Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012

Transkript

1 Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 En spørgeskemaundersøgelse

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og formål 3 3. Datagrundlag og metode Måling af handicap/funktionsnedsættelse 4 4. Funktionsnedsættelser og baggrundsfaktorer 6 5. Funktionsnedsættelsens art og omfang 7 6. Funktionsnedsættelser og beskæftigelse Funktionsnedsættelsens betydning for beskæftigelse og jobsøgning Rådgivning i jobcentret og A-kassen Sammenfatning og konklusion 13 Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 1

3 1. Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdsmarkedsparate ledige. Undersøgelsen er et element i et analyse- og udviklingsprojekt om arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser, som gennemføres af Jobcenter Aarhus. Rapporten indledes med en kort beskrivelse af baggrunden og den sammenhæng, som spørgeskemaundersøgelsen indgår i. Dernæst beskrives datagrundlaget og den anvendte metode. I afsnit 4-6 Gennemgås resultaterne af undersøgelsen, og der afsluttes med en opsamling i afsnit 7. Undersøgelsen er gennemført af Ankerhus Gruppen A/S i oktober-november Januar 2013 Finn Amby Chefkonsulent Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 2

4 2. Baggrund og formål Det er veldokumenteret, at beskæftigelsesfrekvensen blandt mennesker med handicap er væsentlig lavere end for befolkningen som helhed, og at der kun er sket små forbedringer af denne situation gennem de sidste 10 år (se f.eks. SFI s analyse af udviklingen mellem 2002 og 2010 fra marts 2011). Der er stor politisk interesse for området, hvilket bl.a. kommer til udtryk i ministermålet om at mindske tilgangen af personer på permanent offentlig forsørgelse (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse). Projekt Jobkompetence Trods Handicap, som blev gennemført i Aarhus i efteråret 2009 med finansiering fra det lokale beskæftigelsesråd for Aarhus og Samsø viste, at der også blandt arbejdsmarkedsparate ledige er en ikke ubetydelig gruppe med funktionsnedsættelser, og at der er et behov for øget opmærksomhed om denne gruppe. Jobcenter Aarhus ønsker derfor at bygge videre på disse resultater, så der skabes grundlag for en forbedring af indsatsen i forhold til arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser. Jobcenter Aarhus har på denne baggrund taget initiativ til et opfølgningsprojekt, som finansieres med bidrag fra LBR Aarhus, Beskæftigelsesregion Midtjylland og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Det samlede forløb består af følgende elementer: 1. Spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdsmarkedsparate ledige. 2. Interviews med ledige med funktionsnedsættelser. 3. Afholdelse af 1. temadag for medarbejdere i jobcentret og A-kasserne. 4. Afprøvning af nye tiltag på baggrund af aftaler på temadagen. 5. Opfølgningsundersøgelse. 6. Afholdelse af 2. temadag med erfaringsopsamling og fokus på fremtidig indsats for ledige med funktionsnedsættelser. Denne rapport vedrører udelukkende den indledende spørgeskemaundersøgelse, som udgør den del af projektet, der finansieres af LBR Aarhus. Projektforløbet afsluttes med udarbejdelse af en samlet projektrapport i efteråret Der er tre formål med spørgeskemaundersøgelsen: For det første skal den tegne et aktuelt billede af, hvor mange arbejdsmarkedsparate ledige der har funktionsnedsættelser, og hvordan de oplever deres beskæftigelsesudsigter og den støtte de får fra jobcentret og A-kasserne. For det andet skal undersøgelsen gøre det muligt at udvælge ledige med forskellige typer af funktionsnedsættelser til mere dybtgående interviews. Og endelig skal undersøgelsen danne basis for en opfølgningsundersøgelse blandt ledige med funktionsnedsættelser senere i projektforløbet. Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 3

5 3. Datagrundlag og metode Invitation til deltagelse i undersøgelsen blev udsendt pr. den til 9588 personer, som på dette tidspunkt var tilmeldt Jobcenter Aarhus som arbejdsmarkedsparate ledige. Der blev udsendt en erindringsmail den , og undersøgelsen blev lukket for besvarelser den Der kom svar fra 3956 personer, svarende til 41,3 %. Der er imidlertid kommet automatiske returmails om fejlagtige mail-adresser på 640 personer, som dermed ikke har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Fratrækkes disse, er den reelle svarprocent i stedet 44,2. Dette resultat må siges at være fuldt ud tilfredsstillende, når undersøgelsens målgruppe og form tages i betragtning. Spørgeskemaet blev indledt med spørgsmål om nogle få baggrundsfaktorer: Køn, alder, uddannelse, ledighedsperiode og A-kasse medlemskab. Derefter kom spørgsmålet: Har du et handicap/varig funktionsnedsættelse? Deltagere, som svarede nej til dette, fik ikke flere spørgsmål, men blev ledt til afslutningen af spørgeskemaet. For deltagere, som svarede ja til at have et handicap/varig funktionsnedsættelse, kom der herefter spørgsmål inden for to hovedområder: Erfaringer med handicap i forhold til job og jobsøgning samt arten og omfanget af funktionsnedsættelsen. 3.1 Måling af handicap/funktionsnedsættelse Der foretages ingen registrering af, om ledige har et handicap/varig funktionsnedsættelse. En statistisk undersøgelse om dette emne må derfor nødvendigvis bygge på en form for selvrapportering. Som nævnt ovenfor er deltagerne blevet spurgt, om de har et handicap/varig funktionsnedsættelse, men ud over at få afgrænset den gruppe, som siger ja til det, er det også interessant at få afdækket, hvilke funktionsnedsættelser der er tale om, og hvor alvorlige de er. I dette projekt søges disse spørgsmål belyst på to forskellige måder. Først anvendes en simpel selvrapporteringsmetode, som består af to dele: For det første bliver svarpersonen bedt om at angive den vigtigste årsag til funktionsnedsættelsen ved at sætte kryds ved én af 6 kategorier. For det andet bliver svarpersonen bedt om at angive, om funktionsnedsættelsen har meget stor, ret stor, ret lille eller meget lille betydning. Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 4

6 Dernæst anvendes en mere omfattende metode, som bygger videre på erfaringerne fra Projekt Jobkompetence Trods Handicap i Dengang blev funktionsnedsættelsens art og omfang målt ved hjælp af spørgsmål på 7 forskellige dimensioner med inspiration fra handicapundersøgelserne fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Metoden går ud på, at der inden for hver dimension stilles en række spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen kan håndtere nogle helt almindelige dagligdags situationer. Spørgsmålene er graduerede, så et benægtende svar er udtryk for en stadig mere alvorlig funktionsnedsættelse. For hver dimension er der et indgangsspørgsmål, som giver svarpersonen mulighed for at sige ja eller nej til, om der overhovedet er problemer på det pågældende område. For dimensionen ben indledes der således med spørgsmålet: Har du problemer med at gå eller med at holde balancen uden brug af hjælpemidler? Hvis man siger ja til det, får man først spørgsmålet: Kan du gå 350 m. uden at standse eller få stærkt ubehag? Svarer man nej til det, får man endnu et spørgsmål, som er udtryk for større problemer med benene end det første, og så fremdeles, indtil man når spørgsmålet: Kan du overhovedet gå? Svarer man nej til dette spørgsmål, bliver man tildelt den mest alvorlige grad af funktionsnedsættelse på dimensionen ben. Filosofien er, at der her er tale om en tilnærmet objektiv måling af graden af funktionsnedsættelse, fordi svarpersonen blot skal tage stilling til nogle helt almindelige situationer. Ud over ben er dimensionerne arme, fingre/hænder, syn, hørelse, adfærd og intellekt. For en nærmere beskrivelse af metoden henvises til projektrapporten fra Jobkompetence Trods Handicap. I 2009 blev det som et forsøg besluttet ikke at stille det indledende spørgsmål, om man har et handicap, hvilket SFI gør i sine undersøgelser. Det viste sig imidlertid at give nogle problemer, som bevirkede, at urealistisk mange kommer til at figurere med en funktionsnedsættelse undersøgelsen afslørede også nogle andre problemstillinger i metoden, som der siden er blevet arbejdet med. Målemetoden er derfor anvendt i nærværende undersøgelse i en lidt modificeret form og med et filterspørgsmål, som gør, at kun svarpersoner med et handicap/varig funktionsnedsættelse bliver målt på de 7 dimensioner. Når funktionsnedsættelsen i dette projekt måles med to forskellige metoder, skyldes det dels de problemer, som metoden med de 7 dimensioner tydeligvis har med at indfange alle med varige funktionsnedsættelser, og dels et ønske om at afprøve, om formålet med at belyse art og omfang af funktionsnedsættelser kan nås med mere simple midler. Det kan eventuelt også have betydning for spredning af projektets metoder til andre jobcentre. Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 5

7 4. Funktionsnedsættelser og baggrundsfaktorer 293 svarende til 7,4 % af de arbejdsmarkedsparate ledige svarer ja til, at de har handicap/varig funktionsnedsættelse. Ifølge SFI svarer omkring 16 % af befolkningen ja til, at de har længerevarende helbredsproblemer eller handicap. I disse undersøgelser er der altså spurgt på end anden måde end i dette projekt, og det er rimeligt at forestille sig, at færre vil svare ja til handicap/varig funktionsnedsættelse end til handicap eller længerevarende helbredsproblem. Desuden vil det også være naturligt, at andelen med handicap er lavere blandt arbejdsmarkedsparate ledige end i befolkningen som helhed. Alt i alt må en andel på 7-8 % vurderes at være et realistisk resultat, og der er således tale om en ikke ubetydelig gruppe, der har handicap/varig funktionsnedsættelse også blandt de arbejdsmarkedsparate ledige. Tabel 1 viser aldersfordelingen i pct. for de to grupper, der har svaret hhv. ja og nej til at have et handicap/varig funktionsnedsættelse. Tabellen tyder på, at ledige med funktionsnedsættelser er underrepræsenteret i den yngste aldersgruppe under 30 år men til gengæld overrepræsenteret blandt de årige. Dette hænger formodentlig sammen med, at de fleste funktionsnedsættelser opstår i voksenlivet, og at mange af dem også opstår som følge af forskellige former for nedslidning. Tabel 1. Aldersfordeling i pct. for personer med og uden handicap. Aldersgruppe Ja til handicap Nej til handicap Under og derover 6 5 Total N Der er tilsyneladende ikke store forskelle i uddannelsessammensætningen mellem ledige med og uden handicap. Dette er i sig selv bemærkelsesværdigt, da flere undersøgelser ellers tyder på, at uddannelsesniveauet generelt er lavere blandt mennesker med handicap end i befolkningen som helhed. Desuden vil funktionsnedsættelser som følge af nedslidning oftere optræde hos personer med kort uddannelse end hos personer med en længerevarende uddannelse. Det mest slående ved tabellen nedenfor er dog, at andelen med en videregående uddannelse i begge grupper er så høj, som tilfældet er. Tabel 2. Uddannelsesfordeling i pct. for personer med og uden handicap. Højest fuldførte uddannelse Ja til handicap Nej til handicap Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 6

8 Folkeskole 9 8 Gymnasium/HF 6 7 Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Total N Der ser til gengæld ud til at være en sammenhæng mellem handicap og ledighedslængde. Svarpersonerne er blevet spurgt om, hvor længe de har været tilmeldt jobcentret som ledig med 3 svarmuligheder som vist i tabel 3. Der er en mindre andel blandt ledige med handicap med kort ledighedsperiode end blandt ledige uden handicap, og til gengæld en større andel med handicap, som har været ledige i mere end 12 måneder. Næsten halvdelen af de ledige med handicap har været ledige i mere end et år. Tabel 3. Fordeling på ledighedslængde i pct. for personer med og uden handicap. Ledighedslængde Ja til handicap Nej til handicap Under 3 måneder måneder Mere end 12 måneder Total N Endelig viser undersøgelsen, at det helt store flertal af de arbejdsmarkedsparate ledige er medlem af en arbejdsløshedskasse. Det gælder for 93 % blandt ledige uden handicap og for 96 % blandt ledige med handicap. Denne lille forskel kan måske skyldes forskellen i aldersfordeling mellem de to grupper, fordi der er en tendens til, at færre unge melder sig ind i en A-kasse. De ledige med handicap i undersøgelsen fordeler sig på 26 forskellige A- kasser. Der er dog flest med handicap i følgende A-kasser: 3F, AAK, HK, Magistrenes A-kasse, FTF, FOA og Krifa. 5. Funktionsnedsættelsens art og omfang De arbejdsmarkedsparate ledige med handicap er blevet spurgt, hvad der er den væsentligste årsag til deres funktionsnedsættelse med 6 svarmuligheder. Resultatet fremgår af tabel 4. De to største grupper er altså personer med nedsat bevægelighed og personer med en kronisk sygdom. Det er værd at Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 7

9 bemærke, at grupperne med ordblindhed og psykiske lidelser ikke er større, end tilfældet er med omkring 10 %. Tabel 4. Væsentligste årsag til funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsens karakter Antal Pct. Nedsat syn 12 4 Nedsat hørelse 26 9 Ordblindhed 25 9 Nedsat bevægelighed Psykisk lidelse Kronisk sygdom Total % angiver, at funktionsnedsættelsen har ret stor eller meget stor betydning, mens resten angiver, at den har ret lille eller meget lille betydning. Tabel 5. Funktionsnedsættelsens betydning Antal Pct. Meget stor betydning Ret stor betydning Ret lille betydning Meget lille betydning 26 9 Total Tabel 6 tyder på, at andelen, der tillægger funktionsnedsættelsen stor eller ret stor betydning, er størst i grupperne med psykiske lidelser, nedsat bevægelighed og nedsat hørelse. Dette resultat skal dog fortolkes med forsigtighed, da de enkelte kategorier nogle steder dækker over meget små absolutte tal. Tabel 6. Art og betydning, pct. Funktionsnedsættelsens Lille betydning Stor betydning Total karakter Nedsat syn Nedsat hørelse Ordblindhed Nedsat bevægelighed Psykisk lidelse Kronisk sygdom Total I undersøgelsen er det som tidligere nævnt også forsøgt at måle funktionsnedsættelsens omfang og art ved hjælp af spørgsmål om dagligdags Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 8

10 færdigheder på 7 dimensioner. Svar på disse spørgsmål udløser point på en skala mellem 0 og 35, hvor 0 er ingen funktionsnedsættelser og 35 er udtryk for alvorlige funktionsnedsættelser på to dimensioner. Kun få af svarpersonerne befinder sig i den øverste ende af skalaen, og spørgsmålet er så, hvor grænsen skal sættes mellem små og store funktionsnedsættelser. Tidligere undersøgelser har vist, at personer med 8 eller flere point i markant højere grad tillægger deres funktionsnedsættelse betydning i forhold til beskæftigelse end personer med under 8 point, og grænsen er derfor placeret ved 8 point også i denne undersøgelse. Tabel 7 viser, at 57 % af de ledige, som svarer ja til, at de har handicap/varig funktionsnedsættelse, ikke har en målelig funktionsnedsættelse på de 7 dimensioner, mens 28 % har relativt små funktionsnedsættelser, og 15 % har relativt store funktionsnedsættelser. Dette bekræfter endnu en gang, at metoden med de 7 dimensioner ikke opfanger alle former for funktionsnedsættelser. Et af de store problemer er tilsyneladende, at metoden kun opfanger en mindre del af de personer, som oplyser, at de har nedsat bevægelighed, og at læse/staveproblemer slet ikke indgår i målingen. Tabel 7. Fordeling på grad af funktionsnedsættelse. Grad af funktionsnedsættelse Antal Pct. Ingen funktionsnedsættelser Små funktionsnedsættelser Store funktionsnedsættelser Total Der er dog tilsyneladende en klar sammenhæng mellem personens egen vurdering af funktionsnedsættelsens betydning og den målte funktionsnedsættelse på de 7 dimensioner, hvilket fremgår af tabel 8. Tabel 8. Vurderet betydning og målt funktionsnedsættelse, pct. Grad af funktionsnedsættelse Lille betydning Stor betydning Total Ingen funktionsnedsættelser Små funktionsnedsættelser Store funktionsnedsættelser Total N Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 9

11 6. Funktionsnedsættelser og beskæftigelse 6.1 Funktionsnedsættelsens betydning for beskæftigelse og jobsøgning 54 % af de ledige med handicap oplever, at funktionsnedsættelsen har betydning for beskæftigelsesmuligheder og jobsøgning i nogen eller høj grad. Der er en klar sammenhæng mellem vurderingen af den generelle betydning af en funktionsnedsættelse og vurderingen af konsekvenserne i forhold til beskæftigelse og jobsøgning. 76 % af svarpersonerne, som tillægger funktionsnedsættelsen lille generel betydning, mener også, at den har lille betydning i forhold til beskæftigelse. Og 77 % af de svarpersoner, der tillægger funktionsnedsættelsen stor generel betydning, mener også, at den har store konsekvenser i forhold til beskæftigelse. Tabel 9. Funktionsnedsættelsens generelle betydning og konsekvenser for beskæftigelse og jobsøgning. Små beskæftigelseskonsekvenser Store beskæftigelseskonsekvenser Pct. Lille betydning Stor betydning Total N Årsagerne til funktionsnedsættelsen spiller ikke den store rolle for, hvor stor en del der tillægger funktionsnedsættelsen stor betydning i forhold til beskæftigelse og jobsøgning. Den eneste gruppe, der skiller sig ud, er gruppen med psykiske lidelser, hvor 69 % oplever, at funktionsnedsættelsen har stor betydning for dette. Tabel 10. Handicaptyper og betydning for beskæftigelse og jobsøgning. Små beskæftigelseskonsekvenser Store beskæftigelseskonsekvenser Pct. Nedsat syn Nedsat hørelse Ordblindhed Nedsat bevægelighed Psykisk lidelse Kronisk sygdom Total N Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 10

12 Den ledige er herefter blevet bedt om at erklære sig enig eller uenig i nogle udsagn om beskæftigelse og jobsøgning. Resultaterne herfra viser, at mange især er enige i følgende udsagn: Mit handicap betyder, at der er færre stillinger, der er relevante for mig (54 %). I mange jobs er der bestemte arbejdsfunktioner, jeg har svært ved at klare på grund af mit handicap (45 %). Jeg er bange for, jeg bliver sorteret fra med det samme, vis jeg skriver om mit handicap i en jobansøgning (54 %). Til gengæld er det kun et mindretal der er enige i de sidste to udsagn: Jeg er usikker på, hvordan det vil være at fungere på en arbejdsplads (26 %). Der er barrierer på arbejdsmarkedet, som gør det svært at fungere med et handicap (18 %). Godt halvdelen af de ledige skriver aldrig om deres handicap i en jobansøgning, og kun 15 % gør det altid. Godt 27 % oplever i nogen eller høj grad, at de har fået afslag på stillinger, som de ellers var kvalificerede til, på grund af deres handicap. 52 % har slet ikke oplevet noget i den retning. 6.2 Rådgivning i jobcentret og A-kassen 55 % af de ledige har givet oplysning om deres handicap i jobcentret, mens det ikke er tilfældet for 45 %. Der er ikke store variationer mellem de enkelte typer af funktionsnedsættelser, men ordblinde tegner sig for den gruppe, hvor den største andel har gjort opmærksom på funktionsnedsættelsen, mens den mindste andel findes i gruppen med hørenedsættelser. Tabel 11. Procentdel der har gjort opmærksom på handicap i jobcentret, fordelt på typer af funktionsnedsættelser. Funktionsnedsættelsens karakter Ja Nej Total Nedsat syn Nedsat hørelse Ordblindhed Nedsat bevægelighed Psykisk lidelse Kronisk sygdom Total N Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 11

13 De ledige er herefter blevet spurgt, om de har fået rådgivning om støttemuligheder i forbindelse med handicap, når de har været til samtale i jobcentret. 80 % svarer, at de slet ikke har fået rådgivning, og det samme mønster gælder, hvad enten der er tale om funktionsnedsættelser med lille eller stor betydning. Det vil være rimeligt at forvente, at det har stor betydning for rådgivningen, om den ledige fortæller om sit handicap i jobcentret. Tabellen nedenfor viser, at det da også har en vis betydning, men i gruppen, der har oplyst om deres handicap, er der fortsat 67 %, som oplever, at de slet ikke har fået rådgivning om støttemulighederne. Tabel 13. Rådgivning i jobcentret og svar på spørgsmålet, om man har gjort opmærksom på handicappet i jobcentret, pct. Omfang af rådgivning Ja Nej Nej, slet ikke Ja, i mindre grad 19 5 Ja, i nogen grad 10 1 Ja, i høj grad 3 1 Total N Endelig er de ledige blevet spurgt, om de har fået rådgivning om støttemulighederne i forbindelse med handicap, når de har været til samtale i A- kassen. Billedet er her næsten det samme som for jobcentrene. Tabel 14. Rådgivning om støtte i forbindelse med handicap i A-kassen. Omfang af rådgivning Pct. Nej, slet ikke 78 Ja, i mindre grad 14 Ja, i nogen grad 6 Ja, i høj grad 2 Total 100 N 283 Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 12

14 7. Sammenfatning og konklusion Spørgeskemaundersøgelsen er første del af et analyse- og udviklingsprojekt i Jobcenter Aarhus om arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser. Undersøgelsen bygger på et solidt datagrundlag og viser, at 7,4 % af de arbejdsmarkedsparate ledige har et handicap/varig funktionsnedsættelse. 95 % af dem er medlem af en A-kasse. Godt halvdelen oplever, at funktionsnedsættelsen har meget stor eller ret stor betydning. De største grupper er personer med nedsat bevægelighed eller kroniske sygdomme. Godt halvdelen af de ledige med handicap oplever, at deres funktionsnedsættelse har stor eller nogen betydning i forhold til beskæftigelse og jobsøgning. Det handler primært om, at der er færre relevante jobs at søge, frygt for at der i mange jobs er arbejdsfunktioner, som er svære at klare med den pågældende funktionsnedsættelse, samt ikke mindst frygt for at blive sorteret fra i en ansøgningsproces på grund af funktionsnedsættelsen. Ledige med handicap oplever, at de kun i meget lille omfang får rådgivning i jobcentret og A-kassen om støttemuligheder i forbindelse med handicap. Det gælder, uanset om de har gjort opmærksom på deres handicap eller ej. Metodemæssigt viser undersøgelsen, at man kan komme langt med simple midler, når det drejer sig om at afdække, hvor mange ledige der har handicap/varig funktionsnedsættelse, samt hvordan gruppen er sammensat med hensyn til arten og omfanget af funktionsnedsættelser. Anvendelse af mere komplekse metoder til måling af funktionsnedsættelser giver kun supplerende information i begrænset omfang. Undersøgelsen tegner altså et aktuelt billede af situationen for arbejdsmarkedsparate ledige i Aarhus i 2012, hvilket var det første formål. Undersøgelsen har dernæst allerede givet grundlag for udvælgelse af ledige med funktionsnedsættelser til mere dybtgående interviews. 159 personer gav i forbindelse med undersøgelsen tilsagn om, at de kunne kontaktes for flere informationer. Datamaterialet har gjort det muligt at finde frem til ledige med forskellige typer af funktionsnedsættelser og forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger, hvilket har givet god bredde i de gennemførte interviews. Resultaterne fra interviewene indgår i den endelige projektrapport. Endelig har 75 % af de ledige med handicap tilkendegivet, at de er villige til at deltage i en opfølgningsundersøgelse i sommeren Den indledende statistiske undersøgelse ser således ud til at levere det ønskede bidrag til det samlede projektforløb. Evalueringsrapport_Ledige_med_funktionsnedsættelser 13