Markante effekter af vækstforuminvesteringer

Transkript

1 NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR JANUAR 2015 VÆKST Markante effekter af vækstforuminvesteringer På tre år er der skabt flere end nye fuldtidsjob, mens tusindvis af virksomheder har øget omsætningen med samlet 16 milliarder kroner. Håndfaste vækst-tiltag fra regionerne står bag fremgangen I årene er der skabt ekstra fuldtidsjob i det danske erhvervsliv, hvor virksomhederne samtidig har øget den samlede omsætning med 16 milliarder kroner. Sådan lyder resultaterne fra de såkaldte Vækstforum-projekter, hvor danske virksomheder får tilført EU-midler gennem vækstfora i de danske regioner. Vækstforaene arbejder for at styrke produktivitet, eksport og vækst i det regionale erhvervsliv. Fra 2007 til september 2014 har flere end virksomheder deltaget i Vækstforumprojekter. Fra er knap af disse virksomheder blevet sammenlignet med virksomheder, som ikke har deltaget i Vækstforum-projekter, og når de to grupper sammenlignes, er der tydelige forskelle: Vækstforum-virksomhederne har skabt ekstra fuldtidsjob og en øget omsætning på 16 milliarder kroner sammenlignet med den øvrige gruppe virksomheder. Resultaterne fremgår af en omfattende effektmåling foretaget af Danmarks Statistik i samarbejde med de seks regionale vækstfora, Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. JANUAR Ansvarshavende: Kommunikationschef Susse Maria Holst Redaktør: Lars Herning

2 Forbedret konkurrenceevne hos virksomhederne - Resultaterne er ganske enkelt glimrende. Vi har de seneste år hørt utroligt meget om krise og nedlagte virksomheder, men her har vi altså en enormt stor gruppe virksomheder, som med økonomisk hjælp har formået at kickstarte en positiv udvikling. Og de mange job er kommet for at blive, for de er skabt gennem forbedret konkurrenceevne hos virksomhederne. Det er ikke luftkastel-job, hvor der bare midlertidigt er sat gang i forbruget, siger Carl Holst, næstformand i Danske Regioner. De bedste resultater fra Vækstforum-investeringerne ses hos virksomheder, som har videreuddannet deres medarbejdere, samt generelt ved virksomheder, som arbejder inden for energi, klima og miljø. - Dygtige medarbejdere skaber mere produktivitet, som igen skaber øget vækst. Og en virksomhed i fremgang kan ofte ansætte flere medarbejdere. Vi kan jo se på tallene, at Vækstforum-ordningen skaber meget håndfaste resultater for virksomhederne, og der er al mulig grund til at fortsætte det arbejde, siger Carl Holst. De seks regionale vækstfora vil frem mod 2020 årligt investere cirka 350 millioner kroner fra EU s strukturfonde i det danske regionale erhvervsliv gennem Vækstforum. OVERENSKOMSTFORHANDLING OK-forhandlinger skudt i gang Fredag den 9. januar 2015 mødtes parterne til første forhandlingsmøde vedrørende OK-15 på det regionale område. Regionerne ønsker, at en ny aftale tager afsæt i patienternes behov - Sundhedsvæsenet udvikler sig i raketfart. Hospitalerne bliver mere specialiserede, samtidig arbejder vi mere på tværs, og vi ved, at vi får de bedste resultater for patienterne, når deres behov er udgangspunkt for tilrettelæggelse af arbejdet, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg, om baggrunden for regionernes målsætninger for dette års forhandlinger. Som formand for Regionernes Lønning og Takstnævn (RLTN) er der ham, der står i spidsen for forhandlingerne med Forhandlingsfællesskabet. Som arbejdsgiver for over ansatte, fortrinsvist på sundhedsområdet, ønsker regionerne, at den fremtidige overenskomst skal understøtte kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Derfor vil regionerne have fokus på at indgå aftaler, som sætter patienternes behov i centrum. Det betyder blandt andet, at patienten og behandlingsforløbet skal være udgangs- og omdrejningspunkt for arbejdstidsreglerne, og at rammerne for tværfagligt samarbejde skal være endnu bedre. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. januar

3 - Vi vil bruge de her overenskomstforhandlinger til at få moderniseret vores aftaler med medarbejderne, så de matcher den udvikling og den kvalitet i patientbehandlingen, vi forventer i dag. Vi skal blandt andet have nogle mere tidssvarende arbejdstidsregler og begynde en dialog om at få moderniseret overenskomststrukturen. På hospitalerne bevæger vi os ikke rundt i fortiden, og det skal vores overenskomster heller ikke, understreger Anders Kühnau. For at understøtte udviklingen i sundhedsvæsenet med flere patienter ønsker regionerne samtidig at fremme en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, hvor der er fokus på effektive arbejdsgange, optimal anvendelse af personalets tid samt incitamenter, der sikrer kvalitet og effektiv drift. Næste politiske møde mellem RLTN og Forhandlingsfælleskabet er den 30. januar SUNDHEDSVÆSEN En tredjedel af sygehusenes kvadratmeter er i kritisk stand Der er behov for investeringer på op mod 5,1 milliarder kroner årligt frem mod 2024, hvis de danske sygehuse fortsat skal opretholde et acceptabelt kvalitetsniveau. Det gælder især bygningerne, hvor 32 procent af kvadratmeterne i dag er i så dårlig stand, at de kræver umiddelbare investeringer for at få dem op på et tilfredsstillende niveau Med de nye kvalitetsfondsbyggerier er der investeret historisk stort i ny- og ombygning af de danske sygehuse. En ny rapport fra Rambøll understreger imidlertid, at der er et stort behov for ombygning, vedligehold og indkøb af it og medico-udstyr på de sygehuse, der ikke er omfattet af kvalitetsfondsmidlerne. Der er tale om arealer på knap 3,800 kvadratmeter. Rapporten viser, at det gennemsnitlige investeringsbehov på sundhedsområdet i de fem danske regioner er 5,1 milliarder kroner årligt over de næste 10 år. Investeringsbehovet fordeler sig på bygninger, medico-teknik og IT. Investeringer i bygninger udgør 3,1 milliarder årligt, heraf langt størstedelen til omfattende bygningsopretning, som afholdes over anlægsbudgettet - som eksempelvis installering af nyt tag, nyt køleanlæg, ombygning til nye arbejdsrutiner og nye vinduer. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. januar

4 - Vores kortlægning viser, at en tredjedel af bygningerne er i dårligere stand end kritisk. Det betyder, at sygehusene har sværere ved at tilbyde sundhedsydelser af høj kvalitet, og at det er nødvendigt at investere i renovering og vedligehold for at opretholde et acceptabelt kvalitetsniveau, forklarer Frederik Silbye, seniorkonsulent hos Rambøll Management Consulting, der har kortlagt investeringsbehovet for Danske Regioner. Tilstanden forværres Investeringsbehovet på 3,1 milliarder kroner til bygningerne fordeler sig på 2,1 milliarder til at forbedre tilstanden af eksisterende bygninger, samt til opførelse af nye bygninger (udgifter, som ikke dækkes af oprettende vedligeholdelse og kvalitetsfondsmidler) for ca. 1 milliard kroner årligt. Det store akutte investeringsbehov i de eksisterende bygninger skyldes, at der over flere år ikke har været tilstrækkeligt med midler til at foretage de nødvendige investeringer i bygningerne. - Sygehusene har et stort efterslæb med hensyn til vedligehold. Der er behov for investeringer for, at de kan opretholde en acceptabel stand. Hvis der ikke investeres i større omfang end i dag, vil en større del af bygningsmassen forfalde, og det kan få betydningen for kvaliteten af den behandling, patienterne får, forklarer Frederik Silbye. Uden investeringer i vedligehold vil bygningernes gennemsnitlige tilstand forværres støt - i 2024 vil knap 70 procent af regionernes nuværende bygningsmasse være under den kritiske tilstandsgrænse, hvor bygningen har nedsat funktion med fare for følgeskader. Hvis det nuværende investeringsniveau til oprettende vedligeholdelse videreføres uændret, vil 50 procent af bygningerne være under en kritisk tilstandsgrad om 10 år. Anlægsrammen Det anslåede behov for investeringer i både bygninger, medico-teknik og it beløber sig til i alt 5,1 milliarder kroner årligt. Det er mere end dobbelt så meget som anlægsrammen i økonomiaftalen for Det er ikke en mulighed at udsætte investeringerne, forklarer Frederik Silbye: - Det er udgifter, som skal betales, og som ikke kan udsættes længere. Hvis investeringerne i vedligehold udsættes, så vil det kun blive dyrere. Vores analyse viser, at vedligeholdelsesefterslæbet det vil sige et overslag over, hvad det vil koste at renovere bygningerne til en acceptabel stand, i dag er på ca. 18 milliarder kroner. Hvis der ikke investeres i vedligehold, vil efterslæbet vokse ca. 1,2 milliarder kroner om året de næste 10 år til i alt 30 milliarder kroner i Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. januar

5 UDDANNELSE Der skal være kortere transporttid til uddannelsesstedet for de unge Hvis transporttiden er lang, vælger de unge ungdomsuddannelsen fra eller dropper ud. Derfor er det nødvendigt at sikre de unge bedre muligheder for at vælge ungdomsuddannelse inden for en rimelig transporttid Rejsetid og -længde har betydning for unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse: Jo længere væk uddannelsesstedet ligger, jo større sandsynlighed er der for, at de vælger uddannelsen fra eller dropper ud. Det viser en analyse fra Danske Regioner. Det er derfor nødvendigt at sikre lettilgængelige uddannelsestilbud til unge i hele landet. I Region Hovedstaden har transporttid betydet, at 20 procent af de uddannelsessøgende har valgt en anden ungdomsuddannelse. I hver tredje kommune har de unge gennemsnitligt mere end en times daglig transporttid til ungdomsuddannelserne. Flere udbud af erhvervsuddannelser Særligt de unges transporttid til erhvervsuddannelserne er lang. I de kommuner, hvor færrest tager en ungdomsuddannelse, er afstanden næsten dobbelt så lang til erhvervsskolen, end i de kommuner hvor flest får en ungdomsuddannelse. Og i de samme 25 kommuner har de unge dobbelt så langt som gymnasieeleverne i de tilsvarende kommuner. Det overordnede mål er, at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse for at sikre behovet for fremtidig faglært arbejdskraft. - Tilgængeligheden til erhvervsuddannelser skal øges. Derfor mener jeg, at man kraftigt skal overveje at gøre noget ved afstandene til uddannelserne, og det kan man blandt andet gøre ved at se på nogle af de gode forsøg, der er lavet med at have grundforløbene flere steder, siger Carl Holst, næstformand i Danske Regioner. Danske Regioner mener, at den kommende udbudsrunde af erhvervsuddannelser er en kærkommen anledning til at få erhvervsuddannelserne tættere på de unge. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. januar

6 FAKTA: Ny udbudsrunde for erhvervsuddannelserne Frem mod 2017 gennemføres en udbudsrunde som led i udviklingen af en enklere struktur og nye grundforløb, hvor de eksisterende uddannelsesinstitutioner og eventuelle andre relevante institutioner skal ansøge om at udbyde uddannelsernes grund- og hovedforløb og uddannelser. Regionsrådene koordinerer den samlede uddannelsesindsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser og afgiver indstilling til undervisningsministeren om placering af nye uddannelsessteder i regionen. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. januar

7 UDDANNELSE Praksisnære professionsuddannelser sikrer medarbejderne de rette kompetencer For at sikre den bedst mulige behandling for patienterne, skal professionsuddannelserne løbende tilpasses sundhedsvæsenets behov for kompetencer. Den 7. januar 2015 lagde Danske Regioner hus til topmøde om professionsuddannelserne Danske Regioner, LO, FTF, KL og Danske professionshøjskoler ønsker alle at sikre, at professionsuddannelserne indrettes, så medarbejderne får de kompetencer, der efterspørges på arbejdspladserne i sundhedsvæsenet. Derfor satte organisationerne sig sammen til topmøde om professionsuddannelserne. Fra venstre: Bent Hansen (DR), Bente Sorgenfrey (FTF), Ove E. Dalsgaard og Harald Mikkelsen (Danske Professionshøjskoler), Ejner Holst (LO) og Martin Damm (KL). - Vi skal i fællesskab sikre, at professionsuddannelser til blandt andet sygeplejerske, skolelærer og fysioterapeut fastholdes som praksisnære uddannelser. Når de studerende har en indgående viden om de kommende arbejdsopgaver, er de klædt godt på til at understøtte regioners og kommuners mål om at sikre moderne velfærd til gavn for borgere og patienter. For regionerne er det afgørende, at vi er med til at sikre, at vores medarbejdere har de rette kompetencer, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Parterne har tidligere sendt et fælles papir til uddannelsesministerens kvalitetsudvalg, som skal forholde sig til kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, for at gøre opmærksom på vigtigheden af at udvikle professionsbacheloruddannelserne. Papiret Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. januar

8 indeholdt en række initiativer til at styrke de faglige undervisningsmiljøer og uddannelsernes relevans og kvalitet. Tættere samarbejde mellem uddannelser og arbejdsmarked Tanken bag de fælles forslag til indsatser er, at et fortsat samarbejde mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet kan sikre de studerende de kompetencer, der skal til for at skabe den bedste behandling i dagens sundhedsvæsen. De tre overordnede indsatsområder, som blev drøftet på topmødet, er derfor netop samarbejde om uddannelsernes udvikling, stærke uddannelses- og praktikforløb og professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsindsats. ARRANGEMENT Nye trends i samarbejde og organisering januar 2015, Odense Sundhedsvæsenet ændrer sig markant i disse år. Vi bygger nye sygehuse og renoverer de gamle, og vi omlægger måderne, vi møder patienten på: Ambulante forløb, standardiserede effektive patientforløb og tværfaglige teams er nøgleord her. Danske Regioner, Region Sjælland og Region Syddanmark inviterer til konference om nye trends i samarbejde og organisering. Fremtidens sundhedsprofessionelle er en specialiseret medarbejder blandt ligesindede eksperter inden for samme patientforløb. Denne ekspert skal på samme tid være fleksibel og kunne trække på sine mere almene faglige kompetencer for at løse opgaverne. Fremtidens sundhedsprofessionelle medarbejder skal således være, hvad man kunne kalde en flexpert, der kan indgå i tværfaglige samarbejder med sin ekspertviden. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. januar

9 ARRANGEMENT Danske Regioners Generalforsamling april 2015, Aarhus Danske Regioners Generalforsamling 2015 afholdes torsdag den 23. april 2015 i Aarhus. Du kan allerede nu holde dig orienteret om generalforsamlingen via vores generelforsamlings-site, LEDIGE STILLINGER Danske Regioner søger konsulent med interesse for sundhedspolitik Interesserer du dig for udviklingen i det danske sundhedsvæsen og for, hvordan de overenskomst- og aftalemæssige rammer for praktiserende læger, speciallæger og andre praktiserende sundhedspersoner kan bidrage til at fremme de sundhedspolitiske mål? Har du lyst til at udvikle dig som forhandler og arbejde målrettet med forhandling som disciplin? Hvis du samtidig er en dygtig formidler og kan tænke strategisk og analytisk i spændingsfeltet mellem jura og politik, så er du måske vores nye medarbejder. Du vil få opgaver i relation til praksisområdet, men der kan også blive mulighed for opgaver vedrørende forhandlinger med privathospitaler og på lønområdet (forhandlinger med de faglige organisationer om løn- og ansættelsesvilkår for det ansatte personale i regionerne). Du vil blive involveret i og få selvstændigt ansvar for forhandlingsforløb fra forberedelse til forhandling og implementering, løbende rådgivning, overenskomstfortolkning, sagsbehandling, analyser m.v. Du bliver en del af Center for forhandling, aftaler og overenskomster, der varetager forhandlinger i relation til både praksissektoren, lønområdet og de private sygehuse. Ansøgningsfrist senest den 16. januar kl.12. Vi forventer at holde samtaler 21. eller 22. januar. LEDIGE STILLINGER Danske Regioner søger økonom til økonomistyring og rapportering I halvdelen af din tid vil du skulle løse økonomiopgaver med særlig vægt på opfølgning og ledelsesinformation. Der vil desuden være andre økonomirelaterede opgaver, f.eks. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. januar

10 arbejde med videreudvikling af de økonomiske it-værktøjer. I den andel halvdel af din tid skal du stå til rådighed for programlederen af forskningsprogrammet PROCRIN (Program for Clinical Research Infrastructure), der er et to-årigt eksternt finansieret forskningsprojekt. Organisatorisk bliver du en del af Center for Administration og Service, der dels varetager Danske Regioners administrative, økonomiske og personalemæssige forhold, dels varetager administrative opgaver for en række eksterne fonde og virksomheder. Ansættelsen er fra 1. marts. Ansøgningsfrist senest den 22. januar kl.12. Vi forventer at holde samtaler 27. og 28. januar. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. januar