Hvor lang tid venter borgeren på de forskellige former for hjælpemidler fra visitationen til disse.

Transkript

1 .!# / 012 & 3 #! # stillet af Lise Helweg 25. august september 2005 LST/BØ Vedr.: Hjælpemiddelcentralen: Hvor lang tid venter borgeren på de forskellige former for hjælpemidler fra visitationen til disse. Når en borger er visiteret til et hjælpemiddel, bestilles hjælpemidlet elektronisk i Hjælpemiddelsystemet. Alle standardhjælpemidler kan leveres 3 dage efter bestillingen har fundet sted, eller samme dag, hvis der er behov for en akutlevering for at undgå en hospitalsindlæggelse. Leveringstiden for specielle hjælpemidler, som ikke er på lager og evt. skal specialtilpasses til brugeren, afhænger af leveringstiden fra leverandøren. Er der hurtigere levering af hjælpemidler, der ikke kræver ergoterapeut? (ønskes en differentieret redegørelse) Hjælpemidler, der ikke kræver ergoterapeut, vil typisk være standardhjælpemidler, der kan leveres indenfor 3 dage eller evt. akut. Hvilket logistiksystem anvendes og hvor gammelt er det? KMDs hjælpemiddelsystem (også kaldet Q-systemet ) anvendes. Systemet blev første gang taget i brug i efteråret Bliver logistiksystemet løbende opdateret (ny IT) Der er sket løbende tilpasninger, men systemet lever ikke op til kravene til et moderne logistiksystem. Hjælpemiddelcentret og Informatikstaben samarbejder med KMD om udviklingen af en kommende ver-! "# # $%& '()""" $*+&&!,, ---"""

2 sion SAP hjælpemidler - som vi forventer vil kunne opfylde behovene i forhold til automatisering af opgaver, styring og gennemskuelighed. Side 2 af 7 Beslutningen om at indgå i et udviklingssamarbejde, blev taget som konsekvens af det udbud af et nyt hjælpemiddelsystem, som fandt sted i foråret. Indstilling vedr. status på indkøb af nyt hjælpemiddelsystem er på dagsordenen til SOU-mødet den 15. september. Hvorledes er lagerstyringen. Ved man præcist, hvad lageret indeholder? Alle udlånte hjælpemidler samt hovedparten (anslået 95 %) af hjælpemidlerne på lageret er registreret i lagersystemet. Brugte hjælpemidler, som er blevet specialtilpasset til den tidligere bruger og først skal afprøves og tilpasses før bevilling til en ny bruger, er ikke altid registreret i systemet. Da bestillerne i dag har direkte adgang til at bestille alle de hjælpemidler, der er registreret på lager i lagersystemet, registreres de hjælpemidler, som kræver ombygning, ikke. Det kan f.eks. være elektriske kørestole med særlige styringer og særlige sæde-ryg-systemer. Bestillingen af disse hjælpemidler går igennem Hjælpemiddelcentrets terapeuter og teknikere, som sørger for at de komplicerede hjælpemidler genbruges i det omfang det er økonomisk og funktionelt fornuftigt. Ved man hvor på lageret hjælpemidlet findes? De ansatte på lageret kender hjælpemidlernes placering. Planer om at registrere lokationer i det eksisterende hjælpemiddelsystem har måttet opgives, fordi mulighederne for registrering var for begrænsede. Ved man hos hvilken borger de forskellige hjælpemidler er placeret og hvornår?

3 Side 3 af 7 Udlånte hjælpemidler er registreret med udlånsdato på borgerens cpr.nr. Ved man hvilke hjælpemidler, der er til reparation og hvor lang tid det tager? Reparationsopgaver på hjælpemidler, der er udlånt til en borger registreres, så det kan ses, hvornår reparationen er rekvireret og afsluttet. Hvis reparationen udføres af eksterne leverandører, vil reparationsudgiften blive registreret. Der kan ikke udtrækkes samlede statistikker på reparationer, men alene foretages opslag på cpr.nr. Ventetiden på en reparation er typisk fra få timer til 1 uge alt efter hvor alvorligt og akut problemet er. Hjælpemidler, der hjemtages fra borgerne, registreres på en særlig kode, som indikerer, at de skal renoveres inden de kan bestilles. Chaufførerne tømmer vognene for hjemtagne hjælpemidler om morgenen dagen efter afhentningen. Så vidt det er muligt renoveres hjælpemidlerne samme dag, som de modtages, så de kan køres ud til en ny borger dagen efter. Bliver det registreret, hvilke hjælpemidler, der kasseres og dermed nyt skal anskaffes? Kassationer registreres i hjælpemiddelsystemet. Oplysningerne om kassationer anvendes dels til at vurdere om hjælpemidlets holdbarhed lever op til forventningerne, dels til at anslå behovet for nyindkøb, hvor også forventede bevillinger og hjemtagninger spiller ind. Har man check på, hvor lang tid et hjælpemiddel er hos en borger, der kun midlertidigt har behov for dette? Hjælpemiddelcentret leverer kun hjælpemidler, der bevilges som arbejdsredskab eller som hjælpemiddel ved varige funktionsnedsættel-

4 ser. Midlertidige hjælpemidler udlånes af hospitalerne, hvis udlånsprocedurer ikke er kendt. Side 4 af 7 Hvorledes sker hjemkaldelsen af hjælpemidlet? Hovedparten af hjemtagninger sker i forbindelse med dødsfald. Hjælpemiddelcentret får oplysninger om dødsfald fra Sags- og Advissystemet og kontakter så efterlevende eller skifteretten. Oftest har de pårørende dog kontaktet Hjælpemiddelcentret for aftale om afhentning før oplysningen er kommet frem via Sags- og Advissystemet. Hjemtagning kan også ske i forbindelse med en revisitation, hvor der f.eks. bevilges et nyt hjælpemiddel, som erstatter det gamle, eller hvor det konstateres at tidligere bevilgede hjælpemidler ikke anvendes. Hvorledes håndteres det, at en borger udskrives fra et hospital med behov for et hjælpemiddel (midlertidigt eller fortsat) og hvor lang er ventetiden efter borgerens hjemkomst? Hjælpemidler til midlertidigt brug håndteres af hospitalet og udleveres typisk ved udskrivelsen. Der er indgået aftale med H:S om at hospitalerne kan rekvirere udskrivningsbetingede hjælpemidler fra Hjælpemiddelcentret. Det kan f.eks. være en plejeseng, en toiletbadestol, et nødkald, en manuel standardkørestol eller en rollator. Hjælpemidlerne kan leveres på udskrivningsdagen, før eller efter, afhængigt af, hvornår der kan være nogen til stede til at modtage hjælpemidlerne i hjemmet. Kørestole eller rollatorer leveres evt. på hospitalet, så borgeren har hjælpemidlet inden udskrivningen. Hvorledes håndteres det, at en borger udskrives fra et hospital med behov for et hjælpemiddel og hvor lang er ventetiden efter borgerens hjemkomst? for så vidt angår hjælpemidler på plejehjem.

5 Side 5 af 7 For borgere på almindelige plejehjem sender hospitalet en anbefaling til plejehjemmet af hvilke hjælpemidler, borgeren skal bruge i forbindelse med udskrivningen. Plejehjemmet har eget budget for hjælpemidler og har typisk et mindre lager af basisinventar og andre gængse hjælpemidler. Hjælpemidlet bliver justeret og tilpasset borgeren, når borgeren modtages efter udskrivning fra hospitalet. Ved behov for særligt dyre hjælpemidler, som ikke er indeholdt i plejehjemmenes budgetter, søges om tillægsbevilling i Ældrekontoret. Der har gennem en årrække været kørt forsøg på en række plejehjem, således at hjælpemiddelsagerne behandles af sagsbehandlere på Hjælpemiddelcentret, og hospitalerne har samme adgang til at rekvirere udskrivningsbetingede hjælpemidler som for borgere i eget hjem. Der kan ikke bevilges / leveres hjælpemidler, som er basisinventar (altid bør forefindes) på plejehjemmet. Forsøgsordningen vil med BUM-plejehjem blive flyttet over i en permanent model, hvor der på hvert plejehjem vil være en beholdning af basisinventar og bevillingen af individuelle hjælpemidler vil ske i Pensions- og Omsorgskontoret. Kan man servicere borgeren med akutleverancer af et hjælpemiddel, når dette er påkrævet? Hjælpemiddelcentrets akutbegreb indebærer, at hjælpemidler, der bestilles inden kl. 13 til akutlevering, garanteres leveret samme dag. Bestillinger efter kl. 13 garanteres bragt ud senest dagen efter. Akutleverancer er forbeholdt situationer, hvor det drejer sig om at forhindre en hospitalsindlæggelse eller er en forudsætning for hospitalsudskrivning. Hjælpemidler til dette formål er altid på lager og kan altid leveres akut. Der kan desuden ske akutleveringer eller akutafhentninger i situationer, hvor særlige forhold hos borgeren, kommunen eller de pårørende gør sig gældende. Har man ergoterapeuter nok til at dække behovet?

6 Side 6 af 7 Hjælpemiddelcentret har 6 terapeuter ansat til generel vidensformidling samt rådgivning ved afprøvning og tilpasning af hjælpemidler i særligt komplicerede sager. Hjælpemiddelcentrets terapeuter kommer først ind i sagerne, når det er afgjort at borgeren skal bevilges et hjælpemiddel og der skal findes den rigtige individuelle løsning. Terapeuterne dækker forskellige specialer: el-kørestole, manuelle kørestole, siddestillingsanalyser, tryksår, børnehjælpemidler m.v. Afprøvningerne kan enten foregå i hjemmet eller i hjælpemiddeludstillingen på Hjælpemiddelcentret. Ventetiden på rådgivning fra Hjælpemiddelcentrets terapeuter har i 2005 været på gennemsnitligt 2 uger. 6 sager har ventet 8 uger eller længere. Mange af sagerne kan i øvrigt være langvarige fordi brugeren indlægges undervejs i forløbet eller hjælpemidlerne skal specialfremstilles og tilpasses over flere afprøvninger. I dag varetager Hjælpemiddelcentrets terapeuter kun i meget begrænset omfang rådgivning i forhold til hjælpemidler på plejehjem og træningscentre. Skal man i fremtiden løfte en større opgave i relation hertil, må kapaciteten udvides eller serviceniveauet reduceres. Hvis nej lejer man ergoterapeut-vikarer? Terapeuterne på hjælpemiddelcentret er specialister, som det kræver omfattende oplæring at vikariere for. Vikardækning har derfor begrænset sig til langvarigt fravær i forbindelse med barsel og forældreorlov. Hvilke flaskehalse findes i systemet? Der er en række tunge manuelle arbejdsgange vedrørende ordrehåndteringen på Hjælpemiddelcentret, som forventes elimineret med det kommende KMD-hjælpemiddelsystem. I forhold til Hjælpemiddelcentrets tekniske og administrative personale søges flaskehalse undgået ved at sikre, at medarbejderne kan dække et bredt opgaveområde.

7 Side 7 af 7 Er man budgetoverholdelig? Hjælpemiddelcentret forventer et mindreforbrug, som blandt andet skyldes at genbruget er øget og indkøbet af standardhjælpemidler er reduceret med ca. 3 4 mio. kr. over de sidste 2 år. Bestillerne betaler som udgangspunkt halv pris for standardhjælpemidler, der umiddelbart kan genbruges, hvorimod specialindkøbte hjælpemidler afregnes til fuld pris. Der har de seneste år været en samlet årlig stigning på ca. 2 mio. kr. på indkøbet af individuelle specialindkøb. Denne udvikling har belastet bestillerkontorerne (P&O samt Handicapcentrene i FAF). Det er ikke afdækket, hvad årsagen er til stigningen i individuelle specialindkøb, hvordan fordelingen er mellem SUF- og FAF-borgere, om der f.eks. er kommet flere brugere eller flere sager. Det må dog antages, at stigningen bl.a. afspejler øgede brugerkrav og en hastig teknologisk udvikling på området. For kropsbårne hjælpemidler (leveres ikke fra Hjælpemiddelcentret) opleves desuden en kraftig stigning i tilskud til høreapparater fra privat høreapparatleverandør, arm- og benproteser samt diabeteshjælpemidler m.v. Lau Svendsen Tune / Birgitte Østergaard