Vores mission er at være Danmarks førende hospital for patienter med behov for højt specialiseret behandling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores mission er at være Danmarks førende hospital for patienter med behov for højt specialiseret behandling."

Transkript

1 2003 Å r s b e r e t n i n g

2

3 I n d h o l d Leveren l-æ-n-g-e-r-e leve! 4 Den nødvendige ansigtskirurgi 6 Patientundervisning med potentiale 8 Stamceller skal reparere syge hjerter 10 Operation forbedret livskvalitet 12 Børn, bamser og billeddokumentation 14 Fokus på barnløshed 16 Stor satsning på IT-området 18 Virksomheden Rigshospitalet 19 Kort introduktion til otte centre 20 Medarbejdernes arbejdsplads 22 Kvalitetsudvikling 24 Uddannelse og kompetencer 25 Årets resultat 26 Rigshospitalets samlede virksomhed 28 Rigshospitalets samarbejde med de danske amter 28 Rigshospitalets udgifter 30 Rigshospitalets centre - nøgletal 32 Om forskningen 34 Årsberetning

4 Hospitalsdirektør Jørgen Jørgensen. Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen Lægelig direktør Jannik Hilsted Vores mission er at være Danmarks førende hospital for patienter med behov for højt specialiseret behandling. Kilde: Mission, mål og værdier - Rigshospitalet nu og i fremtiden (2003). 2

5 F o r o r d 2003 Rigshospitalet har skærpet sin profil i 2003, for vores mission er som bekendt at være Danmarks førende hospital for patienter med behov for højt specialiseret behandling. En mission, der stiller krav om, at vi er i stand til i praksis at omsætte ord til konkrete handlinger til gavn for vores patienter. Med blandt andet det afsæt flyttede en del af hospitalets lokalområde - ca almen-medicinske patienter på årsplan - ved årsskiftet 2003/2004 fra Rigshospitalet til Bispebjerg Hospital, der i dag har de fysiske og strukturelle rammer, som sikrer netop denne gruppe patienter den bedste behandling. For Rigshospitalet gav flytningen fysisk mere plads og yderligere kapacitet - også til bedre at kunne opfylde venteliste-garantier på højt specialiseret behandling - især til patienter med kræft. Et godt og konstruktivt samarbejde mellem H:S hospitalerne viste sig endnu engang at være driftsmæssigt effektivt, at rumme faglige fordele, og at komme patienterne til gavn - ikke mindst, fordi Rigshospitalet kort sagt fik mulighed for yderligere at prioritere sin indsats i forhold til patienter med behov for højt specialiseret behandling. Forudsætninger og udfordringer Nu gør fysiske forhold det som bekendt ikke alene. Forudsætningerne for at kunne yde højt specialiserede behandlinger er mange. For eksempel, at forskning på internationalt niveau er en integreret del af hospitalets hverdag og derfor foregår tæt på patienter og klinik. Andre faglige forudsætninger er, at både ledere og medarbejdere i 2003 systematisk og målrettet har arbejdet med afsæt i ord og begreber som: Kvalitetsudvikling og dokumentation, leder- og kompetenceudvikling, den kliniske IT-arbejdsplads, forberedelse til - endnu en - international akkreditering i 2005 samt ikke mindst området øget patientsikkerhed. De økonomiske udfordringer i forbindelse med at drive en stor virksomhed som Rigshospitalet med mange samarbejdspartnere og interessenter bliver fortsat større og vanskeligere. Stram styring af ressourcer, øgede krav til produktion og effektivitet er vilkår i hverdagen, som udgør en alvorlig baggrund for ønskerne til en mere strategisk og faglig udvikling af et hospital af international standard. For en god ordens skyld: Rigshospitalet har - nu for 7. år i træk - overholdt sit budget, hvilket ikke mindst skyldes en ekstraordinær arbejdsindsats fra engagerede ledere og medarbejdere. Årsberetning 2003 tilbyder som tidligere år kalejdoskopiske klip - og fakta - fra en mangfoldig verden. Det er ikke muligt at give et fyldestgørende billede af de utallige nyheder og tiltag der - på tværs af faggrupper og organisation - alle har haft et og samme mål for øje: At udvikle, dokumentere og sikre den samlede kvalitet inden for diagnostik, behandling og pleje og forskning overalt på Rigshospitalet. Vi har kort sagt langt mere at berette. Derfor opfordrer vi vore mange forskellige samarbejdspartnere til at skaffe sig flere detaljerede oplysninger i relation til enkeltområder af særlig interesse. Alle er velkomne til at tage kontakt til de enkelte centre og klinikker - og til døgnet rundt at kigge forbi på Rigshospitalets hjemmeside Direktionen Årsberetning

6 Leveren l-æ-n-g-e-r-e leve! Svigter leveren, er patienten i livsfare. Den ultimative behandling er en levertransplantation. Mens patienten venter på en egnet donor-lever kan MARS-behandlinger nu midlertidigt erstatte leverens funktioner Rigshospitalets Hepatologiske Klinik - tidligere Medicinsk afdeling A - er oprettet i 1757 og dermed den ældste medicinske afdeling i Danmark. Det er nu ikke mos, der gror på de medicinsk-historiske rødder! I dag er klinikken verdenskendt for sin forskning og sine resultater inden for behandling af både akutte og kroniske - men også sjældne - sygdomme i leveren. Blandt konkurrenter og samarbejdspartnere tæller da også de største lever-centre i USA og England. Det er med denne baggrund, at Hepatologisk Klinik som et af de første levercentre i verden for tre år siden forsøgsvis kunne afprøve et nyt leverdialysesystem MARS (the Molecular Adsorbents Recirculating System) på patienter. Siden har klinikken været i stand til at dokumentere så gode resultater af den nye behandling, at MARS-behandling siden 2003 har været godkendt som en specialistbehandling, der indtil videre kun tilbydes på Rigshospitalet. Når leveren svigter Leveren hører sammen med hjerte, lunger og nyrer til kroppens vitale organer. Leverens opgaver er at afgifte blodet - at nedbryde og fjerne alle former for affaldsstoffer. Leveren tager kort sagt hele skidtet herunder affaldsstoffer fra medicin, alkohol og kemikalierester i fødevarer. Derfor står det i bogstaveligste forstand rigtigt skidt til, hvis leveren på grund af sygdom ikke er i stand til at udføre sine funktioner. Medfødte sygdomme i galdeveje eller stofskifte, kroniske sygdomme fx leverbetændelse men også forgiftninger og virusinfektioner kan ødelægge leveren. Og svigter leveren, er patienten i livsfare. For et leversvigt påvirker både hjerne, kredsløb og nyrer. Et af de første tegn på leversvigt er ofte, at man ikke kan få kontakt med patienten, fordi bevidstheden er stærkt påvirket. En tilstand, der i nogle tilfælde og i løbet af kort tid kan udvikle sig til leverkoma, hvis ikke lægerne hurtigt griber ind med behandling. I mange tilfælde er en ny lever eneste mulighed for at overleve et akut leversvigt - det er her, MARS-behandlingen kommer ind. Gevinst og dokumentation Nu er det uhyre sjældent, at der er en egnet donorlever, lige når patienten skal bruge den. Men med en eller flere MARSbehandlinger kan vi nu holde patienterne i live, indtil deres egen lever enten spontant igen begynder at fungere - eller til vi har en egnet donorlever, som gør det muligt at foretage en levertransplantation, fortæller klinikchef, overlæge Bent Adel Hansen fra Hepatologisk Klinik i Abdominalcentret. Der er i dag kun få og ofte utilstrækkelige medicinske måder at behandle patienterne på. En lang række systemer, der har skulle erstatte leveren ved at korrigere stofskiftet, har været afprøvet på levercentre verden over igennem de sidste 40 år. Den største effekt og bedste dokumentation er imidlertid knyttet til MARS, fordi dette system er i stand til at korrigere livsvigtige stofskifteprocesser og samtidig fjerne et bredt spektrum af giftstoffer fra organismen. Hvis ikke MARS-behandlingen blev tilbudt patienter med leversvigt, ville de ikke kunne få et tilbud om anden behandling med samme effekt. Også hos ny-transplanterede patienter, der har fået et donororgan, der er længe om at komme rigtigt i gang, har MARS været vigtig for at kunne hjælpe den nye levers funktion i gang. Det nye leverdialysesystem MARS har kort sagt betydet intet mindre end en revolution, når det gælder muligheden at overleve et alvorligt leversvigt, siger klinikchef, overlæge Bent Adel Hansen. Samfundsperspektiv på MARS Den videnskabelige dokumentation omkring effekt og resultater af behandling med MARS taler for sig selv. Næsten dobbelt så mange patienter har overlevet et leversvigt i kraft af MARS-behandling - sammenlignet med en kontrolgruppe af patienter, der fik tilbudt traditionel medicinsk behandling. MARS er den fjerde planet fra solen. På jord og set i et sundheds- og samfundsperspektiv ser MARSbehandling ud til at få stor betydning fremover. Hyppigheden af sygdomme i leveren er vokset betydeligt i de seneste år. Det samme gælder antallet af patienter, der dør på grund af fx skrumpelever - betegnelsen for slutstadiet på en række sygdomme i leveren. Fremover vil behandlinger med leverdialysesystemet MARS kunne reducere meget langvarige indlæggelser, ligesom behandlingen - i både negativ og positiv forstand - må forventes at få indflydelse på det fremtidige antal levertransplantationer. 4

7 Klinikchef, overlæge Bent Adel Hansen og klinikoversygeplejerske Lene Rostgaard Andersen. Sygepleje med dimensioner Klinikoversygeplejerske Lene Rostgaard Andersen, Hepatologisk Klinik, Abdominalcentret: Hepatologisk Klinik er kendt som en attraktiv arbejdsplads med et både godt tværfagligt samarbejde og psykisk arbejdsmiljø. Sygeplejerskerne i klinikken har ofte mange års anciennitet, men klinikken er også kendt for altid at kunne tiltrække nye kolleger. Som sygeplejerske her har man et meget spændende job, som hele tiden giver nye muligheder og udfordringer. Grundlæggende skyldes det nok, at sygeplejen i klinikken rummer to ligeværdige dimensioner. Den teknologiske og instrumentelle sygepleje og den grundlæggende sygepleje, hvor omsorgen for patienten er i centrum. Vi har en enestående mulighed for at følge patienterne fra de er meget syge og har behov for intensiv pleje og behandling - herunder MARS - til de får det bedre og forhåbentlig kan gå ud af afdelingen. Kun få afdelinger i landet har den sammensætning af patienter. Det betyder også, at vi har måttet søge til udlandet for at erfaringsudveksle med andre afdelinger, hvor man plejer og behandler netop denne type patienter. Lige i øjeblikket har vi udveksling med sygeplejersker fra Kings College Hospital i London. Spændet mellem de to former for sygepleje giver store faglige udfordringer. Sygeplejersken skal kort fortalt kunne det hele ; både overskue meget komplekse situationer såvel teknisk som menneskeligt, og samtidig kunne håndtere stress i mange akutte situationer. Det allervigtigste er, at sygeplejersken er bevidst om, at de mange apparater ikke alene gør det. For at sige det lidt firkantet: Hvis ikke vi sygeplejersker var her og dermed det tværfaglige samarbejde, så døde patienterne. Den særlige og intensive behandling af patienterne kræver vedholdenhed og lange seje træk i et team af sygeplejersker og læger, der er specialister på netop dette felt. En MARS-behandling bygger på samme principper som anvendes ved nyre-dialyse. Ved en MARS-dialyse af leveren skal blodet imidlertid passere gennem et ekstra apparat. Systemet består af fire forskellige, specialiserede filtre. Sammen med en særlig proteinopløsning renser filtrene blodet for to vigtige typer affaldsstoffer: de vandopløselige og de proteinbundne. En MARS-behandling varer typisk 6-8 timer, og patienten får typisk fra en til fem behandlinger. Under MARS-behandling bliver patientens kredsløb tydeligt bedre, ligesom flere MARS-behandlinger ofte også resulterer i bedre nyre- og hjernefunktion. Årsberetning

8 Den nødvendige ansigtskirurgi Et tværfagligt team af specialister - heriblandt en neurokirurg med et særligt æstetisk talent for det skulpturelle - opererer hvert år omkring 20 nyfødte børn med medfødte misdannelser i kranie og ansigt Den verdensberømte danske billedhugger Thorvaldsen arbejdede med sine skulpturer og buster i gips og marmor. Overlæge Lars Bøgeskov, Neurokirurgisk Klinik i Neurocentret er ikke billedhugger og arbejder ikke i gips og marmor, men i menneskeligt materiale. Han er neurokirurg, men hans håndværk viser samme æstetiske talent for det skulpturelle som hos en billedhugger. Og så er han kirurgisk leder af det kraniofaciale team på Rigshospitalet, der udover at operere patienter med skader i ansigtet fx efter trafikulykker eller svulster, hvert år opererer mellem børn med medfødte misdannelser i kranie og ansigt. Hvert år bliver omkring børn med forskellige former for misdannelser i kraniets og ansigtets knogler - sammen med et langt større antal børn med læbeganespalte - henvist til det kraniofaciale team på Rigshospitalet. Medfødte misdannelser i kraniets knogler skyldes ofte, at en eller flere af kraniets vækstlinier - suturer - har lukket sig for tidligt. Sygdommen er ikke arvelig, og henhører under naturens luner. I milde former, er misdannelsen af kraniet også ofte den eneste misdannelse, som barnet er født med. Der findes også andre - sjældnere former - for misdannelser, som dels er arvelige og ofte også involverer flere vækstlinier i kranie og ansigt - fx Crouzons syndrom og Aperts syndrom. Antallet af børn med misdannelser i kranie og ansigt ser ud til at være svagt stigende. 6

9 Medfødte misdannelser er sjældne sygdomme, som kræver den særlige ekspertise og det team-samarbejde mellem fx børnelæger, øre-næse-hals-læger, kæbekirurger, tandlæger og plastikkirurger, som findes på Rigshospitalet. Lars Bøgeskov har lært sit særlige håndværk i England i 1994 og har siden opereret omkring 200 børn med misdannelser i kraniet. Forældre, fordomme og fakta For nogle forældre er det et chock at få et barn med medfødte misdannelser i kraniet og måske også ansigt. Nogle har brug for både tid og støtte for at kunne opbygge et tæt forhold til barnet. Det, at barnet ikke ligner andre nyfødte, kan samtidig betyde at familie og venner reagerer kejtet og trækker sig og fx ikke kommer på barselsbesøg. Årsagen er ofte, at misdannelsen - helt uden hold i virkeligheden bliver koblet med mistanken om, at barnet også er dårligt begavet. Overlæge Lars Bøgeskov forstår godt de følelser og frustrationer, der er i spil hos de nybagte forældre. Jeg er selv far til to børn, så jeg ved, at det er følsomt at få børn - og også at have børn. Derfor kan jeg også tillade mig at sige: Rolig nu.vi er lige her. Vi er et team, der har set denne misdannelse før. Vi ved, hvad der skal gøres, og vi lover ikke at sende jeg rundt i systemet. Vi slipper jeg ikke. Den hjælp jeres barn har brug for nu, og i tiden der kommer - den findes her. Afdramatisere og konkretisere Det handler jo om at få situationen bragt ned på jorden og sat i perspektiv. At afdramatisere. Selvfølgelig med respekt for, hvad den enkelte familie rummer af ressourcer. Det er jo faktisk hele familien, vi behandler, uanset om den lille er det første ønskebarn eller en efternøler med ældre søskende. De fleste forældre kan jo i virkeligheden sagtens forestille sig mere farlige og livstruende sygdomme fx i hjertet - men det med kraniet og hjernen, det er noget særligt. Tanken om, at nogen skal ind og rode i hjernen er tabubelagt. Derfor er der brug for information; ord, tegninger og billeder - og ikke mindst for forsikringer om, at vi ikke skal ind og rode i hjernen. Jeg bruger nogen gange billedet af arkitekten, der kigger på husets grundteg- Neurokirurg, overlæge Lars Bøgeskov Neurokirurg, overlæge Lars Bøgeskov, leder af det kranio-faciale team. Hvert eneste barn er en faglig udfordring. Det er samtidig dybt tilfredsstillende at mestre et håndværk, der rummer lige dele funktionalitet og æstetik. Det kræver at man gør sig ekstremt umage og samtidig husker på, at den enkleste løsning ofte er den rigtigste. Efter 200 operationer er det min erfaring, at man ikke skal gøre det mere besværligt end nødvendigt, hverken for patient eller for en selv, siger Lars Bøgeskov. ning, fordi der skal bygges om for at skaffe mere plads og samtidig gerne skal få Efter 200 operationer er det min erfaring, den enkleste løsning ofte er den rigtigste. det hele til at tage sig pænt og harmonisk at man ikke skal gøre det mere besværligt end nødvendigt, hverken for patient ud. Operationen af de sammenvoksede kranieknogler har to formål. Dels skal den De første børn med medfødte misdannel- eller for en selv, siger Lars Bøgeskov. sikre, at hjernen undgår at tage skade på ser i kranie og ansigt blev opereret i USA grund af et for højt tryk. Dels skal operationen skaffe plads, så hjernen kan udvikle forhold til operation og bedøvelse udviklet i 1950 erne. Siden har både teknikker i sig normalt. Hertil kommer den æstetiske sig og givet store gevinster. Operationerne dimension, hvor der er fokus på at give varer i dag kortere tid end før. Det betyder kraniet en så naturlig form som muligt. færre komplikationer og give et bedre Når barnet er mellem 3-18 måneder - og sammenhængende patientforløb. Efter knoglerne fortsat bløde og modellerbare - operation på Neurokirurgisk Klinik og et går Lars Bøgeskov og hans team ind og døgns intensiv overvågning, er barn og fjerner dele af kraniet og flytter knogler i forældre i dag typisk indlagt 3-6 dage på kraniet, så fx pandebenet og de to buer børneafdelingen. Herefter er barnet klar over øjenbrynene får en mere normal til at blive udskrevet og kommer i årene form. Når barnet er blevet nogle år ældre, der følger typisk til en række ambulante skal det evt. opereres igen. Lars Bøgeskov ser typisk barnet en gang om året, En henvisning til det kraniofaciale team kontroller. indtil det fylder 5 år. Herudover kan det er afgørende for, at et lille barn - trods være nødvendigt, at kæbe- og plastikkirurger opererer i fx kæber og ansigt. Ikke også ansigtet - undgår unødvendige kom- medfødte misdannelser i kraniet og evt. kun af hensyn til barnets udseende - men plikationer og handicaps. Kort sagt får en i lige så høj grad af hensyn til funktionaliteten - at barnet kan tygge, spise og tanke om misdannelser i kraniet skal man så god start i livet som muligt. Er der mis- udvikle sin tale bedst muligt. altså ikke vente og se tiden an, slutter Lars Bøgeskov, der i øvrigt leder efter en Børn med krav på specialist-team lærling med talent for det skulpturelle Hvert barn er en unik faglig udfordring. og netop har været på kongres i Rom for Det er dybt tilfredsstillende at mestre et at se nærmere på nogle nye endoskopiske teknikker, der måske skal i anvendelse håndværk, der rummer lige dele funktionalitet og æstetik. Man skal gøre sig ekstremt umage og samtidig huske på, at misdannelser i ved kommende operationer af medfødte kraniet. Årsberetning

10 Patientundervisning med potentiale Sygeplejeforskning dokumenterer, at målrettet undervisning af patienter betaler sig i mere end en forstand. Antallet af infektioner blev halveret, da kræftpatienter lærte selv at tage hånd om pasning og pleje af deres venekateter Det siges at kræve et godt helbred at være alvorligt syg og indlagt på hospital. Historien her dokumenterer, at der til tider kan være noget om snakken. I hvert fald når det drejer sig om alvorligt syge patienter med fx akut leukæmi og lymfekræft. Disse patienter har særlig risiko for alvorlige infektioner i og omkring det centrale venekateter, der er en vigtig faktor i behandlingen. Historien fortæller også, at det er muligt at ændre på sådanne forhold. En forskningssygeplejerske fik mulighed for at gå nye veje og finde nye metoder i arbejdet med at forebygge infektioner og komplikationer i forbindelse med permanente centrale venekatetre. Løsningen viste sig at være individuel, struktureret og målrettet patientundervisning. Og så har gode historier altid en pointe. Det viser sig, at både traditionelle, men også specialiserede sygeplejeopgaver i større udstrækning kan overdrages til - eller deles med - patienter og pårørende. Endda med gevinst for både patienter og den samlede sundhedssektor! Forskning der gør en forskel Tre års klinisk og forskningsmæssig indsats i Hæmatologisk Klinik har været det hele værd. For projektet har gjort en forskel i hverdagen for patienter, der som led i behandlingen af deres kræftsygdom får lagt et centralt venekateter. Ved at semi-ambulant behandling end tidligere. informere, undervise og inddrage patienterne målrettet og aktivt i plejen af deres kan være mere hjemme sammen med Kort fortalt betyder det, at patienterne venekateter har projektet dokumenteret, familie og venner, mens den intensive at ellers hyppige og frygtede infektioner behandling står på. Det giver personlig kan forebygges - og endda kraftigt reduceres, når patienter og evt. pårørende Samtidig har patienterne ofte en bedre frihed og øget livskvalitet i en svær tid. selv tager hånd om plejen. Det fortæller appetit, når de er hjemme. Undgår måske forskningssygeplejerske Tom Møller, de ellers typiske og ofte voldsomme Hæmatologisk Klinik i Finsencentret og vægttab på grund af kvalme og andre bivirkninger - forhold, der har stor betydning fortsætter: I dag kan vi tilbyde flere patienter med for, at den intensive behandling får størst bl.a. akut leukæmi en langt mere lempelig mulig effekt. Patienten bidrager aktivt til Patientundervisning - en strategi til at nedsætte infektioner og komplikationer blandt hæmatologiske patienter med permanent central venekateter. Et 3-årigt prospektivt randomiseret klinisk forsknings- og interventionsstudie støttet af bl.a. Lundbeckfonden og H:S Forskningsudvalg. Projektet er gennemført i Finsencentrets Hæmatologiske Klinik fra maj 2000 til september Projektvejledere: Forskningsleder, sociolog Ph.d. sygeplejerske Lis Adamsen, UCSF og klinikchef, professor, dr. med. Niels Borregard, Hæmatologisk Klinik, Finsencentret. 8

11 Et afsluttet 3-årigt klinisk forskningsprojekt fra Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet har dokumenteret, at en gruppe alvorligt syge patienter m/k mellem 18 og 72 år - efter at have modtaget individuel, målrettet undervisning - selv var i stand til at pleje og passe deres centrale venekateter. Katetret er en vigtig faktor i behandlingen, og gør det muligt at give patienter med fx akut leukæmi og lymfekræft høje doser intravenøs kemoterapi og antibiotika direkte ind i blodbanen. selv at være med til at forebygge og dermed reducere risikoen for infektioner i det centrale venekateter - tager medansvar for behandlingen. Færre infektioner betyder færre kontakter til hjemmesygeplejerske, egen læge eller lokalhospital. Færre infektioner betyder også færre komplikationer, hvilket ofte resulterer i gentagne indlæggelser. Kan vi forebygge infektioner sparer sundhedsvæsnet - både primær og sekundær sektor - ressourcer, der kan bruges til at løse andre opgaver. Problemer og perspektiver Forskningsprojektet har bidraget til at ændre holdninger, arbejdsgange- og rutiner blandt sundhedsfagligt personale både i og uden for Rigshospitalet. Det skyldes, at der er dokumentation for, at enslydende procedurer, erfaring, rutine og ikke mindst en meget høj grad af hygiejne er afgørende for at kunne forebygge infektioner i og omkring centrale venekatetre. Det gælder, når katetret lægges ind i kroppen, og det gælder når katetret plejes. Katetrene er vigtige i de intensive behandlingsforløb og rummer mange fordele for patienten. Men de er også mistænkt for at være en hyppig årsag til blodforgiftning og øget dødelighed, fordi katetrene som indgangsport til kroppen kan bringe infektioner direkte ind i blodbanen. Vi kan dokumentere, at vi med størst effekt fremover bør anvende vores ressourcer til målrettet og struktureret patientundervisning frem for at bruge ressourcerne på at forsøge at standardisere og koordinere arbejdsgange mellem fx Hæmatolo- Forskningssygeplejerske Tom Møller. Mine gamle læremestre på Medicinsk Gastroenterologisk afdeling på Rigshospitalet har været til stor inspiration. Først i 90 erne underviste de en gruppe kronisk syge patienter efter nye pædagogiske metoder. Det betød, at patienterne blev aktivt inddraget i behandlingen af deres tarmsygdom, og at de efter individuel, målrettet undervisning var i stand til selv at tilføre kroppen den livsnødvendige, daglige dosis flydende ernæring via et kateter. Patienterne opnåede en større personlig frihed og ikke mindst uafhængighed i forhold til hospital og personale. Samtidig fik hospital og personale frigjort ressourcer til at løse andre opgaver. Samme gevinster er at finde i dette projekt, hvor patienter med akut leukæmi og lymfekræft har medvirket i et forskningsprojekt. Patienternes aktive og positive medvirken har gjort det muligt at sammenligne risikoen for infektioner i og omkring venekatetre, når plejen er udført af henholdsvis sygeplejepersonale - og af underviste og trænede patienter. gisk Klinik og hjemmesygeplejersker, praktiserende læger og lokalhospitaler landet tet og systematisk med andre former for Der er ikke tradition for at arbejde målret- over, siger Tom Møller. pædagogisk formidling - fx visuel kommunikation, billed og lyd. Derfor er det vig- Forskningsprojektet har givet ny og nyttig viden, som vi skal forstå at bruge konstruktivt fx til også at udvikle sygeple- og traditioner og åbne for at gå nye veje, tigt, at vi er villige til at bryde med vaner jen. I dag er sygeplejersker vant til at når det handler om nye former for samarbejde med patienter og pårørende. Pa- informere patienter om behandlinger og bivirkninger, men informationen har oftest tientundervisning rummer et stort potentiale, men stiller nye og andre krav til det karakter af at være obligatorisk begrundet - fx i forhold til patientens rettigheder. sundhedsfaglige personale. Årsberetning

12 Stamceller skal reparere syge hjerter På vej mod stamcelleterapi som ny behandling til tusindvis af patienter med svær sygdom i kranspulsåren, som i dag ikke får tilfredsstillende udbytte af kendte behandlinger og metoder Hjertekarsygdom er et stort og voksende problem - også i Danmark. Både menneskeligt, i forhold til muligheder for behandling - og samfundsøkonomisk - fylder de syge hjerter meget. I de seneste ca. 10 år er der indført en række nye behandlinger. Resultatet er, at de fleste patienter med sygdom i kranspulsåren i dag får en tilfredsstillende behandling med enten medicin, ballonudvidelse (PCI) eller med en by-pass-operation (CABG). Men der er fortsat patienter - ca. et par tusinde - med svær sygdom i kranspulsåren, hvor disse behandlinger ikke har effekt. Det betyder, at patienterne fortsat har svære smerter omkring hjertet og nedsat livskvalitet - selvom de har fået foretaget en eller flere ballonudvidelser eller by-pass-operationer. Det samme gør sig gældende for nogle patienter, der efter en blodprop i hjertet, har svært nedsat pumpefunktion af venstre hjertekammer. Det er disse alvorligt syge patienter, som overlæge dr. med. Jens Kastrup og hans forskergruppe i Kardiologisk Laboratorium, Hjertemedicinsk Klinik i Hjertecentret forsøger at finde nye muligheder for at behandle med gen- og stamcelleterapi. Stimulere og frigøre stamceller I de sidste år har forskerne fået en øget viden om de forskellige stamceller i knoglemarven. Tidligere forskning og behandling har mest fokuseret på, hvilken rolle stamceller spiller i forhold til udvikling og behandling af blodsygdomme, fx leukæmi. Det er imidlertid blevet klart, at der i knoglemarven også findes stamceller, som med den rette stimulation, kan udvikle sig til andre typer celler, fx blodkarceller, muskelceller, brusk- og knogleceller mm. Den viden har åbnet for et helt nyt område inden for forskning og behandling - den såkaldte regenerative medicin. Vi forestiller os, at stamceller fra knoglemarven kan indgå i processer, der reparerer hjertet efter en blodprop eller ved sygdom i kranspulsåren. Stamceller kan tages 10

13 Overlæge, dr. med. Jens Kastrup Overlæge, dr. med. Jens Kastrup, Kardiologisk Laboratorium, Hjertemedicinsk Klinik i Hjertecentret: Forskere har forskellig baggrund, og det rummer mange fordele for patienter og samfund. Min styrke er, at jeg er læge og derfor er i tæt, daglig kontakt med de patienter, jeg via min forskning forsøger at finde ny muligheder for at behandle. Det er vigtigt at pointere, at terapi med stamceller til hjertepatienter endnu er eksperimentel behandling. Kommende studier må vise, om knoglemarvens stamceller har en plads i såkaldt regenerativ medicin hos hjertepatienter med sygdom i kranspulsåren, følger efter blodprop i hjertet, hjertesvigt mm. Kort om stamceller Stamceller er menneskets originale celler. Stamceller er noget særligt - og cellerne har stor brugsværdi. For stamceller er i stand til at reproducere sig selv - men også i stand til at forny andre specialiserede celler i kroppen fx blod-, hud-, og nerveceller. Stamceller er i forskernes fokus, fordi stamceller - populært sagt - forventes at kunne bringes til at producere reservedele til en syg og skadet krop - fx reparere sygt hjertevæv, der er skadet fx efter en blodprop. ud og isoleres direkte fra knoglemarven for straks eller senere at bruges til stamcellebehandling - sådan som vi fx kender det i forbindelse med transplantation af knoglemarv ved kræftsygdom i blodet. Det er også muligt gennem medicinsk stimulation at frigøre stamceller fra knoglemarven til blodet, og herfra opsamle cellerne eller anvende det øgede antal stamceller i blodet i en behandling, fortæller overlæge, dr. med. Jens Kastrup og fortsætter: - Vi har etableret en forskergruppe, der i vores laboratorium har forsket i at isolere en stamcelle fra knoglemarven, som kan stimuleres til at udvikle sig til en blodkarcelle og altså bidrage til at danne nye blodkar i hjertet. Samtidig har vi igangsat flere kliniske studier, hvor vi med medicin stimulerer knoglemarven. Formålet er at frigøre stamceller til blodet i en længere periode hos patienter med kroniske hjertesmerter eller akut blodprop i hjertet. Tanken bag undersøgelserne er, at en længerevarende tilførsel af mange stamceller til det syge hjertevæv kan betyde, at stamcellerne ophobes i hjertevævet og derfor begynder at danne nye blodkar - eller at stamcellerne deltager i processerne omkring reparation af hjertevæv. Vi forventer, at kunne præsentere resultater fra disse undersøgelser i slutningen af Stamceller som reparatører Vi er i gang med at foretage detaljerede undersøgelser af en stamcelle, som vi udtager direkte fra knoglemarven og planlægger at bruge i behandlingsstudier af patienter. Formålet er at danne nye blodkar i hjertemusklen og eventuelt at erstatte ødelagte hjertemuskelceller. Stamcellen findes imidlertid kun i ringe antal i knoglemarven. Derfor er det nødvendigt at øge antallet af stamceller gennem dyrkning for at få nok Hjertekarsygdom - i tal celler til patientbehandling. Det er vigtigt, at vi har et nøje kendskab til de bedste forhold omkring dyrkning af stamcellen, og at vi kan kontrollere, at stamcellen ikke ændrer sig under dyrkningen. Først når vi har en deltaljeret viden om disse forhold, er vi klar til at begynde kliniske behandlingsstudier hos patienter. - Vi håber, at vi bliver færdige med disse studier i løbet af det næste år, og at det herefter vil være muligt at begynde kliniske undersøgelser af stamcelleterapi hos hjertepatienter. Stamceller tur - retur I princippet vil en sådan behandling foregå ved, at vi udtager knoglemarv fra den enkelte patient og oprenser og dyrker stamcellerne. Patienten får herefter sine egne stamceller retur via en indsprøjtning - enten direkte i kranspulsåren eller i hjertemusklen. Det sker via et injektionskateter, der føres fra lysken op til venstre hjertekammer. Stamcellerne indsprøjtes i det område, hvor der er dårlig blodforsyning til hjertemusklen. Efter behandling vil patienterne blive fulgt i et år, for at vi kan vurdere effekten af behandlingen. Sideløbende vil vi undersøge, om det er muligt også at stimulere andre stamceller i knoglemarven til at udvikle sig til hjertemuskelceller. Sådan at forstå, at disse stamceller vil kunne anvendes som erstatning for celler, der er gået til grunde fx i forbindelse med en blodprop i hjertet. Disse undersøgelser foregår i samarbejde med overlæge, dr. med. Hans W. Johnsen, Hæmatologisk afdeling, KAS Herlev. Det er på den baggrund, at bl.a. Lundbeck Fonden, Hjerteforeningen og Rigshospitalets forskningsråd er gået ind med økonomisk støtte, således at vi kan undersøge om stamcelleterapi kan blive en ny behandling til patienter med svær kranspulsåresygdom, som ikke kan behandles med de nuværende metoder. I Danmark bliver der hvert år indlagt ca mennesker på hospital på grund af sygdom i hjertets kranspulsåre har en akut blodprop i hjertet dør. Herudover er ca patienter i ambulant behandling for kronisk sygdom i kranspulsåren. Eksperter skønner, at mellem danskere har en sygdom i kranspulsåren. Årsberetning

14 Operation forbedret livskvalitet Det bedste og mest effektive tilbud om behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter - uden ventetid. Et unikt samarbejde mellem eksperter fra flere specialer sikrer, at kræftpatienter med metastater i rygsøjlen og akutte lammelser kan bevare førligheden Hvad skal man med en tømrer, når det er VVS-arbejde, man har akut brug for hjælp til - og hvad skal en uhelbredeligt syg kvinde med brystkræft og akutte lammelser med en rygkirurg? Tidligere var der ikke meget at gøre for en patient, hvor kræften havde spredt sig til rygsøjlen, men i dag har eksperter i rygkirurgi både teknik og metoder, der kan gøre en kræftsyg ryg funktionsduelig igen - også selvom det ikke er muligt at kurere selve kræftsygdommen. Behov for specialist-team Det bliver derfor en rygkirurg, der giver svar på, hvorfor han - og for dens sags skyld også en neurokirurg - pludselig dukker op og blander sig i både diagnose og behandling af en kræftpatient med akutte lammelser. Overlæge - og rygkirurg - Thomas Kiær, Ortopædkirurgisk Klinik i HovedOrtoCentret: Uhelbredeligt syge kræftpatienter med symptomer på akutte lammelser i rygsøjlen har krav på hurtigt at få stillet en korrekt diagnose og på at få den bedst mulige behandling. Det handler om at forebygge, at livet ikke bliver mere belastet og kompliceret, fordi kræften har spredt sig (metastaser) til ryggen. Den bedst mulige behandling har i den sammenhæng vist sig at være enten strålebehandling - eller både strålebehandling og operation i rygsøjlen. Derfor er det nødvendigt, at et særligt team af specialister inden for flere specialer: kræft, rygkirurgi og neurokirurgi har etableret et samarbejde - at vi på tværs af organisation og faggrænser stiller op med det fælles mål at tilbyde hver enkelt patient den bedst mulige behandling. Kræftsyge lever længere Verden over stiger antallet af mennesker, der får konstateret en eller anden form for kræftsygdom. Samtidig lever stadig flere mennesker længere tid med deres kræftsygdom. Det gælder også uhelbredeligt syge kræftpatienter - men nogle med smerter, lammelser og en stærkt forringet livskvalitet. Det stiller nye krav til lægerne om bedre behandling af svært syge patienter, hvor livshorisonten kan være kort. Kræftspecialister skønner, at mellem 15-20% uhelbredeligt syge kræftpatienter har en risiko for, at deres sygdom spreder sig (metastaserer) til rygsøjlen - med risiko for smerter, akutte og kroniske lammelser - og mistet førlighed. De kræftsvulster, der hyppigst giver anledning til metastaser i rygsøjlen er lungekræft (20%), brystkræft (15%) og kræft i nyrerne (10%). Bedre resultater - bedre livskvalitet Kræftpatienter med symptomer på akutte lammelser til rygsøjlen har - fuldstændig som fx ofre for trafikulykker - brug for akut hjælp. Derfor modtager Rigshospitalet også disse patienter på TraumeCentret, hvor de - uden ventetid får stillet en diagnose, får foretaget en MR-scanning og får lagt en plan for en behandling, som straks går i gang på enten Onkologisk Klinik, Ortopædkirurgisk Klinik eller Neurokirurgisk Klinik. Og så er det for øvrigt 12

15 Overlæge og rygkirurg Thomas Kiær altid den vagthavende kræftlæge (onkolog), der modtager patienten i Traume- Centret, smiler rygkirurgen. Den målrettede indsats for kræftpatienter med metastaser til rygsøjlen blev introduceret på Rigshospitalet i slutningen af Den såkaldte behandlingsstrategi tager afsæt i nye, internationalt anbefalede metoder fra USA. Målet er gennem et systematisk, koordineret samarbejde mellem specialer at tilbyde patienterne en - i forhold til tidligere, traditionelle metoder - bedre behandling og et bedre resultat. På bare 1 år modtog Rigshospitalet over 100 kræftpatienter med metastaser i ryggen til akut diagnostik og behandling som indbefattede operation. Overlæge og rygkirurg Thomas Kiær, Ortopædkirurgisk Klinik forventer sammen med kollegerne i specialist-teamet fra Onkologisk og Neurokirurgisk Klinik, at Rigshospitalet fremover vil modtage et langt større antal kræftpatienter med metastaser i ryggen, når de særdeles gode behandlingsresultater bliver kendt i flere sammenhænge. Fælles patienter - flere muligheder Der er tale om alvorligt syge patienter. Akutte lammelser er en voldsomt ubehagelig tilstand, der rummer risiko for en række komplikationer, der yderligere kan forringe patientens livskvalitet. Tiden tæller, for nogle af disse patienter har en kort livshorisont - og det handler om at sikre patienten den bedst mulige livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at handle hurtigt og effektivt, så patienten undgår at få kroniske lammelser som følge af metastaser. De nye metoder til behandling bidrager samtidig til at mindske patientens behov - og især afhængighed - af intensiv pleje. Mulighederne for at behandle metastaser i rygsøjlen koncentrerer sig om enten stråler og operation - eller stråler alene. De seneste år er der udviklet nye kirurgiske teknikker, ligesom vi har fået nye implantater til rådighed i forbindelse med rygoperationer. Derfor er det muligt at operere langt flere patienter med metastaser i ryggen end tidligere. Vi kan fx stabilisere ryggen og på den måde afbøde metastasernes virkning, siger overlæge Thomas Kiær. Patienter, der skal have en stabiliserende rygoperation bliver først behandlet af rygkirurger på Ortopædkirurgisk Klinik. Efter operationen får de strålebehandling på Onkologisk Klinik i Finsencentret. Andre patien- Rygsøjle og rygmarv Rygmarven ligger gemt inde i kroppens rygsøjle, beskyttet af knoglevæv og en vandig væske. Fra rygmarven udgår der nerver til kroppen - fra halsen til tæerne. Sker der skade på rygsøjle og rygmarv fx fordi en kræftsygdom spreder sig (metastaser), kan der alt efter skadens art, omfang og placering være risiko for fx: følelsesløshed, brud på knogler, hel eller delvise lammelser i kroppen og derfor også manglende evne til fx at holde på urin og afføring. ter med metastaser har behov for, at en på højt internationalt niveau. For en stor neurokirurg fra Neurokirurgisk Klinik i Neurocentret opererer i rygsøjlen ved at fritlæg- dokumenteret, at patienter, der bliver be- undersøgelse fra USA har allerede tidligere ge en eller flere nerver - en sådan fritlægning bliver i lighed med den stabiliserende for behandlinger får et længere og bedre handlet efter de nye metoder og former rygoperation også efterfulgt af strålebehandling i Onkologisk Klinik. - Og så er der ter derfor også at se et betydeligt større liv. Rigshospitalets specialist-team forven- en tredje gruppe patienter, hvor teamet vurderer, at patienterne ikke vil få et tilfredsstil- Og så slutter vi, hvor vi begyndte - med antal patienter fremover. lende resultat ved at gennemgå en rygoperation. For disse patienter er det bedste holm, Onkologisk Klinik i Finsencentret, kræftlægen, Klinikchef Svend Aage Engel- tilbud strålebehandling, siger rygkirurgen. der siger: Jo længere kræftpatienter lever, jo vigtigere er det, at de ikke skal Resultater, ambitioner og perspektiv tilbringe deres sidste år bundet til en seng Blandt patienterne er der meget stor tilfredshed med resultaterne af behandlin- patienter kommer rent faktisk op og gå på grund af smerter og lammelser. Mange gerne. Det samme gælder hos det tværfaglige specialist-team, der arbejder på at begge tilfælde øger det et menneskes igen - nogle må nøjes med at sidde - i opnå resultater, der tåler sammenligning livskvalitet i den sidste tid. Årsberetning

16 Børn, bamser og Læge Lise Borgwardt. billeddokumentation Børn er ikke bare små voksne - heller ikke når det handler om at skulle planlægge og udføre en PETscanning på dem. Gennem flere år har PET & Cyklotronenheden derfor haft fokus på børneområdet. Fem år fra start er der udviklet internationale kompetencer på området Midt mellem noget af Rigshospitalets dyreste, mest avancerede og højteknologiske udstyr er der plads til bløde bamser og børnetegninger - og en video til tegnefilm. Vi befinder os blandt et team af internationalt anerkendte eksperter og forskere - med klinikchef, professor Liselotte Højgaard i spidsen - i PET & Cyklotronenheden - en del af Klinik for Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin. For fem år siden valgte de i samarbejde med Pædiatrisk Klinik på Rigshospitalet at sætte særligt fokus på området PET (positron emission tomografi) - scanning af børn fagligt, forskningsmæssigt og i praksis. Billederne her på siden viser, at både børn og forældre i praksis oplever tryghed i mere end en forstand i dette højteknologiske miljø. For de faglige resultater - PET-scanninger af høj kvalitet - bidrager til smertefri, sikker og korrekt diagnostik af en række alvorlige sygdomme hos børn, fx kræftsygdomme, epilepsi eller andre alvorlige sygdomme i centralnervesystemet. Brugsanvisning og børn Det har imidlertid vist sig, at når det drejer sig om at planlægge og gennemføre en PET-scanning, så er børn - som i andre af livets forhold - noget særligt! Ikke bare små miniatureudgaver af voksne, for en række særlige fysiologiske men også psykologiske forhold spiller ind. Vigtig viden for dem, der skal til at implementere PETscanninger på børneområdet - området er i vækst verden over, men også i forhold til mere erfarne kolleger, der efterspørger forskning men også særlige procedurer og metoder på børneområdet. Med det afsæt - og med bl.a. 6 mio. forsknings-kroner fra Freja-midlerne (Female Researchers in Joint Action) til klinikchef Liselotte Højgaard - har fire kvindelige, internationalt anerkendte forskere fra Rigshospitalets PET & Cyklotronenhed flere gange stillet deres viden til rådighed. I efteråret 2003 gik de fx worldwide med en brugsanvisning i form af artiklen Hvordan man fra A-Z med størst mulig kvalitet gennemfører børne-pet-scanninger publiceret i et internationalt anerkendt videnskabeligt tidsskrift. Ud over en gennemgang af faglige forhold og instrukser i forbindelse med emner som dosering og radioaktive sporstoffer, aspekter i forhold til bedøvelse, faste og blodsukker hos børn, rummer artiklen en række praktiske råd illustreret med billeder af børn og bamser! Som én af de fire forfattere læge Lise Borgwardt og mor til 2-årige Frederik siger: Ud over stor faglig viden og ekspertise kræver det tålmodighed, troværdighed, 14

17 Det at arbejde med PET-scanning af børn kræver, at alle involverede på tværs af faggrupper og organisation forstår vigtigheden af god kommunikation og godt samarbejde. Sådan lyder opfordringen til kolleger i ind- og udland fra PET & Cyklotronenheden - en del af Klink for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. Fem års fokus på børneområdet viser, at det er fagligt udfordrende og samtidig uforudsigeligt at arbejde med børn - og at belønningen kommer mangefold retur i form af inspiration og arbejdsglæde. Sikkerhed for second opinion Læge Lise Borgwardt er blandt Rigshospitalets PET-pionerer på børneområdet, og hun har i efteråret 2003 afleveret sin Ph.d. om PET-scanninger og hjernetumorer hos børn. Forud for opstarten af PET-scanninger af børn på Rigshospitalet var Lise Borgwardt bl.a. på længerevarende studieophold på PET Centret i The Children s Hospital of Michigan, USA. Al begyndelse er svær, det skyldes, at man mangler erfaring. Derfor er det vigtigt at kunne trække på andre eksperters viden fx gennem en second opinion. Inden for området PET-scanning af børn er det alt afgørende, fordi mulighederne for fejlfortolkninger er store. Årsagen er, at børn rent fysiologisk er noget særligt - fx sker der dramatiske ændringer i mønstret af glukoseforbruget i hjernen i barnets første leveår, ligesom der er mange andre forhold at tage højde for i forbindelse med PET-scanning af børn. fleksibilitet, fortælleevne og fantasi at være en dygtig og kompetent medarbejder i et team omkring PET-scanning af børn. Man skal kunne lide børn og kunne vise respekt og omsorg for både børn og forældre. Siden starten i 1999 har vi derfor også arbejdet med at udvikle særlige metoder og procedurer i alle faser og forhold - og skriftlig patientinformation. Og også forskningsmæssigt er vi nået langt. Viden og udvikling Vi har fx opbygget en database, som pt. indeholder over 250 PET-scanninger fra børneområdet. Databasen er vores skatkiste og vidensbank, som vi kan dykke ned i for hjælp, når vi står med, hvad der i første omgang forekommer at være et atypisk fænomen. Herudover har vi igangsat og afsluttet flere børneprotokoller. Protokollerne har bl.a. givet dokumentation for, hvilken værdi forskellige typer af skanninger har for lægernes mulighed for at stille en hurtig og korrekt diagnose ved forskellige sygdomme. I løbet af bare fem år er det lykkedes at udvikle og dokumentere en international kompetence på området, der kommer børn og forældre til gode - i såvel i indland som udland. Og vi er på vej med flere gode nyheder. I 2004 indvier Rigshospitalet en ny PET-scanner til en værdi af ca. 20 mio. kr. Scanneren er doneret af John og Birthe Meyers Fond og er særlig velegnet til børn - og da den nye PET-scanner er både bedre og hurtigere, forventer vi årligt at kunne undersøge op mod 100 børn. Eksperter deler viden Da Rigshospitalet i 1999 begyndte at udføre PET-scanninger af børn, indledte vi derfor et telemedicinsk samarbejde med PET Centret i The Children s Hospital of Michigan, USA. Centret har udført PET-scanninger på børn siden 1986, og centrets leder, Dr. Harry Chugani har været os en utrolig inspirerende læremester og samarbejdspartner. PET Centret har samtidig en stor database på børneskanninger. En vidensbank med data af dimensioner, som vi trækker på, når vi udveksler PET scanninger og får eksperttolkninger retur fra USA til Rigshospitalet. Samarbejdet med PET Centret og dr. Harry Chugani har imidlertid resulteret i, at vi i dag kun har brug for at kunne sende de mest komplicerede skanninger til USA for en second opinion. I øvrigt bliver vi også kontaktet af andre nuklearmedicinske afdelinger fra både indland og udland, som er interesserede i vide mere om procedurer og metoder på børneområdet. Vi har derfor stillet vores viden til rådighed på hjemmesiden Samtidig har vi i de sidste år udvidet vores telemedicinske aktivitet og samarbejde i Norden - for også her at have adgang til et forum for second opinion, diskussioner og den fælles database www. NordPET.Net. PET-scanning afslører selv små forandringer Som metode rummer PET-scanning en lang række fordele i forhold til mere traditionelle billedundersøgelser, som fx røntgen og CT-scanning. Ved hjælp af særlige sporstoffer kan man i en enkelt undersøgelse få overblik over evt. forandringer og sygdomme i hele kroppen. PET-scanning er samtidig en metode, der med stor sikkerhed kan lokalisere forandringer, der endnu er så små, at de ikke kan ses på røntgen eller ved CT-scanning. En evt. kræftdiagnose kan dog ikke alene stilles ved en PET-scanning, men skal suppleres fx ved at udtage en vævsprøve til mikroskopi. Det gør ikke ondt at blive PET-scannet, og undersøgelsen kan foregå ambulant - vigtige faktorer, når det drejer sig om undersøgelser af børn. Årsberetning

18 Fokus på barnløshed Behandling af barnløshed og forskning i årsager til samme går hånd i hånd. To forskellige specialer samarbejder for at opnå større viden og for at kunne tilbyde flere barnløse bedre behandlinger Barnløshed er en folkesygdom - i dag bliver flere end 6% af alle danske børn født efter en eller anden form for kunstig befrugtning. Den gode nyhed er, at lægerne i dag kan behandle de fleste kvinder og mænd, der søger behandling. Den dårlige nyhed er, at forskerne fortsat ved meget lidt om, hvilke årsager, der ligger til grund for flere former for ufrugtbarhed - eller infertilitet. Nye teknikker har haft afgørende betydning for de gode resultater i behandlingen af barnløshed, men der er fortsat en række ubesvarede spørgsmål. Det er Juliane Marie Centret, der samler de specialer, der har at gøre med kvinder, børn og forplantning - men også specialet vækst og reproduktion, hvor bl.a. mænd med hormonsygdomme eller sygdomme i forplantnings- og kønsorganerne er i fokus. Det er med det afsæt, at overlæge, klinikchef Anders Nyboe Andersen, Fertilitetsklinikken og - overlæge og børnelæge - Anders Juul, Klinik for Vækst og Reproduktion sammen fortæller, hvordan behandling af barnløshed og forskning i årsagerne til samme går hånd i hånd. Og om, hvordan samarbejdet mellem de to specialer giver synergi og gevinst for forældre, forskere og samfund. For samarbejdet har som mål at kunne tilbyde bedre og mere sikre behandlingsforløb. Det kræver bl.a. kortlægning af, hvilke sygdomme, de barnløse par har. En sådan kortlægning har blandt andet følgende forudsætninger: løbende adgang til et stort antal patienter m/k, helt særlige laboratorie- og analysefaciliteter med fx specialuddannede forskningslaboranter i et forskningsmiljø på internationalt niveau med et antal unge forskere i ph.d-stillinger. I Danmark findes disse muligheder samlet kun på Rigshospitalet. De to klinikkers samarbejde har da også resulteret i flere ph.d-afhandlinger udgået fra henholdsvis Fertilitetsklinikken og Klinik for Vækst og Reproduktion. Overlæge, klinikchef Anders Nyboe Andersen, Fertilitetsklinikken: På Fertilitetsklinikken er vi meget behandlingsfokuserede, det er vores hverv. Vi ser helst, at så mange af vore patienter går herfra med et barn eller flere. Det er jo patientens projekt - det er derfor, de er kommet. En af vores store hovedpiner er imidlertid, hvordan vi bliver bedre - opnår bedre individuelle resultater samtidig med, at vi øger sikkerheden og minimerer de risici, der er forbundet med kunstig befrugtning fx overstimulation med hormo- 16

19 ner eller flerfoldsgraviditeter. Derfor er det vigtigt at udnytte og koordinere viden og ressourcer i samspil med et andet speciale, der forskningsmæssigt kan drage fordel og nytte af et samarbejde omkring patienter, data og viden. Mange taler om nødvendigheden af at økonomisere - færre gør noget ved det. I Fertilitetsklinikken lader vi sammen med Klinik for Vækst og Reproduktion ord blive til handling og lader behandling og forskning gå hånd i hånd i hverdagen. Det kommer patienter og samfund til gavn, at vi som overordnet princip, som en selvfølgelig del af klinikkens kultur, altid overvejer, hvordan vi kan rekruttere og inddrage patienter i forskningsmæssige sammenhænge - naturligvis efter etiske overvejelser og med respekt for den enkelte patients motivation og ressourcer. Hånd i hånd - en case i praksis Et barnløst par bliver henvist til Fertilitetsklinikken med henblik på mikroinsemination (ICSI). Manden har nedsat sædkvalitet, og henvises derfor straks til undersøgelse på Klinik for Vækst og Reproduktion. Sædkvalitet og hormonværdier undersøges her. Begge undersøgelser er væsentlige for at kunne starte en behandling af parret, men data fra de to undersøgelser indgår samtidig i nogle større forskningsprojekter, der bl.a. sammenligner data fra infertile mænd med data fra normalbefolkningen. Herudover undersøger klinikken om manden har nogle af de kromosomeller genforandringer, der formodes at give nedsat fertilitet. Kvinden deltager i et projekt på Fertilitetsklinikken. Formålet er at optimere den behandling med hormonstimulation, som alle kvinder skal gennemgå. Det projekt, kvinden deltager i, har fokus på, hvordan den enkelte kvinde reagerer på hormonbehandling - en kritisk fase i enhver reagensglasbefrugtning. Parret deltager sammen i en større Nordisk Multicenterundersøgelse. Ved lodtrækning bliver de udvalgt til at få oplagt et befrugtet æg i livmoderen i stedet for to æg. Undersøgelsen - den hidtil største på verdensplan - er i dag afsluttet og dokumenterer, at chancen for graviditet hos udvalgte patienter, der får lagt et befrugtet æg op i livmoderen, er den samme, som hvis kvinden havde fået lagt to æg op - men den øgede risiko for tvillinger er nen. Vi undersøger sædkvaliteten og om elimineret. Parret opnår graviditet og får manden fx har medicinske sygdomme en rask dreng. Forældrene indvilger efterfølgende i at indgå i et forskningsprojekt, kan være årsag til hans infertilitet. Vi ser eller en svigtende hormonproduktion, der hvor Fertilitetsklinikken spørger nogle af kort fortalt på mandens ufrugtbarhed de forældre, som de har haft i behandling hele vejen rundt - mange forhold kan med positivt resultat, om Afdeling for spille ind fx fysiske forhold som forsnævringer eller medfødte misdannelser i køns- Vækst og Reproduktion må efterundersøge deres børn, når de er 3, 18 og 36 organerne. Og så undersøger vi - til stor måneder gamle. Efterundersøgelsen skal lettelse for mange mænd - for gen- eller give svar på, om faderens nedsatte evne kromosomfejl, for testikelkræft og forstadier til samme for også at kunne udelukke til at få børn vil nedarves til nogle af børnene. Allerede i 3 måneders alderen er sådanne årsager. det sommetider muligt - via hormon- og Når mændene kommer her første gang ultralydsundersøgelse - at påvise en nedsat funktion i børnenes kønskirtler. Projek- det overstået - det handler jo om at få et kommer de som regel for hurtigt at få tet kan med andre ord give forskerne en barn. Når de så senere har fået et barn, ide om, hvorvidt en del af de drenge, der så vender de ofte tilbage med stor motivation og et ønske om at kunne bidrage bliver født efter mikroinsemination vil have nedsat sædkvalitet som voksne - et svar, til forskning i årsager til ufrugtbarhed. De som ellers lader vente 20 år på sig. nybagte fædre vil fx gerne vide, om dårlig sædkvalitet er noget, der nedarves til Overlæge Anders Juul, Klinik deres børn, og om børn født efter kunstig for Vækst og Reproduktion: befrugtning er mere udsatte for sygdomme end andre børn. Danskere er generelt Det er en del af vores kultur, at vi ved barnløshed har haft tradition for at fokusere på kvindens ufrugtbarhed. I Klinik for forskningssammenhænge - det giver viden meget positive over for at medvirke i Vækst og Reproduktion er det imidlertid og dermed gevinst også i forhold til kommende generationer. manden, der er i fokus og er hovedperso- Klip fra Fertilitetsklinikken tilbyder alle moderne behandlinger - herunder alle former for kunstig befrugtning ca på årsplan. Opgørelser fra de sidste fem år viser, at ca. 65% af de par, klinikken behandler, ender med at få det ønskede barn/ de ønskede børn. Klinikkens patientinformationer og årsrapport 2003 kan downloades på Klinik for Vækst og Reproduktion modtager børn fra hele landet med vækstproblemer og hormonelle forstyrrelser samt voksne med medicinske sygdomme i de mandlige forplantnings- og kønsorganer fx ufrugtbarhed og mangelfuld produktion af kønshormon. Klinikkens hjemmeside på rummer bl.a. en oversigt over de vigtigste satsningsområder inden for forskningen herunder sundhedsfaglige links for yderligere information i relation til klinikkens store forskningsaktivitet. Årsberetning

20 Stor satsning på IT-området Færre fejl, større sammenhæng og øget sikkerhed. Ambitiøs it-strategi skal udvikle et IT-miljø, der sikrer yderligere kvalitet i behandlingen og effektivt understøtter hospitalets mission, mål og værdier 18 IT-afdelingen - en stabsfunktion til direktionen med godt 100 medarbejdere - har det daglige ansvar for drift af over 300 eksisterende kliniske og administrative systemer, hvoraf en stadig større del er missionskritiske og skal køre i drift døgnet rundt 365 dage om året. IT-afdelingen er ligeledes ansvarlig for udvikling af nye systemer og for projektledelse i forbindelse med både større og mindre IT-relaterede initiativer. Herudover skal IT-afdelingen servicere over brugere og pc ere. I 2003 har ITafdelingen arbejdet med at realisere de to hovedmål, som er fastlagt i Rigshospitalets IT-strategi for perioden Det drejer sig om at virkeliggøre den Elektroniske PatientJournal (EPJ) som et redskab i hospitalets hverdag og om - samtidig - at konsolidere hospitalets IT-miljø. Realiseringen af den elektroniske patientjournal sker i H:S regi - i et samarbejde mellem en stor gruppe klinikere, teknikere og administratorer på hospitalerne og i Direktionen i H:S. I løbet af de kommende år skal arbejdet resultere i implementering af et nyt laboratoriesystem, et medicinmodul, et notatmodul, et bookingmodul, kliniske databaser, et klinisk ledelsesinformationssystem, et nyt patientadministrativt system, ny funktionalitet til rekvisition og svar samt en række mindre moduler. Tilsammen udgør disse moduler Danmarkshistoriens hidtil største offentlige IT-projekt. Samtidig skal Rigshospitalets IT-miljø konsolideres. Det er nødvendigt for at kunne levere sikker drift i fremtiden. Tilvæksten i antal brugere, pc ere, systemer og andre tekniske komponenter er voldsom. Det gør det nødvendigt med en gennemgribende harmonisering, standardisering og forenkling både af de teknologiske komponenter og af de talet. Stationære, bærbare og håndholdte IT-relaterede arbejdsprocesser. computere bliver typiske og centrale redskaber i og omkring diagnostik og behand- Ved årsskiftet 2003/2004 kunne IT-afdelingen præsentere en meget tilfredsstillende status over opnåede resultater i relati- mere sammenhæng i deres patientforløb, ling - til gavn for patienterne, der vil opleve on til både drift og konsolidering i relation færre fejl fx i forbindelse med medicinering, mindre ventetid på prøvesvar og der- til it-strategien. To analyser sidst på året med inddragelse af såvel brugere som for også større patientsikkerhed. Alle medarbejdere - i alle faggrupper - vil opleve interessenter (gennemført af ekstern konsulent) gav også positive evalueringer: En ændrede arbejdsgange og rutiner. For dygtig og professionel afdeling i klar fremgang med god styring af sine porteføljer. oplysninger om patienten og gør straks den Elektroniske Patientjournal samler alle oplysningerne tilgængelige for alt relevant En ambitiøs IT-strategi personale fra en computer - hvor som helst Over tre år skal en ambitiøs it-strategi på hospitalet. Til implementeringen etableres Klinik ImplementeringsTeams, der skal blandt andet skabe et af Danmarks største trådløse netværk, en elektronisk patientjournal og Danmarks bedste hjemmeside i nye systemer i klinikkerne, ligesom IT- sikre forankringen af projekterne og de mange sundhedssektoren. Den kliniske IT-arbejdsplads med dens elektroniske patientjournal afdelingen om en uddannelseindsats af afdelingen samarbejder med Udviklings- kommer til at forandre hverdagen på hospi- medarbejderne af hidtil usete dimensioner. IT-chef Bjarne Kohl IT-afdelingen har et inspirerende og godt samarbejde med medarbejdere fra mange forskellige faggrupper på hospitalet: læger, forskere, sygeplejersker, bioanalytikere m.fl. Det er en konstant udfordring at forsøge at imødekomme de mange behov og ønsker fra en så mangfoldig virksomhed som Rigshospitalet. I løbet af de næste tre år skal der gennemføres 125 IT-projekter, og til det brug er der alene afsat 315 mio. kr. Hertil kommer udgifter til Rigshospitalets medvirken i fælles projekter i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). Mere om Rigshospitalets IT-strategi på

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere