SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4"

Transkript

1 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/

2 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt fundament for din samlede pensionsdækning. Ordningen indeholder livsvarig pension og sikrer dig pensionsdækning igennem hele livet. Du risikerer derfor ikke, at pengene slipper op, så du må nøjes med at leve af folkepensionen. Men ordningen indeholder mere end det. Den dækker nemlig typisk også ved invaliditet, sygdom og død og sikrer dig og din familie igennem livet. Sådan er du dækket Din pensionsordning i pensionskassen består af en obligatorisk del, der indeholder: livsvarig alderspension dækning ved invaliditet og udvalgte kritiske sygdomme pension til dine børn under 21 år ved din alderspensionering, invalidepensionering eller død. Derudover skal du vælge, om din ordning skal være med eller livsvarig ægtefælle-/samleverpension ved din død (pensionsordning 1) engangsydelse, hvis du dør inden pensionsalderen (pensionsordning 2). Pensionsordning 1 Pensionsordning 1 har en løbende ægtefælle- eller samleverpension og er fortrinsvis til dig, der er gift eller har en samlever (hvor betingelserne for udbetaling af ægtefælle-/samleverpension er opfyldt læs mere i pjecen Når du dør hvad så?). Du betaler selv for ægtefælle-/samleverpensionen, og pengene tages af din alderspension og invalidepension, som bliver ca. 17 pct. mindre end i pensionsordning 2. Pensionsordning 2 Pensionsordning 2 er uden ægtefælle-/samleverpension, men indeholder en engangsydelse, som bliver udbetalt, hvis du dør, inden du er blevet alderspensioneret, og inden du er fyldt 67 år. Ordningen er fortrinsvis til enlige. Den kan dog også være relevant, hvis du er gift eller samlevende, men ikke ønsker en livsvarig ægtefælle- eller samleverpension, eller hvis betingelserne for udbetaling af samleverpension ikke er opfyldt. Hvilken ordning har du? Du kan se, hvilken af de to ordninger du har, i Min pension på Du kan også beregne, hvad det vil betyde, hvis du skifter ordning. 2/9

3 Valg af ordning som nyt medlem Når du bliver medlem af pensionskassen som færdiguddannet læge, skal du vælge pensionsordning. Hvis du intet gør, får du som udgangspunkt ordning 1. Der gælder særlige regler, hvis du senere vil skifte ordning. Hvis du vil skifte ordning senere Vil du skifte mellem pensionsordning 1 og 2 efter, at du er blevet medlem af pensionskassen, skal du sende nye helbredsoplysninger og evt. oplysning om din ægtefælles alder. I særlige tilfælde kan du skifte ordning uden at indsende helbredsoplysninger; det gælder fx, hvis du bliver gift eller skilt, og skiftet sker inden et halvt år efter. Skift med afgivelse af helbredsoplysninger Du kan skifte ordning én gang om året. Du skal afgive helbredsoplysninger og må ikke være fyldt 54 år. Derudover gælder der nogle særlige vilkår, der er fastsat af pensionskassens bestyrelse, hvis du vil skifte. Der kan være tilfælde, hvor oplysningerne medfører, at du ikke kan skifte ordning. Skift uden afgivelse af helbredsoplysninger Er du ikke pensioneret og endnu ikke fyldt 54 år, kan du skifte ordning uden at afgive helbredsoplysninger senest et halvt år efter, at en af disse situationer er sket: Du er blevet gift eller har fået samlever Du er blevet separeret, skilt eller flyttet fra samlever Din separation er ophørt Din ægtefælle/samlever er død. Skift ved samliv Hvis du er ugift, men samlevende, kan du skifte fra pensionsordning 2 til 1, hvis alle disse betingelser er opfyldt: a) Du skal kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med din samlever. b) Du skal have tillagt din samlever en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilfaldet en ægtefælle. Det skal ske i et testamente, der er oprettet senest tre måneder før dødsfaldet, og som ikke senere er tilbagekaldt. Testamentet skal være un- 3/9

4 derskrevet eller bekræftet den 13. maj 2000 eller senere. c) Du skal 1. have haft fælles bopæl med din samlever i de seneste to år, eller 2. tidligere have haft fælles bopæl med din samlever i en sammenhængende periode på mindst to år, og den fælles bopæl skal da alene være ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller 3. have fælles bopæl med din samlever og vente, have eller have haft et barn sammen med din samlever, eller 4. tidligere have haft fælles bopæl med din samlever, og den fælles bopæl skal da alene være ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, og vente, have eller have haft et fælles barn med din samlever. d) Samlivet skal være begyndt, før du fyldte 65 år, og inden du evt. blev invalidepensioneret. Skift ved skilsmisse Hvis din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle har bevaret retten til ægtefællepension, vil det kræve et samtykke fra din tidligere ægtefælle at vælge om fra pensionsordning 1 til pensionsordning 2, da retten til ægtefællepension ikke må forringes væsentligt. Har du bidragspligt over for din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle i en tidsbegrænset periode, kan du dog uden samtykke fra din tidligere ægtefælle vælge om til pensionsordning 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor bidragspligten stopper. Hvem tager initiativet til skift? Du skal selv tage initiativ til at skifte pensionsordning. Skift af ordning skal meddeles skriftligt til pensionskassen. Sker der ændringer i dit ansættelsesforhold, vil du i en række situationer have mulighed for at skifte ordning. I de situationer vil pensionskassen automatisk kontakte dig. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Din pensionsordning omfatter også dækning ved udvalgte kritiske sygdomme, hvis din pension beregnes ud fra mindst det almindelige medlemsbidrag. Nedsættes medlemsbidraget til under det niveau, ophører dæknin- 4/9

5 gen ved kritiske sygdomme. Medlemsbidraget kan fx blive nedsat ved jobskifte. I så fald vil du blive orienteret om det fra pensionskassen. Dækningen ved udvalgte kritiske sygdomme ophører også, når du fylder 65 år, hvis du bliver invalidepensioneret, og når du går på alderspension. Forsikringssummen for 2014 udgør kr. for medlemmer under 60 år og kr. for medlemmer fra 60 år til og med 64 år. Forsikringsbetingelserne for dækning ved udvalgte kritiske sygdomme er nærmere beskrevet i pjecen Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme. Hvis du er omfattet af dækning ved udvalgte kritiske sygdomme, skal du være opmærksom på, at præmien for denne forsikring bliver betalt gennem den bonus, du får på din pensionsordning. Er bonus ikke stor nok til at betale præmien, vil det manglende beløb blive betalt af pensionskassens ufordelte reserver som et lån. Dette lån vil så vidt muligt blive tilbagebetalt, hvis du senere får bonus på din pensionsordning. Præmien for dækningen er skattepligtig og indberettes til Skat som B-indkomst. Indbetalinger før 1993 Hvis der er blevet indbetalt til din ordning før 1993, og hvis du ikke valgte om til ny ordning på betinget grundlag i 2009 eller 2012, er der automatisk tilknyttet en pension til din ægtefælle eller samlever i tilfælde af din død. Denne pension kan du ikke vælge fra. Hvis du har indbetalt til pension før 1993, og ikke valgte om til ny ordning, har du mulighed for at konvertere en del af din løbende alderspension til en engangsudbetaling (alderssum). Sådan udbetales ydelserne Alders-, invalide-, ægtefælle-/samlever- og børnepension udbetales månedligt som løbende ydelser. Alderssum, engangsydelse ved død og ugiftesum udbetales som sumudbetalinger. Alderspensionen udbetales livsvarigt. Det samme gælder normalt ægtefælle- eller samleverpensionen, men der kan dog være tidsbegrænset udbetaling til frasepareret eller fraskilt ægtefælle. Invalidepensionen kan tilkendes livsvarigt eller tidsbegrænset. udbetales til barnet fylder 21 år. Du kan se, hvor meget der vil blive udbetalt i Min pension på Ugiftesum Hvis der ikke skal udbetales ægtefælle- eller samleverpension fra pensionsordning 1, kan der udbetales en ugiftesum. Det sker, hvis du dør, før du fylder 67 år, og før du går på alderspension, og desuden ikke efterlader dig en pensionsberettiget ægtefælle eller samlever. Der 5/9

6 gælder særlige regler, hvis du var fyldt 54 år, da du blev medlem. Du har mulighed for at vælge, hvem du vil begunstige ved din død. Læs mere i pjecen Når du dør hvad så?. Skat af indbetaling Indbetalinger til din pensionsordning i Lægernes Pensionskasse (også kaldet pensionsbidrag) er fuldt fradragsberettigede i din personlige indkomst. Hvis din arbejdsgiver indbetaler bidraget, trækker arbejdsgiveren bidraget fra din skattepligtige indkomst, inden din løn bliver indberettet til Skat. Derfor skal du ikke angive pensionsbidraget på selvangivelsen. Præmien for dækning ved kritisk sygdom er skattepligtig og indberettes til Skat som B-indkomst. Du kan indbetale til andre ordninger Indbetalingen til pensionskassen påvirker ikke dine muligheder for at indbetale til andre pensionsordninger, som fx ratepension og aldersopsparing. Hvis du selv indbetaler til pensionsordningen Hvis du selv har valgt at indbetale til Lægernes Pensionskasse, og den årlige indbetaling udgør mere end kr. i 2014, skal du være opmærksom på, at det kan få skattemæssige konsekvenser, hvis indbetalingerne til Lægernes Pensionskasse stopper eller sættes ned, inden der har været indbetalt i en samlet periode på 10 år (her tæller både dine egne og din arbejdsgivers indbetalinger). Er du selvbetaler og selvstændig erhvervsdrivende, kan du undgå skattemæssige konsekvenser og få fradrag for op til 30 pct. af overskuddet fra din selvstændige virksomhed ved at indbetale til en ratepension. Spørg pensionskassen, hvis du vil vide mere om de gældende fradragsregler. Hvem betaler arbejdsmarkedsbidraget? Alle skal betale arbejdsmarkedsbidrag af deres bruttoindtægt. Det gælder også den del af indtægten, der går til pensionsbidrag. Hvis dit pensionsbidrag bliver indbetalt som led i dit ansættelsesforhold, skal pensionskassen indbetale det arbejdsmarkedsbidrag, der knytter sig til pensionsbidraget. Din arbejdsgiver indbetaler arbejdsmarkedsbidrag af din resterende indkomst. 6/9

7 Er du ikke lønmodtager, men fx alment praktiserende læge, øjen- eller ørelæge eller selvbetaler, skal du selv indbetale arbejdsmarkedsbidraget også af pensionsbidraget. Skat af udbetaling Løbende udbetalinger, fx invalide-, ægtefælle-, børne- og alderspension, beskattes som personlig indkomst. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne. Pensionsudbetalinger, bortset fra invalidepension til medlemmets 67. år, er omfattet af lov om særskat på pensionsudbetalinger (udligningsskatten) over kr. Udligningsskatten trådte i kraft i Satsen er på 6 pct. i årene Fra og med 2015 aftrappes skatten med 1 procentpoint årligt og bortfalder helt i Afgift af engangsbeløb Følgende engangsbeløb fratrækkes en afgift på 40 pct.: Alderssum (dog 37,3 pct. i 2013 og 2014) Engangsydelse ved død Ugiftesum Kapitaliseret alderspension (gælder mindre alderspensioner under kr. årligt (2014)). Engangsbeløbet ved udvalgte kritiske sygdomme er skatte- og afgiftsfrit. For den kontante udtrædelsesgodtgørelse gælder særlige regler. Pensionskassen tilbageholder (eventuel) afgift og indbetaler den til skattemyndighederne. Desuden skal der betales boafgift efter gældende regler af alle engangsbeløb ved død, dvs. af engangsydelsen ved død og ugiftesummen. Skat, hvis du ikke bor i Danmark Som hovedregel skal den løbende pension beskattes i det land, du bor i. Danmark har dog lavet særregler med en del lande, hvilket betyder, at pensionen skal beskattes i Danmark. Kontakt Skat, hvis du vil vide, hvilke lande det drejer sig om. Pensionskassen skal fra 1. januar 2010 betale individuel pensionsafkastskat for alle medlemmer og pensionister. Hvis du har begrænset skattepligt i Danmark, kan du søge fritagelse for, at pensionskassen skal betale pensionsafkastskat for dig. Du kan læse mere på Der skal betales 40 pct. i afgift af alderssummen, uanset hvor du bor. Dog er afgiften af alderssummen i 2013 og 2014 nedsat til 37,3 pct. Særlige forhold For nogle medlemsgrupper fx lægestuderende og medlemmer, der ikke betaler bidrag gælder særlige regler for, hvordan de er dækket af deres pensionsordning. Læs mere om din medlemsgruppe i pjecen Sådan er du medlem. 7/9

8 Oversigt over ydelsesstruktur Dækning ved: Pensionsordning 1 Pensionsordning 2 Bidrag indbetalt før ) Alder Alderspension - Alderspension - Alderspension Alderssum 4) Invaliditet Invalidepension Invalidepension Invalidepension Død Ægtefælle-/samleverpension eller ugiftesum 1) - Engangsydelse ved død 2) Ægtefælle-/samleverpension eller ugiftesum 1) 1) Hvis pensionskassen i pensionsordning 1 og i ordningen for bidrag indbetalt før 1993 ikke skal udbetale ægtefælle-/samleverpension, udbetales i stedet en ugiftesum, hvis du dør, før du fylder 67 år, og før du går på alderspension. Ugiftesummen svarer til 4 års ægtefælle- /samleverpension uden generelt tillæg og aldersafhængigt tillæg. Var du fyldt 54 år, da du indtrådte i pensionskassen, er der obligatorisk ægtefællepension og ingen ugiftesum. 2) Engangsydelse ved død udbetales, hvis du dør, før du fylder 67 år, og inden du går på alderspension. Engangsydelsen ved død svarer til 2,4 års invalidepension uden tillæg. 3) Gælder kun, hvis du ikke valgte om til "ny pensionsordning" på betinget grundlag pr. 1. november 2009 eller 1. maj ) Mod en tilsvarende nedsættelse af alderspensionen. Alderssummen svarer til to års alderspension (baseret på bidrag indbetalt før 1. januar 1993) uden tillæg. 8/9

9 Hvornår kan du få alderspension? Din tidligste pensionsudbetalingsalder afhænger af, hvornår du er født. I skemaet kan du se, hvornår du som reglerne er nu tidligst kan gå på pension, og hvornår du tidligst kan modtage folkepension. Hvis du er født i perioden: Tidligste pensionsudbetalingsalder: Tidligste folkepensionsalder: ½ ½ ½ ½ (1) (1+2) (1+2) (1+2) (1+2) 65½ 70½ (1) Pensionsudbetalingsalderen følger fremover folkepensionsalderen, så pensionsudbetalingsalderen er tidspunktet fem år før folkepensionsalderen. (2) Folkepensionsalderen indekseres i forhold til levetiden. Tabellen viser de forventede aldre. Hvis du er optaget som medlem af pensionskassen før 1. maj 2007, kan du starte udbetaling af din pension, når du fylder 60 år, selvom din tidligste pensionsudbetalingsalder fx er 62 år. Få mere at vide Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte Lægernes Pensionskasse på telefon , mandag-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-15, eller sende os en på I Min pension på kan du se, hvordan din pensionsordning i pensionskassen dækker dig og din familie i dag. Har du brug rådgivning om din økonomi som pensionist, eller hvis du bliver invalid eller dør, for at kunne vurdere om du har behov for supplerende dækning, kan du bestille et individuelt møde med en af pensionskassens medlemskonsulenter. Bestil mødet på 9/9

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Forsikringsbetingelser for pensionsordninger i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. Gældende fra 1. januar 2015

Forsikringsbetingelser for pensionsordninger i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. Gældende fra 1. januar 2015 Forsikringsbetingelser for pensionsordninger i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab Gældende fra 1. januar 2015 Indhold Afsnit A Generelle betingelser Medlemmer i PensionDanmark 1 Information

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Hvad ved du om din pension?

Hvad ved du om din pension? Hvad ved du om din pension? PENSIONSMARKEDSRÅDET Udgiver: Pensionsmarkedsrådet Ansvarshavende redaktør: Professor dr. jur., Linda Nielsen Redaktionel rådgiver: Communiqué as. Redaktionen: Pensionsmarkedsrådet

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når vi skal skilles Pjece om skilsmisse og separation

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Forsikring & Pension er brancheorganisation for forsikringsselskaber, pensionsselskaber og tværgående pensionskasser i Danmark.

Forsikring & Pension er brancheorganisation for forsikringsselskaber, pensionsselskaber og tværgående pensionskasser i Danmark. Indhold Arbejdsmarked og uddannelse 4 Arbejdsløshedsdagpenge 4 Uddannelseshjælp og kontanthjælp 14 SU Statens Uddannelsesstøtte 22 Social sikring over landegrænser 30 Sygdom og arbejdsskade 38 Arbejdsskade

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Vejledning om LG s dækning ved konkurs, ophør eller død

Vejledning om LG s dækning ved konkurs, ophør eller død Vejledning om LG s dækning ved konkurs, ophør eller død Denne vejledning er et opslagsværk til LG's samarbejdspartnere, der ønsker viden om LG's dækning ved en arbejdsgivers konkurs, ophør eller død. Vejledningen

Læs mere

INDEN MØDET MED MEDLEMS- KONSULENTEN

INDEN MØDET MED MEDLEMS- KONSULENTEN INDEN MØDET MED MEDLEMS- KONSULENTEN Du får det bedste udbytte af pensionsmødet, hvis du er godt forberedt. Her er en række spørgsmål, som du bør stille dig selv inden mødet. HVAD ER FORMÅLET MED MØDET?

Læs mere

Barsel Når studerende bliver forældre

Barsel Når studerende bliver forældre Barsel Når studerende bliver forældre Regler og rettigheder når studerende bliver forældre Studenterrådgivningen Indhold Indledning... 2 SU ekstra klip i forbindelse med barsel (fødselsklip)... 3 Supplerende

Læs mere

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Indhold Afklaring og omtanke...5 Arv er afgørende...6 Arveloven...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente? De tre arveklasser Papirløst samlevende...12

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Vejledning om. Aftale om fravær af familiemæssige årsager. Barselsorlov, adoption, omsorgsdage og andet fravær for ansatte i kommuner,

Vejledning om. Aftale om fravær af familiemæssige årsager. Barselsorlov, adoption, omsorgsdage og andet fravær for ansatte i kommuner, Vejledning om Aftale om fravær af familiemæssige årsager Barselsorlov, adoption, omsorgsdage og andet fravær for ansatte i kommuner, 2 Forord Aftalen om fravær af familiemæssige årsager blev ændret ved

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Ferieloven 2. maj 2002

Ferieloven 2. maj 2002 Ferieloven 2. maj 2002 Forord Ferieloven er kompliceret og kan være svær at forstå. Ledernes Hovedorganisation oplever stigende efterspørgsel på information om feriereglerne. Efterspørgslen på information

Læs mere

Kr¾ftens Bek¾mpelses pjecer B rn og sorg Psykosociale pjecer Sygdomspjecer

Kr¾ftens Bek¾mpelses pjecer B rn og sorg Psykosociale pjecer Sygdomspjecer INDHOLD Sygdom og Arbejde Sygedagpenge 6 Lønmodtagere 6 Selvstændige 6 Hvor meget kan man få i sygedagpenge? 6 Hvor længe kan man få sygedagpenge? 6 Supplerende sygedagpenge 7 Opfølgning 7 Supplerende

Læs mere

Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området

Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området 6. udgave 1. DECEMBER 2008 0. OM DENNE VEJLEDNING... 5 1. INDLEDNING... 6 2. RET TIL FRAVÆR OG DAGPENGE... 8 2.1. GENERELT... 8 2.2. FORLÆNGELSE AF ORLOVEN...

Læs mere

Skilsmisse -hvad så med økonomien?

Skilsmisse -hvad så med økonomien? Skilsmisse -hvad så med overblik bodeling budget økonomi ægtefællebidrag børnetilskud børnebidrag ansvar -økonomisk e-guide til dig der skal skilles Forfatter: Heidi Hamann, økonomisk rådgiver Skilsmisse

Læs mere

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed Tillægsforsikring ved arbejdsløshed Forsikringsbetingelser 7876-1 September 2010 Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Telefon 44 68 33 11 www.topdanmark.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Retningslinjer for den tekniske undergruppe... 2 I. Indledning og resume... 4 II. Familietype

Læs mere

Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB p Øresundsguide 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Forord Vi har

Læs mere

Rejsende lønmodtagere 2014

Rejsende lønmodtagere 2014 Rejsende lønmodtagere 2014 2 Rejsende lønmodtagere Redaktion: Søren Erenbjerg, ser@pwc.dk og Lone Bak, lnb@pwc.dk Til forsiden Fradrag på medarbejderens Rejsende lønmodtagere 3 Indhold Reglerne om skattefri

Læs mere