Retningslinjer for indsats ved CBRNE-hændelser. Januar 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for indsats ved CBRNE-hændelser. Januar 2016"

Transkript

1 Retningslinjer for indsats ved CBRNE-hændelser Januar

2 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Fax: ISBN.: B nr Udgivet: Januar 2016

3 Forord Beredskabsstyrelsen har siden 1999 haft ansvaret for udarbejdelse og udgivelse af de generelle Retningslinjer for indsatsledelse (REFIL), som blev udgivet i en revideret version i november I forbindelse med revisionsarbejdet op til denne udgivelse blev det besluttet, at Beredskabsstyrelsen fremover også skulle varetage opgaven med at udarbejde retningslinjer for indsats ved CBRNE-hændelser. Det blev endvidere besluttet, at disse retningslinjer skal dække såvel utilsigtede hændelser, der f.eks. kan skyldes hændelige uheld, tekniske svigt mv., som tilsigtede handlinger, f.eks. terrorhandlinger. CBRNE-retningslinjerne afløser Rigspolitiets publikation Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNE-terrorhændelser. REFIL udgør de generelle retningslinjer for samarbejdet på ledelsesniveau mellem myndighederne ved større indsatskrævende hændelser. Nærværende retningslinjer er et supplement til REFIL og beskriver, hvordan myndighederne varetager opgaverne i forbindelse med CBRNE-hændelser. Flere af myndighederne har udarbejdet informationsmateriale og vejledninger for den konkrete opgaveløsning inden for deres respektive ressortområde i forbindelse med CBRNE-hændelser. De væsentligste af disse fremgår af litteraturfortegnelsen (bilag 1), som også indeholder et link til REFIL. 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Generelt Formål med retningslinjerne Overordnede principper for beredskabet i Danmark Særlige forhold ved CBRNE-hændelser Aktivering og indsættelse af beredskabet Generelt Politiet Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet CBRNE-ekspertberedskabernes opgaver Kemisk Beredskab (KEMI) Center for Biosikring og Bioberedskab (CBB) Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) Nukleart Beredskab (NUC) Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (ARTJ) Rensning og dekontaminering Generelt Forurening med kemiske stoffer Forurening med biologiske stoffer Forurening med radioaktive stoffer Indsatsens overordnede forløb Akutfase og oprydning Betalingsspørgsmål Bilag Bilag 1 Litteraturfortegnelse Bilag 2 Kontakt til ekspertberedskaberne

6 Kapitel 1 Indledning 1 Indledning 1.1 Generelt Ved CBRNE-hændelser forstås hændelser med kemiske (C), biologiske (B), radioaktive (R), nukleare (N) eller eksplosive stoffer (E), der i den konkrete situation udgør en fare. CBRNE-hændelser kan omfatte et eller flere af de nævnte stoffer. Begrebet akutte uheld med farlige stoffer er omfattet af betegnelsen CBRNE-hændelser. Retningslinjerne dækker også de situationer, hvor der er mistanke om, at en ukendt genstand eller et ukendt stof kan føre til en CBRNE-hændelse. CBRNE-hændelser er kendetegnet ved en række særlige forhold. Disse særlige forhold er kort beskrevet i afsnit 1.4. Ved CBRNE-hændelser vil der ud over indsættelse af de generelle beredskabsaktører (politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet) ske en aktivering og eventuel indsættelse af CBRNE-ekspertberedskaberne. Ekspertberedskaberne aktiveres eller indsættes ved hændelser, hvor skade er indtruffet, og hvor redningsberedskabet mv. er indsat. Desuden aktiveres ekspertberedskaberne i de tilfælde, hvor der alene er mistanke om en mulig CBRNE-hændelse. I sidstnævnte tilfælde bidrager ekspertberedskaberne til vurderingen af situationen med henblik på politiets aktivering af de relevante beredskabsaktører. De fem ekspertberedskaber udgøres af enheder under statslige myndigheder. Det kemiske og nukleare beredskab varetages af enheder i Beredskabsstyrelsen, forkortet henholdsvis KEMI og NUC. Det biologiske beredskab varetages af Center for Biosikring og Bioberedskab (CBB) under Statens Serum Institut. Det radiologiske beredskab varetages af Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS). Eksplosivstofberedskabet varetages af Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (ARTJ). Dertil kommer Sundhedsstyrelsens beredskabsvagt, som i relation til CBRNE-hændelser konkret kan samarbejde med indsatsledelsen og ekspertberedskaberne om på grundlag af de foreliggende oplysninger at afgrænse hvilken personkreds, der skal anses for at kunne være udsat (eksponeret) for et eller flere CBRNE-stoffer. CBRNE-hændelser kan være utilsigtede hændelser, f.eks. i forbindelse med fremstilling, anvendelse eller transport af farlige stoffer, eller det kan være tilsigtede handlinger. Ved de utilsigtede hændelser, som ofte vil være forårsaget af tekniske eller menneskelige fejl, vil der normalt ikke være problemer med at erkende, at der er tale om en CBRNE-hændelse. For nogle CBRNE-hændelser gælder dog, at personskader indtræder efter en vis forsinkelse. I de tilfælde 4

7 Indledning Kapitel 1 vil indikationerne af en hændelse ofte ikke være klare for de umiddelbart involverede på hændelsesstedet. Sygdomstegn ved hændelser med farlige biologiske stoffer vil eksempelvis først optræde efter en vis inkubationstid. Tilsvarende vil ofte være tilfældet ved hændelser med radioaktive stoffer og kan også forekomme ved hændelser med visse kemiske stoffer. En hurtig erkendelse af en mulig CBRNE-hændelse og især af en tilsigtet handling er vigtig for en effektiv og korrekt iværksættelse af modforanstaltninger, herunder en eventuel redningsindsats, og den parallelt forløbende politimæssige efterforskning. I vurderings- og beslutningsfasen skal der tages højde for risikoen for flere samtidige hændelser og muligheden for eventuelle angreb på indsatspersonellet. I tilfælde af uheld eller fare for uheld i et nukleart anlæg i udlandet, som kan tænkes at få konsekvenser for Danmark eller danske interesser, vil hændelsen blive håndteret efter retningslinjerne i Nuklear Beredskabsplan, som er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen som en delplan til hovedplanen for National Operativ Stab (NOST). 1.2 Formål med retningslinjerne CBRNE-retningslinjerne skal bidrage til, at eventuelle tvivlsspørgsmål i relation til den praktiske håndtering af en CBRNE-hændelse eller mistanke herom behandles optimalt inden for de kompetente beredskabsaktørers ansvarsområde, og til at samarbejdet mellem aktørerne fungerer optimalt i forbindelse med løsningen af de indsatsmæssige opgaver. Det er i den forbindelse vigtigt, at såvel REFIL som CBRNE-retningslinjerne følges af alle de beredskabsaktører, der kan være involveret i en CBRNE-hændelse. Som supplement til disse retningslinjer kan der efter behov udarbejdes lokale og regionale retningslinjer på området. I samarbejdet indgår hver enkelt myndighed med egen kompetence i overensstemmelse med sektoransvarsprincippet. Økonomiske forpligtelser påhviler således de enkelte kompetente myndigheder inden for eget myndighedsområde. 1.3 Overordnede principper for beredskabet i Danmark CBRNE-hændelser kan have forskellig karakter og forskelligt omfang. De mindre og lidt større hændelser, som er dagligt forekommende, afhjælpes typisk ved indsats af redningsberedskabet, politiet og sundhedsberedskabet. I visse tilfælde vil miljøberedskabet også være involveret, og ved de store hændelser vil der ofte være involveret en række yderligere beredskabsaktører, f.eks. CBRNE-ekspertberedskaberne og forsvaret. Alle myndigheder skal, hvor det er muligt, træffe forebyggende foranstaltninger, hvis der er risiko for, at større hændelser kan indtræffe. Hvis en større hændelse alligevel indtræffer, er det myn- 5

8 Kapitel 1 Indledning dighedens opgave at håndtere den og hurtigst muligt genoprette de funktioner, der er blevet forstyrret. Allerede i planlægningsfasen er det vigtigt at have opmærksomheden henledt på helheden i beredskabet og på, at det kun er i de færreste tilfælde, at én myndighed alene kan håndtere en ekstraordinær hændelse. Beredskabsarbejdet i alle sektorer og på alle niveauer bygger traditionelt på fem overordnede principper, der gælder såvel i planlægningsfasen som i forbindelse med indsatser: Sektoransvarsprincippet, som indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område under normale forhold, også har ansvaret for både det forebyggende og afhjælpende beredskab ved ekstraordinære hændelser på dette område. Lighedsprincippet, som indebærer, at der skal være størst mulig lighed mellem en given organisation under normale forhold og i tilfælde af ekstraordinære hændelser, således at omfanget af organisatoriske tilpasninger ikke bliver større, end situationen tilsiger. Nærhedsprincippet, som indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau. Handlingsprincippet, som indebærer, at i en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Samarbejdsprincippet, som indebærer, at myndigheder og andre aktører har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring. Beredskabet følger naturligt også en række almindelige principper om effektiv og prioriteret anvendelse af ressourcer, rettidige reaktioner mv. Hver myndighed er endvidere ansvarlig for at koordinere med beredskabets øvrige myndigheder m.fl., både i forhold til hændelser, der rammer bredt, og hændelser, som er mere specifikke for deres område. Koordinationsforpligtigelsen gælder både i forhold til overordnede, sideordnede og underordnede myndigheder m.fl. 1.4 Særlige forhold ved CBRNE-hændelser Ved CBRNE-hændelser skelnes mellem, om der er tale om en kendt eller en ukendt stoftype (C, B, R, N eller E). Ved en kendt stoftype aktiveres det relevante ekspertberedskab, medmindre det ved en konkret vurdering fra politiets eller redningsberedskabets side konkluderes, at hændelsen umiddelbart kan afhjælpes. 6

9 Indledning Kapitel 1 Der skelnes endvidere mellem om et stof er indesluttet (i tæt emballage) eller er sluppet ud. Hvis stoffet er indesluttet er der ikke behov for en akut redningsindsats, medmindre der er mistanke om eksplosive eller radioaktive stoffer, eller der foreligger en akut risiko for udslip, der kan medføre skader på personer, ejendom eller miljø. Ved mistanke om tilstedeværelse af eksplosive stoffer skal ARTJ altid kontaktes først, idet aktivering eller udløsning af eksplosive stoffer udgør den største akutte personfare. Da udsættelse for radioaktiv stråling fra en kraftig radioaktiv kilde tilsvarende kan have fatale konsekvenser, skal SIS kontaktes ved en konkret mistanke om radioaktive stoffer. Udsættelse for sundhedsskadelige doser af radioaktiv stråling giver sjældent akutte symptomer. Personer, som er blevet eksponeret for visse CBRNE-stoffer, vil i nogle tilfælde meget hurtigt udvikle sygdomstegn, og i den situation skal redningsberedskabet og sundhedsberedskabet aktiveres. Dette gælder især ved eksponering for en række kemiske stoffer. Ved eksponering for farlige biologiske stoffer vil sygdomstegn først optræde efter en vis inkubationstid. Sundhedsstyrelsen og Center for Biosikring og Bioberedskab kontaktes ved en konkret mistanke, således at passende sikkerhedsforanstaltninger kan iværksættes. 7

10 Kapitel 2 Aktivering og indsættelse af beredskabet 2 Aktivering og indsættelse af beredskabet 2.1 Generelt En alarmering eller en anmeldelse i forbindelse med en CBRNE-hændelse eller mistanke herom vil normalt indgå til alarmcentralen (1-1-2) eller til politiet (1-1-4), som er ansvarlig for aktivering/alarmering af de relevante beredskabsaktører. Virksomheder, der arbejder med farlige stoffer (CBRNE-stoffer), og som er under tilsyn af et af ekspertberedskaberne, kan ved utilsigtede hændelser uden åbenlyse skader eller direkte fare for personer eller omgivelserne rette direkte henvendelse til det relevante ekspertberedskab, som derefter tager stilling til, om der er behov for en akut skadesafhjælpende indsats. På baggrund af disse retningslinjers overordnede beskrivelse af aktiveringsforløbet er der udarbejdet interne procedurer (actioncards) for såvel alarmcentralerne som for politiets vagtchefer om aktiveringsforløbet. Tilsvarende har de enkelte ekspertberedskaber udarbejdet instrukser for eget personel. I bilag 2 findes en liste over kontaktinformationer til ekspertberedskaberne. Ved kontakt til ekspertberedskaberne er det vigtigt, at der er fremskaffet så mange fakta om hændelsen som muligt, herunder: beskrivelse af lokalitet hændelsesbeskrivelse antal eksponerede personer antal personer med symptomer antal tilskadekomne personer fysisk-kemiske kendetegn for det eller de involverede stoffer: - datablade - mærkning på emballage - tilstandsform - mængde - farve, lugt og udseende I tilfælde af fejlagtige henvendelser har ekspertberedskaberne en gensidig forpligtelse til hurtigst muligt at visitere til rette ekspertberedskab(er). I visse situationer kan det være hensigtsmæssigt at kontakte flere eller alle ekspertberedskaberne, idet der ved de enkelte ekspertberedskaber kan forefindes viden, som kan indgå i den generelle vurdering af situationen. Ekspertberedskaberne kan således udveksle relevante informationer, som kan underbygge eller afkræfte mistanke om og erkendelse af CBRNE-relaterede hændelser før, under og efter en indsats. I denne proces inddrages de af beredskabets øvrige aktører, som måtte være relevante, herunder også Politiets Efterretningstjeneste (PET). 8

11 Aktivering og indsættelse af beredskabet Kapitel Politiet Ved anmeldelse om en indtruffen skade afsender politiet de fornødne styrker til at løse de politimæssige opgaver i indsatsområdet. Hvis der yderligere er mistanke om en særlig trussel eller en tilsigtet handling, f.eks. i forbindelse med anmeldelse om eksplosioner mv., afsendes endvidere politiets indsatsleder (ISL PO) til skadestedet. Ved en erkendt hændelse med farlige stoffer, eller mistanke herom, skal der bl.a. etableres et kontaktpunkt. Såfremt dette ikke allerede er fastlagt, vil politiet ved ankomsten til skadestedet udpege kontaktpunkt, tilkørselsvej mv. Dette vil normalt ske i samarbejde med redningsberedskabets tekniske leder (ISL RB). 2.3 Redningsberedskabet På baggrund af ordlyden af alarmmeldingen fra alarmcentralen afsender redningsberedskabets vagtcentral en førsteudrykning, herunder en teknisk leder (indsatsleder), til skadestedet. Når redningsberedskabets indsatsleder (ISL RB) ankommer til skadestedet, vurderer vedkommende, jf. REFIL, den nødvendige indsats og behovet for at tilkalde eventuelle ekstra ressourcer. Såfremt det vurderes, at der kan være tale om en tilsigtet handling, vil der være behov for en særlig politimæssig indsats. Det er i den situation vigtigt at kontakte politiet hurtigst muligt for nærmere aftale om tilrettelæggelse af indsatsen samt indretning af skadestedet og indsatsområdet. ISL RB vurderer også behovet for kontakt til relevante ekspertberedskaber. Dette sker på baggrund af eventuelle iagttagelser, som kan indikere tilstedeværelsen af CBRNE-stoffer, hvis farlighed kræver ekspertbistand. Det skal hertil bemærkes, at de skader, der er indtruffet, kan være direkte forårsaget af et eller flere farlige stoffer, eller farlige stoffer kan være kompromitteret og derved udgøre en særlig risiko som følge af en brand eller anden alvorlig ulykke. Hvis der konstateres at være kendte farlige stoftyper til stede, f.eks. kemikalier, vurderer ISL RB, om redningsberedskabet selv kan klare opgaven, eller om opgaveløsningen kræver assistance fra et eller flere ekspertberedskaber. Hvis det konstateres, at der er ukendte stoftyper til stede, og ISL RB mener, at redningsberedskabet ikke selvstændigt kan løse opgaven, kontaktes det relevante ekspertberedskab på baggrund af de oplysninger, der foreligger om uheldet. I den vurdering, som ISL RB skal foretage i en sådan situation, må indgå forhold om karakteren af den virksomhed eller den lokalitet, hvor uheldet er sket, samt de særlige forhold ved CBRNE-hændelser, som er beskrevet i afsnit 1.4. Ved mistanke om tilstedeværelse af CBRNE-stoffer er det endvidere vigtigt, at indsatspersonellet ved arbejde på skadestedet og især i fareområdet anvender relevant beskyttelsesudstyr. ISL RB har ansvaret for at sikre, at kun indsatspersonel med relevant beskyttelsesudstyr har adgang til fareområdet. Det gælder også indsatte enheder fra andre myndigheder. Ved hændelser med mis- 9

12 Kapitel 2 Aktivering og indsættelse af beredskabet tanke om tilstedeværelse af eksplosive stoffer foretages vurderingen af, hvilket nødvendigt beskyttelsesudstyr der skal anvendes, i samarbejde med ARTJ. Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på også at anvende nødvendigt beskyttelsesudstyr ved fysisk kontakt med personer, der har været i kontakt med mulige CBRNE-stoffer. 2.4 Sundhedsberedskabet Det præhospitale beredskab og sygehusberedskabet Såfremt der er syge eller tilskadekomne vil alarmcentralen videresende opkaldet til regionens AMK vagtcentral, som umiddelbart kan afsende ambulancer og akutlægebil, herunder koordinerende læge (KOOL), til stedet. Ved behov kan supplerende sundhedsfagligt personale og udstyr afsendes. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) kan aktivere sygehusberedskabet, således at akutsygehusene kan modtage et større antal syge og tilskadekomne. AMK har det overordnede operative ansvar for beredskabet i det regionale sundhedsvæsen. Såfremt syge og tilskadekomne er forurenede af farlige stoffer, skal de renses på skadestedet, inden de overtages af sundhedsberedskabet og transporteres i ambulancer. Det er vigtigt, at eksponering af sundhedsberedskabets personale og forurening af ambulancer undgås. Akutsygehusene har kun i meget begrænset omfang rensefaciliteter til eventuelle forurenede patienter. Rensefaciliteterne på sygehusene er primært beregnet til personer, der selv henvender sig til sygehuset (se i øvrigt kapitel 4 om rensning mv.) Embedslægevagten Lægerne, der indgår i Embedslægevagten har særlig uddannelse i beredskab, smitsomme sygdomme og miljømedicin. Der er to beredskabsvagtordninger, en øst for og en vest for Storebælt. Se bilag 2 vedr. kontakt til Embedslægevagten. Embedslægevagten skal ved CBRNE-hændelser rådgive indsatsledelsen om, hvordan eksponerede, men endnu ikke syge personer, bør forholde sig. Myndigheder kan døgnet rundt henvende sig til Embedslægevagten angående rådgivning om håndtering af eksponerede personer/grupper. Dette gælder også eventuelle omkringboende borgere eller virksomheder i området, som kan være udsat i forbindelse med hændelsen. Assistancen fra Embedslægevagten vil blive ydet enten telefonisk eller ved vagtens fremmøde i indsatsområdet. Embedslægevagten samarbejder med indsatsledelsen og ekspertberedskaberne om at: afgrænse på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvilken personkreds der skal anses for at være eksponeret, beslutte hvilke foranstaltninger, der bør iværksættes over for den eksponerede personkreds, sikre sig kontakt til AMK med henblik på, at der udpeges modtagelsessted(er) i regionens sygehusvæsen, som eventuelt skal modtage syge eller personer med symptomer, informere personkredsen (de eksponerede) om risici samt forholdsregler umiddelbart og på længere sigt, 10

13 Aktivering og indsættelse af beredskabet Kapitel 2 udforme sundhedsfaglig tekst til beredskabsmeddelelser mv. og give situationsmeldinger til Sundhedsstyrelsen centralt og til AMK ved behov, hvilket kan ske via de pågældende repræsentanter i den lokale beredskabsstab (LBS), når denne er etableret. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er behov for, at en udsat person skal tilses på sygehus, samarbejder Embedslægevagten med KOOL eller AMK om denne vurdering. Såfremt der i forbindelse med en ekstraordinær hændelse måtte være et akut behov for medvirken fra Sundhedsstyrelsen centralt, er Embedslægevagten kontaktperson til Sundhedsstyrelsens chefer og øvrige beredskabsmedarbejdere. 11

14 Kapitel 3 CBRNE-ekspertberedskabernes opgaver 3 CBRNE-ekspertberedskabernes opgaver 3.1 Kemisk Beredskab (KEMI) Formål Kemisk Beredskab (KEMI) bidrager til løsningen af beredskabsfaglige opgaver ved utilsigtede og tilsigtede hændelser med kemiske stoffer og produkter. De kemiske stoffer omfatter både toksiske industrikemikalier, kemiske kampstoffer, eksplosivstoffer og andre kemiske stoffer, der er farlige i en given situation. Opgaver KEMI s opgaver består i rådgivning om farlige kemiske stoffer, kemiske analyser med henblik på identifikation af farlige kemiske stoffer samt assistance på skadesteder og gerningssteder ved forekomst af farlige kemiske stoffer. KEMI kan rådgive vedrørende: Udslip af farlige kemiske stoffer (f.eks. ved håndtering og sammenblanding af kemikalier). Brand, hvori der indgår farlige kemiske stoffer eller udvikles farlig røg. Transportuheld, hvori der indgår farligt gods. Håndtering og bortskaffelse af kemikalier. Håndtering af kemikalieforurenede personer. Rensning og dekontaminering af indsatspersonel og materiel. Kemisk terror. Derudover kan KEMI foretage: Prøvetagning på skadestedet (f.eks. ved fund af kemikaliesamlinger og illegale laboratorier samt efter eksplosioner). Foreløbig identifikation af kemiske stoffer på skadestedet ved hjælp af mobilt udstyr. Endelig identifikation af kemiske stoffer ved hjælp af avanceret analyseudstyr. Kemisk analyse på laboratoriet af kemiske stoffer (f.eks. ved forurening af drikkevand, ved forgiftningstilfælde efter indtagelse af diverse væsker eller faste stoffer eller ved fund af ukendte genstande). Vurdering af sikkerhedsafstande og spredning af kemiske stoffer baseret på aktuelle vejrdata fra Danmarks Meteorologiske Institut. KEMI er desuden ansvarlig for»informationssystem om kemiske stoffer«, der er udviklet som hjælp til identifikation og beskrivelse af farlige stoffer samt som hjælp til gennemførelse af en indsats ved uheld med kemiske stoffer. Informationssystemet er opdelt i tre niveauer bestående af to opslagsværker»førsteindsats ved kemikalieuheld«og»indsatskort for kemikalieuheld«samt KEMI s vagtordning, der er bemandet med en kemiker på døgnvagt. Informationssystemet er til- 12

15 CBRNE-ekspertberedskabernes opgaver Kapitel 3 gængeligt dels på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (www.brs.dk), dels som mobil applikation,»farlige stoffer«. Link til informationssystemet findes i bilag 1. Desuden er der hos Giftlinjen (på Bispebjerg Hospital) mulighed for hele døgnet telefonisk at indhente rådgivning om risikovurdering og behandlingsmuligheder i forbindelser med menneskers udsættelse for kemiske stoffer. Se bilag 2 vedrørende kontakt til Giftlinjen. Assistance Myndigheder kan døgnet rundt henvende sig til KEMI dels i forbindelse med akutte uheld med kemiske stoffer, dels i forbindelse med efterforskning af en hændelse eller i forbindelse med forebyggende tiltag. Assistancen fra KEMI vil blive ydet enten telefonisk eller ved, at en medarbejder rykker ud til skadestedet eller gerningsstedet, evt. suppleret med et HazMat-hold (se nedenfor). KEMI kan også oplyse om eventuelle muligheder for assistance fra andre myndigheder eller private firmaer i forbindelse med visse mere specifikke uheld. HazMat-holdene HazMat er en forkortelse for Hazardous Materials, som er den engelske betegnelse for farlige stoffer. Der er etableret tre HazMat-hold, som dækker hele landet. De er placeret ved Beredskabsstyrelsens beredskabscentre i henholdsvis Herning, Hedehusene og Næstved. HazMat-holdene indgår i den operative del af Beredskabsstyrelsens kemiske ekspertberedskab. HazMat-holdene fungerer som mobile hold, der med kort varsel kan indsættes på skadesteder og gerningssteder. HazMat-holdene kan indsættes efter anmodning fra andre myndigheder, f.eks. politiet eller det kommunale redningsberedskab. Rekvisition kan ske gennem KEMI. Hvis andre end politiet rekvirerer et HazMat-hold, underrettes politiet herom af KEMI. HazMat-holdene kan arbejde i miljøer med farlige kemiske stoffer, spore for kemiske stoffer, identificere kemiske stoffer, udtage prøver i områder med direkte kontakt med kemiske stoffer, sikre spor og informationer fra gerningssteder og foretage indledende radiologisk måling i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse. 3.2 Center for Biosikring og Bioberedskab (CBB) Formål Formålet med det biologiske beredskab er at forebygge og imødegå akutte biologiske hændelser, hvor personer kan være eller kan blive udsat for farligt biologisk materiale, enten som følge af et uheld eller ved en tilsigtet handling. CBB har ansvaret for det biologiske beredskab i henhold til 13

16 Kapitel 3 CBRNE-ekspertberedskabernes opgaver sektoransvarsprincippet. CBB varetager således det daglige beredskab til såvel forebyggelse som håndtering af hændelser med farlige biologiske stoffer under egen myndighedsressort. Opgaver CBB foretager ved mistanke om sådanne hændelser den diagnostiske udredning af det mulige biologiske stof, så de mest relevante modforanstaltninger kan iværksættes. Såvel ved udslip af et kendt biologisk stof som ved udlægning af et ukendt (kamp)stof er det tillige formålet at informere om afgrænsning af et evt. biologisk fareområde, så yderligere eksponering kan undgås, og definere et biologisk eksponeringsområde, så allerede ramte personer kan identificeres og sættes i behandling. Den diagnostiske udredning sker ved CBB s foranstaltning med anvendelse af bl.a.: Døgnbemandede udredningshold til undersøgelse på stedet samt evt. prøvetagning. Døgnbemandet laboratorium til analyse. Specialkompetencer til gennemførelse af spredningsanalyser og beslutningsstøtte. Ved mistanke om hændelser med farligt biologisk materiale skal uvedkommende holdes ude af eventuelle biologiske fareområder, indtil CBB har sikret, at der er truffet de fornødne modforanstaltninger til imødegåelse af en eventuel fare. Valget af modforanstaltninger baserer sig dels på CBB s generelle ekspertise, dels på prognostiske beregninger i den konkrete situation, hvorved konsekvenserne af forskellige handlemuligheder kan vurderes, så den mest optimale handleplan kan vælges. Assistance Ved mistanke om en akut biologisk hændelse, hvor personer kan være eller kan blive udsat for farligt biologisk materiale, skal indsatsmyndighederne kontakte CBB s døgnvagt mhp. nærmere udredning, rådgivning og bistand. Mistanke om en sådan hændelse kan opstå på baggrund af observationer, fremsatte trusler eller forekomst af sygdomsudbrud, hvor det vurderes, at der findes en endnu uidentificeret kontamineringskilde eller et endnu uidentificeret kontamineringsområde. Ved henvendelse herom vil CBB gennemføre en trussels- eller risikoanalyse, der afgør om en indsats er påkrævet, og i givet fald hvilken indsats, der vil være hensigtsmæssig. I tilfælde hvor CBB behøver egne undersøgelser på stedet, udsendes et udredningshold. CBB kan i den forbindelse rekvirere transportstøtte fra forsvaret. 3.3 Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) Formål Formålet med det døgnbemandede radiologiske ekspertberedskab (SIS-vagten) er at bidrage med ekspertviden, beslutningsstøtte og måleassistance til løsning af beredskabsfaglige opgaver ved såvel utilsigtede som tilsigtede hændelser med radioaktive stoffer og ioniserende stråling. 14

17 CBRNE-ekspertberedskabernes opgaver Kapitel 3 Opgaver SIS-vagten kan assistere de øvrige beredskabsaktører ved hændelser med forekomst af radioaktive stoffer eller mistanke herom, herunder identifikation og beskrivelse af de involverede radioaktive stoffer samt rådgivning og vejledning omkring dosisvurderinger, rensning og dekontaminering samt yderligere strålebeskyttelsesforanstaltninger for indsatspersonel, befolkning og miljø. SIS-vagten kontaktes ved kendskab til eller mistanke om: Uheld med radioaktive stoffer og ioniserende stråling, herunder utilsigtet personbestråling, større forureninger, brand og bortkomne radioaktive stoffer. Transportuheld, hvori der indgår radioaktive stoffer (fareklasse 7). Fund af radioaktive stoffer eller mistanke herom. Tyveri af radioaktive stoffer. Radiologisk terror. Der er til brug for indsatsledere samt andre myndigheder og instanser udarbejdet en vejledning om Håndtering af uheld med radioaktive stoffer. Link til vejledningen findes i bilag 1. Beredskabsstyrelsens HazMat-hold kan under vejledning fra SIS-vagten assistere indsatspersonel med indledende målinger af radioaktive stoffer. Beredskabsstyrelsens mobile kapaciteter til måling af radioaktive stoffer ved Nukleart Beredskab og ved Beredskabsstyrelsens beredskabscentre kan rekvireres af SIS-vagten til at assistere indsatspersonel med måling af radioaktivitet. Assistance Myndigheder og brugere af radioaktive stoffer kan henvende sig til SIS-vagten dels i forbindelse med uheld med radioaktive stoffer og ioniserende stråling, dels i forbindelse med efterforskning af en hændelse eller i forbindelse med forebyggende tiltag. Assistancen fra SIS vil blive ydet enten telefonisk eller ved, at medarbejdere rykker ud til skadestedet eller gerningsstedet. Ved en hændelse på en virksomhed kan SIS-vagten oplyse indsatsledelsen om godkendt omfang og placering af radioaktive stoffer på den pågældende virksomhed samt eventuelt på nabovirksomheder i området. 3.4 Nukleart Beredskab (NUC) Formål Nukleart Beredskab (NUC) har det overordnede ansvar for planlægning og ledelse af det nationale nukleare beredskab i tilfælde af uheld i nukleare anlæg (kernekraftværker). I beredskabet indgår en lang række myndigheder, hvis deltagelse i beredskabet bygger på sektoransvarsprincippet. 15

18 Kapitel 3 CBRNE-ekspertberedskabernes opgaver Opgaver Det er NUC s opgave at varetage og udvikle de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for et sektorbaseret beredskab. Opgaverne omfatter: Udarbejdelse og ajourføring af Nuklear Beredskabsplan som delplan til National Operativ Stab Hovedplan for stabens virke. Opretholdelse af et dagligt beredskab med bl.a. nuklear beredskabsvagt. Udvikling og drift af beslutningsstøttesystem (ARGOS). Udvikling og drift af måleberedskab. Internationalt samarbejde om beredskab, information, varsling, bistand, forskning og udvikling mv. Rådgivning og nuklearfaglig støtte mv. til grønlandske og færøske myndigheder. Endvidere varetager NUC myndighedsbehandling af sager om fysisk beskyttelse af nukleare transporter samt tilsynsopgaver i forbindelse med dekommissionering (nedbrydning) af de nukleare anlæg ved Dansk Dekommissionering beliggende ved Risø. Disse opgaver løses i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS). Assistance Beredskabsstyrelsen opretholder et døgnberedskab med en nuklear beredskabsvagt. Assistance fra NUC rekvireres normalt via vagtordningen under Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS). NUC vil på anmodning kunne bistå relevante myndigheder med rådgivning i form af eksempelvis prognoseudarbejdelse eller konsekvensanalyse af en eventuel luftbåren radioaktiv forurening. Endvidere vil der kunne udsendes målehold fra Beredskabsstyrelsens beredskabscentre til konstatering af en eventuel radioaktiv forurenings karakter og omfanget heraf. 3.5 Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (ARTJ) Formål Ammunitionsrydningstjenesten (ARTJ) varetager opgaver med at undersøge og uskadeliggøre ammunition, improviserede ladninger og andre eksplosive stoffer. Anmodning om at bistå med disse opgaver kommer normalt fra politiet. Ammunitionsrydningstjenesten betegnes også EOD (Explosive Ordnance Disposal), som er den internationale betegnelse for denne funktion. 16

19 CBRNE-ekspertberedskabernes opgaver Kapitel 3 Opgaver ARTJ s opgaver består i rådgivning om farlighed af eksplosive stoffer, herunder fastsættelse af sikkerhedsafstande, samt assistance på skadesteder og gerningssteder. Dette sker i forbindelse med fund af mulige eksplosive stoffer, uheld med eksplosive stoffer eller mistanke om tilsigtede handlinger med anvendelse af eksplosive stoffer. Derudover kan ARTJ Undersøge og uskadeliggøre formodede bomber, ammunitionsgenstande og eksplosive kemikalier, der ikke kan henføres til kommercielt kemisk affald. Undersøge og uskadeliggøre samt yde støtte til transport af sprængladninger sammensat med et enten kemisk, biologisk eller radioaktivt indhold. Denne indsats kræver derudover støtte fra redningsberedskabet, bl.a. dekontamineringskapacitet, og lægelig ekspertise. Transportere og opbevare fundet ammunition samt kendte eksplosive stoffer. Assistance Ved mistanke om tilstedeværelse af eksplosive stoffer, eller når tilstedeværelsen af eksplosive stoffer ikke kan udelukkes, kan indsatsmyndighederne kontakte vagthavende ved ARTJ (VH ARTJ) mhp. rådgivning og bistand. Assistance rekvireres normalt via Rigspolitiets Kriminaltekniske Center. Hvis andre end politiet rekvirerer et ammunitionsrydningshold, underrettes politiet herom af VH ARTJ. Assistance fra ARTJ vil blive givet telefonisk eller ved udrykning til skadestedet. Ved henvendelse gennemfører ARTJ en indledende trusselsvurdering, der afgør behovet for fastsættelse af sikkerhedsafstande samt om en indsats er påkrævet og i givet fald hvilken form for indsats. 17

20 Skadested Indsatsområde Kapitel 4 Rensning og dekontaminering 4 Rensning og dekontaminering 4.1 Generelt Ved rensning forstås skylning med vand af forurenede (kontaminerede) personer, indsatspersonel og materiel, mens der ved dekontaminering forstås en kemisk omdannelse eller uskadeliggørelse af en forurening på beskyttet indsatspersonel og materiel med et dekontamineringsmiddel. Ubeskyttede personer må ikke udsættes for dekontamineringsmiddel. Personer, der mistænkes for at være forurenet med CBRNE-stoffer, skal renses inden videre håndtering og transport. Formålet med rensningen er at stoppe lokal skade og spredning af stoffet og dets optagelse i mennesker. Det er redningsberedskabets opgave at gennemføre rensning på stedet med afklædning og skylning af personerne med vand og eventuelt efterfulgt af sæbevask. Tilskadekomne skal renses så grundigt, at de ikke udgør en fare for det præhospitale personale ved frigivelsen fra skadestedet. Efter rensning forsynes personerne med nødbeklædning. Det bør på forhånd være klart, hvorfra nødbeklædning fremskaffes. Det kan eksempelvis ske ved redningsberedskabets foranstaltning. Håndteringen af personer forurenet med CBRNE-stoffer omfatter: Sikring mod yderligere forurening. Standsning af eksponering af åndedræt ved flytning af personerne ud af fareområdet Opdeling af personerne i dem, der skal renses, og dem der ikke skal. Fjernelse af tøj mv. Rensning. Visitation. Behandling, evt. kun symptomatisk. Evt. behandling med specifik antidot (modgift), hvis en sådan eksisterer. Rensning og efterfølgende behandling kan anskueliggøre ved denne figur: Afbrydelse Isolering af eksponering Fjernelse af t ø j mv. Rensning med vand Eventuel Evt. behandlingsplads venteplads Transport Modtagelse 18

21 Rensning og dekontaminering Kapitel 4 Rensning er forudsætningen for præhospital og videre behandling, idet det præhospitale personale ikke har beskyttelsesudstyr til at kunne opholde sig i fareområdet og håndtere forurenede patienter. Endvidere skal forurening af personale, ambulancer og sygehusmodtagelser undgås. Ved forurening med kemiske eller radioaktive stoffer, skal afklædning og rensning iværksættes straks og må ikke afvente opsætning af rensepunkt. De rensede personer skal beskyttes mod afkøling. Ved forurening med biologiske stoffer, kan rensning afvente, men de forurenede personer bør afklædes deres tøj, og iføres engangsovertræksdragter, med henblik på at undgå spredning af forureningen. Omkomne personer, der mistænkes for at være forurenet med CBRNE-stoffer, skal behandles i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, hvor der i bilag 10 findes Retningslinjer for håndtering af CBRNE forurenede/kontaminerede lig. Link til vejledningens bilag 10 findes i bilag Forurening med kemiske stoffer Ved forurening med kemiske stoffer kræves almindeligvis kun rensning med vand, eventuelt med vand og sæbe. I de tilfælde, hvor dekontaminering anbefales, vil rensning med vand imidlertid fortsat have en positiv effekt dog med nedsat effektivitet. Ubeskyttede personer (dvs. nøgen hud) må ikke dekontamineres Rensning af forurenede personer Inden rensningen påbegyndes transporteres forurenede personer ud af fareområdet. Rensepunktet for personer placeres ved kanten af fareområdet. Herved sikres det, at der ikke sker en fortsat eksponering af personernes åndedræt fra forureningskilden i forbindelse med rensningen. Da meget af forureningen vil sidde i en persons tøj, gælder det først og fremmest om at fjerne personens tøj og placere det i tætte dobbelte plasticposer. For at øge rensningens effektivitet er det vigtigt at fjerne så meget forurenet tøj som muligt. Ideelt fjernes tøjet ved afklipning, hvorved ansigt og øjne ikke eksponeres, når tøjet løftes over hovedet. Fjernelse af tøj og hurtig skylning med store mængder vand bør prioriteres over opsætning af rensetelt, fremstilling af sæbeopløsning og andet. Aftagning af tøj fjerner op til 85 % af forureningen og er formentlig den enkeltfaktor, der spiller den største rolle i forhold til at reducere påvirkningen fra kemiske stoffer. Desuden opnås en væsentlig reduktion i risikoen for sekundær forurening af andre. I forbindelse med rensningen er det vigtigt at sortere og mærke alle beklædningsgenstande og personlige effekter. Efter en konkret vurdering kan redningsberedskabet beslutte, at effekter som 19

22 Kapitel 4 Rensning og dekontaminering ure, nøgler, smykker, punge, telefoner mv., der antages ikke at være forurenede, kan forblive hos de involverede personer. Efter afklædning skal de forurenede personer renses med vand (og om muligt sæbe). Rensningen bør tage mellem 30 sekunder og 3 minutter pr. person afhængig af situationen. Der renses oppefra og ned, og anvendelse af en blød svamp og sæbe fremmer rensningens effektivitet. Bemærk at huden ikke må skrubbes, men skal bevares intakt for at undgå optagelse af forureningen gennem huden Rensning af indsatspersonel og materiel Alt indsatspersonel og materiel, der har været i direkte kontakt med kemiske stoffer eller forurenede personer, skal renses med vand. Der kan eventuelt anvendes sæbe og svamp/børste for at fremme rensningens effektivitet. Rensningen fortsættes, indtil afsmitning til omgivelserne undgås. Supplerende oplysninger og rådgivning kan fås i»informationssystemet om kemiske stoffer«, se bilag Dekontaminering af indsatspersonel og materiel Ved sjældnere forekommende hændelser med kemiske stoffer, f.eks. med visse pesticider eller kemiske kampstoffer, er det ikke tilstrækkeligt alene at anvende vand og sæbe til rensning af indsatsmandskabet. I sådanne situationer kræves en dekontaminering, hvorved forureningen omdannes eller uskadeliggøres. Dekontaminering anvendes alene til materiel og kemikaliedykkere, der har været i direkte kontakt med forureningen. Ubeskyttede personer må ikke dekontamineres. Typen, koncentrationen og indvirkningstiden af det valgte dekontamineringsmiddel tilpasses den aktuelle forurening og situationen. Til støtte herfor angives i»informationssystemet om kemiske stoffer«et passende dekontamineringsmiddel for det enkelte stof. Ved alle hændelser med kemiske stoffer, hvor dekontaminering kan komme på tale, bør Kemisk Beredskab dog kontaktes, inden der træffes endelig beslutning om valg af dekontamineringsmiddel. Skyllevand fra rensning eller dekontaminering er grundet den store fortynding ikke risikoaffald og kan udledes til kloak. 4.3 Forurening med biologiske stoffer Rensning af forurenede personer Der skelnes ved personers mulige udsættelse for farligt biologisk materiale mellem eksponering og kontaminering. Med eksponering menes, at man har været i eksponeringsområdet og har været udsat for aerosolskyen. Med kontaminering menes, at man er eksponeret i så høj grad, at man tillige er blevet forurenet på overfladen, f.eks. med synligt materiale på beklædning. 20

23 Rensning og dekontaminering Kapitel 4 I forbindelse med evakuering fra et fareområde og eventuel efterfølgende rensning, har det betydning, om man er kontamineret, eller om man alene er eksponeret. CBB anbefaler følgende fremgangsmåde: Såfremt rensekapaciteten er tilstrækkelig i forhold til antallet af personer: Alle renses. Såfremt rensekapaciteten er begrænset i forhold til antallet af personer: Kontaminerede personer renses. Eksponerede personer renses ikke. Såfremt rensekapaciteten er begrænset foretages opdeling af personer i kontaminerede og eksponerede og efterfølgende behandling på følgende måde: 1. Kontaminerede: Personer som har været så tæt på kilden, at de selv har set den, eller som har synligt materiale på beklædningen. Kontaminerede personer afklædes og efterlader det forurenede tøj, renses af redningsberedskabet (bad med vand og sæbe), iklædes nyt rent tøj, registreres ved politiet, informeres af Embedslægevagten om forholdsregler og hjemsendes derefter. 2. Eksponerede: Personer som ikke har været så tæt på kilden, at de selv har set den, og som ikke har synligt materiale på beklædningen. Eksponerede personer registreres ved politiet, informeres af Embedslægevagten om forholdsregler og hjemsendes derefter Dekontaminering af indsatspersonel og materiel CBB foretager selv dekontaminering af eget indsat personel og materiel. Indsat personel og materiel fra de øvrige ekspertberedskaber dekontamineres af Beredskabsstyrelsen. 4.4 Forurening med radioaktive stoffer Der skelnes mellem bestrålede personer og forurenede personer. Såfremt en person eller tilskadekommen udelukkende har været udsat for bestråling, er denne ikke radioaktiv. Der er dermed ingen risiko for indsats- og sundhedspersonale. Der skal således ikke træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger, og der skal ikke renses, dekontamineres eller måles. Forurenede personer kan være eksternt forurenede (hud) og/eller internt forurenede (luftveje/fordøjelsessystem) efter direkte kontakt med radioaktivt stof. Forurenede personer udsættes for løbende bestråling, og der skal træffes foranstaltninger for at fjerne ekstern forurening og undgå indtag, der kan medføre længerevarende intern bestråling. Ekstern forurening fjernes i al væsentlighed ved at fjerne tøj og ved efterfølgende vask af personer med vand og sæbe (rensning). Forurenede tilskadekomne personer håndteres almindeligvis ikke af sundhedspersonale, før tøjet er fjernet og rensning gennemført hverken præhospitalt eller på sygehus. Imidlertid forekommer langt størstedelen af de radioaktive kilder, der anvendes i Danmark, i såkaldt ikke-livstruende mængde eller langt under. Beroende på en præhospital vurdering, kan stærkt tilskadekomne forurenede personer med akut behov for behandling på sygehus derfor afsendes til sygehus uden ri- 21

24 Kapitel 4 Rensning og dekontaminering siko for personalet selv hvis de ikke er rensede. Det anbefales dog i alle tilfælde, at tøjet fjernes forinden. SIS har ikke personligt beskyttelsesudstyr eller udstyr til rensning. Indsat personel og materiel renses og dekontamineres af Beredskabsstyrelsen, der følger samme retningslinjer, som for håndtering af kemiske stoffer (se afsnit 4.2) Rensning af forurenede personer Ved forurening med radioaktive stoffer kræves almindeligvis alene rensning med vand. Da op til 85 % af forureningen vil sidde i personens tøj, gælder det først og fremmest om at fjerne tøjet og placere det i tætte dobbelte plasticposer. For at øge rensningens effektivitet er det vigtigt at fjerne så meget forurenet tøj som muligt. Ideelt fjernes tøjet ved afklipning, hvorved ansigt og øjne ikke eksponeres, når tøjet løftes over hovedet. Fjernelse af tøj og hurtig skylning med store mængder vand bør prioriteres over opsætning af rensetelt, fremstilling af sæbeopløsning og andet. Bemærk endvidere, at håret typisk kan binde en del forurening, og at det oftest kan være vanskeligere at rense end huden. I forbindelse med rensningen er det vigtigt at sortere og mærke alle beklædningsgenstande og personlige effekter. Efter en konkret vurdering kan redningsberedskabet beslutte, at effekter som ure, nøgler, smykker, punge, telefoner mv., der antages ikke at være forurenede, kan forblive hos de involverede personer. Efter afklædning skal de forurenede personer renses med vand (og om muligt sæbe). Rensningen bør tage mellem 30 sekunder og 3 minutter pr. person afhængig af situationen. Der renses oppefra og ned, og anvendelse af en blød svamp og sæbe fremmer rensningens effektivitet. Bemærk at huden ikke må skrubbes, men skal bevares intakt for at undgå passage af partikler gennem huden. SIS følger disse vejledende radiologiske kriterier for anbefaling om øjeblikkelig rensning: Hvis der måles 1 µsv/t i 10 cm s afstand (gamma), eller hvis der måles overfladeforureninger på Bq/cm² (gamma/beta) eller Bq/cm² (alfa) Rensning af indsatspersonel og materiel Alt indsatspersonel og materiel, der har været i direkte kontakt med radioaktive stoffer eller forurenede personer, skal renses med vand. Der kan eventuelt anvendes sæbe og svamp/børste for at fremme rensningens effektivitet. Rensningen fortsættes, indtil afsmitning til omgivelserne undgås. Vejledende radiologiske kriterier for brug af materiel (gamma, målt i 10 cm s afstand): 1 10 µsv/t udstyret bør kun bruges til responsaktiviteter µsv/t udstyret bør kun bruges til kritiske responsaktiviteter. Over 100 µsv/t udstyret isoleres mhp. rensning. 22

25 Rensning og dekontaminering Kapitel Dekontaminering af indsatspersonel og materiel Ved alle hændelser med radioaktive stoffer, hvor dekontaminering kan komme på tale, bør udover SIS-vagten også Kemisk Beredskab kontaktes, inden der træffes endelig beslutning om valg af dekontamineringsmiddel. Skyllevand fra rensning eller dekontaminering er grundet den store fortynding ikke risikoaffald og kan udledes til kloak. 23

26 Kapitel 5 Indsatsens overordnede forløb 5 Indsatsens overordnede forløb 5.1 Akutfase og oprydning Efter beredskabslovens bestemmelser skal redningsberedskabet kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Dette omfatter kun den akutte indsats. Redningsberedskabets indsatsleder (ISL RB) har til opgave at tage stilling til, om en indsats er akut. Akutfasen kan i denne forbindelse beskrives som det tidsrum, hvor skaden fortsat udvikler sig, eller hvor der er mulighed for, at skaden kan udvikle sig. Oprydning eller anden indsats efter akutfasens ophør er som udgangspunkt ikke redningsberedskabets opgave, men henhører under andre myndigheder, f.eks. den kommunale miljømyndighed, vejmyndigheden eller kloakvæsenet. Når ISL RB i samarbejde med det eller de relevante ekspertberedskaber vurderer, at den umiddelbare fare er fjernet, og redningsberedskabets indsats er gennemført, skal ansvaret for oprydning derfor overdrages til den relevante myndighed. Det er i den sammenhæng vigtigt at præcisere, at i situationer, hvor et ekspertberedskab har bidraget til at fastlægge et fareområde mv., skal det pågældende ekspertberedskab inddrages i vurderingen af, om faren er imødegået. Overdragelse af ansvaret til anden relevant myndighed vil i fornødent omfang ske via politiets koordinerende ledelse. Ansvaret for oprydning af f.eks. miljømæssig karakter overdrages således til den kommunale miljømyndighed og/eller vejmyndigheden. Hvis der er indgået aftale om opgavefordeling på miljøområdet, overdrages ansvaret for oprydningen i overensstemmelse hermed. I den forbindelse bør der bl.a. aftales nærmere om eventuel bistand ved oprydningen og betalingen herfor i overensstemmelse med de almindelige kommunalretlige grundsætninger, der gælder for kommunens opgavevaretagelse. 5.2 Betalingsspørgsmål Indsatsen skal gennemføres på hurtigste og sikreste måde uden hensyntagen til, hvem der skal afholde de dermed forbundne udgifter. Der er ikke i beredskabsloven hjemmel til at kræve betaling for redningsberedskabets akutte indsats ved hændelser med farlige stoffer. Det må i det konkrete tilfælde afgøres efter reglerne i miljø- og vejlovgivningen, om der i denne lovgivning er hjemmel til at kræve, at skadevolderen betaler. Ifølge Vejdirektoratet kan vejmyndigheden med hjemmel i vejlovgivningen pålægge forureneren at rydde op og i påtrængende tilfælde gøre dette på forurenerens regning. 24

27 Litteraturfortegnelse Bilag 1 Bilag Bilag 1 Litteraturfortegnelse 1. Retningslinjer for indsatsledelse (REFIL) (Beredskabsstyrelsen, November 2013). Retningslinjerne kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her. 2. Informationssystemet om kemiske stoffer (Beredskabsstyrelsen, opdateres løbende). Informationssystemet kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her. 3. Håndtering af uheld med radioaktive stoffer (Statens Institut for Strålebeskyttelse m.fl., 2001). Vejledningen kan findes på Beredskabsstyrelsens og Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelses hjemmesider (www.brs.dk og eller læses her. 4. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, bilag 10: Retningslinjer for håndtering af CBRNE forurenede/kontaminerede lig. Bilaget kan læses her. 25

28 Bilag 2 Kontakt til ekspertberedskaberne Bilag 2 Kontakt til ekspertberedskaberne Kemisk Beredskab Telefon (døgnvagt) Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab Telefon: , Telefax: E-post: / Postadresse: Universitetsparken 2, 2100 København Ø Varemodtagelse og besøg: Nørre Allé 67, 7. etage, 2100 København Ø Center for Biosikring og Bioberedskab Telefon (døgnvagt) Statens Serum Institut, Center for Biosikring og Bioberedskab Telefon: E-post: Postadresse: Artillerivej 5, 2300 København S Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Telefon (døgnvagt) Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Telefon: , Telefax: E-post: Postadresse: Knapholm 7, 2730 Herlev Nukleart Beredskab Telefon (døgnvagt) Beredskabsstyrelsen, Nukleart Beredskab Telefon: , Telefax: E-post: Postadresse: Datavej 16, 3460 Birkerød 26

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Generelt Hændelser med CBRNE-stoffer kan være både komplekse og forløbe over lang tid. Desuden kan der være behov for at indsætte specialmateriel eller

Læs mere

Rensning og dekontaminering

Rensning og dekontaminering Rensning og dekontaminering Generelt Redningsberedskabet er ansvarlig for rensning af kemikalieforurenede personer på skadestedet inden overdragelse til præhospitalt personale. Det præhospitale personale

Læs mere

Rensning og dekontaminering

Rensning og dekontaminering Rensning og dekontaminering Generelt Redningsberedskabet er ansvarlig for rensning af kemikalieforurenede personer på skadestedet inden overdragelse til præhospitalt personale. Det præhospitale personale

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer

Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Indhold 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Alarmering 5 4. Indsatsledelse 7 5. Organisering af skadested 8 6. Indsats 10 7. Særlige forhold ved

Læs mere

Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer

Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Beredskabsstyrelsen, 2009 Udgivet af Beredskabsstyrelsen ISBN 978-87-91590-41-2

Læs mere

CBRNE-terrorhændelser

CBRNE-terrorhændelser Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNE-terrorhændelser RIGSPOLITIET November 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Arbejdsgruppens sammensætning...3 3. Formål og baggrund

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN APM TERMINALS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup Revideret: 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Indhold Forord Eksplosionsfarligt kemikalieaffald Alarmering Indsats Litteratur Bilag

Indhold Forord Eksplosionsfarligt kemikalieaffald  Alarmering Indsats Litteratur Bilag Vejledning om håndtering af eksplosionsfarligt kemikalieaffald December 2004 Indhold Forord... 2 Eksplosionsfarligt kemikalieaffald Peroxiddannende kemikalier... 3 Overtryksdannende kemikalier... 4 Regulering...

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN Bright Star Fireworks A/S Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB)

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Retningslinjer for indsatsledelse. September 2010

Retningslinjer for indsatsledelse. September 2010 Retningslinjer for indsatsledelse September 2010 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. csb@brs.dk www.brs.dk ISBN.: 978-87-91590-57-3

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA. Revideret: Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA. Revideret: Politistaben Planenheden SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen

Ekstern beredskabsplan. Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen Ekstern beredskabsplan Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen Indholdsfortegnelse: 1. Indledning (Oplysninger om virksomheden) 2. Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3. Iværksættelse

Læs mere

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle.. Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Planens mål...3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...3 4 Indsatsleder redningsberedskab

Læs mere

BILAG 10 ORDFORKLARINGER

BILAG 10 ORDFORKLARINGER BILAG 10 December 2015 1-1-2 akuthjælpere: Frivillige fra et lokalområde, udpeget af regionen. 1-1- 2 akuthjælpere tilkaldes ved behov som supplerende præhospital ressource. For at indgå i ordningen skal

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk

Læs mere

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse af

Læs mere

Vejledning om bioterror type 1 hændelser. Til landets embedslæger

Vejledning om bioterror type 1 hændelser. Til landets embedslæger Vejledning om bioterror type 1 hændelser Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppens nedsættelse, kommissorium og sammensætning...3 1.1 Baggrunden for arbejdsgruppens

Læs mere

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland, Att. Kvalitetsdirektør Peder Ring s rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland har den 28. september fremsendt

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse ERHVERVSPARK VANDEL, NORDLIGE PARALLELBANE 8-16, 7184 VANDEL Revideret: 14.1.2015

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan 1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN NORDALIM A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 002 NTG Terminals A/S - Hvidovre

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 002 NTG Terminals A/S - Hvidovre EB 1. Virksomheden NTG Terminals A/S er en speditionsvirksomhed med lagerfaciliteter for forskellige produkter og varer beliggende på Hammerholmen 47 49 på Avedøre Holme i Hvidovre. Virksomheden modtager,

Læs mere

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 001 PRØVESTENEN

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 001 PRØVESTENEN EB 1. Virksomheden Prøvestenen, er opdelt i to havnefaciliteter: - Vådbulk, oliehavnen, med kajstrækningen 840 857 udgør den nordvestlige del af den kunstige ø, Prøvestenen. VÅDBULK TØRBULK - Tørbulk,

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Skærbækværket Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

AarhusKarlshamn A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

AarhusKarlshamn A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse af

Læs mere

Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø

Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø Version 2 1 OUH, Sygehusenheden Ærø Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Vigtige begreber i beredskabsplanen... 5 3. Organisation... 5 4. Planens opbygning...

Læs mere

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold Dan-Foan Aps.... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 2 2 Planens mål... 2 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN 34 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden og processer...

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ

Ekstern beredskabsplan. Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab

Læs mere

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland Vedtaget af Regionsrådet d. 12. november 2013 Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 November

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

AirLiquide A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

AirLiquide A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 2 2 Planens mål... 2 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 2 4 Indsatsleder

Læs mere

DONG Energy A/S Studstrupværket

DONG Energy A/S Studstrupværket DONG Energy A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej

EKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej SAMTANK A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet i Region Syddanmark 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Assistance fra. Beredskabsstyrelsen

Assistance fra. Beredskabsstyrelsen Assistance fra En vigtig funktion i samfundet I Danmark har kommunerne det primære ansvar for, at borgerne kan få hjælp, når ulykken sker. Når opgaven bliver for stor eller for specialiseret, træder til

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2014 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Side 2 Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Region Nordjylland Præhospital og beredskabsenheden Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø E-mail: sundhedsberedskabsplan@rn.dk s rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Med brev af

Læs mere

NORDLIGE PARALLELBANE 8, VANDEL ERHVERVSPARK, 7184 VANDEL

NORDLIGE PARALLELBANE 8, VANDEL ERHVERVSPARK, 7184 VANDEL SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DANMARK ENGROS APS BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse NORDLIGE PARALLELBANE 8, VANDEL ERHVERVSPARK, 7184 VANDEL Revideret: 06.08.2014

Læs mere

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER December 2015 Indhold SIDE 1. FORORD 3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen 3 1.2 Beredskabspligt 3 1.3 Beredskabsplanens overordnede

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Havneterminalen Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Sikkerhed ved indretning af post- og pakkemodtagelser

Sikkerhed ved indretning af post- og pakkemodtagelser POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE DANISH SECURITY INTELLIGENCE SERVICE Sikkerhed ved indretning af post- og pakkemodtagelser Indledning Regeringen har i sin redegørelse om beredskabet i Danmark fra juni

Læs mere

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT 2002 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Baggrundsoplysninger 1 2.1. Anvendelse af radioaktive kilder i Danmark 1 2.2. Kontrol med radioaktive kilder i

Læs mere

Faxe Kommune Beredskabsplan

Faxe Kommune Beredskabsplan Faxe Kommune Beredskabsplan Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Information om Bredeskabsplan... 2 1.1 Formål.... 2 1.2 Planens opbygning... 2 1.3 Planen i relation til eksterne planer... 3 2. Beredskabsniveauer

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelses- og øvelsesudvalget 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Side 3 Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den

Læs mere

Indhold Forord Anmeldelse Alarmering Indsats Særlige forhold ved indsatsen Personlig beskyttelse

Indhold Forord Anmeldelse  Alarmering Indsats Særlige forhold ved indsatsen Personlig beskyttelse Vejledning for redningsberedskabets indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden mv. Indhold Forord... 3 Anmeldelse Akutte uheld med farlige stoffer... 4 Anmeldelse... 4 Bagatelgrænse...

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde 26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse

Læs mere

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune Odense Kommune Beredskabsplan Odense Kommune 11-10-2012 Odense Kommune Internbrug Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Information om beredskabsplanen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet

Læs mere