Ironman 70.3 Luxembourg 2016 Henrik Stok Eskildsen

Transkript

1 Ironman 70.3 Luxembourg 2016 Henrik Stok Eskildsen Optakt Ironman 70.3 Luxembourg var et stævne jeg virkelig havde glædet mig til i længere tid. For det første er Luxembourg mit andet hjemland i og med jeg er født og opvokset i landet. Løbet var det første stævne jeg ville køre i landet, på trods af at jeg har boet der i 19 år. For det andet bor størstedelen af min nærmeste familie stadigvæk i landet, hvilket selvfølgelig er lidt specielt, og det gjorde at jeg ikke skulle bruge så meget tid på logistik, men derfor kunne bruge mere tid på at fokusere på selve løbet. Jeg tog allerede til Luxembourg om onsdagen, hvilket var 3 dage før selve race dagen om lørdagen. Vejret var ikke optimalt i ugerne op til løbet, og det havde virkelig regnet meget. Jeg havde løbende fulgt med i det herhjemmefra, og vidste godt der var en overhængende fare for, at svømningen ville blive aflyst pga. oversvømmelse, dvs. for stærk strøm og for dårlig vandkvalitet. Intet var afgjort da jeg kom frem, men vejret var ikke ligefrem optimalt, da jeg landede. Ikke desto mindre fik jeg da cyklet 60 km af cykelruten om onsdagen, og fik også besigtiget Mosel floden, hvor vi skulle svømme. Det var ikke et kønt syn. Torsdag morgen tog jeg mig så en lille (indendørs) svømmetur efterfulgt af 8 km løb med 3 km indlagt race pace. Om eftermiddagen fik jeg hentet mit startnummer, og her blev mine anelser desværre bekræftet. Svømning var aflyst. Det var selvfølgelig utrolig ærgerligt, men under de forhold var det vist helt på sin plads, at søværnet ikke gav grønt lys. I stedet for at vi bare skulle starte på cyklen, blev det besluttet at vi skulle køre et duathlon, og at vi derfor skulle starte med 5 km løb (dvs. en enkelt omgang på løberuten). Under omstændighederne var det faktisk en beslutning jeg var ret glad for. Fredag gik med at få tjekket cykel ind og så ellers med at gøre udstyret klart. Vejret var stadigvæk ikke optimalt da jeg fandt min plads i skiftezonen, og derfor

2 forsøgte jeg at pakke min cykel lidt ind, så den ikke var helt gennemblødt til næste dag. I øvrigt fik jeg en plads lige overfor kvinde pro erne. Ikke ligefrem noget jeg blev mindre motiveret af.

3 Raceday Vækkeur, morgenmad og forberedelse springer jeg over for denne gang. Det er der ikke noget nyt i. Jeg er fremme ved skiftezonen 5 min før den åbner, og der er sort med mennesker. Vi står i kø for at komme ind, og da den åbner tager det mig rent faktisk 10 min bare at komme ind. Så var der ligesom allerede stress på fra start af. Dog er det hele alligevel en anelse mere overskueligt denne gang. Alt det der tid man skal bruge på at gøre sig klar til at svømme og varme op i vandet, er jo ligesom i overskud i og med svømningen er aflyst. Og når man kun skal løbe/cykle/løbe, så er det der med udstyret også lidt mere overskueligt. To par løbesko var dog nødvendigt pga. logistikken fra Ironman og de berømte blå og røde poser. Min cykel er ret så gennemblødt, da jeg kommer frem til den, så jeg er lidt glad for at jeg fik den pakket lidt ind i går. Jeg får hurtigt lånt mig en pumpe fra naboen, får så sat mine dunke og tasker på plads også ellers smurt kæden. Cyklen virker klar, og det gør jeg også. Så får jeg ellers klargjort begge poser i skiftezonen, og så er jeg mere eller mindre klar. Og denne gang i god tid og uden den sædvanlige stress. Måske årsagen til jeg normalt bliver lidt stresset på det her tidspunkt er, at jeg faktisk er lidt nervøs for svømningen. Jo mere jeg tænker over det, jo mere giver det mening. Jeg forlader skiftezonen 15 min før den lukker. Logistikken spiller bare. Ikke noget med kø for at komme ud, ikke nogen nævneværdig kø ved toiletterne og der er skiltet med alt. I øvrigt er der også kommet vildt mange tilskuere på det her tidspunkt, men det er måske også fordi starttidspunktet er lidt mere menneskeligt. Min start går 10.15, og jeg får varmet op ved at løbe ca. 1,5 km. Der er jo ikke nogen grund til at overdrive. Ca 20 min før start får jeg indfundet mig i start sløjfen ved det skilt hvor der står under 20 min. Min plan var nemlig at løbe de første 5 km under 19 min. Overraskende nok er det så også kun 1 meter fra start båndet der adskiller os Age Group atleter fra pro erne.

4 Præcis kl. 10 bliver de mandlige pro er skudt afsted. Her snakker vi altså navne som Boris Stein, Frederik Van Lierde og Timo Bracht. To minutter senere er det så kvinde pro erne og igen er det ikke bare no names der er med, da bl.a. Natascha Schmitt har valgt at stille til start. Kl bliver handcycles skudt afsted, og så er der kun 5 min til os almindelig mennesker skal afsted går den første start så, men i og med det også er en rullende start på løbet, bliver vi kun skudt 5-6 af sted af gangen. Måske meget godt så det ikke bliver det helt store kaos i T1. Jeg tror der går 2-3 minutter før det bliver min tur. Men så er det også bare afsted. De 5 andre jeg starter med, kan jeg ikke holde trit med i starten. Vi skyder afsted som de vilde kaniner. Jeg tror jeg løber den første km lige under 3.30, men dog egentlig med pænt overskud. Hurtigt får jeg dog lagt lidt låg på, så jeg ligger med et tempo omkring 3.40/km. De folk der fløj afsted i starten er da også begyndt at falde lidt i tempo, og jeg kommer forbi en del af dem igen. Da vi runder vendepunktet står mit ur på 2,9 km, og jeg kan allerede nu se, at vi nok kommer til at løbe lidt mere end de 5 km, som ellers var proklameret. Jeg holder dog stadigvæk et fint tempo, og har masser af overskud. Da vi rammer skiftezonen står mit ur på 5,8 km og tiden på Det er svært at løbe sub 19 på 5,8 km. Selv pro erne fik kun løbet dem lige under 20 min.

5 T1 går rimelig stærkt, da jeg kun skal have skiftet sko. Derfor går der også kun 1 min og 48 sekunder før jeg kommer jeg ud igen. Her føler jeg mig lidt som Palle alene i verden. Der er i hvert fald ikke mange cykler omkring mig. De første 35 km af cykelruten er pandekage flade, og derfor skal der bare køres til, så jeg har lidt fart at tage af, når vi så rammer de rullende bakker. Det går rigtig fint til at starte med. Jeg er fortsat meget alene, og da vi har medvind på de første 20 km får jeg kørt dem med et stykke over 40 km/t i snit. Da vi så runder det første vendepunkt får vi modvinden lige i ansigtet. Og det er som om jeg lidt mister modet. Mit tempo falder ret voldsomt. Sådan føles det i hvert fald. Også går der ikke mere end 5-10 minutter, så begynder det at så ned i stænger. Modvind, regn, vand alle vegne og syre i stængerne allerede efter ca. 25 km på cyklen. Jeg forsøger at holde hovedet koldt og køre efter lidt mere stabile watt tal. Men jeg synes det går for langsomt, og rejser med op en del gange for at forcere. Dog får jeg heldigvis efter lidt kamp lagt låg på og accepteret, at jeg bliver nød til ikke at brænde det hele af efter der er gået 1,5 time.

6 I mellemtiden er jeg også blevet overhalet af en del andre cykler. De er bare stærkere end mig i modvinden, og jeg lader mig heldigvis ikke påvirke alt for meget af det. Efter ca. 30 km bliver jeg så overhalet af en helt gruppe. JA jeg tror de ligger samlet 100 mand. Jeg er godt klar over at det er svært at holde afstand i starten af løbet, især fordi vi jo er startet med løb i stedet for svøm. Men det virker ikke som om, der er nogen af dem der har intentioner om at forsøge at køre et fair løb. Det her er det værste jeg nogensinde har oplevet. Folk giver endda hinanden tegn som man gør, når man ligger i grupper. Jeg rejser mig op på cyklen, og har ikke andet end hovedrysten til overs for det. Jeg lader dem allesammen passere, og forsøger at holde afstand. Motivationen på det tidspunkt er der stort set ikke. Jeg kan bare ikke fatte, at der ikke er en eneste i den gruppe der kan se, at det er forkert. Jeg bliver vildt sur, og forsøger endda at huske et par af numrene fra de forbikørende. Det nytter ikke. Jeg har jo lidt langt igen. Jeg forsøger at få lidt positive tanker frem, og forsøger at nyde udsigten en smule i stedet for.

7 På det her tidspunkt ved jeg dog godt, at der ikke er længe til at vi rammer de rullende bakker, hvor vi starter med at skulle køre opad i et pænt stykke. Ca højdemeter på 5 km. Og jeg har en idé om, at jeg nok vil have lettere ved at komme opad, end den gruppe der lige har passeret mig. Så jeg holder mig til gruppen, dog med den afstand der skal til. Da vi runder svinget til den første stigning får jeg hurtigt smidt kæden ned i et gear jeg mener er passende, også rejser jeg mig ellers op og får forceret alt det jeg kan. Den her gruppe skal jeg simpelthen forbi, og jeg skal lægge afstand til den, så den ikke kommer forbi mig igen. Det ville jeg ikke kunne klare en gang til. Mit watt tal springer da også fuldstændig vildt op. Jeg tror den runder watt i et par sekunder. Og selvom jeg bliver nød til at råbe af folk, fordi de selvfølgelig heller ikke magter at holde til højre, kommer jeg mere eller mindre ubesværet forbi dem. Jeg holder kæden stram de minutter det nu tager mig at komme over den første stigning. Da jeg så endelig kommer op, og det begynder at gå lidt ned af, har jeg lidt tid til at vende mig om for at gøre status. Gruppen er væk. Jeg kan slet ikke skimte den. Planen lykkedes men det har nok også kostet mig lidt flere kræfter end hvad der egentlig stod i min race plan. Jeg forsøger hurtigt at finde ind i en mere stabil rytme, får hældt noget energi indenbords og så ellers nydt de fede omgivelser. På nuværende tidspunkt er jeg et pænt stykke over halvvejs på cykeldelen, og humøret er ved at være tilbage igen. Vejret er så og så småt blevet bedre, så jeg kan endelig glæde mig lidt over at sidde her.

8 De sidste km går det skiftevis op og ned, og vinden kommer fra aller retninger. Sådan føles det i hvert fald. Det er svært for mig at finde en stabil rytme, også selvom jeg netop fik testet den her del af ruten for nogle dage siden. Heldigvis er jeg langt fra den eneste, der har det på den måde. Da vi rammer det sidste depot på cyklen er det dog næsten ved at gå galt. Jeg ved ikke helt præcist hvad der sker, men da jeg skal smide mit affald, er ham der har ligget bare mig lige pludselig kommet op på siden af mig. Og det indvendigt. Jeg når da heldigvis at se ham, og får rykket min cykel til venstre. Faktisk er jeg heldig, at der ikke også var en på vej forbi mig på den sidde, for så havde vi begge ligget der nu. Jeg får råbt lidt grimme ord til ham, men det virker ikke til at påvirke ham synderligt. Hvor er de dommere, når man har brug for dem. Jeg forstår ikke hvorfor folk skal køre på den her måde. De er de få som dem her, der bare ødelægger det for alle os andre. Efter chokket har lagt sig, og jeg har fået overbevist mig selv om, at der bare ikke er noget at gøre ved det, er vi kommet ret tæt på mål. De sidste 8 km går via Frankrig, ind igennem Schengen og langs med Mosel floden. Det er ikke hver dag man krydser grænser, når man er med i et tri stævne, og gør det derfor lidt specielt at være med i det her stævne. Vejene i Frankrig er dog ikke noget at skrive hjem om. Heldigvis er det kun godt 6 km vi kører der. Med godt 1 km igen til skiftezonen rejser jeg mig op, og forsøger at få gjort min ben klar til de kommende 21,1 km i løbeskoene. Jeg bliver faktisk lidt overrasket over, hvor tunge de føles. Den der forcering forbi gruppen har nok kostet mig lidt mere end jeg havde regnet med, men i det mindste kom gruppen da ikke tilbage igen. Jeg får kørt de 90 km med et snit på lige under 37 km/t. Det er absolut godkendt da jeg havde regnet med at skulle ligge lige over 36 km/t.

9 T2 bliver ikke det hurtigste i min tri karriere. Jeg fumler da jeg skal have sat min cykel på plads, kan ikke få åbnet min pose med løbeskoene, og har svært ved at få de to energigels placeret i min lomme på tri dragten. Herudover bruger jeg lige lidt ekstra tid på at få skiftet sokker. Efter min oplevelse i Barcelona for 4 uger siden er jeg blevet utrolig opmærksom på det der med sokkerne. At få et par tørre sokker på er nu heller ikke helt skidt på det her tidspunkt. Jeg kommer igennem T2 på 3 min og 4 sekunder. Da jeg kommer ud af skiftezonen og ud på vejen, kan jeg virkelig mærke at stængerne er tunge. Men jeg har en idé om at den fornemmelse hurtigt forsvinder igen. Jeg har prøvet det før, og ved at det bare er cykel benene der skal løbes væk. Jeg har hele tiden haft en plan om at ville løbe de 21,1 km mellem og selvfølgelig gerne i den nedre del af intervallet. Derfor starter jeg også ud i et pænt tempo, og løber den

10 første km på Så kan jeg måske få lidt tid i banken til når jeg falder i tempo. For jeg har endnu ikke prøvet at lave en 1/2 ironman, hvor jeg ikke går lidt ned i tempo ca. halvvejs. Jeg føler faktisk det går rigtig godt, da jeg runder den første omgang ud af 4 på løberuten. Mit tempo er stadigvæk pænt, og jeg har ikke en fornemmelse af at det er for hårdt. De første 5 km løber jeg på lige under 20 min, og da jeg stadigvæk har overskud holder jeg bare fast i et pace på 4.00/km. På nuværende tidspunkt er der ikke så mange på løberuten endnu, og det giver mig en del plads ved depoterne, når jeg kommer forbi dem. Derfor er jeg meget omhyggelig med at få drukket og fyldt på med energi. Når de andre kommer bliver det måske ikke så let. Herudover ved jeg godt, at jeg har lidt svært ved at få det gjort til sidst

11 på løbet. Vejret er stadigvæk meget skiftende, og derfor er de sokker jeg tog på i T2 ikke helt så tørre, som de var da jeg tog dem på. Men i det mindste har jeg dem på. Det er jeg ret så glad for, imens jeg er i gang her. For det ikke skal være løgn så havde jeg faktisk 4 par sokker med på dagen. Så var jeg da i hvert fald sikker på, at der var nok. Da jeg runder anden omgang på løbet, har jeg løbet 10,5 km. Mit tempo har stort set ikke ændret sig, og derfor er det lykkedes mig at løbe de første 10 km lige under 40 min. Det er jeg ret tilfreds med. Men jeg kan også godt mærke, at det er begyndt at blive en anelse tungt i benene. Herudover har de første 5 km som vi startede dagen med nok også sat sig lidt mere i benene, end jeg havde regnet med. Men jeg er virkelig opsat på at holde tempoet, og tvinger mig selv til acceptere, at det bare kommer til at gøre ondt på de sidste 10 km. Da jeg får mit 3. armbånd på, er der kun ca. 8 km igen. Men nu er det også begyndt at trække tænder ud. Der er også kommet mange mennesker på løberuten, og derfor minder det nærmest om en placeringskamp, når jeg rammer depoterne. Jeg vil jo nødig skulle smide kostbare sekunder, fordi der er kø ved depotet. Mit tempo er desværre også faldet en smule, men det er ikke helt så galt, som jeg havde frygtet. Opbakningen på ruten hjælper på det. Især de gange jeg løber fordi familien, der endnu engang har valgt at give mig support. Det giver lidt gåsehud de gange jeg løber forbi dem. Da jeg runder de 15 km står mit ur på dvs. jeg har løbet de 5 km fra km på Det er jeg faktisk ret tilfreds med på det tidspunkt. Da jeg så får mit 4. armbånd på er der kun ca. 4 km til mål. Jeg tvinger mig selv til at holde tempoet, og bruger også lidt energi på evt. at finde andre atleter, der kunne være i den samme AG som mig. Jeg synes alligevel at jeg overhaler en del fra min AG, men har svært ved at lure, hvor langt de er på løbet. Da jeg runder det sidste depot, har jeg for længst opgivet at komme til for at få et glas et eller andet. Der er simpelthen for crowded. Det er både godt og skidt det der med at man skal løbe 4 runder på den samme rute ved et sådan stævne. Men der er heldigvis også kun 1,5 km til mål. Jeg kigger meget på uret her til sidst. Jeg ved at det er ret så realistisk, at jeg kan få presset tiden under 1.25, og

12 derfor lykkedes det mig faktisk at øge tempoet lidt, så jeg igen ligger med et pace på under 4.00/km. Med 100 meter igen rammer jeg så opløbet, og kan se at det vil lykkedes. Den er god nok tiden på løbet kommer under de Det er jeg vildt glad for da jeg løber ind på den røde løber, som i øvrigt er totalt gennemblødt. Ja det er nærmest som at løbe i decideret vandpytter her til sidst. Men det er jo ligemeget nu. Jeg får lidt gåsehud her til sidst. Det er nu alligevel ret fedt endelig at være i mål. Solen kigger da også lidt frem, og opbakning er der rigeligt af. Jeg får da også hænderne over hovedet på vej ind og stregen. Sådan! Det er faktisk gået lidt over forventning. Jeg ender med at løbe de 21,1 km i tiden hvilket svarer til en km tid på lige under 4.01/km. Henrik Stok Eskildsen