SIP-Åben: Forkortelser i søjlediagrammer i de individuelle rapporter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIP-Åben: Forkortelser i søjlediagrammer i de individuelle rapporter"

Transkript

1 SIP-Åben: Forkortelser i søjlediagrammer i de individuelle rapporter Indholdsfortegnelse SIP-Åben (ung-indskrivning)... 2 SIP-Åben (ung-udskrivning)... 3 SIP-Åben (kontaktperson-indskrivning)... 6 SIP-Åben (kontaktperson-udskrivning)... 7 SIP-Åben (socialrådgiver-indskrivning) SIP-Åben (socialrådgiver-udskrivning) SIP-Åben (lærer-indskrivning) SIP-Åben (lærer-udskrivning)

2 SIP-Åben (ung-indskrivning) VENNER Føler du, at du kan tale med dine venner/din kæreste om næsten alt? (Tale venner/kæreste) Føler du, at dine venner er der, når du har brug for dem? (Venner er der) Føler du, at du har det godt med dine venner? (Godt med venner) Er der nogle af dine venner som har problemer med alkohol eller narkotika? (Probl alkohol/narko) Er der nogle af dine venner som har begået kriminalitet? (Begået kriminalitet) Er der nogle af dine venner som har psykiske problemer? (Psykiske problemer) Tog du del i undervisningen? (Deltog du i undervisningen) Lavede du lektier? (Lavede du lektier) Havde du ofte konflikter med lærerne? (Konflikter m lærere) Havde du ofte konflikter med andre elever? (Konflikter m elever) Blev du mobbet? (Blev du mobbet) Pjækkede du fra skolen? (Pjækkede du) Var du glad for at gå i skole? (Glad for skole) Forstyrrede du undervisningen? (Forstyrrede du undervis) SOCIAL ADFÆRD OG PSYKISK TRIVSEL SDQ Jeg forsøger at tage hensyn til andre. Jeg tænker over hvordan andre har det. (Hensynsfuld) Jeg er rastløs. Jeg har svært ved at holde mig i ro i længere tid. (Rastløs/overaktiv) Jeg har tit hovedpine, ondt i maven eller kvalme. (Hoved-/mavepine) Jeg deler tit med andre (slik, sodavand, blade eller lignende) (God til at dele) Jeg kan blive meget vred og bliver let hidsig. Jeg holder mig mest for mig selv. Jeg gør mange ting alene eller passer mig selv. (Vred/hidsig) Jeg gør som regel det jeg får besked på. (Gør hvad sagt) Jeg er tit bekymret. (Bekymret) Jeg prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er kede af det eller har det dårligt. (Hjælpsom) Jeg har altid uro i kroppen. Jeg har svært ved at sidde stille og holde mig i ro (arme, ben, fingre, hoved eller krop). (Fysisk urolig) Jeg har mindst én god ven. (Mindst én god ven) Jeg starter tit slagsmål. Jeg kan få andre til at gøre det, jeg siger, de skal. (Slagsmål/mobning) Jeg er tit ked af det, trist eller lige ved at græde. (Ked af det/trist) Andre på min egen alder synes for det meste godt om mig. (Vellidt af andre) Jeg bliver nemt distraheret. Jeg har svært ved at koncentrere mig. (Nem at distrahere) Jeg bliver utryg i nye situationer. Jeg bliver let usikker på mig selv. (Utryghed ved nyt) Jeg er god mod mindre børn og unge. (God mod små børn) Jeg bliver tit beskyldt for at lyve eller snyde. (Beskyldt lyve) Jeg bliver tit mobbet eller drillet af andre børn eller unge. (Bliver mobbet) Jeg spørger tit om jeg kan hjælpe til, hvis nogen har brug for det (forældre, personale, børn eller unge). (Tilbyder hjælp) Jeg tænker mig om, før jeg gør noget. (Tænke før handle) Jeg tager ting, som ikke er mine (derhjemme, i skolen eller andre steder) (Stjæler) Jeg kommer bedre ud af det med voksne end med mine jævnaldrende. (Voksne frem for unge) Jeg er bange for mange ting. Jeg er nem at skræmme. (Bange/nemt skræmt) Jeg gør de ting færdige, jeg begynder på. Jeg er god til at koncentrere mig. (God koncentration) FYSISK TILSTAND Interesserer du dig for din egen sundhed? (Interesse sundhed) 2

3 Sover du godt om natten? (Sover godt) Interesserer du dig for din personlige hygiejne? (Personlig hygiejne) Jeg er bekymret for mit helbred (Bekymret for helbred) Jeg har generelt et godt helbred (Har et godt helbred) Jeg har inden for de sidste 30 dage oplevet problemer med mit helbred (Oplevet problemer) ALKOHOL OG STOFFER Alkohol (fx øl, spiritus) (Alkohol) Hash (Hash) Designerdrugs (fx ecstasy) (Designerdrugs) Amfetamin og kokain (Amfetamin/kokain) "Medicin (udover den mængde, som er ordineret til dig af en læge)" (Medicin) Lightergas / opløsningsmidler (Lightergas/opl.midl) Hårdere stoffer (fx heroin) (Hårdere stoffer) Grunden til at du skal være her (Grund til du er her) Hvad der skal ske, mens du er her (Hvad der skal ske) Hvor lang tid du kan regne med at skulle være her (Tid du skal være her) Hvordan du har det lige nu (Hvordan du har det) MODTAGELSEN PÅ INSTITUTIONEN Blev der taget godt imod dig af personalet, da du ankom til institutionen? (God modt. voksne) Blev der taget godt imod dig af de andre unge, da du ankom? (God modt. unge) Fik du information om institutionens regler, da du ankom til institutionen? (Info om regler) Har du knyttet tæt kontakt til en eller flere fra personalet på institutionen? (Kontakt til voksne) Har du indflydelse på din hverdag på institutionen? (Indflydelse til hverdag) Føler du, at personalet vil hjælpe dig og tale med dig, når du har behov for det? (Hjælp/tale med voksne) Føler du, at du får hjælp til at løse de problemer, der fylder meget i din hverdag? (Hjælp til løse problemer) Føler du, at personalet forstår dig? (Forståelse voksne) Får du ros, når du laver noget godt eller har opført dig godt? (Modtager ros) Er der konsekvenser, hvis regler bliver brudt? (Konsekvenser) Har du et godt forhold til personalet? (Godt forhold t pers.) Har du et godt forhold til de andre unge på institutionen? (Godt forhold til unge) Bidrager personalet til, at der er et godt forhold blandt de unge? (Voksne bidr. til forhold) Har du det godt med at være på institutionen? (Har det godt her) Er der nok forskellige aktiviteter i hverdagen? (Nok aktiviteter) Er der en fast dagsrytme på institutionen? (Fast dagsrytme) SIP-Åben (ung-udskrivning) FAMILIE OG VENNER Har du haft god mulighed for at holde kontakt til din familie (hvis du har ønsket det)? (Kontakt til familie) Har du haft god mulighed for at holde kontakt til dine venner uden for institutionen (hvis du har ønsket det)? (Kontakt til venner) Din mor (Din mor) 3

4 Din far (Din far) Din stedmor (Din stedmor) Din stedfar (Din stedfar) Dine søskende (Dine søskende) Andre (fx bedsteforældre, plejeforældre) (Andre) FYSISK TILSTAND Interesserer du dig for din egen sundhed? (Interesse sundhed) Sover du godt om natten? (Sover godt) Interesserer du dig for din personlige hygiejne? (Personlig hygiejne) Jeg er bekymret for mit helbred (Bekymret for helbred) Jeg har generelt et godt helbred (Har et godt helbred) Jeg har inden for de sidste 30 dage oplevet problemer med mit helbred (Oplevet problemer) SOCIAL ADFÆRD OG PSYKISK TRIVSEL SDQ Jeg forsøger at tage hensyn til andre. Jeg tænker over hvordan andre har det. (Hensynsfuld) Jeg er rastløs. Jeg har svært ved at holde mig i ro i længere tid. (Rastløs/overaktiv) Jeg har tit hovedpine, ondt i maven eller kvalme. (Hoved-/mavepine) Jeg deler tit med andre (slik, sodavand, blade eller lignende) (God til at dele) Jeg kan blive meget vred og bliver let hidsig. Jeg holder mig mest for mig selv. Jeg gør mange ting alene eller passer mig selv. (Vred/hidsig) Jeg gør som regel det jeg får besked på. (Gør hvad sagt) Jeg er tit bekymret. (Bekymret) Jeg prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er kede af det eller har det dårligt. (Hjælpsom) Jeg har altid uro i kroppen. Jeg har svært ved at sidde stille og holde mig i ro (arme, ben, fingre, hoved eller krop). (Fysisk urolig) Jeg har mindst én god ven. (Mindst én god ven) Jeg starter tit slagsmål. Jeg kan få andre til at gøre det, jeg siger, de skal. (Slagsmål/mobning) Jeg er tit ked af det, trist eller lige ved at græde. (Ked af det/trist) Andre på min egen alder synes for det meste godt om mig. (Vellidt af andre) Jeg bliver nemt distraheret. Jeg har svært ved at koncentrere mig. (Nem at distrahere) Jeg bliver utryg i nye situationer. Jeg bliver let usikker på mig selv. (Utryghed ved nyt) Jeg er god mod mindre børn og unge. (God mod små børn) Jeg bliver tit beskyldt for at lyve eller snyde. (Beskyldt lyve) Jeg bliver tit mobbet eller drillet af andre børn eller unge. (Bliver mobbet) Jeg spørger tit om jeg kan hjælpe til, hvis nogen har brug for det (forældre, personale, børn eller unge). (Tilbyder hjælp) Jeg tænker mig om, før jeg gør noget. (Tænke før handle) Jeg tager ting, som ikke er mine (derhjemme, i skolen eller andre steder) (Stjæler) Jeg kommer bedre ud af det med voksne end med mine jævnaldrende. (Voksne frem for unge) Jeg er bange for mange ting. Jeg er nem at skræmme. (Bange/nemt skræmt) Jeg gør de ting færdige, jeg begynder på. Jeg er god til at koncentrere mig. (God koncentration) ALKOHOL OG STOFFER Alkohol (fx øl, spiritus) (Alkohol) Hash (Hash) Designerdrugs (fx ecstasy) (Designerdrugs) Amfetamin og kokain (Amfetamin og kokain) "Medicin (udover den mængde, som er ordineret til dig af en læge)" (Medicin) Lightergas / opløsningsmidler (Lightergas/opl. midl) Hårdere stoffer (fx heroin) (Hårdere stoffer) 4

5 Grunden til at du skal være her (Grund til du er her) Hvad der skal ske, mens du er her (Hvad der skal ske) Hvor lang tid du kan regne med at skulle være her (Tid du skal være her) Hvordan du har det lige nu (Hvordan du har det) SKOLE OG VÆRKSTEDER PÅ INSTITUTIONEN (Hvis du har modtaget undervisning) Har du modtaget nok undervisning? (Nok undervisning?) (Hvis du har modtaget undervisning) Har du fået noget ud af undervisningen? (Udbytte undervisning) (Hvis du har modtaget undervisning) Er der blevet taget hensyn til dit faglige niveau i undervisningen? (Hensyn til niveau) (Hvis du har modtaget undervisning) Har du gennemført afgangsprøver, mens du har været på institutionen? (Afgangsprøver) (Hvis du har modtaget undervisning) Var det svært at følge med i undervisningen, mens du var på institutionen? (Følge med undervisn.) Dansk (Dansk) Matematik (Matematik) Engelsk (Engelsk) Kreative fag (Kreative fag) Andet fag (angiv faget nedenfor) (Andet fag) OPHOLDET PÅ INSTITUTIONEN Har du knyttet tæt kontakt til en eller flere fra personalet på institutionen? (Kontakt m personale) Har du selv været med til at bestemme din hverdag på institutionen? (Bestemme hverdag) Har personalet villet hjælpe og tale med dig, når du har haft behov for det? (Hjælp fra personale) Føler du, at du har fået hjælp til at løse de problemer, der fylder meget i din hverdag? (Hjælp til problemer) Føler du, at personalet forstår dig? (Forståelse) Har du fået ros, når du har lavet noget godt eller opført dig godt? (Modtager ros) Er der konsekvenser, hvis regler bliver brudt? (Konsekvenser) Har du et godt forhold til personalet? (Godt forh t personale) Har du et godt forhold til de andre unge på institutionen? (Godt forh t unge) Har personalet bidraget til, at der er et godt fællesskab blandt de unge? (Voksne bidr. t forh) Har du haft det godt med at være på institutionen? (Har det godt her) Har der været nok forskellige aktiviteter i hverdagen? ((Nok aktiviteter) Har der været en fast dagsrytme på institutionen? (Fast dagsrytme) UDFLYTNING Er du blevet forberedt på, hvad der skal ske, når du forlader institutionen? (Hvad skal ske) Har du fået hjælp til at finde ud af, hvor du skal bo, når du forlader institutionen? (Hjælp til bopæl) Har du fået hjælp til at komme videre med en uddannelse, når du forlader institutionen? (Hjælp til udd) Har du fået hjælp til at finde et arbejde, når du forlader institutionen? (Hjælp til arb) Tror du, at opholdet kan hjælpe dig til at få et liv uden kriminalitet? (Liv uden krimi) 5

6 SIP-Åben (kontaktperson-indskrivning) ANKOMST TIL INSTITUTIONEN Har den unge vist tydelige tegn på modstand mod anbringelsen? (Tegn på modstand) Har den unge været god til at omstille sig til sin nye situation? (God til omstilling) Har den unge reageret voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen? (Voldsom reaktion) Er den unge indforstået med anbringelsen? (Indforståelse) Er den unge motiveret til at få noget godt ud af sin tid på institutionen? (Motivation) SOCIAL ADFÆRD OG PSYKISK TRIVSEL SDQ Er hensynsfuld og betænksom overfor andre (Hensynsfuld) Er rastløs, overaktiv. Har svært ved at holde sig i ro i længere tid (Rastløs/overaktiv) Klager ofte over hovedpine, ondt i maven eller kvalme (Hoved-/mavepine) Er god til at dele med andre unge (God til at dele) Har ofte raserianfald eller bliver let hidsig (Raserianfald/hidsig) Er lidt af en enspænder, leger mest alene (Enspænder) Gør for det meste, hvad der bliver sagt (Gør hvad sagt) Bekymrer sig om mange ting, virker ofte bekymret (Bekymret) Prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er kede af det eller skidt tilpas (Hjælpsom) Sidder konstant uroligt på stolen, har svært ved at holde arme og ben i ro (Fysisk urolig) Har mindst én god ven (Mindst én god ven) Kommer ofte i slagsmål eller mobber andre unge (Slagsmål/mobning) Er ofte ked af det, trist eller har let til gråd (Ked af det/trist) Er generelt vellidt af andre unge (Vellidt af andre) Er nem at distrahere, mister let koncentrationen (Nem at distrahere) Er utryg og klæbende i nye situationer (Utryghed ved nyt) Er god mod mindre børn (God mod små børn) Lyver eller snyder ofte (Lyver/snyder ofte) Bliver mobbet eller drillet af andre unge (Bliver mobbet) Tilbyder ofte af sig selv at hjælpe andre (forældre, personale, andre unge) (Tilbyder hjælp) Tænker sig om før han/hun handler (Tænke før handle) Stjæler fra hjemmet, institutionen eller andre steder (Stjæler) Kommer bedre ud af det med voksne end med andre unge (Voksne fremfor unge) Er bange for mange ting, er nem at skræmme (Bange/nemt skræmt) Gør tingene færdige, er god til at koncentrere sig (God koncentration) ALMINDELIG DAGLIG LÆRING Har den unge en normal døgnrytme? (Normal døgnrytme) Står selv op om morgenen (Står selv op) Sørger selv for sin personlige hygiejne (Personlig hygiejne) Overholder mødetidspunkter (Overholder tidspunkt) Vasker og ordner tøj (Vasker og ordner tøj) Deltager i madlavning (Deltage i madlavning) Følger dagens program (Følger dagsprogram) Gør rent og rydder op på sit værelse (Rengøring/oprydning) FORÆLDREKONTAKT Vurderer du, at den unge har et godt forhold til sine forældre? (Forhold til forældre) HoNOSCA Destruktiv, antisocial eller aggressiv adfærd (Destruktiv adfærd) 6

7 Overaktivitet, opmærksomhed og koncentration (Overaktivitet) Selvpåført skade som ikke skyldes uheld/ulykke (Selvpåført skade) Misbrug af alkohol, opløsningsmidler eller stoffer (Misbrug) Boglige eller sproglige færdigheder (Boglig/sproglig) Fysisk sygdom eller nedsat funktionsevne (Fysisk sygdom) Hallucinationer og vrangforestillinger (Hallucinationer) Ikke-organiske somatiske symptomer (Ikke-org. symp.) Emotionelle og relaterede problemer (Emotionelle problemer) Relationer til jævnaldrende (Vennerelationer) Tage vare på sig selv og selvstændighed (Selvstændighed) Familieliv og relationer (Familieliv) Mangelfuldt fremmøde i skolen (Fravær i skole) SIP-Åben (kontaktperson-udskrivning) MÅL OG INDSATSER SOCIAL UDVIKLING OG ADFÆRD Øge den unges selvværd og selvstændighed (fx tro på sig selv, sige fra over for andre) (Øge selvværd) Udvikle empatisk adfærd (fx indlevelse i andres situation og følelser) (Udvikle empati) Udvikle sociale kompetencer og handlingsstrategier (Udv.soc. kompetencer) Reducere problemskabende adfærd (Reducer probl. adfærd) Hjælpe den unge til at håndtere sin egen seksualitet (Håndtere seksualitet) At motivere til selvforsørgelse (Selvforsørgelse) At motivere til et liv uden misbrug og kriminalitet (Stop misbrug/krimi.) Etablering af en positiv relation til den unge (Positiv relation) At give den unge en struktureret og forudsigelig hverdag (Struktur i hverdag) At give den unge en forståelse for socialt samspil (fx gennem fastlagte samtaler) (Socialt samspil) At arbejde med den unges selvforståelse (Selvforståelse) Styrkelse af den unges evne at håndtere forskellige situationer (herunder svære og truende situationer) (Situationshåndbog) At motivere den unge til at deltage i sociale fællesskaber/fælles aktiviteter (fx samvær med andre unge, sport m.v.) (Deltage i aktivitet) At motivere den unge til at bidrage til sociale fællesskaber/fælles aktiviteter (fx arbejdssammenhænge, uddannelse, husmøder m.v.) (Bidrage i aktivitet) At lære den unge konkrete redskaber til at agere empatisk (herunder lære den unge at leve med hans/hendes manglende empati) (Agere empatisk) At lære den unge, hvordan han/hun håndterer sin egen seksualitet (herunder vejledning om seksualitet) (Håndtere seksualitet) MÅL OG INDSATSER PSYKISKE OG PSYKIATRISKE PROBLEMER Hjælpe den unge til at få indsigt i egne psykiske eller psykiatriske problemer (Indsigt i psyk. probl.) Hjælpe den unge med at håndtere sine psykiske eller psykiatriske problemer (leve med disse og handle på baggrund heraf) (Håndtere psyk. probl.) Udredning af psykiske og psykiatriske problemer (Udrede psyk. probl.) Observation og behandling af psykiske eller psykiatriske problemer (Behandle psyk. probl.) Individuelle samtaler om den unges situation (Individ samtaler) 7

8 Individuel træning (fx adfærdsterapi, adfærdsøvelser) (Individ træning) Skabe ro, struktur, forudsigelighed (Ro og struktur) Kropsbevidsthedstræning (Kropsbevidsthed) Motion/fysisk træning (Motion/fysisk træning) "Bevidst afledning" for at skabe rum til at tale om det, der er svært for den unge (fx ved at gå en tur, køre bil) ( Bevidst afledning ) Psykologsamtaler (Psykologsamtaler) Samtaler med psykiater (Samtale med psykiater) Gruppesamtaler med andre unge (Gruppesamtaler) Gruppeterapi med andre unge (Gruppeterapi) Gruppetræning med andre unge (Gruppetræning) Medicinsk behandling (Medicinsk behandling) Familieterapi (Familieterapi) Familietræning (Familietræning) Forældregruppe med deltagelse af personalet (Forældregruppe) Misbrugsbehandling (Misbrugsbehandling) Psykoedukation for den unge (Psykoedukation ung) Psykoedukation for den unges forældre (Psykoedu. forældre) MÅL OG INDSATSER FYSISK SUNDHED Vægttab (Vægttab) Vægtforøgelse (Vægtforøgelse) Motivere til sund livsstil (bl.a. sund mad, motion, ryge- og alkoholvaner) (sund livsstil) Motivere til hensigtsmæssig fysisk udfoldelse (Fysisk udfoldelse) Forbedre den unges motorik (Motorik) Dental hygiejne (Dental hygiejne) Fysiske aktiviteter (Fysiske aktiviteter) Kost- og sundhedsvejledning (Kost-/sundhedsvejl.) Træne den unge i en fast døgnrytme (Træne døgnrytme) Træning af motorik (herunder balance)(træning af motorik) MÅL OG INDSATSER ALMINDELIG DAGLIG LÆRING (ADL) At den unge bliver i stand til at tilrettelægge sin hverdag på en fornuftig måde (Tilrettelægge hverdag) At den unge får et fornuftigt søvnmønster (Søvnmønster) At den unge bliver i stand til at håndtere sin økonomi i et vist omfang (fx forstå pengenes værdi) (Håndtering økonomi) At den unge bliver i stand til at klare sig selv i størst mulig grad (fx stå op selv, gøre rent m.v.) (Selvstændighed) At gennemføre praktiske gøremål som indkøb af tøj, tøjvask, madlavning osv.(praktiske gøremål) Personlig hygiejne (Personlig hygiejne) At opfordre og motivere den unge til at overholde sine pligter (Overholde pligter) At gå i dialog med den unge om hans/hendes valg (Dialog vedr. valg) At gå i dialog med den unge om værdier, normer og daglige spilleregler (Dialog om værdier osv.) At give den unge en forståelse af hverdagslivets rutiner (Hverdagens rutiner) Træning af personlig hygiejne (Personlig hygiejne) Træne den unge i en fast døgnrytme (Fast døgnrytme) 8

9 Træne den unges håndtering af økonomi (fx egen økonomi, hævekort, plan for afvikling af gæld) (Håndtering økonomi) MÅL OG INDSATSER NETVÆRKSRELATIONER Arbejde for den unges evne til at være i en relation (Evne til relation) Etablere støtte fra pårørende (Støtte fra pårørende) Opbygning af positive relationer til pårørende (Relation pårørende) Hjælpe den unge til at håndtere negativ påvirkning fra pårørende (Neg. påv. pårørende) Opbygning af positive sociale relationer (fx til venner) (Sociale relationer) Hjælpe den unge til at håndtere negativ påvirkning fra sociale relationer (fx fra venner) (Neg. påv. fx venner) Familiesamtaler (Familiesamtaler) Kontinuerlig telefonisk kontakt med pårørende (Tel kont pårørende) Tolkebistand i forbindelse med kontakt til pårørende (Tolk ved kontakt) Familieterapi (Familieterapi) Familietræning (Familietræning) Ledsage og støtte den unge i familierelationer (Støtte fam.relation) Skabe rammerne for familiebesøg (Rammer fam.besøg) Konkret hjælp til deltagelse i sociale fællesskaber for den unge (fx foreninger, biografture) (Støtte soc. arr.) Motivere den unge til at skabe nye netværk (Nyt netværk) Dialog med den unge om netværk (fx venner, bekendte, kæreste) (Dialog netværk) Skabe rammerne for venne/kæreste-relationer (Ven-kæresterelation) MÅL OG INDSATSER MISBRUG Motivere den unge til at ændre sin brug af og indstilling til alkohol (Ændre brug/indstil. alkohol) Motivere den unge til at ændre sin brug af og indstilling til euforiserende stoffer (fx hash, hårde stoffer, lightergas) (Ændre brug/indstil stoffer) Motivere den unge til at ændre sin brug af og indstilling til misbrug af medicin (ikke den medicin, der udleveres til de unge af personalet) (Ændre brug/indstil medicin) Misbrugsplan (Misbrugsplan) Misbrugsrådgivning (Misbrugsrådgivning) Misbrugsbehandling (Misbrugsbehandling) Samtaler med psykolog eller psykiater (Samtale med psykolog) Gruppebehandling (herunder gruppesamtaler) (Gruppebehandling) Psykoedukation (Psykoedukation) Udredning sammen med den unge (Udredning m. ung) Tilbagefaldsforebyggelse (Tilbagefaldsforebyg.) Etablere nye netværk (Etablere nye netværk) Træning i ikke-misbrugsadfærd (fx gå til fest uden stoffer) (Ikke-misbrugsadfærd) Fysiske aktiviteter (Fysiske aktiviteter) Pædagogiske samtaler (herunder fx arbejde med misbrugsidentitet) (Pædagogiske samtaler) MÅL OG INDSATSER KRIMINALITET At reducere den unges kriminelle adfærd (Reducere krimi. adfærd) At reducere alvorlig/personfarlig kriminalitet (Reducere alv. krimi) At forebygge kriminel adfærd hos den unge (den unge ved, at man ikke skal stjæle, lave hærværk osv.) (Forebyg. krimi.adfærd) 9

10 At afdække omfanget og hyppigheden af den unges kriminelle adfærd (Omfang/frekvens krim.) Lære den unge, at man ikke skal stjæle fra andre (Ikke stjæle) Lære den unge, at man ikke skal udøve hærværk (Ikke udøve hærværk) Lære den unge, at man ikke skal begå personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet (Ikke begå alv. krim.) Den unge deltager i kognitiv terapi (ex. Anger management) (Kognitiv terapi) Sanktioner over for den unge, når der begås kriminalitet (Sanktioner ved krim.) INDDRAGELSE AF DEN UNGE I INDSATSEN Indholdet af egen individuelle pædagogiske plan (Indhold IPP) Hvilke aktiviteter, den unge skulle indgå i (Aktiviteter) Hverdagens program (fx hvornår noget skal gøres) (Hverdagens program) Hvordan fritiden bruges (Fritid) INDDRAGELSE AF DEN UNGES FAMILIE UNDNER ANBRINGELSEN Har personalet jævnligt haft kontakt med den unges forældre/stedforældre under anbringelsen? (Jævnlig kontakt) Har samarbejdet med forældrene/stedforældrene været tilfredsstillende? (Tilfredsstil. samarbejde) Har den unges forældre/stedforældre støttet op om personalets indsats? (Støtte til indsats) ALMINDELIG DAGLIG LÆRING Har den unge en normal døgnrytme? (Normal døgnrytme) Står selv op om morgenen (Står selv op) Sørger selv for sin personlige hygiejne (Personlig hygiejne) Overholder mødetidspunkter (Overholder tidspunkt) Vasker og ordner tøj (Vasker og ordner tøj) Deltager i madlavning (Deltage i madlavning) Følger dagens program (Følger dagsprogram) Gør rent og rydder op på sit værelse (Rengøring/oprydning) SOCIAL ADFÆRD OG PSYKISK TRIVSEL SDQ Er hensynsfuld og betænksom overfor andre (Hensynsfuld) Er rastløs, overaktiv. Har svært ved at holde sig i ro i længere tid (Rastløs/overaktiv) Klager ofte over hovedpine, ondt i maven eller kvalme (Hoved-/mavepine) Er god til at dele med andre unge (God til at dele) Har ofte raserianfald eller bliver let hidsig (Raserianf./hidsig) Er lidt af en enspænder, leger mest alene (Enspænder) Gør for det meste, hvad der bliver sagt (Gør hvad sagt) Bekymrer sig om mange ting, virker ofte bekymret (Bekymret) Prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er kede af det eller skidt tilpas (Hjælpsom) Sidder konstant uroligt på stolen, har svært ved at holde arme og ben i ro (Fysisk urolig) Har mindst én god ven (Mindst én god ven) Kommer ofte i slagsmål eller mobber andre unge (Slagsmål/mobning) Er ofte ked af det, trist eller har let til gråd (Ked af det/trist) Er generelt vellidt af andre unge (Vellidt af andre) Er nem at distrahere, mister let koncentrationen (Nem at distrahere) Er utryg og klæbende i nye situationer (Utryghed ved nyt) Er god mod mindre børn (God mod små børn) Lyver eller snyder ofte (Lyver/snyder) 10

11 Bliver mobbet eller drillet af andre unge (Bliver mobbet) Tilbyder ofte af sig selv at hjælpe andre (forældre, personale, andre unge) (Tilbyder hjælp) Tænker sig om før han/hun handler (Tænke før handle) Stjæler fra hjemmet, institutionen eller andre steder (Stjæler) Kommer bedre ud af det med voksne end med andre unge (Voksne fremfor unge) Er bange for mange ting, er nem at skræmme (Bange/nemt skræmt) Gør tingene færdige, er god til at koncentrere sig (God koncentration) HoNOSCA Destruktiv, antisocial eller aggressiv adfærd (Destruktiv adfærd) Overaktivitet, opmærksomhed og koncentration (Overaktivitet) Selvpåført skade som ikke skyldes uheld/ulykke (Selvpåført skade) Misbrug af alkohol, opløsningsmidler eller stoffer (Misbrug) Boglige eller sproglige færdigheder (Boglig/sproglig) Fysisk sygdom eller nedsat funktionsevne (Fysisk sygdom) Hallucinationer og vrangforestillinger (Hallucinationer) Ikke-organiske somatiske symptomer (Ikke-org. symp) Emotionelle og relaterede problemer (Emotionelle problemer) Relationer til jævnaldrende (Vennerelationer) Tage vare på sig selv og selvstændighed (Selvstændighed) Familieliv og relationer (Familieliv) Mangelfuldt fremmøde i skolen (Fravær i skole) 11

12 SIP-Åben (socialrådgiver-indskrivning) SAMARBEJDE MED HENVISNINGSKOMMUNEN Har handleplanen en tilfredsstillende kvalitet med hensyn til at give jer viden om, hvad formålet med anbringelsen er? (Formål med anbring.) Har handleplanen en tilfredsstillende kvalitet med hensyn til at give jer viden om, hvilken konkret hjælp den unge har brug for? (Hvilken hjælp) Undersøgelser fra psykolog eller psykiater (Unders. psykolog mv.) Undersøgelse i henhold til Lov om Social Service 50 (Unders. i hht. 50) Har samarbejdet med sagsbehandleren været tilfredsstillende? (Samarb. sagsbehandl) SIP-Åben (socialrådgiver-udskrivning) KONTAKT MED FORÆLDRENE Hvor ofte har personalet været i kontakt med den unges forældre? (Hvor ofte kontakt) Har den unges forældre støttet op om personalets indsats siden sidste evaluering? (Forældrestøtte) 12

13 SIP-Åben (lærer-indskrivning) SKOLEGANG Kan den unge tale og forstå dansk? (Tale og forstå dansk) Angiv om papirerne har en tilfredsstillende kvalitet med hensyn til at give jer relevant viden om den unge? (Papirernes kvalitet) Angiv, om denne kontakt har været tilfredsstillende med hensyn til at give jer relevant viden om den unge? (Kontakt) Ud-af-huset-aktiviteter (Ud-af-huset-akt.) SIP-Åben (lærer-udskrivning) FAGLIGE MÅL OG INDSATSER SKOLE OG VÆRKSTEDSTILBUD Motivere den unge til at komme i gang med skole og uddannelse (Motivation skole/udd) Motivere den unge til at komme i gang med anden beskæftigelse (fx lønarbejde eller beskyttet arbejde) (Motivation arb) Afklaring og/eller udredning af den unges faglige kompetencer (Udredn faglig komp.) Forbedre den unges boglige færdigheder (Forbedre boglighed) Forbedre den unges almene dannelse (Forbedre dannelse) Vedligeholde eksisterende skolegang (Vedl. skolegang) Motivere den unge til at få kreative og praktiske interesseområder (Motivation interesse) Skabe kontakt til UU-vejleder (Kontakt UU-vejl.) Motivere den unge til at tage en afgangsprøve (Motivation afd.prøve) Afklaring/udredning af den unges faglige kompetencer (Udredn. faglige komp) Udarbejdelse af elevplaner (Udarb. af elevplaner) Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (Udd./erhv/arb.orient)) Planlægning af ungdomsuddannelse (Planlæg. af ungdomsudd.) Anden undervisning end på folkeskoleniveau (Anden underv.) PÆDAGOGISKE MÅL OG INDSATSER SKOLE OG VÆRKSTEDSTILBUD Udvikle evnen til at arbejde selvstændigt (Arb selvstændigt) Motivere den unge til engagement (Motivere engagement) Hjælpe den unge med at genoptræne evnen til at lære (Genoptræne indlæring) Lære den unge at samarbejde (Lære samarbejde) Træning i social adfærd (med andre unge) (Træne social adfærd) Fremme stabilitet i den unges liv (herunder rammer og struktur) (Fremme stabilitet) Hjælpe den unge til at lære at koncentrere sig (Lære koncentration) Hjælpe den unge til at få indsigt i egne ressourcer (Indsigt i ressourcer) Hjælpe den unge til at kunne håndtere sin situation fremadrettet (Håndtere situation) Lære den unge at forstå og udføre en besked (Forstå/udføre besked) Lære den unge at udføre selvstændige opgaver (Selvstændige opg.) Lære den unge at tage ansvar og initiativ (Ansvar/initiativ) Lære den unge at modtage en kollektiv besked (Modtage koll. besked) Lade den unge deltage i gruppearbejde (Deltage i gruppearb.) Lære den unge at møde regelmæssigt (Møde regelmæssigt) Lære den unge at arbejde regelmæssigt og vedholdende (Arb regelm./vedhold.) Lære den unge at transportere sig til bestemte steder på bestemte tider (fx arbejde) (Transport til 13

14 tidspkt) Lære den unge at indordne sig under strukturer og rammer (fx sidde alene i et lokale) (Struktur/rammer) Dialog med den unge om skole eller arbejde (Dialog skole/arb) SKOLEGANG Har papirerne en tilfredsstillende kvalitet med hensyn til at give jer relevant viden om den unge? (Kvalitet af papirer) Har denne kontakt været tilfredsstillende med hensyn til at give jer relevant viden om den unge? (Kvalitet af kontakt) Oplever du, at den unge har læsevanskeligheder? (Læsevanskeligheder) Ud-af-huset-aktiviteter (Ud-af-huset-akt.) 14

SIP-Sikret: Forkortelser i søjlediagrammer i de individuelle rapporter

SIP-Sikret: Forkortelser i søjlediagrammer i de individuelle rapporter SIP-Sikret: Forkortelser i søjlediagrammer i de individuelle rapporter Indholdsfortegnelse SIP-Sikret (ung-indskrivning)... 2 SIP-Sikret (ung-udskrivning)... 4 SIP-Sikret (kontaktperson-indskrivning)...

Læs mere

Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis

Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Sikkerhed Sundhed Trivsel Badesikkerhed Trafiksikkerhed Brandsikkerhed Akutindsatser Patientsikkerhed Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Indsatser for

Læs mere

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 4. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 4. NEDSLAG Velkommen til undersøgelsen. Du skal bruge dit Uni Login til at komme ind på undersøgelsen. Indtast din adgangskode og klik på > for at gå videre. Klik Næste for at gå til næste spørgsmål. Din lærer har

Læs mere

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 5. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 5. NEDSLAG Velkommen til undersøgelsen. Du skal bruge dit Uni Login til at komme ind på undersøgelsen. Indtast din adgangskode og klik på > for at gå videre. Klik Næste for at gå til næste spørgsmål. Din lærer har

Læs mere

Hvordan kan evaluering hjælpe almennyttige fonde med at gøre en forskel? Merete Konnerup, områdechef, cand.oecon.

Hvordan kan evaluering hjælpe almennyttige fonde med at gøre en forskel? Merete Konnerup, områdechef, cand.oecon. Hvordan kan evaluering hjælpe almennyttige fonde med at gøre en forskel? Merete Konnerup, områdechef, cand.oecon. 2 3 En tålmodig 360 graders tilgang 4 Typer af aktiviteter Signaturprojekter Partnerskaber

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1

Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................

Læs mere

Når cykelhjelm ikke er nok

Når cykelhjelm ikke er nok Udviklingsrapport ERROR! NO TEXT OF SPECIFIED STYLE IN DOCUMENT.- Når cykelhjelm ikke er nok Error! Reference source not found. Introduktion Kære projektleder og projektmedarbejdere Denne rapport præsenterer

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. faktoranalyse? Anders Holm, DPU

Hvordan finder man en god skala vha. faktoranalyse? Anders Holm, DPU Hvordan finder man en god skala vha. faktoranalyse? Anders Holm, DPU Det er svært at se hvordan faktoranalyse i sig selv skulle introducere nye eller anderledes egenskaber for en skala Der er en skala

Læs mere

FORÆLDER. Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling

FORÆLDER. Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling FORÆLDER Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af Funktionel Familieterapi (FFT). I spørgeskemaet bliver du spurgt til dit barn og jeres familie.

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018) Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

Rapport BASIS Genereret 30. juni 2018

Rapport BASIS Genereret 30. juni 2018 Rapport BASIS Genereret 30. juni 2018 Skolesundhed.dk Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution Rapport udarbejdet for Tønder Kommune Genereret d. 30-06-2018 Valgt undersøgelse Årstal

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling

UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af Funktionel Familieterapi (FFT). I spørgeskemaet bliver du spurgt til dig og din familie. Der er

Læs mere

Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Indhold. Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Elevskema 2014 8 1.1 2014 - EQ01: Vi håber, du vil svare på spørgsmålene................................ 9 1.2 2014 - EQ02: Er du en dreng eller pige?.......................................

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.) Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca. Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

UVM Sparkær skole. Fysiske: Inventar. Side 1 af 19. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?

UVM Sparkær skole. Fysiske: Inventar. Side 1 af 19. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig? UVM Sparkær skole Fysiske: Inventar Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig? Får du ondt i ryggen, når du sidder ned ved dit bord i timerne? Side 1 af 19 Sidder du godt på din stol i klasseværelset?

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for din klasse? 3) Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Virkelig gode Gode Middel

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Kommuneprojektet. Efterladte år. Skema 1

Kommuneprojektet. Efterladte år. Skema 1 Tak fordi du udfylder spørgeskemaet. Det er frivilligt, om du vil udfylde skemaet, og du kan til enhver tid fortryde din deltagelse. Dine svar er dog vigtige for os, så vi kan få mere viden om effekten

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011. Følgende emner indgår i resultatvisningen:

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011. Følgende emner indgår i resultatvisningen: Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen:,,, Underspørgsmål til det sociale miljø - om at gribe ind mod mobning,,, Underspørgsmål til undervisningen - om

Læs mere

Funktionsevnevurderingsredskab

Funktionsevnevurderingsredskab Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Under landsplan Svarer til landsplan Over landsplan q1. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din klasse? q3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? q4.

Læs mere

Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune

Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune Spørgsmål Svarmuligheder Varde Kommune 4-9 klasse 1. Er du glad for din skole? 2. Er du glad for din klasse? 3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Velkommen til netværksdag i Luftskibet

Velkommen til netværksdag i Luftskibet Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP DOMÆNER Primær personers samvær med barnet Bevægelse og færden: Mundmotoriske færdigheder At holde en kropsstilling At ændre kropsstilling Færdes indendørs Færdes udendørs

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere

UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)

UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Marts 2019 Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt

Læs mere

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Visitationsskema til misbrugsbehandling

Visitationsskema til misbrugsbehandling Visitationsskema til misbrugsbehandling Navn Fødselsdato Adresse /Box By/bygd Mobiltelefon Du har taget en beslutning om at komme i misbrugsbehandling. Det vil gerne støtte dig i, men for at kunne give

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,3% beelser: 187 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I april og maj 2018 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

UMV afd.a feb12. Fysiske: Inventar. Side 1 af 18. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?

UMV afd.a feb12. Fysiske: Inventar. Side 1 af 18. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig? UMV afd.a feb12 Fysiske: Inventar Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig? Får du ondt i ryggen, når du sidder ned ved dit bord i timerne? Side 1 af 18 Sidder du godt på din stol i klasseværelset?

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 66,7%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 66,7% Område Horsensvej Skoler beelser: 196 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 66,7% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I april og maj 2018 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse

Læs mere

Tilbudskatalog til borgere i ressourceforløb. Kompetencecentret

Tilbudskatalog til borgere i ressourceforløb. Kompetencecentret Tilbudskatalog til borgere i ressourceforløb Kompetencecentret Forord Indhold Forord 2 Samarbejdsevner 3 Netværksgrupper 4 ACT 5 Kropslig sundhed 6 Krop, erkendelse og handling 7 Motion og bevægelse 8

Læs mere