Udviklingsplan. Dagtilbud. Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Udviklingsplan Dagtilbud Jammerbugt Kommune En fremadrettet udbygnings- og vedligeholdelsesplan for Jammerbugt Kommunes dagtilbud. Et redskab til prioritering af anlægsmidler og indretning af institutionerne ved fremtidige nybyggerier/renoveringer. Fremtidige løsningsmodeller for struktur og organisering. Børne- og Familieforvaltningen Til godkendelse i Kommunalbestyrelsen d. 22. maj 2014

2 Indhold 1 Indledning Kvalitet i dagtilbud Hvad er et kvalitetsdagtilbud? Hvad indeholder et kvalitetsdagtilbud Hvad betyder et kvalitetstilbud konkret? Hvordan måler vi kvalitet? Hvad gør vi i Jammerbugt Kommune? Dagplejens og daginstitutionernes opgaver Dagtilbudsloven: Jammerbugt kommunes vedtagne beslutninger Sammenhængende børnepolitik Normeringer Servicemål Brugertilfredshedsundersøgelser Private tilbud Samarbejde med Asylcenteret Principper for bygningernes indretning Daginstitutioner Principper for hvordan bygninger understøtter de pædagogiske målsætninger i dagtilbudsloven, samt Jammerbugt Kommunes servicemål for dagtilbud Bygningsfysiske/arbejdsmiljømæssige principper: Dagplejen Dagplejens kendetegn Principper for hvordan bygninger understøtter de pædagogiske målsætninger i dagtilbudsloven, samt Jammerbugt Kommunes servicemål for dagplejen Bygningsfysiske/arbejdsmiljømæssige principper: Beskrivelse af institutioner samt scenarier for fremtidig struktur for så vidt angår bygningsmæssige forhold i de enkelte geografiske områder Kriterier for valg af scenarier: Generelle betragtninger Område Pandrup Saltum skoledistrikt

3 5.2.2 Jetsmark/Pandrup skoledistrikt Jetsmark skoledistrikt Område Aabybro Nørhalne skoledistrikt Biersted skoledistrikt Gjøl skoledistrikt Aabybro skoledistrikt Område Brovst Brovst skoledistrikt Skovsgaard skoledistrikt Scenarier for Skovsgaard skoledistrikt Område Fjerritslev Fjerritslev Skoledistrikt Trekroner skoledistrikt Ørebro skoledistrikt Thorup-Klim skoledistrikt Ledelsesstruktur Nuværende ledelsesstruktur Hvad er ledelse Hvor mange medarbejdere pr. leder? Ledelsesmodeller Principper for valg af ledelsesstruktur Forslag til Jammerbugt Kommune model Model Model Model SI ernes ledelse Dagplejens fremtidige ledelse Model Model Aktuelle udfordringer Pandrup og Jetsmark skoledistrikter Aabybro skoledistrikt

4 7.1.3 Brovstområdet Fjerritslevområdet Dagplejen samlet set Opsamling Strukturelle forhold, der bør afklares Dagpleje og vuggestuegruppe Lokale løsninger Minimumsnormering og åbningstid Struktur og størrelser Aktuelle udfordringer med investeringsbehov Pandrup/Kåsområdet Specialgrupperne Bilag Børnehaver i Pandrupområdet Børnehaver i Aabybroområdet Børnehaver i Brovstområdet Børnehaver i Fjerritslevområdet Legestueforhold i Jammerbugt Kommune Pandrupområdet Aabybroområdet Brovstområdet Fjerritslevområdet

5 1 Indledning Kommunalbestyrelsen godkendte d. 31. maj 2012 Udviklingsplan for dagtilbudsområdet. Udviklingsplanens overordnede formål er, at den skal være en fremadrettet udbygningsog vedligeholdelsesplan for kommunens dagtilbud og dermed et redskab til både prioritering af anlægsmidler samt til, hvordan bygningerne bør indrettes ved fremtidige renoveringer. I 2014 er Udviklingsplanen blevet opdateret med afsnit, der giver et bedre grundlag for at kunne træffe langsigtede beslutninger på området. Det vedrører kvalitet i dagtilbud, institutionsstørrelser, minimumsnormeringer, organiseringer (eksempelvis SI er), lokale tilbud samt ledelse. Udviklingsplanen blev i sin oprindelige form udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Harriet Meisner, Børnechef Ellen Matthäi, Leder af dagplejen og central pladsanvisning Dorthe Jønsson, Fællestillidsrepræsentant for pædagogerne Lene Kjeldgaard, Fællestillidsrepræsentant for dagplejerne Nete Bitsch, Fællestillidsrepræsentant for pædagogmedhjælperne Kenny Kjæhr, Leder af Anlægsvejens Børnehave samt Børnehaven Regnbuen Bente Bech, Leder af den samdrevne institution Solstrålen, Trekroner Svend Aage Strandfelt, Kommunale Ejendomme, Teknik- og Miljøforvaltningen Lone Engberg, Konsulent Børne- og familieforvaltningen Udviklingsplanen, herunder retningslinjerne for de bygningsfysiske forhold ved ny- og tilbygninger, blev godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 31. maj Opdateringen af udviklingsplanen er foretaget af Børne- og Familieforvaltningen april Det er i læsevejledningen markeret med rødt, hvilke dele, der er nye og hvilke dele, der er reviderede. Hvis der ingen markering er, så er der ikke sket ændringer i forhold til den tidligere godkendte udgave. Kommunalbestyrelsen godkendte d. 31. maj 2012 følgende på baggrund af udviklingsplanen: Med kursiv er angivet, om og hvordan beslutningerne er implementeret. Specialbørnehave: Anlægsvejen, Aabybro (blå stue) flyttes til byggeri ved Jetsmark Børnehave. Ikke realiseret, da der ikke politisk kunne skabes enighed om placeringen. Specialgruppen i Kaas flyttes til Ulveskov Børnehave. Ikke realiseret, da Kaas børnehave ikke er lukket. Forslaget er ikke længere relevant, da Ulveskov ikke længere anses for bæredygtig. Aabybro, Brovst og Fjerritslev områderne: 5

6 I Aabybro, Brovst og Fjerritslev områderne foretages ikke for nuværende ændringer i strukturen, idet der dog er opmærksomhed omkring det faldende børnetals betydning i Fjerritslev-området; herunder Søstjernen i Hjortdal. Det er politisk besluttet d. 24.april 2014 at lukke Skovhuset. Pandrup og Kaas områderne: Socialdemokratiet indstiller lukning af Cannerslundvejens Børnehave, Kaas Børnehave og Gl. Moseby Børnehave, idet der opføres en ny børnehave til erstatning. Konservative og Venstre indstiller, at Cannerslundvejens og Kaas Børnehaver lukkes og der bygges til Blokhusvejens Børnehave (60 børn). Samtidig indstilles til fælles ledelse for Moseby og Jetsmark Børnehaver. Der er etableret fælles ledelse for institutionerne i Kaas og Moseby. Øvrige forslag ikke realiseret, da der ikke politisk kunne skabes enighed om placeringen. Vuggestuer: Udvalget ønsker på sigt oprettet vuggestuegruppe i Anlægsvejens Børnehave (Blå stue) i Aabybro og iværksættelse af vuggestuegruppe i Brovst Børnehave. Der er etableret vuggestuegruppe i Brovst Børnehave. Evt. beslutning om oprettelse af vuggestue i Anlægsvejens Børnehave afventer beslutning om placering af Blå stue. Ledelse: Souchef-funktionen anbefales nedlagt. Souschefstillingerne er nedlagt. Der anbefales decentral pædagogisk ledelse i den enkelte institutuion. Der anbefales fælles faglig ledelse, hvor det er hensigtsmæssigt i relation til lokale forhold. Der er etableret fælles ledelse ved stillingsledighed. Der anbefales en mulighed for en central administrativ funktion i de enkelte områder. Der tilkøbes administrativ hjælp i de institutioner der ønsker dette. Dagpleje: Souchef-funktionen anbefales nedlagt og ressourcerne indgår efterfølgende i oprettelsen af en pædagogisk udviklingsfunktion for det samlede dagtilbudsområde. Dette er effektueret. I områder, hvor der fx er ændringer i børnetal m.v., arbejdes videre med mulighed for etablering af integrerede institutioner, idet Udvalget anbefaler udviklingen af integrerede institutioner generelt; herunder også mulighed for "buffer"-funktion mellem dagpleje og institutioner. Der laves løbende aftaler med enkelte enheder om et tæt samarbejde med dagplejen, eksempelvis i form af gæstepleje. Legestueforhold: Udvalget anbefaler, at det overordnede princip bør være, at lokaliteten indtænkes i evt. nybygninger/renoveringer ved børnehaverne, hvor det giver geografisk, logistisk mening. Principper for bygningsindretning anbefales. 6

7 De beslutninger, der er blevet taget, har betydet, at revideringen af udviklingsplanen ikke rører ved de grundlæggende principper for bygningsindretning. De beslutninger, der ikke er blevet effektueret, fremstår stadig i udviklingsplanen som scenariemuligheder og ikke som besluttede. Der forestår stadig politiske drøftelser, som er relevante for de endelige beslutninger. Siden godkendelsen af udviklingsplanen er der sket ændringer i børnetal, hvilket har betydet, at der er scenarier, som er fjernet i den nye version, idet disse på baggrund af de nye tal og prognoser ikke længere er relevante. Der forestår p.t. en proces i forbindelse med eventuel ændring i skolestruktur. En sådan ændring kan betyde nye mønstre for, hvor forældrene ønsker deres barn i dagtilbud og der kan dermed opstå nye behov, som ikke p.t. kan forudses i den aktuelle revidering af udviklingsplanen. 7

8 Resumé/læsevejledning Kapitel 2. NYT. Kvalitet i dagtilbud. På baggrund af forskningsbaseret viden beskrives, hvordan kvalitet i dagtilbud kan defineres, hvad det betyder og hvordan måles kvalitet. Kapitlet afsluttes med en beskrivelse af, hvordan Jammerbugt Kommune arbejder med at kvalitetsudvikle dagtilbud. I kapitel 3 er daginstitutionernes og dagplejens opgaver beskrevet samt de lovgivningsmæssige og kommunalt besluttede rammer. Kapitel 4 indeholder pædagogiske og arbejdsmiljømæssige/bygningsfysiske principper for bygningernes indretning opdelt på daginstitutioner og dagpleje hver for sig, idet opgaven er forskellig for de to tilbud. Principperne/kriterierne er beskrevet yderligere i kapitlet og fremstilles kun i overskriftsform nedenstående. Daginstitutioner Principper for hvordan bygninger understøtter de pædagogiske målsætninger i dagtilbudsloven samt Jammerbugt Kommunes servicemål: Bygningerne bør fremstå med inspirerende læringsmiljøer Bygningerne bør fremstå med fleksible læringsrum Bygningerne bør fremstå som æstetiske børnemiljøer Bygningerne bør virke fremmende for inklusion Bygningerne bør virke fremmende for socialisering Arbejdsmiljømæssige forhold: Generelt skal de nugældende bygningsfysiske krav til arbejdsmiljø og sikkerhed efterkommes i forbindelse med ombygning og renovering af dagtilbuddene samt ved tilbygning hertil Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning er gældende. Efter arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum alle rum hvor der udføres arbejde. Bygningsfysiske forhold: Generel stand: Bygningskonstruktioner, gulv, væg- og loftoverflader samt tekniske installationer føres op til den - på det givne tidspunkt - standard, som er gældende. Såfremt der på projekteringstidspunktet er kendskab til, at standarden ændres bør i hvert enkelt tilfælde vurderes, om bygningen bør føres op til fremtidig gældende standard. Arealbehov: Dagtilbuddene bør indrettes med et bruttoareal på ca. 10 m 2 pr. barn. Køkken: Dagtilbuddene bør indrettes med køkkenfaciliteter der er godkendt eller kan godkendes i henhold til fødevarestyrelsens retningslinjer/krav Energi: Ved nybyggeri skal dagtilbuddene således leve op til 2015 målsætningerne vedrørende energiforbrug. Efter 2015 eller fra bør målsætningerne fremskrives til evt. ny landpolitisk målsætning. 8

9 Dog bør der i forbindelse med renovering foretages energiinvesteringer, men der skal i hvert enkelt tilfælde vælges den totaløkonomisk mest fordelagtige løsning. Ser man på bygningernes energimærkninger, viser disse, at der generelt er langt fra den nuværende standard på bygningerne til den standard, der er gældende i dag og til de stramninger der vil komme i 2015 og Alle øvrige bygningsfysiske forhold er i henhold til gældende lovgivning Dagplejen For dagplejens vedkommende er principperne gældende for heldagslegestuernes indretning. Principper for hvordan bygninger understøtter de pædagogiske målsætninger i dagtilbudsloven samt Jammerbugt Kommunes servicemål: Legestuerne bør fremstå som æstetiske børnemiljøer: Rummene bør inspirere til at fantasere, reflektere og udforske Arbejdsmiljømæssige forhold: Generelt skal de nugældende bygningsfysiske forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed efterkommes i forbindelse med ombygning og renovering af dagtilbuddene samt ved tilbygning hertil. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning er gældende. Efter arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum alle rum hvor der udføres arbejde Bygningsfysiske forhold: Heldagslegestuerne bør indeholde følgende: Garderobe (plads til skiftetøj m.m.) Adgang til køkken Velegnede toilet og pusleforhold Flere rum Plads til opbevaring af høje stole og legetøj Overdækket område med plads til barnevogne Indhegnet legeplads med mulighed for skygge Arealbehov: Arealmæssigt bør der være 5-6 m2 pr. barn Fremtidige løsningsmodeller hvad angår struktur, organisering, fysiske rammer og politiske ønsker. Kapitel 5 Revideret. Beskrivelse af de enkelte institutioner og de lokale tilbud opdelt på hver enkelt lokalområde. Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af prognoser, kapacitet, bygningernes stand, økonomi og tilbud i lokalområdet. Efter hver beskrivelse er der udarbejdet et antal scenarier. Scenarierne er opstillet på baggrund af en række kriterier: 9

10 a. Valgfrihed b. Bæredygtighed i forhold til økonomi og pædagogik c. Geografi d. Legestue og vuggestue sammen med daginstitution brobygning mellem tilbuddene og helhed for børn og forældre e. Mulighed for heldagslegestuer for dagplejen f. Helhedstænkning og lokale løsninger g. Nærmiljø h. Specialgrupper placeres i det lokalområde, hvor der efterfølgende er skoletilbud i. Bygningsfysisk tilstand j. Kapacitet/Prognoser Ovenstående kriterier blev ikke fra arbejdsgruppens side prioriterede, men sidestillede. Der er ikke sket ændringer i kriterierne i denne reviderede udgave, men alene i den efterfølgende beskrivelse af lokalområderne og de tilhørende scenarier. Kapitel 6 Revideret. Indeholder beskrivelse af den nuværende ledelsesstruktur, hvad er ledelse og forskellige forslag til fremtidig struktur for Jammerbugt Kommune. Som grundlag for valg af fremtidig struktur er opstillet følgende principper: Mulighed for at opfylde forventningerne i ledelsesgrundlaget Mulighederne for at skabe et fagligt professionelt miljø med grobund for faglig refleksion og videndeling Faglig og økonomisk bæredygtighed Mulighed for lokal forskellighed Dagplejens placering. De frigjorte ressourcer i eventuel reduktion af ledergruppen, efter fremtidig lønafklaring af tilbageværende ledere, anvendes til at styrke normeringerne på området. Ledelsesmæssig bæredygtighed kan beskrives som enheder der har en tilpas størrelse, så der er noget at lede. Den faglige udvikling sikres i højere grad når der er min. 4 5 uddannede pædagoger 1. Det giver bedre mulighed for faglig refleksion og sparring. En ledelsesmæssig enhed kan godt dække over flere huse. Der er ikke sket ændringer i selve principperne i den reviderede udgave. Kapitel 7 Revideret. Beskrivelse af aktuelle udfordringer i de enkelte lokalområder. Kapitel 8. Revideret. Opsamling på overordnede strukturelle forhold, som bør afklares, og aktuelle udfordringer i lokalområderne, hvor der skal tages stilling til eventuelle anlægsinvesteringer. 1 Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har samlet de seneste otte års internationale forskning om, hvordan børneinstitutioner af forskellig kvalitet kan påvirke børns kognitive, emotionelle og sociale udvikling. Børnehavers betydning for børns udvikling. 10

11 Kapitel 9. Revideret. Bilag. Kort over placeringen af dagtilbud samt liste over placering af legestuer. 11

12 2 Kvalitet i dagtilbud. Hvad er kvalitet i dagtilbud? I dette kapitel belyses kvalitet i dagtilbud ud fra forskellige synsvinkler, baseret på forskningsmæssige resultater. Der gives et bud på, hvad kvalitet er, hvad det betyder for barnet og for den samfundsmæssige gevinst og hvordan man måler det. Efterfølgende beskrives, hvordan Jammerbugt Kommune griber det an. 2.1 Hvad er et kvalitetsdagtilbud? Der er i de senere år lavet forskellige forskningsrapporter, både i Danmark og i udlandet, der belyser hvad et kvalitetsdagtilbud er Hvad indeholder et kvalitetsdagtilbud Socialforskningsinstituttet har i deres rapport fra defineret et højkvalitetstilbud ud fra følgende parametre: Normeringer Der er mere tid til det enkelte barn. Der er ressourcer til at arbejde systematisk og reflekterende. Personalets udannelse Der er bedre kontakt med barnet. Personalet er bedre rustet til at støtte barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling. Personalet er bedre rustet til at møde forældrene. Der er fokus på det enkelte barn og den støttende, inkluderende og stimulerende indsats. Den upåagtede faglighed styrker hverdagens rutiner og gøremål. Medarbejderne har indsigt i børnenes udvikling. Aktiviteter Der arbejdes systematisk med læring og pædagogisk faglighed gennem læreplanstemaerne. Der er fokus på skoleforberedelse. De børneinitierede aktiviteter støttes. De fysiske rammer Mere plads giver mere ro og rum til fordybelse for det enkelte barn. Der er færre konflikter. Børnene bliver hørt og ordforrådet udvides. Giver bedre koncentration og tålmodighed. Forældreinddragelse Et tæt forældresamarbejde er afgørende for at støtte barnets udvikling. Barnets alder ved start. Ved udsatte børn viser det, at jo tidligere indsatsen begynder, jo bedre virker de positive tiltag. Deres forskning bygger på danske og udenlandske studier. 2 Børnehavens betydning for børns udvikling Alva Albæk Nielsen og Mogens Nygaard Christoffersen. 12

13 Endeligt skal peges på betydningen af god ledelse. Det er i barnets første år, at de grundlæggende kompetencer udvikles. Dagtilbuddene skal være af høj kvalitet og fremme læring og inklusion, så børnene udvikles og trives. Det kræver ledelse. Det er lederen, der har nøglen til at sikre, at medarbejderne arbejder professionelt. Dette beskrives yderligere i kapitel Hvad betyder et kvalitetstilbud konkret? En bedre normering og mere plads betyder, at der bliver mere tid til det enkelte barn og dets individuelle behov. Der bliver bedre tid til at skabe udvikling i et positivt miljø. Børnene stimuleres intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt. Uddannelse er vigtig, men den skal følges op. Medarbejderne skal efteruddannes og skal tilbydes coaching og supervision for at udvikle sig. Uddannelse betyder at de ansatte rustes til at iværksætte aktiviteter ud fra didaktiske overvejelser, samtidig med at de forstår at tilrettelægge en praksis der tager hensyn til de enkelte børn. Dygtige medarbejdere forstår at gribe hverdagen og bruge den som et læringsrum. Plads betyder at dagtilbud skal indrettes med forskellige læringsrum, og der skal være mulighed for at udfolde sig fysisk både ude og inde. Forældreinddragelse i alle forhold der vedrører barnet og dets udvikling er af afgørende betydning for at et dagtilbud kan lykkes med både generelle og specielle indsatser, både i forhold til det enkelte barn og hele gruppen. Endeligt er det vigtigt, at børn der er særligt udfordret, så tidligt som muligt får den nødvendigt støtte og forældrene får den relevante vejledning for deres barns udvikling. I England har ledende forskere fra Oxford universitet over en 17 årig periode undersøgt 3000 børn fra 6 kommuner. Undersøgelsen viser, at betydningen af et kvalitetstilbud i 3 6 års alderen har større effekt på sigt end eksempelvis de påvirkninger, der er fra det hjemlige miljø. 3 Desuden viser deres undersøgelser, at et kvalitetsdagtilbud eksempelvis kan mindske behovet for specialundervisning for udsatte børn. Børn der har gået i kvalitetsdagtilbud læser bedre og klarer sig generelt bedre i skolen. Deres afgørende budskab er, at den kvalitet vi giver i vores børnehaver har afgørende betydning for hvordan børnene klarer sig i folkeskolen Hvordan måler vi kvalitet? Gennem de seneste år er der kommet rigtigt mange udbydere af programmer, som er med til at sætte fokus på børnehavernes virksomhed. Det kan være i forhold til det enkelte barns udvikling, i forhold til udvalgte temaer fra læreplanerne eller i forhold til læringsmål og læringsmiljøer. Ligeledes bliver der årligt lavet undersøgelser der sammenligner normeringer, antallet af uddannet personale, personalets efteruddannelse m.m.. I et samarbejde mellem 26 kommuner ( herunder Jammerbugt Kommune), Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL, er der blevet udarbejdet syv redskaber til kvalitetsmåling i dagtilbud, som kan benyttes uafhængigt af hinanden. Da det 3 Power of Pre-School. Effektive Pre-school, Primary and secondary Education project EPPSE Brenda Taggart, Edward Meluish m.fl. 13

14 er helt op til kommunerne, hvor meget og hvordan de ønsker at kvalitetsmåle, skal redskaberne ses som et tilbud og som et forslag til, hvordan kvalitetsmåling kan gribes an. Derudover arbejdes der i alle kommuner med brugertilfredshedsundersøgelser, der også har fokus på kvalitet og brugernes tilfredshed med kvaliteten. I økonomiaftalen for 2013 tildelte regeringen kommunerne 500 mio. kr. til kvalitet i dagtilbud. Det kan ses som en erkendelse af, at det er af afgørende betydning, hvordan vores dagtilbud er og hvad de indeholder Hvad gør vi i Jammerbugt Kommune? Vi har i Jammerbugt Kommune arbejdet systematisk med at kvalitetsudvikle vores dagtilbud siden Normeringer Jammerbugt Kommune har gennem flere år ligget i den laveste ende med hensyn til personalenormering i dagtilbud sammenlignet med andre kommuner. Alle daginstitutioner skal som udgangspunkt være uddannelsesinstitutioner. Vi modtager elever fra UCN og SOSU Nord. Derudover modtager alle institutioner ansatte på særlige vilkår, personer i arbejdsprøvning, praktikforløb m.m.. Se mere i Uddannelse Alle ansatte i vore dagtilbud tilbydes en ICDP udannelse. Vi tilbyder fortsat uddannelsen, både den grundlæggende indsigt i ICDP, den mere udvidede vejlederrolle samt andre forløb. Vi har årlige opfølgningskurser på netop ICDP, for at sikre at der til stadighed udvikles på den anerkendende og dialogbaserede tilgang til børnene. Vi samarbejder med UCN for til stadighed at udvikle kursustilbud og uddannelsesforløb, som retter sig mod de udfordringer, vi står med og de ønsker dagtilbuddene har. I 2014 gennemfører vi således en pioneruddannelse, som vi i Jammerbugt Kommune har tilrettelagt i samarbejde med UCN. Uddannelsen har fokus på ressourceanvendelse og en innovativ tilgang til opgaverne hvordan får vi mere for mindre? I dagplejen er der fokus på arbejdet i legestuerne og pædagogens rolle, og der er udarbejdet et forløb i samarbejde med UCN. Lederne forventes at gennemføre en PD i ledelse. I forbindelse med Fremtidens dagtilbud (se ) vil der indgå uddannelse Aktiviteter Jammerbugt Kommune deltager desuden i Fremtidens Dagtilbud, som er et udviklingsprogram, som skal bidrage til at skabe endnu stærkere dagtilbud i Danmark. Der skal arbejdes med understøttelse af børns læring og udvikling gennem målrettet og systematisk pædagogisk didaktik og et systematisk forældresamarbejde, hvor dagtilbuddets ledelse er drivkraft. 14

15 Der skal arbejdes med kerneelementerne: Målrettet og vidensbaseret praksis Pædagogisk didaktik Forældreinvolvering It og digitale læreprocesser Kompetenceudvikling Ledelse Elementerne er udvalgt på baggrund af erfaringerne fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud, der blev nedsat i april 2011 med formålet at finde og udbrede kendskabet til god praksis med læring og inklusion i dagtilbud. Task forcen besøgte kommuner og dagtilbud landet over med inspirerende eksempler på inddragelse af læring og inklusion i arbejdet med børn fra 0 år til skolealderen. De fire pejlemærker, som Task forcen pegede på som fremadrettede fokusområder for dagtilbuddenes indsats, indgår som en den af aftalestyringen for dagtilbuddene på pol. 1. Pejlemærkerne er: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer De fysiske rammer Der er til stadighed fokus på, hvordan vi vedligeholder og indretter de fysiske rammer, så vi skaber de bedste muligheder indenfor de givne rammer. Aller institutioner skal have en vedligeholdelsesplan og der skal være et årligt certificeret legepladstilsyn. Mange dagtilbud har indenfor deres budget, optimeret deres fysiske rammer med tilbygninger i form af vindfang, garderober, barnevognsrum samt værksteds- og aktivitetsrum med mange muligheder. Denne udviklingsplan er med til at sætte fokus på de fysiske rammer og deres generelle stand Forældreinddragelse Der arbejdes med forældreinddragelse på mange områder. Børne- og familieforvaltningen arbejder ud fra en fælles grundlagsforståelse, hvor forældrene er vigtige aktører i arbejdet med at finde en fælles forståelse for opgaveløsningen Barnets alder ved start. Der er etableret kompetenceforum ved alle dagtilbud. Det har betydning for, at vi hurtigst muligt sikrer, at barnet får den nødvendige støtte. Dagplejen har etableret et indsatsteam, der arbejder med et intensiveret tilsyn og forældresamarbejde i forhold til børn, der er særligt udsatte i kortere eller længere perioder. I samarbejde med overleveringen fra sundhedsplejen er dette afgørende for den tidlige indsats. 15

16 Der er også etableret kompetenceforum for privatinstitutionerne. Der er ikke etableret kompetenceforum for de private børnepassere. Her er det forældrenes opgave at kontakte eventuelle rådgivere. Vi har etableret et samarbejde med børnepasserne med henblik på at sikre, at sårbare børn i privat pasning også sikres den tidlige indsats. 3 Dagplejens og daginstitutionernes opgaver Børnehavernes, de samdrevne institutioners og dagplejens opgaver er generelt defineret i dagtilbudsloven. I Jammerbugt kommune er de derudover defineret i den sammenhængende børnepolitik samt i de vedtagne servicemål. For så vidt angår de bygningsfysiske forhold er disse underlagt dels bygningsreglementet samt Arbejdsmiljøloven. I det nedenstående er opgaverne kort refereret. 3.1 Dagtilbudsloven: 7: Dagtilbuddet..skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed udvikling og læring. Stk. 3. Dagtilbuddet skal fremme børns læring og udvikling gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring..8. Der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner. Det skal i læreplanerne fremgå hvordan man vil arbejde med at kortlægge og fremme det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 16a. Der skal gives mulighed for madordning. 3.2 Jammerbugt kommunes vedtagne beslutninger Sammenhængende børnepolitik Udgangspunktet for udarbejdelse af denne udviklingsplan er den sammenhængende børnepolitik og den grundlagsforståelse som beskrives heri Normeringer Jammerbugt Kommune vedtog i 2006 at normeringerne i børnehaverne tildeles ud fra en gennemsnitsløn vægtet 70/30 pædagog/medhjælper. Som udgangspunkt tildeles institutionerne en pose penge hvorfra der er trukket omkostningerne til PAU elever, sygdoms- og barselspulje, FTR for BUPL og FOA. Det giver 5,10 time pr uge i grundtildeling fordelt ud fra 70/30 med en gennemsnitsløn. Det betyder at institutioner med dyre erfarne medarbej- 16

17 dere har færre hænder end institutioner med billigere uerfarne medarbejdere. Lederens løn indgår i normeringen. Småbørnsgrupperne har en normering på 9,87 time pr barn pr uge med en 70/30 fordeling. Dagplejen har en normering der giver dagplejepædagogen tilsynet med 26 dagplejere pr fuldtidsansat Servicemål Udover den sammenhængende børnepolitik er der vedtaget en række servicemål, hvoraf de, som er relevante i sammenhæng med det bygningsmæssige, beskrives nedenstående. Åbningstiden er 52,2 time ugentligt. Der er én institution i de fire hovedbyer der har udvidet åbningstid til kl I SI erne er der 52 ¾ time ugentligt Vision Visionen for dagtilbudsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv Mål Det enkelte barn har optimal mulighed for udvikling Med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer mødes barnet med respekt og anerkendes for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet har mulighed for at udvikle sig til et helt menneske med selvværd. Barnet skal have mulighed for at knytte venskaber og lære at være en del at fællesskabet med fællesskabets normer og værdier. Barnet skal inddrages aktivt i den daglige rytme og have medbestemmelse Servicemål Det betyder, at der med respekt for de af kommunalbestyrelsen godkendte pædagogiske læreplaner - sættes fokus på: den sammenhængende børnepolitik generelt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. det tværfagligt samarbejde. at det enkelte barn udfordres og stilles overfor relevante krav med henblik på udviklingen af barnets sociale kompetencer. et inkluderende pædagogisk miljø. udvikling af såvel medarbejdernes som børnenes relationskompetence Mål Der er fleksible dagtilbud Vi tilbyder i Jammerbugt Kommune forskellige valgmuligheder for at tilgodese - såvel det enkelte barns behov for udvikling - som forældrenes behov for pasning. Ud over valget mellem forskellige institutionstyper tilbyder vi forskellige åbningstider og pasningsmoduler. Det tilstræbes at tilbyde pasning i barnets nærmiljø Servicemål Det betyder, at i en attraktiv Jammerbugt kommune er der bl.a. følgende institutionstyper dagpleje 17

18 børnehave (herunder børnehaver med særlig profil) privat pasning skolefritidsordninger klubtilbud institutioner med grupper for børn med særlige behov Mål Barnet opholder sig i et inspirerende og attraktivt miljø I Jammerbugt kommune giver miljøet i dagtilbuddene mulighed for oplevelser og aktiviteter, bidrage til at stimulere fantasi, kreativitet og sproglig udvikling. Dagtilbuddet danner endvidere rammen for læring, fysisk udfoldelse og samvær Servicemål Det betyder i dagplejen, at: dagplejehjemmet er indrettet såvel funktionelt som indbydende herunder med gode lyd- og lysforhold. der er et røgfrit miljø. der er legepladser og/eller grønne områder til rådighed for dagplejen i samtlige lokalområder. der lokalt kan etableres pædagogiske miljøer - eksempelvis heldagslegestuer der kan medvirke til at fremme dagplejernes faglighed og samtidig understøtte børnenes udvikling Mål Der er helhed i barnets liv I Jammerbugt kommune er der etableret et forpligtende samarbejde mellem forskellige former for pasningstilbud - for herved at skabe helhed i barnets liv i forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet. Det er et fælles ansvar for medarbejdere og barnets forældre at sikre, at overgangen bliver til en positiv og udfordrende oplevelse Servicemål Det betyder, at der er etableret brobygning fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole/sfo. dagplejens legestuegrupper i så vid ustrækning, som det er hensigtsmæssigt, benytter børnehavernes og landsbyordningernes faciliteter. Det betyder, at der ved indretningen af de fysiske rammer - såvel ude som inde - tages hensyn til, at faciliteterne også skal kunne udnyttes optimalt af legestuegrupperne. der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde. der er et velfungerende forældresamarbejde. nærmiljøets ressourcer er inddraget i det pædagogiske arbejde Brugertilfredshedsundersøgelser. I Jammerbugt Kommune laves jævnlige brugertilfredshedsundersøgelser senest i Af tilbagemeldingerne fra brugerne af daginstitutionerne fremgår det at: der er stor tilfredshed med det enkelte dagtilbud 18

19 at institutionernes nuværende fysiske rammer er meget varierede, nogle steder er de meget nedslidte, andre steder er de tilfredsstillende. Forældrene har derfor i større udstrækning fokuseret på, hvad den gode fysiske indretning ud fra deres perspektiv dækker over. at en institution skal indeholde forskellige typer af rum - dvs. store rum, små rum, rum egnet til forskellige situationer (fx forskellige aktiviteter, rum til fordybelse, rum til puder, rum til vild leg osv.). basale faciliteter skal ligeledes være i orden. Grupperne lægger fx vægt på ordentlige toilet-, køkken og garderobeforhold samt forhold som lys, luft og god plads. mere enkeltstående tilbagemeldinger, som dækker over, at den fysiske indretning skal indeholde alt fra gode udearealer, godt legetøj, til bedre IT, og at rammerne skal være hyggelige med sjæl og personlighed. Dagplejens forældres tilbagemeldinger er: Generelt stor tilfredshed med dagpleje og gæstepleje. Forældrene påpeger, at plads er det vigtigste når de skal forklare, hvad der skal til for at have velfungerende og tidssvarende legestuer. Det betyder, at den gode legestue skal: - Indeholde flere rum - Have god plads udenfor til leg og bevægelse. Disse tilbagemeldinger indgår i principperne for bygningernes indretning i udviklingsplanen Private tilbud Vi har i Jammerbugt Kommune en række private leverandører, som tilbyder børnepasning for børn fra 0 6 år. Der er private børnepassere der godkendes af kommunen, men hvor forældrene er arbejdsgivere og modtager tilskud fra kommunen. Der føres tilsyn med de private børnepassere. Tilsynet fokuserer på eksempelvis sikkerhed og hygiejne, men ikke med den konkrete pædagogiske praksis, da de er ansatte af forældrene. Det sikres at de enkelte børns trivsel tilgodeses. Der er ikke, til det private område, en børnetalsreguleret normering. Der er 10 ugentlige timers tilsyn til de private børnepassere. Der er privatinstitutioner, der skal efterleve de samme servicemål som de kommunale institutioner. De skal følge dagtilbudslovens bestemmelser. Der føres tilsyn med privatinstitutionerne. I de private tilbud er kravet, at der for de 0-2 årige som minimum skal være en uddannet pædagog som leder. Derudover er der ingen uddannelseskrav. I de private børnehaver tildeles ud fra samme fordeling som i de kommunale børnehaver Samarbejde med Asylcenteret. Flere af vore børnehaver har et samarbejde med Brovst Asylcenter. Det giver asylansøgeres børn mulighed for at opleve en dansk børnehave og stifte bekendtskab med dansk kultur og traditioner. Det er berigende, fordi børnehavens børn og voksne stifter kendskab med andre kulturer men også et udfordrende samarbejde, da asylansøgerne oftest er her i 19

20 kortere perioder og pludseligt kan være væk. Det besværliggør planlægning og kontinuiteten i indsatsen. 20

21 4 Principper for bygningernes indretning I det nedenstående beskrives principper for bygningernes indretning ved ny- og ombygning. I Jammerbugt Kommune har vi følgende institutionstyper: Integrerede institutioner dvs. børnehaver med en vuggestuegruppe tilknyttet, altså børn fra 0 6 år. Vi har 4 integrerede institutioner i, Hjortdal, Brovst Børnehave, Skipper Clement i Aabybro og Grøftekanten i Fjerritslev. Der er 8 SI er. Børnehaver oprettet under dagtilbudsloven som drives sammen med skolen. De kan være integrerede med børn fra 0-10 år som i Klim, eller med børn fra 3-10 år som i Vester Hjermitslev, Saltum, Ulveskov, Trekroner, Ørebro, Gjøl og Tranum. 14 rene børnehaver med børn 2,10-6 år. 1 i Fjerritslev, 2 i Brovst, 1 i Halvrimmen, 1 i Skovsgaard, 2 i Kaas, 2 i Pandrup, 3 i Aabybro, 1 i Biersted, 1 i Nørhalne Vi har 1 specialgruppe med plads til 8 børn med særlige behov i Kaas børnehave. Vi har en specialgruppe med plads til 8 børn med vidtgående fysiske og psykiske handicap i Anlægsvejens børnehave. Vi har en specialgruppe med plads til 4-5 børn med kontaktforstyrrelser (ASF lignende) i Børnehuset Biersted. Vi har dagpleje tilbud for børn 0-2 år i alle skoledistrikter. Der er én stordagpleje på Gjøl. Der er i Jammerbugt Kommune 15 privatinstitutioner heraf 3 integrerede, 10 vuggestuer samt 2 børnehaver. Beskrivelserne udarbejdes for børnehaverne og de samdrevne institutioner (SI), og for dagplejens legestuer. Der er ikke udarbejdet særskilt beskrivelse af hverken SI ernes opgaver eller principper for indhold og fysiske rammer idet SI erne er omfattet af samme lovgivning og har samme opgave som børnehaverne. SFO er indgår ikke som en del af udviklingsplanen. 4.1 Daginstitutioner Principper for indretning af daginstitutionerne. Principperne opdeles i: Principper for hvordan bygninger understøtter de pædagogiske målsætninger i dagtilbudsloven samt Jammerbugt Kommunes servicemål for dagtilbud. Arbejdsmiljømæssige principper Bygningsfysiske principper 21

22 4.1.1 Principper for hvordan bygninger understøtter de pædagogiske målsætninger i dagtilbudsloven, samt Jammerbugt Kommunes servicemål for dagtilbud. Bygningerne bør fremstå med inspirerende læringsmiljøer. således at der gives mulighed for innovation ved at Der bør være områder som giver mulighed for at eksperimentere. Der bør indrettes fleksible værkstedsrum/atelier både ude og inde med gode lysforhold. Det bør være muligt at fordybe sig i værkstedsmæssige aktiviteter, som kan blive stående i flere dage. Der bør være mulighed for fordybelse i sproglige aktiviteter. Rummene bør give mulighed for og fremme lysten til samarbejde mellem forskellige dagtilbud og skole. Rummene bør indrettes med æstetiske og inspirerende materialer. Dagtilbuddet bør indrettes så der gives mulighed for anvendelse af ny teknologi. Bygningerne bør virke fremmende for inklusion: Der bør gives mulighed for de voksnes fordybelse med mindre grupper af børn. Der bør være plads til børns leg og fordybelse i mindre grupper. Der bør være mulighed for at lave skærmede kroge. Der bør være plads til kropslig aktivitet ude og inde, så der er mulighed for at arbejde målrettet med børns motorik samt give mulighed for læring og udfoldelse med kroppen ude og inde. Der bør være mulighed for pauserum, hvor børn kan trække sig tilbage. Bygningerne bør virke fremmende for socialisering: Rummene bør kunne anvendes både til fordybelse og til større fællesskaber Indretningen bør understøtte børnenes muligheder for at indgå i fællesskaber eksempelvis ved, at der mellem de forskellige rum er vinduer i børnehøjde, så børnene kan se og lade sig inspirere af det, der foregår i andre rum. Bygningen åbner sig mod det offentlige rum også her med vinduer i børnehøjde, så barnet kan følge livet udenfor, og forbipasserende kan kigge ind. Bygningerne bør fremstå med fleksible læringsmiljøer: Det bør være nemt at ændre indretningen af rummene, således at børnehaverne kan ændre indretning efter behov. Dagtilbuddene bør indrettes så der er lagt vægt på naturlige overgange mellem ude og inde. Der findes rum, som hverken er ude eller inde, men som er både og. Der bør i indretningen tages hensyn til garderobeforholdene, som et rum hvor forældrene bruger tid, når de afleverer og henter og bringer deres barn, et arbejdsrum og et rum med masser af aktivitet og læring. Dagtilbuddene bør indrettes med soverum/stillerum så de der har behov for at sove til middag tilgodeses. Dagtilbuddet bør give mulighed for at børnene tilegner sig viden om og kompetencer i anvendelsen af digitale medier. Bygningerne bør fremstå som æstetiske børnemiljøer: 22

23 Det æstetiske børnemiljø handler om hvordan omgivelserne, indretningen og atmosfæren indvirker på børns fantasi, udvikling, handlinger og lyst til at udfolde sig. Stemning, farve, lys, materialer, lyd og rummenes komposition understøtter børnenes nysgerrighed og lyst til udforskning, leg og læring. Dagtilbuddene indrettes med materialer og farvevalg der taler til alle sanserne. Der bør være plads til, at børnenes egne udtryk kommer frem. Rummene bør inspirere til at fantasere, reflektere og udforske. Der bør være gode lys og lydforhold Bygningsfysiske/arbejdsmiljømæssige principper: Arbejdsmiljømæssige forhold: Generelt skal de nugældende bygningsfysiske krav til arbejdsmiljø og sikkerhed efterkommes i forbindelse med ombygning og renovering af dagtilbuddene samt ved tilbygning hertil dvs. at der skal være gode personalefaciliteter etableret i henhold til gældende regler og aftaler på området Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning er gældende. Efter arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum alle rum hvor der udføres arbejde Bygningsfysiske forhold: Generel stand Bygningskonstruktioner, gulv, væg- og loftoverflader samt tekniske installationer føres op til den - på det givne tidspunkt - standard, som er gældende. Såfremt der på projekteringstidspunktet er kendskab til, at standarden ændres bør i hvert enkelt tilfælde vurderes, om bygningen bør føres op til fremtidig gældende standard. Arealbehov Dagtilbuddene bør indrettes med et bruttoareal på ca. 10 m 2 pr. barn excl. udebygninger som skure m.m.. Dette giver mulighed for at etablere fleksible miljøer ligesom det giver plads til at indrette dele af institutionen til 0-2årige, hvor pladskravene er større end til børnehavebørn. Køkken Dagtilbuddene bør indrettes med køkkenfaciliteter der er godkendt eller kan godkendes i henhold til fødevarestyrelsens retningslinjer/krav, således at der er åbnet mulighed for madlavningsordning og pædagogiske aktiviteter, hvis de enkelte bestyrelser/institutioner ønsker at prioritere dette i børnehaven. Energi De bygningsfysiske krav til energibesparelse er blevet skærpet i de senere år bl.a. med de nye energikrav. Ved nybyggeri skal dagtilbuddene således leve op til 2015 målsætningerne vedrørende energiforbrug. Efter 2015 eller fra bør målsætningerne fremskrives til evt. ny landpolitisk målsætning. Dog bør der i forbindelse med renovering foretages energiinvesteringer, men der skal i hvert enkelt tilfælde vælges den totaløkonomisk mest fordelagtige løsning. Dvs. at der bl.a. skal vurderes på tilbagebetalingstiden for de eventuelle energiinvesteringer, der ligger udover kravene i henhold til bygningsreglementet. 23

24 Akustik Funktionskrav til akustik i dagtilbuddene kan anses for opfyldt når efterklangstid og absorptions arealer udføres i henhold til krav i BR samt SBI anvisning 218 vedr. lydforhold i undervisnings og daginstitutioner lydbestemmelser og anbefalinger. Mellem rum til forskellige aktiviteter skal krav til lydreduktion iht. BR overholdes Lys Opholdsrum i daginstitutioner skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er velbelyste. Vinduer skal udføres, placeres og evt. afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling undgås. Vinduer skal placeres så der er udsyn til omgivelserne og kravet til dagslys anses for tilstrækkeligt når rudearealet ved sidelys svarer til mindst 10 % af gulvarealet. Kunstig belysning skal udføres i henhold til DS 700 med almenbelysning i opholdsrum på min. 200 lux. Kvaliteten af lyset påvirker ikke blot, hvad børnene ser, og hvordan de ser, men også den atmosfære, der er i rummene. SBi - anvisning 238 om lys i daginstitutioner, giver praktiske råd om, hvordan man kan skabe godt lys i daginstitutioner med lavt elforbrug. Ventilation Daginstitutioner skal udføres med ventilationsanlæg med tvungent luftskifte og varmegenvinding. Anlæg skal overholde krav i henhold il BR. Anlæg skal udføres med CO 2 styring. Luftens indhold af CO 2 må max. være 0,1. Brandforhold Daginstitutioner henhører i BR kap. 5 under kategori 6, omfattende bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Dette medfører at der i ny og tilbygninger skal indrettes automatisk brandalarmeringsanlæg ABA anlæg - med opkobling til alarmcentral. Det beskrevne omkring akustik, lys, ventilation og brandforhold er alle krav i henhold til gældende lovgivning og kan ikke fraviges. 4.2 Dagplejen I overensstemmelse med servicemål for dagtilbud, er det hensigten, at der skal etableres pædagogiske miljøer eksempelvis heldagslegestuer der kan medvirke til at fremme dagplejernes faglighed og samtidig understøtte børnenes udvikling. I de tilfælde, hvor der oprettes heldagslegestuer bør de bygningsfysisk indrettes efter nedenstående principper. 4.3 Dagplejens kendetegn Dagplejens kvalitet findes i det hjemlige miljø med den samme voksne. I dagplejen er der tid til det enkelte barn og ro til fordybelse og forundring. Målet er via den tætte relation til 24

25 den samme voksne, at det lille barn og dets forældre oplever glæde, omsorg, tryghed og tillid at børnene gennem deltagelse i de daglige gøremål i dagplejehjemmet lærer og udvikler sig og føler sig værdsatte, trygge og betydningsfulde. Dagplejehjemmet er således det primære læringsmiljø i Dagplejen, men legestuen har også stor betydning for børnenes udvikling. Heldagslegestuen er stedet, hvor barnet danner relationer til andre børn efter eget valg indgår i fællesskaber med jævnaldrende tilpasser sig socialt i større grupper og bliver parat til børnehave udforsker og lader sig inspirere (mod) opnår læring i forhold til funktionsbestemte aktiviteter Eksempler på aktiviteter i legestuen at synge, danse og lege at være kreative sammen på værkstedet at etablere motorikbaner og forhindringsbaner at fejre højtider og traditioner Derudover har heldagslegestuen andre formål: Heldagslegestuen medvirker til at barnet (og dets forældre) har tryghed i gæsteplejen, da barnet kender både voksne og børn i legestuegruppen Heldagslegestuen fungerer som et kollegialt fællesskab for dagplejerne med vidensdeling og sparring med dagplejepædagogen som konsulent. Heldagslegestuen fungerer som et udviklingsrum for dagplejerne i forhold til inklusion og tidlig indsats, med dagplejepædagogen som konsulent Principper for hvordan bygninger understøtter de pædagogiske målsætninger i dagtilbudsloven, samt Jammerbugt Kommunes servicemål for dagplejen. Legestuerne bør fremstå som æstetiske børnemiljøer: Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne, indretningen og atmosfæren indvirker på børns fantasi, udvikling, handlinger og lyst til at udfolde sig. Stemning, farve, lys, materialer, lyd og rummenes komposition understøtter børnenes nysgerrighed og lyst til udforskning, leg og læring. legestuerne indrettes med materialer og farvevalg der taler til alle sanserne. Der bør være plads til at børnenes egne udtryk kommer frem. Rummene bør inspirere til at fantasere, reflektere og udforske. 25

26 4.3.2 Bygningsfysiske/arbejdsmiljømæssige principper: Arbejdsmiljømæssige forhold: Dagplejens egne lokaler, der benyttes hver dag som heldagslegestue for dagplejere betragtes som fast arbejdssted i henhold til arbejdsmiljølovgivningen og der gælder derfor samme regler som i institutionerne. Dagplejen har egne lokaler i Fjerritslev på Grønnegade 1 og i Aabybro på Anlægsvej 9 Øvrige legestuer i Jammerbugt Kommune er godkendt som forsamlingslokaler. Generelt skal de nugældende bygningsfysiske forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed efterkommes i forbindelse med ombygning og renovering af heldagslegestuerne samt ved tilbygning hertil dvs. at der skal være gode personalefaciliteter etableret i henhold til gældende regler og aftaler på området Bygningsfysiske forhold: For at understøtte ovennævnte mål bør legestuerne indeholde følgende: Garderobe (plads til skiftetøj m.m.) Adgang til køkken Velegnede toilet og pusleforhold Flere rum 4 : - soverum - spiserum - plads til bevægelse - plads til kreativitet - plads til de små i dagplejen (skærmet) Plads til opbevaring af høje stole og legetøj Overdækket område med plads til barnevogne Indhegnet legeplads med mulighed for skygge Arealbehov Arealmæssigt bør der være 5-6 m2 pr. barn afhængigt af, hvorvidt der er tale om selvstændige lokaler eller lokalerne ligger i tilknytning til en børnehave, hvor køkken- pusle- og øvrige faciliteter kan anvendes. Når arealbehovet er beskrevet, at der bør være 5 6 m pr. barn til legestue og 10m til vuggestue (samme aldersgruppe) er det begrundet i, at dagplejehjemmet er det primære læringsmiljø i dagplejen og legestuen er at betragte som et supplerende læringsmiljø hvor børnene kun opholder sig en dag om ugen. For så vidt angår de øvrige bygningsfysiske forhold henvises til beskrivelsen under daginstitutioner. Undtaget er dog køkkenfaciliteter. Der bør ikke stilles krav om et godkendt køkken. 4 Er et ønske fra forældrene, hvilket fremgår af brugerundersøgelsen 26

27 5 Beskrivelse af institutioner samt scenarier for fremtidig struktur for så vidt angår bygningsmæssige forhold i de enkelte geografiske områder I det følgende beskrives de enkelte institutioner for hvert enkelt geografisk område samlet for både børnehaver, SI og dagpleje. Som bilag er vedhæftet kort over institutionernes placeringer. I beskrivelsen indgår nuværende kapacitet; prognoser; bygningernes stand i forhold til mulighed for efterlevelse af de pædagogiske principper, energiforbrug, godkendt køkken, arbejdsmiljø, generel stand og udvidelsesmuligheder. Der vil være enten ekstraudgifter eller mindreudgifter til drift afhængigt af, om bygninger nedlægges, renoveres eller der nybygges. Der er ikke i denne rapport lavet beregninger på driftsudgifter, da det vil være forbundet med for stor usikkerhedsmargin på det foreliggende grundlag. I de tilfælde, hvor en ændring fordrer nybygning eller tilbygning skal anlægsudgiften beregnet ud fra en m 2 pris på kr. Hertil skal lægges 15 % dækkende omkostninger, projektering, tilslutningsafgifter, jordbundsundersøgelse m.v. Ved opførelse af ny institution skal der herudover også medregnes udgifter til eventuel køb af grund og byggemodning. Udgifter til disse poster er ikke medtaget i overslagene, Strukturen i kapitlet er, at der tages udgangspunkt i de 4 tidligere kommuner. Indenfor disse geografiske områder beskrives institutionerne for hvert skoledistrikt, idet det er politisk besluttet, at børn tilbydes plads i nærmiljøet og nærmiljøet er defineret som skoledistriktet. Ledelsesstruktur og scenarier herfor er beskrevet særskilt i kapitel Kriterier for valg af scenarier: Overordnet tager de valgte scenarier først og fremmest udgangspunkt i, at den enkelte institution med sin indretning og placering kan leve op til servicemålene og den sammenhængende børnepolitik. Derudover er scenarierne valgt ud fra en afvejning af følgende kriterier: a. Valgfrihed b. Bæredygtighed i forhold til økonomi og pædagogik c. Geografi d. Legestue og vuggestue sammen med daginstitution brobygning mellem tilbuddene og helhed for børn og forældre e. Mulighed for heldagslegestuer for dagplejen f. Helhedstænkning og lokale løsninger g. Nærmiljø h. Specialgrupper placeres i det lokalområde, hvor der efterfølgende er skoletilbud i. Bygningsfysisk tilstand j. Kapacitet/Prognoser Ovenstående kriterier er ikke fra arbejdsgruppens side prioriterede, men sidestillede. 27