24T Transport. - Varedistribution til byerne uden for myldretiden - Tilskud til energieffektive transportløsninger 2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "24T Transport. - Varedistribution til byerne uden for myldretiden - Tilskud til energieffektive transportløsninger 2011."

Transkript

1 24T Transport - Varedistribution til byerne uden for myldretiden - Januar 2012 Tilskud til energieffektive transportløsninger 2011 Afrapportering: Forsøgsprojekt med varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne med Region Syddanmark som testområde

2 FORORD I projektet 24T Transport er mulighederne ved og barriererne for øget anvendelse af varedistribution uden for myldretiderne kortlagt. Dette er sket ved at indhente internationale erfaringer fra omlægning af varedistribution, ved at kortlægge anvendelsen af distribution om natten i Danmark og ved i samarbejde med danske virksomheder at gennemføre mindre demonstrationsprojekter. Projektet er gennemført som et forprojekt. Målet har været at sandsynliggøre potentialet ved at flytte godstransport væk fra myldretiderne, og at identificere mulige virkemidler. En central del af forprojektet har været en række virksomhedscases, hvor potentialet kunne sandsynliggøres og dokumenteres 1:1. Forudsætningen har været, at forprojektet skulle danne grundlag for et hovedprojekt, som skal indeholde en række forsøgsprojekter, hvor midler til at sikre at, transporterne kan flyttes væk fra myldretiderne testes. Der skal udvikles de nødvendige værktøjer for, at ordningerne kan udbredes og gøres permanente. 24T Transport er gennemført med midler fra Trafikstyrelsen, Center for Grøn Transports Forsøgsordning til fremme af energieffektive transportløsninger og udspringer af et klyngeudviklingsprojekt under Væksthus Syddanmark inden for transport og logistik Tak for input og godt samarbejde til alle involverede!

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Baggrund Formål og afgrænsning Organisering af 24T Transport Rapportens struktur METODE Fremgangsmåde Formidling af resultater INTERNATIONALE ERFARINGER NATDISTRIBUTION I DANMARK Muligheder, fordele og udfordringer Rammevilkår regler, retningslinjer og praksis Rammevilkår Orienterende støjmåling NATDISTRIBUTION I DANMARK - CASES Dagligvaresektoren Dansk Supermarked/Nettobutikkerne Dansk Supermarked/Føte Lantmännen Schulstad Reitan Opsamling dagligvaresektoren Innovative logistikløsninger Cases Opsamling EFFEKTVURDERINGER STRATEGIER OG VIRKEMIDLER Strategimodel Virkemidler SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning Anbefalinger... 39

4 Bilagsfortegnelse Bilag 1a. Referenceramme Bilag 1b. Tankseddel Bilag 1c. Køreseddel Bilag 2a. Internationale projekter Bilag 2b. PIEK2010 Bilag 2c. Palleløfter PIEK Bilag 2d. Palleløfter PIEK prisliste Bilag 2e. Hybridbil Bilag 2f. CC low noise rullemateriel Bilag 2g TNO report CC Euro Roll Container Bilag 3. Bruttoliste Bilag 4. Lovgrundlag og vejledninger Bilag 5. Sanistål Bilag 6. TNT CityLogistics

5 1. INDLEDNING 1.1. Baggrund Trafikken er i vækst. Det betyder stigende pres på infrastrukturen, særligt i byområderne hvor mulighederne for at udvide infrastrukturen er begrænset. Presset er særligt stort i myldretiderne. Potentielt vil der være store samfunds- og miljømæssige fordele ved at flytte transportopgaver væk fra myldretiderne: bedre fremkommelighed kortere samlet transporttid mindre lastbiltrafik vil betyde bedre plads til alle et potentielt mere sikkert trafikmiljø særligt for de bløde trafikanter sparet CO 2 grundet mere glidende trafik bedre nærmiljø, fordi udslip af øvrige emissioner og støj fra lastbilerne vil være mindre i de perioder, hvor der er størst aktivitet i gaderne. Transportbranchen anvender allerede i dag i et betydeligt omfang kørsel og distribution uden for de tidspunkter, hvor gaderummet er stærkt belastet. Det skyldes ikke alene de miljømæssige og økonomiske fordele, men også at moderne logistikløsninger er baseret på at udnytte alle døgnets 24 timer. Det gælder f.eks. dag til dag-distribution, som er baseret på indsamling af varer om eftermiddagen, konsolidering og fordeling mellem terminalerne i løbet af aften- og nattetimerne, inden slutdistribution i de tidlige morgen- og formiddagstimer. Dagligvaresektoren er et andet eksempel. Mange kæder baserer i dag deres distributionssystemer på, at udlevering af varer sker i nat- og morgentimerne, for at butikkerne har friske varer, når de åbner i løbet af formiddagen. Butikker i boligområder får i stigende grad miljøpåbud, som betyder, at de først må anløbes efter kl. 7.00, dvs. når der er mest travlt i det lokale gaderum. En af de dagligvarekæder, som har deltaget i projektet, har således oplyst, at ca. 50 % af alle deres butikker i dag er omfattet af miljøpåbud, og andelen er stigende Formål og afgrænsning 24T Transport er den samlede betegnelse for projektet: Varedistribution til byerne uden for myldretiderne. 24T Transport har haft til formål at undersøge og kortlægge potentialet for at omlægge varedistributionen fra de tidspunkter, hvor gaderummet er stærkt belastet til aften-, nat- og morgentimerne samt at kortlægge mulighederne for at gennemføre demonstrationsprojekter for at reducere CO 2 -udslippet fra transporten. Ud fra projektets resultater og erfaringer er der udarbejdet et virkemiddelkatalog og der peges på en række konkrete anbefalinger i forbindelse med at omlægge eller effektivisere en allerede omlagt distribution af varer. 5

6 Region Syddanmark har været udpeget til testområde, og projektet er gennemført i perioden marts 2011 til december Organisering af 24T Transport 24T Transport har været organiseret i et konsortium bestående af: Væksthus Syddanmark (projektleder), International Transport Danmark (ITD), udvalgte kommuner og et antal virksomheder, som har medvirket ved testforsøg og kortlægning af potentialet for varedistribution i aften-, nat- og morgentimerne. Til projektet har der været knyttet en styregruppe, der løbende har bidraget med input og kommentarer. Styregruppen har bestået af: Martin Hellung-Larsen,Trafikstyrelsen - Center for Grøn Transport Liselotte Hohwy Stokholm, Væksthus Syddanmark Mogens Therkelsen, H. P. Therkelsen formand for International Transport Danmark Poul Bruun, International Transport Danmark Niels Kristian Holm, Schulstad Lantmännen Jens O. Juhler, 3F Bent Jensen Mouboe, Kolding Kommune Til projektet har der været nedsat en projektgruppe bestående af Søren Andersen, Væksthus Syddanmark (projektleder), Marianne Frank, ITD og Lars Dagnæs, Force Technology Rapportens struktur Rapporten består af seks kapitler og bilagsmateriale. Kapitel 3 samler op på internationale erfaringer med natdistribution. Det er om erfaringer indhentet gennem litteraturstudie og i forbindelse med et studiebesøg i London. I kapitel 4 er der redegjort for rammevilkårene for natdistribution i Danmark dels lovgivningsmæssigt og dels hvad transportkøber og transportør oplever af fordele og udfordringer ved at omlægge distribution og varemodtagelse til ydertimerne. Kapitel 5 indeholder en beskrivelse af konkrete virksomhedscases inden for kategorierne dagligvaresektor og innovative logistikløsninger. En samlet effektvurdering af erfaringerne og resultaterne fra casene fremgår af kapitel 6. Baseret på såvel de uden- som indenlandske erfaringer er der i kapitel 7 udarbejdet forslag til en strategimodel for de transportkøbere og transportører, der ønsker at omlægge deres transporter til natdistribution. Desuden giver kapitlet en oversigt over forskellige virkemidler, som kan bringes i anvendelse i denne forbindelse. Afslutningsvis er der i kapitel 8 foretaget en sammenfatning, der leder frem til projektgruppens anbefalinger for det videre arbejde med at effektivisere og udbrede natdistribution. 6

7 2. METODE 2.1. Fremgangsmåde 24T Transport-projektet har taget afsæt i: Et litteraturstudie af internationale erfaringer En studietur til London En telefonundersøgelse blandt transportkøbere og udbydere i Danmark om fordele, ulemper og interesse i at omlægge varedistributionen til aften-, nat- og morgentimerne. Dialog med kommuner i Region Syddanmark om testforsøg og om forvaltningen af klager og miljøpåbud i forbindelse med varedistribution. Gennemførelse og beskrivelse af konkrete cases i samarbejde med transportkøbere/udbydere. I forbindelse med gennemførelsen og beskrivelsen af cases er der i projektet udarbejdet en referenceramme, som blandt andet indeholder en detaljeret oversigt over databehov, herunder skemaer til indtastning af kørselsruter, brændstofforbrug mv., jf. bilag 1a, 1b, 1c. I flere forsøg er det siden valgt at anvende automatisk dataopsamling fra virksomhedernes ruteplanlægningssystemer Formidling af resultater Projektets resultater og visioner er løbende blevet formidlet ud til offentligheden dels gennem stor pressebevågenhed og dels som direct mails/nyhedsbreve til interessenter omkring projektet, herunder Væksthus Syddanmarks klyngesamarbejde inden for transport og logistik. 7

8 3. INTERNATIONALE ERFARINGER Flere byer i ind- og udland oplever i disse år en stigende trafikintensitet med trængselsproblemer, luft- og støjforurening til følge. Specielt udsat er trafikken i morgen- og eftermiddagstimerne (myldretiderne), hvor varer transporteres ind til byens butikker, og hvor folk samtidig er på vej til og fra arbejde, skole, indkøb eller lignende. I og omkring flere af de større byer i udlandet er der gennemført forsøg, hvor transporten af varer omlægges fra dagtimerne til aften-, nat- og morgentimerne. Hovedformålet med disse forsøg er at lette fremkommeligheden, undgå stop-and-go kørsel og dermed reducere luftforureningen i byerne. Derudover tilsigtes det at opnå en mere effektiv distribution, undgå spildtid og tilføre chaufførernes arbejdsmiljø og trafiksikkerheden et løft. I 24T Transport er der set nærmere på projekter i England, USA, Spanien, Holland og Sverige, jf. bilag 2a Internationale projekter og bilag 2b PIEK Kendetegnende for forsøgene er, at det er tale om få forsøg og i mindre skala. Der har været stor variation i forsøgene nogle har lagt distributionen om til nattetimerne, mens det i andre forsøg har været nok at rykke leveringsvinduerne en halv eller hel time frem eller tilbage. De største effekter har imidlertid vist sig, hvor distributionen er lagt om til nattetimerne. Resultaterne fra de udenlandske forsøg er positive, men de understreger samtidig behovet for at ændre på en række vaner og rutiner, hvad angår: adfærd teknologi organisering. En af forudsætningerne for at leveringen af varer kan foregå i de sene aften-, nat- eller tidlige morgentimer er, at transportvirksomheder og butikker kan overholde krav til støjniveauet fra de lokale myndigheder. Dette gør sig især gældende, hvor varemodtager er placeret i et blandet erhvervs- og beboelsesområde, og hvor klager over støj har ført eller kan føre til påbud eller restriktioner for varetransporten på bestemte tidspunkter af døgnet. Løsningen er typisk øget fokus på mindre støjende adfærd og/eller indsættelse af støjsvage teknologier. I flere af de udenlandske forsøg er der indledningsvist udstukket klare retningslinjer for såvel lastbilchaufførens som modtagepersonalets adfærd. Det kan være alt lige fra at slukke for radioen i forbindelse med levering til at undgå at smække med bildøre og føre højlydte samtaler. Det er dog ikke i alle tilfælde, at en ændring af adfærden er nok til at sænke støjniveauet tilstrækkeligt. Her er det nødvendigt også at indtænke brugen af nye og mere støjsvage teknologier, hvad angår køretøj, læsseudstyr, lastbærer, vejbelægninger mv. Flere europæiske lande og producenter har i den forbindelse fundet inspiration i hele eller dele af den hollandske standard PIEK. Standarden, der er udviklet med henblik på støjsvag distribution i de hollandske storbyer, sætter en øvre grænse for spidsbelastningen af støjen på 60dB(A) for køretøjer og udstyr målt 7,5 meter fra støjkilden. 60 db(a) svarer til samtaleniveau. Anvendes PIEK-certificeret udstyr vil man ikke være afhængig af tidspunkt på døgnet eller afstanden til naboer, det er der allerede taget højde for ved certificeringen. Indsættelsen af nye og mere støjsvage teknologier i vareleveringen vil typisk være forbundet med ekstra omkostninger. For de berørte aktører rejser det spørgsmålet om den effektivitet og de fordele, der opnås ved at omlægge leveringen, også kan dække de ekstra omkostninger, der følger med investeringer i ny teknologi. Relativt få af de udenlandske forsøg har i praksis 8

9 investeret i og afprøvet støjsvage teknologier. Det er værd at bemærke, at disse investeringer har kunnet tjene sig ind. Med til at reducere støjniveauet hører også mere hensigtsmæssige placeringer og indretninger af butikker. Det kan, som nogle af forsøgene peger på, være placeringen af indkørselsveje, læsseramper og sluser længst væk fra beboelse. Tilsvarende kan det være en fordel, at myndigheder og butikker tænker i nye baner, når der planlægges byfornyelse eller udvidelse det være sig hensynet til mindre støjende vejbelægninger, gode tilkørsels- og aflæsseforhold mv. En anden forudsætning for at leveringen af varer kan foregå uden for den normale åbningstid er, at de relevante aktører spiller med lige fra varemodtager (butikken), transportør, de lokale myndigheder og til eventuelle naboer. Grundlæggende for at gennemføre af vareleveringer i aften-, nat- og morgentimerne er, at der enten er butikspersonale til stede til at tage imod varerne, eller at chaufføren har mulighed for at levere de transporterede varer på et aftalt og eventuelt aflåst område/modtagerum. En almen orientering af naboer i forbindelse med test af natdistribution har også været afprøvet og vist sig fordelagtig - i flere af især de engelske projekter. Dette fulgt op af en instruktion til butiksbestyreren/personalet i at håndtere eventuelle klager fra naboer og i nogle tilfælde oprettelsen af en hotline. Boks 4.1: Effekter ved at omlægge vareleveringen erfaringer fra udlandet Erfaringerne fra udlandet peger på følgende effekter ved at omlægge vareleveringen til aften-, nateller morgentimerne: Afhjælper trængselsproblemer. Reducerer antallet af forsinkelser i forbindelse med leveringer. Bidrager til en bedre udnyttelse af køretøjer og mandskab. Bidrager til øget konsolidering af forsendelser. Reducerer energiforbrug, udslip af CO 2 og andre emissioner som følge af mindre stop-andgo-kørsel samt direkte adgang til butikker og supermarkeder. Bidrager positivt til trafiksikkerheden. Vareleveringer og modtagelse sker uden for butikkernes åbningstider og sikrer, at kunder ikke forstyrres under deres indkøb. Boks 4.2: Forudsætninger for at omlægge vareleveringen erfaringer fra udlandet Erfaringerne fra udlandet viser, at leveringer i aften-, nat- eller morgentimer generelt forudsætter: At varemodtager/transportør har en stærk interesse i konceptet og kan fungere som drivkraft. At der er politisk vilje og opbakning. At de nødvendige rammebetingelser er til stede lokalt (adgangsmuligheder). At varemodtager er i stand til at modtage varerne om natten (tekniske og organisatoriske løsninger og aspekter bør tænkes ind) At der fortsat forskes og udvikles køretøjer og udstyr med lavt støjniveau. Adgangen til og infrastrukturen skal være i orden i og omkring af- og pålæsningssted (ingen parkerede biler, støjdæmpet vejbelægning). At chauffører og modtagepersonale instrueres i ikke-støjende adfærd i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. Samlet set giver resultaterne fra de udenlandske forsøg et positivt billede af at omlægge leveringen af varer fra dagtimerne til aften-, nat- og morgentimer. Der peges dog samtidig på 9

10 et behov for forsøg i større skala og med en mere omfattende test af støjsvage teknologier, da støjen har vist sig at være en af de helt centrale udfordringer. Endeligt skal det understreges, at hvad der kan vise sig at fungere for et område ikke nødvendigvis fungerer for et andet område. Eksempler på støjsvagt udstyr se bilagene 2c palleløfter PIEK, Bilag 2d palleløfter PIEK prisliste, 2e Hybridbil, 2f CC low noise rullemateriel, 2g TNO report CC Euro Roll Container. PIEK-Keur: Standarden er udviklet i Holland, hvor støjens maksimale tilladte værdi i nattetimerne er 60 db og gælder ved facaden af omliggende boliger alle boligtyper. PIEK standarden foreskriver, at ønsker man at levere varer om natten, skal alt materiel overholde standarden og være testet og certificeret efter standarden. Støjen fra materiellet må ikke overstige maksimalværdien på 60 db målt 7,5 meter fra støjkilden i en højde på 1,2 meter over kørebanen. Der findes en undtagelse i standarden, hvor lastbiler kan levere i nattetimerne, såfremt de certificeres som Low Noise Trucks, og er udstyret med en speciel Whisper mode, hvor bilen maksimalt må støje 72 db i nattetimerne tæt på beboelse. Med PIEK certificeret udstyr er grænseværdierne altid overholdt. Der kan frit leveres døgnet rundt. Forudsætning: Alt udstyr anvendt ved natoperation skal overholde PIEK-kravet. 10

11 4. NATDISTRIBUTION I DANMARK 4.1. Muligheder, fordele og udfordringer En række virksomheder blev i projektets opstart kontaktet telefonisk med henblik på at undersøge muligheden for at igangsætte forsøg, hvor vareleveringen omlægges til tidspunkter uden for myldretiderne, dvs. typisk i aften-, nat- eller morgentimerne. En oversigt over de kontaktede virksomheder fremgår af bilag 3 Bruttoliste. Udover at rundringningen bidrog til at identificere case-virksomheder til projektet gav den telefoniske kontakt også en generel indsigt i de muligheder og udfordringer som såvel transportkøbere som transportudbydere er konfronteret med i forbindelse med en omlægning af vareleveringen. Interessen for at omlægge vareleveringen er generelt til stede, og flere af de kontaktede virksomheder praktiserer allerede natdistribution. Boks 3.1: Muligheder og fordele ved at omlægge vareleveringen til aften-, nat- eller morgentimerne Respons fra rundringning: Er meget interesseret i at omlægge distributionen fra dag til aften-, nat- og morgentimerne. Ser store muligheder og fordele for miljøet og økonomien, såfremt det kunne lade sig gøre. Overgangen fra dagsdistribution til distribution i aften-, nat og morgentimerne har hjulpet på fremkommeligheden. Der er mindre trafik, og det har betydet tidsbesparelser. Har dog ingen konkrete tal på tidsbesparelserne. Er ved at åbne op for, at vognmændene kan hente gods på terminalerne i nattetimerne. Har lavet beregninger på leveringer til transportkøber for at vise den store besparelse i blandt andet antallet af lastbiler ved en omlægning af distributionen. Har internt i organisationen længe talt om at omlægge kørslen fra dag til aften-, nat- og morgentimerne. Ser muligheder for CO 2 -besparelser ved at flytte transporter uden for myldretiderne. 11

12 Boks 3.2: Udfordringer ved at omlægge vareleveringen til aften-, nat- eller morgentimerne Respons fra rundringning: Den største barriere for at køre om natten (specielt i udlandet) er at opnå tillid hos varemodtager, så de tillader leveringer uden for normal åbningstid. De væsentligste barrierer de steder, hvor det ikke er muligt at køre natkørsel relaterer sig til klager over støj. Blandt andet direkte til kunden, som så vælger, at varerne skal leveres i dagtimerne. Leveringen af varerne kræver tilstedeværelse af chauffør og modtagere. De udfordringer, virksomheden står overfor, er chaufførernes sikkerhed især når der køres med tyvetækkeligt gods. Hvordan kan chaufførernes sikkerhed øges? Et andet problem er fejlbetjening af alarmsystemer. Virksomheden får løbende regninger, fordi der er sket fejlbetjening af tyverialarmerne. Der kan opstå problemer om vinteren, hvor vejene ikke ryddes for sne i nattetimerne. Virksomheden kører fortrinsvis ude på landet, hvor der ikke er gadelys. Det kan i nattetimerne resultere i flere skader på køretøj og materiel. Overenskomstmæssigt er det dyrt at sende chauffører af sted om natten. Udfører i dag transporter over hele døgnet. De steder, hvor det ikke er muligt, hænger sammen med, at kunderne ikke ønsker det. Årsagen er, at det er fordyrende at stille personale til rådighed uden for de gængse åbningstider. Kundekrav og restriktioner af støjhensyn vanskeliggør i dag en omlægning. Har i forvejen en god dialog med kommunerne, men problemet er, at der er flere afdelinger involveret, og hver afdeling sidder med hver deres regelsæt, som skal overholdes. Oplever mange barrierer omkring omlægning af kørslen, herunder lokalplaner. Det er kunderne, der stiller krav om, at varerne skal være leveret inden kl om morgenen. 12

13 4.2. Rammevilkår regler, retningslinjer og praksis Rammevilkår I forbindelse med behandling af sager om støj fra virksomheder anvendes normalt Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder. Denne vejledning anvendes i udgangspunktet også ved behandling af sager om støj fra butikker. Det er den enkelte kommune som håndhæver og administrerer reglerne i Miljøbeskyttelsesloven, og dette gør den nemmest ved at følge de retningslinjer, der ligger for beregningsoverslag i forbindelse med klagesager. Modtager en kommune en klage fra en borger, som føler sig generet af støj fra eksempelvis en natlig varelevering til en butik i nabolaget, vil kommunen henvende sig til butikken for at få forholdene bragt i orden. Er butikken uenig i den pågældende klage, vil kommunen i udgangspunktet udarbejde et simpelt overslag over støjbelastningen for den pågældende virksomhed eller operation efter de gældende retningslinjer og beregningsmodeller. I langt de fleste tilfælde viser det sig, at virksomhedens natlige operationer ikke lever op til kravene for maksimalt støjniveau og desuden afviger markant, så efterfølgende detaljerede og kostbare støjmålinger er unødvendige som dokumentation. Der er udarbejdet en rapport af Miljøstyrelsen med simple beregningsmodeller og opslagsværdier for forskellige operationer og udstyr. Det er muligt vha. tabeller og diagrammer at fastlægge vejledende værdier for støjbelastningen ud fra de ydre fysiske rammer, som enten kan udmåles på stedet eller fastlægges ud fra en målfast situationsplan for området. I beregningen af støjbelastningen er der to værdier, som skal overholdes i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer, og det er støjens middelværdi over et længere tidsrum (om dagen 8 timer, om aftenen 1 time og om natten ½ time) og støjens maksimalværdi (grænsen for overskridelse af støjens middelværdi for kortere perioder). I beregningsmodellerne anvendes ækvivalente kildestyrker/maksimale kildestyrker for operationerne, som er fastlagt i Miljøstyrelsens Miljøprojekt Nr : Kørsel med lastvogn 101,5 db / 105 db. Læsseoperation 91 db / 112 db. Eksempelvis gælder det for Boligområder med åben og lav boligbebyggelse, som er et typisk boligområde, hvor man i udbredt omfang tillader dagligvarebutikker at etablere sig, at middelstøjniveauet ikke må overstige 35 db, og maksimalværdien ikke overskride 50 db om natten (alle dage kl ). Virksomheder, der ikke overholder de retningslinjer, som Miljøstyrelsen har udstukket, kan blive pålagt et miljøpåbud, som typisk betyder, at det ikke er tilladt at operere om natten, så længe støjbelastningen ikke overholder de gældende regler. I praksis betyder dette, når man taler vareleveringer, at levering til butikken/virksomheden typisk ikke kan foretages i tidsrummet Modtager kommunen en klage på en virksomhed, og der efterfølgende udstedes et påbud, vil virksomheden ikke uden videre kunne få påbuddet ophævet, medmindre der foretages nye detaljerede støjmålinger, som dokumenterer, at forholdene er ændrede, og at virksomheden nu lever op til de gældende regler. Påbud behandles som generelle påbud for virksomheden, dvs. at foreligger der et påbud, gælder det i udgangspunktet alle leveringer til virksomheden. 13

14 Dette er gjort af hensyn til administrationen af de mange påbud. Miljøvejledningerne foreskriver ikke, at miljøpåbud nødvendigvis er generelle. I bilag 4 er de gældende regler og retningslinjer mere detaljeret beskrevet Orienterende støjmåling Der er udført en orienterende støjmåling på læsseoperationen hos Lantmännen Schulstad, som har gjort tiltag til en støjreduceret operation. Målingerne er gennemført af Rambøll. Målingerne vedrører alene læsning og losning og ikke bilernes bidrag. Målingerne viser, at afstanden og tiden er vigtige parametre ved beregning af middelstøjniveauet. For afstanden til støjkilden betyder det i praksis, at for hver gang man fordobler afstanden til støjkilden, reduceres støjniveauet med 6 db. Bidraget fra lastbilens til- og frakørsel er ikke medtaget i målingen, og denne kan i mange situationer være kritisk. Kørevejens længde på virksomhedens område har stor betydning for bidraget til støjniveauet. Kildestyrke: Der blev foretaget målinger på to adresser. Målingerne viste kildestyrker på hhv. 76 db og 78 db, hvilket i gennemsnit ligger ca. 14 db lavere end den standard kildestyrke, som Miljøstyrelsens beregningsmodel (jvf. Miljøprojekt Nr ) anviser. Middelstøjniveau: På grund af en relativ kortvarig støjsekvens på ca. 3 min. kan de målte middelstøjniveauer fra målingen, isoleret betragtet, reduceres med 10 db: Da støj fra virksomheder om natten kan vægtes over 30 min, vil et samlet støjinterval på kun ca. 3 min. reducere lydtryksniveauet med 10 log(3/30) = -10 db Måling Kildestyrke Afstand til kilde Middelstøj niv. X meter Ops.tid Tidsreduktion Resulterende middelstøj Nr db 20 meter 44,6 db 3 min. 10 db 34,6 db Nr db 15 meter 52,4 db 3 min. 10 db 42,4 db Målingerne for læsseoperationen viser, at det er muligt at leve op til de gældende miljøkrav under de givne forudsætninger. Beregning af middelstøjniveauet fra kørsel med lastbil, foretaget efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens Miljøprojekt Nr : Nærmeste hus beliggende 30 m fra aflæsningszone Afstandsdæmpning = 10*log(2*pi*r 2 ) = 37,5 db Måling Kildestyrke Afstand til Middelstøj Ops.tid Tidsreduktion Resulterende vejledende kilde niv. X meter middelstøj Beregn 101 db 30 meter 63 db 3 min. 10 db 53 db 14

15 Maksimale støjniveau: I de danske miljøregler er der et krav om at overholde såvel middelstøjniveau som maksimale støjniveau. I ovenstående er det primært middelstøjniveauet, der er behandlet. I overslagsberegningen af middelstøjniveauet for lastbilkørslen, er middelstøjen på 63 db uden tidsreduktion hhv. 53 db efter tidsreduktion. Det betyder faktisk, at kravet til det maksimale støjniveau, som er 50 db, er overskredet. Det skal understreges, at dette ikke er baseret på en måling, men en generel beregning af støj fra en lastbil i henhold til vejledende støjniveau for lastbiler i Miljøstyrelsens Miljøprojekt Nr Impuls tillæg: I de tilfælde hvor støjen indeholder tydelige, hørbare impulser gives der et straftillæg på 5 db til det målte middelstøjniveau. 15

16 5. NATDISTRIBUTION I DANMARK - CASES En vigtig del af projektet har været at gennemføre demonstrationsprojekter i samarbejde med konkrete virksomheder. Sigtet har været at kvantificere de potentielle fordele ved at omlægge distribution til tidspunkter uden for myldretiderne og at identificere mulige barrierer i forbindelse med omlægningen. Det har været en grundlæggende forudsætning for denne fase, at der skulle gennemføres mindre demonstrationsprojekter i en kortere periode. Det har også været en erkendelse, at omlægning af distributionen forudsætter en betydelig tilpasning af det samlede distributionssystem: Varemodtager skal være klar til at modtage uden for normale åbningstider. Ved distribution i områder, hvor der ligger boliger, kan det være en forudsætning, at materiel og håndtering tilpasses skærpede miljøkrav. Sidst men ikke mindst er det en forudsætning, at der fra myndighedernes side er accept af, at de anvendte distributionsformer er i overensstemmelse med miljølovgivningen. Det ikke ubetydelige forarbejde med at udvikle setup har naturligt nok vist sig at være en kritisk forudsætning for at gennemføre demonstrationsprojekter. Det er derfor valgt at afgrænse demonstrationsprojekter til: Måling på allerede igangværende distributionskoncepter. Indsamling af casemateriale. Vurdering af særlige barrierer og gennem simulering på eksisterende distributionskoncepter at vurderer betydningen af disse barrierer. Der har været og er fortsat en betydelig interesse og opbakning for projektet. Generelt har det til trods herfor vist sig vanskeligt inden for den meget korte projektperiode, som forprojektet har varet, at mobilisere virksomheder til at bidrage med konkrete demonstrationsprojekter. Baggrunden er, som anført, det betydelige forarbejde, som en omlægning forudsætter, over for gevinsterne ved en meget kort omlægningsperiode. Det blev valgt at fokusere demonstrationsprojekterne inden for følgende to hovedgrupper: Dagligvaresektoren Denne sektor er karakteriseret ved en betydelig volumen og ved en hurtig omsætning af varerne på hylderne. En betydelig del af butikkerne er valgt placeret i bolignære områder, derfor er denne sektor også særligt følsom over for levering uden for dagtimerne. En række kæder har allerede i dag valgt at levere i nattetimerne og de tidlige morgentimer. Baggrunden har primært været ønske om friske varer på hylderne hver dag og at reducere lagerbindingerne. Innovative logistikløsninger Gruppen dækker principielt over alle andre tiltag omkring natdistribution, som ikke hidrører fra distribution af dagligvarer. De indsamlede cases illustrerer spredningen på brancher og varegrupper. I de indsamlede cases har baggrunden for omlægning til natdistribution først og fremmest været at udvikle nye logistikløsninger med sigte på gevinsterne hos kunderne. Varemodtagerne ligger i de belyste cases i mindre grad i bolignære områder. Derfor har miljøforhold i forbindelse med omlægning ikke samme betydning her. 16

17 5.1. Dagligvaresektoren Som anført ovenfor, er dagligvaresektoren karakteriseret ved en målt i volumen betydelig omsætning i de enkelte butikker og ved, at det for en række varegrupper er kritisk, at de er friske. Der er derfor levering til butikkerne 6 7 dage om ugen, og butikkerne anløbes dagligt af mange lastbiler med levering af varer. Friskhed af varerne spiller sammen med forsyningssikkerhed og hurtig omsætning af varerne (kort leadtime og minimalt lager) vigtige roller som konkurrenceparametre. Det er en gennemgående målsætning, at der er daglig levering af friske varer i butikkerne. Det optimale er, at varerne leveres inden butikkernes åbningstid, og at de er ude på hylderne før åbning. Det betyder, at der leveres i nattetimerne eller tidlig formiddag. Nogle kæder arbejder også med eftermiddagslevering konsekvensen er længere leadtime, dvs. ældre varer på hylderne og øgede lageromkostninger. Der er inden for dagligvarehandelen tre niveauer for butikker: 1. Nærbutikker (f.eks. Netto, Fakta, Lidl, Aldi): 5 7 leveringer pr dag 2. Varehuse: (f.eks. Føte, Kvickly, SuperBrugsen) ca. 21 leveringer pr dag 3. Storcentre (Bilka, ) mange leveringer pr dag For nærbutikker er tendensen, at de søges etableret i eller tæt på boligområder. Varehusene er ofte placeret i centrale byområder i forbindelse med butiksstrøg. For disse to butikstyper er der således potentielle konflikter mellem miljøhensyn i boligområderne og levering af varer til butikkerne. Det gælder støj fra leveringen, risiko for ulykker, når den tunge trafik og let trafik blandes i gaderummet og på arealerne foran butikken. Sidst men ikke mindst betyder de mange lastbiler til hver butik, at presset på gaderummet øges i morgentimerne. Der er generelt fokus på at optimere logistikken, derfor sker der en betydelig konsolidering for at reducere antal leveringer pr butik og at sikre effektiv udnyttelse af transportmateriel. Kæderne har således fokus på, at alle varegrupper inden for samme kategori leveres på den samme bil til den enkelte butik, det gælder f.eks. levering af brød, kølede varer og frugt og grønt. Gennem projektet er der gennemført demonstrationsprojekter i samarbejde med Dansk Supermarked (Føte- og Netto-kæden) samt Lantmännen Schulstad. Herudover er der indsamlet materiale om en række andre kæder. I det følgende er de tre gennemførte demonstrationsprojekter beskrevet, og distributionen hos Reitan er beskrevet Dansk Supermarked/Nettobutikkerne Der er på landsplan ca. 420 butikker i Netto-kæden. Der er i dag ca. 5 daglige leveringer pr butik (nonfood, food, brød, mælk og grønt, øl og vand samt aviser). Herudover f.eks. renovation og indsamling af genbrugsflasker, som ikke sker dagligt. 17

18 Cirka halvdelen af Nettobutikkerne har i dag påbud om, at levering ikke må ske før kl. 7 og efter 18 på hverdage. Nogle butikker må herudover ikke modtage varer i weekenden. Antal af miljøpåbud er stigende. Det er primært butikkerne i de større byområder, der har påbud om ikke at modtage levering i nattetimerne. Der er i dag to leveringssystemer: 1. Natdistribution. Levering i løbet af nattetimerne og tidlige morgentimer. 2. Dagsdistribution. Demonstrationsprojekt: Der er gennemført måling af Nettos meromkostninger af påbud i forhold til det nuværende distributionssystem. Målingerne er gennemført for leveringerne fra Nettos centrallager til butikkerne i og omkring Odense i 2 uger i sommeren Det indsamlede datamateriale tydeliggør, at Netto og Frode Laursen A/S, som varetager distributionsopgaverne, laver en ruteplanlægning fra dag til dag og under hensyntagen til de miljøpåbud, der er givet på de enkelte adresser. De enkelte biler anløber derfor ikke de samme butikker hver dag. Målingerne viser, at den fleksible rutetilpasning betyder, at der er begrænsede meromkostninger som følge af miljøpåbud. Meromkostningerne vedrører primært ventetid, inden bilerne kan foretage de sidste aflæsninger. For de ruter, der er indgået i projektet, udgør meromkostningerne som følge af miljøpåbud ca. 2-3 % af de samlede omkostninger. Hertil kommer omkostninger ved at køre på de mest trafikerede tidspunkter og mertid ved at levere på adresser med meget aktivitet. Det sidste har der ikke været grundlag for at vurdere inden for projektet Dansk Supermarked/Føte Der er ca. 85 butikker på landsplan i Føte-kæden, ca. 25 af butikkerne har miljøpåbud, som begrænser de tidspunkter, hvor der kan leveres varer. I forhold til Nettobutikkerne, er antallet af lastbiler, som anløber den enkelte butik 3 gange større, i gennemsnit er der ca. 21 leveringer pr. butik pr. dag. Leveringssystemet er i dag tilpasset begrænsningerne ved ikke at kunne levere om natten idet der er to leveringssystemer: Distribution om natten og i de tidlige morgentimer Dagdistribution Cirka halvdelen af butikkerne får levering i dagtimerne, dvs. at hvor natdistribution er mulig, får butikken leveret i dagtimerne. Demonstrationsprojekt Demonstrationsprojektet er gennemført over 14 dage i sommeren 2011 på det nuværende system (Dansk Supermarkeds egne transporter) til levering til Føte-butikkerne omkring Odense. Målingerne har vist, at systemet er tilrettelagt, så ekstraomkostningerne ved merkørsel og ventetid i forhold til at levere er begrænsede. Som for forsøget ved Nettobutikkerne er meromkostningerne som følge af tættere trafik og vanskeligere adgangsforhold om dagen ikke vurderet. 18

19 Lantmännen Schulstad Lantmännen Schulstad driver et landsdækkende distributionssystem af brød, primært koncernens egne produkter, men der medtages også produkter fra andre producenter. Det sker f.eks. ved levering til kæder, hvor de har betinget sig, at alt brød til samme butik leveres med én bil. Leveringen sker ud fra tre centre i henholdsvis Vejle, Aalborg og København. Leveringerne sker i nattetimerne og de tidlige morgentimer for at sikre så frisk brød som muligt i butikkerne. Levering starter fra de tre centre ved midnat og slutter inden butikkerne åbner (mellem 8 og 9). Der er generelt gjort meget for at reducere støj fra leveringerne og for at tage hensyn til chaufførerne i natarbejdet. Som eksempel på de tiltag, der er gennemført for at reducere støj, kan nævnes, at håndteringen af brødkasserne sker med elektriske gaffelstablere, at der er flade og helt jævne bunde i bilerne, samt at alle biler er udstyret med lukkede kasser. Hensynet til levering til butikker med miljøpåbud betyder i dag omvejskørsel, og at levering til butikker i byområder ofte sker mellem 7 og 9, dvs. på det tidspunkt, hvor der er mest pres på infrastrukturen. Schulstad vurderer, at uden for myldretiden, dvs. før kl. 7, vil en bil kunne distribuere til 3 4 butikker i timen, i myldretiden vil det samme tal være 2 3 butikker i timen. Demonstrationsprojekt Der er gennemført måling af meromkostninger og merkørsel grundet restriktioner (miljøpåbud) i to forsøgsområder: Sønderborg og Kolding. I Sønderborg området er der er en ekstrakørsel på ca. 10 %, fordi at der er butikker, som har miljøpåbud. Disse butikker kan først anløbes efter kl Derfor køres der til butikker i oplandet frem til kl. 7. Butikker, som anløbes efter 7.00 er desuden mere tidskrævende, da fremkommeligheden er reduceret på dette tidspunkt sammenlignet med leveringer før I Kolding/Fredericia har Lantmännen Schulstad ekstrakørsel på ca. 11% i antal kørte kilometer. Her skyldes ekstrakørslen, at én butik har påbud, og levering ikke kan ske før kl En natlig distributionstur er på mellem 400 og 450 km pr. bil inkl. ekstrakørsel. Omlægning af kørslen, så butikkerne kan anløbes optimalt, vil betyde en reduktion i den daglige kørsel på km, og hermed vil der blive brugt mellem 14 og 15 liter dieselolie mindre pr. tur. For en bil betyder merkørslen et årligt merforbrug af diesel på ca liter, svarende til en årlig ekstra udledning af 13½ ton CO Reitan Reitan-kæden (REMA 1000) har i alt 200 butikker, ca. halvdelen er udstyret med døgnbokse, så det er muligt at levere til butikkerne i nattetimerne. Det sker imidlertid ikke i dag, Reitan har valgt, at levering til butikkerne først starter efter kl Udledning af CO 2 er her opgjort inkl. upstream udledning, dvs. udledning ved udvinding af distribution til slutbruger. 19

20 Distributionsbilerne starter i dag udkørsel fra centralen ved midnat. Chaufførerne holder pause/hvil, således at distribution først starter efter kl Reitan har overvejelser omkring natdistribution, hvis der kan opnås driftsmæssigt fordele Opsamling dagligvaresektoren Det indsamlede materiale illustrerer betydningen af dagligvaresektoren - mange butikker og mange leveringer. Situationen i dag er karakteriseret ved: Hensynet til logistikken betyder, at der i dag anvendes nat-/morgenlevering. Miljøpåbud har betydet, at levering til butikker i byområder ofte sker mellem 7 og 9 eller i eftermiddagstimerne (før kl ). Den nuværende organisering af varedistribution af dagligvarer er således med til at øge presset på infrastrukturen i de centrale byområder på de tidspunkter, hvor der er flest biler og cyklister. Ændring af de nuværende logistiksystemer forudsætter, at der kan leveres før kl til adresser, som i dag har påbud. Vurderingen er, at dette alene vil være muligt, hvis der i designet af distributionssystemet tages højde herfor. Med sigte på at fremme sådanne koncepter vil der være behov for at udvikle og teste nye distributionskoncepter samt for, at de nye distributionskoncepter indarbejdes i de vejledende regler for miljøplanlægningen. Effekterne af øget distribution til dagligvarebutikkerne uden for myldretiderne vil være: + Bedre udnyttelse af materiel. Bedre logistik (kortere leadtime for varerne, mere friske varer). Færre lastbiler i myldretiderne på indfaldsvejene til byen. Mindre stresset arbejdsmiljø for chaufførerne grundet mindre trafikpres og færre konflikter med de bløde trafikanter. Bedre trafiksikkerhed (lastbilerne ude af byen, når der cykles i skole og på arbejde, lastbilerne væk fra parkeringspladser i dagtimerne. ). Meromkostning til chaufførløn. Særlige forhold ved arbejde om natten (bl.a. øget alenearbejde). Indretning til natmodtagelse af varer. Omkostninger ved at tilpasse materiel til lavere støjkrav. Hensyn til beboernes nattesøvn (reguleret af miljøbeskyttelsesloven). Merkørsel og ventetid, ved levering til butikker, der ikke må modtage levering før kl (vigtigt, at dette kan reduceres ved særlig indretning af modtageforhold og ved valg af materiel, som støjer mindre). 20

21 5.2. Innovative logistikløsninger Cases Som anført tidligere, så dækker innovative logistikløsninger over de øvrige sektorer (ud over dagligvarebranchen), hvor varedistributionen kan flyttes væk fra myldretiderne. Der er indsamlet en række cases om udvikling af distributionssystemer baseret på levering af varer før kl. 7. Som det fremgår, er der her tale om et meget mere varierende problemområde med forskelligt perspektiv og sigte. Dette illustreres i det følgende med udgangspunkt i tre eksempler: Sanistål/Danske Fragtmænd DKI Logistik/Region Midtjyllands sygehuse TNT Epress Sanistål Sanistål har i forbindelse med outsourcing valgt at udvikle et nyt og differentieret leverings- og servicekoncept. Heri indgår at deres allerede etablerede koncept for natlevering promoveres, og at leveringstidspunktet fremrykkes, så seneste levering er kl Tidlig levering betyder, at varerne er til rådighed for virksomhederne ved arbejdsdagens begyndelse, dvs. der spares en dags ventetid på at kunne komme i gang. Introduktionen af det nye koncept har været en succes og andelen af varer, der er leveret om natten er øget. Forventningen er, at andelen også vil øges i de kommende år. Saniståls fragtomkostningerne ved natleveringer er lidt højere end for daglevering. Saniståls samlede logistikomkostninger er ikke steget. Den væsentligste årsag hertil har været, at leveringskvaliteten i natsystemet har været højere end for levering om dagen, herved er omkostningerne til opfølgning i forhold til kunderne reduceret. Jfr. Bilag 5 DKI logistik DKI Logistik har overtaget en logistik/centrallagerfunktion for sygehusfunktionen i Region Midtjylland i forhold til forbrugsartikler på de enkelte afdelinger på sygehusene ( det er alle de forbrugsartikler, som er i skuffer og skabe på de enkelte afdelinger ). Tidligere var det leverandøren af produkterne, som også forestod leveringen. Afdelingerne bestiller til supplering, DKI Logistik plukker og pakker, og varerne skal leveres mellem kl. 18 og 06 den efterfølgende morgen. Set fra sygehusene er fordelen, at varerne kan køres ud til afdelingerne af portørerne, inden dagvagterne starter. Herudover betyder levering i aften- og nattimerne, at lastbilerne ikke tager plads omkring sygehusene i dagtimerne. DKI varetager logistikfunktionen (centrallager, plukning og distribution), medens det er regionens sygehusvæsen, som forestår indkøb og aftaler med de enkelte leverandører. 21

22 TNT Epress (europæiske forsøg med bydistribution om natten) TNT har igangsat et europæisk projekt med at teste fem forskellige nye logistikkoncepter, som samlet sigter mod at reducere CO 2 emissionerne fra de gennemførte transporter. Udviklingsprojektet er afledt af TNT s overordnede målsætning om at reducere CO 2- emissionerne med 45 % i 2020 sammenlignet med 2007-niveau et. Et af de koncepter, der testes, er levering før kl om morgenen. Målet er at være ude af byerne før trafikpresset. De foreløbige erfaringer peger på, at to biler om natten kan klare det samme som tre biler i dagtimerne, dvs. en effektivisering og dermed en reduktion af CO 2 emissionerne med 33%. TNT s initiativer er generelt karakteriseret ved betydelige investeringer i særligt materiel (bl.a. el-køretøjer) og ved at fokusere på implementeringen af koncepterne i forhold til den samlede logistikkæde. Der gennemføres demonstrationsprojekter i 15 forskellige europæiske storbyer. Der gennemføres ikke demonstrationsprojekter i Danmark. Ultimo 2011 starter evalueringen af projekterne. Med baggrund heri er det målsætningen, at de 5 forskellige løsningsmodeller i næste fase skal danne grundlag for lokale udrulninger af koncepterne på verdensplan. Jfr. Bilag Opsamling De indsamlede cases illustrerer, at incitamentet til at flytte varedistributionen væk fra myldretiderne først og fremmest har været at udvikle nye logistikydelser over for kunderne. I en case (TNT) har det primære mål været reduktion af CO 2- emissionerne. Samlet peger de tre cases på, at øget anvendelse af distribution uden for myldretiderne indeholder et potentiale til at reducere energiforbruget og hermed muligheder for miljøforbedringer. I overskrifter kan der peges på følgende effekter af omlægning: + Bedre udnyttelse af materiel (materiellet kan udnyttes både dag og nat) Bedre logistik Færre lastbiler i myldretiderne på indfaldsvejene til byen Bedre trafiksikkerhed (lastbilerne ude af byen, når der cykles i skole og på arbejde, lastbilerne væk fra parkeringspladser i dagtimerne) Meromkostning til chaufførløn. Særlige forhold ved arbejde om natten (bl.a. øget alenearbejde). Indretning til natmodtagelse af varer. Eventuelt tilpasning af materiel, hvis levering skal ske på adresser, hvor der skal tages hensyn til støj. 22

23 6. EFFEKTVURDERINGER Med udgangspunkt i de gennemførte demonstrationsprojekter og det indsamlede materiale kan de potentielle effekter af omlægning fra dag- til natdistribution sammenfattes som følger: Økonomi Kortere leveringstid bedre udnyttelse af bil/kortere distributionstid Bedre udnyttelse af materiel/kortere samlet køretid. Op til 30 % bedre udnyttelse af materiel. Mere glidende kørsel Kortere køretid, mindre dieselforbrug. Materiel kan anvendes mere: to ture pr døgn i stedet for en tur pr døgn Færre omkostninger til afskrivning. (ca. 10 % på samlet omkostninger). Højere lønomkostninger efter kl. 18 og før kl. 6 Omvejskørsel og ventetid, hvis der skal tages hensyn til levering til butikker med miljøpåbud. Højere samlede omkostninger (+ ca. 6 7 % på samlet omkostninger). Flere kørte km/færre leveringer på ruten og dårligere udnyttelse af materiel. Betydning afhænger af de konkrete forhold. Tilpasning af materiel og biler til levering i nattimerne Omkostninger til investering i særligt lydsvagt materiel og håndteringsudstyr. Samlet peger det indsamlede materiale på, at produktiviteten ved at levere om natten kan øges med op til 30%, samtidigt med at leveringseffektiviteten vil stige. Forskydes distributionen til nattetimerne, vil det betyde kortere tid til aflæsning på de enkelte adresser og en højere gennemsnitshastighed på turen. Lantmännen Schulstad har oplyst, at ved distribution i nattetimerne vil der i gennemsnit. kunne nås 3-4 leveringer i timen, medens der i dagtimerne i gennemsnit vil kunne nås 2-3 leveringer. Den højere effektivitet kan betyde kortere samlet arbejdstid eller hvis der er plads på bilen - mulighed for at øge antal leveringer inden for den samlede køretid. 23

24 Ved kørsel uden for myldretiderne vil den gennemsnitlige kørehastighed kunne være højere, og der vil også kunne opnås en mere glidende kørsel på den del af turen, som køres i byområderne. Ved kørsel om natten (mellem 23 og 06) er chaufførlønningerne ca. 50 % højere end ved kørsel mellem 6 og 18. De største økonomiske gevinster ved levering uden for myldretiden er i byområderne, hvor trafikken er særlig tæt i dagtimerne. Det er imidlertid også her, at der vil være potentielle konflikter med hensynet til støjfølsomme boligområder. Øget distribution i nattetimerne vil derfor ofte forudsætte, at der investeres i særlige løsninger med sigte på at reducere støjen. Hvis der ikke implementeres løsninger med sigte på at reducere støjen fra levering, kan det betyde, at levering til butikker med miljøpåbud først kan påbegyndes efter kl Det kan potentielt betyde omvejskørsel og ventetid, samtidigt med at leveringen til de sidste adresser sker i perioder med lavere fremkommelighed. Beregningseksempel Der er opstillet et beregningseksempel. En distributionsbil kører en tur på 350 km. Omkostningerne til at gennemføre turen er opgjort under tre alternative forudsætninger: A: Turen gennemføres i dagtimerne. Turen starter kl. 6 og slutter kl. 15. B: Turen starter kl. 00 og slutter kl. 9. Miljøpåbud betyder ca. 10% merkørsel. C: Turen starter kl. 00 og slutter kl. 9. Der anvendes støjsvagt materiel, og der kan leveres optimalt. Forudsætningerne for beregningen er videre: Diesel købes til listeprisen (9,4 kr pr liter pr 10. januar). Mere glidende kørsel om natten betyder 10% bedre dieseløkonomi her. Ved distribution om natten med miljøtilpasset materiel kan materiellet udnyttes 20 % bedre, fordi der kan anløbes flere adresser. Anvendes der traditionelt materiel, er det forudsat, at der alene kan opnås en effektivitetsforbedring på 10%. Det er forudsat, at omkostningerne til materiel ved miljøtilpasset levering er ca. 20% højere (afskrivning og vedligehold). Der er ikke taget højde for, at materiellet ved distribution i nattetimerne eventuelt også kan anvendes i dagtimerne. I nedenstående figur 1 er vist de samlede omkostninger pr tur i de tre alternativer. Som det fremgår er lønomkostningerne ca. halvdelen af de samlede omkostninger. Højere lønomkostninger og meromkostninger til støjsvagt materiel (alternativ C) betyder, at levering om natten koster ca. 6 7% mere i forhold til levering i dagtimerne. 24

25 Figur 1. De samlede omkostninger til en distributionstur på 350 km i tre alternativer afskrivning og vedligehold diesel løn A: kørsel dag B: kørsel start kl.24 - uden tiltag C: kørsel start kl. 24, miljøtilpasset levering Der er videre lavet en opgørelse af omkostningerne pr sending (indekseret), resultatet fremgår af figur 2. I alternativ C, hvor der anvendes miljøtilpasset materiel, er det i beregningen forudsat, at det er muligt at opnå en bedre samlet udnyttelse af materiellet på 20 %, dvs. det er muligt at distribuere 20% flere sendinger pr. bil i løbet af natten. I alternativ B, hvor der ikke anvendes miljøtilpasset materiel, er det forudsat, at materiel kun delvist kan udnyttes bedre (10% bedre udnyttelse af materiel), dvs. 10% flere sendinger pr. bil. Det skal ses i lyset af, at der her vil kunne være merkørsel og ventetid, før der kan leveres til de sidste adresser. Som det fremgår, indebærer distribution i nattetimerne potentielt en samlet bedre driftsøkonomi. Der er dog ikke taget højde for øgede omkostninger ved at sikre varemodtagelse om natten. Figur 2. Omkostningerne pr sending (indekseret) ved at gennemføre distribution i dagtimerne hhv. om natten. Se forudsætningerne ovenfor A: kørsel dag B: kørsel start kl C: kørsel start kl. 24, uden tiltag miljøtilpasset materiel afskrivning og vedligehold diesel løn 25

24T Transport 5 4 3 2 1 Z Z Z 24T Transport 7 Trafikdage på AAU 2012 24T Transport - forsøg med varedistribution til byerne udenfor myldretid - Baggrund Trafik i vækst stigende pres på infrastrukturen,

Læs mere

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og Trængsel og CO 2 Bedre udnyttelse af infrastruktur og køretøjer kræver medspil fra myndigheder og transportkunder

Læs mere

Udenlandske og danske forsøg peger på muligheder og potentiale i ændrede distributionsbetingelser for den tunge transport.

Udenlandske og danske forsøg peger på muligheder og potentiale i ændrede distributionsbetingelser for den tunge transport. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Citydistribution i ydertimerne Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Transport og Logistik Citydistribution i ydertimerne København, Aarhus, Odense og Aalborg Et projekt, delvis finansieret af Center for

Læs mere

Støjudbredelseskort samt beregningsresultater er et uddrag af en større sammenligning af vareleveringer dateret d

Støjudbredelseskort samt beregningsresultater er et uddrag af en større sammenligning af vareleveringer dateret d NOTAT Projekt Præsentation af støj fra vareleverancer Kunde Lantmännen, Schulstad Notat nr. 02 Dato 2017-08-16 Til Niels Kristian Holm Fra Jens Duch Kopi til Allan Jensen, Rambøll Præsentation af støj

Læs mere

Pkt.nr. 2. Forskrift om varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune Indstilling:

Pkt.nr. 2. Forskrift om varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune Indstilling: Pkt.nr. 2 Forskrift om varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 402851 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget 1. at principgodkende udkast til forskrift om varelevering

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Effektivisering af godstransport i byer

Effektivisering af godstransport i byer Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.

Læs mere

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F: Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...

Læs mere

NOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund

NOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund NOTAT Projekt Støjmodel for Køge Havn Kunde Køge Kommune Notat nr. 2A Dato 2014-10-16 Til Simon Leth Nielsen, Køge Kommune Fra Allan Jensen Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge Dato 2014-10-16

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

Projekts hovedformål er at udvikle et redskab til teknisk og administrativ implementering af støjsvag teknologi ved levering af varer til butikker.

Projekts hovedformål er at udvikle et redskab til teknisk og administrativ implementering af støjsvag teknologi ved levering af varer til butikker. NOTAT Projekt Kunde Støj fra varelevering til butikker Projekterne DYT og 24T samt Miljøstyrelsen Dato 0-2-3 Fra Allan Jensen Projektstatus december 3. Projektets hovedformål Projekts hovedformål er at

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed Fremtidens Transport V Mandag d. 21. januar 2013 GODS I YER: CITYLOGISTIK-KH - fra idé til virkelighed Tanja allhorn Provstgaard Center for Trafik Københavns Kommune Citylogistik - Hvorfor? København Kommunes

Læs mere

Hvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD

Hvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD Trafikudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 TRU alm. del Bilag 105, MPU alm. del Bilag 131Bilag 131, EPU alm. del Bilag 63Bilag 63 Offentligt International Transport

Læs mere

MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR

MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR - VED VARELEVERING TIL BUTIKKER Jens Duch, JDU@ramboll.dk, tlf. 5161 5365 HVAD ER PROBLEMET? Generende støj Impulsstøj Ofte tæt på boligområder Især støj om natten er knyttet

Læs mere

Effektivisering af godstransport i byer

Effektivisering af godstransport i byer Effektivisering af godstransport i byer Ved Henrik Køster & Erling Hvid, COWI Baggrund Der har i de seneste år været stigende opmærksomhed om godstransport i centrale byområder og den deraf følgende miljøbelastning.

Læs mere

Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne

Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Grøn varelevering i København Et projekt støttet af: Præsentation Hvorfor innovativ distribution i byen? Citylogistik baggrund 1 Hvorfor innovativ distribution

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune

Forskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune Forskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune 2008 Indhold Generelle bestemmelser...3 1. FORMÅL...3 2. LOVGRUNDLAG...3 3. FORSKRIFTENS OMRÅDE...3

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Energibesparelse i godstransportens kæder

Energibesparelse i godstransportens kæder Hvordan skal den bæredygtige trasosektor fungere? Energibesparelse i godstransportens kæder Susanne Krawack www.concito.dk Projektets baggrund Godstransport udgør ca. 40% af transportsektorens energiforbrug

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi Danmark A/S, Vejlevej 5, 7400 Herning

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi Danmark A/S, Vejlevej 5, 7400 Herning Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. marts 2012 J.nr.: NMK-10-00460 Ref.: LJE/SMA AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi

Læs mere

CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed Trafikdage 2012 CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed v/ Tanja Ballhorn Provstgaard Dagens agenda Citylogistik i korte træk: Hvorfor Hvordan Hvilke resultater Hvornår Citylogistik - Hvorfor? København

Læs mere

1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

NYT ERHVERVSOMRÅDE VED KØGEVEJ

NYT ERHVERVSOMRÅDE VED KØGEVEJ Næstved Kommune Center for Plan og Miljø Rådmandshaven 20 4700 Næstved Att.: Gregers Kiehn Dansk Akustik Rådgivning Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf.: 58 3 620 E-mail: post@d-a-r.dk Home: www.d-a-r.dk

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Mere effektive godstransporter og bedre miljø Navn på. ITD Tilskudsmodtager:

Mere effektive godstransporter og bedre miljø Navn på. ITD Tilskudsmodtager: Kvartalsrapport Denne skabelon skal anvendes ved den kvartalsvise rapportering og statusrapportering af projekter om energieffektive transportløsninger. Kvartalsrapporten skal være en kortfattet statusopgørelse

Læs mere

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Til Herlev Kommune Dokumenttype Rapport: Miljømåling-ekstern støj Dato Maj 2016 Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid for Herlev Genbrugsstation HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN

Læs mere

ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2

ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2 Notat A. Enggaard A/S ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2 Miljømæssig påvirkning af P-hus 1. maj 2017 Projekt nr. 226589 Dokument nr. 1223589644 Version 1 Udarbejdet af CVI/EJH Kontrolleret af JEK/MIK Godkendt

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg Sammenfattende miljøredegørelse til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg Indhold I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 399A

Læs mere

Støjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj)

Støjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Støjgrænser Støjgrænser Støjgrænser /grænseværdier Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Vejledende/foreslåede grænseværdier

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

BEKÆMPELSE AF STØJ FRA BYGGEPLADSER BEKÆMPELSE AF STØJ FRA BYGGEPLADSER 2011/10/03

BEKÆMPELSE AF STØJ FRA BYGGEPLADSER BEKÆMPELSE AF STØJ FRA BYGGEPLADSER 2011/10/03 BEKÆMPELSE AF STØJ FRA BYGGEPLADSER FORMÅL Hvordan reguleres støj fra byggepladser Særligt støjende aktiviteter Eksempler på kendte metoder til støjdæmpning Udviklingsmuligheder til yderligere støjdæmpning

Læs mere

Mere effektive godstransporter og bedre miljø Navn på

Mere effektive godstransporter og bedre miljø Navn på Kvartalsrapport Denne skabelon skal anvendes ved den kvartalsvise rapportering og statusrapportering af projekter om energieffektive transportløsninger. Kvartalsrapporten skal være en kortfattet statusopgørelse

Læs mere

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne. 27. maj 2010

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne. 27. maj 2010 Temadag nr. 74 Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne 27. maj 2010 Arrangør: Forum for Logistik og E-handel i samarbejde med Citylogistik - Godstransport og trængsel i byerne Introduktion Alle

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne Temadag nr. 74 Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne 27. maj 2010 Arrangør: Forum for Logistik og E-handel i samarbejde med Citylogistik - Godstransport og trængsel i byerne Introduktion Alle

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2. TK DEVELOPMENT A/S JEM & FIX - DRONNINGLUND TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Citylogistikk København Fra idé til virkelighet

Citylogistikk København Fra idé til virkelighet Citylogistikk København Fra idé til virkelighet Urban Freight: Fremtiden innen bydistribusjon Transport & Logistikk 2014 Oslo Et projekt støttet af: Præsentation Citylogistik baggrund og ide Analyse- og

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

Laban Arkitekter A/S DAGLIGVAREBUTIK, CHR. D. 8.S VEJ, SILKEBORG Støj fra varelevering T: M: Postboks 615 F:

Laban Arkitekter A/S DAGLIGVAREBUTIK, CHR. D. 8.S VEJ, SILKEBORG Støj fra varelevering T: M: Postboks 615 F: Notat Laban Arkitekter A/S DAGLIGVAREBUTIK, CHR. D. 8.S VEJ, SILKEBORG Støj fra varelevering 22. maj 2015 Projekt nr. 220181 Dokument nr. 1215753860 Version 1 Udarbejdet af SHKR Kontrolleret af JEK (arkitekttegning

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

SAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR

SAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR BEFÆSTIGELSE OG AFLEDNING AF REGNVAND DOK. NR. : 29153-11 AF 16. FEBRUAR 2011 SAGS NR.: 11/5483 SAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR til Lokalplan 3.1-4 og Kommuneplantillæg nr. 3 Møllebakken, Tommerup

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner. Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne

Læs mere

Til rette vedkommende

Til rette vedkommende Nørrebro 26-3-2011 Til rette vedkommende I forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen i Nørrebroparken har E/F Nordbanegade/Vedbækgade sammensat en arbejdsgruppe bestående af frivillige, som har

Læs mere

Godstransport til byerne. Trafikdage Aalborg Universitet tirsdag den 25. august

Godstransport til byerne. Trafikdage Aalborg Universitet tirsdag den 25. august Godstransport til byerne Trafikdage Aalborg Universitet tirsdag den 25. august Baggrund Kompleks problemstilling med en række forskelligt rettede hensyn, som det er nødvendigt at forene på en afbalanceret

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Variabel kørsel 1.3_23.05.2014

PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Variabel kørsel 1.3_23.05.2014 Kørselstyper Lukkede kommunale befordringsordninger af variabel karakter med forudgående visitation. Fx kørsel til læge/speciallæge og individuelle genoptræningsforløb. Med variabel kørsel menes, at der

Læs mere

STØJ FRA VARELEVERING KAN NEDBRINGES!

STØJ FRA VARELEVERING KAN NEDBRINGES! STØJ FRA VARELEVERING KAN NEDBRINGES! Allan Jensen, aaj@ramboll.dk, tlf. 5161 5812 STØJKILDER VED VARELEVERING Støjkilder ved varelevering (maksimalniveau) Dørsmæk Trykudligning, bremser Hævning af læssebagsmæk

Læs mere

Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103

Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103 Pkt.nr. 5 Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget 1. at de ændringer til forskriftens

Læs mere

Bilag 1 Statistik over klagesager i Natur & Miljø

Bilag 1 Statistik over klagesager i Natur & Miljø Bilag 1 Statistik over klagesager i Natur & Miljø Figuren nedenfor viser antallet af klager og tidsforbruget til behandling af klagerne i Natur & Miljø for perioden 214-218. Klager vedr. Bridgewalking

Læs mere

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden 10-10-2011 FlexDanmark 1 Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden v/ NTL@flexdanmark.dk Teletaxi Patienttransport Kommunal service kørsel Handicap kørsel Flextrafik Institutions kørsel Grundtanken

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

Gennemgang af indlæg fra partshøring og administrationens vurdering af disse

Gennemgang af indlæg fra partshøring og administrationens vurdering af disse Gennemgang af indlæg fra partshøring og administrationens vurdering af disse 1. Råbjergvej 46, Helsinge 1a: Flemming Wewer lovede på et dialogmøde i 2014, at virksomheden ville bygge en spulehal, hvis

Læs mere

VIRKSOMHEDENS PLACERING OG OMGIVELSER

VIRKSOMHEDENS PLACERING OG OMGIVELSER Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N5.006.11 Torben Clausen A/S - Virksomhedsstøj 23. maj 2011 Projekt: 14.7815.03 Til Fra : Jens Østergaard

Læs mere

Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København

Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København 15. maj 2012 Angående forretningsmodel for projektet Citylogistik

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED VVM-direktiv 2014/52/EU Mennesker Befolkning og menneskers sundhed Implementering af VVM-direktivet i dansk lovgivning i

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding

Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding Claus Backalarz Civilingeniør 1987 DTU Målt og beregnet industristøj i 31 år Ansat i DELTA i 14 år

Læs mere

Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af. af støj for metrobyggepladsen ved Københavns Hovedbanegård

Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af. af støj for metrobyggepladsen ved Københavns Hovedbanegård KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse COPENHAGEN METRO TEAM I/S Metrovej 11 2300 KØBENHAVN S Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af støj

Læs mere

SYSTEM DIVISION DIN INNOVATIVE OG KOMPETENTE LOGISTIKPARTNER NATIONALE OG INTERNATIONALE TRANSPORTER FOR BYGGEINDUSTRIEN

SYSTEM DIVISION DIN INNOVATIVE OG KOMPETENTE LOGISTIKPARTNER NATIONALE OG INTERNATIONALE TRANSPORTER FOR BYGGEINDUSTRIEN SYSTEM DIVISION DIN INNOVATIVE OG KOMPETENTE LOGISTIKPARTNER NATIONALE OG INTERNATIONALE TRANSPORTER FOR BYGGEINDUSTRIEN VI KENDER BYGGEINDUSTRIENS SÆRLIGE BEHOV FOR PRÆCISION OG NØJAGTIGHED Markedet for

Læs mere

City-logistik En disciplin med mange interessenter

City-logistik En disciplin med mange interessenter City-logistik En disciplin med mange interessenter pbj805 1 Disposition 1. Danske Fragtmænd - En city-logistikoperatør med stor erfaring 2. City-logistik med mange dagsordener og mange interessenter 3.

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 20. oktober 2004 Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 Forfatter Manchet Driftschef Niels Christian Skov Nielsen, mail: nsn@vd.dk I artiklen omtales generelt partnering

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Rapport 5. juli 2019 JN/TSO/støj.05.07.19 Sag: 18.296 Antal sider: 12 Til Sag Emne : Dominia A/S KAB : Roholmparken : Støj fra vejtrafik 1 Indledning I forbindelse med projekteringen af ny bebyggelse til

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1656 Offentligt Statusnotat

Trafikudvalget TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1656 Offentligt Statusnotat Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1656 Offentligt Statusnotat for konkrete CO 2- initiativer under grøn transportvision DK 16. marts 2011 3 Statusnotat Transportaftalen af

Læs mere

Indsigelse mod udvidelse af Netto på Højtoftevej, 6700 Esbjerg, Sags id

Indsigelse mod udvidelse af Netto på Højtoftevej, 6700 Esbjerg, Sags id Esbjerg Kommune Byggeri Teknik & Miljø Torvegade 74 6700 Esbjerg Att.: Ulrik Revsbech Esbjerg den 14. juni 2011 Indsigelse mod udvidelse af Netto på Højtoftevej, 6700 Esbjerg, Sags id 2010-3921 På vegne

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner ved Forum Horsens Kunde Hybel A/S Notat nr. 2 Dato

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner ved Forum Horsens Kunde Hybel A/S Notat nr. 2 Dato NOTAT Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner ved Forum Horsens Kunde Hybel A/S Notat nr. 2 Dato 2016-06-01 Til Fra Jan Mortensen, CASA Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Baggrund CASA har bedt Rambøll

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske

Læs mere

Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation

Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation Driftsønske nr. 1 Aalborg Renovation Sikkerhedskultur på arbejdspladsen 2022 2023 400 300 I 2018 er der registreret 37 arbejdsrelaterede ulykker for medarbejdere i Aalborg Renovation. I 1. kvartal af 2019

Læs mere

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede NOTAT Projekt Vindmøller på Flyveplads Vandel Kunde Telos Energy ApS Notat nr. 1 Dato 18-04-2012 Til Vejle Kommune, Marianne Bjerre Fra Albert Ernest Coutant og Allan Jensen Kopi til Anders Dolmer Vindmøller

Læs mere

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet

Læs mere

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter?

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? Produktiviteten i det danske samfund skal øges REGERINGEN Februar 2010 - hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? /underdirektør Poul Bruun Produktiviteten i logistik og godstransport

Læs mere

Metroselskabet I/S Metrovej København S

Metroselskabet I/S Metrovej København S Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 til højere støjgrænse i aftentimerne, i forbindelse med fase 5 og 6 armering og støbning af bundplade samt armering

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING OPLANDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Institutionskørsel (fastkørsel) 1.3_

PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Institutionskørsel (fastkørsel) 1.3_ Kørselstyper Lukkede kommunale befordringsordninger for grupper med forudgående visitation. Fx kørsel til specialskoler og aktivitetscentre. Med institutionskørsel menes, at der er behov for en fast rute

Læs mere

Det gælder særligt omfanget af manglende varer og restholdbarheden på de leverede produkter.

Det gælder særligt omfanget af manglende varer og restholdbarheden på de leverede produkter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg 09-12-2013 Sagsnr. 2013-0254417 Til Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget Notat om opfølgning på handleplan Dette notat indeholder

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Aalborg Kommune ØSTER HASSING FORSAMLINGSHUS Ekstern støj. Tilkørsel sker fra Hølundvej mod nordøst.

Aalborg Kommune ØSTER HASSING FORSAMLINGSHUS Ekstern støj. Tilkørsel sker fra Hølundvej mod nordøst. Notat Aalborg Kommune ØSTER HASSING FORSAMLINGSHUS Ekstern støj 24. oktober 2016 Projekt nr. 226522 Dokument nr. 1221451565 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af PEH 1 INDLEDNING I forbindelse med

Læs mere

Pladsoptimering i transportmidler

Pladsoptimering i transportmidler Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en

Læs mere