FN-forbundets strategi og handlingsplan ) Indledning. Vedtaget af FN-forbundets landsmøde 2012,afholdt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FN-forbundets strategi og handlingsplan ) Indledning. Vedtaget af FN-forbundets landsmøde 2012,afholdt"

Transkript

1 FN-forbundets strategi og handlingsplan Vedtaget af FN-forbundets landsmøde 2012,afholdt oktober ) Indledning FN-pagten indledes med ordene: Vi de Forenede Nationers Folk besluttede på. Dermed understreges både den fælles skæbne og det fælles ansvar, som forener os som Verdensborgere. Vi er uløseligt forbundet i et globalt fællesskab, og opgaven er at enes om de principper, som kan skabe en bæredygtig fælles fremtid. FN blev skabt med dét mål for øje og har siden igennem snart 70 år formet principperne for nationernes sameksistens og for det enkelte menneskes rettigheder. Grundlaget er skabt, men evnen og viljen til at realisere principperne er langt fra til stede globalt. Dette problem bliver kun vanskeligere i takt med, at klimaforandringer og ressourceknaphed bliver virkelighed for flere og flere af verdens borgere. Derfor er der behov for reformer af samarbejdet i FN, som kan forhindre globale tendenser til selvtægt og anarki og lægge grundlaget for en bæredygtig udvikling. FN-forbundet bidrager til denne proces og har til formål at arbejde for: Styrkelse af interessen for De Forenede Nationer; Forståelse for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar for den internationale udvikling; Virkeliggørelse af de principper, som De Forenede Nationer bygger på. FN-forbundet har en særlig karakter og rolle i forhold til de fleste andre internationalt orienterede danske NGO er. Som FN selv har vi et arbejdsområde, der er universelt. Vi er optaget af de kollektive, globale udfordringer, som kræver kollektive, globale svar. Verdenssamfundet, såvel som den enkelte verdensborger, har et globalt ansvar. Og den eneste multilaterale organisation, som har legitimitet og mandat til at finde de nødvendige svar, er de Forenede Nationer. FN-forbundet arbejder på et partipolitisk uafhængigt grundlag, men vi er ikke upolitiske. Vi tager stilling og har holdninger i overensstemmelse med FN s principper. Samtidig er vi en medlemsorganisation, og den folkelige forankring er vores livsnerve i lige så høj grad som vores politiske arbejde. Strategi- og handlingsplanen angiver FN-forbundets mål og prioriteringer på kort sigt. En medlems- og målgruppeanalyse udført i 2011 gjorde det klart, at der også er behov for en langsigtet strategi med klare mål for FN-forbundets arbejde, der kan hjælpe til at prioritere vores økonomiske ressourcer og indsatsen fra sekretariat og frivillige kræfter. En mere målrettet indsats for at styrke FNforbundet og fremme det globale ansvar må sikres. En del af denne langsigtede strategi er at udarbejde et principprogram for FN-forbundet. [1]

2 2) Politiske fokusområder 2.1 Fred og konfliktløsning FN-forbundet arbejder for en verden, hvor der er fred mellem verdens folk og lande; en verden hvor ret står over magt, og hvor alle mennesker kan leve i sikkerhed. Vi er nået langt i retning af fred, men væbnede konflikter er stadig en del af hverdagen for millioner af mennesker verden over. FN-forbundet arbejder derfor for, at Danmark aktivt bakker op om konfliktforebyggelse og konfliktløsning verden over i henhold til folkeretten og FN-pagten. På den baggrund vil der være fire tematiske fokusområder og tre geografiske for FN-forbundets freds- og konfliktløsningsarbejde i den kommende periode: Fire tematiske fokusområder: Vi vil: skabe debat om, hvorfor Danmark i meget begrænset omfang deltager i FN s fredsoperationer. Af Danmarks ca udsendte soldater er ca udsendt gennem FN; støtte arbejdet med at få lavet en global våbenhandelstraktat; skabe debat om terrorlisternes indvirkning på fredsarbejdet, og hvilken retssikkerhed der er for personer og organisationer, der kommer på listerne; skabe debat om R2P og international konfliktløsning herunder arbejdet med skrøbelige stater, konflikt forebyggelse og postkonflikt håndtering samt FN's rolle Tre geografiske fokusområder Kaukasus Der er mange uløste konflikter i Kaukasus, og vi vil oplyse om udviklingen i området. Sætte fokus på konflikten i Vestsahara. FN-forbundet modsætter sig handelsaftaler med Marokko, hvis de inkluderer Vestsahara, og vi kræver, at FN's mission i Vestsahara får udvidet sit mandat til at dække menneskerettighedsområdet. Mellemøsten FN-forbundet arbejder aktivt for en fredelig udvikling i Mellemøsten. Dette gælder ikke mindst i forhold til Syrien og Irak. I Israel-Palæstina konflikten støtter vi en to-statsløsning og forsøger at sætte fokus på, hvad der sker i konflikten, og hvad Danmark kan gøre for at fremme en fredsløsning. 2.2 Menneskerettigheder FN-forbundet ønsker, at det enkelte menneskes rettigheder og beskyttelsen heraf skal stå centralt for fungerende stater og samfund og i det globale samarbejde mellem stater. FN-forbundet vil derfor lægge vægt på både specifikke menneskerettighedsspørgsmål og på behov for integration med andre områder som f.eks. udvikling eller fred og sikkerhed. Danmarks efterlevelse af forpligtelserne på menneskeretsområdet vil ligeledes stå centralt for vores arbejde. På den baggrund vil der være fire hovedoverskrifter for Forbundets menneskerettighedsarbejde i den kommende periode. [2]

3 Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne Som det bl.a. blev klart under FN s Menneskerettighedsråds evaluering af Danmark i 2011 den såkaldte UPR-proces er der en række punkter, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt Danmark efterlever de konventioner, vi selv har underskrevet. FN-forbundet finder, at det svækker Danmarks troværdighed som fortaler for styrkelse af menneskerettighederne verden over, at der ikke er orden i eget hus. FN-forbundet vil derfor: fortsat presse på for at holde regeringens opmærksomhed på spørgsmålet, sådan at listen over udestående problemer kontinuerligt minimeres; advokere for, at der etableres en mere systematisk mekanisme til overvågning af Danmarks overholdelse af konventionerne, herunder tilslutning til konventioner som Danmark endnu ikke har underskrevet og/eller ratificeret Ytrings- og mediefrihed En helt nødvendig forudsætning for demokrati og medborgerskab er muligheden for at give sin mening til kende ucensureret og uden risiko for straf. Herved kan der skabes nødvendige forandringer, herunder regimeskift hvor diktaturer hersker. FN-forbundet vil på den baggrund bl.a.: understrege vigtigheden af ytrings- og mediefrihed bl.a. via mulighederne i den nye informationsteknologi, der har internettet i centrum. FN-forbundet vil stå for en holdning om færrest muligt restriktioner og mindst muligt registrering af dataflow; have særlig opmærksomhed på, at der i regi af kampen mod terror i en række lande er taget drastiske skridt mod ytringsfriheden - især på medieområdet; følge og i muligt omfang deltage i den igangværende FN-proces WSIS+10, som ser på den internationale udvikling på området og i muligt omfang deltage i nationale og internationale aktiviteter; belyse vilkårene for brug af medie- og ytringsfriheden og dens rolle for demokratisering under det "arabiske forår" og i andre områder med store politiske forandringer eller konflikter Sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder Retten til udvikling og rettighedsbaseret udvikling er ord, som anvendes, når der ses på f.eks. udviklingsspørgsmål. FN-forbundet finder, at sociale og økonomiske spørgsmål i større omfang end nu bør ses i sammenhæng med menneskerettigheder, som de er formuleret i Konventionen om sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder og senere mere specifikke konventioner. FN-forbundet vil på den baggrund: sætte fokus på kvinders vilkår og rettigheder; [3]

4 understrege menneskerettighedernes vigtighed i den økonomiske udvikling herunder argumentere for Retten til udvikling; problematisere flygtninges og asylsøgeres vilkår i Danmark, herunder forholdene i asylcentrene og de motivationsfremmende foranstaltninger, som synes i strid med menneskerettighederne og Danmarks forpligtelser i henhold til Flygtningekonventionen Internationale domstole Domstole har en vigtig rolle med at afgøre brud på regler og tvister i retssamfund. Det gælder også for at skabe en større grad af retssikkerhed globalt og regionalt, hvor ellers "de stærkes ret" bliver altdominerende. FN-forbundet vil på den baggrund: belyse og forholde sig til arbejdet i den Internationale Domstol og i de straffedomstole, hvor også enkeltpersoner kan straffes for deres forbrydelser; vurdere muligheden for i større omfang at knytte domstole eller voldgiftsmekanismer til konventioner og aftaler, hvor overholdelsen er omstridt; udarbejde politikpapir med stillingtagen til udviklingen på domstolsområdet. 2.3 Bæredygtig global udvikling I sommeren 2012 samledes verdens ledere, civilsamfund og virksomheder til topmøde om bæredygtig global udvikling. Forventningerne til mødets resultat var høje og blev ikke indfriet. Topmødet endte med et udvandet slutdokument med gode intentioner, men alt for få bindende mål og forpligtelser. Slutdokumentet overlod det til diverse aktører, herunder FN, at konkretisere og implementere hensigterne. Det gælder bl.a. hensigterne om etablering af et nyt bæredygtighedsforum i FN, fastsættelse af nye bæredygtighedsmål (SDG er), samt finansiering af bæredygtig udvikling. Som formand for EU forsøgte Danmark at påvirke forhandlingerne i positiv retning, men med et knap så forhandlingsvilligt USA og Canada, et stærkt G77 med skrappe krav om finansiering og et EU med lille slagkraft pga. egne bæredygtighedsproblemer, lykkedes det ikke at komme igennem med forbedringer. FN-forbundet ønsker i perioden at sætte fokus på de væsentligste problematikker fra Rio+20- topmødet samt dansk bæredygtighedspolitik. Mere specifikt vil vi prioritere følgende temaer: Opfølgning på Danmarks nye udviklingsstrategi, særligt vedrørende forholdet mellem bi- og multilaterial bistand samt Danmarks rolle på den internationale scene; FN-forbundet vil fortsat presse på for, at den multilaterale udviklingsbistand er uden bindinger, er af høj kvalitet og igen kommer til at udgøre omkring halvdelen af dansk bistand. Følge og forsøge at påvirke regeringens arbejde med ny bæredygtighedsstrategi, så den kommer til at indeholde elementer, der kan sikre, at Danmark går forrest på den internationale scene, når det gælder bæredygtig udvikling, herunder grøn økonomi, bæredygtigt forbrug af naturressourcer, resiliens samt socioøkonomiske forhold. [4]

5 "Bottom up-tilgang" til bæredygtig udvikling: alle relevante aktører, herunder FN, stater, civilsamfund, byer/kommuner, virksomheder og borgere skal involveres. Etablering af et nationalt bæredygtighedsråd med statsministeren for bordenden, hvor alle relevante aktører inviteres til at medvirke. Fokusere på 2015 Målene i samspil med SDG erne og i forhold til FN s topmøder i 2013 og 2015 om 2015 Målene. 2.4 FN-reformer I slutningen af 90 erne og første halvdel af 00 erne, da Kofi Annan var FN s generalsekretær, blev et større reformarbejde af organisationen startet. Initiativerne tog fat både i de politiske og de organisatoriske problemer, som prægede og i stort omfang stadig præger FN. Reformarbejdet introducerede nye principper og nye multilaterale organer i FN s arbejde, men var begrænset af de rammer, som FN-pagten fastlægger. Pagtens værdigrundlag, med vægt på international fred, konfliktløsning, menneskerettigheder, retssikkerhed og global udvikling, er stadig helt afgørende for internationale relationer. Men en global grundlov, som nu nærmer sig de 70 år, er nødvendigvis ude af takt med tidens problemer på en række punkter. Det gælder den reducerede betydning af national suverænitet, de grænseoverskridende virkninger af miljøskader og klimaudvikling såvel som den globale karakter af økonomiske kriser. En revision af FN-pagtens organisatoriske principper og indbyggede handlemuligheder er i høj grad ønskelig. Men en sådan omskrivning ligger næppe inden for mulighedernes rækkevidde inden for en overskuelig årrække. Derfor er det helt nødvendigt, at det reformarbejde, som allerede er igangsat, nu videreføres og udbygges. FN-forbundet vil bidrage til at videreføre denne proces gennem bl.a. følgende aktiviteter: Genoplivning af debat om og forslag til reform af FN s Sikkerhedsråd, herunder især begrænsning af de permanente medlemmers vetoret. Intensivering af debatten om grænserne for national suverænitet (FN-pagtens artikel 2) og forståelsen af R2P som et fleksibelt forsvar for og beskyttelse af civilbefolkningens grundlæggende rettigheder. Udvikling af forslag til implementering af de forskellige faser af R2P, herunder af konceptet for etablering af en let bevæbnet, international konfliktforebyggende / -begrænsende FNindsatsstyrke (UNEPS). Forslag, som kan styrke de globale muligheder for at regulere verdensøkonomien og afbøde virkningerne af globale økonomiske kriser, f.eks. gennem beskatning af finansielle transaktioner og effektivisering af globale økonomiske institutioner som Verdensbanken, IMF og ECOSOC. Udbygning af FN s samarbejde med civilsamfundet og inddragelse af dette i den multinationale beslutningsstruktur, herunder arbejde for accept af behovet for en parlamentarisk forsamling i tilknytning til FN s generalforsamling (UNPA). [5]

6 Revision af FN-forbundets to politikpapirer om FN-reformer fra perioden Civilsamfundets rolle En voksende erkendelse af et globalt ansvar har sit udgangspunkt i civilsamfundene. Imødekommelse af denne erkendelse kræver en væsentlig styrkelse af FN-systemet og dets effektivitet. Selvom FN i sit udgangspunkt er et mellemstatsligt forum, spiller relationerne mellem FN-institutioner og NGO er samt andre civilsamfundsorganisationer (CSO er) en voksende rolle for forståelse af FN s betydning. I takt med udviklingen har der i de seneste årtier været en markant vækst i antallet af private organisationer ikke mindst i udviklingslandene som på forskellige måder kommer i berøring med spørgsmål og problemer, som har en FN-vinkel. Det er vigtigt at bidrage til oplysningsvirksomhed både i Danmark og i andre lande, der kan medvirke til, at NGO er og CSO er kan oparbejde et folkeligt fundament og engagement bag FN s arbejde. Især civilsamfundsorganisationer, der arbejder med rettighedsspørgsmål, er under pres både nationalt og internationalt og udsættes mange steder for forfølgelse. Det skal Danmark arbejde for at stoppe. Men også nationalt har danske organisationer oplevet begrænsede muligheder for medindflydelse, ikke mindst i forhold til at kunne medvirke til Danmarks indsats i FN, herunder i FN s generalforsamling. For FN-forbundet er det vigtigt: at civilsamfundets naturlige rolle i multilaterale forhandlingsfora sikres; at idébaserede organisationer og bevægelsers samarbejde og netværksdannelse styrkes. FNforbundet kan, afhængigt af vores ressourcer, fremme optagelsen af kollektive medlemmer, der kan samarbejde om emner, der har en FN-vinkel; at samarbejde med beslægtede organisationer, herunder også venskabsforeninger og flygtninge/indvandreforeninger, der i sit arbejde har en aktiv vinkel i forhold til hjemlandene, og hvor viden og forståelse for FN og FN s underorganisationer kan have betydning for kvaliteten af deres arbejde. 3) Organisatoriske fokusområder De seneste to år har vist et betydeligt opsving i aktivitetsniveauet og stigning i medlemstallet i FNforbundet, hvilket har givet os nye muligheder for at deltage i den offentlige debat og nå ud til nye målgrupper. Det har dog også gjort det klart, at vi i FN-forbundet har behov for at prioritere vores arbejde for at udnytte vores økonomiske og menneskelige ressourcer optimalt, både blandt frivillige og ansatte. Vi vil i den kommende landsmødeperiode derfor bestræbe os på at fokusere på denne prioritering, der også inkluderer overvejelser omkring: sammentænkning af FN-forbundets politiske og organisatoriske arbejde; løbende evaluering; klarere ansvarsfordeling. [6]

7 3.1 Oplysning Oplysning om FN har altid været en prioritet i FN-forbundets arbejde. Vores skoletjeneste, samarbejdet med DanMUN, vores hvervearrangementer, debatmøder og vores train-the-trainer seminarer er alle med til at sprede viden om FN og de internationale problemstillinger, verden står overfor samt skabe folkelig opbakning til FN og FN-forbundets arbejde. Øget synlighed for FN-forbundet er desuden med til at tiltrække finansiering af vores aktiviteter samt tiltrække og fastholde medlemmer. I løbet af de næste to år ønsker vi fortsat at have et skarpt fokus på oplysning ved at prioritere følgende områder: at styrke information om FN i det danske undervisningssystem; at arbejde hen mod oprettelsen af FN-gymnasier i samarbejde med skoletjenesten; at styrke promoveringen af Globalis.dk til skoler; at arrangere studieture til FN s hovedkvarter, som vil være af stor faglig værdi for studerende, undervisere og andre interesserede; at deltage på festivaler, eksempelvis Roskilde Festival og Folkemødet på Bornholm, hvilket vil give os mulighed for at promovere Forbundet overfor andre målgrupper end vores traditionelle; at videreudvikle hjemmesiden, Facebook og medlemsbladet GLOBAL inden for de rammer, vi har til rådighed; at deltage i den aktuelle offentlige debat i medierne og i den mere langsigtede politikskabende samfundsdebat om FN-relaterede emner; at sikre at skoletjenesten løbende styrkes igennem kompetencegivende kurser, studieture, materialeudvikling og støtte fra sekretariat og bestyrelse. Endvidere sikre at skoletjenestens formidling koordineres med Forbundets politiske prioriteter. 3.2 Medlemshvervning og fastholdelse (individuelle og kollektive medlemmer) Efter at FN-forbundets medlemstal i en årrække har været faldende, ser vi nu en vækst. Dette skyldes bl.a. Forbundets øgede fokus på oplysning og medlemspleje. Det er dog stadig yderst vigtigt at fastholde fokus på medlemshvervning og fastholdelse af både individuelle og kollektive medlemmer for at underbygge FN-forbundets status som en bred folkelig organisation. Medlemshvervning og -pleje skal inkorporeres i alle vores aktiviteter, ligesom vi fortsat skal tilbyde deciderede hverve- og fastholdelsesaktiviteter for nye medlemmer. Især er der behov for initiativer, der kan underbygge de kollektive medlemmers begrundelse for at medvirke i FN-forbundets arbejde eller at fremstå som støttemedlemmer af organisationen. FN-forbundet vil i perioden prioritere følgende medlemsaktiviteter: at fortsætte hverveaktiviteter i forbindelse med studiestart og samtidig øge indsats for fastholdelse af nye medlemmer; at fortsætte indsatsen for at etablere og udbygge lokale FN-forbundsnetværk i landets universitetsbyer, bl.a. via støtte fra Forbundets politiske udvalg til det lokale arbejde med at arrangere interessante aktiviteter - også udenfor København; [7]

8 at arbejde hen mod etablering af interessegrupper blandt lærere i samfundsfag m.v. med henblik på arbejdet med at styrke globale perspektiver og FN-forståelsen i undervisningen; at inddrage virksomheder i vores arbejde med henblik på samarbejde, sponsorater og/eller medlemskab; at etablere samarbejde med partiernes ungdomsorganisationer med henblik på samarbejde omkring mini-model UN og medlemsskab på længere sigt; at deltage på partiers landsmøder og kongresser med henblik på at få mulighed for at diskutere FN-relevante spørgsmål med de delegerede, sikre en bred politisk opbakning bag Danmarks multilaterale engagement og opnå en øget synlighed og viden blandt de politiske partier om FNforbundets arbejde; at supplere deltagelsen på kongresser og landsmøder ved at sikre et relevant og attraktivt indhold i FN-forbundets Folketingsgruppes arbejde, herunder ved at inddrage FN-forbundets kreds af FN-venner og deres ekspertise. 3.3 FN-forbundet som projektbærende organisation FN-forbundet har de sidste år arbejdet hen mod at blive en projektbærende organisation. Vores arbejde har givet os en vis portefølje af projekter samt gode kontakter til mange forskellige organisationer rundt om i verden. Igennem vores projekter ønsker vi at styrke FN ved at udbrede kendskabet til FN s idégrundlag og arbejde samt at styrke FN-forbundet og partnerorganisationer igennem kapacitetsopbygning. I perioden vil vi tilstræbe, at vores fremtidige projekter tager udgangspunkt i advocacy, oplysning og/eller kapacitetsopbygning og har en bred FN-vinkel. Mere konkret ønsker vi at arbejde inden for følgende områder: at gennemføre seminarer/kurser i europæiske konfliktområder, som bidrager til at engagere frivillige i spørgsmål om fred, sikkerhed og overholdelse af menneskerettigheder; at introducere længerevarende aktiviteter samt aktiviteter henvendt til andre befolkningsgrupper end studerende, i første omgang i det geografiske område, hvor der allerede er indhøstet erfaringer; men inden for den kommende to-årige periode søges aktiviteterne udbredt til andre geografiske områder; fortsat at udvide kontaktfladen til relevante organisationer i udlandet, herunder lokale FN-forbund, og bestræbe os på at formidle samarbejde mellem dem og de nationale medlemsorganisationer af WFUNA og WFM; at uddanne personale og frivillige i projektstyring. Dette kan ske gennem samarbejde med CISU (tidl. Projektrådgivningen); at arrangere studieture for engagerede medlemmer og potentielle nye medlemmer, der ønsker at udnytte FN-forbundets særlige kontaktnet til at få en rejse med et indhold, som ikke på anden måde kan opnås; at igangsætte projekter, der sigter mod oplysning i Danmark om internationale forhold inden for FNforbundets prioriterede politiske indsatsområder. [8]

9 4) Afslutning FN-forbundet er af den overbevisning, at et multilateralt forhandlingssystem er den eneste mulighed for at finde langsigtede løsninger på sammenhængende, globale problemer. Derfor er der trods mangler ikke noget alternativ til FN. Der er til gengæld god grund til at forsøge at forbedre organisationen og rette op på svaghederne ved det eksisterende system. Regeringer kan ikke gøre det alene det kræver en aktiv deltagelse af et engageret civilsamfund. Ligesom FN trænger til at blive reformeret, så bør Danmarks indsats i forhold til FN og FN s mange arbejdsområder også styrkes. På samme måde som man i ministerier og Folketing har en tæt EUkoordinering, er det på tide, at en tæt FN-koordinering etableres, så Danmark kan agere stærkt og konsistent i forhold til de globale udfordringer. I Danmark er FN-forbundet den eneste NGO, der entydigt fremhæver FN som naturligt forum for globale løsninger, og som aktivt diskuterer muligheder for reformer af systemet. Vi har en ekspertise i, hvordan civilsamfundet kan indgå i multilaterale forhandlinger på tværs af problemfelterne. På baggrund af ovenstående strategi- og handlingsplan er det bestyrelsens ansvar at udarbejde konkrete målsætninger for Forbundets arbejde. I den kommende landsmødeperiode skal vi sammen sikre, at FNforbundets arbejde styrkes og fokuseres, så vi kan vedblive at være en relevant og attraktiv medlemsorganisation, der deltager i den offentlige debat og søger indflydelse for at sikre opbakning til FN s principper og virksomhed. FN-forbundet fordi vi tror på globalt ansvar. [9]

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan 2015 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Politiske fokusområder 4 2.1 Reform af FN 4 2.2. Menneskerettigheder 4 2.3 Fred og konfliktløsning 5 2.4 Bæredygtig global udvikling 6 3.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning.

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning. FN-FORBUNDETS STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016 2018 Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder Bæredygtig udvikling SIDE 3 SIDE 3 SIDE 4 Menneskerettigheder Fred og konfliktløsning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark FN- forbundet finder, at ytringsfrihed er en menneskeret som skal beskyttes, og som kun i helt særlige tilfælde bør begrænses. FN- forbundet

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014

Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014 Til punkt 3 Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014 -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 Indhold 1) Indledning... 2 2) Indledende analyse: overblik over

Læs mere

FN-forbundets strategi- og handlingsplan

FN-forbundets strategi- og handlingsplan FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2009 2010 Indledning FN-forbundet har en særlig karakter i forhold til de fleste andre internationalt orienterede danske NGO er, hvoraf størstedelen er specialist-organisationer,

Læs mere

FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2011-2012

FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2011-2012 FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2011-2012 1) Indledning FN-forbundet har til formål på oplysende og tværpolitisk grundlag at arbejde for: Styrkelse af interessen for De Forenede Nationer; Forståelse

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

FN-forbundets strategi- og handlingsplan

FN-forbundets strategi- og handlingsplan FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2011-2012 Forslag til FN-forbundets landsmøde, 30-31. oktober 2010 1) Indledning FN-forbundet har til formål på oplysende og tværpolitisk grundlag at arbejde for:

Læs mere

Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Historisk afsæt 2. Grundpiller i det globale samarbejde 2.a Civilsamfundet og andre aktører 2.b International

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Udenrigsudvalget 2013-14 B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Formål DANSK MAROKKANSK FORUM At forklare problematikken omkring den marokkanske sahara. Tættere samarbejdsforhold og dialog og venskab

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

International strategi for Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer 2008/1 BSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 5. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Jeppe Kofod (S), Mette Gjerskov (S), Ole Hækkerup (S), Mogens Jensen (S),

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE. Strategi for regeringens tilgang

DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE. Strategi for regeringens tilgang DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE Strategi for regeringens tilgang INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er Danmarks tilgang til det internationale menneskerettighedsarbejde?... 4 Hvorfor en international

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-41

ÆNDRINGSFORSLAG 1-41 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2015/2104(INI) 2.9.2015 ÆNDRINGSFORSLAG 1-41 David McAllister (PE560.882v01-00) om EU's rolle i FN - hvordan EU's udenrigspolitiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling Handlingsplan 2009-2011 Kunststyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3374 4500 Telefax 3374 4545 ks@kunst.dk

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for den Globalt Fokus er en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Vejledning om Ansvarlige Investeringer

Vejledning om Ansvarlige Investeringer Vejledning om Ansvarlige Investeringer 1 Baggrund og formål Den danske stat har tilsluttet sig OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Den danske stat har dermed forpligtet sig til at udbrede

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Borgerintegration. Resume

Borgerintegration. Resume Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere