INDHOLD. Om stationsbyernes arkitektur... 4 Vejledningens opbygning... 4

Transkript

1 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP ASSENS KOMMUNE APRIL 2014

2

3 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 Om stationsbyernes arkitektur... 4 Vejledningens opbygning BREDGADES ARKITEKTUR... 6 Byrummet... 6 Dominerende bygninger... 7 Velbevarede bygninger... 7 Butiksfacader og skiltning... 8 På vej mod en smukkere Bredgade GENERELT OM FACADERENOVERING Skab sammenhæng i facaden Detaljer og materialer Skiltning Facaderenovering med enkle midler Gennemgribende facaderenovering BEVARINGSVÆRDI OG STILBLADE Bevaringsværdi Stilarter ANSØGNING OM STØTTE INSPIRATIONSMATERIALE OG LITTERATUR.. 15

4 1 INDLEDNING Assens Kommune ønsker at styrke Aarups funktion som handels- og bosætningsby. Et af midlerne er at forbedre bymiljøet. I perioden har kommunen gennemført områdefornyelse, hvor der er skabt nye rum i bymidten, blandt andet et nyt torv ved krydset Bredgade/Vestergade. Næste skridt er en forskønnelse af byens facader. Bymiljøet i Bredgade bærer præg af mange forskelligartede butiksfacader, og en del huse trænger til istandsættelse. I forbindelse med områdefornyelsen har kommunen mulighed for at støtte renovering af facader i byen. Denne vejledning skal sikre, at renoveringerne medvirker til en forbedring og forskønnelse af bymiljøet, og derved til at styrke byliv og handel i byen. Om stationsbyernes arkitektur Som citatet fra Johannes V Jensen på modstående side afslører, var begejstringen over arkitekturen i de nye stationsbyer der voksede frem i sluytningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet behersket. Jo mindre man taler derom, jo bedre! Stationsbyanlæggernes bestræbelser på at imitere de nyeste moder fra købstæderne skabte imidlertid en helt særlig stil. Stationsbyerne fik deres egen karakter, understøttet af de servicefunktioner, som var en fast bestanddel: Hotel, Postkontor, Apotek, handel og håndværk. Citatet indkredser meget præcist stationsbyernes arkitektur: Facader i røde mursten, opført i tidens historicistiske stil med mange pyntelige detaljer, spir og krummelurer. Men hvor Johannes V Jensen ikke var meget for denne de Småhandlenes næsegruse liggen på Maven for Byen og alt, hvad der er Bymæssigt, vil vi i dag gerne forsøge at fastholde netop denne karakter, der så tydeligt fortæller hvad det er for en by man befinder sig i. Vejledningens opbygning Vejledningen omfatter dels en generel del, og dels en række stilblade. Den generelle del - som du sidder med i hånden nu - beskriver i afsnit 2 Bredgades arkitektur, med en række anbefalinger til hvordan de enkelte bygninger kan bidrage til et smukt samlet miljø i gaden. Affsnit 3 omfatter en række anbefalinger om forhold som man skal overveje i forbindelse med en facaderenovering. Anbefalingerne i afsnit 2 og 3 danner grundlag for behandlingen af ansøgning om støtte. Alle bygninger er tildelt en bevaringsværdi, og husene er desuden inddelt i fem stilarter, som beskrevet i afsnit 4. Afslutningsvis beskrives ansøgningsproceduren i afsnit 5, og afsnit 6 rummer en række links og litteraturhenvisninger, hvor man kan hente yderligere viden og inspiration om facaderenovering. For hver af de fem stilarter er der udarbejdet et stilblad, som nærmere beskriver de forhold der er særlige for den enkelte stilart, og som man skal være særligt opmærksom på når man tilrettelægger en facaderenovering. 4 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP

5 Det er nemlig de små Stationsbyer ved de nyanlagte Jernbaner, hvorfra Rædslerne udgår. Jo mindre man taler derom, jo bedre. Disse hæslige røde Flækker, hvis stilbestræbelser går i retning af Spejlglasruder og Zinkspir, Cement og Blik, breder sig over landskabet (...); og fra Stationsbyen breder dårlig smag sig i enhver retning Johannes V Jensen, Kritisk Revy1928 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP 5

6 2 BREDGADES ARKITEKTUR Dette kapitel handler om hvordan de enkelte bygninger er med til at skabe byrummet i Bredgade. Det er vigtigt at tænke over, når man skal træffe belsutning om hvordan en bygning skal se ud: Byens huse er byens ansigt. Byrummet Noget af det, der er karakteristisk for stationsbyer er, at de ikke har købstadens kringlede gadeforløb og centrale torve. Grundstammen i stationsbyen er ofte en enkelt hovedgade med et lige forløb. Således også i Aarup, hvor hovedgaden løber næsten vinkelret på jernbanen i et næsten lige forløb, som kun slår et lille knæk ved Kirkegade. Gaderummet har en ensartet bredde på omkring xx meter, og de fleste steder er bebyggelsen bygget med facaden helt ude mod fortovet, og sammenbygget med nabobebyggelsen. Enkelte fritliggende bygninger er trukket nogle meter tilbage fra gadelinien. Bygningerne varierer mellem 1-3 etager, men de fleste er på to etager. Byrummet er i udgangspunktet harmonisk og klart afgrænset, men med plads til en vis variation, som gør indtrykket levende. Langt hovedparten af bebyggelsen er opført indenfor en forholdsvis kort periode, og gadebilledet er derfor i udgangspunktet arkitektonisk sammenhængende. Oprindeligt har den arkitektoniske sammenhæng været endnu stærkere. Hovedparten af den ældre bebyggelse har været opført i røde mursten. Mange af disse facader er i dag pudset op og malet. Når der vælges farve til de malede facader er Dominerende facadefarver 6 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP

7 Bebyggelse og gaderum danner en harmonisk helhed på denn strækning af Bredgade det vigtigt at vælge en farve som falder godt ind i gadebilledet. Dominerende bygninger Det jævne gadeforløb betyder, at de fleste bygninger indgår i gadebilledet på lige vilkår. Enkelte bygninger skiller sig ud, og er i særlig grad med til at give gaden karakter. Som tidligere omtalt er enkelte bygninger trukket tilbage fra gaden, og ligger som fritliggende bygninger. Mange af dem har været bygninger med særlige funktioner: Teknisk Skole, Lægebolig, bank. En placering kalder også på særlig opmærsomhed, nemlig hjørnebygninger. Hjørnebygninger har facade mod to sider, og fremstår derfor markante i byrummet. Særligt bygningerne på sydsiden af Skolegade og Kirkegade udnytter hjørneplaceringen med skråt afskårne hjørner som giver en facadevirkning når man kommer nordfra. Endelig er der bygninger, som ligger lige overfor en sidegades udløb i Bredgade. Særligt bygningen overfor Korsgade har udnyttet placeringens ekstra synlighed med en ekstra stor frontkvist. Velbevarede bygninger Selvom bebyggelsen som beskrevet ovenfor i har mange stiltræk til fælles, er mange af bygningerne ombygget i forskellig grad. Men der er også en række meget velbevarede bygninger, som er med til at give gaderummet FACADEVEJLEDNING FOR AARUP 7

8 sin karakter. Blandt de velbevarede bygnigner kan nævnes det gamle apotek (Bredgade 25), det gamle posthus (Bredgade 41), den gamle lægebolig (Bredgade 8), Realskolen (Skolegade xx) og Aarup Hotel (Bredgade 10), men også Bredgade 1,3,5, 11 og 19. Den gamle Teknisk Skole er i starten af 1900-talet udvidet med et nyt indgangsparti i en helt anden stilart, men er derudover meget karakteristisk og velbevaret. Fælles for alle disse bygninger er, at deres rige detaljer og murværk er med til at give Bredgade sin særlige stationsbykarakter. Butiksfacader og skiltning Butiksfacader og butikkernes skiltning har naturligt stor indflydelse på gadebilledet. Mange af byens huse har oprindeligt været opført som butikker, ofte også med store udstillingsvinduer, som blev teknisk mulige fra slutningen af 1800-tallet. Mange butiksfacader er ændret gennemgribende gennem årene, i takt med skiftende moder og behov. Mange bygninger har derved mistet deres oprindelige arkitektoniske sammenhæng, og fremstår i flere tilfælde med helt forskellige facader i stueplan og 1.sal. Bredgade 11 Skolegade 1 Bredgade 25 Bredgade 8 8 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP

9 Faste baldakiner og store glaspartier samt markante farver er nogle af nøgleingredienserne i disse overskårne facader. Butikker er afgørende for det aktive byliv i gaden. Og det kan sagtesn lade sig gøre at skabe flotte og attraktive butiksfacader, i samklang med bygningernes øvrige arkitektur. På vej mod en smukkere Bredgade De enkelte bygningsfacader danner tilsammen Bredgades ansigt. Hver enkelt facade er en del af til byens samlede udtryk, og derfor er det vigtigt, at facaderenoveringer udformes, så bygningen bidrager til helheden. Nedenstående anbefalinger om væsentlige træk i gadens arkitektur skal tænkes med når byginger og facader renoveres. Fasthold den sammenhængende række af facader, der alle ligger ud til vejen. Det bør også opretholdes, hvis det er nødvendigt at bygge nyt. Bredgade 38 faste baldakiner og store glaspartier samt markante farver. Bredgade 23 før renovering. Huset har stadig sin blanke murværks facade i den karakteristiske Jernbane stil. Fasthold bebyggelsens skala. Meget få bygninger er længere end 6-7 fag, og mange kun 3-4. De fleste bygninger er i 1½-2½ etager. Det bør fastholdes, blandt andet ved at nabobygninger gives tydelige individuelle træk. Fasthold stationsbykarakteren. De huse der stadig står med facader i blank mur skal fastholdes, og de tidstypiske stiltræk bevares. Skiltning og butiksfacader udføres i harmoni med bygningsarkitekturen. Den oprindelige arkitektur er i mange tilfælde tænkt med butiksvinduer og skiltning. Fælles retningslinier for skiltning kan skabe et smukkere gaderum, som er mere attraktivt for de handlende i byen. Bredgade 23 i dag. Den originale blanke facade er pudset op, men gavlene står urørte hen. FACADEVEJLEDNING FOR AARUP 9

10 3 GENERELT OM FACADERENOVERING Dette kapitel beskriver nogle af de centrale arkitektoniske overvejelser bag en vellykket facaderenovering. I stilbladene kan du finde uddybende eksempler på hvordan anbefalingerne kan udmøntes for de forskellige stilarter. Skab sammenhæng i facaden Alle bygninger er oprindeligt opført med en facade, der er tænkt som en sammenhængende helhed. Helheden omfatter facadens grundlaggende elementer: Sokkel, base, fordelingen og placeringen af døre og vinduer, proportionerne mellem etagehøjder, samt særlige detaljer der er karakteristiske for den enkelte bygning. Gennem årene er mange facader ændret og tilpasset skiftende brug på en måde, som gør at helheden er gået tabt. Men mange huse er også ombygget, så der er opstået en ny, sammenhængende helhed. For eksempel er mange huse forhøjet med en ekstra etage. Der er grundlæggende to tilgange til at skabe helhed i facaden: At genetablere den oprindelige helhed - eller ændre facaden så den får et nyt, sammenhængende udtryk. I mange tilfælde kan man opnå fine resultater med enkle midler, men andre gange skal der mere til. Anbefalinger til hvordan man kan sikre sig sammenhæng i facaden: Kig op. Er der sammenhæng mellem udformning og placering af vinduer på de forskellige etager, herunder kviste og vinduer i tagfladentagfladen? Komposition. Er fordelingen af døre og vinduer i facaden harmonisk - det kan være en jævn, taktfast fordeling eller symmetri. Lad huset stå på jorden. Det har stor betydning for oplevelsen af en bygning, at soklen er klart markeret - i ældre bygninger altid med et fremspring i forhold til resten af facaden. Opsøg historiske fotos. Gamle billeder af huset, der viser hvordan det oprindelig har set ud kan være en stor hjælp, også selv om det ikke er muligt at genskabe det oprindelige udseende. Lokalhistorisk arkiv har billeder af de fleste af byens huse. I nogle tilfælde kan man også finde originale bygningstegninger. Bredgade 22 i dag Markant skiltning fjernet 10 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP

11 KOMPOSITION 1911 TYNGDE 2014 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP 11

12 Detaljer og materialer Når facadens store linjer, sammenhæng og proportioner er på plads, er det vigtigt at være opmærksom på den konkrete udformning af facaden. Materialevalg og detaljering skal passe til bygningens stil, og medvirker til at skabe et sammenhængende og flot udtryk. Brug få forskellige materialer og farver. En facade med mange forskellige materialer, vinduestyper osv kommer let til at fremstå rodet. Facaden bør som udgangspunkt være opført i ét materiale. Detaljer kan ære fremhævet med et andet material, og stueetagen kan i nogle tilfælde være pudset og malet, mens første sal står i blank mur. Detaljeringen viser hvad der er vigtigt. Ofte vil indgangsdøren være fremhævet med en særlig indramning; vinduer i stuetagen kan have mere rigt dekorerede rammer og sålbænke end på førstesalen. Detaljer som pilastre (fremhævede søjler ) og kvaderpuds ved hjørnerne er med til at inddele facaden i mindre helheder. Husk de små ting. Selv helt små detaljer kan have betydning for helheden. For eksempel er de historicistiske huse ofte fuget med en profileret, brændt fuge (kehlerfuge), som giver en særlig skyggevirkning, og fornemmes også på afstand. De små detaljer er prikken over i et i en god facade. Derfor er det vigtigt at være meget opmærksom på hvordan man vil behandle dem. 12 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP

13 Skiltning Butiksfacaderne skiltning har meget stor betydning både i bymiljøet, men også for hvordan den enkelte facade tager sig ud. Mange facader er gennem tiden blevet ændret fuldstændig for at indpasse butikker. Men mange af byens oprindelige bygninger er faktisk opført til butikker. En skiltning malet direkte på facaden kan også være en god løsning. SKILTNING Undgå faste markiser. Faste markiser opdeler facaden i to helt adskilte dele, og forstyrrer samtidig oplevelsen af husrækken som en del af gadebilledet. Butik Butik Butik Skiltning på facadens betingelser. Ved at indpasse skiltning i facadens arkitektur opnås en harmonisk helhed. Mange af de oprindelie facader har taget højde for behovet for skiltning vad at have indarbejdet felter til skiltning i facaden. BUTIK BUTIK BUTIK BUTIK Skilt enkelt. Et let og enkelt udtryk er lettere at indpasse i facaden. Brug for eksempel udskårne bogstaver i stedet for en pladeskiltning. Eksempel på enkel og afdæmpet skiltning i Ebeltoft FACADEVEJLEDNING FOR AARUP 13

14 Facaderenovering med enkle midler SITUATION I DAG Stil karakteristiske træværk Vinduer i moderne format Stil karakteristiske blank mur Slidt og falmet solbænk og sokkel RENOVERINGSEKSEMPEL Træværk bevaret og malet op Vinduer med sprosser Blank mur bevaret Sokkel og solbænk malet op 14 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP

15 Gennemgribende facaderenovering SITUATION I DAG Stil karakteristiske træværk Stil karakteristiske blank mur Amputerede pilastre Konfligt mellem etagernes takter RENOVERINGSEKSEMPEL Træværk bevaret Blank mur bevaret Genetablering af pilastre Genetablering af original vindues takt. Genetableringen af de originale buer over vinduerne, skaber en mere harmonisk overgang mellem etagerne. FACADEVEJLEDNING FOR AARUP 15

16 4 B EVARINGSVÆRDI OG STILBLADE I forbindelse med udarbejdelsen af denne vejledning ar samtlige bygninger i Bredgade blevet vurderet i forhold til bevaringsværdi og stilart. De følgende afsnit beskriver bevaringskategorier og deres betydning, og giver en introduktion til stilbladene, som beskriver de særlige karaktertræk for de enkelte stilarter Bevaringsværdi Alle bygningerne i Bredgade er med til at tegne gadebilledet. Men nogle er mere velbevarede end andre, og bidrager derfor i særlig grad til gaderummets karakter og historiefortælling. Bygningerne er inddelt i følgende kategorier: Bevaringsværdig. Velbevarede bygninger, hvor renovering skal bevare bygningens karakter, detaljer og materialer i stort omfang som muligt A A Bevaringspotentiale. Bygninger, som ved renovering kan komme til at fremstå med en helstøbt karakter tæt på den oprindelige Uden bevaringsværdi. Bygninger kan være meget ændrede. Renovering skal sigte mod at skabe en helstøbt arkitektur, men ikke nødvendigvis i den oprindelige stilart Bevaringsværdig Bygning med forbedringsbehov. Bygninger, der ved ændringer er kommet til at fremstå meget uharmoniske. Renovering skal sigte mod at skabe en arkitektonisk helhed. Bevaringsværdi Potentiale Kan forbedres Bør ændres markant 16 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP

17 1 Stilarter Bygninerne er inddelt i fem forskellige stilarter. Hver stilart har sine egne særlige karakterstræk i forhold til udformning af facaden, materialevalg og detaljering. For hver stilart er der derfor udarbejdet et stilblad, som beskriver hvad man skal være særligt opmærksom på hved hver stilart, og giver anbefalinger til renovering. De fem stilarter er: Nordeuropæsik historicisme og Sydeuropæisk historicisme. De to stilarter minder meget om hinanden, men en række detaljer er forskellige. De historicistiske stilarter er et af stationsbyens fremmeste karaktertræk. Klassicisme. Egentlig er de klassicistiske bygninger i Aarup også historicistiske. Men de stiller nogle strengere krav til facadens udformning A A Modernisme. En række nyere bygninger er opført i forskellige udgaver af et modernistisk formsprog. Godt udført kan modernistiske bygninger fint indpasses i stationsbymiljøet Modernisme Uden for kategori. Bygninger, som ikke har nogle særlige stiltræk, eller som er ændret langt væk fra deres oprindlige stil. Anbefalingerne sigter mod at skabe arkitektonsik helhed i facaden. Klassicisme Udenfor kategori Historicisme Nordeuropæsik historicisme Sydeuropæisk historicisme FACADEVEJLEDNING FOR AARUP 17

18 5 ANSØGNING OM STØTTE Som ejer af en af ejendommene i Bredgade har du mulighed for at søge om støtte til facaderenovering hos Assens Kommune. Kommunen har mulighed for at støtte med op til 25% af omkostningerne. Hvis din ejendom er bevaringsværdig kan der gives op til 33% støtte. Forudsætningen for at få støtte er, at den påtænkte facaderenovering styrker eller genetablerer bygningens originale udtryk eller, hvor dette ikke er muligt, på afgørende måde styrker den arkitektoniske kvalitet af bygningen. Du skal være opmærksom på, at facaderenoveringer i nogle tilfælde kan kræve en byggetilladelse. Det vil være en god idé at kontakte kommunens byggesagsafdeling for at få afklaret, om der kræves byggetilladelse. Ansøgningen skal omfatte følgende: Tegningsmateriale eller lignende, der illustrerer facadens nuværende udseende og udseende efter facaderenoveringen. En beskrivelse af projektet, herunder materialevalg. Et budget for omkostningerne til at gennemføre renoveringen. Budgettet må gerne omfatte tilbud fra håndværkere og lignende. En redegørelse for hvordan facaderenoveringen tager højde for anbefalingerne i denne vejledning. 18 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP

19 6 INSPIRATIONSMATERIALE OG LITTERATUR Litteratur Huse med Sjæl. Søren Vadstrup, Gyldendal 2004 Hjemmesider Om stilarter og stilhistorie: Kulturstyrelsens informationsblade om bygningsbevaring: Link til Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikters håndbog for bevaringsværdige bygninger: Typeblade fra bygningskultur 2015: Center for Bygningsbevarings bevaringsanvisninger: Side med byggeteknisk viden om ældre ejendomme: Hjemmeside med oversigt over viden om dansk byggeskik: FACADEVEJLEDNING FOR AARUP 19

20