Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Transkript

1 Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov LO s holdning / den politiske målsætning Hvor stor er udfordringen Hvad skal der til / værktøjer i beskæftigelsesindsatsen Hvordan kan LO være aktive lokale trepartsforhandlinger

2 LO s holdning / den politiske målsætning Det er vigtigt for LO at integrationen lykkedes, at der er fokus på danske arbejdskultur, et fagligt fællesskab, hvor der sikres gode løn og arbejdsvilkår. Vi skal bidrage aktivt til integration uanset om de på sigt bliver i Danmark eller vender tilbage til deres hjemland. Vi skal finde konkrete løsninger Vi skal kunne håndtere, at ex. ungeproblematikken, praktikpladsmangel og langtidsledighed ikke nedprioriteres. Vi skal kunne håndtere, at mange arbejdspladser i forvejen har rigtig mange, der ikke er ansat på ordinære vilkår.

3 Hvor stor er udfordringen? Omfattet af Integrationsprogrammet: 2010: : 5284 Tal for hele DK.

4 De politiske målsætninger Overordnet målsætning flere flygtninge i beskæftigelse. Alle skal mødes som jobparate Regeringens mål Fra 3 ud af 10 i dag, til at 5 ud af 10 på sigt skal være i ordinær beskæftigelse. Kompetenceafdækning. Tidlig, intensiv og målrettet indsats. Virksomheden/arbejdspladsen skal være omdrejningspunktet for integrationsindsatsen. Erhvervsrettet danskundervisning

5 Hvad skal der til/værktøjer i beskæftigelsesindsatsen Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration Fokus på uddannelse opkvalificering IGU Aftalen har to temaer: 1. Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Bedre anvendelse af medbragte kompetencer fra hjemlandet. Boligplacering hvor der er jobmuligheder. Flygtninge er som udgangspunkt jobparate. Flygtninge skal hurtigt ud på en virksomhed 2 uger. Danskundervisningen mere virksomhedsrettet.

6 Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration 2. Bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge Jobrettet kompetenceafklaring. Bedre udnyttelse af AMU-branchepakker. Integrationsgrunduddannelsen, IGU.

7 IGU - hovedelementer i uddannelsen Et 2-årigt uddannelsesforløb Forsøgsordning som løber i 3 år. Målgruppe: Udlændinge mellem 18 og 40 år, som har boet mindre end 5 år i landet. På IGU en får flygtningen et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver. 1 ½ års praktik i en virksomhed. ½ års undervisning (20 uger) indeholdende både fagligt og danskuddannelse. Elevløn efter de forhold der er aftalt på EGUområdet. IGU en er ikke et aktiveringsredskab, men et uddannelsestiltag og forberedelse af den enkelte til ordinær uddannelse eller arbejde.

8 IGU hovedelementer i uddannelsen og udfordringer Praktik og uddannelse max 37 timer om ugen. Der indføres en bonus på 2 x kr. til virksomheden. Der indføres en tilsvarende bonus til virksomheder som ansætter EGU-elever. Der skal skabes volumen i uddannelsen Arbejdsgiverne skal mere markant på banen. Der skal sikres en markedsføring af uddannelsen.

9 Trepart Silkeborg Kommune De politiske målsætninger skal håndteres lokalt Ex. flygtningeindsats på det private område. Introforløb Forhåndsscreening af borgere. Formelle og uformelle kompetencer. Sociale kompetencer. Helt basale forhold afklares. Erhvervsrettet danskundervisning, demokrati og kulturforståelse teori og praksis. Ex. med AOF - BASE TO GO. Brancheafklaring Mentor tilknyttet uddannelse og efterfølgende i jobsituation Løbende opfølgning og justering.

10 Trepart Silkeborg Kommune Aktiv brug af samarbejdspartner Udgangspunktet Erhvervssammensætning Hvordan skaber vi jobbet. Boligforeninger Detailområdet Handel Silkeborg Lager, herunder flyttefirmaer Køkken- og rengøring Hotel og kursusvirksomheder Vedligeholdelse grønne områder Afdække industri og bygge- og anlægsområdet Landbrug og gartneri Transport bus Foreninger (SIF BSV) Hvor skal der sættes ind? Afsæt i Mangel på arbejdskraft og den regionale positivliste koblet med strategiske analyser af hvor behovet for uddannelse og arbejdskraft er i hver kommune.

11 Anbefalinger og inspiration Styrke og forankre diskussionerne lokalt. Inddrage LO og lokale erhvervsorganisationer Ramme for diskussion: At få flygtninge i ordinær beskæftigelse efter et brancheforløb eller praktikforløb. Sikre det tværgående samarbejde mellem Erhvervslivet, A- kasser og de faglige organisationer samt uddannelsesinstitutioner og kommunen i integrationsarbejdet ved, at de inviteres ind til udarbejdelse af handleplaner. At de faglige organisationer er med til at påpege og finde løsninger på de barrierer, der kan være ind i nogle brancher. Oprette korterevarende kurser via AMU, kompetencegarantien eller via et for-for-forløb.

12 Forsat Oprettelse af lokal kompetencecenter. Sikre tilknytning af mentorer/kernemedarbejdere ude på virksomheder i praktikker. Sidemandsoplæring og udarbejdelse af realkompetence afklaringen af flygtninge. Lave en en (flygtninge) til en (forsikret ledig) model i forhold til at få dem i arbejde. Dette skal gøres i samarbejde med de faglige organisationer og A-kasserne. Oprette et introduktionsforløb som flygtninge kan deltage i deres første 14 dage, hvor blandt andet de faglige organisationer samt A-kasserne er aktiv deltagende. Iværksætteri

13 Hvad kan være konkrete mål og succeskriterier, vi skal stræbe efter? Sikre overgangen fra Sprogskole til uddannelsesinstitutionerne Kampagne og aftale om håndtering af IGU en Forbedre og sikre tidlig kompetenceafklaring af flygtninge Oprette partnerskaber og sikre et godt og tværgående samarbejde mellem Erhvervslivet, A-kasser og de faglige organisationer samt uddannelsesinstitutioner og kommunen i integrationsarbejdet. Stigning i antallet af etablerede iværksættere blandt flygtninge i Silkeborg Kommune

14 Afsluttende kommentar Vi har brug for det langsigtede perspektiv hvis integration skal lykkes - Det korte sigte vil ikke løse problemet. Det helt afgørende om det er flygtningeproblematikken eller andre udfordringer er, at samarbejde og løse udfordringerne i fællesskab. Det har vi en fælles interesse i.