ERHVERVSPOLITIK. Ballerup Kommune. Appendiks B Ballerup, en Erhvervskommune 10. Appendiks C Aktuel erhvervsservice i Ballerup Kommune 12

Transkript

1 Sag nr.: Dok nr.: ERHVERVSPOLITIK Ballerup Kommune Indhold Forord 2 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 3 Fra vision til handling 3 Fokusområde 1 Viden og innovation 4 Fokusområde 2 Udsyn og internationalisering 5 Fokusområde 3 Vækst og beskæftigelse 6 Fokusområde 4 Parat og synlig 7 Appendiks A Grundlag for udvikling for Erhvervspolitik 8 Appendiks B Ballerup, en Erhvervskommune 10 Appendiks C Aktuel erhvervsservice i Ballerup Kommune 12 Appendiks D SWOT-analyse 13

2 Forord Ballerup Kommune har en lang tradition for at prioritere erhvervspolitikken højt. Vi har fokuseret på samarbejde og dialog med erhvervslivet og målrettet gået efter lokalisering af stærke og værdiskabende virksomheder, og sammen med virksomhederne opbygget meget attraktive erhvervsområder. Det betyder, at vi i dag er blandt landets absolut førende erhvervskommuner. Uanset om man måler på antallet af arbejdspladser, værdiskabelsen af disse eller vores renommé som erhvervskommune kan Ballerup Kommune måle sig blandt de allerbedste. Men den stadigt stigende globalisering og den økonomiske krise efter finanskrisen i 2008 har vist, at vi som land er udfordret på erhvervsområdet. Vi står over for flere grundlæggende udfordringer. Vi har mistet arbejdspladser siden Væksten i produktiviteten er lav. Der er risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for enkelte sektorer. Danmark tiltrækker alt for få internationale investeringer. Som konsekvens er der lav vækst og stigende arbejdsløshed og udsigt en flerårig lavkonjunktur. Selvom virksomhederne i Ballerup Kommune har klaret sig relativt godt gennem krisen, og antallet af arbejdspladser ikke er faldet markant, er vi som kommune alligevel meget påvirket af den lave vækst. Arbejdsløsheden er stigende, antallet af virksomheder, der vil placere sig i kommunen er stagneret, og de eksisterende virksomheder vokser ikke. Den nye erhvervspolitik har som ambition at fastholde og udbygge vores position som en af landets største erhvervskommuner samtidig med, at vi gennem erhvervspolitikken bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser, også for kommunens borgere. Den nye erhvervspolitik skal som alle andre politikker bidrage til at realisere kommunens overordnede Vision 2020, Vi satser på mennesker og konkret medvirke til at binde erhvervskommune og borgerkommune tættere sammen. I forhold til delvisionen Viden der vil Frem betyder det, at vi vil prioritere samspil mellem erhvervsliv, kommune og uddannelsesinstitutioner. I forhold til delvisionen Grøn puls, sund puls betyder det, at vi prioriterer et samspil med erhvervslivet, der understøtter vores arbejde med miljø, bæredygtighed og sundhed. I forhold til delvisionen Kultur, der binder sammen vil vi prioritere samarbejder og fællesskaber på tværs af virksomheder og mellem erhvervsliv og lokalsamfund. Side 2

3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision Vores erhvervspolitiske vision kan formuleres således: Ballerup Kommune skal være en strategisk samarbejdspartner, der skaber de bedst mulige rammer for et attraktivt, innovativt og bæredygtigt erhvervsliv til gavn for borgere og samfund. En strategisk samarbejdspartner betyder, at vi søger strategiske samarbejder på tværs af virksomheder, kommuner og myndigheder, uddannelsesinstitutioner og med andre aktører på erhvervsområdet, der kan styrke vores erhvervsliv. Attraktiv betyder, at vi udnytter vores gunstige geografiske beliggenhed som en del af hovedstadsregionen og vores eksisterende stærke erhvervsklynger og virksomheder til at fastholde og udbygge vores erhvervsområders høje attraktionsværdi. Innovativ betyder, at vi aktivt vil formidle samarbejder og partnerskaber på tværs af virksomheder og uddannelser og andre vidensinstitutioner, skabe rammer der kan bringe ny viden i spil til gavn for virksomheder og prioritere etablering og lokalisering af nye innovative virksomheder. Bæredygtig betyder, at vi vil prioritere et erhvervsliv, der kan understøtte grøn vækst, kommunens stærke miljøprofil, sundhed og beskæftigelse. Fra vision til handling Visionen giver retning for erhvervspolitikken. På baggrund af SWOT-analysen (appendiks D), dialogworkshop med deltagere fra erhvervslivet samt bidrag og kvalificering fra vores Rådgivende Erhvervspanel er der udvalgt fire fokusområder, som erhvervspolitikken skal beskæftige sig med. For hvert fokusområde beskrives udfordringerne, vores lokale udgangspunkt i forhold til udfordringerne samt målsætninger for erhvervspolitikken, som efter vedtagelsen af politikken skal danne grundlag for udarbejdelse af konkrete handleplaner. Side 3

4 De fire fokusområder: 1. Viden og innovation Udfordring: Danmarks muligheder for udvikling og vækst er udfordret af utilstrækkelig evne til at omsætte ny viden til innovative produkter og processer. Der er områder med mangel på kompetent arbejdskraft, der matcher erhvervslivets behov. Som konsekvens reduceres erhvervslivets konkurrenceevne, og vi går glip af arbejdspladser og velstand. Udgangspunkt: Ballerup Kommune er en uddannelsesby med både erhvervsrettede, gymnasiale og videregående uddannelser. Gennem samarbejde og fælles projekter mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder kan vi øge virksomheders input til nye ideer, produkter og processer. Især små og mellemstore virksomheder kan have gavn af adgang til uddannelsesinstitutionernes bistand til produktinnovation og kommerciel anvendelse af specialiseret viden. Det betyder, at vi skal bidrage til at markedsføre uddannelsesinstitutioner og deres muligheder over for virksomhederne og bidrage til, at adgangen til ny viden gøres let og simpel for virksomhederne. For at kunne imødekomme fremtidens efterspørgsel på innovative medarbejdere, skal vi samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om at styrke børn og unges evne til at arbejde med innovation, anvende nye teknologier og se muligheder i en internationaliseret verden. Samtidig skal vi opkvalificere vores borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, med kompetencer, der øger muligheden for igen at træde ind på arbejdsmarkedet. Målsætning for erhvervspolitikken: At styrke samarbejde og videndeling på tværs mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommune At bidrage til at øge virksomhedernes innovationsevne i praksis At samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om kompetenceudvikling af fremtidens medarbejdere Side 4

5 2. Udsyn og internationalisering Udfordring: Investering fra udenlandske virksomheder og eksport spiller en meget stor rolle i dansk økonomi. Desværre er de udenlandske investeringer i Danmark og dansk eksport til højvækstmarkederne stagneret. Mange små- og mellemstore virksomheder har begrænsede ressourcer til og erfaring med internationalisering og eksporterer mest til nærmarkederne i Europa. Udgangspunkt: Ballerup Kommune har store virksomheder indenfor f.eks. IT, medico og finansservice. Virksomheder, der er konkurrencedygtige på det internationale marked. Men vi har også mange små- og mellemstore virksomheder, hvor internationaliseringen er begrænset. Derfor er der behov for en målrettet indsats for at øge små- og mellemstore virksomheders internationale konkurrenceevne. Med adgang til netværk, ny viden, tværgående projekter f.eks. finansieret af EU og efteruddannelse, kan vi bidrage til at styrke deres konkurrenceevne og produktivitet og dermed understøtte deres vækstpotentiale på eksportmarkederne. Mangel på udenlandsk interesse både i form af investeringer og international arbejdskraft er også en lokal udfordring i Ballerup Kommune. Alene er vi ikke store nok til selv at tiltrække investeringer og virksomheder fra udlandet. Tiltrækning skal derfor ske gennem strategisk samarbejder og profilering af kommunen gennem bl.a. vores mange store internationale virksomheder, Copenhagen Capacity, tværkommunale samarbejder og Hovedstadsregionen. Vi skal bistå virksomhederne ved at være attraktiv for internationale videnmedarbejdere. Vi skal vække interesse for kommunens erhvervsliv hos de mange internationale studerende, der befinder sig på uddannelsesinstitutionerne og se de udenlandske studerende som mulige fremtidige ambassadører for virksomhederne i Ballerup Kommune. Vi skal udnytte vores mange internationale kontakter og være aktive i internationale netværk til gavn for virksomhederne. Målsætning: At profilere Ballerup Kommune i samarbejde med bl.a. store lokale virksomheder, Copenhagen Capacity, andre kommuner og Hovedstadsregionen med henblik på at tiltrække internationale investeringer og medarbejdere At styrke dialog og samarbejde med små og mellemstore virksomheder og uddannelsesinstitutioner om internationalisering, f.eks. via EU-projekter At samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at knytte erhvervsliv og udenlandske studerende sammen Side 5

6 3. Vækst og beskæftigelse Udfordring: Lav vækst og langsom produktivitetsudvikling har givet faldende beskæftigelse i Danmark. Der er brug for, at der etableres nye arbejdspladser som erstatning for de mange job, der er forsvundet med krisen, hvis vi skal sikre vores velstand. Udgangspunkt: Ballerup Kommunes stærke erhvervsklynger har vist sig at være mindre konjunkturfølsomme og har i en vis grad formået at fastholde behovet for arbejdskraft. Men størstedelen af arbejdskraften i de stærke international orienterede virksomhederne er pendlere fra andre kommuner. Derfor skal Ballerup arbejde målrettet med udvikling af eksisterende og tiltrækning af nye virksomheder som kan bidrage med lokal beskæftigelse, der matcher vores borgere og beskæftigelsespolitik. Vi skal prioritere virksomheder med mange arbejdspladser indenfor bl.a. service, håndværk og teknik. Ballerup Kommunes fokus på miljø og bæredygtighed gør, at vi vil prioritere grøn vækst, clean tech, produktion baseret på højteknologi og velfærdsløsninger. Ballerup Kommune vil gennem offentlig-privat samarbejde understøtte virksomhedernes muligheder for at udvikle og udbrede nye teknologier og bæredygtige løsninger. Mange af fremtidens job vil blive skabt af virksomheder, vi ikke kender i dag. Til et stærkt erhvervsliv hører en stor underskov af nye små virksomheder og en stærk iværksætterkultur. Vi skal derfor fremme entreprenørskab og iværksætteri og bistå den enkelte borger i at starte egen virksomhed. Målsætning: At tiltrække virksomheder, der kan øge lokal beskæftigelse At prioritere grøn vækst, clean tech, højteknologi og velfærdsløsninger At fremme entreprenørskab og iværksætteri Side 6

7 4. Parat og synlig Udfordring: København og Hovedstadsområdet er i hård konkurrence med andre attraktive nordeuropæiske metropoler som Berlin og Hamborg og Stockholm. Stockholm har satset stort på det fælles brand, Capital of Scandinavia, og samarbejder på tværs af kommuner og regioner. Resultatet for Stockholm Län har været en vækst på mere end det dobbelte af væksten i hovedstadsregionen. Udgangspunkt: Ballerup Kommune har i mange år været begunstiget ved, at vi med relativ lille indsats kunne tiltrække mange store virksomheder til kommunen. Vi har været kendt som en attraktiv erhvervskommune, og det har i sig selv medvirket til, at endnu flere virksomheder er flyttet hertil. Men med den stærke konkurrence til hovedstadsregionen fra andre meget attraktive metropoler i Nordeuropa er Ballerup Kommunens tiltrækningskraft tilsvarende svækket. Vi skal fremover arbejde hårdere og bruge flere ressourcer på at tiltrække virksomheder. Derfor bliver vi nødt til at satse mere på strategiske samarbejder og fælles tiltag, der kan styrke København som brand og internationalt kendskab til hovedstadsregionen. Det er nødvendigt med strategiske partnerskaber med bl.a. Copenhagen Capacity og andre kommuner, hvor vi må brande os på udvalgte klynger, hvor Ballerup Kommune har spidskompetencer. Når vi kontaktes af virksomheder og investorer, såvel nationale som internationale, skal vi være bedst muligt forberedt. Virksomheder skal mødes med god, fleksibel og resultatorienteret service. Vi skal gøres os attraktive ved at tilvejebringe gode rammevilkår, som f.eks. en effektiv infrastruktur, adgang til dygtig og veluddannet arbejdskraft, attraktive boligområder og gode lokaliseringsmuligheder Målsætning: At Ballerup styrker markedsføring og evne til at tiltrække virksomheder gennem strategiske samarbejder At gøre kommunen attraktiv for lokalisering af nye virksomheder gennem gode rammevilkår og god service til virksomhederne Side 7

8 Appendiks A: Grundlag for udvikling af erhvervspolitikken Ballerup Kommune har begyndt arbejdet med at udvikle en ny erhvervspolitik. Som start på processen blev der udarbejdet en SWOT-analyse af Ballerup som erhvervskommune, lokale og regionale aktører blev inviteret til dialog ved en workshop, der blev afholdt diskussionsmøder med Det Rådgivende Erhvervspanel og megatrends gav inspiration. SWOT-analyse Grundlaget for at udpege fokusområder til erhvervspolitikken er SWOT-analysen, der giver et indblik i både interne og eksterne forhold, der gør sig gældende for Ballerup i en erhvervsmæssig kontekst. En handleplan vil blive udarbejdet efterfølgende og aktiviteter prioriteres konkret. Ballerup Kommunes overordnede trusler og muligheder fremgår i hovedtræk af den regionale udviklingsplan for Hovedstadsregionen udgivet af Region Hovedstaden. Med udgangspunkt i vores styrker og svagheder kan Ballerup Kommune gennem strategiske valg arbejde for at imødegå truslerne og udnytte mulighederne. Erhvervsworkshop Som optakt til arbejdet med erhvervspolitikken inviterede Ballerup Kommune virksomheder til en dialog om, hvordan vi styrker erhvervslivet. Ballerup Kommune ønsker at udvikle en ny erhvervspolitik, der sætter fokus på at skabe synergier og nye tiltag samt udforske mulighed for større offentlig-privat samarbejde på områder, hvor danske virksomheder har særlige styrker og potentialer. Formålet med workshoppen var at sikre udvikling af en visionær og bæredygtig erhvervspolitik. Workshoppen var første skridt mod en erhvervspolitik, der udarbejdes på baggrund af forståelse for erhvervslivets nuværende og fremtidige behov. Det Rådgivende Erhvervspanel Ballerup Kommune etablerede i 2010 Det Rådgivende Erhvervspanel, som afløser for det daværende Ballerup Erhvervsråd. Panelet bistår Ballerup Kommune i strategiske erhvervsspørgsmål og medvirker til udvikling af erhvervspolitikken. Panelet har løbende diskuteret politikkens indsatsområder og vision og givet generel feedback. Igangsættelse af en række større erhvervsudviklingsprojekter, som skal understøtte indsatsområderne i erhvervspolitikken, vil også blive diskuteret i Det Rådgivende Erhvervspanel. Panelet består af 5 virksomhedsrepræsentanter fra henholdsvis store virksomheder, internationale virksomheder, vækstvirksomheder og iværksættere i Ballerup Kommune. Erhvervslivet er repræsenteret af følgende personer: Direktør Thomas Honoré, Columbus IT. Adm. dir. René Bryde, Bryde & Sønner A/S. Adm. dir. Henrik Færch, Damasec. Underdirektør Trine Thorn, Nordea Liv & Pension. Konsulent Søren Slotsaa. Derudover repræsenteres de videregående uddannelser af: Rektor Hans Schjær-Jacobsen, DTU Ballerup Campus. Ballerup Kommune er repræsenteret af følgende personer: Borgmester Jesper Würtzen. Kommunaldirektør Anders Agger. Side 8

9 Megatrends verden omkring os Vi har også kigget på megatrends, som beskriver de overordnede tendenser og forandringer, der er styrende for samfundets udvikling på tværs af politik, økonomier, teknologier og landegrænser. Viden om store, globale bevægelser kan anvendes som strategigrundlag og vise muligheder samt bidrage til at takle udfordringer. Inddragelse af megatrends er med til at sikre, at politikken har relevans og er bæredygtig. Vi har drøftet følgende megatrends: bæredygtighed, globalisering, netværkssamfund og vidensamfund. Bæredygtighed refererer blandt andet til naturen og dens ressourcer, kulturen, økonomien, det økologiske kredsløb, den sociale organisering og det gode liv. Herunder investeringer gennem vedvarende energi og energibesparende initiativer, øget genanvendelse af ressourcer samt ændrede mønstre hos borgere og virksomheder med fokus på social ansvarlighed og velfærd. Globalisering handler om, at verden er blevet mindre og mere ensartet. Globaliseringen giver øget bevægelse af varer, mennesker, serviceydelser, kapital, teknologi og information mellem lande og verdensdele. Det betyder, at produktion og arbejdspladser flytter og arbejdsstyrken er blevet mere mobil. Netværk og partnerskaber handler om, at sammen kan vi gøre en forskel. Gennem deling af ideer, viden og kompetencer kan vi pulje vores ressourcer, udvikle services og skabe merværdi. Offentlig-privat samarbejde er en del af strategien til, hvordan vi kan effektivisere og udvikle den offentlige opgaveløsning. Offentlig-privat samarbejde styrker blandt andet muligheden for at omsætte viden i den offentlige sektor til arbejdspladser og vækst i det private erhvervsliv. Vidensamfund handler om, at andelen af videnintensivt arbejde både stiger og ændrer karakter. Menneskers viden, idérigdom og arbejdsindsats er, nøglen til at bruge de muligheder, som globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer. Værdien af et produkt bliver i højere grad bundet i viden end i produktionsomkostninger, og virksomheder vil møde øgede krav til deres forandringsvillighed, kreativitet og innovation, hvorfor de må investere mere i forskning og udvikling. Side 9

10 Appendiks B: Ballerup, En Erhvervskommune BALLERUP-HISTORIEN Byudviklingen i Ballerup tog først for alvor fart efter 2. verdenskrig. En langvarig højkonjunktur satte ind og Danmark blev gradvis industrialiseret. Mange flyttede fra landet til byerne for at få arbejde i de nye virksomheder. De københavnske brokvarterer blev saneret og mange flyttede ud til forstædernes lys og luft. For Ballerup betød det, at indbyggertallet steg fra i 1950 til år efter. Mange af tilflytterne var faglærte eller ufaglærte arbejdere, som nød godt af de nye arbejdspladser. For allerede fra første færd fulgte der virksomheder med. Kommunen udlagde i 1950 erne og 60 erne store arealer til industri mellem de gamle bysamfund: Herlev, Skovlunde og Ballerup, hvor boligbyggeriet blev samlet. Således opstod bl.a. kvartererne omkring Mileparken, Industriparken og Telegrafvej. Her lå både traditionelle håndværks-, handels- og servicevirksomheder, der betjente det lokale opland, og større fremstillingsvirksomheder inden for de traditionelle brancher: fødevarer, medicinal, metal og elektronik. Og efterhånden som storbyen voksede, blev der behov for virksomheder, der kunne lagre og distribuere de mange varer, som blev efterspurgt. Byggesektoren blev i disse år industrialiseret, og såvel boligbebyggelser som erhverv blev præget af elementbyggeri i en stadig større skala. I starten af 1970 erne indtrådte et markant skift. En række større kontorerhverv kommet i bekneb for ekspansionsmuligheder i deres hidtidige placeringer i det centrale København. Samtidig oplevede landet sin første energikrise, og velfærdsstaten var under hastig udvikling. I bevidsthed om disse udviklingstendenser valgte Ballerups kommunalbestyrelse at satse på moderne, ikke-forurenende virksomhedstyper. Det store areal omkring Lautrupgård, som før havde været tiltænkt et omfattende boligbyggeri, blev reserveret til kontorerhverv og offentlige institutioner. Med amerikanske og tyske forbilleder voksede siden en anderledes åben og grøn erhvervspark frem. Ikke mindst drevet af nogle af landets første IT-pionerer. På relativ kort tid kom flere til heriblandt forsikringsselskaber, datacentre og forskellige højteknologiske firmaer. Snart var området kendt som Danmarks største IT-koncentration; et ry det stadig opretholder. Senest med helt nye og spændende potentialer som følge af opbygningen af campusmiljøet omkring Ingeniørhøjskolen. Siden 1990 erne har andre vækstbrancher meldt deres tilstedeværelse i det bredt respekterede erhvervsmiljø; bl.a. pharma, medico, materialer og instrumentfremstilling, hvormed kommunen også udmærker sig. Inspireret af erfaringerne fra Lautrupgård er der udlagt nye erhvervsområder ved Pederstrup og Måløv, som især tilgodeser mellemstore og større virksomheder inden for disse brancher. Hovedparten af de omtalte områder er taget i brug, og til fremtidens virksomheder skal et helt nyt erhvervsområde udvikles omkring Kildedal station. I det hele taget er der fokus på at omdanne og fortætte de stationsnære områder, herunder bymidterne i Ballerup og Skovlunde, bl.a. med henblik på at kunne tiltrække flere handels- og kontorarbejdspladser. En stor del af de traditionelle fremstillingserhverv er flyttet fra Danmark, ligesom mange lagervirksomheder er omstruktureret og flyttet til andre steder i regionen. Det rejser en vigtig opgave med at gentænke de ældste industrikvarterer og pege på nye anvendelsesmuligheder, så de fortsat fremstår som dynamiske elementer i vores by. Side 10

11 Spørgsmålet er: Hvad er regionens fremtidsorienterede vækstklynger og hvilke videntunge, højteknologiske erhverv vil dominere Ballerups erhvervsmiljø fremover? Side 11

12 Appendiks C: Ballerup Kommunes aktuelle erhvervsservice Ballerup Kommunes erhvervsservice favner bredt. Vi løser myndighedsopgaver og er sparringspartner såvel for kommunens eksisterende erhvervsliv som for virksomheder, der overvejer at flytte hertil, og iværksættere, der tænker på at starte virksomhed i kommunen. Myndighedsopgaver De kommunale myndighedsopgaver centrerer sig typisk om etablering og drift af virksomhed. Eksempelvis udsteder vi byggetilladelser, der er virksomhedernes og vores garanti for, at byggeriet følger de gældende regler i henhold til lokalplan, byggelovgivning og servitutter, som måtte gælde for et areal. Ballerup Kommune foretager også miljøtilsyn, hvor vi hjælper de lokale virksomheder med at overholde gældende miljøregler i relation til jord, spildevand, luft, støj, affald mv. Det er lovpligtigt for danske kommuner at tilbyde erhvervsservice til iværksættere. Ballerup og Gladsaxe Kommuner tilbyder sammen gratis vejledning og informationsmøder samt betalingskurser med undervisning indenfor vigtige områder af virksomhedsdrift. Vi deltager med regionens kommuner på den årlige vækst- og iværksættermesse Iværk&Vækst i København og i aktiviteterne i uge 46, som er en del af den verdensomspændende Global Entrepreneurship Week. Iværksættere med særligt vækstpotentiale henviser vi til Væksthus Hovedstadsregionen, som gratis hjælper med kortlægning af den enkelte iværksætters muligheder og udfordringer samt prioritering af handlinger i den forbindelse. I vores vejledning henviser vi endvidere til et stort net af andre aktører i erhvervsfremmesystemet. Sparringspartner Rollen som sparringspartner er bredere, da dialogen med den enkelte virksomhed ikke nødvendigvis er centreret om de lovgivningsmæssige forhold. Eksempelvis oplyser vi om lokale, regionale eller nationale netværk, ledige erhvervsgrunde, muligheder for at samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner, værktøjer til vækst og tilbud og muligheder i erhvervsfremmesystemet samt formidler nyheder på ballerup.dk, i Ballerup Bladet samt i nyhedsbrevet ErhvervsInfo. Vores sparring kan være af korterevarende karakter eller forløbe over en lang periode, hvis eksempelvis en international virksomhed gør sig overvejelser om at etablere sig indenfor kommunegrænsen. Den kommunale organisation Erhvervspolitikken er forankret i Økonomiudvalget, og den daglige administration af politikken sker i Ballerup Kommunes erhvervsteam, der organisatorisk er placeret i Center for By, Kultur og Erhverv. Erhvervsteamet er pt. bemandet med tre personer. Side 12

13 Appendiks D: SWOT-analyse Indhold Forord 14 Overbliksskema Muligheder/trusler 15 Overbliksskema Styker/svagheder 16 Muligheder 17 Trusler 22 Styrker 25 Svagheder 29 Side 13

14 Forord Ballerup Kommune skal have ajourført erhvervspolitikken, og som grundlag for at kunne udpege de vigtigste indsatsområder og indenfor disse at kunne prioritere de rigtige projekter og handlinger har vi udarbejdet en SWOT-analyse, for at få et overblik over den strategiske situation Ballerup kommune befinder sig i, set ud fra en erhvervsmæssig kontekst. SWOT metoden er valgt fordi den sætter fokus på både interne og eksterne forhold i Ballerup Kommune. Analysen ser nærmere på Ballerup kommunes styrker og svagheder (Strengths og Weaknesses) - de interne forhold, og på muligheder og trusler (Opportunities og Threats) - de eksterne forhold. SWOT en anvendes som udgangspunkt for at sætte den strategiske ramme for udvælgelsen af indsatsområderne i erhvervspolitikken. De trusler og muligheder som Ballerup Kommune overordnet set er underlagt fremgår i hovedtræk af Erhvervsudviklingsstrategien for Hovedstadsregionen udgivet af Vækstforum Hovedstaden, men der er også lokale forhold der har betydning. Den strategiske udfordring for Ballerup Kommune er, at de er nogle ydre rammevilkår, som vi er underlagt. Men med udgangspunkt i vores styrker og svagheder har vi via valg og prioritering af de rette indsatsområder med dertil hørende projekter og aktiviteter handlekraft til at imødegå truslerne og udnytte mulighederne. Side 14

15 Muligheder Ballerup Kommune som en del af hovedstadsregionen. - Del af Hovedstadsregionen og dermed Danmarks Vækstmotor. Ballerup Kommune - Campus Ballerup: Øget synergi mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder giver mulighed for udveksling af viden og forretningspotentialer. - Oplevelsesøkonomi: Nye projekter som Dayz (turisme) og Filmstationen (film og kultur) giver mulighed for skabelse af nye servicejobs, der kan øge den lokale beskæftigelse. - Frederikssundsfingerens potentiale: Med byudviklingsområderne Kildedal, Egedal og Vinge er der mulighed for udvikling af nye, tværgående samarbejder og for målrettede erhvervsmæssige initiativer, f.eks. om cleantech. - Fysisk planlægning: Omdannelsen og vitaliseringen af Ballerup Bymidte og et fortsat fokus på Lautrupgård og de stationsnære erhvervsområder skaber nye muligheder for virksomhedslokalisering. Trusler Ballerup kommune som en del af Hovedstadsregionen. - Den lave vækst i produktion og produktivitet, kombineret med en middelmådig innovationsevne og voksende risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft gør, at regionens attraktionsværdi halter. - Øget global konkurrence om virksomhedernes placering også om deres forskningsaktiviteter. - En utilstrækkelig politisk handlekraft i forhold til koordinering af strategier og indsatser på nationalt, regionalt og lokalt niveau svækker os. Ballerup Kommune - Københavns offensive by- og trafikudvikling samt planerne for en ny ringby forbundet af en letbane langs Ring 3 er vores nye, stærke konkurrenter i kampen om virksomheds-lokaliseringerne. - Voksende oplevelse af myldretidstrængsel omkring Lautrupgård. - Boligudbygning: Gennem en målrettet udbygning af attraktive boliger er der forsat mulighed for at tiltrække arbejdskraft. Side 15

16 Styrker Ballerup Kommune: - Tilstedeværelsen af mange internationale domiciler, af mange store virksomheder og af ret videnstunge brancher. - Den geografisk set gunstige beliggenhed gør det muligt at tiltrække arbejdskraft fra alle dele af regionen, og såvel trafikalt som IKTmæssigt er infrastrukturen udmærket. - Tilstedeværelsen af et stort og varieret udbud af uddannelsesinstitutioner understøttet af Kommunens Vision 2020, som prioriterer temaet: Viden der vil frem. - De forholdsvis mange, også store lejemål til kontorerhverv muliggør en høj mobilitet på ejendomsmarkedet. - Erhvervsservice og relationer. En god erhvervsrelateret service, bl.a. til iværksættere, i form af udgivelsen af nyhedsbrevet ErhvervsInfo, en kort sagsbehandlingstid, facilitering af et virksomhedsnetværk om klima samt deltagelse i regionale og tværkommunale samarbejder. Svagheder Ballerup Kommune: - Aktuelt er udbuddet af ubebyggede, byggemodnede og salgbare erhvervsgrunde relativt beskedent. - Nogle af de relativt gamle industrikvarterer ligger perifert i forhold til en optimal trafikbetjening, og specielt i de ikke-stationsnære områder har vi desuden stækkede muligheder for at tillade en anvendelsesmæssig omdannelse og fornyelse. - Tegn på at ikke alene produktionsvirksomheder, men også mere videnstunge virksomheder udflager aktiviteter. - Manglende samordning af vores erhvervs- og beskæftigelsespolitiske indsats. - Trods vore hidtidige styrker er vi selv for små og svage til at kunne tiltrække udenlandske investeringer. Side 16

17 Muligheder: I det følgende vil mulighederne blive beskrevet henholdsvis for hele Region Hovedstaden og for Ballerup Kommune jf. ovenstående skema. Forskellen på mulighederne på regionalt niveau og på lokalt niveau er, at Ballerup Kommune har en større og mere direkte mulighed for at kunne påvirke udnyttelsen af mulighederne der knytter sig til geografien Ballerup Kommune. På den baggrund findes det relevant at forholde mulighederne på de to niveauer. Mulighederne på det regionale niveau: Nedenstående muligheder på det regionale niveau fremgår af Erhvervsudviklingsstrategien for Hovedstadsregionen udgivet af Vækstforum Hovedstaden. Region Hovedstaden er Danmarks vækstmotor Hovedstadsregionen er hele Danmarks vækstmotor. Erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen har derfor stor, national betydning. En markant del af erhvervsaktiviteten i Danmark foregår i hovedstadsregionen (tæt på 50 pct.). Det gælder i særlig grad den vidensbaserede aktivitet. De 1,6 mio. indbyggere i hovedstadsregionen udgør en lille tredjedel af Danmarks befolkning, men regionen er hjemsted for: over halvdelen af danskere med en videregående uddannelse - 75 pct. af landets nye job - 80 pct. af hightech-virksomhederne - 70 pct. af al privat forskning og udvikling - 85 pct. af de udenlandske investeringer Et stærkt erhvervsliv nu og om 10 år Ballerup Kommune er en integreret del af hovedstadsregionen, og det er historisk set væksten i hovedstaden der har haft betydning for Ballerup Kommunes erhvervsmæssige udvikling. Efterhånden som virksomhederne ikke kunne finde tilstrækkelig med udvidelsesmuligheder i hovedstaden begyndte udflytningen af virksomhederne fra København ud af fingrene herunder Frederikssundsfingeren, og i den forbindelse var Ballerup Kommune meget forudseende med udlægning af de store erhvervsområder såsom Industriparken, Mileparken og senere Lautrupgård som førte til lokaliseringen af først de traditionelle industrivirksomheder og siden de mere videnstunge erhverv. Ovennævnte er baggrunden for at Ballerup Kommune fortsat skal udnytte de muligheder som opstår, enten hvis virksomheder der ønsker at etablere sig i Hovedstaden ikke kan finde egnede lokaler, eller i forbindelse med at virksomheder som allerede er etableret i Hovedstaden skal udvide og finde nye lokaler. Da er det vigtigt at Ballerup Kommune har mulighed for at tilbyde de erhvervslokaler, som måtte blive efterspurgt og på den måde få fortsat gavn af væksten i Hovedstaden. Ballerup Kommune, med de ca virksomheder, har tillige mulighed for via et tæt samarbejde med centrale regionale samarbejdspartnere som Vækstforum Hovedstad, Væksthus Hovedstaden og Copenhagen Capacity og statslige samarbejdspartnere som Invest in Denmark, Erhvervsstyrelsen, uddannelsesinstitutionerne m.fl. aktivt at deltage i de programmer, projekter og aktiviteter som disse samarbejdspartnere iværksætter med det formål optimalt at udnytte mulighederne for hele Hovedstadsregionen. Side 17

18 Efter at have beskrevet de overordnede muligheder som findes på regionalt niveau, vil der i det følgende blive en kort beskrivelse af de muligheder, som findes i Ballerup Kommune. Muligheder for Ballerup Kommune: Campus Ballerup Samarbejdet med en række uddannelsesinstitutioner om videreudvikling af campusområdet omkring Ingeniørhøjskolen på Lautrupgård. Ingeniørhøjskolen (IHK) bliver i 2013 fusioneret med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og denne fusion vil medføre, at DTU koncentrer deres diplomingeniør uddannelser i Campus Ballerup. Dertil kommer, at DTU vil placere et kommende innovationscenter på DTU Campus Ballerup med det formål at styrke innovationspotentialet med virksomhederne i såvel Ballerup Kommune, Region Hovedstaden, Region Sjælland og i hele Øresundsregionen. Campus Ballerup kommer til at repræsentere et studiemiljø mellem Ingeniørhøjskolen i København og DTU. Samlet vil der være omkring 3000 studerende, samt 300 internationale studerende og 400 ansatte tilknyttet DTU Campus Ballerup. Ovennævnte vil give endnu bedre muligheder for at realisere Ballerup Kommunes Vision 2020 viden der vil frem som fokuserer på samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommunen, som vurderes at være en forudsætning for også i fremtiden at kunne tiltrække højteknologiske og vidensbaserede virksomheder. Oplevelsesøkonomi Dayz Kildedal Ferie ressort Dayz Kildedal bliver navnet på et nyt og unikt feriecenter, som vil tilføre Ballerup og hovedstadsregionen helt nye, internationale muligheder for turisme og erhvervsliv indenfor få år. Med ca ferieboliger og en samlet overnatningskapacitet på ca senge bliver Dayz Kildedal Nordeuropas største ferieresort kun 20 kilometer fra centrum i København, som er landets eneste turistdestination med global appel. Centeret opføres nord for Kildedal Station med S-togsforbindelse til hovedstadsområdet og hele projektet planlægges og opføres med fokus på klimavenlige løsninger og lavt energiforbrug. Der etableres f. eks. shuttlebus-forbindelse til S-togstationen for at minimere bilkørsel til og fra området, og hele anlægget baseres på CO2-neutral drift. Samtidig udarbejdes en samlet plejeplan for områdets naturværdier. Ejeren bag Kildedal-projektet er ferieresortkoncernen Dayz Resorts, som med base i Vestjylland i forvejen driver otte feriecentre i Jylland. Dayz har overtaget projektet fra de tidligere developere, og realiserer det nu på basis af en solid erfaring i at opføre og drive ferieresorts. Filmstationen Visionen er at skabe Nordeuropas største filmmiljø. Et mangfoldigt og kreativt miljø af store og små virksomheder indenfor film, tv, animation og reklame. Derudover vil Filmstationen indgå som en naturlig og logisk integreret del i den overordnede vision omkring Kulturstationen. Der er et naturligt grundlag for etablering af omkringliggende serviceerhverv så som hotel, restaurant, caféer, biograf o. lign. Disse Side 18

19 vil være et naturligt bindeled til de nye boligområder på flyvestationens øvrige områder. Filmstationen skaber nye arbejdspladser og skaber en ny, spændende og ikke mindst væsentlig komponent både til kommunernes erhvervslandskab og dets kulturliv. Realiseringen af Dayz Kildedal ferie ressort og udbygning af Filmstationen vil understøtte de lokale virksomheder indenfor service og håndværk i Ballerup Kommune, og dermed opstår der mulighed for at skabe mere lokal beskæftigelse. Tillige vil det åbne nogle nye muligheder for de kreative virksomheder i kommunen, da Film/- kulturstationen vil kunne udvikle sig som et lokalt kraftcenter for denne type virksomheder. Frederikssundsfingerens udviklingspotentiale (Kildedal, Egedal og Vinge) Ved Kildedal Station er flere erhvervsarealer på tegnebrættet, men endnu ikke lokalplanlagt. Her udvikles et nyt, relativt højt og tæt bebygget kvarter med et samlet etageareal til kontor- og serviceerhverv på om mod m2. Egedal Kommunes planer for Stenløse Syd ved Egedal Station og Frederikssundsvej, hvor et samlet areal på 82 hektarer udlægges til en kombineret bolig og erhvervsområde. Pt. udlægges km2. til erhverv, især kontorer samt håndværk og småindustri. Hertil kommer yderligere m2 til offentlige institutioner, og gerne et campus. Samlet set et skønnet byggeri for ca. 10. mia. kr. over år. Det vil være en fordel for Ballerup Kommune at der langs Frederikssundsfingeren skabes nye og dermed flere muligheder for at virksomheder kan lokalisere sig i området. Hvis flere virksomheder overvejer at etablere sig i Stenløse Syd, er der en stor sandsynlighed for at virksomhederne også vil undersøge andre lokaliseringsmuligheder, og her kan Ballerups kortere afstand til hovedstaden i være en fordel under forudsætning af, at der findes tilstrækkeligt med velegnede ledige erhvervslokaler i Ballerup. Tillige vil en udbygning af Stenløse Syd kunne give mulighed for lokale håndværksvirksomheder kunne blive involveret i udbygningen af området, og det kunne dermed være med til at øge efterspørgslen efter lokale håndværkere. I det hele taget vil en øget aktivitet i området med etablering af nye private og offentlige virksomheder åbne mulighed for at der skabes nye jobs som ville kunne søges af borgere fra Ballerup Kommune. Frederikssunds Kommune - Vinge Copenhagen Cleantech Park er en del af Ny By projektet i Nordsjælland. Den kommende by er med 350 ha på størrelse med Ørestaden og forventes at huse indbyggere, 6000 arbejdspladser og 6000 boliger. En helt ny by af denne størrelse giver virksomheder, der lokaliserer en unik mulighed for at demonstrerer produkter og skabe en verdensudstilling for danske cleantech teknologier i fuld skala. Visionen er at skabe en erhvervspark med optimale rammer for danske og internationale cleantech virksomheder. Ifølge rapporten Frederikssund Fingeren erhvervsvenlig, men udfordret udarbejdet af Claus Frelle Petersen i forbindelse med Erhvervs-topmødet d. 23. marts 2012 i Frederikssund fremgår følgende forslag til fælles indsats for de involverede kommuner: - Satsning på klyngesamarbejde, hvor cleantech vil være en oplagt mulighed jf. Frederikssund Kommunes planer for Vinge. Side 19

20 Lokalisering her indbefatter en unik mulighed for de mindst 25 virksomheder fra forskellige brancher og størrelser i Ballerup Kommune som i følge Copenhagen Economics er identificeret via et udtræk fra Experian som potentielle til at blive en del af Copenhagen Cleantech Cluster, og dermed få optimale muligheder for at indgå tætte samarbejder med andre virksomheder, vidensinstitutioner og inkubationsmiljøer. Fysisk planlægning Omdannelsen og vitaliseringen af Ballerup Bymidte og et fortsat fokus på Lautrupgård og de stationsnære erhvervsområder skaber nye muligheder for virksomhedslokalisering. Bedre mulighed for virksomhedslokalisering i Ballerup Bymidte. Kommunalbestyrelsen har besluttet at skabe muligheder for udvikling og omdannelse af Ballerup Bymidte til en attraktiv by med flere boliger, mere erhverv og flere butikker. Rammer og handlinger for Ballerup Bymidte beskriver de erhvervsmæssige muligheder i Bymidten. Attraktiv bymidte Byens gader og pladser bliver indrettet, så de appellerer til ophold og aktivitet. Der opføres nye boliger, butikker og erhverv for at få flere mennesker til at bo, arbejde og besøge bymidten byen skal fortættes. Udviklingen af Ballerup Bymidte er et projekt, der vil strække sig over de næste 5-10 år eller mere. Der vil ikke komme én samlet plan for, hvordan projektet kan realiseres. Det vil ske i en løbende udvikling. Alt i alt vil der med udviklingen af Ballerup Bymidte blive skabt nye og flere muligheder for at skabe nye stationsnære kontorlokaler til erhvervsmæssige formål, samt der vil ske en styrkelse af detailhandelen m.m. der gør det endnu mere attraktivt for virksomheder at placere sig i Ballerup Bymidte. Tillige giver det mulighed for at imødegå den tendens at detailhandelen flytter ud af bymidten til de store indkøbscentre. Fokus på Lautrupgård og stationsnære erhvervsområder Ballerup Kommune betegnes som Øresundsregionens Sillicon Valley, med næsten arbejdspladser i IT og telekommunikation og mere end arbejdspladser indenfor Life Science og medicobranchen. Erhvervsområdet Lautrupgård rummer landets største koncentration af højteknologiske virksomheder. Gennem de senere år har vi i Ballerup Kommune været vidne til en gradvis udfasning af traditionelt miljøbelastende produktionserhverv til fordel for nye administrative og serviceprægede virksomheder. Ovennævnte kombineret med større fokus på den trafikale fremkommelighed gør, at virksomhederne i fremtiden vil have større fokus på at lokalisere sig i erhvervsområder med nær adgang til de kollektive trafikforbindelser. En mulighed i den fremtidige markedsføring af erhvervsområder i Ballerup Kommune kunne derfor være at have større fokus på de ledige erhvervslokaler m.m. der er placeret stationært nært, som f.eks. Lautrupgård. Boligudbygning Regionalt set foregår der en tilflytning til Region Hovedstaden fra de andre regioner, og især Københavns Kommune forventer netto nye indbyggere pr. år frem til Dette er årsagen til de store byudviklingsprojekter som forestår i København. Gennem en målrettet udbygning af attraktive boliger er der fortsat mulighed for at tiltrække højt lønnede og veluddannede borgere til Ballerup Kommune. Det vil være til Side 20