Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?

Transkript

1 Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?. Kirsten S Freund Forskningsleder og praktiserende læge, Gandrup

2 Hvem har størst risiko Individuel reaktion på sygdom og symptomer Hvad afhænger det af?? Bl.a. Psykisk sygdom og Social marginalisering Men også mere almene egenskaber.

3 Situationel sygdom Ex. Rygsmerter- Sygdom eller noget man blot lever med. Dorte Gannik. Soc.dr. disputats års forløb af ryglidelser hos 55 personer Ikke afh. af den lægelige obj. us. og rtg. MEN den situation personen befandt sig i

4 Sygdoms- eller samspils-ramt Situationel Sygdom: samspil mellem en person og dennes situation: Hvad betyder mine symptomer??? Er jeg tryg? Er jeg truet i min rolle i familien, arbejdsplads. Fremtid??

5 Situationel sygdom Mulighed for at handle der, hvor man nu er: Netværks og arbejdsplads forståelse. Socialforvaltning: Tid, økonomi, omsorg, viden. Handlerum: hvad kan jeg selv gøre?

6 Godt selvvurderet helbred Væsentligste enkelt prædiktor mhp at forudsige død af hjertekarsygdom 15 år senere (Glostrup us. af 40 åriges helbred) Vigtigere end ex. BT, cholesterol, Diabetes, disposition. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? Sv.t kan gøre det jeg selv synes er vigtigt, og har lyst til.

7 Godt helbred vægtes i forhold til Basale behov Maslow s behovspyramide: Ændringspotentiale selvidentitet Sikkerhed, tryghed Basale fysiske behov

8 Salutogenese: kilde til sundhed Antonovsky Viden Intelligens Selvidentitet Social støtte Kulturel stabilitet

9 Salutogenese Antonovsky Sundhedsfremmende orientering Fornemmelse af sammenhæng i tilværelsen Godt selvvurderet helbred Egen læge Tid til at handle i Mestringsstrategier

10 HJÆLP / Hvem kan? Familie og venner Almen praksis Arbejdsplads Social forvaltning Det hele menneske. Ikke i kasser med diagnose, men hele situationen. Ex ikke fokusere på scannings svar. Ressourceprofil, når klienten er klar.

11 Stress et modeord?? Pres på arbejdsmarkedet: Stort ansvar, svært ved at uddelegere, sige fra, organisere. Nogle mennesker sygemelder sig først, når der er max. stress-sympt.: søvnløshed, isolationstendens, ordfindingsproblemer, evt depression.

12 Psykiske problemer Føler mere skyld og afmagt ved pres ved sagsbehandlers hyppige kontakt. Ofte bedre på accept og ro et par mdr. med hyppig kontakt med egen læge eller psykolog mhp opfølgning og støtte til egenaktivering. Ro ved bl.a.stress og cancer.

13 Ressourcesvage Hvor mange? Hvem er de? Hvor kommer de? Hvordan kan vi støtte til egenomsorg og forebyggelse af sygdom.? Set fra almen praksis Nordjylland 27 læger 2000 ptt.

14 Forebyggende helbredssamtaler med egen læge Fokuseret forebyggelse reducerer sundhedskløften?. Kirsten S Freund Jørgen Lous

15 Forebyggende helbredssamtaler for årige med få ressourcer Baggrund: Vi kan ikke nøjes med at se på klassisk risiko FORDI: Manglende trivsel og manglende tro på egne ressourcer og egne potentialer for forandring er den største risiko for fortsat usundhed Fokus på de 30%, der ANGIVER få ressourser eller mange problemer

16 Forebyggende helbredssamtaler årige med få ressourcer Nordjylland praktiserende læger deltog efter kurser 2056 ptt. udfyldte screeningsskema på klinikken med 33 spørgsmål om ressourcer, livsstil og sociale forhold. 30% havde 7 eller flere problemer. (n=625) Inkluderedes

17 Forebyggende helbredssamtaler årige med 7 eller flere probl. ( n= 625) ca 2/3 havde probl. i 2 ud af de 4 nøglespørgsmål: 1. Er det let for dig at finde en løsning på problemer og vanskeligheder i dit liv? 2. Hvis du har problemer, har du da en fortrolig, du kan drøfte det med i din familie? 3. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? 4. Savner du tryghed i din hverdag? Kilde: Ugeskrift for læger 2002, Freund K.S, Lous J.

18 Forebyggende helbredssamtaler årige med få ressourcer 495 randomiseredes til kontrol eller samtale Alle fik baselineskema og 1-års skema: 84 spsm 240 til samtaleforløb: 2 samtaler (0 og 3 mdr.) 255 til kontrol: kun skemaer

19 Samtaleforløb Baggrund: Pt s egne oplysninger om soc., psyk., somatiske forhold samt sygdoms- og sundhedsadfærd. Udfyldt hjemme, evt hjælp på klinikken. Indhold: pt s prioritering, probl., ønsker og mål. Struktur: Samtaleark udfyldt sammen efter samtalen: Afkrydse mål (max 2) + beskrivelse af disse Ressourcer og barrierer for mål 1 og 2: fri tekst på 2 linier Tidshorisont + Opfølgning evt. hos andre

20 Forebyggende helbredssamtaler årige med få ressourcer 1. samtale n= (83%) gennemførte 1.samtale 91% satte sig mindst 1mål (max 2), Beskrev ressourcer og barrierer. 2. samtale (n=151) indenfor 3 mdr. Alle fik målt: BT og BMI Ved behov: kolesterol, blodsukker, urin

21 Forebyggende helbredssamtaler årige med få ressourcer Hyppigheden af højst 2 mål, foreløbige tal Vægt: 34 % Psyke: 32 % Parforhold: 26 % Arbejde: 22 % Tobak: 16% Helbredsproblem: 12 %

22 20-44 årige med få ressourcer beskriver ressourcer ved samtalen Egen erfaring med tidligere succes. Ex: tidligere vægttab Motion som gavnlig for: humør, ledsmerter eller socialt samvær Misbrug: bedre trivsel, erfaring fra andet misbrug, sammenhæng med arb./venner.

23 20-44 årige med få ressourcer beskriver ressourcer efter samtalen Parathed Andet skal på plads først Ex psykiske problemer og stress, evt psykolog, mere åbenhed i parforhold, familie, inden der er kræfter til ex. motion eller vægttab, arbejdsforhold.

24 Baseline og 1-års resultat SF 12 Intervention kontrol N=180 N=184 Difference (95% confidence interval) SF12 SF12 fysisk 47.2 og 48.2 Dif=1.0 SF12 psykisk 39.6 og 46.8 Dif= og 48.3 Dif= og 44.5 Dif= (-1.8 to 1.9) 4.3 (1.6 to 6.9)

25 Kilder til mestringsforventning Self-efficacy: Bandura 1. EGEN MESTRINGSERFARING (Autentisk bevis) 2. ANDRES ERFARINGER ( kognitiv proces) 3. OVERTALELSE ( Sjældent effekt. KUN: nøgleperson, realistiske rammer) Udvikling af mestringsforventning er en kognitiv konstruktion.

26 Egen læge Langvarigt kontinuerligt kendskab Også før pt. kom i krise Dvs kendskab til ressourcer Tryghed som basis for handlerum. Skelne mellem sygdoms- og samspilsramt

27 Egen læge og socialforvaltning Tidlige fællesmøder, gerne med klienten ved komplicerede forløb: Fast mentor/ sagsbehandler: Sårbare: tryghed og forudsigelighed. Er ofte blevet skuffede i deres livsforløb. Manglende selvværd. Indkald os til møder tidligt, hvis et forløb går skævt.

28 Diskussion Kan vi reducere risiko for usundhed og pension ved : Individuel respekt for handlerum. Ro i aftalt tid ved stress og cancer Tryghed, trivsel og fokus på ressourcer faste nøglepersoner DERVED: Øge mestrings-forventning: sundhedsadfærd.

29 Slut fra mig Med ønsket om en god diskussion i dag Til gavn for De sygemeldte Deres læger Sagsbehandlere Samfundet og dermed os alle.