SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG LUNGESYGDOM HOS SLAGTESVIN
|
|
- Victor Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG LUNGESYGDOM HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR.986. Ved slagtning blev der påvist en statistisk sikker sammenhæng mellem brysthindear og mavesår hos slagtesvin. Der kunne ikke påvises en sammenhæng mellem maveforandringer og Porcin Circovirus type 2 (PCV2) infektion. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FORFATTER: ELISABETH OKHOLM NIELSEN SVEND HAUGEGAARD METTE SIF HANSEN TIM KÅRE JENSEN MAI BRITT FRIIS NIELSEN UDGIVET: 28. OKTOBER Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Sundhed/veterinært Dyregruppe: Sammendrag Ved slagtning blev der påvist en statistisk sikker sammenhæng mellem brysthindear og mavesår hos slagtesvin. Der kunne ikke påvises en sammenhæng mellem maveforandringer og Porcin Circovirus type 2 (PCV2) infektion. 1
2 Der var en statistisk sikker sammenhæng mellem fodertype og maveforandringer således at slagtesvin, der blev fodret med færdigfoder oftere havde maveindeks 6-10 sammenlignet med slagtesvin, der blev fodret med hjemmeblandet melfoder. Lunger og mavesække fra i alt slagtesvin blev undersøgt. I undersøgelsen indgik der i gennemsnit 27 slagtesvin pr besætning fra i alt 56 besætninger. Der blev udvalgt besætninger med en høj forekomst af brysthindear. Der var 19,3 % af slagtesvinene, der havde maveindeks 8, 9 eller 10. Hos 19 % af slagtesvinene var der mykoplasmalignende lungeforandringer, mens 5 % havde lungeforandringer, der var forenelige med ondartet lungesyge og 59 % af slagtesvinene havde brysthindear. Mavesække, lunger og lymfatisk væv blev undersøgt med en immunohistokemisk test for infektion med PCV2 og 18 % af slagtesvinene var positive for PCV2 i ét eller flere af de undersøgte væv. Der var således forekomst af maveforandringer, lungeforandringer og PCV2 i de undersøgte slagtesvin. Der blev gennemført en statistisk analyse for sammenhæng mellem fund af maveforandringer og lungeforandringer hhv. PCV2 i det enkelte slagtesvin. Oplysning om fodring og besætning indgik i analysen. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr: samt journalnr.: 3663-U Baggrund Mavesår har været et kendt problem i svineproduktionen siden slutningen af 1960 erne [1]. Mavesundheden er tæt knyttet til foderets struktur. Når der fodres med fint formalet melfoder og fint formalet pelleteret foder øges risikoen for at grisene udvikler maveforandringer og eventuelt mavesår [2,3,4]. Pelleteringsprocessen giver en yderligere findeling af foderet, som øger risikoen for ringere mavesundhed [5]. Et melfoder vil derfor have en grovere struktur end pelleteret færdigfoder. Melfoder giver derfor normalt en lavere risiko for problemer med mavesår. 2
3 Men når man undersøger grisenes mavesundhed i en besætning, så ses der altid en stor spredning i hvor mange forandringer, der ses i de enkelte dyr. Også i besætninger hvor der er nogle grise med mavesår vil der være andre grise fra samme stald, der har fået samme foder og samme opvækst der ikke har maveforandringer. Disse individuelle forskelle kunne skyldes at tilbøjelighed til udvikling af mavesår hænger sammen med tilstedeværelse af andre sygdomme, hvor kun en del af grisene gennemløber et sygdomsforløb. Det kunne således tænkes at lungesygdomme er del i komplekset omkring mavesundhed. PCV2-associeret sygdom, der først blev erkendt i Danmark i 2001 [6], er blevet knyttet til mavesår, da en del dyrlæger oplever at vaccination af grise mod PCV2 giver en bedre sundhed også i forhold til mavesår [7]. Vaccination mod PCV2 har været tilgængeligt siden 2006 og bruges i stadigt stigende omfang [8]. PCV2 associeret sygdom viser sig ved en lang række af sygdomstegn i luftveje, tarmkanal og reproduktionsorganer [9,10]. I et dansk studie blev infektion med PCV2 knyttet til fund af mavesår, da eksperimentel smitte af SPF grise med PCV2 viste at grisene fik mavesår [9]. Desuden er der enkelte udenlandske besætningsundersøgelser, der finder at mavesår kan knyttes til PCV2 infektion [10,12]. Dog var mavesår ikke et hyppigt fund i en dansk undersøgelse af grise fra besætninger med PCV sygdom [13]. En nyere undersøgelse af slagtekroppe viser at 61 % af grisene var positive for smitte med PCV2 [14]. Formålet med denne undersøgelse var at afklare om der hos slagtesvin er sammenhæng mellem mavesundhed og lungesygdom, herunder en mulig sammenhæng med PCV2 infektion. Arbejdshypotesen var at lungesyge og/eller PCV2 infektion øger risikoen for, at en gris udvikler mavesår. Materiale og metode Der blev udtaget lungesæt og mavesække fra slagtesvin på to Danish Crown slagterier i Der blev udtaget materiale fra ca. 30 slagtesvin i en enkelt leverance fra hver slagtesvineproducent. Lungesæt og mavesæk fra et slagtesvin blev mærket med samme nummer. De deltagende slagtesvineproducenter blev valgt ud fra, at de havde leverancer på over 100 slagtesvin, og der var en markant forekomst af brysthindear (lungeforandring) i tidligere leverancer. Desuden blev det tilstræbt at opnå en ligelig repræsentation af svineproducenter, der fodrede med færdigfoder hhv. hjemmeblandet foder. Slagtesvineproducenterne blev kontaktet telefonisk eller på mail for samtykke til deltagelse i undersøgelsen. Slagtesvineproducenterne gav telefonisk oplysninger om fodring, produktivitet, sundhed og vaccinationer. 3
4 USK undersøgelser Mavesække blev undersøgt ved en Udvidet Sygdoms Kontrol (USK) på Laboratorium for Svinesygdomme. Mavesækkene blev beskrevet med et indeks fra 0 til 10 [15]. Alle lungesæt blev ligeledes undersøgt ved en USK på Laboratorium for Svinesygdomme [16]. PCV2 undersøgelse Hver gris blev undersøgt for forekomst af PCV2 med en immunohistokemisk undersøgelse. Prøver fra lunge, mavesæk og lymfatisk væv (lymfeknude og/eller milt) blev undersøgt med en undersøgelse, hvor celler, der er inficeret med PCV2, farves og farvningen af vævet vurderes under mikroskop. Vurderingerne af det lymfatiske væv er gradueret som negativ; lavgradig positiv; moderat positiv og massiv positiv [14]. Lunge og mavesæk er vurderet som negativ eller positiv for PCV2. Undersøgelsen blev gennemført af DTU Veterinærinstituttet. Statistisk analyse Der blev foretaget to analyserer af maveindeks med logistisk regression (GLIMMIX, SAS) begge med besætning som en tilfældig effekt. I den første analyse er maveindeks delt i (indeks 0-5; indeks 6-10) og i den anden analyse er maveindeks delt i (indeks 0-7; indeks 8-10). De forklarende faktorer var fodring delt i hjemmeblandet melfoder og færdigfoder, lungeforandringer, der kan knyttes til mykoplasmalungesyge, ondartet lungesyge og brysthindear samt påvisning af PCV2 i ét eller flere væv. Alle lungeregistreringer blev delt i påvist/ikke påvist. Resultater og diskussion Der er udtaget materiale fra slagtesvin fra 56 slagtesvinebesætninger på 11 slagtedage i perioden fra maj til december Der var i alt 33 slagtesvinehold (59 %) der fodrede med hjemmeblandet foder og 18 besætninger (32 %) fodrede med færdigfoder. Der var ikke oplysning om fodring fra de sidste 5 besætninger (9 %). I alt 35 besætningsejere oplyste den daglige tilvækst og 29 besætningsejere oplyste hvilken foderudnyttelse der var opnået i det seneste kvartal. Den gennemsnitlige tilvækst var 916 gram per dag og foderudnyttelsen var i gennemsnit 2,78 FEsv per kg tilvækst. Der var 17 % (8 af 47 besvarelser) der oplyste at der var problemer med mavesår, mens 19 % (9 af 47 besvarelser) oplevede problemer med lungesygdom hos slagtesvinene. I alt 26 af 48 besætninger (54 %) vaccinerede for mykoplasmalungesyge, 17 af 48 besætninger (35 %) vaccinerede for PCV2 og 9 af 47 besætninger vaccinerede mod ondartet lungesyge (19 %). Der var 3 af 47 besætninger (6 %), der vaccinerede for Lawsonia intracellularis. 4
5 USK undersøgelse af mavesække Der er undersøgt mavesække fra 6 til 32 dyr fra 56 besætninger, i gennemsnit 27 dyr per besætning. I denne undersøgelse havde 19,3 % af slagtesvinene maveindeks 8, 9 eller 10. I en tværsnitsundersøgelse fra 2011 havde 11,4 % af de undersøgte mavesække med maveindeks 8, 9 eller 10 [15]. Der var den samme andel besætninger, der fodrede med pelleteret færdigfoder i begge undersøgelser. I det følgende blev dyrene delt i 3 grupper, maveindeks 0-5, maveindeks 6-7 og maveindeks Denne gruppering blev valgt til statistisk analyse på grundlag af tidligere undersøgelser, hvor der ses reduceret tilvækst hos slagtesvin, der har maveindeks 6-10 ved slagtning [2,17]. Tabel 1. Registrering af maveforandringer hos slagtesvin, indeks 0 til 10 Maveindeks Antal slagtesvin % forekomst Gruppering til brug for statistisk analyse Indeks ,7 % Indeks ,1 % Indeks ,4 % Indeks 3 2 0,1 % 51,0 % Indeks ,9 % Indeks 5 9 0,6 % Indeks ,6 % 29,8 % Indeks ,2 % Indeks ,5 % Indeks ,8 % 19,3 % Indeks ,0 % USK undersøgelse af lunger Resultat af lungeundersøgelse ses i tabel 2. 5
6 Tabel 2. Registrering af tegn på lungesygdom hos slagtesvin Forandring i lunge Antal slagtesvin (%) Gennemsnitlig procent forandret lungevæv/ Mindste og største procentdel forandret lunge lungeoverflade i de lunger med fund Ikke kompliceret 111 (7,3) 10, mykoplasmalungesyge 1 Kompliceret 12 (0,8) 16, mykoplasmalungesyge 1 Ar efter lungesyge (12,9) 4, Akut ondartet lungesyge 2 15 (1,0) 10, Kronisk ondartet lungesyge 2 65 (4,3) 13, Akut brysthindebetændelse 3 1 (0,1) 5,0 Brysthindear i øverste og bagerste del af lungen 864 (56,9) 21, (dorso/kaudalt) 3 Brysthindear i nederste og foreste del af lungen (ventro/kranialt) (25,2) 12, ) Samles i mykoplasmalungesyge herefter, 2) Samles i ondartet lungesyge herefter, 3) Samles i brysthindear herefter Forekomst af lungesygdom og maveforandringer i de enkelte slagtesvin Fund af lungesygdom er grupperet som mykoplasmalungesyge (ikke kompliceret, kompliceret og ar efter lungesyge), ondartet lungesyge og brysthindear, alle er opdelt i påvist/ikke påvist. Fund af Mykoplasmalungesyge omfatter lunger med mere end 0 % af lungevævet med mykoplasmalignende forandringer. Fund af ondartet lungesyge omfatter lunger med mere end 0 % af lungevævet med forandringer, der er forenelige med ondartet lungesyge. Fund af brysthindear omfatter lunger med mere end 0 % af lungens overflade med bryshindear. Denne gruppering anvendes i den statistiske analyse. Resultater for forekomst af lungesygdomme og mavesundhed er vist i tabel 3. 6
7 Tabel 3. Forekomst af lungesyge og maveindeks hos slagtesvin Maveindeks 0-1 (%) Maveindeks 2-5 (%) Maveindeks 6-7 (%) Maveindeks 8-10 (%) Alle maveindeks (% af alle) Mykoplasmalungesyge (> 0 % af lungen) 105 (36,0) 33 (11,3) 84 (28,7) 70 (24,0) 292 (19,2) Tegn på ondartet lungesyge ( > 0% af 39 (48,8) 7 (8,7) 15 (18,8) 19 (23,7) 80 (5,3) lungen) Brysthindear (>0 % af lungens 346 (39,0) 92 (10,4) 246 (27,6) 204 (23,0) 888 (58,5) overflade) Mindst en type lungeforandring 385 (65,3) 111 (60,7) 290 (64,2) 222 (75,8) 1010 (66,5) Slagtesvin i alt Samlet blev der fundet brysthindear på lungen hos 58,5 % af slagtesvinene i denne undersøgelse. Det måtte forventes, at der blev fundet en højere forekomst af brysthindear end det niveau på 23 %, der er registreret i den offentlige kødkontrol [18]. Dette skyldes, at besætningerne var udvalgt på højt niveau af brysthindear. Derudover vil det forventes, at der registres flere forandringer i en USK undersøgelse end ved kødkontrollen. I kødkontrollen inspiceres brysthulen, mens der ved USK undersøgelsen foretages en grundig vurdering af lungen overflade. Der blev der registreret mykoplasmalignende forandringer eller ar efter lungesyge hos 19,2 % af slagtesvinene. Lungeforandringer, der var forenelige med ondartet lungesyge blev fundet i 5,3 % af slagtesvinene (Tabel 3). Påvisning af PCV2 infektion Der er undersøgt lungevæv, mavesæk og lymfatisk væv fra slagtesvin fra 51 besætninger. Der blev udvalgt materiale fra 20 dyr fra hver besætning, besætninger med færre udtagne slagtesvin blev udeladt. Resultat af undersøgelsen ses i tabel 4. Tabel 4. Resultat af undersøgelse for PCV2 i væv fra slagtesvin* Materiale Ingen fund af PCV2 Fund af PCV2 % positive fund af PCV2 Lymfatisk væv**) ,5 % Lunge ,3 % Mavesæk ,2 % Fund af ét flere positive væv i et slagtesvin ,6 % *) Der er alle tre typer væv fra slagtesvin, lymfatisk væv fra 1.035, lunge fra 1.035, mavesæk fra slagtesvin. **) Lymfeknude eller milt: i alt 135 var lavgradigt positive for PCV2; i alt 15 var moderat positive for PCV2; ingen var massivt positive for PCV2 7
8 Flere af slagtesvinebesætningerne i undersøgelsen meldte om problemer med PCV2-associeret sygdom hos slagtesvin. Der var 17 besætninger (17/48 30 %) i undersøgelsen, der vaccinerede grisene mod PCV2, dette må antages at være begrundet i en forekomst af sygdom associeret med PCV2 infektion. Det er forventeligt, at der kan påvises PCV2 i mange slagtesvin, da virus findes vidt udbredt i danske slagtesvinebesætninger siden det blev fundet første gang i Påvisning af virus betyder ikke at der nødvendigvis ses sygdom i svinebesætningen. For at påvise at PCV2 har givet anledning til sygdom skal virus findes ved immunhistokemisk undersøgelse i moderate eller massive mængder i forbindelse med vævslæsioner [14]. I denne undersøgelse blev der primært fundet lavgradige niveauer af PCV2, hvorfor PCV2 infektionen hos disse dyr ikke vurderes at have givet anledning til sygdom. Dog kan det ikke udelukkes at pågældende grise på et tidligere tidspunkt har haft PCV2-associeret sygdom og efterfølgende har bekæmpet infektionen. Hos 1,4 % af slagtesvinene fandtes moderat forekomst af PCV2 i det lymfatiske væv, hvilket kan skyldes en mere aktiv infektion. En tidligere undersøgelse af PCV2 i danske slagtesvin fra viste at der kunne findes PCV2 ved immunohistokemisk undersøgelse af lungens lymfatiske væv hos 23 % af slagtesvin med lungeforandringer og i 34 % af slagtesvin uden lungeforandringer [14]. I nærværende undersøgelse fra 2012 blev der fundet PCV2 i ét eller flere væv hos 20 % slagtesvin med lungeforandringer og hos 14 % slagtesvin uden lungeforandringer. Der blev således fundet en noget lavere forekomst af PCV2 i slagtesvin uden lungeforandringer end i undersøgelsen fra Forekomst af PCV2 og maveforandringer i de enkelte slagtesvin Mavesække, lungevæv og lymfatisk væv blev undersøgt for forekomst af PCV2. Resultater for forekomst af PCV2 og mavesundhed er vist i tabel 5. Tabel 5. Forekomst af og sammenhæng* mellem PCV2 i ét eller flere væv og maveindeks hos slagtesvin*) Maveindeks Maveindeks Maveindeks Maveindeks I alt 0-1 (%) 2-5 (%) 6-7 (%) 8-10 (%) Ingen fund af PCV2 340 (81,0) 108 (85,7) 246 (83,1) 164 (82,8) 858 Fund af PCV2 ved immunohistokemi 80 (19,0) 18 (14,3) 50 16,9) 34 (17,2) 182 I alt 420 (100,0) 126 (100,0) 296 (100,0) 198 (100,0) *) p-værdi=0,87 I en enkeltfaktoranalyse var der ikke sammenhæng mellem maveforandringer og samlet forekomst af PCV2 i lunge, mavesæk eller lymfatisk væv (p=0,87). Der var heller ikke sammenhæng mellem fund af PCV2 i mavesæk og maveindeks (p=0,17). 8
9 Fodertype og maveindeks Der var 51 besætningsejere, der oplyste hvilken fodertype slagtesvinene var blevet fodret med. Fordeling på maveindeks og fodertype for slagtesvin er vist i tabel 6, og den besætningsvise fordeling efter gennemsnitligt maveindeks er illustreret i figur 1. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem hjemmeblandet tørfoder og vådfoder mht. hvilket maveindeks grisen havde (p-værdi= 0,7). Derfor blev det valgt at opdele fodertype i hjemmeblandet melfoder eller færdigfoder i den samlede analyse. Tabel 6. Sammenhæng* mellem fodertype og maveindeks hos slagtesvin fra 51 besætninger Maveindeks Maveindeks Maveindeks Maveindeks I alt 0-1 (%) 2-5 (%) 6-7 (%) 8-10 (%) Hjemmeblandet tørfoder* 187 (33,2) 20 (11,7) 74 (17,7) 29 (10,8) 310 Hjemmeblandet vådfoder* 333 (59,1) 80 (46,8) 155 (37,2) 49 (18,2) 617 Pelleteret færdigfoder 43 (7,7) 71 (41,5) 188 (45,1) 191 (71,0) 493 I alt 563 (100,0) 171 (100,0) 417 (100,0) 269 (100,0) *) Der er ikke statistisk sikker forskel mellem hhv. hjemmeblandet tørfoder og vådfoder mht. maveindeks; p-værdi= 0,7 10 Maveindeks i gennemsnit Figur 1. Gennemsnitligt maveindeks i 51 besætninger. Gule søjler er gennemsnitligt maveindeks for grise fra besætninger med færdigfoder, blå søjler er gennemsnitligt maveindeks for grise fra besætninger med hjemmeblandet melfoder. Resultat af statistik analyse Der blev gennemført to multivariable analyser af sammenhæng mellem maveforandringer og en række forklarende faktorer. Resultatet ses i tabel 7 og tabel 8. 9
10 Tabel 7. Resultater af multivariable analyse for sammenhæng mellem maveforandringer indeks 8-10 og de forklarende faktorer. Odds Ratio 95% Konfidens interval for Odds Ratio p-værdi Mykoplasmalignende forandringer i >0 % af lungen 1,10 0,72-1,71 0,639 Forandringer forenelige med ondartet lungesyge i > 0% af lungen 0,93 0,45-1,90 0,841 Brysthindear på >0 % af lungens overflade 1,64 1,05-2,53 0,027 PCV2 påvist i lunge, mavesæk eller lymfatisk væv 0,79 0,30-2,07 0,630 Færdigfoder sammenlignet med hjemmeblandet foder 6,70 3,29-13,7 < 0,0001 Tabel 8. Resultater af multivariable analyse for sammenhæng mellem maveforandringer indeks 6-10 og de forklarende faktorer. Odds Ratio 95% Konfidens interval p-værdi for Odds Ratio Mykoplasmalignende forandringer i >0 % af lungen 0,80 0,53-1,21 0,286 Forandringer forenelige med ondartet lungesyge i > 0% af lungen 0,70 0,33-1,50 0,354 Brysthindear på >0 % af lungens overflade 0,91 0,63-1,32 0,619 PCV2 påvist i lunge, mavesæk eller lymfatisk væv 1,19 0,53-2,68 0,680 Færdigfoder sammenlignet med hjemmeblandet foder 11,2 4,88-25,6 < 0,0001 Den eneste faktor, der havde statistisk sikker sammenhæng med forekomsten af maveforandringer, både til maveindeks 6-10 og maveindeks 8-10 var fodringstype (Tabel 7 og 8). Slagtesvin, der var fodret med pelleteret færdigfoder havde et statistisk sikkert højere niveau af maveforandringer på maveindeks 6 eller derover (p-værdi<0,0001) i forhold til fodring med hjemmeblandet melfoder. Odds ration for forskel mellem hjemmeblandet foder og færdigfoder er 6,7 for maveforandringer over indeks 7. Sammenhæng mellem det gennemsnitlige maveindeks i besætningen og fodertype er illustreret i figur 1. Der blev påvist en statistisk sikker sammenhæng mellem fund af brysthindear og de høje maveindeks 8-10 (p-værdi= 0,027, tabel 7). Denne sammenhæng genfindes ikke for maveindeks 6-10 (p-værdi= 10
11 0,619, tabel 8). Odds ratio for sammenhæng mellem brysthindear og maveindeks 8-10 er 1,6. Dette kan tolkes således at betydning af brysthindear er af væsentlig mindre end den betydning fodertypen har for om en gris har maveindeks 8-10 ved slagtning. Omfang af brysthindear i relation til maveindeks og fodertype er illustreret i figur 2. Der er usikkert hvilken årsagsmæssig sammenhæng, der er mellem forekomst af mavesår og brysthindear i den samme dyr. Undersøgelsen giver heller ikke svar på om brysthindear optræder før, efter eller samtidigt med udvikling af mavesår. 25 Gennemsnit brysthindear (%) Maveindeks 0-7 Maveindeks Hj. foder Færdigfoder Figur 2. Brysthindear lungeforandringer i procent er vist for grise med maveindeks 0-7 hhv. maveindeks 8-10 for dels fodring med hjemmeblandet foder og færdigfoder. Påvisning af PCV2 havde ikke statistisk sikker sammenhæng til maveforandringer i de samlede multivariable analyser. Det kan således ikke vises at der er sammenhæng mellem maveindeks og infektion med PCV2 hos slagtesvin ved slagtevægt. Undersøgelsen omfattede ikke undersøgelse for antistoffer, som kunne have givet en indikation af infektion i opvækstperioden. Undersøgelserne er foretaget på slagtetidspunktet, hvor der kan være sket en afheling af såvel lungesygdom som maveforandringer. Undersøgelsen kan kun konkludere på de forandringer, der kan ses på slagtetidspunktet. Undersøgelsen omfatter således ikke alvorlige tilfælde af både mavesår og lungesygdom, hvor grisen er død i besætningen. Konklusion Der blev fundet en statistisk sikker sammenhæng mellem fund af brysthindear i USK-undersøgelse og mavesår med indeks 8-10 hos slagtesvin. Der kunne ikke påvises en sammenhæng mellem maveforandringer og forekomst af PCV2 i lunge, mavesæk eller lymfatisk væv. Undersøgelsen kan kun konkludere på de forandringer, der kan ses på slagtetidspunktet. Det kan ikke afgøres om grisen 11
12 har haft brysthindebetændelse før, efter eller samtidig med udvikling af mavesår. Undersøgelsen omfatter ikke de alvorligste tilfælde af såvel mavesår som lungesygdom, hvor grisen er død i besætningen. Der blev fundet en statistisk sikker sammenhæng mellem fodertype og forekomst af maveindeks Således at slagtesvin, der er fodret med pelleteret færdigfoder havde et højere maveindeks end slagtesvin, der er fodret med hjemmeblandet melfoder. Forekomst af maveforandringer, lungesygdom og PCV2 infektion i denne undersøgelse er ikke et udtryk for den generelle forekomst i danske besætninger. Besætningerne i undersøgelsen er udvalgt efter en høj forekomst af brysthindear, som en indikator for lungesygdom og der blev tilstræbt en ligelig repræsentation af besætninger, der fodrede med færdigfoder og hjemmeblandet foder. Referencer [1] Reimann E.M., Maxwell, C.V., Kowalczyk, N., Benevenga, N.J., Grummer, H., Hoekstra (1968) Effect of fineness of grind of corn in gastric lesions and contents of Swine. J. Animal Sci., , [2] Sloth, N.M., Tybirk, P., Dahl, J., Christensen, G. (1998) Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, Salmonellaforebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Videncenter for Svineproduktion [3] Nielsen, E.K., Ingvartsen, K.L. (2000) Effect of cereal type, disintegration method and pelleting on stomach content, weight and ulcers and performance in growing pigs. Livestock Prod. Sci. 66 (2000) [4] Thomson, J.R., and Friendship, R.M. (2012) Digestive System in Diseases of Swine edited by J.J. Zimmermann et al 10 th ed. P [5] Hansen, C.F., Knudsen, K.E.B., Jensen, B.B., Kjærsgaard, H.D. (2001a) Effekt af melfoder, grov formaling af pelleteret foder og bacona formivækst på salmonella, mave-tarmsundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse 534, Videncenter for Svineproduktion. [6] Vigre H, Baekbo P, Jorsal SE, Bille-Hansen V, Hassing AG, Enøe C, Bøtner A. (2005) Spatial and temporal patterns of pig herds diagnosed with Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) during the first two years of its occurrence in Denmark. Vet Microbiol Sep 30;110 (1-2):p [7] Strunz, A.M. (2006) Rådgivningsforløb samt praktisk vaccinationsforsøg med Porcine circovirus type 2 vaccine i en slagtesvinebesætning. Fagdyrlægeopgave FDS2006 [8] Bækbo, P., Kristensen, C.S., Larsen, L.E. (2012) Porcine circovirus disease: A review of PMWS. Transboundary and Emerging Diseases 2012, 59, p.1-8 [9] Opriessing, T. and Langohr, I. (2013) Current state of knowledge on Porcine Circovirus Type 2- associated lesions. Vet. Pathol. 50 p
13 [10] Segales, J. (2012) Porcine circovirus type 2 (PCV2) infections: Clinical signs, pathology and laboratory diagnosis. Virus Res. 2012,164 p [11] Ladekjær-Mikkelsen, A.-S., Nielsen, J., Stadejek, T., Storgaard, T., Krakowka, A. Bøtner.A., (2002) Reproduction of postweaning multisystemic wasting syndrome (PMWS) in immunostimulated and non-immunostimulated 3-week-old piglets experimentally infected with porcine circovirus type 2 (PCV2). Vet. Mic. 2002,89, p [12] Corrêa, A.M.R., Zlotowsk, P., Barcellos, D.E.S.N., Cruz, C.E.F., Driemeier, D. (2008) Gastric ulcers in pigs affected with postweaning mulitsystemic wasting syndrome. Pesq. Vet. Brac. 2008, 28(12), p [13] Nielsen, E.O., Enøe, C., Jorsal, S.E., Barfod, K., Svenmark, B., Bille-Hansen, V., Vigre, H., Bøtner A., Bækbo, P. (2008) Postweaning multisystemic wasting syndrome in Danish pig herds: productivity, clinical signs and pathology. Vet. Rec P [14] Hansen, M.S:, Pors, S.E., Bille-Hansen, V., Kjerulff, S.K.J., Nielsen, O.L. (2010) Occurrence and tissue distribution of Porcine circovirus type 2 identified by immunohistochemistry in Danish finishing pigs at slaughter J. Comp. Path. 2010, 142, p [15] Nielsen, E.O., Haugegaard, S. Jørgensen, L., Sørensen, G. (2013) Mavesundhed hos slagtesvin og slagtesøer. Meddelelse nr. 975, Videncenter for Svineproduktion. [16] Vestergaard, K., Enøe, C., Bækbo, P. (2007) Vaccination mod almindelig lungesyge og PRRS. Meddelelse nr. 788, Videncenter for Svineproduktion. [17] Hansen, C.F, Pedersen, B. og Mortensen, S.B. (2006) Grønmel til slagtesvin påvirker ikke forekomsten af maveforandringer, produktiviteten eller spækfarven. Meddelelse nr. 767, Videncenter for Svineproduktion. [18] Alban, L, Dahl, J., Andreasen, M., Petersen J.V., Sandberg M. (2013) Possible impact of the yellow card antimicrobial scheme on meat inspection lesions in Danish finisher pigs. Prev. Vet. Med. 2013, 108, p Deltagere Teknikere: Jens Ove Hansen og stud.med.vet. volontør Tine Aakjær, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Danish Crown: Birthe Pedersen DCejerservice, medarbejdere på Danish Crown slagterier Afprøvning nr.: 1135 //PB// 13
14 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 14
FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER
FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1047 I 37 slagtesvinebesætninger blev der ikke fundet sammenhæng mellem dødelighed og forekomst af maveforandringer.
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereMAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER MEDDELELSE NR. 975 En undersøgelse af mavesundheden hos slagtesvin viste, at 11 % havde mavesår eller
Læs merePCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER
PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereBETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER
Støttet af: BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1908 I denne undersøgelse så PCV2 ikke ud til at være det store problem i danske sobesætninger,
Læs mereNUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER
NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer
Læs mereMAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER
Støttet af: MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER MEDDELELSE NR. 992 Mavesår hos grise i vækst kan udvikle sig hurtigt. Men en bedring af mavesundhed kan også ske hurtigt. Et skift
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereBedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
Læs mereMISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE
MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en
Læs mereHvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereSEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereSvend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?
Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens
Læs mereMAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN
MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN Lola Tolstrup 31. maj INDHOLD Hvad er mavesår? Hvor udbredt er mavesår? Hvad betyder mavesår for produktiviteten? Hvad er årsagerne, og hvad kan du gøre for at undgå
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG ANDRE SYGDOMSFUND HOS OBDUCEREDE GRISE
SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG ANDRE SYGDOMSFUND HOS OBDUCEREDE GRISE MEDDELELSE NR. 1088 Obduktion af 302 grise indsendt til et laboratorium fra 114 besætninger viste en højere forekomst af maveforandringer
Læs mereSUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereFOREKOMST AF MAVESÅR HOS SMÅGRISE
Støttet af: FOREKOMST AF MAVESÅR HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1812 I ti smågrisebesætninger, som anvendte indkøbt foder med fin partikelstørrelse, havde ca. 1/3 af de 200 undersøgte grise maveforandringer i
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereBEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST
BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereEN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK
EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have
Læs mereEFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en
Læs mereStatus på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.
Status på mavesår Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro. Vurdering af mavesår Hvordan vurderes mavesår? Sår-index (aktuelt index) Akutte forandringer, friske skader
Læs mereSygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.
Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereVACCINATION MOD ALMINDELIGT FOREKOMMENDE SYGDOMME OG BETYDNINGEN FOR ANTIBIOTIKAFORBRUGET
VACCINATION MOD ALMINDELIGT FOREKOMMENDE SYGDOMME OG BETYDNINGEN FOR ANTIBIOTIKAFORBRUGET NOTAT NR. 1901 Antibiotika-forbruget blandt besætninger, der opstartede vaccination, var højere inden opstart,
Læs mereÅrsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital
Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar
Læs mereDagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn
Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i
Læs mereFIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereVANDFORBRUG HOS SMÅGRISE
VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereNY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED
NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mereMARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN
MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget
Læs mereBETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 982 Der blev ikke fundet væsentlige forskelle i antibiotikaforbrug, udgifter til dyrlæge og medicin samt slagteribemærkninger, når PRRS-positive
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR
SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi
Læs mereERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE
ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereFærre døde og behandlede grise
Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereSUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereKan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR
Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Historikken I efteråret 2014 begyndte vi i at se flere mavesårsproblemer hos producenterne
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM KONSISTENS AF MAVEINDHOLD OG SCORE FOR MAVESÅR HOS SLAGTESVIN
SAMMENHÆNG MELLEM KONSISTENS AF MAVEINDHOLD OG SCORE FOR MAVESÅR HOS SLAGTESVIN NOTAT NR. 1723 Der blev ikke fundet forskel mellem to slagtesvineblandinger på mavescore, men en signifikant sammenhæng mellem
Læs mereINGEN SAMMENHÆNG MELLEM SØERS MAVESUNDHED OG FODEROPTAGELSE I DIEGIVNINGSPERIODEN
Støttet af: INGEN SAMMENHÆNG MELLEM SØERS MAVESUNDHED OG FODEROPTAGELSE I DIEGIVNINGSPERIODEN MEDDELELSE NR. 1013 USK-undersøgelse af søer der blev udsat efter fravænning viste, at mavesundheden ikke var
Læs mereMavesår hos søer, smågrise og slagtesvin
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereOBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME
OBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME ERFARING NR. 1718 Luftvejsagens smitte varierer meget inden for den enkelte besætning. Det er derfor vigtigt med et indgående kendskab til både det kliniske
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereFAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING
Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens
Læs mereEGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST
EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde
Læs merePCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim
PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen
Læs mereHAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT
HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT MEDDELELSE NR. 1069 Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller
Læs mereTEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE
TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE MEDDELELSE NR. 1040 Der blev ikke påvist effekt på foderudnyttelsen af at vaccinere mod ondartet lungesyge ved indsættelse i slagtesvinestalden i en besætning.
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK
ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN
SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR. 1720 Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereINGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF
INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereNYT VIRUS BESKREVET HOS SVIN PORCINT CICROVIRUS TYPE 3 (PCV3)
NYT VIRUS BESKREVET HOS SVIN PORCINT CICROVIRUS TYPE 3 (PCV3) NOTAT NR. 1721 De seneste måneder er der kommet rapporter fra en række lande om fund af et nyt virus hos svin. Genetiske analyser af virusset
Læs mere