Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant."

Transkript

1 Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra Fagligt ansvarlig Formanden for Den regionale Ernæringskomité Næste revision Ændringskommentar Krav om ernæringsvurdering i ambulante forløb er fjernet og besluttes lokalt. Det samme gælder for krav vedr. regelmæssig revurdering af ernæringstilstand hos ambulante patienter. Anførelse af patientens højde kan baseres på patientens oplysninger. Der er ændret i opsætningen af dokumentet og henvisninger til papirernæringsscreeningsskema er slettet, konsekvensrettelser ifht. indførelse af KISO. Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Genvej til indhold Formål Vurdering af ernæringstilstand hos ambulante patienter Vurdering af ernæringstilstand hos indlagte patienter tidsfrister og dokumentation Højde, vægt og BMI Primær screening for underernæring Sekundær screening for underernæring Overvægt Bilag 1: Ernæringsscreening af gravide, fødende og barslende kvinder Vejledningen har til formål at hjælpe afdelingerne til at identificere de underernærede voksne patienter og moderat/svært overvægtige patienter, hvor afdelingen har et ansvar for en målrettet ernæringsindsats under indlæggelsen. Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Vejledningen omfatter: Patienter, der er fyldt 16 år (for unge i alderen år, som er indlagt på en børneafdeling, anvendes særlige skemaer) Patienter, der er forventet indlagt over 24 timer Udskrevet: af Anonymous 1 af 6

2 Patienter, der går i ambulant behandling med over 2 kontakter. Visse klinikker, f.eks. afdelinger for intensiv terapi, apopleksiklinikker, neurokirurgiske klinikker, onkologiske klinikker og psykiatriklinikker, kan have egne supplerende vejledninger, som udbygger denne vejledning. Afgrænsning Følgende grupper af patienter er undtaget kravet om screening: Terminalt syge Raske gravide og barslende kvinder med normalt graviditets- og fødselsforløb (se bilag 1) Ambulante patienter henvist til fokuseret udredning og eller behandling af praktiserende læge eller anden med henvisningsret, som er tovholder på patientforløbet, og hvor udredning og /eller behandlingen på hospitalet ikke har relation til ernæringsmæssige forhold eller risici. Definitioner Ernæringsscreening: Er et redskab til at identificere de patienter, for hvem sygdomsforløbet kan forværres, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats. ET: Ernæringstilstand vurderet objektivt Normal vægt: "Normal vægt" ved BMI tabellen er den tilstræbte optimale vægt (slank) Primærscreening er en indledende vurdering af, om patienten kan have et ernæringsproblem. Sekundærscreening er en vurdering, der foretages, hvis der ifølge primærscreeningen er risiko for underernæring. BMI: vægt (kg)/højde 2 (m). BMI under 18,5 BMI over 18,5 og under 25 BMI lig med eller over 25 BMI lig med eller over 30 Undervægt Normal vægt Overvægt Svær overvægt (Adipositas) Fremgangsmåde 1. Vurdering af ernæringstilstanden hos ambulante patienter Det besluttes lokalt om vurdering af ernæringstilstanden (ET) er relevant for ambulatoriets ydelser og patientpopulation. Hvis ernæringsvurdering skal udføres anbefales det at anføre en vurdering af om patientens ernæringstilstand (ET) er middel, over eller under middel. Hvis ET er over middel, tages stilling til evt. initiativer på grundlag af BMI : Hvis BMI er lig med eller over 25 og patienten har overvægtsrelaterede sygdomme (type-2 diabetes, hjerte-/karsygdomme, forhøjet blodtryk), eller hvis BMI er lig med eller over 30, henvises til Adipositasvejledningen. Hvis ET er under middel, kan der udføres primær screening for underernæring. Hvis den primære Udskrevet: af Anonymous 2 af 6

3 screening viser mulighed for underernæring, udføres den sekundære screening. Hvis patienten har en score lig eller over 3, eller hvis score er under 3 og patienten opfylder afdelingens kriterier for at modtage forebyggende ernæringsterapi henvises til vejledningen Ernæringsterapi - voksne. Kadencer for revurdering af ernæringstilstanden i relevante og længerevarende ambulante forløb fastlægges lokalt. 2. Vurdering af ernæringstilstand hos indlagte patienter tidsfrister og dokumentation Ved indlæggelsen Ernæringsscreeningen foretages inden for de første 24 timers indlæggelse regnet fra ankomst til stamafdelingen. Hvis pt. er indlagt i akut modtageafsnit i længere tid og op til 24 timer før overflytning til stamafdeling, kan stamafdelingen udføre screeningen inden for de næste 24 timer Kostordination: Alle indlagte patienter skal have ordineret en kostform uanset screeningsresultater. Kostformen ordineres af læge eller sygeplejerske på baggrund af ernæringsvurderingen og patientens sædvanlige spisevaner. Ordination af kostform dokumenteres i KISO/Opus Notat. Resultater af vurderinger dokumenteres i KISO/Opus Notat og opfølgningen dokumenteres i journalen. 2.1 Primær screening for underernæring Højde, vægt og BMI Alle indlagte patienter får beregnet BMI i KISO. Ad højde og vægt Som standard vejes pt. iført let undertøj og uden sko. Hvis muligt om morgenen efter vandladning. Højde: Her anvendes patientens oplysninger Hvis patientens højde måles og patienten bærer sko, fratrækkes 3 cm. Hvis patienten vejes fuldt påklædt (uden overtøj), fratrækkes 1 kg for tøj og 0,5 kg for sko. (Jf. Ernæringsterapi - voksne, afsnittet om vejning) Hvis vejning ikke er muligt, anvendes patientens oplysninger og personalets skøn. Ved svære ødemer eller ascites anvendes den aktuelle vægt, skønsmæssigt korrigeret for væskemængden, idet der ellers kan konstateres normalt BMI, når patienten i virkeligheden er underernæret. Der er dokumentation for effekt af ernæringsterapi ved BMI under 20,5, når dette er kombineret med sværhedsgrad af sygdom lig med 2 (se nedenfor) eller med alder lig med 70 år eller ældre. Derfor anvendes denne grænse i screeningen i stedet for WHO s definition af undervægt Primær screening Alle indlagte patienter med forventet indlæggelsesvarighed over 24 timer skal have foretaget primær screening, også patienter med BMI lig med eller over 25, idet patienten på samme tid kan være overvægtig og i risiko for underernæring. Den primære screening består af 4 spørgsmål: Er BMI under 20,5? Har patienten haft et vægttab inden for de sidste 3 måneder? Har patienten haft et nedsat kostindtag i den sidste uge? Er patienten svært syg, som en patient i intensiv terapi? (Jf. B-score lig med 3) Spørgsmålene har til formål hurtigt at skille de mange patienter fra, der ikke er i ernæringsrisiko. Udskrevet: af Anonymous 3 af 6

4 Spørgsmålet, om patienten er svært syg, skal i den primære screening kun besvares med JA, hvis patienten har en sværhedsgrad af sygdom, der svarer til en patient i intensiv terapi med begyndende multiorgansvigt (Jf. B-score lig med 3 i sekundær screening). Hvis svaret er NEJ til alle spørgsmål, bør forebyggende ernæringsterapi alligevel overvejes. Det kan f.eks. være relevant hos: Patienter, som skal gennemgå en større operation, hvor der er en kendt høj risiko for at udvikle postoperativ underernæring med en score lig med eller over 3. Patienter, der er indlagt med apopleksi og dysfagi, og som efter en uge vil have en score på eller over 3 pga. utilstrækkeligt kostindtag. Hvis der er svaret NEJ til alle spørgsmål og NEJ til indikation for forebyggende ernæringsterapi, rescreenes patienten en gang ugentligt under indlæggelsen (se ernæringsscreeningsskemaet). Hvis svaret er JA til ét af spørgsmålene, er patienten i mulig risiko for underernæring, og der udføres sekundær screening ved den grundige vurdering, som er angivet i ernæringsskemaet. Bemærk: for patienter over 70 år Patienter på 70 år eller derover kan være i ernæringsrisiko trods NEJ til alle 4 spørgsmål i den Primære screening og NEJ til forebyggende ernæringsterapi. Det kan f.eks. dreje sig om apopleksi patienter og abdominalkirurgiske patienter, som ved indlæggelsen har score lig med 2 for sværhedsgrad af sygdom og derfor vil have alderskorrigeret score lig med 3. Disse patienter opdages ikke ved den Primære screening, fordi alder ikke indgår heri. Alder indgår ikke i den primære screening, fordi det ville medføre at et stort antal patienter unødigt skulle have foretaget den sekundære screening. Afdelinger med disse patientkategorier, og hvor patienternes alder er 70 år eller derover, bør tage stilling til, om disse patienter rutinemæssigt bør gennemgå Sekundær screening. 2.2 Sekundær screening for underernæring Den sekundære screening afgør, om patienten er underernæret eller i risiko for underernæring. Den sekundære screening er baseret på gradinddeling af: ernæringstilstand (underernæring) og sværhedsgrad af sygdom og alder og udregnes som en score. Ernæringstilstand (underernæring) vurderes på baggrund af 3 variable: BMI Nyligt vægttab Nyligt kostindtag Nyligt vægttab scores ved at afgøre, om der har været vægttab på over 5 % af vægten inden for de sidste 3 måneder (beregnes i KISO). Et nyligt tilsigtet vægttab medfører også ernæringsrisiko, når patienten f.eks. indlægges akut med en somatisk belastende tilstand eller til en belastende behandling. Nyligt kostindtag scores som kvartiler af patientens behov, dvs. om patienten i den sidste uge har indtaget 0-25 %, %, % eller % af sit behov. Kostindtaget scores ved først at spørge, om patienten har spist mindre end vanligt. Hvis Ja, spørges om indtaget har været over eller under halvdelen af det sædvanlige. Hvis over halvdelen, spørges om det har været næsten normalt ( %), ellers sættes indtaget til %. Hvis under halvdelen, spørges om indtaget har været næsten ingenting (0-25 %), ellers sættes indtaget Udskrevet: af Anonymous 4 af 6

5 til %. Der afsluttes med konkret at spørge til indtaget ved de sidste hovedmåltider. Scoren for underernæring angives for afgørelsen af det kriterium, der er mest påvirket. Hvis f.eks. BMI scores til 2, vægttab til 1 og kostindtag til 3, er det scoren for kostindtag lig med 3, der kategoriserer patienten. Sværhedsgrad af sygdom vurderes med henblik på at afgøre, om patienten har et øget behov for næringsstoffer. Hvis patienten har et øget behov for næringsstoffer, bliver selv en mindre grad af underernæring klinisk betydningsfuld. Sværhedsgraden af patientens sygdom bedømmes som let, moderat eller svær på grundlag af de patientkategorier, der er anført på ernæringsskemaet i KISO. Afdelingens patienter I KISO ernæringsscreeningsskemaet er angivet nogle diagnoser, hvor der er dokumentation for et bedre klinisk forløb efter ernæringsterapi. For mange andre patientgrupper må vurderingen hvile på et skøn. Som hjælp hertil angives nedenstående prototyper for sværhedsgrad af sygdom. Score = 1: En patient med kronisk sygdom, som indlægges pga. komplikationer. Patienten er svag, men oppegående. Ernæringsbehov er øget, men kan som regel dækkes ved øget kostindtag og/eller tilskudsdrikke. Score = 2: En patient som er sengeliggende pga. sygdom, f.eks. efter større gastrokirurgi eller pga. svær pneumoni. Ernæringsbehov er væsentligt øget, men kan dækkes. I mange tilfælde er tilskudsdrikke eller sondeernæring dog nødvendig. Score = 3: Patienten er i intensiv terapi med multiorgan-svigt. Ernæringsbehov er øget så meget, at behovet ikke kan dækkes selv med sondeernæring eller parenteral ernæring. Tab (f.eks. kvælstoftab) fra kroppen kan dog begrænses væsentligt. Hver afdeling bør have en liste med inddeling af de hyppigste indlæggelsesdiagnoser, på grundlag af prototyperne eller på grundlag af litteratursøgning om patienternes ernæringsbehov. Scoren for sværhedsgrad af sygdom angives også for det kriterium, der er mest påvirket. Hvis f.eks. en patient med kronisk lungesygdom indlægges på intensiv afdeling med multiorgansvigt, er patientens score lig med 3. Alder: Ved høj alder (70 år eller derover) er der indikation for ernæringsterapi ved en lavere score for Ernæringstilstand (underernæring) eller Sværhedsgrad af sygdom. Derfor gives 1 point for alder lig med 70 år eller derover. Der anvendes ikke andre BMI grænser hos ældre. Ved manglende oplysninger: Hvis man ikke kan få tilstrækkelige oplysninger til at opnå en score hos en patient, må patienten betragtes som risikopatient, indtil det er observeret, at patienten spiser tilstrækkeligt ved egen hjælp. Samlet score: Der gives score for Ernæringstilstand (A): 0 3 point Sværhedsgraden af sygdom (B): 0 3 point Der gives 1 point for alder over 70 år. Ernæringsmæssig risiko udtrykkes således som en total score på 0-7 point: Jo højere, des større risiko for underernæring. Ved Totalscore lig med eller over 3 er patienten underernæret/i risiko for underernæring, og der startes ernæringsterapi. (jf. Ernæringsterapi - voksne) Ved Totalscore under 3 overvejes en forebyggende ernæringsterapi (se ovenfor under Primær screening). Hvis der ikke er indikation for ernæringsterapi, foretages ugentlig re-screening af patienten. 2.3 Ved overvægt Udskrevet: af Anonymous 5 af 6

6 Hvis BMI er lig med eller over 25 og patienten har overvægtsrelaterede sygdomme (type-2 diabetes, hjerte-/ karsygdomme, forhøjet blodtryk), eller hvis BMI er lig med eller over 30, og patienten ikke er i risiko for underernæring, jf. 2.2 følges Adipositasvejledningen - Overvægt/fedme (adipositas) - rådgivning og behandling af voksne patienter (over 15 år) med BMI på 25 eller højere Se også flowchart i samme vejledning. Ansvar og organisering Hospitalsdirektioner er ansvarlige for, at vejledningen formidles til alle relevante afdelinger. Center, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for, at vejledningen implementeres og at opgaverne i forbindelse med ernæringsscreening og kostordination mv. fordeles. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Anbefalinger for den danske Institutionskost, Fødevarestyrelsen 2009, Pedersen, AN og L.O. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og diætister screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko, Sundhedsstyrelsen 2008 Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt, Sundhedsstyrelsen Regionale vejledninger: Mad- og ernæringspolitik for Region Hovedstadens hospitaler Ernæringsterapi - voksne Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde - (voksne, alder 16 år eller ældre) Parenteral ernæring for voksne - procedurer og forholdsregler Overvægt/fedme (adipositas) - rådgivning og behandling af voksne patienter (over 15 år) med BMI på 25 eller højere Akkrediteringsstandarder DDMK: Bilag Bilag 1 Ernæringsscreening af gravide, fødende og barslende kvinder Udskrevet: af Anonymous 6 af 6

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Resolution om mad og ernæringsmæssig pleje på hospitaler

Resolution om mad og ernæringsmæssig pleje på hospitaler Resolution om mad og ernæringsmæssig pleje på hospitaler Europarådet, ministerkomitéen Uddrag af Resolution ResAP(2003)3 om mad og ernæringsmæssig pleje på hospitaler (Vedtaget af Ministerkomitéen den

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Emne: Redegørelse vedrørende den gennemførte efterregulering af nettoformuefordelingen

Emne: Redegørelse vedrørende den gennemførte efterregulering af nettoformuefordelingen REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Sag nr. 1 Emne: Redegørelse vedrørende den gennemførte efterregulering af nettoformuefordelingen 5 bilag Koncern Økonomi Finans og Regnskab

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3 Modulets tema og studerendes læringsudbytte Tema: Sygepleje Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Håndbog Det Fleksible Madtilbud

Håndbog Det Fleksible Madtilbud Håndbog Det Fleksible Madtilbud 2009 Denne Håndbog er udarbejdet med bidrag af følgende parter: Styregruppe Plejecenterleder Bente Markfoged Jensen Sygehjælper og TR Berit Hermansen Køkkenchef, Det Danske

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Rigshospitalet, Januar 2005.

Rigshospitalet, Januar 2005. En undersøgelse af: effekten af to forskellige kostforplejningsmodeller på indlagte patienters kostindtagelse patienters opfattelse af faktorer, som har betydning for om de kan spise på trods af manglende

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Indholdsfortegnelse 2-4 5-6 7-8 10-11 12-19 20-21 22-23 24-26 27-29 30-31 32-34 36-37 38-42 43-44 45-47 48-50

Indholdsfortegnelse 2-4 5-6 7-8 10-11 12-19 20-21 22-23 24-26 27-29 30-31 32-34 36-37 38-42 43-44 45-47 48-50 Indholdsfortegnelse Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)... 2-4 Danske Fysioterapeuter... 5-6 Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri (DSFGG)... 7-8 Dansk Selskab for Geriatri (DSG)...

Læs mere

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring ENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af enteral ernæring Vejledning enteral ernæring Dette er en vejledning i anvendelse af enteral ernæring (sondeernæring eller enteral nutrition). Enteral ernæring

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Har vi råd/tid til at lade være?

Har vi råd/tid til at lade være? Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 324 Offentligt Har vi råd/tid til at lade være? - idekatalog til kommunerne om ældre og ernæring Tak til alle deltagere Dette idékatalog er blevet til på baggrund

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2. GENERELT OM TIDLIG OPSPORING 2 3. OPRET BRUGER OG LOG IND 2 4. VÆLG ELLER OPRET BORGER 3

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2. GENERELT OM TIDLIG OPSPORING 2 3. OPRET BRUGER OG LOG IND 2 4. VÆLG ELLER OPRET BORGER 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2. GENERELT OM TIDLIG OPSPORING 2 2.1 INSTALLATION 2 2.2 OFFLINE ANVENDELSEN 2 2.3 TILGÆNGELIGHED AF GEMT DATA 2 3. OPRET BRUGER OG LOG IND 2 4. VÆLG ELLER OPRET BORGER

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk

BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk Bedre mad til syge Hvorfor? Hvordan? Forfatter, udgiver, ansvarlige institution & copyright: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild Værktøj til identifikation af spild Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere