnet

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Nyrup Bugt. Domme. Taksationskomrri issionen. Naturklagenævnet 03593.00 Afgørelser - Reg. nr.: 03593.00 Fredningen vedrører: Nyrup Bugt Domme Taksationskomrri issionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 23-05-1967 Fredningsnævnet 11-01-1965 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård

Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...3 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER...4 LOKALPLANEN...5 1 - Områdets afgrænsning...6 2 - Lokalplanens formål...6 3 - Områdets status...6

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Lisbjerg Mose. Domme. la ksations kom missio nen. Naturklagenævnet

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Lisbjerg Mose. Domme. la ksations kom missio nen. Naturklagenævnet 03672.00 Afgørelser - Reg. nr.: 03672.00 Fredningen vedrører: Lisbjerg Mose Domme la ksations kom missio nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 01-09-1965 Fredningsnævnet 30-03-1965 Kendelser Deklarationer

Læs mere

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG Torsdag den 5. marts 2014 kl. 9.30 samledes overtaksationskommissionen på pendlerpladsen ved Haverslev. Til stede

Læs mere

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE:

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE: Om manglende orientering af grundejer efter afmærkning af skel efter matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og om at Landinspektørnævnet ikke har beføjelse til at fastslå om en af flere målinger

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 6. juni 2012 blev der i sag 167-2011 MM og NN mod Ejendomsmægler AA (adresse ukendt) v/ advokat BB og Ejendomsmæglervirksomheden CC [adresse] [by] v/ advokat BB afsagt sålydende Kendelse Ved brev af

Læs mere

Flyttehjælp efter bistandslovens 47

Flyttehjælp efter bistandslovens 47 Flyttehjælp efter bistandslovens 47 Udtalt, at en kommunes anmodning om samtykke fra en anden kommune til flytning efter bistandslovens 47 var udtryk for, at den anmodende kommune var indstillet på at

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Afdeling 13 Da jeg ventede et barn i 1929 måtte jeg udsætte fagforeningsarbejdet et stykke tid, men efterhånden havde jeg fået forbindelse med flere telefonister,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. (Varmeforsyning) Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr. polit.

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 248 2013 AA mod Ejendomsmægler BB og CC afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 28. november 2013 har AA indbragt ejendomsmægler BB og trainee CC for Disciplinærnævnet

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE

VINTERVEDLIGEHOLDELSE REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE OG STIER I FREDERIKSSUND KOMMUNES Dette regulativ træder i kraft den 31. oktober 2007. 1. Udgave Vedtaget af Frederikssund Byråd 30. september

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) 9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr.

Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr. Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Med venlig hilsen Ole Maltesen ----- Videresendt af Ole Maltesen/VAB - 02-12-05 11:12 ----- Anette Degn Til:

Læs mere