Matematikløftet. Første notat udarbejdet af ekspertgruppen i matematik. Oktober Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 1

Transkript

1 Matematikløftet Første notat udarbejdet af ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 1

2 Forord Denne tekst er det første notat fra ekspertgruppen vedrørende styrket matematikundervisning i folkeskolen. Ekspertgruppen er nedsat af Undervisningsministeriet. Til sammen har medlemmerne et bredt spektrum af baggrunde fra folkeskolen, ungdomsuddannelserne, universiteter og university colleges og faglige organisationer. Ved udfærdigelsen af dette notat bestod gruppen af: Jørn Højer-Pedersen, Konsulent, Danmarks Lærerforening, Jhp@dlf.org Bjørn Hansen, Formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Danmarks Lærerforening, Ebh@dlf.org Elisabeth Tang, Formand, Danmarks Matematiklærerforening, Etan@Sonderborg.dk Gert B. Nielsen, Forlagsdirektør, Forlaget MATEMATIK ApS, Gert.B.Nielsen@mail.dk Pernille Pind, Næstformand, Foreningen Dansk Special Matematik, Pindogbjerre@gmail.com Morten Olesen, Formand, Matematiklærerforeningen for almen gymnasium og HF m.m., Ol@Kvuc.dk Bodil Tange, Underviser, Mercantec, Bota@Mercantec.dk Simon Hempel-Jørgensen, Konstitueret afdelingsleder, University College Lillebælt, Sihe@ucl.dk Arne Mogensen, Lektor og ph.d, Professionshøjskolen VIA University College, Armo@Viauc.dk Bent Lindhardt, Lektor, Professionshøjskolen UCSJ, Bli@Ucsj.dk Thomas Kaas, Lektor, Professionshøjskolen UCC, Thka@Ucc.dk Mogens Allan Niss, Professor, RUC, Mn@Ruc.dk Morten Misfeldt, Lektor ph.d., Aalborg Universitet, misfeldt@learning.aau.dk Tomas Højgaard, Lektor og ph.d., DPU, Thje@dpu.dk Ulla Blom Kristensen, BKF, Skolechef Ballerup Kommune, Ubk@Balk.dk Dan Gert Christensen, Fmd. Skolelederforeningen Nordfyn, dgc@nordfynskommune.dk Alan Klæbel Weisdorf, Specialkonsulent, Center for Uddannelsespolitik, FIVU, alkl@vus.dk Annette Lilholt, Matematiklærer, Lundergårdskolen, Hjørring, annette.lilholt@skolekom.dk Lone Kathrine Petersen, Matematiklærer, Ravnsholtskolen, Allerød, Lonekp@Mail.dk Ekspertgruppen sekretariatsbetjenes af UVM, herunder af fagkonsulenter på folkeskole-, hhxog erhvervsskoleområdet. Endvidere har Søren Nielsen, Konsulent, Center for Børn og Uddannelse, KL deltaget i ekspertgruppens drøftelser. KL vil også fremover deltage i ekspertgruppens møder. Ekspertgruppens drøftelser og udarbejdelse af anbefalinger Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 2

3 Gruppen, der er nedsat uden fast funktionsperiode, har i perioden januar-august 2013 holdt fire møder. Desuden har der på forskellig vis været arbejdet mellem møderne. Det første møde den 10. januar havde karakter af et brainstormingsmøde med gruppearbejde, hvor hovedsigtet efter en generel afstemning af forventningerne hos medlemmerne var at give et første bud på problemstillinger og udfordringer vedrørende folkeskolens matematikundervisning. I perioden derefter blev det, for at sikre struktur og retning på arbejdet, besluttet at danne en såkaldt skrivegruppe af alle de gruppemedlemmer, der følte sig kaldet til at nedfælde deres overvejelser skriftligt. Bent Lindhardt og Mogens Niss påtog sig at koordinere sammenstillingen og struktureringen af de indkomne bidrag til en kommenteret bruttoliste af de udfordringer for folkeskolens matematikundervisning, som medlemmerne havde peget på. Denne liste blev modtaget med generel accept og dannede grundlag for en prioriteret udpegning på basis af gruppearbejde - af de vigtigste udfordringer på ekspertgruppens møde den 18. marts. Skrivegruppen, med Bent Lindhardt og Mogens Niss som tovholdere, forfattede på grundlag heraf og referaterne fra gruppearbejdet på mødet et struktureret statusnotat, der fremstillede fire hovedudfordringer, hvoraf den ene er at forstå som overordnet de øvrige. Dette notat dannede grundlag for den efterfølgende diskussion på mødet den 17. maj og på det fortsatte skrivearbejde efter dette møde den 27. august. Det er denne proces, der har ledt frem til det foreliggende notat. Notatets opbygning Dette notat er opbygget således, at de fire identificerede hovedudfordringer præsenteres i kort og sammenfattende form. Dernæst behandles disse udfordringer én ad gangen, og der fremsættes for hver af dem en række forslag til diverse typer af tiltag, der tænkes at imødegå og afhjælpe den pågældende udfordring. Hvert forslag er påhæftet en adressat bestående af den/de aktører, der af ekspertgruppen opfattes som rette vedkommende til at tage stilling til og i givet fald implementere forslaget. Ekspertgruppens fremadrettede arbejde Som sagt er dette det første notat fra ekspertgruppen. Ekspertgruppen vil i det videre forløb udarbejde yderligere notater om specifikke problemstillinger og temaer, som kalder på initiativer. I den forbindelse anser ekspertgruppen det for essentielt, at de tiltag relevante aktører måtte iværksætte, er solidt forankret i faglig rådgivning. Ekspertgruppen i matematik Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 3

4 Udfordringer og løsningsforslag Ekspertgruppen har, i arbejdet med at afdække og behandle de udfordringer matematikundervisningen i folkeskolen står over for, identificeret fire hovedudfordringer: (1) At finde farbare veje til en betragtelig styrkelse af alle elevers matematiske kompetencer, uanset elevernes baggrund og forudsætninger, herunder farbare veje til en systematisk tilgang til at fremme af børns tilegnelse af matematiske kompetencer i dagtilbud. Kommentar: Der er her tale om matematiske kompetencer i KOM-projektets forstand, ikke om kompetencer i alle mulige andre, bredere eller vagere, betydninger. En konsekvens heraf er, at viden om facts samt færdigheder ikke optræder selvstændigt, men indgår i de forskellige matematiske kompetencer (KOM-projektet: Kompetencer og matematiklæring. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr ). (2) At finde farbare veje til dels at styrke den enkelte undervisers faglige, matematikdidaktiske- og matematikpædagogiske kompetencer, dels at fremme skabelsen og udbygningen af udviklende fagmiljøer på de enkelte skoler i tilknytning til matematik. Kommentar: Den styrkelse der refereres til, vedrører dels indhold og rammer for såvel uddannelse som efteruddannelse og professionel udvikling af lærere, dels vilkårene på den enkelte skole, herunder organisations- og ledelsesforhold. (3) At finde farbare veje til at frembringe prøveformer og -instrumenter i matematik der er dækkende for matematikundervisningens formål og spektret af matematiske kompetencer. Kommentar: Fokus i denne udfordring er former og instrumenter for såkaldte summative prøver og test, fx ved afslutningen af folkeskolen. Ud over prøver og tests er formativ evaluering undervejs i undervisningen også af stor betydning, men den er placeret under(2). (4) At finde farbare veje til markant at øge vores viden om og forståelse af de faktiske forhold vedrørende folkeskolens matematikundervisning i Danmark. Kommentar: Udgangspunktet for denne udfordring er det forhold, at vores viden om matematikundervisningens realiteter i Danmark er ganske impressionistisk og i det væsentlige erfaringsbaseret, men hverken systematisk, dokumenteret eller analyseret. Der er også store udfordringer knyttet til at opnå, formidle og nyttiggøre forskningsmæssige resultater og viden om matematiklæring, effektiv matematikundervisning osv. Disse udfordringer er imidlertid placeret under (1), (2) og (3). Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 4

5 Det skete ofte i diskussionerne om de enkelte udfordringer, at det niveau, hvor udfordringerne konkret skal tages op, befinder sig uden for Undervisningsministeriets myndighedsområde. Det gælder kommuner, skoler, skoleledere, lærergrupper, individuelle lærere osv. Det betyder, at et centralt initiativ som det foreliggende på mange om end ikke på alle - punkter må indskrænke sig til at fremsætte anbefalinger i håb om at påvirke decentrale myndighedsinstanser og aktører, samt ikke mindst kulturerne rundt omkring i systemet. Når ekspertgruppen som resultat af sit arbejde diskuterer og foreslår tiltag, er det derfor vigtigt at pege på midler, som egner sig til at kanalisere sådanne påvirkninger af kulturer m.v. på en effektiv måde. Der er mange instanser, der er afgørende for om løsningsforslagene til en styrket matematikundervisning, i kort form Matematikløftet, bliver en realitet, herunder Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, den enkelte kommune, skolelederne, lærerne, organisationer m.fl. Blandt disse har skolelederne, inden for de rammevilkår de er underlagt, et særligt ansvar for, i nært samarbejde med lærerne, at bakke op om og deltage aktivt i udviklingen af farbare veje til at styrke den enkelte undervisers faglige, matematikdidaktiske og matematikpædagogiske kompetencer og til at fremme udbygningen af udviklende fagmiljøer i tilknytning til matematik på de enkelte skoler. I den forbindelse er skolelederen en nøgleperson, når det gælder rekrutteringen og den konstruktive anvendelse af matematikvejledere på skolen. Det foreslås, at skolelederne tager initiativ til at behandle disse spørgsmål på den enkelte skole og i relevante fora med andre skoleledere. I det følgende går vi nærmere ind på de enkelte hovedudfordringer og fremsætter forslag til at gøre noget ved dem. Elevens matematikkompetencer Den helt overordnede udfordring formålet med hele øvelsen - er som nævnt at finde farbare veje til en betragtelig styrkelse af alle elevers matematiske kompetencer, uanset elevernes baggrund og forudsætninger. Heri indgår behovet for at se dagtilbud som en indledning til udvikling af børns matematiske kompetencer. Der er brug for at: lægge særlig vægt på at fremme et kompetenceorienteret fagsyn, hvor der: o fokuseres på hele spektret af matematiske kompetencer (ikke blot nogle få af dem). o satses på at udvikle såvel elevernes erkendelse af, at matematisk virksomhed rummer meningsfulde og sammenhængende faglige mål og pointer (ikke blot løsrevne fakta, regler og procedurer). o satses på elevernes ejerskab til og faglige selvsikkerhed i omgangen med matematik som et fag der er udforskende og skabende og rummer mange forbindelser til andre fagog praksisområder i og uden for skolen. Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 5

6 lægge særlig vægt på at alle de matematiske kompetencer skal udvikles og styrkes hos alle elevgrupper. lægge særlig vægt på at eleverne oplever, at faglige begreber og pointer underbygges af meningsfulde anvendelsesorienterede og praktiske tilgange sammen med løbende fagligt feed back og feed forward. skabe rammer for, at børn i dagtilbud opnår matematiske erfaringer. Løsningsforslag I princippet kan alle de løsningsforslag, der fremlægges i dette notat ses som bidrag til direkte eller indirekte styrkelse af alle elevers matematiske kompetencer. De to nedenfor fremhævede løsningsforslag angår det formelle grundlag for en sådan styrkelse. 1. Der er brug for en nyskrivning af Fælles Mål for matematik, så de bliver skarpere struktureret, mere sammenhængende, klarere og lettere at fortolke. Dette må ikke ske gennem et reduceret ambitionsniveau eller indholdsmæssig forsimpling, fx ved at fokusere på færdigheder frem for kompetencer, ligesom beskrivelsen ikke må underlægges eksterne, fagligt uvedkommende struktursynspunkter. I den forbindelse skal samspillet mellem undervisningens formål og mål, de matematiske kompetencer og de øvrige elementer i Fælles Mål tydeliggøres. Graden af detaljering må ikke spænde ben for lærerens egne muligheder for at målrette stoffet til det sted og de elever, som står i centrum i læringsprocessen. Fælles Mål skal kunne opfattes som et nyttigt redskab for lærerens didaktisk-pædagogiske overvejelser og undervisningstilrettelæggelse. (Adressat: UVM) 2. Der er brug for at udforme en undervisningsvejledning, der dels grundigt og tydeligt beskriver og forklarer et kompetenceorienteret fagsyn, dels peger på forskellige mulige veje, ledsaget af illustrative cases med inddragelse af diverse virkemidler, til at imødekomme behovene i hovedudfordringen i forhold til alle elevgrupper, ikke mindst de lavt præsterende elever. (Adressat: UVM) 3. Forslag til løsninger vedrørende børns tilegnelse af matematiske kompetencer i dagtilbud afventer ekspertgruppens videre arbejde. (Adressat: Ekspertgruppen) De følgende overordnede udfordringer kan betragtes som forskellige midler, der vurderes som centrale for at gøre noget ved den ovenstående helt overordnede udfordring. Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 6

7 Lærerens kompetencer Centralt står behovet for at finde farbare veje til dels at styrke den enkelte undervisers faglige, matematikdidaktiske- og matematikpædagogiske kompetencer, dels at fremme skabelsen og udbygningen af udviklende fagmiljøer på de enkelte skoler i tilknytning til matematik. Dette skal ses i sammenhæng med, at underviseren typisk også har en identitet som faglærer i et eller flere andre fag og som folkeskolelærer i det hele taget. Læreren er dermed medlem af flere forskellige fællesskaber såvel som samarbejdspartner med kolleger i andre fag. I forhold til matematik er der brug for, at: lægge særlig vægt på at styrke lærernes formelle og reelle muligheder for at, dels at udvikle en engagementsbaseret identitet som matematiklærere, dels at udvikle skolens matematikundervisning gennem samarbejde i meningsfulde og stærke faglige fællesskaber og netværk, såvel som gennem systematisk efter- og videreuddannelse samt bedre karriereudviklingsmuligheder. Det kan bl.a. opnås ved hjælp af kollegial sparring, inddragelse af specialpædagogiske erfaringer og en engageret og involverende skoleledelse. lægge særlig vægt på at øge matematikvejledernes antal og styrke deres rolle som kollegiale sparringpartnere, og på at skabe rammer for at matematikvejlederne kan indgå i lokale og nationale netværk. lægge særlig vægt på at styrke lærernes forudsætninger og muligheder for at udforme og gennemføre en matematikundervisning der er såvel kompetencebaseret som mål- og pointestyret (og ikke blot lærebogsstyret), og hvor faglig dialog og aktiverende arbejdsformer spiller en central rolle. lægge særlig vægt på for kommende lærere en altid opdateret faglig, matematikdidaktisk og -pædagogisk læreruddannelse. Løsningsforslag 4. Det anbefales, at skolerne udarbejder planer for en struktur for en videreudvikling /igangsættelse af kollegial sparring og udvikling af egen undervisning blandt de lokale matematiklærere med støtte fra matematikvejledere, lokale, regionale og nationale eksperter, o. lign. Sådanne planer findes allerede på en del skoler. Fokus for den kollegiale sparring bør være udviklingen og evalueringen af kompetencebaseret og målog pointestyret undervisning samt inspiration til en varieret undervisningsmetodik, der henvender sig til alle elever, fx vedrørende inddragelse af it på basis af gennemtænkte faglige og fagdidaktiske målsætninger for matematik. Strukturen skal indeholde planer for etablering af eller udbygning af et stabilt lokalt fagteam, evt. i samarbejde med andre af kommunens skoler og gerne i kontakt med lokalområdets aftagerinstitutioner (Erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser). Det bør overvejes, om der skal fokuseres på særlige trin (fx 4. klassetrin) eller årgange som centrum for den faglige sparring. Det bør overvejes, om der centralt kan/skal etableres støttefinansiering, som gulerod til de skoler, der under en eller anden aftalt form redegør for planer, gennemførelse og Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 7

8 evaluering af strukturelle tiltag, der fremmer den kollegiale sparring. Det anbefales, at hver kommune overvejer, om en eller flere af kommunens skoler kan udvælges som skoler med særligt fokus på og ekspertise vedrørende matematik. (Adressater: KL, DLF, landets folkeskoler) 5. Som et velegnet middel blandt flere (fx aktionslæring, kollegial supervision og projektvirksomhed) til fokus for og organisering af fagteamsamarbejdet kan peges på de såkaldte lektionsstudier ( lesson studies ). Det anbefales, at der udarbejdes et inspirerende kursusmateriale, som kan bruges som oplæg til lokal tilpasset og forankret kollegial sparring herunder faglig/kollegial sparring med undervisere på aftagerinstitutioner. I forlængelse heraf kan der med fordel udarbejdes materialer med gode forslag til indhold og aktiviteter i et fagteamsamarbejde. (Adressater: UVM, UC erne, KL, DLF, landets folkeskoler) 6. Der mangler faktuel viden og overblik om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam på skolerne, herunder hvad de arbejder med, hvordan de arbejder, hvad de mødes om m.m. (Adressater: UVM, UC erne, KL, skolelederforeningen) 7. Det anbefales, at der på hver skole uddannes eller ansættes mindst én, gerne flere, matematikvejledere, hvis opgave navnlig er at organisere fagteam og bidrage til kollegial sparring på skolen, men også at sikre at fagteamet opdateres med viden, information og inspiration vedrørende nye faglige, fagdidaktiske og fagpædagogiske udviklinger. Det kan overvejes at benytte en kaskademodel til udbredelse af fagdidaktisk viden og implementering af gode idéer. Det kunne fx angå den didaktiskpædagogiske brug af it i matematikundervisningen. Det foreslås, at en del af de efteruddannelsesmidler, der er afsat, bl.a. i forbindelse med folkeskolereformen, benyttes til at fremme sådanne initiativer, fx på en treårig basis. Mindst én af skolens matematikvejledere bør have særlige forudsætninger for at hjælpe kollegerne med at identificere, diagnosticere og intervenere over for elever med særlige læringsvanskeligheder i matematik. Der er behov for en klarere, mere forpligtende og mere systematisk brug af matematikvejlederen end den store variation, der ofte ses i dag - så der bedre er sammenhæng mellem tildelte ressourcer og arbejdsopgaver. Det anbefales den enkelte kommune at overveje en tværgående kommunal organisering af skolernes matematikvejledere, i det mindste gennem en netværksdannelse. (Adressater: DLF, landets folkeskoler, KL). 8. Et antal af de kommende læringskonsulenter ansat i Undervisningsministeriet, som indgår i folkeskolereformens læringskonsulentkorps, bør være læringskonsulenter i fagdidaktik i matematik, som kan rekvireres til at bidrage med rådgivning til det Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 8

9 kommunale netværk af matematikvejledere. Af hensyn til den fornødne faglige respekt er det vigtigt, at det er fagkyndige læringskonsulenter, der vejleder uddannede matematikvejledere om matematikundervisning. (Adressat: UVM) 9. Der er brug for, at der skabes en kommunalt, regionalt og nationalt baseret organisering af landets etablerede matematikvejledere, blandt andet for at danne ramme om konferencer, arbejdsgrupper til udvikling af indsatser, etc. Undervisningsministeriet bør, fx fra den kommende efter- og videreuddannelsespulje, afsætte startmidler til at støtte skabelsen af en sådan landsorganisering. Heri kan indgå: Opsamling af viden om, hvem der er vejledere/ildsjæle, og hvor de er, så et netværk kan etableres. Etablering og vedligeholdelse af en velfungerende it-platform for kommunikation mellem matematikvejlederne. Etablering af en mødestruktur, fx med en årlig større tilbagevende landskonference, hvor alle mand er af huse for at se, høre og tale med store fagdidaktiske kanoner med mulighed for temabaserede undermøder. Der bør derfor arrangeres en todøgns kick-off konference i foråret (Adressater: UVM, UC erne, KL) 10. Der oprettes en fagdidaktisk vidensportal (på den eksisterende EMU eller på en nyetableret platform) for matematiklærere, hvortil der udvikles materialer, videocases, eksempler, fx på best practice med mulig inspiration fra Teachers TV i England, undervisnings- og evalueringsmaterialer til afprøvning, virtuelle oplæg osv., som kan befordre den faglige diskussion i det lokale miljø. (Adressat: UVM) 11. Der er brug for en systematisk efter- og videreuddannelsesvirksomhed sigtende mod i interaktionsbaseret form til at udvikle lærernes tilegnelse af et kompetenceorienteret fagsyn, indsigtsfuld forståelse af (de forenkklede) Fælles mål, samt omsætning af disse indsigter til såvel konkrete undervisnings- og læringsmål som fagdidaktisk og fagpædagogisk gennemtænkte undervisningsforløb. Nærmere bestemt anbefales det, at kommuner og skoler fx med støtte af en statslig finansiering - pålægges at lægger en længerevarende plan for realiseringen af denne efter- og videreuddannelsesvirksomhed, jf. også kommuneaftalen. En sådan plan kunne fx være trinbaseret, således at der startes med lærere, som underviser på mellemtrinnet (4.-6. kl.), fortsættes til udskolingen (7.-9. kl.), og sluttes med indskolingen (0.-3. kl.). Ligesom det er tilfældet med lærergrunduddannelsen, er det vigtigt, at denne efteruddannelse finder sted med nær tilknytning til praksis. (Adressater: UVM, KL, DLF, UC erne, landets folkeskoler) Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 9

10 12. Det anbefales, at Undervisningsministeriet etablerer en national task force af særligt kompetente faglige, pædagogiske og fagdidaktiske personer, som kan udvikle og deltage i ovenstående initiativer, herunder udvikling og koordinering af efter- og videreuddannelsestilbud fra universiteter, UC er m.v., samt understøttelse af lokale forsknings- og udviklingsarbejder. Det bør undersøges, hvilke organisationsformer som giver den bedste nedsivningseffekt fra det nationale, til det kommunale, til matematikvejleder/skole og til den enkelte matematiklærer. (Adressater: UVM, FIVU, universiteterne, UC erne). Prøveformer og -instrumenter At finde farbare veje til at sikre, at de prøveformer og -instrumenter der anvendes ved besluttede test og prøver i matematik, er dækkende for matematikundervisningens formål og spektret af matematiske kompetencer. Der er brug for at: lægge særlig vægt på at sikre en væsentlig faglig, didaktisk og pædagogisk kvalitetsforbedring af nationale test, som bør afskaffes, hvis ikke dette opnås. Prøverne skal afdække og måle den læring, der faktisk er foregået og evaluere i forhold til det samlede spektrum af mål og kompetencer - ikke kun i forhold til viden og færdigheder. I den forbindelse er der behov for langt bedre tilbagemelding til læreren og forældrene, end det der kendes i dag. Der er i den forbindelse brug for særlig opmærksomhed på muligheder og begrænsninger i it-baserede test. lægge særlig vægt på generelt at udbygge paletten af summative og formative evalueringstiltag, så disse tilsammen både er relevante og dækkende i forhold til undervisningens mål og er pålidelige. Løsningsforslag 13. Det anbefales, at Undervisningsministeriet nedsætter en særlig arbejdsgruppe med forbindelse til ekspertgruppen med den opgave dels at analysere de faktisk anvendte test, prøver og prøveformer i forhold til matematikundervisningens formål og mål, dels at fremkomme med et varieret sæt af test, prøver og prøveformer, især til evaluering af de matematiske kompetencer, ledsaget af et righoldigt eksempelmateriale, sådan at alle klassetrin dækkes. Arbejdsgruppens arbejde bør følges op af en national konference for nøglepersoner med forbindelse til test, prøver og prøveformer i matematik. Det anbefales, at Undervisningsministeriet nedsætter en anden arbejdsgruppe med forbindelse til ekspertgruppen med den opgave at producere en mangfoldig og kommenteret samling af eksempler på aktiviteter og hverv, som egner sig til formativ evaluering af elevers matematiklæring på alle folkeskolens trin. (Adressater: UVM, ekspertgruppen) Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 10

11 Skabe, opsamle, vejlede og formidle viden om matematikundervisningens virkelighed Der skal findes farbare veje til markant at øge vores viden om og forståelse af alle relevante faktiske forhold vedrørende folkeskolens matematikundervisning i Danmark. Der er brug for at lægge særlig vægt på systematisk frembringelse af viden om og overblik over, hvordan matematikundervisningen i den danske folkeskole faktisk bedrives forskellige steder og på forskellige klassetrin, og over matematikvejledernes rolle heri. Derudover skal der findes farbare veje til at opsamle og formidle den opnåede viden til omverdenen, herunder offentlighed, organisationer og uddannelser. Løsningsforslag 14. Det foreslås at oprette et nationalt videns- og udviklingscenter for matematikundervisning (NVUM), knyttet til, men ikke økonomisk afhængigt af, et eller flere samarbejdende universiteter og UC er. Der er markant brug for styrkelse af vores viden om og overblik over, hvordan matematikundervisningen i den danske folkeskole faktisk bedrives, over de organisatoriske, personelle og ressourcemæssige rammer den er underlagt, ligesom der er brug for målrettet udviklingsarbejde og forskning, som øger indsigten i omfanget og karakteren af de i dette notat identificerede udfordringer. For en del sådant arbejde er ph.d-projekter en anvendelig ramme. Det anbefales, at NVUM får tilført midler til at finansiere et antal ph.d.-er, som passende kan indskrives ved universiteter, der deltager i samarbejdet. Det anbefales, at en del af disse ph.d.-er knyttes fast til en af professionshøjskolerne i samarbejdet. NVUM skal desuden have til opgave at igangsætte, indsamle, bearbejde og omsætte nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolens matematikundervisning, at afholde regionale og nationale debat- og inspirationsmøder samt kurser for matematiklærere og matematikvejledere, samt at være et dokumentations-, ressource- og kontaktcentrum til støtte for lærere, vejledere og offentlighed, jf. NCM i Sverige og Matematikksenteret i Norge. Centeret kan også bidrage til uafhængig rådgivning af Undervisningsministeriet. Der afsættes årligt et fast beløb til drift af centret, når centerets ejerforhold er fastlagt. (Adressater: UVM, FIVU, UC erne, DLF, KL, Danmarks Matematiklærerforening, Seminariernes Matematiklærerforening, DanSMa, LFMK m. fl.) Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 11

12 IT s rolle Undervejs i ekspertgruppens arbejde er spørgsmålet om it s aktuelle og potentielle rolle i matematikundervisningen dukket op ved flere lejligheder. Dette har givet anledning til arbejdspapirer fra nogle af gruppens medlemmer og til, at spørgsmålet blev sat på dagsordenen på mødet den 17. maj med følgende delspørgsmål: a) Hvor meget skal matematikfaget være forpligtet til at tilgodese en almen it-dagsorden? b) Hvordan påvirker it matematikundervisningens mål, og hvordan kan matematikfaget få gavn af den øgede brug af it i samfund og skole? c) Hvilke formål har it i matematikundervisningen, med henblik på om it er et middel eller et mål? d) Balancer: Gevinster og omkostninger ved it i matematikundervisningen. Der er bred konsensus naturligvis med nuancer - i ekspertgruppen vedrørende disse spørgsmål, men der er efter gruppens opfattelse brug for en mere dybtgående undersøgelse og didaktisk-pædagogisk diskussion af it i matematikundervisningen. 15. Det anbefales derfor, at Undervisningsministeriet med bistand fra ekspertgruppen afholder en mindre indbudt konference til målrettet analyse af dette spørgsmål, således at den omfattende teoretiske og empiriske forskning på området kan inddrages i og kvalificere diskussionen, og sådan at forskellige velbegrundede holdninger, synspunkter og prioriteringer kan blive artikuleret og diskuteret. Det foreslås endvidere, at der som opfølgning på denne konference udarbejdes en argumenterende debatbog med mange eksempler, som kan stilles frit til rådighed for alle matematikundervisningens centrale aktører. (Adressater: UVM, ekspertgruppen, UC erne og universiteterne) Notat fra ekspertgruppen i matematik Oktober 2013 Side 12