HÅNDBOG. kampagnehåndbog

Transkript

1 HÅNDBOG kampagnehåndbog Kommune- og regionsvalg 2013

2 Et godt værktøj til et vigtig valg Socialdemokraterne står over for et svært og vigtigt kommunal- og regionsrådsvalg i 2013, hvor meget er på spil. Det er derfor vigtigt at begynde med de grundige forberedelser så tidligt som muligt. Denne håndbog og den tilhørende værktøjskasse med arbejdsark er et godt sted at starte for dig som kandidat. Vi socialdemokrater har altid talt den almindelige danskers sag. Med håndbogen får du en introduktion til værktøjer, der kan være med til at smede de afgørende bånd til din base af kernevælgere og give dig og partiet et godt valg. På den måde lærer du dem, deres bekymringer og deres håb at kende. Og de kender dig, og måske giver de dig deres stemme Kommunalvalget 2013 vindes kun gennem hårdt arbejde. Det kræver, at du opbygger et hold, der kan hjælpe dig. At du planlægger nøje, så alle får en rolle og føler ejerskab. Og at du træner brugen af værktøjerne sammen med dit hold. Du skal tage rollen som leder på dig, og du skal tro på dig selv og det stærke fællesskab, du er en del af. Det gør vi! God valgkamp Partikontoret 2

3 3 trin i en stærk kampagne Denne håndbog er delt i tre dele, som hænger sammen med de tre vigtige trin, du skal igennem når din kampagne skal planlægges: 1. Budskab og fortælling Vælgerne stemmer på politikere, der både kan bruge hjernen og tale til hjertet. Gennem en stærk fortælling og et klart budskab kan du overbevise vælgerne om, at netop din person og dine politiske mål er det rigtige for dem og for kommunen. 2. Strategi og relationer Strategi handler om, at du skal kende dine målgrupper og finde en vej at nå dem med dit budskab. Det er afgørende at skabe stærke relationer med præcis de vælgere, som du forventer, vil stemme på dig. Første skridt er at identificere din base af kernevælgere og skabe stærke relationer til dem. 3. Drejebog og aktiviteter Handling tæller mere end ord, og en valgkamp består naturligvis af en række kampagneaktiviteter. Det handler om at få mest muligt ud af perioden fra i dag og til valgdagen. Du har derfor brug for en drejebog. Brug værktøjskassen VÆRKTØJSKASSE Denne kampagnehåndbog introducerer dig til vigtige principper og overvejelser. Vi har samtidig lavet en værktøjskasse, du skal bruge til at udarbejde din strategi med i praksis. På S-dialog finder du også vejledninger til, hvordan du kan gå konkret til værks, når du vil udmønte dine planer i praksis. 3

4 del 1 Budskab og fortælling MIN FORTÆLLING Hvorfor vil du vælges? Hvad har du på hjerte, som er så vigtigt, at hundreder eller tusinder af mennesker skal betro netop dig deres kryds? Det handler om din person og dit budskab. Enhver succesfuld kampagne starter her: Hvem er du, og hvad er dit budskab til vælgerne? Du skal derfor forme din egen fortælling om dig selv og skabe et klart budskab for din kampagne. Vælgerne skal kunne identificere sig med din fortælling; dit budskab skal appellere både til deres fornuft og følelser. START MED HVORFOR HVAD HVORDAN HVORFOR Hvorfor er tit vigtigere end hvad De fleste kandidater kan uden tøven fortælle, hvad de går ind for, men de færreste bruger ret meget tid på at forklare, hvorfor de har indtaget disse standpunkter. Det er en fejl! Faktum er, at det ofte betyder mere for vælgerne at vide, hvorfor du vælger, som du gør end selve din mærkesag. Start med hvorfor : Se på figuren og mind dig selv om at starte indefra: Dine værdier, bevæggrunde, principper og mål. Så kan vælgerne bedre identificere sig med dig og dine løsninger. Følelser styrer ofte vores valg Nyere hjerneforskning viser, at vi alle uanset overbevisning i højere grad betjener os af vores følelser end af vores rationelle logik, når vi tager stilling til et emne eller en politiker. Det er derfor afgørende, at du som kandidat er i stand til at motivere dit kandidatur og din politik ved at tale til både hjertet og hjernen! Ved at skabe en fortælling kan du kommunikere følelser, identitet og værdier stærkest. 4

5 Spørg dig selv hvorfor MIN FORTÆLLING Sæt dig for dig selv og overvej en række vigtige spørgsmål om, hvorfor du stiller op, og hvad du ønsker at kendes på. Alle mennesker er sammensatte. Hvilke sider skal du fremhæve? Det er afgørende, at du er klar på, hvordan du ønsker at fremstå, og hvad du ønsker at fortælle om dig selv og din politik. todo Overvej dine svar på følgende spørgsmål: Hvorfor stiller du op hvad brænder du for? Hvorfor skal vælgerne stemme på dig? Hvad er din profil? Vil du repræsentere bestemte grupper? Hvorfor er netop dine politiske mærkesager vigtige? Bed om hjælp Saml folk, du har tillid til og vend spørgsmålene med dem og prøv dine svar af: Hvad tænker de? Brug deres respons som afsæt til at komme videre. HUSK Vælgerne stemmer på politikere, som er: Troværdige Tydelige Karakterstærke 5

6 Fortællinger bevæger MIN FORTÆLLING Politik rører os ofte først, når det bliver tydeligt, at der er mennesker bag. Mennesker lærer vi ofte at kende gennem fortællinger. Du skal derfor undgå anonym politikersnak eller generelle vendinger: Vær konkret kom med eksempler på nogle, der bliver berørt af det, du vil gøre eller nogle, du har mødt, der har påvirket dine valg eller værdier. Hvorfor er du socialdemokrat? Din fortælling begynder med dig selv: Hvorfor er du socialdemokrat? Det er selv for erfarne politikere ofte svært at svare godt på dette spørgsmål. Det med det personlige udmønter sig ofte i halvkedelige beskrivelser af fritidsinteresser eller dagligdag. Det dur ikke. For at borgerne kan lære dig at kende som menneske, skal du fortælle en historie ikke beskrive en overflade. HUSK En god personlig fortælling kan bygge på: En central begivenhed i dit liv, der har formet dig og dine værdier Bestemte mennesker, der har betydet meget for dig Afgørende udfordringer, du har mødt, og valg du har truffet i livet Historier bliver levende gennem personer og navne, steder, følelser, handlinger, stemninger mv.tilhørerne kan leve sig ind i situationen, hvis du tilføjer disse elementer. 6

7 når Træn og udbred historier MIN FORTÆLLING Husk, at man godt kan være personlig, uden at det bliver privat. Og husk, at hvis du ikke fortæller en historie om dig selv, så gør dine modstandere eller medierne det for dig. Du har med garanti mange historier. Forskellige historier passer til forskellige sammenhænge alt efter, hvem du kommunikerer med. todo Din historie bliver kun stærk, hvis du øver dig. Brug mange forskellige lejligheder til at fortælle din historie og lyt til folks reaktioner, så du forstår, hvor I har et fælles udgangspunkt. Del din historie og lad andre fortælle med. Historier motiverer aktive i din kampagne, partiforening eller nabolag. Lær dem at fortælle deres egen historie og forbind den med din og kampagnens fortælling. En kort, en lang. Prøv at koge din fortælling ned til en bouillon-terning, der rummer værdier og pointer på få sætninger. Og hav en længere klar, når der er tid til det. Ark 1 Min fortælling Fortællingen deltag! HVad skal der nu ske? Vi er i samme båd om mig MIN FORTÆLLING Hvem er du, og hvorfor er du socialdemokrat? Prøv at tænke på en konkret episode, der har betydet meget for dig og formet dine værdier. Brug episoden som udgangspunkt for at fortælle om vigtige valg, du har truffet eller personer, der har inspireret dig til at blive aktiv i samfundet. Det er vigtigt at indlede din samlede fortælling med noget personligt. Brug jeg, sæt navn på steder og personer, tal i billeder og sæt ord på stemninger og følelser. F.eks. Jeg mindes stadig den vinterdag, hvor jeg første gang forstod, hvorfor min veninde Malene aldrig havde madpakke med i skole Det er vigtigt at få skabt en fortælling, som inkluderer alle der hører den. Prøv at brede din fortælling ud, så den omfatter dem, du taler til. Skift fra jeg til vi i din fortælling. Brug fælles oplevelser, eventuelt fælles baggrund, værdier eller andre fællesnævnere i den midterste del af din fortælling. Det skaber tillid blandt lytterne. F.eks. Men min historie er en del af en fælles fortælling. Det løft som min lærer gav både mig og Malene, er det vi stræber efter at give alle byens børn, Din fortælling skal altid slutte med at pege imod de udfordringer, I fælles står overfor. Hvilke værdier skal forsvares, hvilke problemer skal løses, og hvorfor er det vigtigt, at det sker lige nu? Brug gerne eventuelle modstandere i denne del af fortællingen, og vær helt konkret på, hvad der er behov for nu. Hvad skal folk få lyst til at gøre, når din fortælling er slut? F.eks. Når Venstre vælger at føre det taktiske fnidder fra Christiansborg ind i byrådssalen, blokerer de ikke kun fornuftige løsninger de truer vores læreres muligheder for at løfte byens børn Din sidste afrunding, hvor du sætter din fortælling på spidsen: Hvad er det centrale valg, vi må træffe? Husk at fortælle tilhørerne, hvis de skal stemme på dig, bakke dig op om en sag eller deltage i din valgkamp. F.eks. Jeg har brug for jeres hjælp til at vinde et afgørende valg. Sammen må vi markere et rungende ja til en kommune, der løfter vores børn og sige nej til Venstres... Ark 1 7

8 Fra fortælling til budskab Nu skal din personlige fortælling kobles sammen med et stærkt og samlet budskab. På figuren nedenfor kan du se, at fundamentet er din personlige fortælling, hvorpå du bygger din holdning til tre konkrete mærkesager. For at præsentere de tre mærkesager og din fortælling Overordnet budskab laver du et overordnet budskab for din kampagne. Tilsammen udgør dette dit kampagnebudskab. Mærkesag 1 Mærkesag 2 Mærkesag 3 Mærkesager Understøt dit budskab med vigtige og illustrative mærkesager. Jo færre du vælger, desto stærkere vil de stå. Prøv at nøjes med tre, som skabelonen foreslår. Min fortælling se eksempel i Værktøjskassen ARK 2 8

9 Hvad er et godt budskab? Et budskab er andet og mere end bare et slogan. Det siger noget om retningen i det, du vil gøre. HUSK Værdier, forandring og kant: Gode socialdemokratiske budskaber kommunikerer værdier og handler ofte om tryghed og giver borgerne en tro på fremtiden. De betoner vigtigheden af et stærkt fællesskab som vejen til frihed og retfærdighed og fremhæver betydningen af et personligt engagement og ansvar. Forandring kan være et vigtigt gennemgående budskab. Et godt budskab stiller en vigtig udfordring op for vælgerne, som valget skal handle om. Et kryds ved dig er dermed en del af løsningen. Budskaber, der rummer en konflikt, huskes bedre og giver dig mulighed for at markere en kant til modstanderne. Fra budskab til folder eller Facebook Jo klarere du har formuleret din fortælling og dit hovedbudskab, jo lettere er det for dig at lave gode kampagnematerialer. På S-dialog kan du finde en vejledning til at lave gode kampagnematerialer. Afstem dit budskab Husk at afstemme dit personlige budskab med partiets centrale temaer, valgprogram og budskaber i jeres kommune. Har I et fælles tema for den kommunale valgkamp? Det kan derfor være en god idé at udarbejde en fælles fortælling, som du kan inddrage i dit samlede budskab. 9

10 del 2 Strategi og relationer STRATEGI Hvor arbejdet med at finde et budskab i høj grad handler om at kigge indad mod dine egne idéer, styrker og svagheder, så handler strategien om at kigge udad på vælgerne for at se, hvordan du bedst muligt mobiliserer frivillige og vælgere. Med en strategi skal du prøve at finde ud af: 1. Hvem er vælgerne? Hvor mange vælgere skal du bruge for at opnå valg? Hvilke vælgergrupper skal overbevises? Hvordan ser de ud, og hvad er de optaget af? 2. Hvordan får du dit budskab kommunikeret ud til disse vælgergrupper? BUDSKAB STRATEGI KANALER MÅLGRUPPER HUSK Din strategi bør indeholde: Gennemgang af vælgerdata fra sidste valg eller målinger Kortlægning af målgrupper Valg af kanaler til målgrupper (hvordan du vil nå dem) Planlægning af relationsopbygning Du kan ikke nå alle En god strategi skal hjælpe dig med at prioritere. Du har ikke ubegrænsede ressourcer i form af både penge, tid eller frivillige, så du er nødt til at prioritere dine kræfter og budskaber til de vælgere, der er inden for rækkevidde. Det er klart, at dette arbejde også skal afstemmes med den samlede strategi for kommunen, så alle kandidater ikke satser på de samme målgrupper. 10

11 Sofavælgerne skal nås tvivlerne overbevises Sofavælgerne var mange ved sidste kommunevalg. Eksperter spår at de bliver endnu flere ved det kommende. Skal de mobiliseres til at stemme, skal det ske over et længere forløb, viser forskning. Personlig kontakt gennem fx Dør til dør er den mest effektive måde at nå denne målgruppe. S-tvivlere. Vælgernes opbakning har været svingende på det seneste. Løftebrudsdiskussionen har fyldt meget. Mange har forladt os midlertidigt. De skal stemme på os ved kommunevalget! Skal vi vinde deres tillid, er det ikke nok at komme til dem lige inden valget. Bånd skal bygges forinden. En stærk fortælling med et klart budskab og kompetente kandidater er en vigtig forudsætning. Direkte personlig kontakt er stærkest til at overbevise også tvivlerne. todo Undersøg din målgruppe Hvad kendetegner de mennesker, du gerne vil nå? Hvad optager dem? Bekymrer dem? Giver dem håb? Hvad laver de til hverdag? Hvor handler de? Hvad er deres medievaner? Hvad søger de især hos en politiker? Du har ikke alle svarene selv, men jo bedre du forstår dine kernevælgeres liv og verdenssyn, desto nemmere kan du mobilisere dem til at stemme og flytte deres holdninger i vores retning. 11

12 Kortlæg dit område KORTLÆGNING Kortlæg dit eget netværk Hvem er de vigtigste personer, du kender, der kan give dig adgang til afgørende målgrupper? Det er ofte en god ide at starte med det nære: de 10 eller 20 vigtigste personer i din telefonbog. Kan du få dem til at hjælpe dig? Vil de åbne døre for dig til vigtige netværk eller målgrupper? Kortlæg dit område For at få et samlet overblik over dine målgrupper inden du prioriterer, er det en god idé at kortlægge din kommunes vælgere. Det kræver tre elementer at kortlægge en kommune effektivt: 1. Lokal viden om kommunen og vælgerne 2. Vælgerdata fra foregående valg 3. Et værktøj, hvor du kan lave selve kortlægningen (se i værktøjskasse, ARK 6) KORTLÆGNING AF KOMMUNE Helt konkret handler det om at få lavet et kort over kommunen, hvor du indtegner de mange mulige målgrupper, du kan gå efter. Se tegningen her. ALMENE BOLIGER PARCELHUSE VILLAKVARTER 12 VIRKSOMHEDER

13 Sådan kortlægger du målgrupper KORTLÆGNING 1. Skaf vælgerdata fra de seneste valg på 2. Indhent erfaringer og lokal viden fra erfarne nøglepersoner, politikere eller borgere 3. Inddel byen eller kommunen i zoner, som giver mening for din valgkamp 4. Lav en strategi for de zoner, som du vælger at prioritere 5. Vælg evt. en ansvarlig for de enkelte zoner, områder eller boligblokke Du kan dog også ønske at nå mere specifikke målgrupper, der ikke bor ét bestemt sted, men snarere er interessegrupper. Fx børnefamilier, studerende eller ufaglærte. De kan også nås koncentreret der, hvor de typisk mødes ved skolen, studiet eller gennem fagforeningen. Kanaler: Annoncer eller fodsåler? For hver målgruppe skal du planlægge, hvordan du når dem. For de fleste kandidater er den bedste måde at nå dine målgrupper på gennem personlig kommunikation: Saml et hold af aktive og stem dørklokker der, hvor de bor. Medier og annoncer kan understøtte din kampagne ved at skabe synlighed men flytter ikke vælgere alene. Du skal derfor nøje overveje, om hver krone brugt på annoncer, kunne give dig større gennemslagskraft ved at købe pizzaer til dine frivillige. todo Hvilke kanaler eller kommunikationsveje har du? Hvem vil du især nå gennem relationsopbynging og ansigt-til-ansigt-kampagner? Hvem kan du bedst nå via medier? Og hvem bør du nå gennem netværk og foreninger? 13

14 MENNESKELIGE RELATIONER Stærke relationer vinder valget Jo stærkere dine relationer med vælgerne er, desto nemmere bliver det at kommunikere med vælgerne i slutningen af valgkampen, når de skal op af sofaen eller flyttes fra andre partier. Relationer kan betragtes som enten ikke-eksisterende, svage eller stærke. Kunsten er at flytte flest mulige vælgere op af relations skalen, som det ses på figuren herunder. De stærke relationer skaber ligeledes grundlag for at vælgerne får lyst til at hjælpe dig med at sprede dine budskaber og fortællingen om dig som kandidat. De timer du bruger på at lave relationsaktiviteter, gør din kampagne stærkere på længere sigt. Relationer opbygges bedst ansigt til ansigt, men kan sagtens vedligeholdes igennem medierne, nyhedsbreve, hustandsomdelinger etc. Det stærkeste værktøj til at skabe relationer er derfor at give vælgerne hånden, lytte på dem og snakke med dem. STÆRKE OG SVAGE RELATIONER En lokal nøgleperson Venner og familie En vælger du ikke har mødt En vælger du har mødt SVAG RELATION STÆRK RELATION 14

15 MENNESKELIGE RELATIONER Sådan skaber du stærke relationer Følgende aktiviteter er med til at opbygge stærke relationer med både vælgergrupper og nøglepersoner i dine målgrupper: 1:1 SAMTALER Personlige samtaler med nøglepersoner i din målgruppe. Hvem er det, folk i din målgruppe har tillid til og løbende kontakt med? Hvem er de lokale meningsdannere i kvarteret? Prøv at identificere dem og byd dem på en kop kaffe og en uformel men fokuseret snak: Hvad optager dem? Hvad vil de gerne lave om i kvarteret? Vil de hjælpe dig med at blive valgt? HUSMØDE Husmøder kan have mange former, det afgørende er, at du mødes med nøglepersoner fra kvarteret på deres hjemmebane, ikke på din. Bed nøglepersoner, du har haft 1:1-samtaler med, om at invitere 5-10 i deres netværk til kaffe for at møde dig og drøfte hvordan hverdagen i jeres kvarter kan forbedres. LY TTEMØDE Lyttemøder, hvor vælgerne inviteres til at fortælle, hvad der optager dem. Udvælg et område med lav valgdeltagelse eller mange kernevælgere, kontakt partirødder og identificér aktive nøglepersoner i området - og få dem så til at sprede ordet i kvarteret og troppe op til et lyttemøde. DØR TIL DØR Dør til dør kampagner, hvor du lytter og snakker med vælgerne, finder ud af hvad der rør sig og bygger bånd. Spørg f.eks. beboerne:»hvis du kunne ændre én ting i dit kvarter, hvad skulle det så være?«. Saml op på de mange bud, diskuter dem med dine partifæller og følg derefter op med borgerne i kvarteret. 15

16 del 3 AKTIVE Drejebog og aktiviteter En valgkamp er hektisk, og der er meget som skal gøres. Det er derfor helt nødvendigt at udarbejde en drejebog for selv de mindste kampagner. Sæt dit hold og involver dem Kan du få nogen i dit netværk til at hjælpe dig? Prøv at bygge et hold ved at samle de vigtigste personer omkring dig og få dem forpligtet på fælles mål, aktiviteter og metoder. Involver dem i arbejdet med drejebogen, så de føler ejerskab. Afklar jeres respektive roller og ansvar. Det er dit ansvar, at der udarbejdes en drejebog for din kampagne. Husk Drejebogen skal som minimum indeholde: 1. Opstilling af målsætninger for din valgkamp 2. En tidsplan for dine aktiviteter 3. En beskrivelse af dit kampagnehold med arbejdsgrupper, roller og ansvar Drejebogen skal bruges som et konkret værktøj, der løbende revideres og udvikles, jo tættere I kommer på valget. Det er dog vigtigt, at der allerede tidligt i forløbet er lavet en skriftlig plan, også selvom visse elementer er usikre og kan flyttes. husk Det afhænger af dit lederskab! Som kandidat har du det overordnede ansvar, og din evne til at motivere, uddelegere og lede et lille hold af folk, der vil hjælpe dig, er en vigtig nøgle til succes. Det er en god ide at overveje gode principper for dit eget lederskab. 16

17 AKTIVE Timing er afgørende Når du udarbejder din drejebog, er der en række principper, der er gode at overveje grundigt i planlægningen: Regn baglæns Det er vigtigt at regne baglæns fra dine målsætninger og delmål. Hvis du ønsker 500 stemmer, hvor mange vælgere skal du så i kontakt med, og hvor mange aktiviteter skal du afholde? Hvis du ønsker 30 deltagere til en aktivitet, hvor mange skal så ringes op eller besøges for at nå målet? Inddel din plan i faser Det gør opgaven meget mere overskuelig, hvis du inddeler din tidsplan i forskellige faser. Det kunne f.eks. være følgende faser: Grundlæggelse, relationsopbygning, selve valgkampen (vælgermobilisering). Det gør det meget nemmere at overskue, end hvis der blot er en lang kampagne fra nu og indtil valgdagen. Aktivitetstyper: Overvej at forskellige aktiviteter har forskellige formål. Nogle aktiviteter er gode til at få folk til at dukke op, og andre er bedre, hvis du ønsker at overbevise flest muligt om dine budskaber. Det er ligeledes værd at overeje at sammensætte aktiviteterne, så de hele tiden varmer op til næste aktivitet. KAMPAGNEPILEN Valget Højdepunkter Kick-off Løsning / Forandring Tænk din kampagne som en pil, der løbende stiger i intensitet fra grundlæggelse over kick-off og fra højdepunkt til højdepunkt frem til valgdagen Grundlæggelse Organisation 17

18 GÅGADE AKTIVITETER Aktiviteter Dine aktiviteter skal planlægges, så de overordnet hver især består af følgende elementer: TELEFON- BANK Mobilisering inden aktiviteten: ringerunder, personlige henvendelser og lokkende initiativer. Målet med aktivitet: Vær klar på præcis, hvad du ønsker at opnå. Flest mulige vælgerkontakter eller få kontakter, men dybere samtaler? Ønsker du kun synlighed eller vil du have informationer eller kontakter med hjem? Hvad sker der efterfølgende: Sørg for at have næste aktivitet klar, så du kan invitere de frivillige og interesserede med til mere. Brug værktøjet Aktivitetsplan til at planlægge med. Se værktøjskassen ARK 7. Træning giver styrke Du har brug for hjælp, hvis du skal nå dine mål. Din vigtigste ressource er de mennesker, der siger ja til at give en hånd. Dem skal du klæde på til opgaven. Du kan ikke tage for givet, at alle har erfaring med at lytte, snakke og diskutere politik med venner og bekendte. Du kan finde mere inspiration hertil AKTIVLISTE Byg din liste af støtter og aktive En simpel målestok for dine relationer til vælgere, støtter og aktive er, hvor mange personer, der har betroet dig deres og telefonnummer. Hver gang du etablerer kontakt med vælgere eller folk i dit netværk, så spørg, om de vil hjælpe dig eller holde kontakten ved lige ved at komme på din kontaktliste 18

19 CHECKLISTE Checkliste En kampagne er en sær størrelse som først og fremmest lykkes, hvis du er i stand til at holde overblik og skabe gejst og motivation. Håndbogens værktøjer kan opsummeres i disse 6 centrale råd: todo l 1. Sæt dit hold. Sørg for at samle de vigtigste personer omkring dig og få dem forpligtet på fælles mål og metoder. Afklar roller og ansvar. l 2. Formuler budskab og personlig fortælling. Test, træn og udbred den til alle involverede. l 3. Kortlæg dit område: Hvilke målgrupper vil du nå? Hvordan vil du nå dem? Hvor ønsker du at være synlig? l 4. Læg strategi for relationsopbygning og lytteforløb: Hvem vil du have i tale og hvordan? l 5. Lav en samlet drejebog med vægt på de kommende måneder. l 6. Opret en aktivliste: Spørg alle du kommer i kontakt med, om de vil på din kampagnes kontaktliste. Inviter folk med og sig tak! 19

20 KAMPAGNEPILEN Valget Kailow Graphic A/S Miljø- og arbejdsmiljøcertificeret December 2012 Højdepunkter Løsning / Forandring Kick-off Organisation Grundlæggelse