1. Det gode liv og de grønne visioner

Transkript

1 Opsamling på workshops 14. november Det gode liv og de grønne visioner Hvilke mål skal enhedslisten helt overordnet kæmpe for? Og hvordan får vi dem udtrykt i vores daglige politik her i kommunen og i vores nære fællesskaber? I denne workshop tager vi fat i de udfordringer, som vi har som vækstkritisk parti. Vi prøver at prioritere og finde sammenhænge mellem de røde og grønne udfordringer. Hvordan prioriterer man flere vindmøller over for energirenovering af boligmassen? Og hvorfor er det relevant i forhold til diskussioner om det gode liv? I denne workshop vil vi prøve at sætte gang i debatten om et rød-grønt samfund og med baggrund i den diskussion nå ned og se, hvad vi kan gøre lokalt og kommunalt. Vi starter ud med at prioritere, baseret på et lille spil, som også blev holdt for HB og på årsmødet for et par år siden. Herfra kan vi så drømme, planlægge og finde praktiske gøremål. Opsamling fra workshoppen Vigtigt at udfordrer tænkningen om, at det gode liv forudsætter fortsat vækst. Kvalitet frem for kvantitet. Omfordeling og udfordring af ejendomsretten skal på dagsordenen sammen med Enhedslistens bud på alternative og socialistiske veje at gå. Fx skal vi i.f.t dem der rammes af strukturel arbejdsløshed, når miljøødelæggende industri afvikles, kunne foreslå bæredygtig produktion og arbejdspladser. 2. Byudvikling i Roskilde Kommune - de mange planer Egon Olsen havde altid en plan. Roskilde Kommune har 35! Det er langt fra nyt at den siddende borgmester altid har ambitioner om adskillige større og mindre projekter. Men 35 er dog nok flere end de fleste ville gætte på. Samlet set er der projekter for mange hundrede millioner. Der er tale om 1) Mega-projekter som "Røde Port/Ny Østergade", Risø Park, Sct. Hans Vest og Trekroner Øst og Vest, 2) store projekter som fx Stændertorvet, Byens Hus, P -hus og Skoleslagterriet (med INSP) 3) kultur- og idrætsprojekter som fx Domkirkens formidlingscenter og ny svømmehal. Der er også projekter i Jyllinge og Viby.

2 På workshoppen vil vi fremlægge en liste over alle projekter og lægge op til en god snak om hvilke af projekterne, vi som Enhedsliste skal fokusere på. En helt særlig og vigtig problemstilling er hvordan vi konkret kan være med til at sikre, at der bliver kendskab til demokratisk indflydelse på projekterne. Det gælder både de rent kommunale og de helt eller delvist eksternt finansierede. Og det gælder både projekter, vi kan støtte og projekter, vi vil kæmpe imod. En særlig pointe er, at vi Ikke ønsker at Roskilde Kommunes fremtidige udvikling og vækst skal være lig med 35 forskellige projekter. Kommunes udvikling må være styret af mere overordnede både røde og grønne visioner og ideer, som vi også i workshoppen kan komme med bud på. Opsamling fra workshoppen: Røde Port og Skoleslagteriet har høj prioritet. Især i.f.t Røde Port skal vi engagere os på flere niveauer. I byrådet og ved at være aktive sammen med andre borgere. I forbindelse med Skoleslagteriet er vi især optaget af INSP`s overlevelse og tænker at en nyplacering kan blive et tema. For begge prioriterede projekter er vi både optaget af bebyggelsesprojekterne og af trafikforhold Vi vil desuden engagere os i 1) Stændertorvet, dets varierede og aktive anvendelse og i at gøre det bilfrit. Dette skal også ses i sammenhæng med 2) P- huset ved Sortebrødre plads. 3) I Trekroner øst og center, hvor vi gerne ser og arbejde for mere "byliv", så de forholdsmæssigt mange unge beboere får lyst til at blive og skabe liv. 4) Sankt Hans vest, hvor vi er optaget af at det bliver en "demokratisk byudvikling. I.f.t. vort engagement i projekterne er der både tale om en indsats i byrådet og ude i byen aktiviteter. Med hensyn til timing spiller vore byrødder en afgørende rolle. 3. Hvad med kulturen i Roskilde? Her skal tales for mangfoldighed i kulturen Der skelnes oftest mellem finkultur og folkelig kultur. I Enhedslisten skal der være plads til det hele, men vi lægger frem for alt vægt på, at der skal være kulturtilbud, der når bredt ud også til de socialt dårligt stillede.

3 Så hvordan hvordan kan vi blive bedre til at støtte op om de kulturtilbud, som de svagest stillede har råd til og brug for? Og burde vi selv gå forrest med at udvikle nye initiativer og tilbud? Vi kunne fx lave et roskildekort over alternative kulturtilbud til socialt- og psykisk svage og ensomme. En slags socialpolitisk kulturindsats. INSP er et fint tilbud, men vil det overleve byggeplanerne på Det Gamle Slagteri? Vi ser kulturen som samvær, fællesskab og muligheder for at støtte hinanden, skabe noget sammen til fælles berigelse. Vi havde engang en del af Prindsen som kulturhus, og vi har haft Ildstedet. For nogle år siden var det tæt på at gøre hele Kildegårdsområdet til kulturelt center. Vi mangler vi et kulturhus, som i indretning og tilbud skal signalere mangfoldighed og åbenhed og med mulighed for at kunne skabe og opleve i fællesskaber. Vi skal også sætte vores præg på hvordan byens pladser og rum benyttes, fx Musiconområdet, Stændertorvet, Hestetorvet og Byens Hus. Men måske er det helt andre kulturspørgsmål, du gerne vil diskutere? Og det vil der også være rigtig god mulighed for i workshoppen. Opsamling fra workshoppen: INSP er vigtig at bevare evt. på anden egnet lokalitet Musicon skal være et stærkt og varieret område Filmuge/filmfestival Kulturliv på gadeplan Et centralt placeret kulturhus. Forslag til det videre arbejde: På Enhedslistens generalforsamling nedsættes en kulturarbejdsgruppe, der arbejder videre med og konkretiserer workshoppens overskrifter Målet og ambitionen er, at Enhedslisten i løbet af 2016/2017 tager to tre konkrete kulturpolitiske initiativer 4. Ulighed opsamling fra workshop og forslag til kampagne Ulighed kan have mange former, økonomisk, uddannelsesmæssigt, familie-

4 /netværksmæssigt etnisk, beskæftigelsesmæssigt. I Enhedslisten arbejder vi for, at velfærdsstaten skal yde, hvad den kan, for at mindske uligheden, og vi tager både aktuelle og fremadrettede politiske initiativer, der kan mindske uligheden og i et socialistisk perspektiv ændre de grundlæggende vilkår, der skaber og fastholder uligheden. Opsamling fra workshoppen: I workshoppen var der meget fokus på, at nedskæringer på velfærdsområdet har åbnet for flere frivillige og "kreative" jobordninger på bekostning af faste stillinger og ansættelser på overenskomstmæssige vilkår. Der var forskellige holdninger til omfanget af frivilliges/civilsamfundets arbejde, men følgende blev opsummeret: * ordentlige normeringer på skoler og i daginstitutioner * tilstrækkeligt med sagsbehandlere * flere mentorer/hjælpere til socialt udsatte * basalt niveau skal garanteres af det offentlige * åben dialog med brugere/klienter om deres behov * vi skal hjælpe med at skabe/styrke lokale fællesskaber * mere ligeværdigt samarbejde mellem frivilligorganisationer og det offentlige * nej til privatisering * behov for stærkere og mere betoning i den offentlige debat af vores menneskesyn og politik i.f.t. fattigdom og ulighed. Forslag om fattigdomskampagne Enhedslisten i Roskilde planlægger og gennemfører en FATTIGDOMSKAMPAGNE i hele april 2016 under overskriften "Nej til fattigdom - ja til velfærd, lighed og fællesskab" Kampagnen starter fredag den 1. april/lørdag den 2. april (aprilsnar - snydt igen materiale) og slutter lørdag den 30. april/1. maj (fællesskab fungerer) * Kampagnen skal skabe øget opmærksomhed om fattigdom og ulighed. Hvem rammes hvordan og med hvilke konsekvenser - og hvem går fri og får i pose og sæk.

5 * Forud for og i kampagneperioden fremsætter vi i byrådet konkrete forslag om forbedringer for udvalgte grupper. * Kampagnen vil (midt i en valgperiode) øge kendskabet og interessen for Enhedslisten og vores politik på dette vigtige område. * En vellykket kampagne kan blive starten på et længerevarende og bredt funderet "Nej til nedskæringer og fattigdom-initiativ", som det er set i andre danske byer Kampagnen vægter udadrettede initiativer på gaden, i centre og i udvalgte boligområder. Der tænkes både i materialer og aktiviteter, fx debatarrangementer, happenings, en demonstration mm Vi kan lave aftaler med fx faglige organisationer om medlemmer der er ramt/rammes, herunder finde og fortælle (i pressen) "historier fra det virkelige liv" i fattigdom og udsathed. Kontakt til Boligselskaber hvis beboere er truet af at blive udsat er også en mulighed. Kampagnen indgår også i byrådsarbejdet. Fx kan der stilles forslag om en fattigdomsanalyse og om en lokal fattigdomsgrænse (det har vore kammerater i Borgerrepræsentationen gjort). Nogle af disse initiativer kan tages hen over vinter/tidligt forår og dermed vær med til at varme kampagnen op. bl.a. med læserbreve/pressedækning. Kampagneplanlægning og forberedelse Den kommunalpolitiske baggrundsgruppe og bestyrelsen har diskuteret kampagneforslaget og bakker op. Der skal nedsættes en forholdsvis lille kampagnearbejdsgruppe, som straks går i gang med at udarbejde et forslag til kampagneplan, herunder forløb/højdepunkter, aktiviteter, materialer, økonomi. Den bliver hovedpunkt på et medlemsmøde i januar/februar og et vigtigt punkt på generalforsamlingen 5. marts. Her tages der stilling til økonomien i kampagnen (som led i budgetgodkendelsen) Fra og med generalforsamlingen sætter vi gang i mobilisering af medlemmer både generelt og i forhold til at deltage i bestemte aktiviteter. /Henning

6