Lille investering med sikkert afkast

Transkript

1 Lille investering med sikkert afkast

2 Jeg ser Familieiværksætterne som en væsentlig styrkelse af Sundhedsplejens ydelser til førstegangsforældre. Styrkelsen ligger både i omfanget vi ser familierne 16 gange gennem forløbet og fastholder derudover de tidlige hjemmebesøg og i tilgangen, der med kursets brede tværfaglige fundering får et vældigt løft, som i sidste ende kommer vores familier til gode. Gitte Skou Rasmussen, leder af Sundhedsplejen i Kolding Kommune. 2

3 Indhold Hvorfor nu det? 4 En god start som familie 4 Potentialet er enormt 4 Økonomi 7 Fokus på forebyggelse og sundhedsfremme 10 Vision for Familieiværksætterne 10 Formål 10 Fokus på en god start som familie 10 Sådan kan det gøres 11 Kom i gang med Familieiværksætterne 12 Forløbet 13 Vigtige tips 15 Start med en workshop 16 Udfordringer 16 Forløbet i Familieiværksætterne 18 Underviserne i Familieiværksætterne 19 Vigtige tips 19 Ofte stillede spørgsmål 20 Baggrund - hellere bruge en femmer på forebyggelse end en tusse på helbredelse 22 Center for Socialt Ansvar (CFSA) 24 3

4 Hvorfor nu det? Forløbet varetages af fagligt personale fra region og kommune, personer fra det private erhvervsliv og frivillige. Familieiværksætterne skaber grundlaget for begyndelsen til et godt børne- og unge liv, hvor trivsel og sundhedsfremme er i fokus. Familieiværksætterne forbedrer livskvaliteten for mange familier og genererer samtidig både kort- og langsigtede besparelser i millionklassen på de sociale udgifter. Du kan se et eksempel på et forløb på En god start som familie Familieiværksætterne er et unikt og gratis tilbud om forældreforberedelse til alle nye forældre. Formålet er at give information, råd og inspiration til en god start på livet som familie. Der er fokus på både mor, far og det nye barn. Det sker gennem 16 moduler med temaer - f.eks.: Familiedannelse Parforhold Fødsel Barnets udvikling og behov Økonomi Forsikring 4 Potentialet er enormt Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, der ofte medfører flere store og dyre problemer senere, når man kan spare milliarder ved faglig omlægning og i tilgift få store menneskelige gevinster? Vores hovedpointe er: Hellere bruge en femmer på forebyggelse end en tusse på helbredelse. Ugebrevet MandagMorgen skrev allerede i januar og CASA i efteråret om de samfundsmæssige gevinster. Det skete bl.a. på baggrund af erfaringerne med forældreuddannelsen i Leksand Kommune i Sverige. I 2012 er den samfundsmæssige effekt beregnet af forskere fra Copenhagen Business School/Centre for Economic and Business Research (CEBR) med baggrund i bl.a. erfaringerne fra Holstebro Kommune, som har bidraget værdifuldt konceptet i Familieiværksætterne i projektet Familie med Hjerte. Konklusionen fra CBS/ CEBR er tydelig. Familieiværksætterne/Familie med Hjerte er en del af den rigtige forebyggelse.

5 CEBS/CEBR beregninger viser at, der baseret på konservative antagelser er en nettogevinst på til kroner pr. ny mor, der deltager i uddannelsen. På landsplan bliver det til en nettogevinst på 1,1-6 milliarder (ved fødsler pr. år). Effekten på 1,1 milliarder er 5-årig med fuld gevinst alle årene for forældrene og i 10 år for børnene, mens scenariet med de 6 milliarder har fuld effekt i 15 år for både børn og forældre. Gevinsterne er robuste overfor ændringer i de antagelser CBS/ CEBR lægger til grund. Og så er gevinsten ved forbedringer i trivsel, velvære og sammenhæng (skilsmisser, anbringelser, kriminalitet) ikke medtaget. Kommunens driftsomkostninger er stort set de samme som nu - cirka kr. pr. par, der deltager. Der skal dog en mindre investering til i forhold til at sætte den tværsektorielle omlægning af indsatsen i region og kommune i gang. Denne investering er imidlertid hurtigt tjent hjem, idet der er økonomisk gevinst allerede det første år efter uddannelsen. Se figuren Akkumuleret potentiale fra CBS/CEBRs rapport. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Kr Se beregningen her på siden År Akkumuleret potentiale Kommunens investering på ca kr. pr. par 5

6 At den rigtige forebyggelse betaler sig, er der næppe tvivl om. Fakta for potentialet er: 28% af alle børn fra 0-17 år har kun én forældre - de tre første år sammen, er vigtigst for barnets udvikling Over 40% gifte par bliver skilt 25% eneforældre er på offentlig forsørgelse - gnsn kr. pr. år Børn af enlige er overrepræsenteret i de dyre statistikker, som anbringelse (12.500), psykisk sygdom, misbrug, kriminalitet En straffesag koster gns kr. - varetægt kr. pr. dag En 25-årig tung kriminel har kostet samfundet mio. kr. Anbringelse uden for hjemmet - gns kr. pr. år Forebyggende foranstaltninger - gns kr. pr. år Lægebesøg fra kr. pr. gang 6

7 Økonomi Det vigtigste parameter for kommunerne er naturligt nok økonomien. Mange kommuner spørger: Hvad koster det? Mens andre spørger: Hvad får vi ud af det? Med hensyn til udbyttet, så er potentialet stort - jævnfør CBS/ CEBRs rapport - og med økonomisk gevinst allerede det første år efter forløbet. Investeringen for at komme i gang er forholdsvis beskeden. I Holstebro Kommune har Sundhedsplejen prioriteret at egenfinansiere sundhedsplejerskernes timer til afholdelse af modulerne, hvilket skønnet koster 7 timer for sundhedsplejersken pr. modul i forældreforløbet. Holstebro kommune har f.eks. før haft 6 besøg til førstegangsfødende og fem besøg til fleregangsfødende. Egenfinansieringen har været mulig ved hovedsageligt at omlægge to besøg fra besøgspakken fra de førstegangsfødende, inddrage de ressourcer, der før blev brugt i mødregrupperne, samt omlagt Du Bestemmer timer fra skolearbejdet. Der er stadig det samme antal rådighedstimer til de familier, der har behov for ekstra besøg, eller forebyggende foranstaltninger. Det er, som nævnt, nødvendigt at investere noget for at få det til at virke, men det er en forholdsvis lille investering der skal til. En stor del af den tid projektlederen lægger i projektet bliver brugt på udarbejdelse/kvalitetssikring af manualer, udarbejdelse af konceptet, samarbejdet med partnerne og udbredelsen af Familieiværksætterne. CFSA stiller - efter aftale - alt grundmateriale til rådighed for andre kommuner. Ledelse Projektlederens opgaver i forhold til de forandringer Familieiværksætterne derudover vil kræve, skønnes hovedsageligt at kunne håndteres ledelsesmæssigt inden for egne rammer og tid, såfremt den ledende sundhedsplejerske kan frigøres fra andre opgaver for en periode. Nogle kommuner har bl.a. valgt at afsætte nogle timer til en koordinator og til sekretærbistand i forhold til rekruttering og logistik. Sundhedsplejersker er en veluddannet stab, der er fagligt godt funderet, men da gruppelederfunktionen for de fleste sundhedsplejersker vil være en ny måde at arbejde på, er det yderst vigtigt, at de bliver rigtig godt klædt på med voksenpædagogiske undervisningsmetoder. F.eks. kan det anbefales at prioritere supervision, som supplement til det arbejde, der bliver gjort i forhold til håndteringen af de forandringer, som projektet medfører. 7

8 Ved at tænke offensivt i forebyggelse kan kommunen opnå langt mere for færre penge på den blot lidt længere bane. Bent Østergaard, direktør Børn og unge i Holstebro Kommune Jordemødrenes bidrag til Familieiværksætterne kan gøres så godt som udgiftsneutral. Deres grundpakke til fødsels- og familieforberedelsen kan stort set integreres. Dog bør sundhedsplejersker og jordemødre gennemgå emnerne, så forældrene oplever en klar rød tråd i hele forløbet. Deltagelsen fra erhvervslivet er også udgiftsneutral da f.eks. bank og jurist leverer deres bidrag omkostningsfrit. CFSA anbefaler, at der udarbejdes en implementeringsplan for de kommunale aktører, således at afdelingerne selv har finansieringen af deltagelsen på de enkelte moduler. Faciliteter Det er nødvendigt at have lokalefaciliteter, der kan rumme op til 20 forældre, og med tiden deres babyer/børn. Det kan f.eks. være lokaler, som ikke er i brug på det pågældende tidspunkt. Det kræver dog puslefaciliteter, gode ammeforhold, plads og rum til kreativitet og opdeling i mindre grupper. Derudover anbefales det at servere et let og enkelt måltid mad. Materiale, der understøtter Familieiværksætterne På grundlag af pilotprojektet i Holstebro er der udarbejdet: Drejebog - kort beskrivelse af Familieiværsætterne I gang guiden - fra forberedelse til forankring Mødeguiden - beskrivelse af hele forløbet til undervisere Mappe til forældrene Foldere til samarbejdspartnere Folder til forældrenes arbejdsplads Roll-up med kursusforløb Hjemmesiden bliver løbende udviklet, så den fungerer som portal for Familieiværksætterne i Danmark. Værktøjer, guidelines og hjemmeside er udviklet af Center for Socialt Ansvar i samarbejdet med partnerskabet i Holstebro og med finansiel støtte fra Det Obelske Familiefond. Det betyder at kommuner, der tilbyder Familieiværksætterne ikke behøver at udvikle deres eget materiale fra bunden, men efter aftale kan bruge eller tilpasse det eksisterende materiale. CFSA kan også bidrage med konsulenthjælp på non-profit basis. Du kan læse mere om rettigheder til Familieiværksætterne på Summa summarum Driften af Familieiværksætterne kan stort set ske uden store merudgifter. Set i det længere perspektiv, vil gevinsterne af Familieiværksætterne langt overstige de omprioriteringer, der måske - alt efter lokale forhold - vil være nødvendige. 8

9 Skønnede omkostninger 1% 4% 4% 2% 6% 9% 32% 6% 1% 8% 7% 20% Lønomkostninger møder Mødeleder forberedelse Temaundervisere forberedelse Fælles temadage for personale Sekretærassistance Kordinatorløn Tolkning Forplejning kursusforløbet PR Diverse tilkøb Supervision personale Pulje til sikring af fremmøde 9

10 Fokus på forebyggelse og sundhedsfremme Formål Familieiværksætternes mission er at styrke forældreskabet, så alle børn uanset økonomisk og sociokulturel baggrund får mulighed for at vokse op med trivsel og tryghed. Familieiværksætterne formidler viden om børn og forældreskab og giver alle nye familier mulighed for at opnå værdifulde handlekompetencer. Kompetencer som hjælper forældrene til kvalitet og tryghed i forældreskabet og til deres børns sunde udvikling. Familieiværksætterne er dermed et virkningsfuldt forløb for et stærkt forældreskab for alle nye forældre. Modellen er ikke et alternativ til eksisterende metoder og de tiltag, der i dag gøres for familier med særlige behov, men skal medvirke til at begrænse brugen af disse. Familieiværksætterne skaber et stærkt forældrenetværk Netværket giver forældrene mulighed for at udveksle glæder og bekymringer, inden disse bliver til problemer. Netværket bidrager til at skabe et sundt og et stærkt forældreskab, hvor fædrene er meget mere involverede i processen. På den måde forebygger modellen eventuelle familieproblemer, som på længere sigt kan være ressourcekrævende og vanskelige at løse. Fokus på en god start som familie Det er langt billigere og bedre at forebygge end at helbrede, så hvorfor vente på, at eventuelle sociale problemer opstår, for derefter at bruge mange offentlige og økonomiske ressourcer på at behandle dem? For nuværende er hovedindsatsen ofte at forsøge atkompensere for fejl og mangler hos udsatte børn og unge. Antagelsen er den, at barnet er bærer af problemet. Indsatsen får dermed fokus på de umiddelbare årsager og i mindre grad på de bagvedliggende og grundlæggende årsager. Hvorfor ikke skifte kurs og i stedet styrke nye forældre, så de bliver parate til forældreskabet og samtidig arbejde forebyggende. Tage problemerne i opløbet eller helt undgå dem? Ved at satse på forebyggelse meget tidligt, og rette indsatsen mod alle nye forældre - uanset baggrund og ressourcer, hjælper og støtter man meget mere effektivt og langt billigere. Forældre er en stærk ressource Familieiværksætterne har fokus på en god start for den nye familie og ser forældre som en ressource, der kan og gerne selv bidrager til at klare de udfordringer et forældreskab giver. 10

11 Sådan kan det gøres Alle har noget at give og lære hinanden. Med input og støtte fra fagpersoner fra såvel region og kommune, som private og frivillige, er der skabt et sikkert grundlag for succes med Familieiværksætterne. Det stærke samarbejde på tværs af afdelinger i kommunen, regionen, det private erhvervsliv og den frivillige verden, sikrer formålet med: At støtte og udvikle forældrenes omsorgskapacitet og handlekompetence At etablere en tryg tilknytning mellem barn og forældre At udvikle og fastholde sunde vaner for hele familien Det er godt, når vi er lidt foran i forhold til barnets udvikling. Så er jeg forberedt på de næste små skridt og hvordan jeg bedst støtter mit barn. Deltager i Holstebro Kommune Samtlige nye forældre bliver tilbudt plads på Familieiværksætternes forløb, der er sammensat i hold på op til 10 par på baggrund af kvindens termin Forløbet styrker en naturlig integration af både danske og nydanske tilflyttere i kommunen Det er både den kommende mor og far, som deltager Er en forældre alene om ansvaret for barnet, anbefales det at tage en person med, der er tæt på Forløbet begynder før barnet er født og fortsætter til barnet er ca. 1½ år Forløbet indeholder et bredt spektrum af temaer om eksempelvis forældreskab og tanker om hvordan vi selv er opdraget, visioner om forældreskab og barnet, fødslen, barnets udvikling, familiens økonomi, seksualitet, kost, mm. Forløbet har fokus på at støtte og opnå et stærkt forældreskab, den fantastiske udvikling barnet er midt i, og at det er sjovt og udviklende at have et barn. Fokus ligger ikke på problemer og behandling, men på samvær og idéer om det gode familieliv med børn Familieiværksætterne gennemføres som et bredt samarbejde mellem kommunens forskellige afdelinger, regionen samt private og frivillige aktører og interessenter At skulle nå et fælles mål gennem nye samarbejdsrelationer kræver, at processerne i samarbejdet bliver omlagt (det viser erfaringerne) 11

12 Opgavens elementer - forandringsopgave SWOT-analyse Interessentanalyse Risiko-analyse Kommunikation Faser Aktiviteter Milepæle Tid Ansvar Personer Faciliteter Økonomi Ledelsesopgaven Organisering Rapportering Baggrund Grundlag Mål Succeskriterier Forandringen Fremgangsmåde Ressourcer Læring Ledelse og styring Omgivelser Opmærksomhedsområder Opgaven Interessenter 12

13 Kom i gang med Familieiværksætterne Toget - en metafor og eksempel på forandringsfasen Kilde: Holstebro Kommune. Hanne K Birthe Sonja Vibeke Susanne Lillian Christina Monica Lisbeth Lokomotiv Forandringsog implementeringsledelse Forløbet Skinner Fundament - det tværsektoriale samarbejde 1. vogn Jeg vil gerne være gruppeleder fra starten af Processen for at sætte Familieiværksætterne i gang bygger på at se muligheder og gevinster. Derudover lægges der i forløbet vægt på, at et samarbejde mellem sektorer er mere effektivt og giver både social og økonomisk gevinst for hele samfundet. Forandrings- og implementeringslederskab Med hensyn til selve forandringen, så er det vigtigt at tage forandrings- og implementeringslederskabet hertil. Forandringssfasen kræver ildsjæle og tid til dialog om værdier og mål. I implementeringsfasen spiller projektgruppen også en væsentlig rolle for, at implementeringen lykkes. I Holstebro Kommune brugte ledelsen i sundhedsplejen bl.a. et tog, som metafor for forandringsforløbet. 2. vogn Jeg vil gerne vente lidt med at være gruppeleder til, der er startet nogle flere hold 3. vogn Jeg vil gerne være gruppeleder, men skal lige føle mig tryg, som underviser i en større gruppe Toget består af et lokomotiv og tre vogne. I lokomotivet sidder ledelsen af projektet, mens sundhedsplejerskerne frit kan vælge plads i én af de 3 vogne: Vogn 1 er for de, der har mod og lyst at træde de nye stier Vogn 2 kan man sætte sig i, hvis man gerne vil være i de forreste rækker, men ikke nødvendigvis gå forrest Vogn 3 er de, der gerne vil se tiden lidt an og fornemme, hvad det alt sammen går ud på, inden de træder fuldt til Pointen med toget er, at ingen kan slippe for at køre med. Derimod kan man selv have indflydelse på, hvornår i processen man ville træde til fuldt til. 13

14 Når man går i gang med en forandringsproces er det godt at bruge en model, som omdrejningspunkt til at visualisere processen. Udover de viste modeller på side 12 og 13 kan det også anbefales at bruge planen her på siden og Otto Scharmers socialteknologiske Teori U, som ses på side 17. Familieiværksætterne Team og ressourcer Kommune Region Privat erhvervsliv Frivillige Center for Socialt Ansvar Alle nye forældre Pædagogisk model Faglig omlægning Involvering Opnå færdigheder Centralt lokale Decentrale lokaler til forældrebrug Udstyr Økonomi Faser og milepæle Hvis vi fremadrettet skal generere brugbare og evidensbasserede resultater, er det vigtigt, at alle kommuner følger konceptet, som det er beskrevet for FIV. Hvis metoder og indhold bliver individuelt, risikerer vi ikke at kunne lave brugbare effektmålinger. Anne Lise Buus Nielsen, Leder af Sundhedsplejen Randers Sundhedscenter Mere velfærd for færre midler Bidrage til og gøre brug af andre kommuners efarringer Materiale Opstart Supervision Forandring Organisering Læring Økonomi Kursusforløb Evaluering Målgruppe: Alle nye forældre Stærkt og sundt forældreskab Social og økonomisk gevinst Deltagerprocent på min. 80% Succesfaktorer Politisk opbakning Samarbejde i alle 3 sektorer Rekruttering af nye forældre Involvering af de nye fædre Høj tilfredshed hos deltagerne Udfordringer Samarbejde i kommune og region Forandringsprocessen Kvalificere undervisere i forhol til pædagogisk model Skabe og fastholde forældrenetværk Fra myndighed til service 14

15 Vigtige tips Familieiværksætterne ser forældre som ressource Familieiværksætterne er en mindre investering med et sikkert afkast Politisk vilje og opbakning til omstilling af det faglige samarbejde er et MUST Sørg for reel involvering af berørte parter (kommunalt og regionalt ansatte, samt det private erhvervsliv og frivillige aktører) At nå fælles mål gennem nye samarbejdsrelationer kræver kontinuerlig mødeaktivitet i en tværfaglig og tværsektorial projektgruppe, hvor både leder og medarbejdere deltager Der skal være aftaler for og fokus på processen Lav en plan, som alle kender og nikker ja til Dilemmaer og kulturforskelle er en styrke i forhold til (nødvendig) forandring Beskriv vision, mål, succeskriterier, interessenter, risikoanalyse, SWOT, økonomi, m.m. Sørg for, at aftaler for forankring, organisering og rollefordeling er på plads Løbende opfølgning, læring samt udvikling og nødvendige tilpasninger 15

16 Start med en workshop Vi foreslår en involverende model for at komme i gang. Her samler I nøglepersoner til en workshop om mulighederne i, at opnå et stærkt forældreskab med Familieiværksætterne. Nøglepersoner er politikere, embedsmænd samt fagligt personale i såvel kommune som region. Dertil kommer aktører fra den frivillige verden og det lokale erhvervsliv. Overskrifterne for workshoppen Velkomst og præsentation Derfor vil vi have denne dag - herunder mål med dagen (hvad vi vil nå) Brainstorm på områder, emner, udfordringer osv. Emneworkshop på udvalgte emner (deltagerne arbejder med så mange emner som muligt for at give input) Opsamling på workshop Aftale om næste skridt Formen bør, som nævnt, være involverende og gerne i en utraditionel og uformel form. Gør man som man plejer, får man også de resultater man plejer - lyder et gammelt mundheld. Ny form giver langt bedre mulighed for nye relationer og innovative tanker. Workshoppen kan eksempelvis vare fra kl. 10 til 16. Udfordringer I forbindelse med den faglige omlægning og forandringsproces er der flere udfordringer. I den sammenhæng er det værdifuldt, at lave en SWOT- og risikoanalyse på omlægningen. Det er vigtigt at være opmærksom på de forskelle i kultur, der kan være mellem aktørerne - private, offentlige og frivillige. Det er også vigtigt at arbejde med kulturforskelle internt i kommunen. Teori U er Otto Scharmers socialteknologiske teori, som bidrager til organisationers kommunikative processer, så der opstår dialog og udviklingspotentiale. Kombineret med spørgsmålstyper fra Appreciative Inquiry, kanteori U benyttes til at tage udgangspunkt i det, der fylder hos personalet. Der har været behov for dialoger i både sundhedsplejen og projektgruppen omkring modstand og en teoretisk referenceramme. Hvilke referencer og nyere forskning, der lægges til grund for temaer og metoder. Det er tværfaglige arbejdsgrupper, der har udviklet indholdet i Mødeguiden - hvilket er nødvendigt for et godt ejerskab og udvikling af et fælles sprog. Processen med at bruge Teori U har betydet, at vi har formået at stå sammen om at bryde med silotænkningen og sammen er med til at udvikle et paradigmeskift i bl.a. sundhedsplejen. Mit mål har fra starten været at have tilfredse og engagerede medarbejdere, der ser familien som en samlet hele, fortæller Pernille Almdal, ledende sundhedsplejerske i Holstebro Kommune. 16

17 Teori U - Otto Scharmers socialteknologiske teori ANALYSE Downloading Mønstre og vaner fra fortiden KONTAKT Din/Dit HANDLING Handle Opnå resultater gennem praksis og infrastruktur Suspendere At se hvad det er vi ser ÅBNE SIND Institutionalisere Prototypetænkning At samskabe nye tiltag, projekter eller produkter Omfokusering At sanse fra helheden ÅBNE HJERTE Lade det udspille sig Udkrystalisering Visioner og intentioner Give slip ÅBNE VILJE Skabende nærvær - at forbinde med kilden Lade komme SAM-SANSE HVAD ER MIT SELV? HVAD ER MIN OPGAVE? Være sammen om øjeblikket hvor skabelsen sker SAM-SKABE 17

18 Forløbet i Familieiværksætterne Familieiværksætterne indeholder tre hovedkomponenter Kompetenceudvikling til alle nye familier Netværksopbygning i gruppen Koordineret information om regionens og kommunens øvrige tilbud til forældrene Forløbet er bygget op omkring temaer, der er aktuelle i forhold til familiens trivsel og barnets udvikling. Forløbet har som udgangspunkt 16 moduler. Forløbet er tilrettelagt med vægt på at stimulere både fædre og mødre i at være aktive i forholdet til deres børn. Og også ud fra viden om, at fædre og mødre er forskellige, mennesker er heller ikke ens uanset køn, og at børn - ja også spædbørn - er meget forskellige. Tidsperioden fra 2. trimester (midterste tredjedel af graviditeten) er valgt som begyndelsestidspunkt, fordi forældre på det tidspunkt er særligt åbne overfor påvirkninger, der handler om barnet. Det er her den første tilknytning til barnet psykologisk set tager fart. Forældrene er i en fase, hvor de begge er meget åbne for forandringer, der handler om barnets ve og vel. Både kvinder og mænd fantaserer i den periode meget om barnet, og hvordan det mon bliver at være forældre til det, hvordan barnet mon er, ser ud osv. I den sidste tredjedel af graviditeten er det fødslen, der optager forældrene, derfor er fødselsforberedelsen placeret her. Tema 1: Graviditet, forældreskab og fødsel (6 moduler - heraf 4 moduler Kendt jordemoder fødselsforberedelse) Gravid i 26. uge og frem til ca. 4-6 uger før fødslen Tema 2: Fra Individer til familie (2 moduler) Barnet er 1-2 måneder Tema 3: Barnets udvikling og trivsel (4 moduler) Barnet er 3-6 måneder Tema 4: Netværk og relationer (4 moduler) Barnet er 7-15 måneder 18

19 Underviserne i Familieiværksætterne Der er en gruppeleder og en medunderviser. Gruppelederen er en sundhedsplejerske, og det er den samme, der følger gruppen fra start til slut. På fødselsforberedelsen er det jordemoderen, der er gruppeleder. Medunderviseren kan skifte fra modul til modul. Det kan være en lokal advokat (f.eks. om familieretslige spørgsmål), en praktiserende læge (om syge børn), en familiebehandler (hvis man får ondt i familielivet ), en børnebibliotekar (om bøger til de mindste) en tale-høre lærer (om børns sprog), en tandplejer (om tænder og tandpleje), en pædagog (om at starte i dagtilbud, om leg) - mulighederne er mange. I Mødeguiden er der udarbejdet retningslinjer for samtlige moduler. Der er vægt på at kombinere faglige input samt tid til eftertanke og refleksion sammen med de andre i gruppen. Den røde tråd er fællesskab og netværk Forældrene opfordres til at trække på hinandens ressourcer ud over på mødegangene, at være inkluderende overfor hinanden og at udveksle alt fra bageopskrifter og til hvordan man monterer en autostol i bilen. Forældrene får undervejs i forløbet kendskab til alle de ressourcer, som de kan trække på i deres nærmiljø. Alt fra handlende, der har fokus på børnefamilier og til legepladser, biblioteker, sportsforeninger, og andre kommunale og foreningsprægede frivillige tilbud, der er til familiernes rådighed. Dette overblik gør det lettere for familierne at trække på de lokale kræfter, når de har behov for det. Og måske selv bidrage til det frivillige lokale foreningsliv. Vigtige tips Det er væsentligt, at alle involverede har og får ejerskab til Familieiværksætterne Hold fælles tværfaglig udveksling og undervisning Husk introduktion af nye, der er altid udskiftning Det er godt med justering undervejs En projektgruppe, der har hånd på den daglige drift, med repræsentanter for de forskellige, der er involveret, det er meget væsentligt (en del af partnerskabsaftalen) Brug materialerne Politikere vil ofte gerne involveres i proces og resultater - børnefamiliers trivsel er et vigtigt politisk emne Undersøg muligheder for brugerinvolvering Del ud af viden om resultater fra arbejdet, så initiativerne kan brede sig som ringe i vandet Brug de sociale medier (Facebook, Twitter, SMSsystemer osv.) og en opdateret lokal hjemmeside Der kan være logistiske udfordringer på det praktiske plan. Sørg for, at de sættes i system og er lette for de involverede (lokaler, deltagerlister, mails, SMSer, faciliteter til undervisning, mad og drikke, puslefaciliteter osv.). Evaluering af resultater og proces 19

20 Ofte stillede spørgsmål Eksempler på spørgsmål vi har mødt undervejs fra aktører og forældre. Er det nødvendigt med 16 mødegange? Er det nu blevet så svært at blive forældre? Svar: På de 16 mødegange er der faktisk kun temaer, som er relevante for en ny familie. Parforholdet ændres for alle, alle skal tage stilling til orlov, alle vil stå med et sygt barn på et eller andet tidspunkt, alle børn skal starte med ny mad osv. Det er vigtigt, at indholdet giver mening og opleves relevant for den enkelte. Derfor er formidlingen afgørende. Faktaoplysninger kan familierne finde andre steder, men gennem diskussionerne forholder de sig og tager aktivt stilling til, hvordan det påvirker deres liv. Det er godt, når vi drøfter emner i kønsopdelte grupper. Der kommer noget fra mændene, som jeg ikke lige havde tænkt på før. Min mand snakker med de andre fædre om noget, som vi ikke lige har snakket om derhjemme. Deltager i Holstebro Kommune 20 Kan forældrene vælge, hvilke moduler, de har mest behov for og blot komme nogen af gangene? Svar: Nej - netværksdannelsen og udveksling af erfaringer er en vigtig del af Familieiværksætterne. Et eksempel er en far, som supplerer oplægget fra banken, da han selv er indenfor finanssektoren. Han bidrager med oplysninger om familieforsikringer, hvilket giver en yderligere vinkel på familiens budget. Alle har noget at bidrage med og på forskelligt niveau kan temaet være aktuelt. F.eks. handler temaet økonomi om prioriteringer (uanset om man har stor eller lille indkomst) ansvar for økonomien (er det far, mor eller begge, der har overblik), hvilke udgifter er uundgåelige, når man får barn. Kan grupperne rumme alle samfundslag? Svar: Ja, men det kræver til tider en ekstra indsats og opmærksomhed fra gruppelederen. Det kan være hensigtsmæssigt at samarbejde med familiens egen sundhedsplejerske i forhold til at bevare de sårbare familier i forløbet. Diskussionerne i gruppen er ofte udbytterige og er med til at sætte nye refleksioner i gang, når man møder holdninger, der er meget forskellige fra ens egne. Hvad nu hvis en familie ikke har lyst eller ikke kan være med i en gruppe? Svar: Så får familien et andet tilbud fra sundhedsplejen eller det tilbud, der tidligere blev givet. Der er fortsat Åbent hus og telefonrådgivning,som alle kan benytte sig af.

21 Hvilken betydning har afstanden til mødelokalerne? Kan familier, der bor langt væk, komme dertil? Svar: Der har ikke været nogen forskel i fremmødet, som kan begrundes i afstand. De familier, der bor længst væk, har ofte adgang til en bil. Men det vil klart være hensigtsmæssigt, at placere mødelokalerne tæt på offentlige transport. Vi er blevet klar over, hvor vi kan henvende os, hvis vi har brug for hjælp. Jeg tror, det er nemmere, fordi vi har mødt nogen af dem f.eks. fra Familiebehandlingscentret. Jeg troede kun det var for svage familier, men de hjælper jo med almindelige problemer, vi alle kan havne i. Deltager i Holstebro Kommune 21

22 Baggrund - hellere bruge en femmer på forebyggelse end en tusse på helbredelse Center for Socialt Ansvar (CFSA) er fortaler for, at forebyggelse tager udgangspunkt i at opnå færdigheder i stedet for at bruge milliarder på behandling af opståede problemer, når tingene er gået galt. Indsatsen fokuserer på en tidlig forebyggende, stimulerende og sundhedsfremmende indsats i familien og dens netværk - suppleret med støtte fra relevante og fagligt stærke professionelle kræfter. Kræfter og faglighed, som den offentlige sektor kan byde på, og hvor man også inddrager private virksomheder, fonde, institutioner og frivillige organisationer i løsningen. Grundtanken i Familieiværksætterne er, at en helhedsorienteret forebyggende indsats til fordel for børn og unge, på alle niveauer, vil give såvel en menneskelig som en økonomisk gevinst. Familieiværksætterne skaber grundlaget for et godt børneog ungeliv, hvor trivsel og sundhedsfremme er i fokus. Familieiværksætterne kan forbedre livskvaliteten for mange familier og samtidig generere be-sparelser i millionklassen for samfundet. CFSA s initiativ er støttet af TrygFonden og Det Obelske Familiefond, som også har finansieret materialerne til Familieiværksætterne. Vil du vide mere om modellen og resultater - både økonomisk, fagligt og menneskeligt - er du velkommen til at kontakte Center for Socialt Ansvar. 22

23 Når vi i Kolding Kommune indfører Familieiværksætterne sker det ud fra et ønske om at give førstegangsforældre og deres børn den bedst mulige start sammen. Vores hovedtanke er, at forældrene gennem den viden og det netværk, de får med Familieiværksætterne, bliver mere bevidste om deres egne kompetencer, og at det i sidste ende vil give et bedre familieliv og et bedre børneliv. Mette Balsby, formand for Sundhedsudvalget i Kolding 23

24 Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye og mere effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares. Her spiller Center for Socialt Ansvar (CFSA) en værdifuld rolle, som eksempel på Det sociale enzym. CFSA står bag og driver aktiviteter med social værdi for børn, unge og familier Ved at skabe en professionel sammenhæng mellem det offentlige, erhvervslivet og de frivillige, finder vi løsninger, som virker. Det er løsninger, der er både mere effektive og ofte billigere, end hvis de blev løst i det etablerede system - og altid med et større socialt afkast. Center for Socialt Ansvar drives på non-profit basis. Vi samarbejder med en række foreninger, stiftelser, organisationer og virksomheder. Udover vores egne franchise-lignende projekter rådgiver og coacher vi også andre, der vil starte nye initiativer og projekter med samme værdier og mål som vores. Nogle af vores associerede partnere er Home-Start og Broen Danmark og GirlTalk. Centrets lille sekretariat, bidrager til at lede og servicere CFSAs mange forskellige projekter og aktiviteter udover Familieiværksætterne. Det gælder eksempelvis: Natteravnene - dem i de gule jakker. Voksen tilstedeværelse i det offentlige rum i hold af tre personer. Bydelsmødre - er kvinder, oftest med etnisk minoritetsbaggrund, som støtter andre kvinder, så familierne får fodfæste i det danske samfund. Erhvervsguiderne - voksne i job, som har tid og overskud til at fungere som erhvervsmentor og rollemodel for en ung fra 6. til 9. klasse. PassionsGuiden - en mobil app og et samarbejde, der hurtigt kobler den unges passion/interesse med et lokalt tilbud. HOME-START - tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen. Broen Danmark - støtter udsatte børn med kontingenter, udstyr og hjælp til transport til og fra fritidsaktiviteter. GirlTalk - fremmer trivsel og livsmod blandt unge piger i Danmark, så de kan tage ansvar for sig selv. Pasteursvej København V Tlf Info@cfsa.eu Parabole Grafisk Kommunikation 24