Formålet med dette projekt er overordnet set undersøge, hvorvidt der er behov for at udvikle en kvalitetssikringsmodel for ultralydsapparatur.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Formålet med dette projekt er overordnet set undersøge, hvorvidt der er behov for at udvikle en kvalitetssikringsmodel for ultralydsapparatur."

Sandra Sørensen
7 år siden
Visninger:

1 Projektskabelon Evt. projektnummer: Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Kvalitetssikring af ultralydsprober 2. Resumé Røntgenapparaturet, der anvendes i billeddiagostisk praksis på landets hospitaler, er underlagt strenge kvalitetssikringskrav, som er udførligt beskrevet i Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter (Bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998). Det betyder blandt andet, at apparaturet testes løbende med henblik på blandt andet billedkvalitet. Ultralydsapparaturet anvender imidlertid ikke ioniserende stråling og falder derfor uden for denne kvalitetssikringsramme. Scannerne testes således ikke regelmæssigt i forhold til billedkvaliteten og hvorvidt denne forringes over tid. Da mange af de ultralydsscannere, der anvendes på de danske sygehuse har været i brug længe, er det derfor nærliggende at undersøge dette emne. Formålet med dette projekt er overordnet set undersøge, hvorvidt der er behov for at udvikle en kvalitetssikringsmodel for ultralydsapparatur. Idéoplæg ved Beskrivende Radiograf, Karl Erik Stovgaard, Sygehus Lillebælt 3. Projektets mål (forventede resultater) Ultralydsscanneren kan groft set deles i tre led: 1. Processoren 2. Proben (transduceren) 3. Præsentationen (skærmen). En kvalitetssikringsmodel bør principielt omfatte alle tre led, men dette projekt fokuserer udelukkende på test af proben, da denne anses for at være den del, der er mest udsat for slid. Målet med projektet er således at teste den hypotese, at (den abdominale) ultralydsprobens kvalitet forringes proportionalt med det antal timer, den har været i brug. Side 1/7

røntgenanlæg til undersøgelse af patienter (Bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998). Det betyder blandt andet, at apparaturet testes løbende med henblik på blandt andet billedkvalitet.

2 Indtast projektets mål ved projektstart i Målkompasset Gengiv Målkompassets tabel herunder. Initiale mål: Målkriterium Tal Målkriterium Tal Innovation 15 Forskningsdimension 10 Teknologi 10 Erhvervsdimension 0 Partnerskab 0 Differentiering 0 Inddragelse af studerende 0 Medarbejderkompetencer 5 Inddragelse af praksisfeltet 15 Videnproduktion Dybde 10 Videnproduktion Bredde Projektets succeskriterier 3.2 Projektets milepæle 3.3 Tids- og handlingsplan Periode Aktiviteter Milepæle november Planlægning af forsøg november Udarbejdelse af forsøgsopstilling Første sæt datamateriale indsamlet Forår 2011 Fortsat indsamling af data Datamateriale indsamlet Efterår 2011 Blænde billeder til gennemsyn hos speciallæger Efterår Analyse af resultater Afrapportering af resultater Forår 2011 Formidling af projektet Artikel Poster Side 2/7

Medarbejderkompetencer 5 Inddragelse af praksisfeltet 15 Videnproduktion Dybde 10 Videnproduktion Bredde 10 3.1 Projektets succeskriterier 3.2 Projektets milepæle 3.

3 4. Projektdesign 4.1 Metoder Planlægning af forsøg Den abdominale probe har en rækkevidde på 16 cm. Skarpheden aftager tydeligt for hver centimeter man går i dybden. Jo længere man kommer ind, des vanskeligere er det at afgøre, hvad man ser. Dette kan kompliceres yderligere, hvis man f har at gøre med en overvægtig patient. Overordnet går forsøget således ud på at teste, om en ældre probe kan påvise det, den skal, under vanskelige forhold, dvs i det dybeste lag hos eksempelvis en overvægtig patient. For at leve op til forskningsmæssige krav om reliabilitet og replicerbarhed, anvendes der et fantom Anechoic cystes (Modelnavn) i stedet for patienter. En vanskelig situation i billedkvalitetsmæssig forstand, som f overvægt, må derfor simuleres ved at stille på scannerens forskellige parametre. Der testes forskellige prober, forskellige mærker (hardware), forskellig alder, med samme forsøgsopstilling. Efterfølgende skal billederne blændes. Endelig skal billederne vurderes af speciallæger. Fejlkilder 1. Har processoren en betydning? Denne potentielle fejlkilde forsøges elimineret ved at koble udvalgte prober til forskellige processorer for at se, om det har indflydelse på billedkvaliteten. 2. Hvilken del af proben påvirkes af slid? Proben består af flere dele, som hver især kan udsættes for slitage og dermed eventuelt påvirke billedkvaliteten: Coatingen/gummimembranen. Krystallerne. For at kunne skille denne problematik ad, undersøges gummimembranen med lup-kamera for revner og huller. Der er ingen specifik måde at teste krystallernes effekt. Men ved at holde gummimembranens kvalitet op mod billedets kvalitet, vil det være muligt at sige noget om graden af slitage på krystallerne. Forsøgsopstilling Parameterindstillinger: Dybde: 21 Fokus: 10 db: 35 Mode: Abdominal Contrast: 73 Brightness: Teoretisk forankring Side 3/7

Overordnet går forsøget således ud på at teste, om en ældre probe kan påvise det, den skal, under vanskelige forhold, dvs i det dybeste lag hos eksempelvis en overvægtig patient.

4 5. Projektets deltagere 5.1 Projektleder/ansættelsessted Jonas Værlund Rasmussen, Radiografuddannelsen, UCL Karl Erik Stovgaard, Sygehus Lillebælt 5.2 Projektleders og telefonnr. 5.3 Projektmedarbejdere/ansættelsessted 6. Projektperioden 6.1 Startdato November Slutdato Efterår Projektets relevans 7.1 Værdi for professioner Der er tale om pionerarbejde inden for test af ultralydsprober med høj slitagetilstand i forhold til kvalitetssikring og udarbejdelse af rekommendationer. Der kastes lys over et stort område inden for medicinsk billeddiagnostik, der pt ikke er underlagt nogen form for kvalitetssikring i forhold til billedkvalitet. 7.2 Værdi for University College Lillebælts uddannelser mv. Udvikling af ny viden i samarbejde med praksis 8. Inddragelse af professionsfelter Samarbejdspartnere og ansættelsessted (kopi af evt. samarbejdsaftale vedlagt som bilag) Karl Erik Stougaard, Vejle Sygehus Side 4/7

1 Værdi for professioner Der er tale om pionerarbejde inden for test af ultralydsprober med høj slitagetilstand i forhold til kvalitetssikring og udarbejdelse af rekommendationer.

5 9. Forskningssamarbejde Forskere og ansættelsessteder (kopi af samarbejdsaftale vedlagt som bilag) 10. Inddragelse af studerende 10.1 Antal involverede studerende/årgang Studerende kan evt. tænkes ind De studerendes opgaver i projektet 11. Organisering 11.1 Ansvarlig uddannelseschef Marianne Gellert, Radiografuddannelsen 11.2 Interne samarbejdspartnere/involverede uddannelser 11.3 Styregruppe Overradiograf Jørgen Vamosi Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Videncenterkonsulent, Mia Kirstine Andersen, Radiografuddannelsen, UCL Uddannelseschef, Marianne Gellert 11.4 Referencegruppe 12. Formidling og videndeling 12.1 Målgruppe Radiografer Sundhedsstyrelsen, DUDS (Dansk ultralyddiagnostisk selskab), MTA (Medikoteknisk afdeling) Side 5/7

1 Ansvarlig uddannelseschef Marianne Gellert, Radiografuddannelsen 11.2 Interne samarbejdspartnere/involverede uddannelser 11.

6 12.2 Form/produkt Artikel Poster på ECR (European Society of Radiology) 12.3 Formidlingsplan Datoer endnu ikke fastlagt 13. Budget Indtægter: hvor kommer de fra og hvordan fordeler de sig på budgetsår? Indtægter/finansieringsform I alt i kr. Budgetår 1 (f 2011) i kr. Trækningsretten Trækningsret som medfinansiering Strategisk indsatsområde Eksterne midler Indtægtsdækket virksomhed Forskningsmidler Driftsmidler Andet: Budgetår 2 (2012) i kr. Udgifter: hvad bruges midlerne til og hvordan fordeler de sig på finansår? Udgifter I alt i kr. Budgetår 1 (f Budgetår ) i kr. (2012) i kr. Timer Andre udgifter I alt NB: Arbejdstimepris: 375 kr. Vedlæg evt. mere detaljeret budgetbilag 14. Udviklingsprocesserne i et ledelsesperspektiv Udfyldes af leder med personaleansvar. Sæt gerne mere end et kryds: Udviklingsprocesserne har især fokus på: Produktion af ny viden Formidling af udviklingsviden Kvalitetssikring Kvalitetsudvikling Side 6/7

Trækningsretten Trækningsret som medfinansiering Strategisk indsatsområde Eksterne midler Indtægtsdækket virksomhed Forskningsmidler Driftsmidler Andet: Budgetår 2 (2012) i kr.

7 Innovation Medarbejderudvikling Andet 15. Projektets videreførelse Hvordan tænkes projektet videreført efter projektperiodens ophør? Ny viden implementeres i grunduddannelsen Anbefalinger til Sundhedsstyrelsen og Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab (DUDS) Side 7/7

Relaterede dokumenter

Projektskabelon. Projektbeskrivelse. Evt. projektnummer: Projektets titel. 2. Resumé. 3. Projektets mål (forventede resultater)

Projektskabelon. Projektbeskrivelse. Evt. projektnummer: Projektets titel. 2. Resumé. 3. Projektets mål (forventede resultater) Projektskabelon Evt. projektnummer:193212711 Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Ultralydsscanning i løbeklinik 2. Resumé I forbindelse med de studerendes kliniske undervisning i UL på skolen, vil vi