Greve Kommune. Forslag til. Greve Kommuneplan Klima, sundhed og byudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greve Kommune. Forslag til. Greve Kommuneplan 2013-2025. Klima, sundhed og byudvikling"

Transkript

1 Greve Forslag til Greve plan Klima, sundhed og byudvikling

2 Borgmesterens forord Kære Greveborger Du sidder med Greve s forslag til plan foran dig. Det er planen for, hvordan Greve skal udvikle sig i årene fremover, og det er jo vigtigt for alle borgere og virksomheder i Greve. Derfor håber jeg, at rigtig mange vil benytte lejligheden til at deltage i debatten, når vi nu sender forslaget i offentlig høring de næste otte uger. I 2011 besluttede Byrådet, at kommuneplanen især skulle revideres inden for områderne klima, sundhed og byudvikling. Dette forslag til en ny kommuneplan har derfor særlig vægt på de tre områder. Greve var en af de første kommuner, der mærkede de globale klimaforandringer, og vi var også en af de første kommuner til at reagere på dem blandt andet ved at vedtage og gennemføre en plan for klimatilpasning. Det arbejde vil kommunen fortsætte med. Vi vil blive endnu bedre til at forebygge skader ved oversvømmelser og endnu bedre til at spare på energien, både i kommunens egne bygninger og hos borgere og virksomheder. At fremme borgernes sundhed er også et vigtigt mål for Byrådet. Det kan vi gøre ved blandt andet at skabe nogle gode fysiske rammer for, at borgerne kan dyrke idræt og på andre måder være fysisk aktive forskellige steder. Endelig ønsker Byrådet at tiltrække fl ere borgere og virksomheder. Derfor har vi sat en række byudviklingsprojekter i gang. Projekter som skal fortætte både bolig- og erhvervsområder, så der bliver plads til fl ere, og det er sket i områderne ved stationerne i Hundige, Greve og Karlslunde. Alle forslagene i kommuneplanen vil selvfølgelig løbende blive indarbejdet i kommunens årlige budgetter. Det er mit håb, at rigtig mange borgere og virksomheder i Greve vil benytte lejligheden til at deltage i debatten om, hvordan vi i fællesskab kan føre ambitionerne om den gode og grønne kommune ud i livet. På Byrådets vegne Hans Barlach Borgmester 2

3 Indhold Indledning 5 1. By, bolig og bosætning trategiske udviklingsmål tatus og perspektiver Retningslinjer Redegørelse Erhverv trategiske udviklingsmål tatus og perspektiver Retningslinjer Redegørelse Detailhandel trategiske udviklingsmål tatus og perspektiver Retningslinjer Redegørelse Natur, kultur og fritid trategiske udviklingsmål tatus og perspektiver Retningslinjer for hovedstadsområdets grønne struktur Redegørelse for hovedstadsområdets grønne struktur Retningslinjer for friluftsområder Redegørelse for friluftsområder Retningslinjer for friluftsanlæg Redegørelse for friluftsanlæg Retningslinjer for kolonihaver Redegørelse for kolonihaver Retningslinjer for regionale rekreative stier Redegørelse for regionale rekreative stier Retningslinjer for landskabs-, natur- og kulturværdier Redegørelse for landskabs-, natur- og kulturværdier Retningslinjer for landbrug Redegørelse for landbrug Retningslinjer for skovrejsning Redegørelse for skovrejsning Trafik, Teknik og Miljø trategiske udviklingsmål tatus og perspektiver Retningslinjer for trafi k Redegørelse for trafi k Retningslinjer for teknik Redegørelse for teknik Retningslinjer for miljø Redegørelse for miljø Klima og bæredygtighed trategiske udviklingsmål Bæredygtig udvikling - forebyggelse og tilpasning Klimatilpasningsplan - redegørelse Retningslinjer Miljøvurdering Rammer 179 3

4 4

5 Indledning 5

6 planforslagets indhold og opbygning Om kommuneplanen plan indeholder byrådets mål, handlinger, retningslinier og rammer for den fysiske udvikling i Greve de næste 12 år. Greve reviderer kommuneplanen hvert fjerde år. plan 2013 bygger på Greve s trategi for plan 2013 og Lokal Agenda 21. trategien fokuserer på tre områder, hvor kommunen vil gøre en særlig indsats i de kommende år. Det drejer sig om områderne klima, sundhed og byudvikling, der ligeledes er centrale i kommuneplanen. planens retsvirkninger planen har ingen direkte retsvirkninger for kommunens borgere. Planen i sig selv kan hverken forbyde eller give lov til bestemte ting. planens rammer for lokalplanlægningen angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Rammerne giver ikke den enkelte grundejer ret til at anvende eller bebygge sin ejendom i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Rammerne er maksimalgrænser, som lokalplanlægningen detaljerer yderligere i et ofte mindre område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den detaljerede planlægning, være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om anvendelse og byggeforhold såsom bebyggelsesprocenter, etageareal osv. Eksisterende partielle byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter gælder fortsat, uanset hvad der står i kommuneplanen. planens retningslinier er bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Byrådet har pligt til at arbejde for at gennemføre og efterleve retningslinierne. Byrådet kan modsætte sig udstykninger og bebyggelse inden for byzonen, hvis det er i modstrid med byrådets planlægning. Byrådet kan også modsætte sig opførelse af bebyggelse, ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer i byzone og sommerhusområde, hvis byggeriet eller anvendelsen er i strid med kommuneplanen eller hvis projektet ikke er i overensstemmelse med gældende byplanvedtægt eller lokalplan. Endelig kan byrådet nedlægge forbud mod, at der laves anlæg eller byggeri, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet gælder i op til ét år og kan afløses af bestemmelser i en ny lokalplan. åfremt der ønskes større udstykninger eller større bygge-, anlægs- eller nedrivningsarbejder bør Greve s planmyndighed kontaktes, inden projekteringsarbejdet sættes i gang. Ved større projekter kan det være nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan, inden arbejdet kan begynde. Miljøvurdering Der er udarbejdet miljøvurdering af kommuneplanen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ved revidering af eksisterende planer er det kun ændringerne af disse, der kræver en miljøvurdering. Ændringerne fremgår af afsnit 4 i miljøvurderingen og det er med udgangspunkt i disse ændringer, at er der foretaget en miljøvurdering. Miljøvurderingen består af: Ikke-teknisk resumé Indledning, herunder grundlag og metodebeskrivelse Miljøstatus og 0-alternativ Miljøvurdering, herunder ændringer af kommuneplanen Overvågning Miljøvurderingens ikke-tekniske resumé fi ndes i kommuneplanens afsnit 7. Hele miljøvurderingen kan ses på kommunens hjemmeside. planens opbygning og læsevejledning En kommuneplan skal ifølge Planloven indeholde: En hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Retningslinjer for arealanvendelsen. Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte geografi ske dele af kommunen. Denne kommuneplan er tematisk opdelt. For hvert 6

7 tema beskrives hovedstrukturen og retningslinjerne samlet. De seks temaer er beskrevet i hvert sit afsnit: 1. By, bolig og bosætning. 2. Erhverv. 3. Detailhandel. 4. Land, vand og kyst. 5. Trafi k, teknik og miljø. 6. Klima og bæredygtighed. planen indeholder desuden miljøvurderingen (afsnit 7) og kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen (afsnit 8). Greve 2025 Greve skal fortsat være et af hovedstadsområdets mest attraktive steder at leve, arbejde og drive virksomhed. Også i fremtiden skal kommunen kunne tilbyde en varieret boligmasse, tidssvarende erhvervsområder, stationsnære kontorbyggerier, levende bymiljøer og naturskønne områder med enestående muligheder for at dyrke et sundt fritidsliv. Derfor skal Greve udvikles med fokus på byudvikling, klima og sundhed. Byudvikling står højt på dagsordnen i Greve. Greve Midtby skal fortættes og udvikles til et levende, bæredygtigt og blandet byområde. I Hundige er der mulighed for udbygning øst for stationen. Der skal skabes tidssvarende erhvervsområder, der kan tiltrække videnstunge kontor- og servicevirksomheder. Greve skal danne rammerne om et sundt og aktivt liv for den enkelte borger. I den fremtidige planlægning skal kommunens mange naturskønne områder og enestående rekreative muligheder fastholdes og styrkes. Der skal anlægges nye byrum med plads til bevægelse og mulighederne for at dyrke gang, cykling og muligheder for fysisk udfoldelse på forskellig vis skal fremmes. Greve skal være en foregangskommune på klimaområdet. Klimatilpasning skal samtænkes med by- og boligudbygning, erhvervsudvikling og 7

8 investeringer i infrastruktur og tekniske anlæg og de rekreative potentialer skal udnyttes. CO2-udslippet skal reduceres med mere end 20 % inden udgangen af 2020 og der skal satses på bæredygtige tiltag i alle planer og projekter. Greve - en moderne forstad Greve er en moderne forstad med knap indbyggere. I kommunen fi ndes attraktive boligområder, gode rammer for erhvervslivet, et mangfoldigt handelsliv, fremragende transportmuligheder, og unikke muligheder for at dyrke et aktivt fritidsliv i naturskønne omgivelser. Greve har en attraktiv beliggenhed ud til Køge Bugt syd for København. I bybåndet langs Køge Bugt, i kommunens østlige del, ligger de tre stationsbyer Hundige, Greve og Karlslunde. ns to store centerområder ligger i Hundige med Waves og i Greve Midtby, og har et aktivt byliv med detailhandel, liberale erhverv, kulturinstitutioner og andre offentlige funktioner. Der arbejdes med fl ere projekter, der har til formål at styrke byernes liv og mangfoldighed. Boligmassen i det nordsyd gående bybånd består overvejende af parcelhuse opført i 1960 erne og 1970 erne, dog er der særligt i Hundige mange etagebebyggelser. ns store erhvervsområder ligger på arealerne vest for Køge Bugt motorvejen, der gennemskærer kommunen fra nord til syd. Herudover ligger der fl ere små erhvervsområder rundt omkring i kommunen. På tværs af Greve fi ndes en transportkorridor, som er reserveret til større infrastrukturprojekter. n vil arbejde for, at infrastrukturen understøtter erhvervsudviklingen, så medarbejdere, kunder og tung trafik nemt kan komme til og fra virksomhederne. Køge Bugt Planen Udbygningen af kommunen tog for alvor fart i midten af 1960 erne, hvor der blev udarbejdet en samlet dispositionsplan for byudviklingen langs Køge Bugt. Hovedprincippet i Køge Bugt Planen var opførelsen af ti nye forstæder bundet sammen af en -togbane. Forstæderne skulle adskilles af tværgående grønne kiler og der blev planlagt separate vej- og stisystemer. Forstæderne blev funktionsopdelte. Der blev lavet nye centerområder ved -togs stationerne, og der blev udlagt boligområder rundt omkring. Erhvervsområderne blev udlagt tæt ved den nye motorvej til Køge. De nye forstæder skulle fungere som selvstændige byer, hvor det moderne liv med arbejde og rekreation kunne foregå. Køge Bugt Planen er danmarkshistoriens største byudviklingsplan og den dag i dag ses den tydeligt i kommunens bystruktur. I den vestlige del af kommunen ligger landsbyerne Tune, Kildebrønde, Greve og Karlslunde. Tune er den største af landsbyerne og rummer udover den historiske bykerne et stort boligkvarter og et erhvervsområde. I fremtidige udviklingsprojekter er det hensigten at værne om landsbyernes historiske kulturarv. De fi re landsbyer er omgivet af store åbne landområder med frugtbar landbrugsjord og rekreative arealer, ikke mindst den tidligere grusgrav i Hedeland, der nu er omdannet til et stort friluftsområde. Der er planlagt fl ere skovrejsningsområder, så der på sigt også vil komme skov i det åbne land. De tre kystkiler, Lille Vejleådalen, Olsbækkilen og kilen ved Karlslunde-Karlstrup Mose indeholder sammen med Langagergårdområdet kommunens største naturområder med enge, moser, vandløb og søer. Kystkilerne forbinder det åbne land mod vest med kommunens otte kilometer lange kyststrækning mod øst. Langs kysten er der gode strande, to lystbådehavne og rig mulighed for friluftsliv og rekreation. Der er i 2012 udarbejdet en landskabskarakteranalyse for det åbne land, som er indarbejdet i planlægningen for at sikre bevarelsen af særligt værdifulde områder og landskabelige sammenhænge. Greve fokuserer på byudvikling og fortætning For at sikre en bæredygtig byudvikling er det nødvendigt at undgå byspredning og bevare de værdifulde bynære landskaber. Da Greve er næsten fuldt udbygget, er det vigtigt, at rummeligheden i de eksisterende byområder udnyttes bedst muligt. Der skal med andre ord fortættes. Der skal være mere by og bedre by. En tættere by skaber 8

9 Holmagervej som den er illustreret i vinderprojektet om Helhedsplan for Greve Midtby af tegnestuen Vandkunsten. f.eks. kortere afstande og støtter gang- og cykeltrafi k, hvilket bidrager til at styrke befolkningens sundhed. En tættere by skaber også grundlag for mere effektive kollektive transportsystemer, der reducerer bilafhængigheden og energiforbruget til transport, så miljø- og klimabelastningen begrænses. En tættere by danner ligeledes grundlag for et levende og varieret byliv med mødesteder, der fremmer socialt samvær. I Greve er der fokus på fortætning i områderne omkring -togs stationerne. De eksisterende bymæssige kvaliteter skal udnyttes, der skal laves nye inspirerende byrum og der skal bygges nyt. Der er bl.a. behov for fl eksible boliger, der både kan rumme unge familier og ældre borgere og for stationsnære kontorlokaler til videnstunge virksomheder. I stationsområdet omkring Karlslunde tation er der fortætningsmuligheder. Vest for stationen ligger Langagergård boligområde, som i sin helhedsplan indeholder boligenklaver i et større grønt område med rig mulighed for naturoplevelser og indarbejdelse af klimatilpasningstiltag. Øst for Karlslunde tation ligger Mosede Fort. Det er planen at udvikle området omkring denne kulturelle og rekreative attraktion. Greve Midtby er centrum for kommunens største byudviklingsprojekt. Målet er at skabe en levende, tæt og bæredygtig stationsby, hvor byliv, klimatilpasning og rekreation går hånd i hånd. Projektet blev påbegyndt i 2008 i samarbejde med Realdania og i 2012 blev der udarbejdet en Helhedsplan for Greve Midtby på baggrund af en arkitektkonkurrence. En realisering af helhedsplanen skal gøre Greve Midtby til en mangfoldig by med en blanding af detailhandel, kontorerhverv, offentlige funktioner, uddannelsesinstitutioner og boliger. Helhedsplanen illustrerer, hvordan Greve Midtby kan fortættes med næsten m 2 ny bebyggelse. Midtbyen skal danne rammen om et sundt og aktivt byliv, og der skal anlægges en vifte af mulitifunktionelle pladser, som indbyder til ophold, kunst, bevægelse og mangeartede aktiviteter. I forbindelse med pladserne mv. skal der laves klimatilpasningstiltag til forsinkelse og lokal nedsivning af regnvand. Langs kan- 9

10 ten af Greve Midtby anlægges en Perimetersti, der binder området sammen og fungerer som cykel/ gangsti med mulighed for forskellige aktiviteter af bevægelses- og oplevelsesmæssig karakter. Greve vil i de kommende år arbejde på at realisere helhedsplanen, så Greve Midtby kan være det klimamæssige, sociale og økonomisk bæredygtige foregangseksempel for mange andre danske stationscentre fra 1960 erne og 1970 erne. Greve danner rammerne om et sundt og aktivt liv Greve ønsker, at sundhed indarbejdes i alle sammenhænge i den fysiske planlægning, så der skabes bedre muligheder for at være fysisk aktiv i hverdagen. Gode fysiske rammer overalt i byen kan være en potentiel kilde til livsstilsændringer for hele befolkningen, også de svagere samfundsgrupper. Fysisk planlægning kan dermed bidrage til at fremme fysisk aktivitet bredt hos hele befolkningen og forbedre befolkningens sundhed. Den fysiske planlægning dækker alle skalaer fra mindre indsatser på kort sigt f.eks. opsætning af skilte og informationstavler samt opmaling af trafi k- sikre stisystemer til omfattende indsatser, der involverer egentlig langsigtet byplanlægning. Greve vil sikre, at aktivitetsfremmende fysiske rammer indgår i kommunens byplanlægning, som omfatter alle arealer i kommunen. Greve har mulighed for at planlægge for mange forskellige former for anlæg til fysisk aktivitet, f.eks. stier, idrætsanlæg, parker, golfanlæg, bevægelsesvenlige miljøer og idrætslegepladser. I Greve er der særligt vigtigt at udvikle byens rum og grønne områder med fokus på sunde valg, fysisk udfoldelse og faciliteter til selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter. Byrummene skal være oplevelsesrige, udfordrende og indbydende og der skal være rig mulighed for at udnytte byen til bevægelse og leg. Det skal også gøres lettere og mere attraktivt at benytte cyklen i stedet for at tage bilen. Planerne om at lave en såkaldt Perimetersti i Greve Midtby er et godt eksempel på, hvordan rammerne for et sundt og aktivt liv kan integreres i byplanlægningen. Greve er ambitiøs på klimaområdet Greve vil fortsat være en kommune, der arbejder bevidst med klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning. Gennem en helhedsorienteret planlægning vil kommunen fokusere på klimatilpasning og en bevidst brug af ressourcer, der kan nedbringe CO2 udslippet og være med til at begrænse fremtidige klimaforandringer. De kommende års klimaforandringer og særligt håndteringen af vand, ændrede nedbørsmønstre og risikoen for oversvømmelser, vil påvirke de fysiske omgivelser. Det er derfor nødvendigt, at klimatilpasning samtænkes med by- og boligudbygning, erhvervsudvikling og investeringer i infrastruktur og tekniske anlæg. Det er også vigtigt at fokusere på de rekreative værdier i forbindelse med økonomiske investeringer i klimatilpasning og samtidig sikre en balance mellem beskyttelses- og benyttelsesinteresser i det åbne land. I Greve er der fokus på klimatilpasning i alle dele af kommunen. Det essentielle er, at anlæg til klimatilpasning ikke kun skal ses som tekniske foranstaltninger, men også som rekreative elementer, der kan tilføre områderne nye kvaliteter. I byområderne kan der f.eks. etableres grønne tage på bygninger og laves kanaler, regnbede og permeable belægninger i byrummene. I det åbne land kan klimatilpasning og naturgenopretning samtænkes i projekter, der sikrer kommunen mod fremtidige oversvømmelser og samtidig fremmer biodiversiteteten og forbedrer rekreative værdier. ns grønne kiler kan også anvendes til klimatilpasning, forudsat, at det bidrager til at styrke natur og friluftsliv. I både by- og landområder kan der etableres regnvandsopsamlings- og forsinkelsesbassiner, som i tørre perioder kan bruges til andre formål. Greve har som en af de første kommuner indarbejdet kommunens klimatilpasningsplan i kommuneplanen. I klimatilpasningsplanen sammenholdes de enkelte områders sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan gå tabt. Det gør det muligt at prioritere, ligesom det sikres, at at klimatilpasningen indgår i en helhedsorienteret, fremtidig planlægning sammen med de øvrige arealinteresser. 10

11 Forhold til anden planlægning Europa omkring Greve Greve s beliggenhed på jælland ud til Køge Bugt og som en del af Region jælland giver en central placering som bindeled mellem kandinavien og det øvrige Europa. Greve indgår i en nordeuropæisk vækstkorridor med enormt udviklingspotentiale. I regional sammenhæng igangsættes de kommende år fl ere store anlægsprojekter, der vil få betydning for Greve s vækstmuligheder. Det drejer sig bl.a. Femern Bælt-forbindelsen, jernbaneforbindelsen København-Ringsted og det nye universitetssygehus i Køge - storstilede bygge- og anlægsprojekter, der vil forbedre den regionale infrastruktur, skabe nye arbejdspladser og øge beskæftigelsen, bl.a. inden for byggebranchen. Greve indgår i fl ere samarbejder i Danmark og på jælland. Den øverste planmyndighed er Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Naturstyrelsen er bl.a. ansvarlig for Landsplanredegørelsen og Fingerplanen. Greve indgår også i Region jælland, der dækker de 17 vestlige kommuner på jælland. Region jælland har bl.a. udarbejdet den regionale udviklingsstrategi og trukturbillede n er forpligtiget til at overholde de nationale og regionale målsætninger og krav. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 planen skal afspejle de statslige målsætninger og beslutninger, som er beskrevet i Miljøministeriets publikation Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Oversigten giver et overblik over de interesser og hensyn, som stammer fra politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler mellem myndigheder, der har betydning for kommunernes fysiske planlægning. Oversigten udgør et øjebliksbillede af de planlægningsmæssige vilkår, som de tager sig ud på tidspunktet for oversigtens offentliggørelse. På Naturstyrelsens hjemmeside fi ndes de Greve s placering i Region jælland Region Hovedstaden Region jælland 11

12 nyeste opdateringer om krav, handleplaner og landsplandirektiver. Forslag til Landsplanredegørelse 2013 og Grøn vækst Forslag til Landsplanredegørelse 2013 bygger videre på Grøn Vækst 2009, der indeholder regeringens strategi for en markedsbaseret vækst i Danmark med specielle og definerede mål for natur, miljø, klima og landbrug. Forslag til Landsplanredegørelse beskriver en helhedsorienteret tilgang, der kombinerer grøn vækst med miljø- og naturplanlægning. Vandplaner taten har udarbejdet vandplaner for landets 23 hovedoplande, herunder hovedopland Køge Bugt. Vandplanerne udgør en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer i overensstemmelse med EU s vandrammedirektiv. I forbindelse med en supplerende høring af de statslige vandplaner har Natur- og Miljøklagenævnet afgjort, at høringsfristen på otte dage var for kort. Derfor er vandplanerne ugyldige. På baggrund heraf er det fastsat, at planerne skal sendes i seks måneders supplerende høring. rne skal efter den endelige vedtagelse af vandplanerne udarbejde handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af den statslige vandplan. Vandhandleplanerne skal indeholde en prioritering af den kommunale indsats for at nå målene i den statslige vandplan. Greve har udarbejdet forslag til Vandhandleplan Vandhandleplanen kan endeligt vedtages, når de statslige vandplaner er vedtaget. Indtil vandplanerne er vedtaget gælder retningslinjerne fra Regionplan 2005, som ved kommunesammenlægningen i 2007 blev ophøjet til landsplandirektiver. Forslag til Fingerplan landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Forslag til Fingerplan 2013 er den seneste revision af den oprindelige fingerplan fra Fingerplanen udstikker retningslinjer for hovedstadsområdets fremtidige udvikling. Fingerplanen opdeler hovedstadsområdet i fi re delområder: Det indre storbyområde (Fingerbyens håndfl ade) Det ydre storbyområde (Byfi ngrene) De grønne kiler (indre- og ydre kiler, kystkiler og bykiler) Det øvrige hovedstadsområde (byområder, sommerhusområder og landområder) Greve ligger i Køgefi ngeren og bybåndet langs bugten ligger i det ydre storbyområde. En del af kommunens grønne stuktur indgår i fi ngerplanens ydre grønne kiler og kystkiler. Den resterende del af kommunen indgår i det øvrige hovedstadsområde. Parallelt med bybåndet er der arealreservation til en regional transportkorridor. Transportkorridorens landzonearealer skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg af bymæssig karakter. Fingerplanen har følgende overordnede mål: Hovedstaden skal stå stærkt i den internationale konkurrence. Byen og trafi ksystemerne skal hænge sammen med særlig hensyntagen til den kollektive trafi kbetjening. Byen og det grønne skal hænge sammen, således at der er nær adgang til natur og større friluftsområder. I forslag til Fingerplan 2013 indføres en række nye tiltag, der berører Greve : De grønne kiler kan fremover anvendes aktivt til klimatilpasning, hvis det samtidig styrker kilernes rekreative funktion. Dette er videreført i kommuneplanens retningslinjer. Der udpeges et regionalt trafi kstinet og et regionalt rekreativt stinet. Greve s kommuneplan er i overensstemmelse med dette, i det kommuneplanen fastlægger regionale trafi kstier og regionale rekreative stier. Greve-, olrød og Køge kommuner inviteres til projektsamarbejde om en ny grøn kile med plads til bynær skov langs Køgefi ngeren. Den nye grønne kile afgrænses principielt som udgangspunkt for en nærmere planlægning. Det principielle udlæg til ny grøn kile videreføres i kommuneplanens retningslinjer. Der udpeges tre områder i Greve, der 12

13 forbeholdes transport- og distributionserhverv. Det drejer sig om Greve Main, Ventrupparken og Kildebrønde Vest (i forslag til Fingerplan 2013 kaldet Kildebrønde Mark). Greve plan 2013 er i overensstemmelse med Forslag til Fingerplan Trafikplan for den statslige jernbane Den statslige trafi kplan giver et overblik over vedtagne projekter og den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser på 5, 10 og 15 års sigt. I de senere år er der vedtaget en lang række større og mindre anlægsprojekter indenfor jernbanen og den øvrige kollektive trafi k. Blandt de større baneprojekter kan nævnes en ny bane mellem København og Ringsted, der løber gennem Greve. Den ny bane København-Ringsted, der forventes færdig i 2018, medfører en markant ændring af togbetjeningen i Danmark. Ad den ny bane forventes 6 passagertog, dels de hurtigste fjerntog (lyntog), dels en ny regionallinje København-Køge-Haslev- Næstved, men også andre regionaltog mod Odense og Nykøbing. Ad den nuværende bane er der plads til 11 tog i timen, hvormed betjeningen København- Holbæk kan udvides til to stoptog og to hurtige tog i timen. Greve ønsker en station ved Kildebrønde. Greve plan 2013 er i overensstemmelse med den statslige trafi kplan. Trafikplan 2020, Movia Trafi kplan 2013 beskriver Movias bud på udviklingen i den kollektive trafi k i Movias område frem mod Formålet med trafi kplanen er at sikre en god sammenhæng i den kollektive trafi k. Frem mod 2020 kommer det samlede transportbehov til at vokse betydeligt. For at mindske den miljøbelastning og de trængselsproblemer, der risikerer at følge med, skal størstedelen af væksten foregå i den kollektive trafi k. Trafi kplanen opstiller fi re strategiske mål for trafi kselskabets samlede aktiviteter samt ét mål, der kun angår Flextrafi k. Flere buspassagerer. Movia skal år for år øge antallet af passagerer frem mod 2018, hvor Metrocityringen åbner, så det bliver muligt at fastholde det nuværende passagertal i Mere tilfredse kunder. I 2020 skal andelen af meget tilfredse kunder være øget til 30 pct. Tilsammen skal andelen af tilfredse og meget tilfredse fortsat ligge på 95 pct. Grønnere kollektiv trafi k. I 2020 skal udledningen af CO2 pr. kørt kilometer være reduceret med 29 pct. og NOX- og partikeludledningen med minimum 75 pct. i forhold til Kravene til nye bussers udvendige støjniveau skærpes fra 77 db til 75 db. tyrket Flextrafi k. I 2020 skal Flextrafi k i kraft af kvalitet og effektivitet være det naturlige valg for kommuners og regioners lovpligtige og visiterede kørsel. 90 procent af alle kommuner skal være tilsluttet Flextur. Greve s kommuneplan er i overensstemmelse med Movias trafi kplan. Den regionale udviklingsstrategi Den regionale udviklingsstrategi er Regionsrådets strategi for, hvad der skal til for at skabe fremtidens Region jælland. Udviklingsstrategien omhandler bl.a. infrastruktur, kultur, uddannelse og beskæftigelse. Herudover lægges særlig vægt på samspillet og udviklingsmulighederne med både danske og udenlandske naboregioner. I udviklingsstrategien fremhæves en række områder, hvor regionen har særlige styrkepositioner. Det drejer sig om grøn og ren teknologi, miljø, medicinfremstilling, fødevarer, landbrug og turisme. I udviklingsstrategien opstilles 10 målsætninger: Regionens velstand skal fortsat øges. Region jælland er den grønne region i Kompetenceniveauet skal øges markant på alle niveauer. Regionens natur, kultur og købstæder samt nærheden til hovedstaden skal bruges aktivt til at skabe 13

14 en attraktiv region for borgere og virksomheder. Balanceret udvikling i regionen. Regionen skal udnytte den stærke offentlige sektor som drivkraft til udvikling af nye ideer og iværksætteri. Regionen skal fremme og etablere test- og demonstrationsprojekter inden for områder som miljøog energiteknologi samt sundheds- og velfærdsområdet. Der er god tilgængelighed i alle dele af regionen. Region jælland skal aktivt udnytte sin placering som bindeled i udviklingskorridoren mellem Øst- og Vestdanmark, kandinavien og resten af Europa til at fremme den regionale udvikling. Region jælland vil fremme den interregionale brobygning for at styrke integrationen i den grænsenære regioner. Greve s kommuneplan er i overensstemmelse med den regionale udviklingsstrategi. trukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region jælland trukturbillede 2030, også kaldet jællandsprojektet, er udarbejdet i et samarbejde mellem de 17 kommuner i Region jælland, selve Region jælland, det sjællandske trafikselskab Movia, Vejdirektoratet og Miljøministeriet. trukturbilledet formuleret principper for en fremtidig planlægning, der kan sikre en fortsat positiv befolknings-, bolig- og erhvervsudvikling, der er tænkt sammen med udviklingen af infrastrukturen og i særdeleshed de kollektive transporttilbud. trukturbillede 2030 beskriver en samlet struktur for hele regionen, som kan sikre: 1. Levende, bæredygtige og transporteffektive byer. 2. Fortsat byvækst og større vækst i arbejdspladser. 3. Reduktion af transportbehov og miljøgener. 4. Robusthed og mindre bilafhængighed. trukturbillede 2030 er frivillig, og der er ingen kommunal handlepligt. Målet for Miljøministeriet er, at principperne for trukturbillede 2030 er at genfinde i kommunernes planstrategier og kommuneplaner. planen er i overensstemmelse med principperne i strukturbilledet. Råstofplan for Region jælland På grundlag af råstofl oven har Region jælland udarbejdet en regional plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Formålet med råstofplanen er at sikre mulighed for en udnyttelse af råstofressourcen samtidig med, at der tages hensyn til natur- og miljøbeskyttelse, byudvikling og infrastrukturanlæg mm. Råstofplanen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofi ndvindingen på land, herunder udlæg af graveområder og interesseområder. I råstofplanen er der udpeget graveområder og interesseområde nordvest for Tune. Udpegningerne er en del af Roskilde Regionale Graveområde og indgår i henholdsvis Tune Delområde og Tjæreby Delområde. I råstofplanen fastsættes det, at graveområderne ikke kan udlægges til andre formål, der vanskeliggør senere råstofi ndvinding. Interesseområderne er udlagt som en reservation for senere råstofudnyttelse. Interesseområderne kan ikke udlægges til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, uden at det forinden er undersøgt, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Greve s kommuneplan er i overensstemmelse med råstofplanen. amarbejde med andre kommuner planlægningen forudsætter samarbejde på tværs af kommunegrænser for at sikre sammenhæng i den overordnede planlægning, bl.a. i forbindelse med landskabs- og naturinteresser, grundvand og større anlægsarbejder. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanstrategierne har Greve arbejdet sammen med sine sydlige naboer tevns, Køge og olrød kommuner. Hver kommune har udarbejdet sin egen strategi, men kommunerne har i fællesskab valgt fem gennemgående temaer, der har sikret sammenhæng i de strategiske udmeldinger. De fem temaer har været den tætte by, trafik på tværs, viden og arbejdspladser, oplevelser og bevægelse samt vand og land. 14

15 På naturområdet er tværkommunale samarbejder særligt vigtige, og Greve har derfor udarbejdet en landskabskarakteranalyse i samarbejde med olrød. Analysen danner grundlag for kommunernes videre samarbejde om varetagelsen af de landskabelige interesser, klimatilpasning mv. 15

16 16

17 1. By, bolig og bosætning 17

18 1.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve skal fortsat være et sundt og klimasikret sted at bo og arbejde for alle borgere, og byrådet har fokus på at tiltrække og fastholde især yngre børnefamilier. Byrådet vil arbejde for, at der bygges gode, fl eksible og rummelige boliger, og at byerne fortættes med fl ere boliger og bymæssige aktiviteter som kontorarbejdspladser, handel, kultur, kunst og bevægelse med vægt på at fremme sundhed og trivsel. Målsætninger I planperioden vil Greve : arbejde for at sikre en balanceret sammensætning af befolkningen gennem fastholdelse af et bredt boligudbud og godt serviceniveau, planlægge for bæredygtige og fl eksible boliger og byrum, der er attraktive for både ældre, unge under uddannelse og yngre familier (25-35 årige), arbejde for at fortætte eksisterende by- og boligområder, med fokus på at fremme folkesundhed og imødegå klimaændringer. Handlinger I de næste 4-5 år vil Greve : arbejde for implementering af Helhedsplan for Greve Midtby med det formål at skabe et mere varieret og attraktivt bycentrum med detailhandel, kontorer, boliger, kultur og bevægelse, der bruges af både unge og ældre og indgår i en bymæssig sammenhæng med stranden, fortsætte byudviklingen ved Hundige tation og Karlslunde tation, herunder fremme kultur, bevægelse og klimatilpasning gennem lokalplanlægning, byrumsdesign og midlertidige anvendelser af byrum og bygninger, fremme etablering af energi- og miljørigtige boliger ved nybyggeri såvel som renovering af eksisterende boliger, f.eks. gennem dialog med bygherrer, have fokus på udvikling gennem klima- og energibevidst fortætning og klimatilpasning af de øvrige boligområder og landsbyerne under hensyntagen til områdernes særegne kvaliteter, arbejde for at sikre, at de grønne arealer i by- boligområderne indgår i arbejdet med at fremme folkesundhed, bevægelse og tilpasning til klimaforandringer, f.eks. gennem anvendelse, opsamling og afl edning af regnvand ved oversvømmelser og som aktive rekreative uderum. 1.2 tatus og perspektiver Befolkningsudvikling I 2013 bor der i Greve mennesker. om det ses af nedenstående fi gur forventes befolkningstallet at være stabilt de kommende år. iden 2012 er befolkningen steget med 67 perso- Tabel 1.2.1: Befolkningsudviklingen i Greve fra Faktisk Prognose Prognose Kilde: Befolkningsprognose 2013 for Greve 18

19 ner, men forventes at falde med 161 personer frem til Herefter vil befolkningstallet stige frem til 2025, hvor antallet af borgere i Greve forventes at være , svarende til en stigning på 0,7 % i forhold til Greve står overfor en demografi sk udvikling, hvor antallet af borgere samlet set er stort set uændret. Antallet af borgere i nogle aldersgrupper forventes dog at ændre sig markant. Antallet af borgere mellem 65 og 79 år vil stige frem imod 2019, hvorefter det i de kommende år vil falde langsomt frem mod 2025, hvor det når 2013-niveau. Antallet af borgere, der er 80 år eller ældre vil derimod stige kraftigt frem mod 2025, hvor der forventes at være 163 % fl ere end i 2013, svarende til 2086 personer. Borgere i alderen år vil udvise faldende tendens frem mod 2025, hvor målgruppen vil være faldet 6 %. For de årige forventes der en svagt stigende tendens frem mod 2025 svarende til en stigning på 2 %. For skolesøgende børn og unge i alderen 6-16 år forventes et fald på 12 % frem til Antallet af 3-5 årige forventes at falde med ca. 4 % fra 2013 frem til 2025, mens antallet af 0-2 årige forventes at stige svagt svarende til en stigning på ca. 2 %. Nedenstående fi gur viser udviklingen i antallet af borgere i perioden fordelt på aldersgrupper. God dækning med kommunale institutioner og service Greve har et godt og varieret udbud af børneinstitutioner, skoler, plejecentre og anden service målrettet kommunens borgere. Fakta om dagtilbudsområdet 0-6 årige I Greve er der pasningsgaranti på 0-6 års området. Alderssvarende tilbud gives i enten dagpleje (0-2 år), vuggestue (0-2 år), børnehave (3-6 år) eller integreret institution (0-6 år). Derudover ydes tilskud til pasning af egne børn samt privat pasning. Det er desuden muligt at vælge pasningstilbud i en anden kommune Fritvalgsordningen hvor Greve betaler den kommunale udgift i den pågældende kommune, dog maksimalt det beløb en tilsvarende plads koster i Greve. Modsat passes der i Greve børn, som er bosat i andre kommuner, og hvor opholdskommunen betaler den kommunale udgift. Der var pr kommunale daginstitutioner og 12 selvejende daginstitutioner, i alt 37 daginstitutioner. Institutionerne er organiseret i 4 kommunale distrikter og 3 selvejende børnehuse. De 37 institutioner er fordelt på følgende måde: 4 vuggestuer, 11 børnehaver, Tabel 1.2.2: Befolkningsprognose årige 3-5 årige 6-16 årige årige årige årige årige 80 år Kilde: Befolkningsprognose 2013 for Greve 19

20 Temakort 1.2.1: Institutioner i Greve Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Bibliotek Børnehave og integreret institution Dagskole Fritids- og ungdomsklub Kulturhus Materielgård- og plads Medborgerhus Museum Plejecenter Rådhus FO er eværdighed kole port vømmehal Tune Fritids- og Ungdomscenter i Tune Udviklingscenter Greve Vuggestue 22 integrerede institutioner, hvilket er et resultat af sammen- og nedlægning af institutioner i I alt er der godt 1000 vuggestuepladser og ca børnehavepladser i de 37 institutioner. Fakta om skoleområdet og FO kolen er at betragte som én samlet organisation, som både indeholder en undervisnings og en fritidsdel. kolerne arbejder på en stigende integration mellem de to dele, og kommunens skolepolitik skal udfoldes i et ligeværdigt samarbejde mellem skolens forskellige faggrupper lærere, pædagoger og medhjælpere. kolefritidsordninger er Folkeskolens pasningstilbud til børn i klasse (4. klasse i Nordområdet), som er indskrevet i Greve s skoler. Der er pladsgaranti på FO, og der er etableret FO på alle skoler. Greve s skolevæsen består på almenområdet af 10 skoler fordelt med 3 skoler i Hundige, 4 skoler i Greve og 3 skoler i Karlslunde. Derudover Tabel 1.2.3: Elevtal på skolerne i Greve kole Damagerskolen (inkl. 10. klasse) Elever i alt ( ) Elever i FO ( ) Arenaskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde kole Krogårdskolen Mosedeskolen trandskolen Tjørnelyskolen Tune kole Greve Privatskole 497 Hundige Lille kole Total Kilde: ektorredegørelse, Budget 2013, Greve

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Forhold til anden planlægning

Forhold til anden planlægning Forhold til anden planlægning Redegørelse - Forhold til anden planlægning Landsplanredegørelsen Landsplanredegørelse 2009 er stadig under udarbejdelse. Det er derfor Landsplanredegørelse 2006 der er gældende

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE Bilag 1 MA BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. APRIL 2014 EMNE: Ændring af: - 51.R.01 Idrætshal og idrætsanlæg - 51.B.11 Øst for og

Læs mere

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Solrød Kommune byrådet Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Indhold Lokalplanvejledning 3 Redegørelse 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 10 2 Område og

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner: Planstrategi Kommuneplan 2-1

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner: Planstrategi Kommuneplan 2-1 Området Plan, erhverv og kollektiv trafik omfatter udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner, boligog byudvikling, erhvervsstøtte samt medfinansiering af busdriften. På politikområdet er følgende politiske

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25

Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25 Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25 Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2013 Offentliggjort som tillæg 30 til Roskilde Kommuneplan 2009 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere