SUNDHEDS- OG AKUTHUS I KALUNDBORG. Byggeprogram

Transkript

1 SUNDHEDS- OG AKUTHUS I KALUNDBORG Byggeprogram December 2011

2 1. udgave/ Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Bygherre Brugere Baggrund og mål med byggeriet Byggeplads Arealforhold Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet Byggesagens organisation Organisation under det videre byggesagsforløb Forudsætninger Byggeopgavens lovgrundlag Myndighedsforhold Byplan og lokalplanmæssige forhold Øvrige myndighedsmæssige forhold Forsyningsmæssige forhold Varme Vand Elforsyning Kloak Grundforhold Servitutoplysninger Funderingsforhold Forurening Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Krav og ønsker til byggeriet Disponering af byggegrunden Terræn og haveanlæg Adgangsveje Parkering Arkitektur Disponering af bygninger Arealbehov Tilgængelighed for handicappede Teknikrum Adgang til installationer Vådrum Lydkrav Rengøring Arbejdsmiljø Indeklima og installationer Temperaturforhold Generelle installationskrav Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Kvalitetsplan Miljøplan Miljøprojektering Miljøkrav til udførelse Arbejdsmiljø / 29

3 7 Byggearbejdets organisation Udbud Udbudsform EU licitation Udbudsgrundlag Udvælgelseskriterier Tilbudskriterier Entrepriseform Økonomi Anlægsbudget Drifts og vedligeholdelsesbudget Totaløkonomi Tid Tidsplan Drift og vedligeholdelse Plan for drifts og vedligeholdelsesvejledning / 29

4 2 INDLEDNING 2.1 Bygherre Region Sjælland, Primær Sundhed Alléen Sorø Kalundborg Kommune Klosterparkvej Kalundborg 2.2 Udgået 2.3 Baggrund og mål med byggeriet På baggrund af de strukturændringer som Region Sjællands sygehusplan 2010 medfører, etablerer Region Sjælland og Kalundborg Kommune et sundheds og akuthus i Kalundborg for at fastholde sundhedstilbud for borgerne i området. Ved etableringen af sundheds og akuthuset med udbud af flere sundhedstilbud, skabes der mulighed for at der mellem praksissektor, region og kommune kan udvikles driftsformer, som tilgodeser borgeren, men også imødekommer et behov for rationel drift. Det allerede etablerede lægecenter i sygehusets tidligere administrationsbygning indgår som en væsentlig del af det nye sundheds og akuthus, og det er vigtigt, at borgere opfatter funktionerne som en helhed. Sundheds og akuthuset skal give mulighed for et stærkt sundhedsfagligt miljø gennem udnyttelse af den viden på tværs af fag og sektor man kan opnå, når man fungerer indenfor de samme fysiske rammer. Borgeren skal opleve at sundheds og akuthuset er indgangen til basale sundhedsydelser og her få dækket de akutte behov, rutineundersøgelser, behandling samt sundhedsfremme og forebyggelse. Sundheds og akuthuset deles således mellem region Sjælland og Kalundborg Kommune, og at der skal således fastsættes en ejerforelingskonstruktion samt en driftsfordelingsaftale. Der skal kunne foretages separat måling af forbrug for de enkelte afsnit 2.4 Byggeplads Nørre Alle 27, 4400 Kalundborg, matr. Nr. 23b. Der skal i hele byggeperioden være adgang for kørende trafik til hospitalets østside gælder samtlige bygninger Arealforhold Grundareal m2 Nuværende bebygget areal m2 2.5 Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet Byggeriet skal indeholde aktiviteter som ansvarsmæssigt placeres i såvel kommunalt som regionalt regi. De kommunale aktiviteter vedrører genoptræning og vedligeholdelsestræning, vejledning af sundhedsfremme og forebyggelse, herunder fysioterapi, sygeplejeklinik, sundhedspleje, cafe og venterum. De regionale aktiviteter omfatter laboratorieydelser, røntgen, ct scanner, vagtlæge, ambulatoriefunktioner og psykiatri samt præhospitalsindsats i form af akutbil og skadeklinik. Væsentligt for byggeriet er, at det eksisterende lægecenter indgår som en del af den fremtidige struktur. Tilkørsel til sundheds og akuthuset forventes at kunne ske fra såvel Nørre Alle samt Frederik Andersens Vej 3 / 29

5 3 BYGGESAGENS ORGANISATION 3.1 Organisation under det videre byggesagsforløb Projektorganisationen fremgår af nedenstående organisationsdiagram. Styregruppen består af repræsentanter fra Region Sjælland og Kalundborg kommune samt ad hoc deltagelse af totalrådgiverens projektleder Projektgruppen består af repræsentanter fra Region Sjælland og Kalundborg Kommune samt totalrådgiverens projektleder. Bygherrens repræsentanter er Sundhedschef Christina Sjøberg Lundgren, , Region Sjælland Konsulent Bente Christiansen , Region Sjælland Social, sundheds og arbejdsmarkedsdirektør Henrik Hauschildt Juhl , Kalundborg Kommune Teknik, udviklings og kulturdirektør Claus Steen Madsen , Kalundborg Kommune Teamleder Preben Christensen , Kalundborg Kommune Sundhedsfaglig medarbejder Lars Folmer Hansen , Kalundborg Kommune Teamleder Thomas Nielsen, Kalundborg Kommune Styregruppe Entrepriser Totalrådgiver Projektgruppe Region Sjælland og Kalundborg Kommune Brugergruppe Region Sjælland Koordinerende brugergruppe Brugergruppe Kalundborg Kommune Evt. arbejdsgruppe Evt. arbejdsgruppe Evt. arbejdsgruppe Evt. arbejdsgruppe 3.2 Brugere Følgende brugere er tilknyttet: Johnny Petersen, driftschef, Sygehus Nord Benny Jørgensen, driftschef, sygehus Nord Jane Brandt, Ledende Bioanalytiker, Klinisk Biokemisk Afdeling, Kalundborg sygehus Gregers Hansen Nord, lægevagt Sjælland Henrik Monrad, Afsnitsansvarlig overlægeradiologisk afdeling, Kalundborg Sygehus Gitte Kjærsgaard, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Søren Rasmussen, Ledende overlæge, akutafdelingen, Holbæk Sygehus Dudi Suadicani, Centerchef, Den Integrerede Pleje, Kalundborg Kommune Jette Olesen, Forebyggelses og genoptræningschef, Kalundborg Kommune Bodil Giversen, Leder, Sundhedsplejen, Kalundborg Kommune 4 / 29

6 4 FORUDSÆTNINGER 4.1 Byggeopgavens lovgrundlag Lov nr 623 af , Lov om offentlig byggevirksomhed. 4.2 Myndighedsforhold Byplan og lokalplanmæssige forhold Kalundborg Kommune Plan, byg & Miljø Svebølle Rådhus Højvangen Svebølle Plan.byg.miljø@kalundborg.dk For området gælder kommuneplanramme nr K04.OF01. Området er udlagt til offentlige formål Den tilladet bebyggelsesprocent er 30 for mindre ejendomm og 40 for sygehusområdet. Der må bygges max 2 etager på områdets små ejendomme og 3,5 på sygehusgrunden. Den maksimale bygningshøjde er 15 m. I forbindelse med byggeriet skal der påregnes at søge om dispensation for bebyggelsesprocenten. Kalundborg kommune oplyser, at der ikke skal udarbejdes lokalplan Øvrige myndighedsmæssige forhold arbejdstilsynet, levnedsmiddel og miljøkontrollen r brandmyndighed. 4.3 Forsyningsmæssige forhold Forsyninger etableres uafhængigt af det eksisterende sygehus. Forsyninger skal kunne afmåles separat for det enkelte afsnit i huset (region Sjælland / Kalundborg Kommune) Varme Fjernvarmeforsyning er Kalundborg Forsyning, der indføres nyt fjernvarmestik i teknikrum Vand Vandforsyning er Kalundborg Forsyning, nyt vandstik indføres i teknikrum Elforsyning Elforsyningsselskab er SEAS NVE Kloak Tilslutning til offentlig regnvandsledning skal foretages på matriklen. Ledningsoplysninger rekvireres ved byggesagsarkiv og tilslutningssted angives. Eventuel alternativ bortskaffelse af overfladevand beskrives. Samt: Afløbssystemet skal udføres som separatsystem samt efterleve Kalundborg Kommunes spildevandsplan Spildevandsplanen kan findes på Kalundborg Kommunes hjemmeside. 5 / 29

7 Opsamlet overfladevand fra parkeringspladsen føres gennem olieudskiller. Drænsystem: Der skal etableres omfangsdræn og tæppedræn ved alle bygningskonstruktioner. I øvrigt udføres vejdræn iht. Vejreglerne. Dræn føres til regnvandskloakken. Der skal søges om afløbstilladelse hos Kalundborg Forsyning. Kalundborg Forsyning Holbækvej 189B 4400 Kalundborg 4.4 Grundforhold Servitutoplysninger Der skal indhentes en tingbogsudskrift, hvis denne ikke allerede foreligger, og servitutter, der er væsentlige for bebyggelsen, skal refereres her Funderingsforhold Der er foretaget en geoteknisk undersøgelse som vedlægges Forurening Der udtages prøver for forureningsundersøgelse af fyldjorden samt den øverste del af intaktjorden 4.5 Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger På grunden ligger det nuværende Kalundborg Sygehus med tilhørende administrations og teknikbygninger. I den tidligere administrationsbygning (BBR bygning 2) er der indrettet lægecenter. Bygningerne fremstår i rødt murværk med tagdækning i rødt tegl. 6 / 29

8 5 KRAV OG ØNSKER TIL BYGGERIET 5.1 Disponering af byggegrunden Den nye bygning placeres tilbagetrukket fra det eksisterende sygehus hovedbygning og syd for det eksisterende lægehus. Bygningen placeres således at lægehuset haveanlæg danner et fælles anlæg og med mulighed for en fysisk forbindelse mellem de to bygninger. Den primære tilkørsel til huset sker fra syd, Nørre Alle, ved den eksisterende tilkørsel til grunden. Ved bygningens hovedindgang anlægges parkeringspladser, herunder handicappladser og langs tilkørselsvejen, i sammenhæng med de eksisterende p pladser ved lægehuset, anlægges ligeledes p pladser samt mulighed for parkering af mamografibus og akutlægebil Terræn og haveanlæg Alle oplysninger om eksisterende fysiske forhold er at betragte som projektforudsætninger og er en del af grundlaget for projektet. Endelig kotering af bygning, veje og pladser fastlægges ud fra en jordbalancevurdering, idet mængden af overskudsjord skal minimeres mest muligt. Ved kotering skal dog tages hensyn til tilslutning til eksisterende veje mv. Veje, stier og pladser (inkl. kantsten) skal udføres med overflader svarende til eksisterende overflader indenfor sygehusets område. Belægninger dimensioneres iht. Vejreglerne, specielt henvises til Dimensionering af vejbefæstelser og forstærkningsbelægninger. Veje dimensioneres mindst til vejklasse T2 (op til 75 lastbiler på vejen pr. døgn i begge retninger tilsammen), mens personvognsparkeringsarealer mindst dimensioneres til en vejklasse T1 (mindre end 1 lastbil på vejen pr. døgn i begge retninger tilsammen). I øvrigt skal belægningerne tilpasses de lokale forhold i nødvendigt omfang. Belægningerne skal være robuste over for fysiske og kemiske påvirkninger, lette at rengøre samt lette at rydde for sne og is. Niveauspring i terrænet søges optaget ved skrånende terræn, men hvor dette ikke er muligt udføres støttemure af kampesten tilsvarende de eksisterende støttemure. Støttemurer dimensioneres svarende til de aktuelle jordforhold samt overfladelast svarende til den aktuelle placering. Hvis der ved konstruktionen ikke sikres kontrol med vandspejlet, skal den dimensioneres for fuldt vandtryk eller iht. en geoteknisk ekspertvurdering. Udendørsområder kan indrettes efter: DS, Dansk Standard Udearealer for alle DS håndbog 105, DS håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle Adgangsveje Den primære adgangsvej til huset er fra husets sydside, primært fra Nørre Alle, men der etableres gennemkørselsmulighed til Frederik Andersens Vej,og således at der også er tilkørselsmulighed herfra Parkering Parkeringsarealerne udføres med overflader svarende til eksisterende overflader indenfor sygehusets område. 7 / 29

9 Belægninger dimensioneres iht. Vejreglerne, specielt henvises til Dimensionering af vejbefæstelser og forstærkningsbelægninger. I øvrigt skal belægningerne tilpasses de lokale forhold i nødvendigt omfang. Belægningerne skal være robuste over for fysiske og kemiske påvirkninger, lette at rengøre samt lette at rydde for sne og is.: Der etableres parkeringspladser som anvist i dispositionsforslaget og der anlægges p pladser for handicappede, almindelige pladser, overdækket plad for akutbil og mamografibil. Der skal ligeledes etabelres mulighed for cykelparkering. Antallet af parkeringspladeser skal vurderes og afstemmes med kommunes krav, herunder om pladser på matr. 4a skal medregnes. Parkeringspladser skal mindst have en størrelse på 2,4 x 5,0, parkeringspladser til handicappede skal dog mindst have en størrelse på 3,4 x 5,0 m 5.2 Arkitektur Den nye bygning skal i sin arkitektur indpasse sig i det eksisterende sygehusområde. I dispositionsforslaget er der lagt op til at huset i sit udtryk viser lethed og åbenhed som samtidig skal signalere at sundhedshuset i sin anvendelse og funktion er anderledes end de traditionelle lukkede sygehusbygninger 5.3 Disponering af bygninger Arealbehov Byggeriets arealbehov er opgjort til ca 2290 m2 med en overordnet fordeling i henhold til efterfølgende oversigt. I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget har der været afholdt møder med de fremtidige brugere af huset, og der er i den forbindelse indhentet ønsker og krav til arealer og funktioner. Disse krav og ønsker er i processen blevet bearbejdet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de arealer som danner grundlag for bevillingen og brugerønsker. Det bearbejdede dispositionsforslag har et areal på ca 2350 m2, og ved den sidste gennemgang med brugerne er der fremkommet bemærkninger, som skal opsamles og bearbejdes sammen med brugerne ved udarbejdelsen af projektforslaget. Bemærkninger: o Venterum kan inddrages til behandlingsrum og kan være fælles med andre. o Fælles reception bruges som fælles administration for genoptræning og sundhedspleje o Medicinsk Ambulatorium mangler 2 lokaler som muligvis kan imødekommes ved deling af lægevagtkontoret o Bolig for akutbil har skal have eget bad og større opholdsrum o Gangbro ønskes placeret ved radiologisk afdeling så den kan bruges som patientgang o Generelt er der for få depotrum. Det skal vurderes om det funktionsmæssigt er nødvendigt at bevare bygningen på matr. Nr. 23b, delnummer 2, eller om denne bygning kan udmatrikuleres og frasælges. De indhentede rumskemaer vil blive udleveret til den vindende totalrådgiver til videre bearbejdning. I dispositionsforslaget er der angivet de disponerede arealer samt de ønskede arealer (i parentes) Huset er disponeret med følgende rum og funktioner: Sundhedsfremme og forebyggelse samt genoptræning o Træningssal o Holdtræning o Brixrum o Terapirum o Omklædning, borgere o Kontor(8 + storrumkontor) o Depot Sygeplejeklinik og sundhedspleje o Sygeplejeklinikker (2) 8 / 29

10 o o o o Konsultationsrum Kontor, sundhedspleje Grupperum, sundhedspleje Depot Café og venteværelse Reception Ambulatorier, røntgenafdeling og klinisk biokemisk afdeling o Ambulatorier / prøvetagning (5) o Ventefacilitet o Røntgenundersøgelsesrum o CT scanner o Toilet for patienter o Personalekontor o Overlægkontorer (3) o Sekretariat Skadeklinik og lægevagt o Lægevagtskonsultation o Visitationslokale Jordmoder Akutbil o o Døgnophold for paramediciner Depot Faciliteter til fælles anvendelse o Omklædning / personalerum o Frokoststue o Mødelokaler o Depoter o Print og kopirum Tilgængelighed for handicappede Bygningen indrettes i henhold til BR10, kvalitetsniveau A, og indrettes, så der tages mest mulig hensyn til, at handicappede skal kunne færdes i bygningen uden hjælpere. Bygningen skal indrettes med: Automatiske skydedøre ved udvendige adgangsdøre og Indvendige døre skal udføres som automatiske døre, der åbner ved kontakttryk, eller døre uden dørpumper eller med friløbs dørpumper, som kun lukker via røgdetektor. Til brug for beskrivelse af handicaptiltag henvises der til følgende publikationer: SBI anvisning 230, DS 3028 Tilgængelighed for alle Teknikrum Der skal etableres selvstændigt teknikrum for produktion af varmt brugsvand samt fordeling af centralvarme og vand til bygningen. 9 / 29

11 Ventilationsaggregater placeres på tag og skal inddækkes af hensyn til støj og sigt i forhold til eksisterende bygninger og terræn Adgang til installationer Adgangsforhold til teknikrum skal disponeres således at der er niveaufri adgang fra terræn. Døråbninger i hele adgangsvejen skal udformes i tilstrækkelig bredde til indføring og udskiftning af større komponenter, beholdere, vekslere, pumper etc.. Der skal sikres inspektionsmulighed for vandbærerne rør samt adgang til rensestykker på afløb såvel som ventilationskanaler, spjæld, fordeler rør samt afspærrings og reguleringsventiler. Inspektionsmulighed sikres ved nedtageligt loft eller inspektionslem i fast loft/væg. Komponenter over nedhængte lofter skal markeres med Resopal skilt på væg under loft ud for komponentens placering Vådrum Vådrum indrettes iht bygningsreglementets krav Lydkrav Akustisk indeklima Lydreduktion, trinlydniveau, efterklangstid og støjniveau skal overholde krav angivet i SBI 216 under Forslag til projekteringsværdier for hospitaler, lægeklinikker etc., samt Vejledende projekteringsværdier for kontorbyggeri. Derudover skal Arbejdstilsynets krav angivet i At vejledning A.1.16 Akustik i arbejdsrum være overholdt for alle relevante rum. Hvor der ikke er anført specifikke krav til lydmæssige forhold, skal disse udføres i normal god standard. Der skal som princip benyttes fulddækkende lydabsorberende lofter i absorptionsklasse A. Ved valg af materialer og ved udformning af bygningen skal der tages hensyn til ønsket om et lavt støjniveau. Dette indebærer eksempelvis gummilister og dørlukkere, hvor smækkende døre kan være et problem. Det skal fremgå af projektet, hvilke lydabsorberende og lydregulerende materialer, der påregnes anvendt for overholdelse af de anførte krav til efterklangstider. Hvis der til forbedring af lydabsorptionen anvendes mineraluld over nedhængte lofter eller bag paneler, skal det sikres, at der ikke forekommer fiberdrys. Der skal gennemføres kontrolmåling af, hvorvidt de lydmæssige betingelser er overholdt. Lydtekniske målinger udføres som anvist i SBI anvisning 217: Udførelse af bygningsakustiske målinger. De tekniske installationer skal projekteres således grænseværdier for lydtrykniveau (db(a)) angivet i DS/CEN/CR 1752 ikke overskrides. Kravet skal eftervises og dokumenteres ved måling i 10 % af lokalerne. Foruden eftervisning af overholdelse af krav til lydtrykniveau skal støj fra ventilationsanlæg eftervises, ved NRrapport for 1/1 oktav, at overholde N30 værdi. 5.5 Rengøring Ved valg af materialer og løsninger skal der tages hensyn til.rengøring 5.6 Arbejdsmiljø 10 / 29

12 I forbindelse med projekteringen skal de respektive sikkerhedsorganisationer inddrages 5.7 Indeklima og installationer Forudsætninger Generelt forudsættes, at bygningen er i drift i store dele af døgnet og 7 dage pr uge med varierende belastninger afhængigt af de enkeltes rumtyper. I rum til en eller to personer regnes med en samtidighed på 1,0, mens der i rum til 3 eller flere kan regnes med en samtidighed på 0,8. Ved almindelige kontorarbejdspladser regnes med en termisk belastning på 150 W pr. arbejdsplads. I rum hvor termiske belastninger ikke kan udledes af nærværende program, skal belastninger fastlægges i samarbejde med bygherre, og der gøres opmærksom på, at der er særlige krav til scannere og andet specialudstyr. Hvor der i det efterfølgende ikke er angivet yderligere skal der projekteres efter DS/CEN/CR 1752 indeklima kategori B. Acceptkriterier er som anvist under DS/EN appendiks G, projekteringsforudsætninger må ikke overskrides i længere tid end 5 % af arbejdstiden. 5 % periode Dagligt (min) Ugentligt (timer) Månedligt (timer) Årligt (timer) Arbejdstid I alle rumtyper med hyppigt personophold skal der etableres et atmosfærisk indeklima af høj kvalitet, der understøtter en høj arbejdseffektivitet og medarbejdertilfredshed. Partikler og andre atmosfæriske belastninger fra processer og personophold skal være lav. I rum, hvor atmosfæriske belastninger eller krav til ventilationsrater ikke kan udledes af nærværende program, skal belastninger fastlægges af totalrådgiveren og efterfølgende godkendes af bygherre. Der skal vælges lavt emitterende materialer og overflader således, at bygningen iht. DS/EN kan betragtes som lavt forurenet. Alle maskiner og arbejdsfunktioner med emission eller risiko for emission af forurenende gasser og partikler skal forsynes med lokal /punktudsugning. Klimaskærmens tæthed skal overholde BR's krav og skal eftervises ved trykprøvningt Temperaturforhold Alle lokaler skal kunne opvarmes til 22 C i fyringssæsonen. Det termiske indeklima skal eftervises ved BSim simulering for tre repræsentative lokaler. Lokaler for simulering skal godkendes af bygherre. 11 / 29

13 Der accepteres toleranceoverskridelser for den simulerede operative temperatur (t op ) på 100 timer over 26 C samt 25 timer over 27 C jf. DS 474. I forhold til lokal termisk diskomfort opstilles krav til lufthastighed i opholdszonen, vertikal lufttemperaturgradient, varme og kolde gulve samt strålingsasymmetri alle i henhold til DS/CEN/CR 1752 Anneks A kategori A 12 / 29

14 5.8 Generelle installationskrav Byggesagsbeskrivelser skal udarbejdes iht. bips. Rørinstallationer Rørinstallationer skal etableres på en sådan måde, at det uden kapacitetsproblemer er muligt for at flytte rundt på aktiviteterne i lokalerne. Rørinstallationer skal sektioneres og opbygges med afspærringsventiler således, at ombygningsarbejder er mulige uden at hele bygningen skal lukkes ned. Ventilation Ventilering af bygningen udføres fra en række ventilationsanlæg placeret i teknikrum på tag. Ventilationsanlæggene skal opdeles som minimum med separate anlæg for: Lokaler tilknyttet kommune Lokaler tilknyttet region Toiletter, printerrum o.lign tilknyttet kommune Toiletter, printerrum o.lign tilknyttet region VVS og Ventilation Generelt De tekniske anlæg skal planlægges/disponeres med en klar og enkel struktur, såvel vertikalt som horisontalt, for der igennem af sikre et let overblik heraf samt muliggøre en overskuelig service/ombygning/renovering heraf. Vvs og afløbsinstallationer skal udføres af PVC fri materialer. Lodrette føringsveje for rør og ventilation skal placeres i hver sin skakt eller fysisk separeret i samme skakt. Rørinstallationer såvel som ventilation skal etableres således, at det automatisk sikres, at andre områder ikke bliver berørt af service på eller omlægning af installationer og ventilation i et givet område. Alle føringsveje, for såvel rørinstallationer og ventilation, vandret såvel som lodret, skal etableres med en størrelse og placering, der muliggør, at omfanget af installationer kan øges i omfang/mængde for forsyning af 25 % udvidelse af eksisterende områder, uden at dette generer dagligdagen eller brugen af områder, der ikke ombygges. På etager med laboratorieområder skal hvert enkelt fordelingsrør/ kanal etableres med samme maksimale geometri. Der skal endvidere være tilvejebragt disponibel plads således, at det muliggør eftermontering af yderligere medier, modsvarende en udvidelse af antallet af medier med 25 %. Til hvert laboratorierum må der kun indføres et sæt forsyningsledninger, der alene betjener det pågældende rum. Centrale teknikrum og de anlægstyper, som de måtte indeholde, skal ligeledes etableres med en størrelse og placering, der muliggør, at omfanget af installationer kan øges i omfang/ mængde for forsyning af 25 % udvidelse af områder, uden at dette generer dagligdagen eller brugen af de enkelte områder, der ikke ombygges. Alle rørinstallationer såvel som ventilation skal etableres på en sådan måde, at det tilgodeser 13 / 29

15 servicering og ombygning heraf. Således skal alle komponenter, der skal betjenes, serviceres og/eller aflæses, etableres i betjeningshøjde og så vidt muligt i teknikarealer frem for eksempelvis over nedhængt loft. Specielt i rene områder med sealede lofter skal det undgås at placere komponenter over nedhægte lofter. I de ganske få tilfælde, hvor dette ikke kan undgås, skal der etableres sealingsvenlige adgangslemme, hvorigennem den enkelte komponent kan betjenes, serviceres og/eller aflæses. I teknikarealerne skal der etableres tilstrækkeligt serviceringsareal således, at det er muligt at udskifte, betjene, servicere og / eller aflæse de enkelte dele uden anvendelse af hjælpemidler. Til alle teknikarealer herunder blandt andet teknikrum, installationsskakte og nicher etc. skal der etableres adgangsmulighed på hver etage i fuld højde og med en åbningsbredde, der tilgodeser muligheden for at udskifte komponenter i eksisterende tekniske anlæg såvel som etablere nye tekniske anlæg. Adgangsmuligheden skal etableres på en sådan måde, at anvendelsen deraf ikke generer den daglige drift af det enkelte område Afløb Spildevand Afløbsinstallationerne skal rottesikres ved, at der på den enkelte faldstamme etableres rottesikring på den lodrette del af installationen umiddelbart inden overgang til kloak i jord. Afløbsrør placeres under dækket af den etage, som de betjener. Alle afløbsledninger fra de enkelte væghængte sanitetsgenstande skal føres i vægge på etagen. Afløb skal af hensyn til lyd søges placeret, så de ikke findes over primære rum. Om fornødent skal afløbsrørene lydisoleres. Hvor faldstammer inddækkes, skal der etableres let demonterbar og god adgang til hele faldstammen. Der etableres gulvafløb i baderum, toiletkerner, rengøringsrum og vaskerum samt i laboratorier. Sanitet Al sanitet udføres ophængt på væg med skjult installation. I gips og pladevægge monteres justerbart stålstativ. Al sanitet skal kunne klare belastning fra tunge personer og mulighed for høj sidde højde. Sanitet udføres i hvidt porcelæn, undtaget køkken og rengøringsvaske, der udføres i rustfri stål. Laboratorievaske udføres i materiale afpasset anvendelsen. Koldt brugsvand Brugsvandsledninger etableres således, at risikoen for stillestående vand minimeres. Vandinstallationer til sanitetsgenstande føres skjult, undtaget i sekundære rum, hvor rør føres synligt på væg. Der installeres nødbrusere iht. gældende lovgivning. I hvert laboratorium installeres en øjenskyller på et vandarmatur. Herudover monterer brugere skylleflasker i nødvendigt omfang. Varmt brugsvand Det skal tilsikres, at varmt brugsvand kan opnå en temperatur på +60 C. Der skal etableres termostatstyret brugsvandscirkulation på en sådan måde, at der ikke genereres unødvendigt vand og energispild. Varmeanlæg 14 / 29

16 Bygningen opvarmes af radiatorer, primært placeret under vinduer i facaden, på nær i omklædningsrum, hvor der udføres gulvvarme. Anlægget udføres, så rumtemperaturen under alle brugssituationer kan reguleres inden for kravværdierne. Fremløbstemperaturen til radiatoranlægget reguleres via CTS anlægget ud fra udetemperaturen. Radiatorsystemet dimensioneres for et temperatursæt på 70 C/35 C. Der udføres separat blandesløjfe for: 1. Ventilationsanlæg 2. Varmeanlæg 3. Gulvvarmeanlæg Fremløbstemperaturen styres via CTS anlæg. Køling Der må ikke anvendes rumkøling i bygningen. Luftarter Forsyningen af luftarter og gasser til bygningen opdeles i to kategorier: Hvis mængde og medie tillader det, og hvor det er omkostningsmæssigt fordelagtigt med lokale trykflasker, etableres installationen på efter dette princip. Systemet projekteres med trykflaskerne placeret på et let tilgængeligt sted for service og udskiftning. Hvis behovet kræver en sikret kontinuert forsyning etableres der en dobbelt central med automatisk omkobling. For luftarter som ikke kan etableres som beskrevet ovenover udføres som et centralanlæg. For alle luftarter anvendes rustfri stålrør med svejste samling. Udført i en kvalitet, så de kan anvendes til renheder op til 5.0. Der monteres udtag med mulighed for trykregulering. Ventilation Hvor det er påkrævet, skal det sikres, at kravet til renhed, tæthed og flowretning tilvejebringes ved brug af hhv. HEPA filtre og trykforhold i nødvendigt omfang således, at renhedskrav i rum og omgivelser overholdes. Ventilationsanlæg skal planlægges og dimensioneres således, at energiforbrug til drift hertil minimeres mest muligt. Dette skal ske under hensyntagen til, at kravene vedrørende indeklima, apparatur og reguleringskrav, renhed, trykforhold etc., overholdes. Friskluftindtag såvel som afkast fra ventilationsanlæg skal etableres således, at der sikres mod kortslutning. Afkast skal udformes, så kastelængden af afkastluften ikke påvirkes i væsentlig grad af varierende luftmængder. Anlæg dimensioneres ud fra et udeklima på 27 C / 55%RF. Ventilationsanlæg udformes, så de overholder et støjniveau på 35 db(a) i ventilerede rum i bygningen, bortset fra områder med processug. 15 / 29

17 Luftmængder og luftskifter Følgende forudsætninger skal anvendes til fastlæggelse af luftmængder: Omklædningsrum og tilhørende faciliteter så som tørrerum skal udføres velventilerede. Laboratorier projekteres med et grundluftskifte på 4 h 1. Ved brug af stinkskabe etc forøges luftskiftet i lokalet. Isolering Rør for tagvand, spildevand, koldt og varmt brugsvand, køling, varme, varmegenvinding samt ventilationskanaler isoleres mod energitab, brand og lyd i henhold til gældende regler og forskrifter. Bygningsautomationsanlæg Der skal projekteres et CTS anlæg (Central Tilstandkontrol og Styring) for styring og overvågning af alle tekniske anlæg. CTS anlægget skal tilsluttes Kalundborg Kommunes eksisterende system og funktionaliteten skal være identisk. Alle energimålere skal tilsluttes cts anlægget. På alle stikledninger samt på blandesløjfer skal der placeres flowmålere og temperaturfølere for energiregistrering, hvis data føres til energiregistreringssystemet. Alle pumper skal være behovsstyret med relæmodul for start/stop og alarmmelding til CTS. Reguleringsventiler skal være tovejs. Ved forbrugssteder skal opbygges blandesløjfer, hvor alle luft og vandstrømme kan måles, indreguleres og styres af CTS. Brandteknisk rådgivning Det er totalrådgiverens ansvar og opgave at lave en brandstrategi i form af en eller flere brandstrategirapporter med tilhørende brandtekniske analyser, der kan myndighedsgodkendes. For at sikre rådgivers brandtekniske medarbejdere mulighed for at løse sin opgave bør denne så tidligt som muligt inddrages i designprocessen. Det skal sikres, at rådgiveren til stadighed er vidende om projektets arkitektoniske visioner samt ønsker til anvendelse og plandisponering således, at disse kan indarbejdes i det brandtekniske design. Rådgivers brandtekniske medarbejdere i projektet skal føre en løbende dialog med bygge og brandmyndighederne i det omfang det er nødvendigt. Der skal installeres brandtekniske installationer som beskrevet i BR10 afhængigt af den pågældende anvendelseskategori og jf. totalrådgivers brandstrategi. 16 / 29