HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 15 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng 16 2

3 8.2 Mål Tiltag Tegn 16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion AFSLUTNING 19 3

4 1 Indledning Alle dagtilbud for børn under skolealderen skal lave læreplaner, dette er lovbestemt. Læreplaner handler om at støtte børnene i at tilegne sig personlige kompetencer, udvikle sociale kompetencer, motoriske og sproglige færdigheder samt få et kendskab til naturen og det kulturelle udtryk. I den pædagogiske læreplan fastsættes målene for den kommende periode i arbejdet med børnene. I børnehaven arbejder vi med læring, læringsprocesser og læringsdifferentiering. Det betyder, at vi skal give børn mulighed for at lære så meget som muligt, så de kan blive så dygtige som muligt. Vi er ikke skole, men vi forfølger ligesom I gør børnenes interesser og byder ind med aktiviteter, som børnene lærer af. Vi tilbyder læringsmiljøer med pædagogisk idræt som metoden til at give børnene mulighed for at tilegne sig færdigheder og viden. I børnehaven skal vi skabe fællesskaber, hvor alle børn kan deltage. Et inkluderende fællesskab. Det betyder bl.a., at alle børn skal have mulighed for at have venner og være glad for at komme i sin børnehave. Vi bruger pædagogisk idræt som metode, når vi arbejder med læreplanerne. Læreplanstemaerne er: Børns alsidige og personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Illustration Dagtilbuddets værdier TRIVSEL er fundamentalt for at være i vækst, have engagement, kunne involvere sig og være en aktiv deltager i livet. Vores fokus er rettet mod, at Vinding Børnehave er certificeret som idrætsbørnehave, altså med pædagogisk idræt som metode til at være medskabende på trivsel, inkluderende fællesskaber og differentierede læringsmiljøer. 4

5 Vi vil med anerkendelse og nærvær møde det enkelte barn og familie, så de føler sig set, hørt, forstået, accepteret og respekteret. Trivsel forudsætter også: at børn fysisk får tilfredsstillet deres grundlæggende behov for søvn, sund kost og relevant påklædning. at børn får tilfredsstillet deres behov for fysisk udfoldelse og et godt sprogligt miljø. at børn får tilfredsstillet deres behov for at etablere venskaber / være del af et socialt fællesskab, samt lære at håndtere de sociale spilleregler. at børn får tilfredsstillet deres behov for udfordringer og læring. Derfor vægter vi også følgende med blik for barnets psykiske, sociale, fysiske og kognitive udvikling: Motorik / sansemotorik At stimulere de grundlæggende sanser, da det giver børnene nogle gode kropslige erfaringer og muligheder for at udvikle en god motorik. At tilrettelægge og tilbyde aktiviteter såvel inde som ude, der udfordrer både den grovmotoriske og den finmotoriske udvikling. Udeliv At bruge udeliv, fordi det er med til at udvikle børns kreativitet, fantasi og nysgerrighed og fordi, det giver mange oplevelser, hvor sanserne udvikles. Udeliv giver børnene mulighed for at studere, forundre og fordybe sig i naturen og dens kredsløb, hvorved de får respekt for naturen og lærer at passe på den. Venskaber At være opmærksom på, at børnene inddrages i omsorgen for hinanden, behandler hinanden ordentlig og giver udtryk for deres følelser på en hensigtsmæssig måde. At være opmærksom på, at venner giver fællesskabsfølelse og tryghed. Sprog. At fremme et godt og udfordrende sprogligt miljø, hvor barnet har mulighed for at udvikle et nuanceret sprog gennem hverdagens aktiviteter. Sproget er en forudsætning for at udtrykke sig, forstå og blive forstået samt kommunikere med andre. Sundhed og kost. At tilberede og servere mad uden sukker, farve og tilsætningsstoffer. At indkøbe mest muligt økologisk og bruge årstidens råvarer. At skabe gode rammer for måltiderne og give børnene mulighed for at udvikle gode kostvaner. At lære børnene om sund kost og kostens betydning for kroppen. At have en god hygiejne, for derved at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og voksne. At sikre et godt indeklima ved at sørge for god ventilation, et acceptabelt støjniveau, indkøbe miljøvenlige materialer og sørge for at få vedligeholdt inventar og bygninger. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: At fremme et anerkendende og nærværende miljø 2. Princip: At inkludere børn med særlige behov på lige fod med de øvrige børn 3. Princip: At udfordre børnenes læring og udvikling ved at gå foran, ved siden af og bagved 5

6 4. Princip: At fremme børnenes trivsel gennem sociale fællesskaber 5. Princip: At fremme et godt og udfordrende sprogligt miljø 6. Princip: At sætte fokus på bevægelse, sundhed og kost 7. Princip: Igangsætte særligt tilrettelagte læringsforløb for børn med særlige behov 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse Med begrebet læring mener vi en proces, hvor børn tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, de gør ved at deltage - efterligne og bidrage i samspil med andre. Læring handler om, at vi får øje på vores måde at være på og handle på over for børnene. At de voksne videndeler de gode historier. At de voksne er imødekommende og skaber ro og tid til for-skellige læringsmiljøer. At de voksne er bevidste om, at der er flere læringsrum i spil samtidig. Trivsel er fundamentalt for, om børnene kan lære og deltage i fælleskabet. Vi vil tilrettelægge et miljø, der skaber trivsel og dermed læring for alle børnene. Vi vil have fokus på differentierede læringsmiljøer, således at alle børn får mulighed for at lære på en måde, som er optimal for dem. Vi skal have didaktiske overvejelser om målet og vejen til at nå læring pædagogisk idræt. Børn lærer af engagerede voksne og i legen med hinanden. Illustration 2 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Læreplanerne udarbejdes ved hjælp af EVA således, at der er mulighed for at nå det fælles mål for de enkelte temaer. Metoden tager udgangspunkt i pædagogisk idræt. Der tages udgangspunkt i den enkelte børnegruppes sammensætning, således at aktiviteterne tilrettelægges med blik for det enkelte barn. Her i Vinding Børnehave har vi aldersopdelte grupper. Leg, læring og udvikling af børnene skal være den røde tråd i læreplanerne. Ved udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner skal blikket rettes mod det "der virker", således at det praktiske, pædagogiske arbejde får optimale betingelser. Ved hjælp af fælles metodisk refleksion (pædagogisk idræt) rettet mod det praktiske, pædagogiske arbejde skabes der opmærksomhed på de pædagogiske handlinger og derved fokus på ændringer og udvikling af de pædagogiske handlinger, så målet nås. Vi arbejder med videndeling og den "gode historie", som også er med til at sætte fokus på udviklingen af faglighed og læring i tilrettelæggelsen af det praktiske, pædagogiske arbejde. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Vi udarbejder en handleplan med udgangspunkt i en SMTTE. SMTTEn indeholder tiltag, som børnehavens personale skal arbejde med. SMTTEn indeholder ligeledes tiltag, som forældrene skal arbejde med derhjemme. Efterfølgende afholdes møder sammen med forældrene, hvor vi evaluerer og evt. laver ny SMTTE. Vi støtter, guider og giver passende udfordringer i forhold til barnets ressourcer og kompetencer. Vi møder barnet anerkendende og er i det daglige arbejde bevidste om at skabe pædagogiske bagdøre, således at barnet oplever sig succesfuld og værdifuld og en del af fællesskabet. Med pædagogiske bagdøre gives barnet mulighed for at deltage på eget niveau med blik for næste udviklingszone. Hvis vores pædagogiske tiltag ikke er tilstrækkelige, henvender vi os til PPR. Dette sker i samarbejde med forældrene. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi udarbejder en handleplan med udgangspunkt i en SMTTE. SMTTEn indeholder tiltag, som børnehavens personale skal arbejde med. SMTTEn indeholder ligeledes tiltag, som forældrene skal arbejde med derhjemme. Efterfølgende afholdes møder sammen med forældrene, hvor vi evaluerer og evt. laver ny SMTTE. Vi støtter, guider og giver passende udfordringer i forhold til barnets ressourcer og kompetencer. Vi møder barnet anerkendende og er i det daglige arbejde bevidste om at skabe pædagogiske bagdøre, således at barnet oplever sig succesfuld og værdifuld og en del af fællesskabet. Med pædagogiske bagdøre gives barnet mulighed for at deltage på eget niveau med blik for næste udviklingszone. Hvis vores pædagogiske tiltag ikke er tilstrækkelige, henvender vi os til PPR. Dette sker i samarbejde med forældrene. Vi er en pædagogisk idrætscertificeret børnehave, hvilket er en rigtig god metode til at lave aktiviteter med blik for, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet - der er i denne metode rigtig mange knapper at dreje på i f. t. det enkelte barns inklusion. 2.4 Sprogindsatsen Vi har en sprogkoordinator, som er ansvarlig for Vinding Børnehaves sprogindsats. Vi tilbyder et miljø, hvor børnene får mange indfaldsvinkler til at udtrykke sig, og at det understøttes i 7

8 at bruge sproget i leg, sang, højtlæsning, dialogisk læsning, spil, planlagte og spontane aktiviteter. I børnehavens forældrefolder får alle forældre information om, at de har et stort ansvar for børnenes sproglige udvikling. I folderen forklares de sprogstrategier, der anvendes i børnehaven, og der medfølger ideer, som forældrene kan gøre brug af hjemme. Gennem pædagogisk idræt sætter vi fokus på det enkelte barns motoriske udvikling, da det er en forudsætning for barnet at have en god motorik for at kunne tilegne sig både sprog og skriftsprog. Der laves en sprogvurdering for alle 2,9-3,4 årige børn. For børn med særlige sproglige behov udarbejdes handleplaner, disse forfølges derefter i et samarbejde med forældrene. Inden skolestart testen laves på de børn, som efter sprogvurderingen for de 2,9 årige viser en indsats for det enkelte barn. Der samarbejdes med SFO og skole om sprogindsatsen. Tosprogede børn får undervisning efter de kommunalt udstukne foreskrifter med LæseLeg som metode. Sprogkoordinatoren deltager i de kommunalt arrangerede temaer/møder, hvor de bliver introducerede for den ønskede måde at arbejde på. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Samarbejdet mellem Dagplejen, Vinding Skole og Vinding Børnehave bygger på det anerkendende menneskesyn, engagement, fællesskab og helhed. Formålet med samarbejdet med dagplejen er at lette overgangen og sammenhængen til børnehaven for det enkelte barn. At skabe samarbejde og dialog mellem dagpleje og børnehave. At få kendskab til hinandens arbejde. Dagplejen besøger børnehavens legeplads en gang ugentlig, hvor der også er mulighed for at deltage i børnehavens aktiviteter. Dagplejen inviteres til at deltage i diverse arrangementer, som kan være aktuelle for aldersgruppen. Dagplejen afholder heldagslegestue en gang årligt i børnehaven sammen med børnehavens yngste børnegruppe. Børnehaven inviterer dagplejerne til forældremøder med oplægsholder, når emnet har relation til dagplejens arbejde. Barnets bog "se hvad jeg kan" følger med fra dagpleje til børnehave. Der følges op på barnets allerede erhvervede kompetencer og arbejdes videre med disse. Formålet med samarbejdet med skolen er at gøre overgangen til SFO og skole så problemfrit som muligt for både børn og forældre. Børn og forældre skal forberedes på, hvad det vil sige at gå i skole, så de er så godt rustede som muligt. Det tværfaglige samarbejde skal fremmes. Børnehaven arbejder det sidste år af barnets børnehavetid med skoleforberedende ting. Der samarbejdes med forældrene om at gøre børnene klar til at gå i skole. Børnehaveklassen og børnehaven besøger hinanden - ligeledes besøger børnehaven SFOen. Der er et overleveringsmøde mellem børnehave, SFO og skole for at få italesat børnenes kompetencer. Ved børn med særlige behov iværksættes særlige overleveringsmøder med eller uden forældre, således at det sikres, at der tages hånd om barnet med dets særlige forudsætninger og kompetencer ved SFOog skolestart. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Dagplejene kommer på skift på besøg hver torsdag. Besøget foregår på børnehavens legeplads med mulighed for at deltage i børnehavens aktiviteter med de kommende børnehavebørn. Denne metode er for at sikre, at de små børn bliver fortrolige med børnehaven inden start. Dagplejen inviteres til at deltage ved teater, sang eller andre arrangementer, som er aktuelle for alrdersgruppen. Dagplejen inviteres til "syng sammen dagen". Dagplejen afholder heldagsdagpleje i børnehaven 1 gang årligt. Dagplejerne og dagplejeforældre inviteres til at deltage i børnehavens forældremøde med foredragsholder, hvor emnet har relation til dagplejen. Der samarbejdes med forældene om, hvorvidt deres børn er skoleparate ud fra såvel forældrenes som børnehavens udsagn. Børnehaven tester de børn, hvor der er usikkerhed omkring kommende skolestart, og der laves handleplan ud fra SMTTE modellen for i samarbejde med forældrene at gøre 8

9 dem skoleparate. Med pædagogisk idræt som metode til at nå målet. De kommende Græshoppeforældre inviteres til et forældremøde for at få information om livet hos Græshopperne og det at være skoleparat, hvilket Græshopperne har ekstra fokus på det sidste år af børnenes børnehavetid. Børnehaveklassen inviterer Skovhuset på besøg. Skovhuset arbejder med sprogmappen og besøger SFO'en. Overleveringsmøde vedr. de kommende skolebørn. Illustration 3 9

10 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen 2 børn født i børn født i børn født i børn født i børn født i 2011 Vi er beliggende i et område med få familier af anden etnisk herkomst. Vi har 14 ansatte. Vi har p.t. tre mandlige ansatte. Vi har 8 pædagoger og 6 medhjælpere. Vi har en aldersspredning mellem 20 år og 59 år. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering Vi giver alle temaerne lige meget tid i Vi er meget bevidste om, at alle læreplanstemaer oftest er i spil på samme tid, selv om vi har blikket rettet mod et enkelt emne. 10

11 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets log-bog, Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Andet, Læringshistorier, SMTTE, TRAS Børnegruppen generelt:eva - udvidet SMTTE. Børn med særlige behov:trasmo Glasskabet i gangen Illustration Refleksion Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Der er til hvert enkelt tema lavet evalueringsspørgsmål, som retter sig mod tegnene, som igen retter sig mod mål og tiltag. Disse evalueringsspørgsmål og dokumentationen danner så grundlag for at kunne evaluere forløbet. Hvad har vi lært af forløbet? Dette spørgsmål giver os mulighed for at reflektere og snakke med hinanden om forløbet, og hvad der var rigtig godt, og hvad der kunne være gjort anderledes. Vi kan derefter sætte ord på vores læring af forløbet. Hvad tager vi med os fremover? Her beskriver vi det som ikke var hensigtsmæssig og som vi vil gøre anderledes fremover. Vi beskriver tilsvarende det, som virkelig fungererede og som giver rigtig god mening at bruge fremadrettet. 11

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Trivsel er vores gennemgående værdiord og det er derfor vigtigt at vi tager udgangspunkt i at det enkelte barn er unikt og værdifuldt for at fremme dets alsidige personlige udvikling. Med udgangspunkt i det politiske mål - Inklusion - er det vigtigt, at barnet lærer at respektere, anerkende og rumme både egne og andres behov. 4.2 Mål At lære børnene at formulere egne behov og grænser samt lære at respektere og anerkende andres behov. Med udgangspunkt i Pædagogisk idræt er aktiviternes fokus Social 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Når aktiviteterne Stopdans og Fisker-Fisker planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 2. Tiltag: Når aktiviteterne Hule og Motorikbane planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 3. Tiltag: Påhængsstafet - Aura for Laura Når aktiviteterne Påhængsstafet og Aura-for-Laura planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 4.4 Tegn 1. Tegn: At børnene formulerer egne behov og grænser. At børnene respekterer og anerkender andres behov. 2. Tegn: Børnene lærer at formulere egne behov. Børnene lærer deres egne grænser at kende. Børnene viser begyndende respekt og anerkendelse af andres behov. 3. Tegn: At børnene lytter og tager hensyn til hinanden. At børnene venter på hinanden. At børnene giver udtryk for egne behov/sætter ord på det der er svært i legen. At børnene hjælper hinanden, når der er en der falder eller når kæden går i stykker. At børnene i legen respekterer og anerkender de andres ideer. At børnene i dagligdagen giver udtryk for egne behov, tager hensyn og hjælper hinanden. 12

13 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Venskaber er et af vores værdiord, da vi er meget opmærksomme på, at vi anerkender og respekterer hinanden. Det er vigtigt, at vi har en skærpet opmærksomhed på, at børnene taler pænt til hinanden og behandler hinanden ordentligt. Vi oplever, at nogle børn har svært ved at acceptere, at andre børn eller voksne har bestemt nogle fælles aktiviteter, som alle skal deltage i. 5.2 Mål At børnene lærer om demokratiske processer for at opnå, at børnene accepterer at deltage i fælles aktiviteter. Med udgangspunkt i Pædagogisk idræt er aktiviternes fokus Social samt både social og fysisk for en gruppes vedkommende. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Når aktiviteterne Faldskærmslege, Kongens Efterfølger og og Boldkast fra Lagen planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 2. Tiltag: Når aktiviteterne Vandleg 1 og Vandleg 2 planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 3. Tiltag: Hospitalsleg - Flyt bolden Når aktiviteterne Hospitalslegen og Flyt Bolden planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 5.4 Tegn 1. Tegn: At børnene accepterer at andre er bestemmende. At børnene accepterer at vente på tur. At børnene deltager. At børnene hjælper hinanden/samarbejder. 2. Tegn: Børnene lærer om demokratiske processer. Børnene lærer at samarbejde. Børnene får kendskab til forhandlingsevnen. Børnene accepterer at deltage i aktiviteterne. Børnene udviser glæde ved legene. 3. Tegn: At børnene samarbejder. At børnene får indsigt i og bliver bevidste om, at det er vigtigt, at alle tager del i legene for at de kan fuldføres/målet kan nås. At børnene deltager og bidrager i legene som en del af fællesskabet 13

14 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Sprog er et af vores værdiord, da vi er meget opmærksom på vigtigheden af, at børnene har et veludviklet sprog for at kunne deltage i samfundet. Sproget er vigtigt for at børnene kan klare sig i skolen og få en uddannelse. De nye sprogtest fra august 2013 har foranlediget os til at have en skærpet opmærksomhed på at sætte den sproglige overligger højere end hidtil. 6.2 Mål At udfordre børnene til sproglig kreativitet og til at kunne udtrykke sig med et større og nuanceret ordforråd. Med udgangspunkt i Pædagogisk idræt er aktiviternes fokus Kognitiv 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Når aktiviteterne Dialogisk Læsning og Kegleleg planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 2. Tiltag: Når aktiviteterne Terningeleg med Rim/Remser og Farver planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 3. Tiltag: Når aktiviteterne Leg 1 og Leg 2 planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 4. Tiltag: Når aktiviteterne Kegleleg og Navngivningsleg planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: Børnene synger spontant. Børnene siger de brugte rim, remser og fagter. Børnene genkender og siger tallene på terningen. Børnene genkender og siger farverne, blå, rød, gul og grøn. 2. Tegn: At børnene deltager aktivt i dialog/at svare på spørgsmål under dialogisk læsning. At børnene kan finde ord der kan sættes sammen i legen. At børnene spontant bruger /tænker over når ord er sammensatte. 3. Tegn: Børnene synger spontant, siger rim og remser, og sætter bevægelser til. Børnene udvikler større sproglig bevidsthed. Børnene får større ordforråd. Børnene bruger farvelegen andre steder end på de planlagte gåture. 4. Tegn: At børnene i legen kan danne sammensatte ord. At børnene på eget initiativ finder på sammensatte ord. At børnene husker og kan benævne flere og flere billeder. At børnene finder rimeord i legen. At børnene rimer spontant i dagligdagen. At børnene klarer banen hurtigere og hurtigere. 14

15 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Krop og bevægelse er et af vores værdiord. Vi blev d certificeret som idrætsbørnehave. Vi har en kostpolitik, som sætter fokus på sund kost uden sukker og tilsætningsstoffer. Vi tilstræber flest mulige økologiske varer og brug af årstidens grøntsager. 7.2 Mål At børnene får kendskab til og lærer om sund kost og bevægelse. Fysisk Kondition Styrke Koordination Kropserfaringer 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Når aktiviteterne Løbetræning og Sund Kost planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 7.4 Tegn 1. Tegn: At børnene er motiveret for at deltage. At børnene er mere udholdende til slut i forløbet. At børnene er bevidste om hvad der er sundt og usundt? 2. Tegn: Børnene lærer om sund/usund mad (tarzan/slaskemad). Børnene bruger begreberne tarzanmad og slaskemad. Børnene udviser glæde ved bevægelse. Børnene selv igangsætter løbeaktiviteter. 3. Tegn: At børnenes kondition og udholdenhed forbedres at de kan løbe længere. At børnene snakker og har lært om, hvad der er sundt eller usundt. 15

16 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Udeliv er et af vores værdiord, da det er vigtigt for os at lære børnene respekt for og kendskab til naturen. Børnene skal have lov til at forundre og fordybe sig under opholdet både på legepladsen, skoven samt de mange øvrige muligheder i lokalområdet. Børnene skal have lov til at sanse og opleve naturen som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. 8.2 Mål At børnene får kendskab til og lærer om vægt, form og antal. Kognitiv 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Når aktiviteterne Form og Farveleg og Fyld Spanden planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 2. Tiltag: Når aktiviteterne Fyld Spanden planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 3. Tiltag: Når aktiviteterne Fyld Spanden og Skraldespand planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusionen og med blik for det enkelte barn. 8.4 Tegn 1. Tegn: At børnene kan genkende de tre former. At børnene har en fornemmelse af at noget er tungere eller lettere. At børnene har en fornemmelse af antal. 2. Tegn: Børnene får kendskab til og viden om vægt. Børnene får kendskab til og viden om former/størrelser. Børnene får kendskab til og viden om tal. 3. Tegn: At børnene putter de forskellige former i de rigtige spande og sorterer affaldet i de rigtige kategorier. At børnene benævner ord for former, vægt og antal. At børnene i dagligdagen tegner og sætter ord på former og antal. At børnene i dagligdagen afprøver/vurderer vægt hvad er tungest eller lettest osv. 16

17 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Vi laver traditionsbundne juleforberedelser så børnene får kendskab til dansk jul. Vi laver bla. Kagehus, dekorationer, afholder børnejulefrokost, deltager i julegudstjeneste og finder julemanden i skoven. Vi har i 2014 indkøbt Ipad og fået uddannet 3 IT-ambasadører, derfor ønsker vi at børnene bruger disse Ipad til at lave julegaver med. Vi vil gerne lære børnene julelege og sange. 9.2 Mål At børnene laver julegave ved brug af Ipad. At børnene lærer julelege og sange. Vi har ikke lavet endelige tiltag og tegn endnu, da vi først ønsker vores nye IT ambassadører uddannede. Derfor bliver dette tema først færdiggjort primo juni med tiltag og tegn. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Når aktiviteterne planlægges er det med pædagogisk idræt som metode og dermed udgangspunkt i inklusion og med blik for det enkelte barn. 9.4 Tegn 1. Tegn: At børnene laver julegaver. 2. Tegn: At børnene har lært julesange og julelege. Illustration 5 17

18 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Vi arbejder med pædagogisk idræt som metode. En metode til at arbejde anerkendende og inkluderende. Samtidig en metode, hvor det er muligt at børnene i aktiviteterne og i dagens løb har mulighed for at møde pædagogiske bagdøre og et niveau som kan passe til nuværende udviklingstrin. Derfra er der så mulighed for at foretage pædagogiske progressioner, således at børnene får mulighed for læring og at nå nærmeste udviklingstrin 10.2 Refleksion Vi arbejder p.t. ikke med DCUMs børnemiljøvurderinger, det har vi gjort tidligere. Med udgangspunkt i pædagogisk idræt og pædagogiske bagdøre er der stor opmærksomhed og fokus på at skabe rummelige læringsmiljøer både for det enkelte barn og for fællesskabet. 18

19 11 AFSLUTNING Vi har i 2014 valgt en ny måde at arbejde med læreplaner på med pædagogisk idræt som metode i alle temaer-ne. I januar blev alle 6 læreplanstemaer udarbejdet. Der bliver evalueret efter hver endt tema. Vi vil lave nye læ-replaner for 2015 i januar Den samlede læreplan kan læses på Vinding Børnehaves hjemmeside vinding-boernehave.herning.dk 19

20 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1