BURresumi. Byforbednng i et 1!Yere etageboligområde Albertslund Nord

Transkript

1 BURresumi Byforbednng i et 1!Yere etageboligområde Albertslund Nord

2 Byforbedring i Albertslund Nord Albertslund Nord er et almennyttigt etageboligområde med 504 overvejende store familieboliger opført Bebyggelsen, der består af Vridsløselille Andelsboligforening og Albertslund Boligselskab v/kab, har i flere år haft stigende problemer med en usikker økonomi, stor fraflytning og en skæv social sammensætning - vanskeligheder, som kendes fra andre tilsvarende bebyggelser. Denne sociale nedbrydningsproces karakteriseres som 'fraflytningens onde cirkel' idet Albertslund Nord fra starten har været præget af stor fraflytning, hvad der selvsagt virker desta- ~~~?' biliserende på det sociale netværk i ~ området, - hvorved beboerne om- ~ vendt mister en væsentlig motivation for at blive boende, når andre muligheder viser sig. Dermed sluttes den onde cirkel. På baggrund af forskellige sociologiske undersøgelser, tog boligselskaberne i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, SBI og Tegnestuen Domus i foråret 1982 initiativ til at iværksætte et byforbedringsprojekt i Albertslund Nord. Projektet blev finansieret af Byggeriets Udviklingråd, BUR, og det hedder i boligselskabernes aftale med BUR, at projektets formål er 'at analysere problemerne i det fysiske og sociale miljø i Albertslund Nord og anvise løsninger til forbedring heraf. Og det hedder videre, at arbejdet 'i videst muligt omfang skal ske med deltagelse af de nuværende beboere' Projektet er opdelt i 3 faser, som hver afsluttes med udgivelsen af en rapport. De 3 faser er forundersøgelse, programoplæg og evaluering. Nærmere oplysninger om disse rapporter under 'Publicering' andetsteds i nærværende resume Formålet med byforbedringsprojektet er - med bebyggelsen Albertslund Nord som det konkrete eksempel - at belyse mulighederne for i bred forstand, at forbedre vore nyere, almen'fl)jttige etageboligområder. Det er en forudsætning for projektet, at dette arbejde i videst muligt omfang sker med deltagelse af områdets nuværende beboere. \<w"a~v'?i~\ Ka en by i krise Arkitekt frygter beton-slum og ghettoer Albertslund Nord har i flere år haft stigende problemer med stor fraflytning, skæv social sammensætning, usikker økonomi og byggeskader, - vanskeligheder, der kendes fra mange tilsvarende bebyggelser. or bliver mange af boligkomplekser ennemgangslejre«skal60ernes boligbyggeri sprænges i luften? Albertslund nord skal gøres til et rart sted at være -- Ill. til højre: Inddragelse af områdets beboere i byforbedringsprocessen har fra starten været en given forudsætning. I forbindelse med en byforbedringsfest i sommeren '83 blev der vist en udstilling, som i lettilgængelig form gennemgik projektets daværende stade.

3 Projektets organisation og beboersamarbejdet Til projektets gennemførelse har der været nedsat en styringsgruppe og en projektgruppe. Styringsgruppen har bestået af repræsentanter for boligselskabernes forskellige styrende niveauer og administrationer samt repræsentanter for SBI. Projektgruppen har bestået af arkitekterne med en kultursociolog, et ingeniørfirma og en landskabsarkitekt som konsulenter. Tilknyttet projektet har desuden været en følgegruppe, hvor der bl.a. har siddet repræsentanter for forskellige styrelser og for den kommunale forvaltning. Sideløbende med denne mere formelle styring af projektet har projektgruppen i dialog med områdets beboere udarbejdet et idikatalog omfattende forskellige aspekter ved en byforbedring af området. For at muliggøre denne dialog har projektgruppen fra juni til december 1983 etableret et 'byforbedringskontor' i en lejlighed i bebyggelsen. Her er samarbejdet mellem beboere og arkitekter foregået på en række måder omkring idekatalogets forskellige temaer. Derudover har beboersamarbejdet omfattet studietur til Sverige, udstillingsvirksomhed og husstandsomdeling af informationspjecer, afholdelse af 'byforbedringsfest', plakatkonkurrence m.v. ; \I UI_ I samarbejde med områdets beboere er opstillet et idekatalog, som indeholder forskellige byforbedringsmuligheder. Selvom der er taget udgangspunkt i Albertslund Nord som konkret bebyggelse) er området så tidstypisk) at katalogets systematik og indhold vil kunne anvendes i forbindelse med en lang række tilsvarende bebyggelser. I forbindelse med nedlæggelse af en del afparkeringsarea!et vil bebyggelsens friarealer kunne forbedres. Det gælder iklæ mindst den eksisterende grønning, som vil kunne udvides og tilføres nye kvaliteter bl. a. ved anlæg af et lille torv. Ill. til højre: Ved en udbygning af beboerfaciliteterne i området skelnes der mellem - dels fritidsfaciliteter, der foreslås placeret centralt omkring frzlleden mellem de to afdelinger - og dels hvertkzgsjaciliteter, der med fordel kan placeres decentralt fx langs de nedgravede tvrzrstier (ill.) Den foreslåede erhvervsintegrering omfatter alene funktioner med direkte relation til bebyggelsen; eksempelvis vrzrkstedscenter med sigte på bebyggelsens egne drifts- og vedligeholdelsesopgaver, eller en nrzrbutik, der bl. a. kunne tilgodue de meget store indvandrergruppers specielk r1.agligvarebehov (ill. J.

4 Idekatalog Grundlaget for arbejdet med idekataloget har været den analyse af eksisterende forhold, som er foretaget i 1. fase, 'forundersøgelser', hvor der bl.a. på det fysisk/funktionelle område er konstateret en række problemer og kritikpunkter, der kort kan resumeres som følger: - Albertslund Nord er et rent boligområde, uden det liv, der opstår, når det at arbejde og det at bo er overlappende funktioner. Bebyggelsen er desuden klart underforsynet med fællesfaciliteter. - Tendensen til at opdele i områder med ensartet funktionsindhold har i Albertslund Nord yderligere givet sig det udslag, at bebyggelsen udelukkende består af store 3-, 4- og S-rums familieboliger. - Bebyggelsens fysiske fremtræden må karakteriseres som monoton og anonym og dens uderum præges af 'forblæsthed' og de begrænsede brugsmuligheder, der er typisk for mange nyere stokbebyggelser. - Den konsekvent gennemførte trafikdifferentiering af området har fået en noget teknokratisk udformning, ligesom parkeringsarealerne har en betydelig overkapacitet. Friarealforbedring Friarealerne foreslås bl.a. forbedret ved etablering af omfattende skovog lundplantninger, der både vil give læ og styrke bebyggelsens rumlige afgrænsning. Derudover vil det i forbindelse med nedlæggelse af en del af parkeringsarealet være muligt at forbedre friarealerne på en række andre områder. Det gælder bl.a. den eksisterende grønning mellem bebyggelsens 2 afdelinger. Denne vil kunne udvides og forbedres samtidig med at der som afslutning af grønningen mod vest anlægges et lille torv, som tyngdepunkt for bebyggelsens aktiviteter. Beboerfaciliteter De egentlige fritidslokaler i Albertslund Nord udgør mindre end Y2 pct. af det samlede boligareal. Ved en udbygning af beboerfaciliteterne skelnes der mellem jritidsfaciliteter som foreslås placeret centralt omkring fælleden mellem de to afdelinger (det drejer sig eksempelvis om sal, mødelokaler, klublokaler, værksteder, stalde og byggelegeplads) og hverdagsfaciliteter, der betegner de aktiviteter, der ved deres funktion er nødvendige for at løse praktiske, daglige problemer og som foreslås placeret decentralt i bebyggelsen. Ændret lejlighedssammensætning Ikke mindst spørgsmålet om omdannelse af eksistrerende lejligheder har været diskuteret i beboergruppen. Resultatet af disse diskussioner er blevet, at lejlighedsopdelinger kun vil være acceptable i beskedent omfang. I idekataloget er skitseret og prissat en række forskellige typer af lejlighedsomdanneiser ligesom nybyggeri til boligformål er foreslået etableret på de eksisterende tage eller fritliggende i forhold til de eksisterende blokke. Erhverv og service Med hensyn til erhvervsintegrering vil det være nærliggende at pege på indpasning af et værkstedscenter med sigte på bebyggelsens egne drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Det drejer sig umiddelbart om arbejde til omkring heltidsansatte håndværkere. I et boligområde som Albertslund Nord vil endvidere en mindre nærbutik kunne ernære sig ved en marginal del af dagligvarehandelen. Nærbutikken tænkes placeret ved det foreslåede torv sammen med bl.a et mindre helsehus og kontorlokaler, hvor boligselskabernes administration af bebyggelsen kunne foregå lokalt. I forbindelse med byforbedringsprojektet er der foretaget ret detaljerede analyser af de byggetekniske og funktionelle muligheder for omdannelse afeksisterende, store lejligheder. Tilsvarende prisoverslag og huslejeberegninger viser, at hvis disse ombygninger skal være realistiske forudsætter det en finansiering, der svarer til fx byggeskadefinansiering. r

5 På baggrund af idekataloget er der formuleret forskellige fremtidsperspektiver for Albertslund Nord. Der er opstillet 3 forskellige modeller, hvoraf den ene er den negative fremskrivning - bombetruslen - mens de to andre beskriver konstruktive modforholdsregler afforskelligt omfang: Jboligomdannelse) eller mere vidtgående )byforbed-. ) rzng. 'Bombarussel' er Inspireret cif de bortsprangnznger af hele erageoo!lgomrader, som har jun-. det sted bl. a. J England. I Albertslund Nord foreslk 10 ud af18 boligblokke bortsprængt, hvorifter det således fnlfjortt areal udlægges til rekreakve formål for de resterende 8 blokke, der Istandsættes og sælges som lijerltjligheder ''Boligomdanntlse' tager udgangspunkt. en henvendelse, som 'BolIgselskabernes Landsforening i 1983 retteru til regeringen om problemerne i visse almennyttige bebyggelser fra 60'erne og 70'eme. Henvendelsen drejer sig om finansieringsregler for ombygning af store le.j1ig heder, renovering cif udearealer og andre forbedringer af holigmig øet. ''Byforbednng' er den absolutte modpol til ''Bombetrussel'. Derimod er der ikke noget egentlr.gt modsætnlng/orhold mellem 'boligomdannelse' og 'byforbedring' idet førstnævnte er indtfwldt i sidstnævnte 'Mor141 byforbedrlng' er imidlertid mere vidtgående, ir14t hele idekatalogets spektrum cifforbedringsforslag tages i anvendelse. Byforbedring i et nyere etageboligområde Albertslund Nord,Byforbedringsprojektet er med støtte fra BUR udarbejdet af Tegnestuen Domus i samarbejde med beboere i Albertslund Nord og en styringsgruppe bestående af repræsentanter I for støttemodtageme og for\statens Byggeforskningsinstitut, SBI. Projektleder har været dvilingeniør Erik Agger. StøUemodtagere: Vridsløselille Andelsboligforeing, VA og Albertslund Boligselskab, AB v/kab. Publicering: SBI-rapport 146, Byforbedring i et nyere.etageboligområde, Albertslund Nord - forundersøgelse af Tegnestuen Domus, Erik Agger, Birte Bech Jørgensen og Tarja Cronberg. ISBN ISSN SBI-rapport Byforbedring i et nyere etageboligområde, Albertslund Nord - programoplæg af Tegnestuen Domus, Erik Agger og Tarja Cronberg, er under udgivelse. Senere foretages en evaluering af projektet. Dette arbejde udføres af Erik B. Jantzen, SBI.

6 3 modeller for omdannelse De 3 opstillede modeller må ses som skitser, der først og fremmest skal beskrive nogle markante tendenser og dermed fungere som diskussionsgrundlag. Hvad angår det organisatoriske aspekt indebærer model 'bombetrussel' et nederlag for beboerorganiseringen. Selvom en ekstern trussel undertiden kan fremme en mobilisering af beboerne til protester, aktioner og demonstrationer, viser de udenlandske eksempler på nedrivning eller bortsprængning at fraflytningen ofte accelererer samtidig. Model 'boligomdannelse' kræver at de eksisterende beboerorganer aktivt deltager i planlægningen af den fremtidige lejlighedsfordeling. Denne model behøver ikke at indebære ændringer i de eksisterende organisationers kompetence i bebyggelsen. Den tredie model 'byforbedring' forudsætter derimod organisatoriske ændringer. Disse ændringer er ikke givne, men afhænger i høj grad af hvilken betydning, man fremover tillæger arbflj'det og arbfljdslivet. Hvis man forudsætter uændrede holdninger på dette område, vil det organisatoriske arbejde primært bestå i en udvikling af det eksisterende beboerdemokrati og vil i høj grad tage sigte på en meningsfuld udnyttelse af fritiden. Hvis derimod arbejdslivets krav ikke længere dominerer hverdagen, vokser boligmiljøets betydning. De organisatoriske forhold bliver afgørende for hele hverdagslivet i bebyggelsen, og der vil i det enkelte boligområde kunne udvikles en række kollektive aktiviteter under lokal selvforvaltning men med kommunal støtte. Ser man på det økonomiske aspekt, må det konstateres, at en fortsat forslumning af bebyggelsen med en efterfølgende bortsprængning ikke er nogen god forretning. Det direkte tab ved bortsprængningen kan opgøres til omkring 175 mill. kr! Model 'boligomdannelse' omfatter primært lejlighedsomdannelser. Her kan det konkluderes, at finansiering af disse ombygninger med banklån giver helt urealistiske huslejer, hvorimod en finansiering som den, der anvendes i forbindelse med udbedring af byggeskader, kunne give huslejer, der må betegnes som realistiske. l model 'byforbedring' er hovedparten af nybyggeriet boligareal. Dette er ikke kun valgt for at skabe en Ilt. herover: De 3 skitserede rrwdeller indebærer selvsagt forskellige konsekvenser. Hvad angår det økonomiske aspekt har analysen taget udgangspunkt i trelcantmodellen på ilt. t. v. Derudover har man diskuteret begrebet 'uformel økonomi', der omfatter det ulønnede arbejde, som eksempelvis udfoldes i forbindelse med en mere koltektiv husførelse, - fx indenfor et bofællesskab indrettet omkring en halv boligblok (ilt. t. h.). bedre lejlighedsfordeling, men også for at få frigjort den investering, der ligger gemt i ledig, byggemodnet jord. Ved nybyggeri skønnes besparelsen som følge af 'gratis' grund og byggemodning at udgøre pct. Spørgsmålet om hvilket fremtidsperspektiv man vælger at satse på, må i sidste instans afgøres af bebyggelsens beboere. U anset hvordan fremtiden former sig for bebyggelser som Albertslund Nord kan man dog med ret stor stikkerhed forudse, at der ikke findes 'en-gang10r-alle-løsninger' men at man må tænke i fortløbende processer, hvor der foregår stadige målsætningsdiskussioner og hvor man tilsvarende prioriterer de indledende, programmerende faser højt i det samlede planlægningsforløb. BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af 19. mqi 1971 om fremme af byggeriets udviklirzg. BUR har til opgave atfremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbflj'de skal BUR bl.a. virke for, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydning for byggeriets udvikling, og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BUR yder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfomyelsesområdet. BUR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan fås gratis ved henvendelse til BUR 's sekretariat. BUR-rapporter, der offentliggøres fra afsluttede forsøg kan købes i Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K samt i Byggecentrums Litteraturtjeneste, Vester Voldgqde 94, 1552 København V, tlj og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Løngangstræde 37A, DK-1468 København K, telefon: KC-84 visoprint as ISSN