Greve Kommune. Forslag til. Greve Kommuneplan Klima, sundhed og byudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greve Kommune. Forslag til. Greve Kommuneplan 2013-2025. Klima, sundhed og byudvikling"

Transkript

1 Greve Forslag til Greve plan Klima, sundhed og byudvikling

2 Borgmesterens forord Kære Greveborger Du sidder med Greve s forslag til plan foran dig. Det er planen for, hvordan Greve skal udvikle sig i årene fremover, og det er jo vigtigt for alle borgere og virksomheder i Greve. Derfor håber jeg, at rigtig mange vil benytte lejligheden til at deltage i debatten, når vi nu sender forslaget i offentlig høring de næste otte uger. I 2011 besluttede Byrådet, at kommuneplanen især skulle revideres inden for områderne klima, sundhed og byudvikling. Dette forslag til en ny kommuneplan har derfor særlig vægt på de tre områder. Greve var en af de første kommuner, der mærkede de globale klimaforandringer, og vi var også en af de første kommuner til at reagere på dem blandt andet ved at vedtage og gennemføre en plan for klimatilpasning. Det arbejde vil kommunen fortsætte med. Vi vil blive endnu bedre til at forebygge skader ved oversvømmelser og endnu bedre til at spare på energien, både i kommunens egne bygninger og hos borgere og virksomheder. At fremme borgernes sundhed er også et vigtigt mål for Byrådet. Det kan vi gøre ved blandt andet at skabe nogle gode fysiske rammer for, at borgerne kan dyrke idræt og på andre måder være fysisk aktive forskellige steder. Endelig ønsker Byrådet at tiltrække fl ere borgere og virksomheder. Derfor har vi sat en række byudviklingsprojekter i gang. Projekter som skal fortætte både bolig- og erhvervsområder, så der bliver plads til fl ere, og det er sket i områderne ved stationerne i Hundige, Greve og Karlslunde. Alle forslagene i kommuneplanen vil selvfølgelig løbende blive indarbejdet i kommunens årlige budgetter. Det er mit håb, at rigtig mange borgere og virksomheder i Greve vil benytte lejligheden til at deltage i debatten om, hvordan vi i fællesskab kan føre ambitionerne om den gode og grønne kommune ud i livet. På Byrådets vegne Hans Barlach Borgmester 2

3 Indhold Indledning 5 1. By, bolig og bosætning trategiske udviklingsmål tatus og perspektiver Retningslinjer Redegørelse Erhverv trategiske udviklingsmål tatus og perspektiver Retningslinjer Redegørelse Detailhandel trategiske udviklingsmål tatus og perspektiver Retningslinjer Redegørelse Natur, kultur og fritid trategiske udviklingsmål tatus og perspektiver Retningslinjer for hovedstadsområdets grønne struktur Redegørelse for hovedstadsområdets grønne struktur Retningslinjer for friluftsområder Redegørelse for friluftsområder Retningslinjer for friluftsanlæg Redegørelse for friluftsanlæg Retningslinjer for kolonihaver Redegørelse for kolonihaver Retningslinjer for regionale rekreative stier Redegørelse for regionale rekreative stier Retningslinjer for landskabs-, natur- og kulturværdier Redegørelse for landskabs-, natur- og kulturværdier Retningslinjer for landbrug Redegørelse for landbrug Retningslinjer for skovrejsning Redegørelse for skovrejsning Trafik, Teknik og Miljø trategiske udviklingsmål tatus og perspektiver Retningslinjer for trafi k Redegørelse for trafi k Retningslinjer for teknik Redegørelse for teknik Retningslinjer for miljø Redegørelse for miljø Klima og bæredygtighed trategiske udviklingsmål Bæredygtig udvikling - forebyggelse og tilpasning Klimatilpasningsplan - redegørelse Retningslinjer Miljøvurdering Rammer 179 3

4 4

5 Indledning 5

6 planforslagets indhold og opbygning Om kommuneplanen plan indeholder byrådets mål, handlinger, retningslinier og rammer for den fysiske udvikling i Greve de næste 12 år. Greve reviderer kommuneplanen hvert fjerde år. plan 2013 bygger på Greve s trategi for plan 2013 og Lokal Agenda 21. trategien fokuserer på tre områder, hvor kommunen vil gøre en særlig indsats i de kommende år. Det drejer sig om områderne klima, sundhed og byudvikling, der ligeledes er centrale i kommuneplanen. planens retsvirkninger planen har ingen direkte retsvirkninger for kommunens borgere. Planen i sig selv kan hverken forbyde eller give lov til bestemte ting. planens rammer for lokalplanlægningen angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Rammerne giver ikke den enkelte grundejer ret til at anvende eller bebygge sin ejendom i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Rammerne er maksimalgrænser, som lokalplanlægningen detaljerer yderligere i et ofte mindre område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den detaljerede planlægning, være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om anvendelse og byggeforhold såsom bebyggelsesprocenter, etageareal osv. Eksisterende partielle byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter gælder fortsat, uanset hvad der står i kommuneplanen. planens retningslinier er bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Byrådet har pligt til at arbejde for at gennemføre og efterleve retningslinierne. Byrådet kan modsætte sig udstykninger og bebyggelse inden for byzonen, hvis det er i modstrid med byrådets planlægning. Byrådet kan også modsætte sig opførelse af bebyggelse, ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer i byzone og sommerhusområde, hvis byggeriet eller anvendelsen er i strid med kommuneplanen eller hvis projektet ikke er i overensstemmelse med gældende byplanvedtægt eller lokalplan. Endelig kan byrådet nedlægge forbud mod, at der laves anlæg eller byggeri, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet gælder i op til ét år og kan afløses af bestemmelser i en ny lokalplan. åfremt der ønskes større udstykninger eller større bygge-, anlægs- eller nedrivningsarbejder bør Greve s planmyndighed kontaktes, inden projekteringsarbejdet sættes i gang. Ved større projekter kan det være nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan, inden arbejdet kan begynde. Miljøvurdering Der er udarbejdet miljøvurdering af kommuneplanen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ved revidering af eksisterende planer er det kun ændringerne af disse, der kræver en miljøvurdering. Ændringerne fremgår af afsnit 4 i miljøvurderingen og det er med udgangspunkt i disse ændringer, at er der foretaget en miljøvurdering. Miljøvurderingen består af: Ikke-teknisk resumé Indledning, herunder grundlag og metodebeskrivelse Miljøstatus og 0-alternativ Miljøvurdering, herunder ændringer af kommuneplanen Overvågning Miljøvurderingens ikke-tekniske resumé fi ndes i kommuneplanens afsnit 7. Hele miljøvurderingen kan ses på kommunens hjemmeside. planens opbygning og læsevejledning En kommuneplan skal ifølge Planloven indeholde: En hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Retningslinjer for arealanvendelsen. Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte geografi ske dele af kommunen. Denne kommuneplan er tematisk opdelt. For hvert 6

7 tema beskrives hovedstrukturen og retningslinjerne samlet. De seks temaer er beskrevet i hvert sit afsnit: 1. By, bolig og bosætning. 2. Erhverv. 3. Detailhandel. 4. Land, vand og kyst. 5. Trafi k, teknik og miljø. 6. Klima og bæredygtighed. planen indeholder desuden miljøvurderingen (afsnit 7) og kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen (afsnit 8). Greve 2025 Greve skal fortsat være et af hovedstadsområdets mest attraktive steder at leve, arbejde og drive virksomhed. Også i fremtiden skal kommunen kunne tilbyde en varieret boligmasse, tidssvarende erhvervsområder, stationsnære kontorbyggerier, levende bymiljøer og naturskønne områder med enestående muligheder for at dyrke et sundt fritidsliv. Derfor skal Greve udvikles med fokus på byudvikling, klima og sundhed. Byudvikling står højt på dagsordnen i Greve. Greve Midtby skal fortættes og udvikles til et levende, bæredygtigt og blandet byområde. I Hundige er der mulighed for udbygning øst for stationen. Der skal skabes tidssvarende erhvervsområder, der kan tiltrække videnstunge kontor- og servicevirksomheder. Greve skal danne rammerne om et sundt og aktivt liv for den enkelte borger. I den fremtidige planlægning skal kommunens mange naturskønne områder og enestående rekreative muligheder fastholdes og styrkes. Der skal anlægges nye byrum med plads til bevægelse og mulighederne for at dyrke gang, cykling og muligheder for fysisk udfoldelse på forskellig vis skal fremmes. Greve skal være en foregangskommune på klimaområdet. Klimatilpasning skal samtænkes med by- og boligudbygning, erhvervsudvikling og 7

8 investeringer i infrastruktur og tekniske anlæg og de rekreative potentialer skal udnyttes. CO2-udslippet skal reduceres med mere end 20 % inden udgangen af 2020 og der skal satses på bæredygtige tiltag i alle planer og projekter. Greve - en moderne forstad Greve er en moderne forstad med knap indbyggere. I kommunen fi ndes attraktive boligområder, gode rammer for erhvervslivet, et mangfoldigt handelsliv, fremragende transportmuligheder, og unikke muligheder for at dyrke et aktivt fritidsliv i naturskønne omgivelser. Greve har en attraktiv beliggenhed ud til Køge Bugt syd for København. I bybåndet langs Køge Bugt, i kommunens østlige del, ligger de tre stationsbyer Hundige, Greve og Karlslunde. ns to store centerområder ligger i Hundige med Waves og i Greve Midtby, og har et aktivt byliv med detailhandel, liberale erhverv, kulturinstitutioner og andre offentlige funktioner. Der arbejdes med fl ere projekter, der har til formål at styrke byernes liv og mangfoldighed. Boligmassen i det nordsyd gående bybånd består overvejende af parcelhuse opført i 1960 erne og 1970 erne, dog er der særligt i Hundige mange etagebebyggelser. ns store erhvervsområder ligger på arealerne vest for Køge Bugt motorvejen, der gennemskærer kommunen fra nord til syd. Herudover ligger der fl ere små erhvervsområder rundt omkring i kommunen. På tværs af Greve fi ndes en transportkorridor, som er reserveret til større infrastrukturprojekter. n vil arbejde for, at infrastrukturen understøtter erhvervsudviklingen, så medarbejdere, kunder og tung trafik nemt kan komme til og fra virksomhederne. Køge Bugt Planen Udbygningen af kommunen tog for alvor fart i midten af 1960 erne, hvor der blev udarbejdet en samlet dispositionsplan for byudviklingen langs Køge Bugt. Hovedprincippet i Køge Bugt Planen var opførelsen af ti nye forstæder bundet sammen af en -togbane. Forstæderne skulle adskilles af tværgående grønne kiler og der blev planlagt separate vej- og stisystemer. Forstæderne blev funktionsopdelte. Der blev lavet nye centerområder ved -togs stationerne, og der blev udlagt boligområder rundt omkring. Erhvervsområderne blev udlagt tæt ved den nye motorvej til Køge. De nye forstæder skulle fungere som selvstændige byer, hvor det moderne liv med arbejde og rekreation kunne foregå. Køge Bugt Planen er danmarkshistoriens største byudviklingsplan og den dag i dag ses den tydeligt i kommunens bystruktur. I den vestlige del af kommunen ligger landsbyerne Tune, Kildebrønde, Greve og Karlslunde. Tune er den største af landsbyerne og rummer udover den historiske bykerne et stort boligkvarter og et erhvervsområde. I fremtidige udviklingsprojekter er det hensigten at værne om landsbyernes historiske kulturarv. De fi re landsbyer er omgivet af store åbne landområder med frugtbar landbrugsjord og rekreative arealer, ikke mindst den tidligere grusgrav i Hedeland, der nu er omdannet til et stort friluftsområde. Der er planlagt fl ere skovrejsningsområder, så der på sigt også vil komme skov i det åbne land. De tre kystkiler, Lille Vejleådalen, Olsbækkilen og kilen ved Karlslunde-Karlstrup Mose indeholder sammen med Langagergårdområdet kommunens største naturområder med enge, moser, vandløb og søer. Kystkilerne forbinder det åbne land mod vest med kommunens otte kilometer lange kyststrækning mod øst. Langs kysten er der gode strande, to lystbådehavne og rig mulighed for friluftsliv og rekreation. Der er i 2012 udarbejdet en landskabskarakteranalyse for det åbne land, som er indarbejdet i planlægningen for at sikre bevarelsen af særligt værdifulde områder og landskabelige sammenhænge. Greve fokuserer på byudvikling og fortætning For at sikre en bæredygtig byudvikling er det nødvendigt at undgå byspredning og bevare de værdifulde bynære landskaber. Da Greve er næsten fuldt udbygget, er det vigtigt, at rummeligheden i de eksisterende byområder udnyttes bedst muligt. Der skal med andre ord fortættes. Der skal være mere by og bedre by. En tættere by skaber 8

9 Holmagervej som den er illustreret i vinderprojektet om Helhedsplan for Greve Midtby af tegnestuen Vandkunsten. f.eks. kortere afstande og støtter gang- og cykeltrafi k, hvilket bidrager til at styrke befolkningens sundhed. En tættere by skaber også grundlag for mere effektive kollektive transportsystemer, der reducerer bilafhængigheden og energiforbruget til transport, så miljø- og klimabelastningen begrænses. En tættere by danner ligeledes grundlag for et levende og varieret byliv med mødesteder, der fremmer socialt samvær. I Greve er der fokus på fortætning i områderne omkring -togs stationerne. De eksisterende bymæssige kvaliteter skal udnyttes, der skal laves nye inspirerende byrum og der skal bygges nyt. Der er bl.a. behov for fl eksible boliger, der både kan rumme unge familier og ældre borgere og for stationsnære kontorlokaler til videnstunge virksomheder. I stationsområdet omkring Karlslunde tation er der fortætningsmuligheder. Vest for stationen ligger Langagergård boligområde, som i sin helhedsplan indeholder boligenklaver i et større grønt område med rig mulighed for naturoplevelser og indarbejdelse af klimatilpasningstiltag. Øst for Karlslunde tation ligger Mosede Fort. Det er planen at udvikle området omkring denne kulturelle og rekreative attraktion. Greve Midtby er centrum for kommunens største byudviklingsprojekt. Målet er at skabe en levende, tæt og bæredygtig stationsby, hvor byliv, klimatilpasning og rekreation går hånd i hånd. Projektet blev påbegyndt i 2008 i samarbejde med Realdania og i 2012 blev der udarbejdet en Helhedsplan for Greve Midtby på baggrund af en arkitektkonkurrence. En realisering af helhedsplanen skal gøre Greve Midtby til en mangfoldig by med en blanding af detailhandel, kontorerhverv, offentlige funktioner, uddannelsesinstitutioner og boliger. Helhedsplanen illustrerer, hvordan Greve Midtby kan fortættes med næsten m 2 ny bebyggelse. Midtbyen skal danne rammen om et sundt og aktivt byliv, og der skal anlægges en vifte af mulitifunktionelle pladser, som indbyder til ophold, kunst, bevægelse og mangeartede aktiviteter. I forbindelse med pladserne mv. skal der laves klimatilpasningstiltag til forsinkelse og lokal nedsivning af regnvand. Langs kan- 9

10 ten af Greve Midtby anlægges en Perimetersti, der binder området sammen og fungerer som cykel/ gangsti med mulighed for forskellige aktiviteter af bevægelses- og oplevelsesmæssig karakter. Greve vil i de kommende år arbejde på at realisere helhedsplanen, så Greve Midtby kan være det klimamæssige, sociale og økonomisk bæredygtige foregangseksempel for mange andre danske stationscentre fra 1960 erne og 1970 erne. Greve danner rammerne om et sundt og aktivt liv Greve ønsker, at sundhed indarbejdes i alle sammenhænge i den fysiske planlægning, så der skabes bedre muligheder for at være fysisk aktiv i hverdagen. Gode fysiske rammer overalt i byen kan være en potentiel kilde til livsstilsændringer for hele befolkningen, også de svagere samfundsgrupper. Fysisk planlægning kan dermed bidrage til at fremme fysisk aktivitet bredt hos hele befolkningen og forbedre befolkningens sundhed. Den fysiske planlægning dækker alle skalaer fra mindre indsatser på kort sigt f.eks. opsætning af skilte og informationstavler samt opmaling af trafi k- sikre stisystemer til omfattende indsatser, der involverer egentlig langsigtet byplanlægning. Greve vil sikre, at aktivitetsfremmende fysiske rammer indgår i kommunens byplanlægning, som omfatter alle arealer i kommunen. Greve har mulighed for at planlægge for mange forskellige former for anlæg til fysisk aktivitet, f.eks. stier, idrætsanlæg, parker, golfanlæg, bevægelsesvenlige miljøer og idrætslegepladser. I Greve er der særligt vigtigt at udvikle byens rum og grønne områder med fokus på sunde valg, fysisk udfoldelse og faciliteter til selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter. Byrummene skal være oplevelsesrige, udfordrende og indbydende og der skal være rig mulighed for at udnytte byen til bevægelse og leg. Det skal også gøres lettere og mere attraktivt at benytte cyklen i stedet for at tage bilen. Planerne om at lave en såkaldt Perimetersti i Greve Midtby er et godt eksempel på, hvordan rammerne for et sundt og aktivt liv kan integreres i byplanlægningen. Greve er ambitiøs på klimaområdet Greve vil fortsat være en kommune, der arbejder bevidst med klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning. Gennem en helhedsorienteret planlægning vil kommunen fokusere på klimatilpasning og en bevidst brug af ressourcer, der kan nedbringe CO2 udslippet og være med til at begrænse fremtidige klimaforandringer. De kommende års klimaforandringer og særligt håndteringen af vand, ændrede nedbørsmønstre og risikoen for oversvømmelser, vil påvirke de fysiske omgivelser. Det er derfor nødvendigt, at klimatilpasning samtænkes med by- og boligudbygning, erhvervsudvikling og investeringer i infrastruktur og tekniske anlæg. Det er også vigtigt at fokusere på de rekreative værdier i forbindelse med økonomiske investeringer i klimatilpasning og samtidig sikre en balance mellem beskyttelses- og benyttelsesinteresser i det åbne land. I Greve er der fokus på klimatilpasning i alle dele af kommunen. Det essentielle er, at anlæg til klimatilpasning ikke kun skal ses som tekniske foranstaltninger, men også som rekreative elementer, der kan tilføre områderne nye kvaliteter. I byområderne kan der f.eks. etableres grønne tage på bygninger og laves kanaler, regnbede og permeable belægninger i byrummene. I det åbne land kan klimatilpasning og naturgenopretning samtænkes i projekter, der sikrer kommunen mod fremtidige oversvømmelser og samtidig fremmer biodiversiteteten og forbedrer rekreative værdier. ns grønne kiler kan også anvendes til klimatilpasning, forudsat, at det bidrager til at styrke natur og friluftsliv. I både by- og landområder kan der etableres regnvandsopsamlings- og forsinkelsesbassiner, som i tørre perioder kan bruges til andre formål. Greve har som en af de første kommuner indarbejdet kommunens klimatilpasningsplan i kommuneplanen. I klimatilpasningsplanen sammenholdes de enkelte områders sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan gå tabt. Det gør det muligt at prioritere, ligesom det sikres, at at klimatilpasningen indgår i en helhedsorienteret, fremtidig planlægning sammen med de øvrige arealinteresser. 10

11 Forhold til anden planlægning Europa omkring Greve Greve s beliggenhed på jælland ud til Køge Bugt og som en del af Region jælland giver en central placering som bindeled mellem kandinavien og det øvrige Europa. Greve indgår i en nordeuropæisk vækstkorridor med enormt udviklingspotentiale. I regional sammenhæng igangsættes de kommende år fl ere store anlægsprojekter, der vil få betydning for Greve s vækstmuligheder. Det drejer sig bl.a. Femern Bælt-forbindelsen, jernbaneforbindelsen København-Ringsted og det nye universitetssygehus i Køge - storstilede bygge- og anlægsprojekter, der vil forbedre den regionale infrastruktur, skabe nye arbejdspladser og øge beskæftigelsen, bl.a. inden for byggebranchen. Greve indgår i fl ere samarbejder i Danmark og på jælland. Den øverste planmyndighed er Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Naturstyrelsen er bl.a. ansvarlig for Landsplanredegørelsen og Fingerplanen. Greve indgår også i Region jælland, der dækker de 17 vestlige kommuner på jælland. Region jælland har bl.a. udarbejdet den regionale udviklingsstrategi og trukturbillede n er forpligtiget til at overholde de nationale og regionale målsætninger og krav. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 planen skal afspejle de statslige målsætninger og beslutninger, som er beskrevet i Miljøministeriets publikation Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Oversigten giver et overblik over de interesser og hensyn, som stammer fra politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler mellem myndigheder, der har betydning for kommunernes fysiske planlægning. Oversigten udgør et øjebliksbillede af de planlægningsmæssige vilkår, som de tager sig ud på tidspunktet for oversigtens offentliggørelse. På Naturstyrelsens hjemmeside fi ndes de Greve s placering i Region jælland Region Hovedstaden Region jælland 11

12 nyeste opdateringer om krav, handleplaner og landsplandirektiver. Forslag til Landsplanredegørelse 2013 og Grøn vækst Forslag til Landsplanredegørelse 2013 bygger videre på Grøn Vækst 2009, der indeholder regeringens strategi for en markedsbaseret vækst i Danmark med specielle og definerede mål for natur, miljø, klima og landbrug. Forslag til Landsplanredegørelse beskriver en helhedsorienteret tilgang, der kombinerer grøn vækst med miljø- og naturplanlægning. Vandplaner taten har udarbejdet vandplaner for landets 23 hovedoplande, herunder hovedopland Køge Bugt. Vandplanerne udgør en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer i overensstemmelse med EU s vandrammedirektiv. I forbindelse med en supplerende høring af de statslige vandplaner har Natur- og Miljøklagenævnet afgjort, at høringsfristen på otte dage var for kort. Derfor er vandplanerne ugyldige. På baggrund heraf er det fastsat, at planerne skal sendes i seks måneders supplerende høring. rne skal efter den endelige vedtagelse af vandplanerne udarbejde handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af den statslige vandplan. Vandhandleplanerne skal indeholde en prioritering af den kommunale indsats for at nå målene i den statslige vandplan. Greve har udarbejdet forslag til Vandhandleplan Vandhandleplanen kan endeligt vedtages, når de statslige vandplaner er vedtaget. Indtil vandplanerne er vedtaget gælder retningslinjerne fra Regionplan 2005, som ved kommunesammenlægningen i 2007 blev ophøjet til landsplandirektiver. Forslag til Fingerplan landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Forslag til Fingerplan 2013 er den seneste revision af den oprindelige fingerplan fra Fingerplanen udstikker retningslinjer for hovedstadsområdets fremtidige udvikling. Fingerplanen opdeler hovedstadsområdet i fi re delområder: Det indre storbyområde (Fingerbyens håndfl ade) Det ydre storbyområde (Byfi ngrene) De grønne kiler (indre- og ydre kiler, kystkiler og bykiler) Det øvrige hovedstadsområde (byområder, sommerhusområder og landområder) Greve ligger i Køgefi ngeren og bybåndet langs bugten ligger i det ydre storbyområde. En del af kommunens grønne stuktur indgår i fi ngerplanens ydre grønne kiler og kystkiler. Den resterende del af kommunen indgår i det øvrige hovedstadsområde. Parallelt med bybåndet er der arealreservation til en regional transportkorridor. Transportkorridorens landzonearealer skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg af bymæssig karakter. Fingerplanen har følgende overordnede mål: Hovedstaden skal stå stærkt i den internationale konkurrence. Byen og trafi ksystemerne skal hænge sammen med særlig hensyntagen til den kollektive trafi kbetjening. Byen og det grønne skal hænge sammen, således at der er nær adgang til natur og større friluftsområder. I forslag til Fingerplan 2013 indføres en række nye tiltag, der berører Greve : De grønne kiler kan fremover anvendes aktivt til klimatilpasning, hvis det samtidig styrker kilernes rekreative funktion. Dette er videreført i kommuneplanens retningslinjer. Der udpeges et regionalt trafi kstinet og et regionalt rekreativt stinet. Greve s kommuneplan er i overensstemmelse med dette, i det kommuneplanen fastlægger regionale trafi kstier og regionale rekreative stier. Greve-, olrød og Køge kommuner inviteres til projektsamarbejde om en ny grøn kile med plads til bynær skov langs Køgefi ngeren. Den nye grønne kile afgrænses principielt som udgangspunkt for en nærmere planlægning. Det principielle udlæg til ny grøn kile videreføres i kommuneplanens retningslinjer. Der udpeges tre områder i Greve, der 12

13 forbeholdes transport- og distributionserhverv. Det drejer sig om Greve Main, Ventrupparken og Kildebrønde Vest (i forslag til Fingerplan 2013 kaldet Kildebrønde Mark). Greve plan 2013 er i overensstemmelse med Forslag til Fingerplan Trafikplan for den statslige jernbane Den statslige trafi kplan giver et overblik over vedtagne projekter og den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser på 5, 10 og 15 års sigt. I de senere år er der vedtaget en lang række større og mindre anlægsprojekter indenfor jernbanen og den øvrige kollektive trafi k. Blandt de større baneprojekter kan nævnes en ny bane mellem København og Ringsted, der løber gennem Greve. Den ny bane København-Ringsted, der forventes færdig i 2018, medfører en markant ændring af togbetjeningen i Danmark. Ad den ny bane forventes 6 passagertog, dels de hurtigste fjerntog (lyntog), dels en ny regionallinje København-Køge-Haslev- Næstved, men også andre regionaltog mod Odense og Nykøbing. Ad den nuværende bane er der plads til 11 tog i timen, hvormed betjeningen København- Holbæk kan udvides til to stoptog og to hurtige tog i timen. Greve ønsker en station ved Kildebrønde. Greve plan 2013 er i overensstemmelse med den statslige trafi kplan. Trafikplan 2020, Movia Trafi kplan 2013 beskriver Movias bud på udviklingen i den kollektive trafi k i Movias område frem mod Formålet med trafi kplanen er at sikre en god sammenhæng i den kollektive trafi k. Frem mod 2020 kommer det samlede transportbehov til at vokse betydeligt. For at mindske den miljøbelastning og de trængselsproblemer, der risikerer at følge med, skal størstedelen af væksten foregå i den kollektive trafi k. Trafi kplanen opstiller fi re strategiske mål for trafi kselskabets samlede aktiviteter samt ét mål, der kun angår Flextrafi k. Flere buspassagerer. Movia skal år for år øge antallet af passagerer frem mod 2018, hvor Metrocityringen åbner, så det bliver muligt at fastholde det nuværende passagertal i Mere tilfredse kunder. I 2020 skal andelen af meget tilfredse kunder være øget til 30 pct. Tilsammen skal andelen af tilfredse og meget tilfredse fortsat ligge på 95 pct. Grønnere kollektiv trafi k. I 2020 skal udledningen af CO2 pr. kørt kilometer være reduceret med 29 pct. og NOX- og partikeludledningen med minimum 75 pct. i forhold til Kravene til nye bussers udvendige støjniveau skærpes fra 77 db til 75 db. tyrket Flextrafi k. I 2020 skal Flextrafi k i kraft af kvalitet og effektivitet være det naturlige valg for kommuners og regioners lovpligtige og visiterede kørsel. 90 procent af alle kommuner skal være tilsluttet Flextur. Greve s kommuneplan er i overensstemmelse med Movias trafi kplan. Den regionale udviklingsstrategi Den regionale udviklingsstrategi er Regionsrådets strategi for, hvad der skal til for at skabe fremtidens Region jælland. Udviklingsstrategien omhandler bl.a. infrastruktur, kultur, uddannelse og beskæftigelse. Herudover lægges særlig vægt på samspillet og udviklingsmulighederne med både danske og udenlandske naboregioner. I udviklingsstrategien fremhæves en række områder, hvor regionen har særlige styrkepositioner. Det drejer sig om grøn og ren teknologi, miljø, medicinfremstilling, fødevarer, landbrug og turisme. I udviklingsstrategien opstilles 10 målsætninger: Regionens velstand skal fortsat øges. Region jælland er den grønne region i Kompetenceniveauet skal øges markant på alle niveauer. Regionens natur, kultur og købstæder samt nærheden til hovedstaden skal bruges aktivt til at skabe 13

14 en attraktiv region for borgere og virksomheder. Balanceret udvikling i regionen. Regionen skal udnytte den stærke offentlige sektor som drivkraft til udvikling af nye ideer og iværksætteri. Regionen skal fremme og etablere test- og demonstrationsprojekter inden for områder som miljøog energiteknologi samt sundheds- og velfærdsområdet. Der er god tilgængelighed i alle dele af regionen. Region jælland skal aktivt udnytte sin placering som bindeled i udviklingskorridoren mellem Øst- og Vestdanmark, kandinavien og resten af Europa til at fremme den regionale udvikling. Region jælland vil fremme den interregionale brobygning for at styrke integrationen i den grænsenære regioner. Greve s kommuneplan er i overensstemmelse med den regionale udviklingsstrategi. trukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region jælland trukturbillede 2030, også kaldet jællandsprojektet, er udarbejdet i et samarbejde mellem de 17 kommuner i Region jælland, selve Region jælland, det sjællandske trafikselskab Movia, Vejdirektoratet og Miljøministeriet. trukturbilledet formuleret principper for en fremtidig planlægning, der kan sikre en fortsat positiv befolknings-, bolig- og erhvervsudvikling, der er tænkt sammen med udviklingen af infrastrukturen og i særdeleshed de kollektive transporttilbud. trukturbillede 2030 beskriver en samlet struktur for hele regionen, som kan sikre: 1. Levende, bæredygtige og transporteffektive byer. 2. Fortsat byvækst og større vækst i arbejdspladser. 3. Reduktion af transportbehov og miljøgener. 4. Robusthed og mindre bilafhængighed. trukturbillede 2030 er frivillig, og der er ingen kommunal handlepligt. Målet for Miljøministeriet er, at principperne for trukturbillede 2030 er at genfinde i kommunernes planstrategier og kommuneplaner. planen er i overensstemmelse med principperne i strukturbilledet. Råstofplan for Region jælland På grundlag af råstofl oven har Region jælland udarbejdet en regional plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Formålet med råstofplanen er at sikre mulighed for en udnyttelse af råstofressourcen samtidig med, at der tages hensyn til natur- og miljøbeskyttelse, byudvikling og infrastrukturanlæg mm. Råstofplanen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofi ndvindingen på land, herunder udlæg af graveområder og interesseområder. I råstofplanen er der udpeget graveområder og interesseområde nordvest for Tune. Udpegningerne er en del af Roskilde Regionale Graveområde og indgår i henholdsvis Tune Delområde og Tjæreby Delområde. I råstofplanen fastsættes det, at graveområderne ikke kan udlægges til andre formål, der vanskeliggør senere råstofi ndvinding. Interesseområderne er udlagt som en reservation for senere råstofudnyttelse. Interesseområderne kan ikke udlægges til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, uden at det forinden er undersøgt, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Greve s kommuneplan er i overensstemmelse med råstofplanen. amarbejde med andre kommuner planlægningen forudsætter samarbejde på tværs af kommunegrænser for at sikre sammenhæng i den overordnede planlægning, bl.a. i forbindelse med landskabs- og naturinteresser, grundvand og større anlægsarbejder. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanstrategierne har Greve arbejdet sammen med sine sydlige naboer tevns, Køge og olrød kommuner. Hver kommune har udarbejdet sin egen strategi, men kommunerne har i fællesskab valgt fem gennemgående temaer, der har sikret sammenhæng i de strategiske udmeldinger. De fem temaer har været den tætte by, trafik på tværs, viden og arbejdspladser, oplevelser og bevægelse samt vand og land. 14

15 På naturområdet er tværkommunale samarbejder særligt vigtige, og Greve har derfor udarbejdet en landskabskarakteranalyse i samarbejde med olrød. Analysen danner grundlag for kommunernes videre samarbejde om varetagelsen af de landskabelige interesser, klimatilpasning mv. 15

16 16

17 1. By, bolig og bosætning 17

18 1.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve skal fortsat være et sundt og klimasikret sted at bo og arbejde for alle borgere, og byrådet har fokus på at tiltrække og fastholde især yngre børnefamilier. Byrådet vil arbejde for, at der bygges gode, fl eksible og rummelige boliger, og at byerne fortættes med fl ere boliger og bymæssige aktiviteter som kontorarbejdspladser, handel, kultur, kunst og bevægelse med vægt på at fremme sundhed og trivsel. Målsætninger I planperioden vil Greve : arbejde for at sikre en balanceret sammensætning af befolkningen gennem fastholdelse af et bredt boligudbud og godt serviceniveau, planlægge for bæredygtige og fl eksible boliger og byrum, der er attraktive for både ældre, unge under uddannelse og yngre familier (25-35 årige), arbejde for at fortætte eksisterende by- og boligområder, med fokus på at fremme folkesundhed og imødegå klimaændringer. Handlinger I de næste 4-5 år vil Greve : arbejde for implementering af Helhedsplan for Greve Midtby med det formål at skabe et mere varieret og attraktivt bycentrum med detailhandel, kontorer, boliger, kultur og bevægelse, der bruges af både unge og ældre og indgår i en bymæssig sammenhæng med stranden, fortsætte byudviklingen ved Hundige tation og Karlslunde tation, herunder fremme kultur, bevægelse og klimatilpasning gennem lokalplanlægning, byrumsdesign og midlertidige anvendelser af byrum og bygninger, fremme etablering af energi- og miljørigtige boliger ved nybyggeri såvel som renovering af eksisterende boliger, f.eks. gennem dialog med bygherrer, have fokus på udvikling gennem klima- og energibevidst fortætning og klimatilpasning af de øvrige boligområder og landsbyerne under hensyntagen til områdernes særegne kvaliteter, arbejde for at sikre, at de grønne arealer i by- boligområderne indgår i arbejdet med at fremme folkesundhed, bevægelse og tilpasning til klimaforandringer, f.eks. gennem anvendelse, opsamling og afl edning af regnvand ved oversvømmelser og som aktive rekreative uderum. 1.2 tatus og perspektiver Befolkningsudvikling I 2013 bor der i Greve mennesker. om det ses af nedenstående fi gur forventes befolkningstallet at være stabilt de kommende år. iden 2012 er befolkningen steget med 67 perso- Tabel 1.2.1: Befolkningsudviklingen i Greve fra Faktisk Prognose Prognose Kilde: Befolkningsprognose 2013 for Greve 18

19 ner, men forventes at falde med 161 personer frem til Herefter vil befolkningstallet stige frem til 2025, hvor antallet af borgere i Greve forventes at være , svarende til en stigning på 0,7 % i forhold til Greve står overfor en demografi sk udvikling, hvor antallet af borgere samlet set er stort set uændret. Antallet af borgere i nogle aldersgrupper forventes dog at ændre sig markant. Antallet af borgere mellem 65 og 79 år vil stige frem imod 2019, hvorefter det i de kommende år vil falde langsomt frem mod 2025, hvor det når 2013-niveau. Antallet af borgere, der er 80 år eller ældre vil derimod stige kraftigt frem mod 2025, hvor der forventes at være 163 % fl ere end i 2013, svarende til 2086 personer. Borgere i alderen år vil udvise faldende tendens frem mod 2025, hvor målgruppen vil være faldet 6 %. For de årige forventes der en svagt stigende tendens frem mod 2025 svarende til en stigning på 2 %. For skolesøgende børn og unge i alderen 6-16 år forventes et fald på 12 % frem til Antallet af 3-5 årige forventes at falde med ca. 4 % fra 2013 frem til 2025, mens antallet af 0-2 årige forventes at stige svagt svarende til en stigning på ca. 2 %. Nedenstående fi gur viser udviklingen i antallet af borgere i perioden fordelt på aldersgrupper. God dækning med kommunale institutioner og service Greve har et godt og varieret udbud af børneinstitutioner, skoler, plejecentre og anden service målrettet kommunens borgere. Fakta om dagtilbudsområdet 0-6 årige I Greve er der pasningsgaranti på 0-6 års området. Alderssvarende tilbud gives i enten dagpleje (0-2 år), vuggestue (0-2 år), børnehave (3-6 år) eller integreret institution (0-6 år). Derudover ydes tilskud til pasning af egne børn samt privat pasning. Det er desuden muligt at vælge pasningstilbud i en anden kommune Fritvalgsordningen hvor Greve betaler den kommunale udgift i den pågældende kommune, dog maksimalt det beløb en tilsvarende plads koster i Greve. Modsat passes der i Greve børn, som er bosat i andre kommuner, og hvor opholdskommunen betaler den kommunale udgift. Der var pr kommunale daginstitutioner og 12 selvejende daginstitutioner, i alt 37 daginstitutioner. Institutionerne er organiseret i 4 kommunale distrikter og 3 selvejende børnehuse. De 37 institutioner er fordelt på følgende måde: 4 vuggestuer, 11 børnehaver, Tabel 1.2.2: Befolkningsprognose årige 3-5 årige 6-16 årige årige årige årige årige 80 år Kilde: Befolkningsprognose 2013 for Greve 19

20 Temakort 1.2.1: Institutioner i Greve Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Bibliotek Børnehave og integreret institution Dagskole Fritids- og ungdomsklub Kulturhus Materielgård- og plads Medborgerhus Museum Plejecenter Rådhus FO er eværdighed kole port vømmehal Tune Fritids- og Ungdomscenter i Tune Udviklingscenter Greve Vuggestue 22 integrerede institutioner, hvilket er et resultat af sammen- og nedlægning af institutioner i I alt er der godt 1000 vuggestuepladser og ca børnehavepladser i de 37 institutioner. Fakta om skoleområdet og FO kolen er at betragte som én samlet organisation, som både indeholder en undervisnings og en fritidsdel. kolerne arbejder på en stigende integration mellem de to dele, og kommunens skolepolitik skal udfoldes i et ligeværdigt samarbejde mellem skolens forskellige faggrupper lærere, pædagoger og medhjælpere. kolefritidsordninger er Folkeskolens pasningstilbud til børn i klasse (4. klasse i Nordområdet), som er indskrevet i Greve s skoler. Der er pladsgaranti på FO, og der er etableret FO på alle skoler. Greve s skolevæsen består på almenområdet af 10 skoler fordelt med 3 skoler i Hundige, 4 skoler i Greve og 3 skoler i Karlslunde. Derudover Tabel 1.2.3: Elevtal på skolerne i Greve kole Damagerskolen (inkl. 10. klasse) Elever i alt ( ) Elever i FO ( ) Arenaskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde kole Krogårdskolen Mosedeskolen trandskolen Tjørnelyskolen Tune kole Greve Privatskole 497 Hundige Lille kole Total Kilde: ektorredegørelse, Budget 2013, Greve

1. By, bolig og bosætning

1. By, bolig og bosætning 1. By, bolig og bosætning 19 1.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve skal fortsat være et sundt og klimasikret sted at bo og arbejde for alle borgere, og byrådet har fokus på at tiltrække og fastholde

Læs mere

1. By, bolig og bosætning

1. By, bolig og bosætning 1. By, bolig og bosætning 19 Antallet af borgere mellem 65 og 79 år vil stige frem imod 2019, hvorefter det i de kommen 1.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve skal fortsat være et sundt og klimasikret

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

2.1 Strategiske udviklingsmål

2.1 Strategiske udviklingsmål 2. Erhverv 33 2.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve er og skal i fremtiden fortsat være et godt sted at arbejde og drive virksomhed. Byrådet vil i de kommende år fortsat have fokus på at skabe de bedste

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag To nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag 9. marts - 4. maj 2015 To nye grønne kiler i hovedstaden - Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 7 for et område ved Vennelundsvej Rammeområde 1.RE.3 og 1.B.9

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 7 for et område ved Vennelundsvej Rammeområde 1.RE.3 og 1.B.9 Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 7 for et område ved Vennelundsvej Rammeområde 1.RE.3 og 1.B.9 April 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 OFFENTLIG HØRING DIN MULIGHED... 2 FORHOLD TIL

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 002

Kommuneplantillæg nr. 002 Kommuneplantillæg nr. 002 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområderne B 2.4 Vedtaget d. 29. april 2015 Nyt rammeområde B 2.4 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Tillæg nr. 1 til. Forslag. Kommuneplan 2009-2021. Rammebestemmelser. og område 3O39, Karlslunde Stationscenterområde. Gr eve Kommune Februar 2010 3B17

Tillæg nr. 1 til. Forslag. Kommuneplan 2009-2021. Rammebestemmelser. og område 3O39, Karlslunde Stationscenterområde. Gr eve Kommune Februar 2010 3B17 Gr eve Kommune Februar 2010 Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009-2021 Forslag 3B17 3O39 3B17 Rammebestemmelser Ræveholmscentret for område 3B17, Langagergård - Karlslunde og område 3O39, Karlslunde Stationscenterområde

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens

Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens 31 2013 Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 31 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Ændring af rammeområder Råstof- og festivalområdet

Ændring af rammeområder Råstof- og festivalområdet Ændring af rammeområder Råstof- og festivalområdet Tillæg 7 til Kommuneplan 2009/forslag udkast Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: Bemærkninger

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Strukturbillede 2030

Strukturbillede 2030 Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -

Læs mere

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver 3. Detailhandel 43 3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere