Bidrag til Naturfredningens historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bidrag til Naturfredningens historie"

Transkript

1 13«J ^.*1 Priv. 35 Wr Bidrag til Naturfredningens historie C. Blixencrone-Møller ju aøiuiu ic sko & r W W E fiel Jægersborg Hv^n id vrv'u n ri h a r lo tle n lu n d 6 km Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter 4

2 Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, København, Copyrigt. ISSN ISBN Dansk Byplanlaboratorium takker Danmarks Naturfredningsforening for støtte til udgivelsen. Forsidetegning: Forslag til samlet parksystem for Københavnsegnen, illustration fra bogen Københavnsegnens grønne områder, Bagsidefotoet er et por t r æ t af forfatteren. Genoptrykt maj 1986 med støtte af Danmarks Naturfredningsforening og Dreyers Fond.

3 FORORD "Bidrag til Naturfredningens historie" er nedskrevet af civilingeniør Chr.Blixencrone- Møller og uddybet under samtaler med ankechef Johan Garde. Byplanhistorisk udvalg er begge stor tak skyldig for deres initiativ. Naturfredningens historie er et interessant og betydningsfuldt kapitel i den danske planlægnings historie. Det skyldes blandtandet, at tanken om at planlægge og sikre de områder, der ikke skulle bebygges, opstod længe før den egentlige byplanlægning med byplanloven af 1938 slog igennem her i landet. B1 ixencrone-mø11er er én af naturfredningens og fredningsplanlægningens pionerer herhjemme, og han har fulgt og påvirket dette arbejde gennem hele sit virke. Blixencrone-Møller blev i 192o ansat i Københavns kommune i Stadsingeniørens direktorat, hvor han sideløbende med de almindelige opgaver i direktoratet blev stærkt inddraget i arbejdet med sikring af Københavnsegnens grønne områder. Dette førte til, at han i 1947 blev statsministeriets konsulent i naturfredningssager. Disse sager lå i statsministeriet fra 1936 til 1961, hvorefter de flyttedes til ministeriet for kulturelle anliggender og senere til miljøministeriet. Blixencrone-Møller fortsatte som konsulent for overfredningsnævnet i en lang årrække efter sin pensionering i Johan Garde blev viceformand i overfredningsnævnet i 1962 og var formand i perioden

4 "Bidrag til naturfredningens historie" udgives som hæfte nr. 4 i skriftserien "Byplanhistoriske noter". Formålet med udgivelsen af disse noter er at bidrage til belysningen af den danske byplanlægnings historie i vort århundrede, blandt andet ved at lade planlæggere og andre, der har medvirket selv, fortælle med deres egne ord om den udvikling, de har deltaget i. Der er således ikke tale om en historisk afhandling eller en grundig dokumenteret forskning, men alene om erindringer og personlige opfattelser af de begivenheder, der fandt sted. Det betyder naturligvis, at der kan være forskellige meninger om, hvad der egentlig skete, og skulle det være tilfældet,modtager byplanhistorisk udvalg gerne meddelelse herom. Det er udvalgets håb, at de "byplanhistoriske noter" vil inspirere til, at andre griber pennen, samt at noterne vil kunne udgøre et værdifuldt baggrundsmateriale for evt. senere forskning - et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at tilvejebringe. Vibeke Dalgas formand for byplanhistorisk udvalg

5 INDHOLD Kap. I. Årene i Københavns kommune ( s.7-13). Planlægningsarbejde vedr. naturfredning i stadsingeniørens byplanafdeling: "Københavnsegnens grønne områder" publiceres Stauning "Det grønne udvalg"s nedsættelse i konsulentstillingens oprettelse Kap. II. Det grønne udvalgs arbejde(s.13-26). Den københavnske fredningsplans tilblivelse i årene efter udvalgets nedsættelse - udvalgets medlemmer og arbejdsform (Lett, Forchhammer, Hendriksen, Bentzon) - arbejdet med fredningssager - de grønne stier. Kap. III. Konsulentembedets oprettelse og arbejdsområde (s ) 1. Embedets oprettelse, arbejdets tilrettelæggelse - 2. Tilknytningen til overfredningsnævnet og samarbejdet med dette, særlig med formanden siden 1948, professor Poul Andersen Embedspligterne som konsulent. Forholdet til de ministerielle embedsmænd i statsministeriet, kulturministeriet og boligministeriet. Bomholt Særligt om fredningens forhold til veje Andre opgaver som konsulent. Fredningsregistret, tegnestuen, udvalg. Kap. IV. Natur frednings foreningen (s ) Struckmann - foreningens arbejdsmåde - det skiftende syn på fredningsarbejdet - foreningens forhold til statsministeriet (Andreas Møller) - Struckmann efterfølges af Vagn Jensen.

6 Kap. V.Bidrag til Vestskovens historie(s ) Tanken går tilbage til 192o-erne - tanken holdes levende - betydningen af den københavnske byudvik1 ingsp1an fra slutningen af 194o'erne (Fingerplanen) - virkeliggørelsen. Brøndbyøsterskoven. Kap. VI. Bidrag til Køge Bugts fredningsmæssige historie. (s.7o-74). Den "nye" kystvej fra 193o'erne - frednings- planen - Fingerplanen - loven om planlægning i Køge Bugt-området - strandparken. Bilag: Johan Gardes anmeldelse af Fl.Kiilsgaard Madsen: Natur fredningssagens historie i Danmark, 1979,(Natur og miljø 198o, hæfte 2, s.7-9). Kiilsgaard Madsens bog belyser naturfredningen gennem først og fremmest Danmarks Naturfrednings forenings historie. Denne bog og Blixencrone-Møllers erindringer supplerer hinanden i belysning af et langt tidsrum af naturfredningens historie.

7 I. ÅRENE I KØBENHAVNS KOMMUNE (s. 7-13). Planlægningsarbejde vedr. naturfredning i stadsingeniørens byplanafdeling - "Københavnsegnens grønne områder" publiceres 1936 Stauning - "Det grønne udvalg" nedsættes konsulentstillingens oprettelse Blix har fortalt om, hvordan han kom ind i naturfredningsarbejdet, og hvordan dette havde udviklet sig til konsulentembedets oprettelse: Jeg ansattes allerede 192o i Københavns kommune, i stadsingeniørens byplanafdeling; tilknytningen til naturfredningen begyndte o. 193o. Arbejdet hang sammen med Københavns kommunes planlægningsarbejde, trafikplanarbejde m.v. Leder af afdelingen var Forchhammer, djj a f de 1 ing s ingeni ør. Man brugte dengang i kommunen ikke udtrykket "de grønne områder", men andre udtryk, såsom de frie områder el.lign. Arbejdet hang selvsagt sammen med de betydelige interesser, som Københavns kommune havde i omegnen, vel væsentligst i forbindelse med indlemmelsesplanerne, en fortsættelse af vækstproblemerne i hovedstadsegnen, eller hvad man vil kalde det. Lige fra min begyndelse på stadsingeniørens kontor var jeg beskæftiget med sager, som rakte ud over kommunegrænsen (f.eks. vejplaner). Måske havde min start med dette arbejde sammenhæng med, at jeg var mobil - jeg havde en motorcykel. Jeg fik derved et meget stort kendskab til Københavns omegn, også i detaljer. Som medhjælper havde jeg tegner 0.E.Christensen, som kunne meget mere end at tegne. Senere blev han fuldmægtig i kommunen, men ved siden af beholdt han arbej-

8 det hos mig i det grønne udvalg og senere som regnskabsfører i konsulentembedet. I 1925 var jeg på en to måneders studierejse i Europa for at se på byplanlægning. Det bundfældede sig hos mig, at noget af det, man først skulle finde ud af var, hvor der ikke skulle bygges. Der var et sammentræf i, at Forchhammer talte til mig om at tage et arbejde op vedrørende planlægning for omegnen udenfor København, og han bad mig i denne forbindelse - sidst i 192o'erne - om evt. at lave en fortegnelse over, hvad der måtte være af opgaver, som her særligt trængte sig på. - Det er klart, at spørgsmålet om, hvor der ikke skulle bygges, kom med på listen, og Forchhammer, som selv var meget interesseret i naturfredning, greb tanken om det, som jeg i listen kaldte "frie ubebyggede områder". Forchhammer bad mig tage dette nærmere op. - I forvejen forelå betænkningen om sporvejslinier og havne og veje ud over Københavns grænser. Herefter foretog jeg en nøjere recognoscering i omegnen. Dette resulterede efterhånden i en foreløbig betænkning på kontoret. Dette var vel omkring Denne foreløbige betænkning dannede grundlaget for "Københavnsegnens grønne områder", som kom i Steen Ejler Rasmussen kom ind i billedet,da bogen i realiteten forelå, men hans inddragen kom til at præge bogens fremtræden (udseende). Bogen kom - vel i virkeligheden ret tilfældigt - omtrent samtidig med naturfredningsloven af Ressortministerium var siden 1936 statsministeriet. Rent formelt fremtrådte bogen som udarbejdet for Egnsplanudvalget (Udvalget til planlægning af Køben-

9 havnsegnen ). Efter at nævnte bog var kommet, blev der holdt et stort møde på Paladshotellet. Indbyder var vistnok statsministeriet.der udtryktes vel anerkendelse af det udførte arbejde, men omegnskommunerne ville ikke betale en øre. Søllerød, Glostrup - alle var lige negative. Dette forhold samt loven af 1937 var baggrunden for, at der holdtes endnu et møde i statsministeriet (det holdtes i Tøjhusmuseet), nu i en snæver kreds, om arbejdets fortsættelse. Her tog højesteretsdommer Lett, som var medlem af overfredningsnævnet, ordet og gik meget ind for, at den grønne betænkning blev ført ud i livet ved initiativ fra statsministeriet. Dettes departementschef, Frederik V. Petersen, var dengang formand for overfredningsnævnet, og han formidlede et møde med Stauning, hvor også Lett, Forchhammer, Hendriksen og jeg var tilstede. Stauning var meget fåmælt, men nikkede bifaldende under mødedeltagernes redegørelse for planerne. Det eneste Stauning spurgte om, var hvad en fredningsplan ville koste. Forchhammer nævnte noget i retning af 5oo kr., hvortil Stauning mumlede: "Det bliver nok noget mere". Efter dette møde må Stauning have besluttet sig for at nedsætte et udvalg til udarbejdelse af en fredningsplan for Københavnsegnen, og samtidig blev der udarbejdet et tillæg til naturfredningsloven om fredningsplaner og om disses tinglysning. Herefter nedsattes i 1938 "Det grønne udvalg", der fik Lett som formand og Forchhammer samt Hendriksen som medlemmer. Hendriksen var kontorchef i landbrugsministeriet og formand for byplanlaboratoriet og derfra kendt med den grønne betænkning. Han var landinspektør og

10 meget byplaninteresseret og deltog stærkt i den offentlige debat om byplanlægning. Formel sekretær var i starten en afdelingsingeniør i Københavns kommune - mindre end et sådant embede ville ikke rigtig være passende, når en højesteretsdommer var formand, mente Forchhammer i al fald. Jeg blev dog knyttet til sekretariatet,men var skuffet over, at jeg ikke var blevet den ledende. Afdelingsingeniøren havde intet haft med den grønne betænknings udarbejdelse at gøre; han fandt den iøvrigt "blåøjet" og uden chance for at kunne gennemføres; han var min chef gennem flere år, så jeg kendte jo hans synspunkter. Der gik dog ikke så lang tid, før jeg blev sekretær - engang man stod ved Bure sø spurgte Lett, om det på den anden side søen var med på planen - hvorefter afdelingsingeniøren kikkede over til Blix, som nikkede. Efter denne episode gik jeg til Forchhammer med min skuffelse. Han var meget forstående og lovede at tale med Lett om en ændring. Resultatet blev, at afdelingsingeniøren gled ud, og at jeg fik hans plads. Jeg forstod senere på Lett, at han havde undret sig over, at det ikke fra starten var blevet mig. Til juridisk sekretær valgtes protokolsekretær i højesteret Jørgen Bentzon, og vi arbejdede vældig godt sammen. Den dame, der skrev for udvalget, var datter af dept.chef Fr.V.Petersen (gift med ekspeditionssekretær Grage,(nedenfor s.27). Når fredningsplanerne kunne godkendes så hurtigt, som tilfældet blev, hang det selvfølgelig sammen med, at forarbejderne var udarbejdet i den foran skildrede periode frem gennem trediverne.

11 Stiloven fra 194o kom for at bekæmpe arbejdsløshed. Forklaringen var nok, at man hellere så arbejdsløse beskæftiget ved et dansk arbejde end i tyskernes tjeneste - vi var jo i den tyske besættelses første år. Frem gennem fyrrerne fortsatte arbejdet således, at jeg stadig var tjenestemand i Københavns kommune. Det viste sig under forskellige planlagte omlægninger i midten af fyrrerne, at jeg ikke var med som afdelingsingeniør på planerne, og at Forchhammer sådan ikke rigtig var til at få noget ud af - måske nok fordi han ikke kunne afvise mine ingeniørkollegers opfattelse af, at jeg jo lavede arbejdet mere for statsministeriets grønne udvalg end for kommunen. Jeg havde en samtale med borgmester Sundbo, som gav udtryk for, at Københavns kommune så med nogen betænkelighed på, at udvalgets arbejde foregik i kommunen, og at kommunen oven i købet blev gjort pligtig til at deltage i fredningserstatninger til fredninger uden for kommunen. Han kunne godt forstå min beklagelse over at være forbigået, men som forholdene nu var, kunne han ikke foretage sig noget. Nogen tid senere meddelte han mig dog, at han kunne skaffe mig en stilling i 3.lønklasse, men da var arbejdet i gang med en stilling til mig i statsministeriet, som svarede til kommunens anden lønklasse, og så måtte jeg jo sige fra. Henvendelsen til statsministeriet om at oprette en stilling til mig, var Letts idé. Hvordan han var kommet under vejr med, at jeg var forbigået, ved jeg ikke, men af en samtale jeg havde med ham, og hvor han fortalte mig om sin idé, var det klart, at han følte sig meget ilde berørt over, hvad der var sket - som han sagde :"Nu har vi i udvalget trukket på Deres arbejdskraft i næsten lo år, og 11.

12 så skulle det gå ud over Deres fremtid - ikke tale om." Kort efter, det må have været i efteråret 1946,' skete så henvendelsen til statsministeriet, og stillingen var klar fra 1/ At det endelig var gået i orden, fik jeg at vide på den måde, at jeg den 1/ blev ringet op af Grage, som sagde: "Vi havde egentlig ventet at se Dem i dag". Jeg svarede: "Å, har jeg et møde?" "Næ, De er jo ansat her fra i dag" - og jeg hørte lyden afen skuffe, og Grages stemme: "Nå, nej, den ligger her." Nå! hvad der nok har mere interesse end min bugtede vej til et embede, er den saglige begrundelse for at oprette det. Den havde Lett; i overfredningsnævnet havde han set det pres, der var på landets naturværdier fra mange sider: Byernes vækst (sommerhusbyer), udbygningen af vej- og elnettet, afvanding af moser, regulering af åer o.s.v. Som formand for fredningsplanudvalget har han set, hvad en forud udarbejdet samlet fredningsplan betød for sikring af en hel egns naturværdier gennem fredning. Der er for mig ingen tvivl om, at Lett fandt betydningen af fredningsplaner stor, ikke alene for fredningsmyndighederne,som vidste, at her burde sættes ind med fredninger, men også for andre myndigheder, som så til gengæld fik at vide, at her burde de ikke sætte ind med deres foranstaltninger. Gardes note Jeg blev ansat i indenrigsministeriet i 1943 og husker, at Clausen og Edelberg da var

13 udenfor fordeling, fordi de arbejdede på hovedstadskommissionens betænkning, som mange dengang anså for en dødssejler, men arbejdet måtte jo gøres færdigt, da et flertal ønskede en indstilling om indlemmelser. Derfor er det for mig så forståeligt, at Københavns kommune var villig til at satse på det arbejde, som Blix fortæller om. Det, der oplyses om fredningsp1anarbejdet,passer godt med Københavns kommunes andre aktiviteter i omegnskommunerne, såsom arealerhvervelser. Disse sidste var på mange måder dengang ikke populære, men jo i virkeligheden fremsynede, og kom de efterhånden større og efterhånden mere bevidste kommuner til nytte. Derfor passer det meget godt, at der i det fortalte endnu ikke har været noget om naturfredningsforeningens rolle. II. DET GRØNNE UDVALGS ARBEJDE (s.13-26). Den Københavnske fredningsplans tilblivelse i årene efter udvalgets nedsættelse - udvalgets medlemmer og arbejdsform (Lett, Forchhammer, Hendriksen, Bentzon)- arbejdet med fredningssager - de grønne stier. Fredningsplanerne Fredningsplanens udarbejdelse var udvalgets første opgave. Den var nem at tage fat på, udvalget havde jo den grønne betænknings forarbejde at støtte sig til. For at kunne lave en fredningsplan som lovtillæggene af 1938 og 194o foreskrev, manglede dog et arbejde i marken med skelsætning af de i betænkningen skitsemæssigt anslåede fredningsområder og udarbejdelse af en matrikel fortegnelse,

14 som var nødvendig, for at planen kunne tinglyses og bekendtgøres i Statstidende. Sekretariatet gik omgående i gang i marken; man medtog kun de virkelig fredningsværdige,større arealer, men også nogle steder mindre arealer,beliggende mellem de større, for på den måde at opnå sammenhængende områder, således som den grønne betænkning foreslog. Under dette arbejde havde jeg nær forbindelse med kommunerne, mest kommuneingeniørerne, men slog dette ikke til, fik vi sognerådsformændene med. Det gik faktisk meget glat, kommunerne var meget forstående for fredningsplanens idé, men ville dog ikke på forhånd binde sig for stærkt. Jeg understregede, at det var en foreløbig plan, som ikke kostede penge nu; det blev der først tale om i forbindelse med planens gennemførelse, og så ville kommunerne komme med. Samtidig med arbejdet i marken udfærdigede sekretariatets tegnestue matrikelkort med indtegnede grænser for de foreslåede fredningsplanområder og tilhørende matrikellister. Sekretariatet forelagde herefter sit forslag for udvalget, som besigtigede arealerne og godtog forslaget uden større ændringer; dog med undtagelse af nogle moser, søer og bakker i vestegnen, bl.a. ved Sengeløse og Veksø - udvalget fandt, at de lå for langt ude, og at de ikke var truet af bebyggelse. Udvalget ville dog have arealerne i erindring, når fredningsplanen skulle revideres. Under besigtigelsen havde jeg begrundet optagelsen af lokaliteterne på planen bl.a. med, at de var i fare for at ende som lossepladser for fremtidige bebyggelser; det havde vi mange eksempler på både i nordegnen og i de kommuner i vestegnen,som grænser op til

15 København. Forinden afgørelsen faldt, havde der været en længere diskussion om naturfredningsproblemer, navnlig set i forbindelse med fredningsplanlægningen. Kunne man -eller burde man - se "relativt" på fredninger, sådan at forstå, at hvor de store og særlig interessante landskaber ikke fandtes, fredede man de små og mere beskedne? Man havde her småsøer, åløb, enge og moser i tankerne. Særlig i byernes omegn ville mange mennesker have glæde af sådanne lokaliteter, og de ville med tiden kunne indgå som et "grønt" område i bebyggelser. Den grønne betænkning, som jo var udgangspunktet for fredningsplanen, havde med eksempler fra særlig Københavns vestegn påvist, hvordan sådanne lokaliteter var gået til i lossepladser eller jordfyld og skrald fra byggepladser. Udvalget var enig om, at man nok burde kunne bruge fredningsplanbestemmelserne på denne måde, men navnlig Lett mente, at man ikke kunne, og så blev det ved det. Lett følte, tror jeg, at det ville være umuligt at få fredningssager af denne art igennem overfredningsnævnet med et positivt resultat. Udvalget ville have lokaliteterne i erindring, når fredningsplanen skulle revideres. Købe-bugt-området blev der heller ikke gjort så meget ud af. Det havde sin forklaring i kystens tætte bebyggelse med sommerhuse. Kun nogle få ledige arealer ud mod stranden og langs vejens landside blev optaget på planen. Dertil kom, at man i de år drøftede Køge bugt-kystens problemer med hensyn til bebyggelse og S-bane, og at man havde planer om at nedsætte et udvalg, som skulle afgive forslag. Medvirkende var utvivlsomt også den ringe opmærksomhed, man skænkede disse fattige landkommuner, hvor forholdene var 15.

16 yderst primitive. Jeg husker, at møderne blev holdt f.eks.i triste forsamlingslokaler eller i sognerådsformandens spisestue. Engang, hvor det efterhånden blev for mørkt til, at vi kunne se hinanden, blev der tændt en enlig, blændende pære, hængende ned over bordet. Loven om planlægning af Køge bugtområdet kom først Af lovbemærkningerne til fredningsplanbestemmelserne fremgik, at fredningsplanerne var tænkt som midlertidige, og at de skulle revideres hvert femte år. Revisionen skulle gå ud på at udtage de arealer af planen, som i mellemtiden var blevet fredet eller opgivet fredet, men der kunne også optages nye arealer på planen. Revisionen viste sig imidlertid at være et stort og kompliceret arbejde. Det havde jeg slet ikke personale til, så jeg nåede kun at revidere det nordlige område. Spørgsmålet om optagelse af de foran omtalte lokaliteter blev derfor ikke genoptaget. Som tiden gik og bebyggelsen i vestegnen og i Køge bugt-kystens bagland voksede, blev der større forståelse for bevaringen af lokaliteterne. Fredninger af moser og enge langs Store Vejle å og Nybølle å blev stadfæstet af overfredningsnævnet; medvirkende hertil var nok, at kommunerne bakkede fredningen op. Den godkendte fredningsplan omfattede groft regnet 4ooo ha. Nævnes må det nok, at fredningsplanens udarbejdelse og over fredningsnævnets godkendelse ikke skete for hele planen på een gang, således som foranstående omtale kunne give indtryk af. Det skete i 3 etaper, bl.a. for hurtigt at få en plan, etape 1, godkendt for nordegnen, som jo var

17 den stærkest truede del af omegnen. Sekretariatet gjorde forslagene færdige til indsendelse til overfredningsnævnet, som havde den endelige godkendelse, og som havde ansvaret for, at planen blev tinglyst og bekendtgjort i Statstidende. Kortene blev tegnet på de af landbrugsministeriet autoriserede kalker til brug ved tinglysning, og jeg underskrev kortene "som landinspektør"; ingen andre kunne man bede om at skrive under på, at kortenes udvisende var i overensstemmelse med udvalgets vedtagelser. Matrikeldirektoratet påtog sig at bringe matrikel 1 i s te rne i forskriftsmæssig stand, således som tinglysningskontorerne krævede det. Medens dette arbejde stod på, blev planen forelagt amterne, kommunerne, fredningsnævnene og naturfredningsforeningen ved en række møder. Her redegjorde formanden for lovens fredningsplanbestemmelser (som jo var noget nyt) og understregede, at spørgsmål om ændringer i den bestående tilstand af de på planen optagne arealer skulle forelægges for overfredningsnævnet. Herefter indsendtes forslaget til overfredningsnævnet, som godkendte forslaget (de nordlige og nordvestlige etaper i 1938 og de vestlige og sydlige i 194o). Baggrunden for de 3 herrers indtræden i udvalget var klar nok. Lett havde taget initiativet til udvalgets nedsættelse, Forchhammer havde taget initiativet til "den grønne betænkning", og Hendriksen var formand for byplanlaboratoriet. Der var andre kvalificerede folk, som kunne have tiltrådt udvalget, men jeg ved, at Lett insisterede på, at flere end 3 ville han ikke have.

18 Trods de herrers ret forskellige gemyt, forløb møderne roligt. Lange diskussioner om problemerne var sjældne, og beslutningerne blev derfor hurtigt truffet. Hendriksen var den mest tilbageholdende med at udtale sig. Han ville helst vide, hvordan de andre så på det, før han selv tog stilling. Han var en god fortaler for byplanbevægelsen, men jeg tror nok, at han stod lidt usikkert overfor fredningsplanlægningen. - I sine foredrag var han mere fortaleren for det nye end kritikeren af det gamle, og skulle han kritisere, skete det altid på en sådan måde, at ingen følte sig ramt. Da han skulle holde foredrag om facadeløse veje, bad han mig om at bestille et lysbillede af en vejstrækning med mange sideveje, men uden vejnavne og fotograferet spejlvendt. Vejen var Lyngbyvej igennem Gentofte kommune, men da den var ganske uigenkendelig, kunne Københavns amt og Gentofte kommune ikke føle sig ramt. Forchhammer udtalte sig altid gerne og med mange ord, men det var tit svært at finde ud af, hvad han egentlig mente. Han kunne ligesom ikke lægge sig fast på en enkelt løsning, men ville holde flere muligheder åbne. Man kan måske sige, at Forchhammer på denne måde "spillede" på sin uklarhed, så den blev frugtbar. Han ville få sine medarbejdere til selv at tænke over tingene - og det måtte man jo så. Når man så havde tænkt, var han altid villig og veloplagt til at se på det, man havde lavet. Startede man med at sige, at det nok ikke var som stadsingeniøren havde ment (sådan tiltalte man sin chef dengang), svarede han venligt, at det jo kunne være,at det man havde fundet ud af var bedre. I den situation var Forchhammer helt anderledes; han holdt sig til det fremlagte, og man var

19 slet ikke i tvivl om, hvad han mente om det. Forchhammer kunne også være uklar at omgås. Når vi f.eks. fulgtes ad i min bil fra møder i omegnen, og jeg så på hjemvejen spurgte ham, hvor han ville hen, så svarede han blot: "Ja, nu kan vi da følges ad derindad"5og når jeg lidt længere henne igen spurgte, om han ville hjem eller helt ind på kontoret, så svarede han :"Ja, nu kan vi jo se"- Lett derimod var kort og klar, og så var han hurtig. En sagsbehandling skulle helst afsluttes, mens man havde den fremme. Lett var handlingens mand, for ham var det vigtigt, at arbejdet med forslag til fredninger hurtigt kom i gang - og blev holdt i gang. Man drøftede som regel sagerne ud fra et oplæg fra sekretariatet, og når så sekretæren havde redegjort for oplægget, så Lett ligesom spørgende på medlemmerne og bemærkede, at det så da meget fornuftigt ud - "men hvad mener d'herrer?". Når så medlemmerne havde udtalt sig, og Lett ikke havde fundet, at der var fremsat væsentlige indvendinger mod oplægget, afsluttede han forhandlingerne med et: "Så er vi enige", og samtidig så han stift på medlemmerne, som så nikkede. Var der en sag, hvor overfredningsnævnet havde det sidste ord, kunne han tilføje: "Jeg håber da, at jeg kan få overfredningsnævnet med". Møderne blev holdt i højesterets kæremålssal. Vi havde en fast ugentlig mødedag - kl. 14^, når højesteret sluttede, og mange besigtige 1- sesdage, og der var altid mange punkter på dagsordenen, så klokken kunne godt blive mange, inden vi sluttede. Når afgørelserne var besluttet, skulle sa-

20 gerne ekspederes aldeles omgående, så vi fik travlt i sekretariatet; ofte blev vi på kontoret efter lukketid, men ingen gjorde vrøvl over det; det var da så rimeligt. På hjemvejen fra kontoret tog jeg tit om ad Lett med skrivelser til underskrift og derefter videre om ad postkassen. Jeg var meget glad for at arbejde for udvalget, og jeg tror også, de var glade for mig; jeg følte det i al fald, og de var altid parat med nogle påskønnende ord, når det bød sig for. Det var også meget tilfredsstillende, at man kunne se resultaterne af sit arbejde, både med fredningsplanen og med stianlæggene, måned for måned kunne vi føre fredningsregistret a 'jour med endelige kendelser og nye stier. Min beskrivelse af medlemmerne er naturligvis meget forenklet, men Bentzon havde dog en, som var endnu enklere. En gang blev han spurgt om, hvordan de 3 mennesker dog kunne arbejde sammen. Hertil svarede Bentzon, at vel var der 3 meninger, men da Forchhammer havde 2, Lett 1 og Hendriksen ingen, så blev det Letts, som kom til at gælde. F redningerne En anden opgave for udvalget var naturligvis selve fredningsplanens gennemførelse. Dette arbejde tog udvalget op, allerede inden arbejdet med planen var helt afsluttet. Den første fredning, som udvalget gav forslag til, og som blev gennemført, var arealer i Birkerød kommune ned til Sjælsø. Hurtigt fulgte andre efter. Af de ca. 46oo ha, som var optaget på fredningsplanen, nåede udvalget og jeg (se senere) at gennemføre fredning afca.

21 26oo ha, alle de mest fredningsværdige områder. De fleste af fredningerne blev gennemført efter naturfredningsloven, som regel som følge af et afslag på et andragende om tilladelse til bebyggelse (evt. sommerhuse). Ejeren havde så ret til erstatning, og udvalget valgte herefter at rejse fredningssag, ikke alene for det omhandlede areal, men på et"passende" større område af fredningsplanen. Nogle fredninger blev gennemført efter stiloven (se senere) i forbindelse med anlæg af stierne. Sekretariatet lavede frednings forslagene med tilhørende matrikelkort, der viste grænserne. Jeg var ofte ude at rådføre mig med kommunerne, navnlig om fredningsgrænserne, som jo ikke måtte kollidere med eventuelle byggeplaner. Kommunerne var altid rede til et møde om sagerne, og vi havde ingen vanskeligheder med at tale os tilrette. En fordel for mig var det naturligvis, at jeg kendte omegnens sognerådsformænd og deres kommuneingeniører fra mange tidligere møder helt tilbage fra min tid i Københavns kommune. Det hele var jo iøvrigt dengang meget enklere end senere. Kommunekontorernes personale bestod af så få. Alle, f.eks. i Lyngby,vidste, hvad der foregik: "Han er ikke hjemme i dag - han er der og der - jeg skal sige det til ham...". Så ringede han næste dag. Der var også langt mindre jura end senere. Udvalget beså som regel området, hvorefter forslaget blev sendt til statsministeriet med anmodning om at rejse sagen. Dette skete så, uden at ministeriet tog stilling til forslaget. Udvalget blev altid indbudt til fredningsnævnenes møder vedrørende udvalgets sager, 21.

22 men ofte også til sager, som formelt ikke angik fredningsplanen, f.eks. skovbrynssager og sager om fredning af kirkernes omgivelser. Det var som regel mig, der mødte på udvalgets vegne. Det var jo ganske interessant, at et udvalg med et medlem af overfredningsnævnet som formand indstillede sager rejst ved henvendelse til statsministeriet, og at dette ministerium stod som sagsrejser. Noget overfredningsnævnet alligevel følte sig ret bundet af. Fredningsnævnene følte sig nok mere bundet af statsministeriet - selv om dette som nævnt formelt ikke tog stilling, men alene fremsendte udvalgets skrivelse med anmodning til fredningsnævnet om at træde i funktion. Jeg husker en tidlig fredningssag (Vaserne, fra midten af fyrrerne). Dommeren spurgte, hvem der var rekvirent - et begreb jeg ikke kendte. "Vi må have en rekvirent", som dommeren sagde. Lett bragte klaring over dette problem ved at fastslå, at det grønne udvalg skulle optræde som rekvirent på statsministeriets vegne. Udtrykket har dommeren jo nok hentet fra vandløbslovgivningen som et udtryk for den, der vil have noget gennemført. Fredningsnævnene var jo ikke sagkyndige, og de måtte have nogen, der kunne svare lodsejerne. Som en anekdote til belysning af gamle dage ganske tæt på København kan tjene en oplevelse fra Hjortekær, hvor det af hensyn til mulig konstatering af fredskovspligt var af betydning at få oplyst, om der i gamle dage havde været skov på nogle bakker, der var omfattet af en ansøgning om villabebyggelse. - Natur frednings foreningen påstod, at den skov, der fandtes, var fredskov, medens ejeren hævdede, at det var noget selvgroet,der 22.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www. nkn.dk CVR: 18210932 14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG Torsdag den 5. marts 2014 kl. 9.30 samledes overtaksationskommissionen på pendlerpladsen ved Haverslev. Til stede

Læs mere

03076.00. Afgørelser - Reg. nr.: 03076.00. Fredningen vedrører: Holmsland Klit. Domme. Taksations kom miss io nen.

03076.00. Afgørelser - Reg. nr.: 03076.00. Fredningen vedrører: Holmsland Klit. Domme. Taksations kom miss io nen. 03076.00 Afgørelser - Reg. nr.: 03076.00 Fredningen vedrører: Holmsland Klit Domme Taksations kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 10-01-1964 Fredningsnævnet 12-08-1963 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

05837.00. Afgørelser - Reg. nr.: 05837.00. Fredningen vedrører: Jyllinge Nordmark. Domme. Taksations kom miss ionen.

05837.00. Afgørelser - Reg. nr.: 05837.00. Fredningen vedrører: Jyllinge Nordmark. Domme. Taksations kom miss ionen. 05837.00 Afgørelser - Reg. nr.: 05837.00 Fredningen vedrører: Jyllinge Nordmark Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 01-07-1975 Fredningsnævnet 25-11-1974 Kendelser Deklarationer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 235/2013 (2. afdeling) A, B, C, D, E, F, G og H (advokat Gert M. Lund for alle) mod Haderslev Kommune (advokat Erik Gram) I tidligere instanser er

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Energistyrelsen har ved brev af 30. oktober 2002 fremsendt en redegørelse til sagen. Redegørelsen har været forelagt klageren.

Energistyrelsen har ved brev af 30. oktober 2002 fremsendt en redegørelse til sagen. Redegørelsen har været forelagt klageren. (Elforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energistyrelsen af 18. januar 2002 Afregning af elektricitet fra vindmølle Nævnsformand, cand.jur. Jørgen Nørgaard Professor, dr.jur.

Læs mere

Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012

Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012 Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012 Dagsorden: Ad. 1 1. Valg af dirigent. 2. Aftale om hegn/hæk i skel mod Fasanvej 6. 3. Skure i fælles hæk og fælles værktøj. 4.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 Sag 302/2011 (2. afdeling) Jeudan V A/S (advokat Christian Alsøe) mod Ejerforeningen matr.nr. 669 Sankt Annæ Vester Kvarter (advokat Erik Kjær-Hansen)

Læs mere

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum Salgsmappe Udarbejdet af Herning kommune, Juridisk Kontor i forbindelse med offentligt udbud af ejendommen med annoncering i Herning Folkeblad den 5.

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger 16-05- 2008 Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X De har i et brev af 5. oktober 2007 som advokat for ovennævnte klaget over, at Vejle Kommune i et brev

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0243 UL/bib. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. Poul Erik Bech A/S Godthåbsvej 117 2000 Frederiksberg

Klagerne. J.nr. 2011-0243 UL/bib. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. Poul Erik Bech A/S Godthåbsvej 117 2000 Frederiksberg 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Poul Erik Bech A/S Godthåbsvej 117 2000 Frederiksberg Nævnet har modtaget klagen den 14. november 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag

Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag 1. Kystsikringslagets dannelse. Ålsgårde kystsikringslag er oprettet i henhold til lov nr. 235 af 12. juni 1922 (ændret ved lov nr. 108 af 5. marts 1988 og senere ændringer)

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

Klagerne. København, den 21. juli 2009 KENDELSE. ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør

Klagerne. København, den 21. juli 2009 KENDELSE. ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør 1 København, den 21. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet mangelfulde og ukorrekte oplysninger om den

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

4.2. Tilvalgte ydelser Indhentelse af tilbud på ejerskifteforsikring 100 125

4.2. Tilvalgte ydelser Indhentelse af tilbud på ejerskifteforsikring 100 125 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Jesper Hardahl ApS Bredgade 107 9700 Brønderslev Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et mangelfuldt arbejde og derfor skal

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Afgørelse Klage over Herning Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt

Afgørelse Klage over Herning Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt [XXX] Sendes pr. mail til: [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk Referat af Ejerlaget Sletten s Generalforsamlingen den 7. maj. 2011 HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside www.ejerlagetsletten.dk Forud for generalforsamlingen orienterede Natur- og Miljøchef Claus Borg,

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Energinet.dk s afgørelse af 26. maj 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Energinet.dk s afgørelse af 26. maj 2014. Til: [XXX] Energinet.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

AREALFORTEGNELSE TIL ÅSTEDS- OG FORLIGSFORRETNING. dato xx STI MELLEM DANSTRUP OG DAVIDSVÆNGE

AREALFORTEGNELSE TIL ÅSTEDS- OG FORLIGSFORRETNING. dato xx STI MELLEM DANSTRUP OG DAVIDSVÆNGE AREALFORTEGNELSE TIL ÅSTEDS- OG FORLIGSFORRETNING dato xx STI MELLEM DANSTRUP OG DAVIDSVÆNGE Ved forretningen den xx mødte: For Fredensborg Kommune: Dato: xx Sagsnr.: Indvarsling til åsteds- og forligsforretning

Læs mere

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 16. juni 2009 blev der i sag nr. 40-2008 KK mod Ejendomsmægler YY afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 29. februar 2008 har KK v/advokat BB indbragt ejendomsmægler YY for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning Til: [XXX] Energinet.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

01084.01. Afgørelser - Reg. nr.: 01084.01. Fredningen vedrører: Dalbyovre Kirke. Domme. Ta ksati onskom m iss ion en.

01084.01. Afgørelser - Reg. nr.: 01084.01. Fredningen vedrører: Dalbyovre Kirke. Domme. Ta ksati onskom m iss ion en. 01084.01 Afgørelser - Reg. nr.: 01084.01 Fredningen vedrører: Dalbyovre Kirke Domme Ta ksati onskom m iss ion en Naturklagenævnet Overfred nings nævnet,e Fredningsnævnet. 25-03-1947 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud

Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud KLAGENÆVNET FOR UDBUDS ÅRSBERETNING FOR 2010 I henhold til 27, stk. 4, i Inatsisartutlov nr. 11 af 2. december 2009 om indhentning

Læs mere

Fredningen vedrører: Fredning vedr. udstykning og bibeholdelse af beplantning

Fredningen vedrører: Fredning vedr. udstykning og bibeholdelse af beplantning Afgørelser Reg. nr.: 08126.00 Fredningen vedrører: Fredning vedr. udstykning og bibeholdelse af beplantning Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 06-01-1958

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

D O M. afsagt den 4. november 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Kirsten Thorup, Astrid Bøgh og Mai-Britt Bæk Johansen (kst.

D O M. afsagt den 4. november 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Kirsten Thorup, Astrid Bøgh og Mai-Britt Bæk Johansen (kst. D O M afsagt den 4. november 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Kirsten Thorup, Astrid Bøgh og Mai-Britt Bæk Johansen (kst.)) i ankesag V.L. B 2830 13 Nordvestjysk Elforsyning Amba (advokat

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer Grundejerforeningen Nørhede Vest Udvalget for veje og fællesarealer September 2009 Orientering til samtlige grundejere i Nørhede Vest Ved generalforsamlingen i 2007 blev der nedsat et udvalg, som skulle

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris

Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris 1. Navn og hjemsted 1.1. Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris. 1.2. Grundejerforeningens

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

FREDNINGSNÆVNET> I-I

FREDNINGSNÆVNET> I-I 01799.02 Afgørelser - Reg. nr.: 01799.02 Fredningen vedrører: Stødov Kirke Domme la ksations kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 09-11-1951, 14-11-1951 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020. Omø Renseanlæg

Teknik og Miljø 2012. Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020. Omø Renseanlæg Teknik og Miljø 2012 Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020 Omø Renseanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund...3 2 Tillæggets omfang...3 2.1 Erhvervelse af rettigheder...3 2.2

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Syddjurs Kommune OVER Energistyrelsens

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede.

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet DanBolig Frederikshavn ApS Parallelvej 5 9900 Frederikshavn Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet fejlagtige

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2009. Gældende regler. Forslag til ændringer. Side 1 af 5. Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag

Ordinær generalforsamling 2009. Gældende regler. Forslag til ændringer. Side 1 af 5. Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag Vedtægt for Kystsikringslaget - Ålsgårde Boderne Ellekilde (Vedtaget 14-08-2000, godkendt 14.08.2001). 1. Kystsikringslagets dannelse Ålsgårde kystsikringslag er oprettet i henhold til lov nr. 235 af 12.

Læs mere

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 TORSDAG DEN 5. JANUAR 2006, KL. 19.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, RÅDSSALEN Sammenlægningsudvalget 5. januar 2006 Side: 8 Fraværende: Tessa Gjødesen,

Læs mere

Grundejerforeningen Store Vangen

Grundejerforeningen Store Vangen Grundejerforeningen Store Vangen Generalforsamling 10. april 2013 Referat Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Foreningens regnskab (vedlagt). 4. Indkomne forslag. 5. Budget 2013

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Vedtægter for Vejlavet for XX-vej

Vedtægter for Vejlavet for XX-vej Note: Disse vedtægter er udarbejdet for et vejlav, men kan også anvendes for en grundejerforening eller enhver anden forening hvis der ændres i 1, 2, 6 og 11. Der er markeret med rødt i teksten, hvor vejnavn

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: [XXX] Silkeborg Varme A/S Silkeborg Kommune Sendes pr. e-mail til ovennævnte Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799

Læs mere

Aktindsigt i anmelderes navne i sag om forholdene hos en plejefamilie

Aktindsigt i anmelderes navne i sag om forholdene hos en plejefamilie 4-5. Forvaltningsret 1121.1 11241.3 25.9. Aktindsigt i anmelderes navne i sag om forholdene hos en plejefamilie En kommune modtog en skriftlig anmeldelse der indeholdt alvorlig kritik af forholdene hos

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Lene Eg Madsen v/ Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 17. oktober 2011. Klagen angår

Læs mere

BYPLAN. Nr. 53. For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 53. For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 53 For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt. Det vedtages i medfør af byplanloven (lovbekendtggrelse

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere