Kanal3B Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. / Februar 2006

Transkript

1 Kanal 3B - august 2003 Kanal3B Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. / Februar 2006 Indhold Forlig koster milliarder Fælleskonference Programbestyrelsen om ghettoindsats Velfærden kommenteret Er forsikringen i orden? Snart byggestart i Ørestad City Fælleskonferencen evalueret Fusion? 65% kender deres beboerrådgiver BiP: Bedre trafikforhold BiP: Forny din bolig Grønhøj og Kløvermarken præmieret Egedalsvænge bygger om Fornyelse af Australiensvej Repræsentantskabsmøde Kort nyt og kalender Fælleskonference Temaet på Fælleskonferencen 2005 var konkurrencesituationen. LO-Skolen dannede en meget smuk ramme om efterårets fælleskonference, der blev holdt midt i november. Vejret var med deltagerne, da de lørdag drog på ekskursion til to store bebyggelser, nemlig Vapnagaard og Egedalsvænge. Som oplæg havde deltagerne fået en status på arbejdet i de to afdelinger - og efterfølgende blev der arbejdet i grupper om at udarbejde handlingsplaner. Søndag satte Jørn Duus spørgsmålstegn ved, om vi er klar til den stigende efterspørgsel på individuelle løsninger - og muligheder. Læs mere i konferenceavisen, der ligger på under Nyheder. Forlig koster milliarder 4. november 2005 indgik regeringen boligforlig med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Som konsekvens skal 2,1 mia. kroner fra Landsbyggefonden bruges til nybyggeri - alene i år. Til næste år skal aftalen så igen forhandles, men allerede den 1. juni 2006 skal et embedsmandsudvalg være klar med en analyse af mulighederne for, at sektoren bliver mere selvfinansierende. Det gik ikke stille for sig, da finansloven skulle forhandles på plads i efteråret. En plan om at inddrage 4,4 mia. kr. fra Landsbyggefonden de kommende år - og inddrage de lokale dispositionsfonde gik heldigvis i vasken. Måske fordi planen blev mødt med massiv modstand i medierne samt underskriftsindsamlinger og læserbreve. Men det er en stakket frist, vi har fået. Aftalen løber kun i 2006 og skal altså snart fornyes. Et plaster på såret At Landsbyggefonden skal finansiere 2,1 mia. kr. af nybyggeriet betyder, at de 320 afdelinger, der står på venteliste for at få støtte til nødvendige renoveringer, må kigge langt efter håndværkerne. Der er simpelthen ikke penge nok at gøre godt med. Som en form for plaster på såret har Landsbyggefonden dog fået lov til af egne midler at bruge ekstra 625 mio. kr. i 2006 til at støtte renoveringer. Positivt for dem, der får del i støtten. Men det ændrer ikke på, at de 1,5 mia. årlige kroner, som LBF har lov at bruge, ER disponeret frem til mio. kr. af de 625 skal i øvrigt gå til at støtte projekter, der fremmer tilgængeligheden. Penge til ghettobekæmpelse BL havde i sin handlingsplan mod det delte Danmark foreslået at bruge 8 mia. kroner til at forebygge ghettodannelsen. Det mener socialministeren er skudt langt forbi, men forligsparterne nåede dog frem til, at LBF kan støtte socialt forebyggende aktiviteter og initiativer med i alt 600 mio. kr. Og det er da bedre end ingenting. Af de 600 mio. kr., LBF kan bruge KÆRE THOR PEDERSEN, VI VIL GERNE LÆRE DIG FORSKELLEN PÅ DIT OG MIT. (DET LYKKEDES ÅBENBART IKKE HELT FOR DIN MOR) Når lejerne i de almene boliger indbetaler det lejernes penge. Dem skal regeringen ikke adskillige milliarder kroner til en fond, der skal bruge til at finansiere sine egne udgifter med. bruges til renovering og ghettobekæmpelse, er Det tror vi også, din mor ville have sagt. DE ALMENE BOLIGFORENINGER Med venlig hilsen Boligselskabernes Landsforening gennemførte op til forliget en annoncekampagne i fem landsdækkende dagblade fra fredag 28. oktober til torsdag 3. november Annoncerne var stilet til lederne af de enkelte partier i Folketinget. til forebyggende aktiviteter, kan op til 200 mio. kr. bruges til at sætte huslejen ned. Udvalgsarbejde i gang Et tværministerielt udvalg er netop nu i gang med et udredningsarbejde, der skal være færdigt den 1. juni Udvalget skal blandt andet se på, hvordan sektoren kunne blive selvfinansierende, det skal analysere renoveringsindsatsen i de kommende år - og overveje behovet for en målretning af det støttede byggeri. Boligorganisationerne er ikke repræsenteret i udvalget, men kun i en følgegruppe. Lejere skal ikke finansiere skattestop Skattestoppet skal ikke finansieres med lejernes opsparede midler. Vi må i stedet insistere på en mere holdbar løsning og kæmpe for retten til at bruge af vores egne penge. Denne annonce er indrykket af Boligselskabernes Landsforening, som er en interesseorganisation for 708 almene boligorganisationer i alle Danmarks kommuner. Læs mere på

2 BL og nyheder Kanal 3B - Februar 2006 BL og nyheder Velfærden kommenteret Programbestyrelsen om ghettoindsats Strategi for indsatsen i landets mest udsatte boligområder præsenteret på årskonference. BL har uopfordret sendt et høringssvar til Velfærdskommissionen i håb om, at det vil indgå i den endelige rapport. Baggrunden er, skriver BL, at det boligpolitiske afsnit indeholder anbefalinger, der lægger op til en defensiv afvikling af hele den almene sektor samt en meget skæv fordelingspolitik. Det kan BL naturligvis ikke sidde overhørig. Du kan læse BL s svar på Kig under Udgivelser/Pjecer/Boligpolitik. Nye BL-informerer siden sidst: 2006 Nr. 13 God almen ledelse Nr. 12 Legepladssikkerhed - uddannelsestilbud Nr. 11 Boliger og Velfærd Nr. 10 Nyt bygningsreglement overgangsordning Nr. 9 Elevpræmie og forsikring uden autorisation Nr. 8 Ny løntabel for ejendomsfunktionærerne Nr. 7 Forbud mod eksklusivaftaler Nr. 6 VVS kartellet - juridisk vurdering Nr. 5 Tilskud til ombygning af almene ungdoms- og familieboliger til almene ældreboliger Nr. 4 VVS-branchens sortbøger er offentliggjort Nr. 3 Boligydelse og Boligsikring 2006 Lån til indskud 2006 Nr. 2 Tærskelværdier for perioden Nr. 1 Oversigt over de udsendte BL-informerer i 2005 Programbestyrelsen mod ghettoisering blev nedsat i september Programbestyrelsen skal blandt andet vurdere, hvor der er behov for akuthjælp, de skal følge udviklingen i konkrete områder og have en tæt kontakt med de lokale i de områder. I november 2005 fortalte programbestyrelsen så på en konference, hvad de arbejder med. Formand Jørgen Nue Møller sagde, at bestyrelsen har udpeget syv indsatsområder, som skal udfylde og supplere regeringens strategi mod ghettoisering. De syv indsatsområder er: Du finder BL-informerer på BL s hjemmeside under publikatio Nr. 69 Medlemskontingent 2006 Nr. 68 Statistik 2006 Nr. 67 Ny energimærkning og tillæg til Bygningsreglement Nr. 66 Offentliggørelse af VVSbranchens sortbøger Nr. 65 Maksimumsbeløb for støttet boligbyggeri pr Nr. 64 Underskriftsindsamlinger i forbindelse med boligaftalen Nr. 63 Boligforliget Nr. 62 Råderetsbeløb, påkravsgebyr, beboerklagenævnsgebyr - regulering af satser Nr. 61 Arbejde uden autorisation Nr. 60 Forhandlinger om Landsbyggefondens økonomi m.v. Nr. 59 Lov om information og høring af medarbejdere Nr. 58 Nyt om moms og lønsumsafgift - flyttesyn m.v Nr. 57 Stillingsopslag på BL s hjemmeside Nr. 56 Den nye arbejdsmiljøreform Nr. 55 Råderet pjece om nye regler Nr. 54 LER - Ledningsejerregistret 1 Omdannelse af de monofunktionelle kvarterer og bebyggelser. Man ønsker at få erhvervsfunktioner ind, tilføre nye ejerformer, renovere eller rive ned 2 Styring og regulering af beboersammensætningen i de mest truede områder. Her vil man øge brugen af de eksisterende anvisningsformer og introducere supplerende mobilitetsfremmende foranstaltninger 3 Skolegang og uddannelse. Man vil etablere heldagsskoler, tidligere skolestart og styrke båndet mellem uddannelsesstederne og erhvervslivet 4 Beskæftigelse. Tanker om, at de, der kommer i arbejde, skal ha ve et særligt beskæftigelsesfradrag 5 Tryghed og naboskab. Her arbejder man med mere nærpoilti og flere ansatte i boligorganisationerne, uddannelse i naboskab og styrkelse af foreningslivet 6 Effektiv organisation omkring indsatsen i et område 7 Kommunikation. Her udarbejdes en kommunikationsstrategi, der både skal gælde Programbestyrelsens og de lokales kommunikation. Til sidst sagde Nue Møller, at initiativerne vil koste penge, og at det er vigtigt, at initiativerne følges op af tilførsel af penge - også fra offentlig side, når det er nødvendigt for at understøtte indsatsen om ghettoiseringen. 2 Kanal 3B udgives af Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. Kronprinsessegade København K Telefon Fax Fax til kundeafdelingen Mail 3b@3b.dk Redaktion Benny Flindt, ansv. Hanne Bolvig Anette Hertz (DJ) Sendes til Alle afdelingsbestyrelses medlemmer i FB, KSB og H44, alle ansatte samt samarbejdspartnere Oplag eget tryk Næste nummer April NB: Alle læsere er velkomne til at komme med indlæg. Deadline er 8. april 2006

3 Nyt fra Fællesadministrationen 3B Er forsikringen i orden? Fem minutter. Så lang tid tager det mindst, før brandvæsenet er fremme. Så er lejligheden måske udbrændt. Onsdag den 25. januar blev det til virkelighed for en familie i Remisevænget Nord. Heldigvis kom ingen til skade, men familien fik ikke andet med ud end nogle få papirer. Her er det så, det er utroligt vigtigt, at indboforsikringen er i orden. Det har mange af vores lejere erfaringsmæssigt ikke. Måske det var værd at skrive lidt om i beboerbladet - eller tale om på et møde? Et andet spørgsmål er røgalarm. Ligger man i sin seng og sover, risikerer man at blive røgforgiftet og aldrig vågne op igen. Har I røgalarm hjemme hos jer selv? Har jeres beboere? Det er også et emne, det er værd at tage op. Foto: Bjarne Andersen Snart byggestart i Ørestad City Så er de benhårde økonomiske forhandlinger på plads, og både FB s og KSB s byggerier i Ørestad City har fået skema-b-godkendelser. De nye byggerier i Ørestad City skal gennemføres som partnering, hvor nøgleordene er åbenhed, lydhørhed og gensidig tillid. Det er et økonomisk forpligtende fællesskab, hvor alle har interesse i at gennemføre projektet så godt, hurtigt og billigt som muligt. - Det har været en god partneringproces med stor å-benhed og megen Fælleskonferencen evalueret Man får næsten røde ører, når man læser resultatet af evalueringen af Fælleskonferencen Over hele linjen er der tilfredshed, men der er også plads til forbedringer. 69 valgte at besvare skemaet, og af dem svarer 59, at de er meget tilfredse eller tilfredse med indhold og gruppearbejde. 61 siger, at de var meget tilfredse eller tilfredse med kursusmaterialet. Jørn Duus indlæg søndag formiddag scorer dog bedst: 65 er meget tilfredse eller tilfredse. Men der er også plads til forbedringer. Mange kommenterede, at det var dejligt at komme ud og se nogle bebyggelser, men at der manglede forplejning undervejs. Mette Frobenius, der bor i KSB s afdeling Apostelgården gav under middagen en forrygende stand-up, men benyttede også muligheden for at give sektoren - og administrationen - nogle hip. Læs i øvrigt mere om konferencen på under Nyheder. kreativitet, fortæller byggechef i 3B, Erik D. Præstegaard. - Der er sket en vis tilpasning, men det er lykkedes at bevare vinderprojekternes arkitektur og øvrige værdier. Og alt er gennemgået og godkendt af det fælles byggeudvalg. Første spadestik forventes sidst i februar og først i marts i år, fortæller Erik D. Præstegaard. Fusion? Fusionsudvalget, der består af repræsentanter fra alle tre boligorganisationer, arbejder på højtryk for at være klar med deres indstilling til maj. - Det ser lovende ud, siger formand for 3B Hanne Bolvig, selv om der stadig er nogle knaster at overvinde. Planen er, at udvalget i maj måned skal komme med sin indstilling til, om der skal arbejdes videre med tanken om at fusionere de tre organisationer. Byggesager i 3B KSB-sager på vej: Bogfinkevej, hvor ske ma-b-tilsagn fortsat afventes. Byggetilladelse er gi vet. KSB-byggesager i gang: Dannebrogsgade nr. 12, hvor indflytning forventes medio februar. FB og KSB bygger i Ørestad: FB og KSB skal sammen med KAB/ SAB opføre ca. 240 almene boliger i Ørestad. De to vinderforslag er fundet, og der er skrevet kontrakt med Pihl & Søn om totalentreprisen på de to byggefelter. Byggestart på FB s plads forventes midt i marts - og KSB i starten af april. 3

4 Nyt fra Fællesadministrationen 3B 65% kender deres beboerrådgiver NIRAS Konsulenterne er i gang med at evaluere beboerrådgiverordningen. Første fase af evalueringen viser, at den virker - men også, at der er mange steder, der med fordel kan sættes ind. Evalueringen af beboerrådgiverordningen falder i tre faser. Første fase er nu færdig og offentliggjort. Ser man på de 62 områder udefra, adskiller de sig ikke overraskende fra resten af landet. Der er en markant større andel af flygtninge og indvandrere og dermed en langt større mangfoldighed. Desuden har områderne en langt større andel af børn og unge end resten af landet. Hertil kommer, at der i områderne generelt set er en større koncentration af arbejdsløse og personer på overførselsindkomst. Set udefra centrerer udfordringerne sig altså om tre temaer, nemlig integration, beskæftigelse og jobskabelse. Set indefra viser en trivselsundersøgelse, at 8 ud af 10 er tilfredse med at bo i området. Næsten alle oplever, at man hilser på hinanden, og ca. to tredjedele oplever, at man interesserer sig for naboen. Men beboerne peger også på problemer og indsatsområder. Fire temaer går igen: Fysisk nedslidning, integration, utryghed og kriminalitet samt ensomhed. Samarbejdsparter tilfredse NIRAS har også spurgt til, om samarbejdsparterne er tilfredse med beboerrådgivernes arbejde. Det er de. Der er stor overensstemmelse mellem de opgaver og målgrupper, som samarbejdsparterne vægter - og så de opgaver og målgrupper, beboerrådgiverne rent faktisk arbejder med. De tre vigtigste temaer er her: Integration, aktiviteter for børn og unge samt den generelle trivsel i området. Beskæftigelsesindsats mangler Samlet set viser evalueringen, at der er god overensstemmelse mellem beboernes opfattelse af, hvad der vigtigt at arbejde med og beboerrådgivernes og samarbejdsparternes opfattelse - og de indsatsområder og målgrupper, de beskæftiger sig med. Et enkelt område skiller sig dog ud, nemlig indsatsen for at skaffe flere i job. Men det skyldes ifølge NIRAS, at det nok er fordi, det er en samfundsmæssig opgave, der generelt ligger uden for beboerrådgiverens funktionsområde. Vigtigste opgaver Beboerrådgivernes svar på, hvad de mener er vigtigst i arbejdet: 59% Brobygger-støtteaktiviteter 57% Netværksskabende aktivitet 45% Fysiske tiltag 33% Imagearbejde 27% Traditionelt foreningsarbejde Nyt fra BiP - Byudvikling i Partnerskaber Frit efter Opslagstavlen nr Bedre trafikforhold Miljø- og trafikgruppens arbejde har båret frugt. I starten af Byudvikling i Partnerskaber blev der i samarbejde med miljø- og trafikgruppen, som består af beboere fra området, formuleret nogle specifikke mål for forbedringer i forhold til trafik og miljø i området. Udvalget prioriterede et sidste ben på lysreguleringen Amagerfælledsvej/ Peder Lykkes Vej og overgangen til metroen. Nu har Københavns Kommune meldt tilbage, at lysreguleringen bliver etableret i foråret Prioriteret skolevejsprojekt Det var også vigtigt for miljø- og trafikgruppen at få sat farten ned på Peder Lykkes Vej samt etableret en overgang mellem Remisevænget Nord og Peder Lykkesskolen ved Hørgården. Kommunen har set på forholdene og gennemgået data for de uheld, der er sket i området. Det er nu kommunens vurdering, at der er et reelt tilgængeligheds- og tryghedsproblem Derfor har man besluttet, at Peder Lykkes Vej er blandt de skolevejsprojekter, der skal udføres sommeren Det skulle gerne give en bedre mulighed for at krydse vejen på en sikker måde. Lastbilparkering Endelig har der været problemer med de lastbiler, der parkeres i området. Her ser kommunen på, om det kan ændres, når man ændrer overgangen. Ellers har man lovet, at det vil blive taget op i forbindelse med den strategi for parkering af lastbiler, kommunen vil udarbejde i 2006 Forny din bolig Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der. Her er det dig, der bestemmer... Boligindretning optager os alle, og vi bombarderes med magasiner, tv-udsendelser og avistillæg, der handler om at ændre sin bolig. I forbindelse med den kommende facaderenovering har beboerne i Remisevænget Nord og Øst samt Hørgården besluttet, at det skal være muligt individuelt at tilvælge en altan, en fransk altan eller at inddække de eksisterende altaner. Der er etableret prøvefelter i bebyggelserne, så man med egne øjne kan se, hvordan fx ens nye altan kan komme til at se ud. I februar skal beboerne i Øst og Nord så afgøre, om de også vil have mulighed for individuelt at renovere køkken og bad og betale det over huslejen.

5 Nyt fra FB - Fagforeningernes Boligforening Grønhøj og Kløvermarken præmieret Ballerup Kommune har præmieret hele to af FB s bebyggelser som en anerkendelse af den gode arkitektur. Kløvermarken har allerede modtaget bygherreprisen for den proces, der gik forud for indflytningen. Mandag den 21. november 2005 modtog FB to priser som anerkendelse for arkitekturen i Grønhøj og seniorbofællesskabet Kløvermarken. Om baggrunden for prisuddelingen skriver Ballerup Kommune blandt andet: Ballerup Kommune prioriterer spændende, nyskabende byplanlægning og arkitektur. Derfor var det naturligt, at Ballerup Kommune i 1995 indstiftede en bygningspris, som skal belønne bygherrer i kommunen for at satse på god arkitektur. Bebyggelserne er udvalgt til præmiering af en dommerkomité, der består af to arkitekter, en billedkunstner, fem lokalpolitikere og kommunale embedsmænd. Prisen består af en bronzeplakette og et diplom til bygherre og et diplom til arkitekten. Begrundelse: Boligbebyggelsen Grønhøj præmieres for en overbevisende bebyggelsesplan, der på allersmukkeste vis udnytter og tilpasser sig terrænnet, så der opstår fine opholdsarealer mellem bygningerne. De enkelte boliger rummer spændende rumforløb og fine lysindfald. Bebyggelsens karakterfuldhed skaber identitet til hele den nye bydel på Østerhøj. Grønhøj er en bebyggelse, der tager afsæt i den bedste danske boligtradition, men peger fremad i et nutidigt formsprog. Begrundelse: Boligbebyggelsen Kløvermarken præmieres for en god og enkel bebyggelsesplan, hvor et U-formet anlæg er smukt disponeret omkring et fælleshus, så der skabes et næsten intimt gårdrum. Det fælles haveanlæg spiller fint op til de skarptskårne bygningskroppe, og fælleshuset indbyder til aktiviteter for hele bebyggelsen samtidig med, at det skærmer mod de bagvedliggende p-arealer. Kløvermarken fremstår som et kvalitetsmæssigt pejlemærke og dens lyse materialeholdning accentueres smukt i den valgte facadebeklædning. Dog forekommer tagenes afslutninger noget blikagtigt, og fælleshusets paptag lidt uforståeligt i et anlæg, der ellers er præget af en gedigen materialeholdning. Egedalsvænge bygger om Beboerne vedtog i januar 2006, at der skal etableres ældre- og plejeboliger i Egedalsvænge. Så er det ganske vist. Karlebos nye ældre- og plejeboliger kommer til at ligge i Egedalsvænge og vil også bestå af plejecenter med café og træningsfaciliteter. - Vi er utroligt glade for, at vi nu i fællesskab med kommunen kan komme videre med projektet, som efter afdelingsbestyrelsens mening vil betyde rigtigt meget for Egedalsvænge, fortæller Karin Leegaard, der er formand for afdelingsbestyrelsen. Kristina S. Pedersen fra afdelingsbestyrelsen talte på det ekstraordinære afdelingsmøde for etableringen: - Vi får et flot vartegn, og så får vi liv, fordi der vil være folk både dag og nat. Vi får også en bredere beboersammensætning og får flere generationer samlet, som kan hjælpe hinanden, sagde hun blandt andet. Planen er også et led i det vitaliseringsprojekt, kommunen er i gang med, fortalte borgmesteren på mødet: - Vitalingsprojektet handler om at skabe nyt liv i området. Vi er allerede kommet et godt stykke, og de nye ældre- og plejeboliger er både en vigtig brik i det, og et led i at gøre Egedalsvænge pænere og mere indbydende, fortalte borgmester Olav Aaen. I løbet af foråret, sommeren og efteråret findes nye, tilsvarende boliger til de berørte beboere, og arbejdet kan gå i gang i efteråret Foråret 2008 skal boligerne så stå klar til at modtage de ældre. 5

6 Nyt fra Boligselskabet KSB Fornyelse af Australiensvej Beboerne har på afdelingsmøde besluttet, at Australiensvej skal have en tiltrængt fornyelse Det handler både om nyt tag, ombygning af kælder, isolering af ydermur, nyt varmeanlæg og nye elektriske installationer. Og så ikke mindst tagboliger. Op til afdelingsmødet den 26. oktober 2005 var der udarbejdet tilstandsvurdering af ejendommen, der viste et stort behov for renovering. Samtidig med vurderingen blev der nedsat et byggeudvalg med fire beboere og repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen. Byggeudvalget har i samarbejde med 3B, arkitekt og ingeniør udarbejdet et byggeprogram for de arbejder, der skal gennemføres. Hele varmeanlægget med varmecentral og radiatorer skal fornys. De gamle radiatorer er placeret midt i rummet, mens de nye placeres ude under vinduerne. Der efterisoleres samtidig under vinduer og på gavle mod nabobebyggelserne. De elektriske installationer skal skiftes ud, og der kommer også nye installationer til IT, telefon og TV-antenne. Afdelingen skal have nyt tag, og i den forbindelse bygges tre nye tagboliger. Samtidig er det planen at udvide to af de eksisterende lejligheder på 4. sal, så de bliver i to etager. Tagboligerne oprettes som en selvstændig afdeling og påvirker ikke afdelingens økonomi. Også udearealerne skal have en kærlig hånd. Ideen med at renovere gården er at få en flottere og hyggeligere gård mod gaden med opholdspladser, som er mere lukket for forbipasserende. Derfor skal der kun være én indgang til gården, hvor der opføres cykelrum, der kan låses. Budget for renovering af varmeanlæg, el-installationer, nyt tag og varmeisolering er kr., og huslejestigningen vil være fra 550 kr. til 725 kr. om måneden. Budgettet for tagboligerne er kr., som de kommende lejere af tagboligerne betaler. Kommunen behandler nu Skema-Aansøgningen. 6 Her bygges der tre nye tagboliger - og to af de eksisterende boliger får en ekstra etage.

7 Nyt fra Boligselskabet af 1944 i Herlev Repræsentantskabsmøde 30 ud af 40 stemmeberettigede var med, da den gode økonomi i boligselskabet blev præsenteret på H44 s repræsentantskabsmøde den 30. november 2005 Der var som sædvanlig god stemning, da H44 holdt sit årlige repræsentantskabsmøde i beboerhuset i Hjortegården. Formanden supplerede bestyrelsens skriftlige beretning og tog afsæt i ordet ghetto, som Jan Christiansen mener er blevet misbrugt i regeringens kampagne for at få solgt de almene boliger. - Det er utroligt, at regeringen kan slippe godt af sted med at tage beboernes penge, uden at medierne reagerer mere på det, end de gør. De penge, regeringen bruger af Landsbyggefondens midler, går jo fra de nødvendige renoveringer af utidssvarende afdelinger, pointerede Jan Christiansen. Han er i øvrigt ikke enig i BL s udspil om at bruge nogle af Landsbyggefondens midler til sociale tiltag: - Det er en samfundsopgave, ikke en opgave de almene beboere skal løfte, mente Jan Christiansen. Fusion - og organisering Herefter gennemgik Jan Christiansen kort beboerdemokratiets opbygning som indledning til at tale om fusion: - Der er nedsat et fusionsudvalg, som er i gang med at afdække de fælles værdier og visioner - og målet er, at udvalget i maj 2006 skal komme med sin indstilling. Om det ender med en fusion er således ikke afklaret endnu, understregede Jan Christiansen. Til sidst i sin beretning fortalte formanden, at Peter Laustsen forlader bestyrelsen, fordi han flytter fra Herlev - og Jan takkede Peter for indsatsen gennem årene. Jan Christiansen sluttede derefter sin beretning med en tak til samarbejdspartnerne i FB og KSB samt 3B s direktion. Der lød også en tak til de ansatte i administrationen og på Herlev-kontoret samt funktionærerne. God økonomi Benny Flindt fremlagde så årsregnskabet til godkendelse og budgettet til orientering. Selskabets regnskab viser et overskud på kr. - Hovedårsagen til overskuddet er, at forskellen på renteudgiften og renteindtægten blev større end forventet, blandt andet fordi pengene er investeret i obligationer gennem en investeringsforening, forklarede Benny Flindt, inden han kort gennemgik de konti, hvor der var større afvigelser i regnskabet i forhold til budgettet. Benny Flindt rundede af med at fortælle, at bestyrelsen har bevilget kr. til et forprojekt i forbindelse med et eventuelt nybyggeri i Herlev. Bestyrelsen indstillede, at den ene halvdel af overskuddet skulle indgå i dispositionsfonden, og den anden halvdel skulle fordeles mellem afdelingerne. Det blev vedtaget af forsamlingen. Formanden takkede Peter Laustsen for indsatsen gennem årene. Genvalgt for 2 år blev: Preben Larsen fra Martins Gård Lise Damm fra Hjortegården Maria Troelsen fra Herlev Skole Poul Erik Fuglsang fra Søagerpark Ny i bestyrelsen for 1 år: Birgit Thomsen fra Herlevgårdsvej/ Herlev Torv Ny repræsentant i bestyrelsen Herlev Kommune har valgt Martin Baden, som bor i Søagerpark, til ny repræsentant til H44 s bestyrelse. 7

8 Kort nyt og kalender Nyt om personalet Nye funktionschefer Driftschef Som ny driftschef har 3B ansat Torben Hjelm. Torben Hjelm kommer fra en stilling som teknisk chef for Københavns Idrætsanlæg under Kultur- og Fritidsforvaltningen. Tidligere har Torben Hjelm været 14 år i forsvaret henholdsvis i Forsvarets Bygningstjeneste og som leder af Forsvarets boligforvaltning i Nyboder. Han er 51 år og uddannet arkitekt - og har efterfølgende suppleret sin uddannelse med en MPA og en Master i Idræt og Velfærd. Torben startede 1. december Økonomichef Økonomichef Aage Pedersen overgik den 1. januar 2006 til en stilling som økonomikonsulent i Økonomiafdelingen indtil den 31. maj 2006, hvor han går på efterløn. Ny økonomichef er Finn Palama Larsen, som kommer fra en tilsvarende stilling i FSB, hvor han har været ansat de seneste 14 år. Finn Palama Larsen er 46 år og uddannet erhvervsanalytiker og revisor. Finn startede 3. januar Goddag og velkommen til Oktober 2005 Tom Holm Krause, Bryggergården Carsten Mortensen, Vesterg. 1 og 3 John Hansen, Remisevænget Vest Lone Grønlund, 3B Tina Hemme Nielsen, 3B November 2005 Kim M. Peleg, Folehaven Henrik Hansen, Vestergården 2 Jørgen B. Christiansen, Egedalsvænge Rene Hansen, Valby December 2005 Torben Hjelm, 3B Svend Erik Pedersen, Søagerpark Kenneth Brix Hansen, Valby Januar 2006 Kurt L. Nielsen, Apostelgården m.m. Rasmus Henningsen, elev i KSB Peter Schmidt, Toftegård Gitte Laksø, 3B (Bryggergården) Karen Andreasen, 3B Helle Kølhøj Thomsen, 3B Finn Palama Larsen, 3B Kalender 3B Formandskabsmøde 20. marts, 30. maj FB Bestyrelsesmøde 8. marts, 31. maj Delegeretmøde 30. marts Foreningsmøde 12. juni KSB Bestyrelsesmøde 16. marts, 17. maj, 15. juni Formandsmøde 28. marts Repræsentantskabsmøde 15. juni Konferencer 3B Fælleskonference 17., 18. og 19. november 2006 Kursus Notat- og referatteknik 27. februar Farvel til Oktober 2005 Jens Henrik Bie, Vestergården 2 Henning Kreipke, Vestergården 2 Gordon M. Christiansen, Toftegård Carsten Just Nielsen, Egedalsvænge Udlært 2. kreds i dilemma December 2005 Dorthe Hallundbæk, 3B (Bryggergården) Jeanet F. Pedersen, 3B (Remisevængerne) Ejvind K. Hansen, Remisevænget Vest Larry Bangsholt, Apostelgården Anja Leendertz, Valby Jimmi Heidelbach, Valby Januar 2006 Kai W. Knudsen, Remisevænget Vest Frede Sørensen, Remisevænget Øst Gitte Dam blev udlært den 1. januar Stort til lykke til Gitte. BL s 2. kreds var til konference den januar. Selv om programmet var tæt, var der også plads til at stille et panel og deltagerne over for en masse dilemmaer, som bygger på det virkelige liv. For dilemmaet stod BL-journalist Regnar Nielsen. Dødsfald Det er med beklagelse, at vi må meddele, at Jørn B. Theisen, Egedalsvænge er død. Vi sender de varmeste tanker til familien. 8 OBS: Næste udgave af Kanal 3B udkommer til april. Kom frit frem med ideer, nyheder og fotos! Send en mail til 3b@3b.dk