Bilag til resultatlønskontrakt 1. august juli 2015

Transkript

1 Bilag til resultatlønskontrakt 1. august juli 2015 Indsatsområde Status Målsætning Vægt i % Indikatorer Handleplaner Studenterkursernes fremtid Basisramme At sikre studenterkursernes overlevelse på landsplan. 40 Rektor skal som formand understøtte udviklingen af de danske studenterkurser gennem organisering af årsmøder og gennem fælles indsatsområder for rekruttering i sektoren. Der skal ske en realisering af strategiplanen for den 2 årige stx for alle landets studenterkurser. Rektor skal prioritere at støtte de øvrige 5 studenterkurser i deres udvikling. Rektor skal sørge for at alle skoler deltager i fælles årsmøder Rektor skal tage initiativ til fælles rekrutteringstiltag. Mål: Rektor skal som formand for landets studenterkurser arbejde for at organisere og samle landets seks studenterkurser. Målet vurderes at være opnået i tilfredsstillende omfang. Fra at mødes én gang årligt til ledelsernes årsmøde har undertegnede indført yderligere tre årlige chefmøder fra de seks skoler. Der er nu mulighed for direkte dialog mellem vores skoler fire gange årligt. Det er aldrig tidligere sket. Vi har fået fornyet vores fælles hjemmeside Studenterkursus.dk således at den bedre afspejler vores nye profil. De tre københavnerskoler har lavet fælles markedsføring af den 2 årige stx. Det er aldrig sket før. Den eneste skole der fortsat træder for meget på bremsen er Århus akademi. Der sker dog lederskifte til sommer hvorfor jeg er meget opmærksom på at få den nye rektor motiveret til at deltage mere aktivt i vores fælles indsatsområde. Den nye rektor har nu været til møde hos undertegnede og virker motiveret for at fremme studenterkursus i Århus og er glad for den assistance der modtages her fra skolen. Der har aldrig tidligere været så tæt et samarbejde i gruppen af studenterkurser hvilket primært skyldes min insisteren som formand. Der vil dog også i fremtiden være behov for at prioritere denne indsats hvis det vigtige samarbejde skal fortsætte. Særdeles positivt er det at vores arbejde for at få oprettet et studenterkursus på Fyn måske begynder at kunne realiseres. Rektor for Odense Katedralskole Jens Thodberg Bertelsen kommer således på besøg her på ASK d. 16. juni i år for at få viden om hvordan han kan åbne et sådant i Odense. Det vil være fantastisk

2 hvis det kan realiseres og vi vil fra ASKs side hjælpe efter bedste evne. Økonomi Basisramme At sikre studenterkursus levedygtighed gennem opretholdelse af en sund økonomi 30 At det af bestyrelsen fastlagte budget ikke overskrides. Dette gennem løbende månedlig kontrol og opfølgning og orientering til bestyrelsen på de ordinære bestyrelsesmøder. 1) Der blev aflagt et meget tilfredsstillende årsregnskab for året 2014 med et positivt resultat på 3,2 mio. 2) Tælling af elever i foråret 2015 følger de budgetterede tal på studenterkursister og enkeltfagskursister. 3) Økonomi for dette års første 6 måneder følger de budgetterede forventninger fra bestyrelsen. 4) Vi har løbende kontakt med obligationsafdelingen fra Spar Nord Bank. Skolen ligger med variable obligationer som banken bekræfter er det mest fornuftige valg i øjeblikket. Disse er således kun i mindre grad påvirket af den øget turbulens der er på rentemarkedet. 5) Undervisningsministeriet meddelte i maj, at vi bliver underlagt en dispositionsbegrænsning på 1% af det samlede tilskud i For Aalborg Studenterkursus betyder det et beløb på ca kr., som ikke er ikke afsat i budget for Vi afventer nærmere oplysninger om hvorledes udmøntning forventes effekturet i 2. halvår Skolen har heldigvis likviditet til at imødekomme dispositionsbegrænsningen. 6) Samlet set kan det konkluderes, som det også er sket fra revisors side, at skolen udviser kompetent og fremtidsorienteret økonomistyring, der skaber sikkerhed for skolens drift på trods af de besparelser skolen rammes af. Rekruttering Basisramme At sikre antallet af 2 årige kursister 30 Der skal ske et optag på mindst 112 førsteårskursister (4 x 28) af de 2 årige. Gennem diverse tiltag af få etableret 3 årige pakker med privatskoler og efterskoler. At få forbedret samarbejdet med UU Etablering af brobygning At få en aftale med militæret og bedre information om studenterkursus. Effektiv markedsføring

3 Skolen oprettede 4 nye første års klasser i august 2014: 2. Engelsk A, samfundsfag B, psykologi C/B (2 klasser med 27 og 27 kursister) 1. Matematik A, Fysik B, Kemi B/C (1 klasse med 33 kursister) 1. Spansk A, Engelsk A, Psykologi C (1 klasse med 25 kursister) Skolens mål om optage de tilladte 112 kursister i fire klasser (gennemsnit på 28) er dermed opnået. Nye undervisningstiltag Ekstraramme Der skal iværksættes nye tiltag til at styrke undervisningens kvalitet, Kursisternes læring og faglige udbytte. 35 Der skal iværksættes mindst to nye tiltag for at styrke undervisningens kvalitet. Det kan ske inden for områder som undervisningsdifferentiering, skriftligt arbejde, temaundervisning, innovation m.fl. Der skal foretages en kvalitativ vurdering af indsatsområdet. Der skal efter samråd med samarbejdsudvalget iværksættes mindst to tiltag til forbedring af undervisningens kvalitet.

4 Nye undervisningstiltag Udviklingsprojekter I dette skoleår er to nye udviklingsprojekter sat i værk: Faglig motivation og AT. Begge projekter er beskrevet med delelementer, der er fordelt over en tre års periode. Målet for Faglig motivation er beskrevet som: Vi vil skabe tiltag med direkte relationer til undervisningen som motiverer kursisterne til større fagligt udbytte og større fremmøde. I dette første år med projektet har studenterkursusklasserne på første årgang og deres lærere deltaget. Følgende aktiviteter er gennemført: - Møde mellem klasselærere på første årgang og PU - Pædagogisk dag. Pædagogisk Udvalg afholder en pædagogisk eftermiddag, hvor en udefrakommende ekspert holder oplæg om undervisningsdifferentiering. - Blokdag (medio november). Ledelsen lægger i samarbejde med klasselærerne og 1-2 faggrupper rammerne for en blokdag (8 lektioner i sammenhæng eller 2 gange 4 lektioner). Formålet skal være at skabe en mulighed for samarbejde på tværs af klasserne, hvor der blandt andet arbejdes med undervisningsdifferentiering. - Blokdag (medio april). Studieretningsteamet planlægger en blokdag (8 lektioner). Formålet er at skabe en mulighed for at planlægge noget sammenhængende motiverende undervisning, indenfor klassens interesseområder (f.eks. studieretningsfag). - PR-møde (maj). Klasselærerne fremlægger foreløbige konklusioner på baggrund af evalueringerne. Derudover har klassens lærere samarbejdet om at afprøve to aktiviteter, der er i overensstemmelse med målene for dette projekt. Målet for AT er todelt og beskrevet som: Vi vil skabe tiltag der giver en overordnet struktur i metodeanvendelsen. Vi vil implementere innovationsbegrebet i AT. En studenterkursusklasse har deltaget i den del der vedrører struktur i metodeanvendelse. En ledelsesrepræsentant er tovholder. Lærerne evaluerer aktiviteterne skriftligt til ledelsesrepræsentanten og mundtligt på lærermøder. Følgende aktiviteter er gennemført: - AT0. Klassen introduceres til AT. Klassen får en udgave af Vidensmønstre, og der undervises med udgangspunkt i de indledende afsnit i bogen. - Fagene. Som optakt til AT1 undervises med udgangspunkt i de indledende afsnit i bogen. Der vælges fag for hvilke denne undervisning er relevant. AT1- fagene underviser med udgangspunkt i kapitlerne med begrebspar. De to fag vælger ét (evt. to) begrebspar, der er relevant for AT1. - AT1. Begrebspar benyttes. - Fagene. AT2-fagene underviser med udgangspunkt i kapitlerne med begrebspar. De to fag vælger to begrebspar, der er relevant for AT2. Som udgangspunkt skal begrebsparrene være forskellige fra dem der blev valgt i forbindelse med AT1. - AT2. To begrebspar benyttes. - Fagene. Et begrebspar, der har relevans for det innovative arbejde i AT3, gennemgås af en af klassens lærere. I den del der vedrører innovation har alle studenterkursusklasser på første årgang deltaget. En ledelsesrepræsentant er tovholder.

5 Følgende aktiviteter er gennemført: - Efteruddannelse. Lærere i innovationskorpset efteruddannes til at kunne varetage procesvejlederrollen i et innovationsprojekt. - Tilrettelæggelse. Lærere i innovationskorpset tilrettelægger AT3. Materialet udarbejdes med en grundighed, der muliggør genanvendelse i de kommende år. - AT3. Lærere i innovationskorpset afholder AT3. Målet er dermed opfyldt. OK13 Ekstraramme At lærerne er mere sammen med kursisterne 10 Forøgelsen fra sidste normperiode af undervisernes samlede arbejdstid, der anvendes på undervisning af elever og andre former for aktiviteter sammen med eleverne, skal som minimum opretholdes. Der ønskes et overblik over de tre anciennitetsgruppers forøgede samvær med kursisterne. Denne gennemførte effektivisering fra sidste normperiode fastholdes og der beregnes hvilken effektivisering, der er sket inden for de tre anciennitetsgrupper. Mål: Forøgelsen fra sidste normperiode af undervisernes samlede arbejdstid, der anvendes på undervisning af elever og andre former for aktiviteter sammen med eleverne, skal som minimum opretholdes. Det er sket gennem en reduktion af forberedelsesfaktoren der økonomisk set modsvarede den lønstigningen OK 13 medførte. Forberedelsen blev differentieret i tre anciennitetsgrupper således at de yngste fik den højeste faktor mens de mest erfarne fik den laveste. Samlet set betyder reduktionen i forberedelsen at lærergruppen tilbringer mere tid med eleverne i konfrontationstid end tidligere. Lærerne er fortsat uenige i, at der ikke længere skal laves lokale aftaler og at de ønsker at ledelsen skal vise beregningerne frem, som danner baggrund for den nye opgavefordeling. Ledelsen har afvist begge grundet de uhensigtsmæssigheder det vil bringe for ledelsesrummet og fokus på opgørelse af arbejdstiden. Det er ledelsens ønske at skolen på sigt får en medarbejdergruppe der tildeles arbejdsopgaver som passer til 37 timers ugentligt arbejde og at der alene fokuseres på at skabe den bedst mulige kvalitet i opgaveløsningen. Ledelsen er ikke tilhænger af tidsregistreringskonceptet som det tolkes af hverken moderniseringsstyrelsen

6 eller GL. Så længe det tillades skolen vil vi søge at normalisere arbejdstiden således at fokus kommer på opgaveløsning og ikke timetælleri. Målet vurderes at være opnået. Fastholdelse af kursister Ekstraramme At fastholde så mange kursister som muligt på uddannelsen. 35 Målsætningen er at mindst 74 % af kursisterne kommer igennem uddannelsen på normeret tid. At få iværksat et tracking-system til at følge frafald fra diverse rekrutteringsgrupper. At få styrket ledelsens direkte involvering i frafaldsbekæmpelsen.

7 2. Fastholdelse Frafald Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Frafald 2014a (22,2%) 2014b (25,9%) 2014c (12,0%) 2014x I alt 1 år % 0,0% -1,8% 1,8% 3,6% 2,8% 3,8% 7,9% 5,4% 1,1% 2,3% 1,2% 12 (36,4%) 28 (25,0%) 2013a (0,0%) 2013b (8,0%) 2013c (12,0%) 2013x (19,0%) I alt 2 år (9,2%) % 0,0% 0,0% 0,0% 2,0% 4,2% 0,0% 1,1% 0,0% 0,0% 1,1% 1,1%

8 Samlet % 0,0% -1,0% 0,9% 2,9% 3,4% 2,0% 4,7% 2,7% 0,6% 1,7% 1,1% 17,6% Årets resultat er meget tilfredsstillende. Målsætningen er at fastholde 74 % af kursisterne i uddannelsen og det lykkes i dette skole at fastholde 82,4 % (ved anvendelse af samme beregningsmetode). Den nye fastholdelsesstruktur stod sin prøve for 3. år i træk og resultatet er det bedste i min tid på skolen. Samarbejdet mellem klasselærerne og kursistvejlederne er blevet bedre, samarbejde mellem coach og kursistvejledere er blevet bedre. Positivt er det igen at vores evaluering af frafaldsårsagerne viser, at det er eksterne forhold, der i stort set alle tilfælde, ligger bag udmeldelserne. Tendensen er den samme når man taler med faglærere, kursistvejledere, klasselærere, coach, psykolog. På den baggrund er årets resultat særdeles tilfredsstillende. Det samlede frafald har over årene set således ud: o : 32,8 %, o : 26,2 %, o : 31,8 % o : 21,0 % o : 29,7 % o : 24,3 % o : 31,2 % o : 26,8 % o : 17,6 % I den nedenstående figur angives frafaldet de seneste 8 år. Den grønne streg er skolens målsætning mens den røde gennemsnittet i perioden. Den blå angiver frafaldet gennem de 7 år. Det skal pointeres at 26 % som målsætning er meget ambitiøs. Landets andet store studenterkursus på Frederiksberg (VUF) har et frafald på helt op til 50 % blandt deres studenterkursister.

9 Frafald Gennemsnit målsætning 5 0 Som det ses af efterfølgende tabel så har vi i år fulgt hver studerende i forhold til en række baggrundsvariable. Dette for at finde mulige tendenser der kan anvendes til at mindske frafaldet. Flest muligt tager en videregående uddannelse Ekstraramme At sikre så stor en overgang til de videregående uddannelser som muligt 20 At der motiveres til videreuddannelse gennem tæt samarbejde med studievalg og diverse relaterede arrangementer. Over 50 % skal direkte Der er tæt kontakt mellem skolen og medarbejderen fra studievalg. At Uddannelse uden grænser, studie- og karrierdag, studiepraktik og åbent hus gives den nødvendig fokus og opbakning til at sikre et solidt kendskab til muligheder for

10 påbegynde en videregående uddannelse. videregående uddannelser til kursisterne.

11 7. Overgang til de videregående uddannelser Aalborg studenterkursus, optagne i 2014 Optagne ex. standby Dimittendårgang Adgangsgivende eksamen STX 4 5 * HTX HF HHX GIF Alle Dimittendårgang Dimittender, stx Andel af dimittendårgang optaget i % 48% 58% Andel af dimittendårgang optaget % 60% Andel af dimittendårgang optaget % 108% 109% Lilla tal = optaget samme år som dimission Tallene er ikke renset for studieskiftere, så en person, der blev optaget i 2012 kan være ophørt og optaget på en anden uddannelse i fx 2013 eller og tæller således med to gange i summen. Tallene er opgjort efter 1/9 og renset for "Nej tak'ere", og 2. rundeoptaget er inkluderet.

12 Ovenstående tabel viser hvor mange nordjyske stx-elever der påbegyndte deres videregående uddannelse direkte efter endt ungdomsuddannelse. Aalborg studenterkursus er nr. 15 i tabellen. Som det ses gik 58 % af dimittender fra 2014 direkte videre i uddannelsessystemet hvilket må beteges som værende meget tilfredsstillende. Målet er dermed opnået.