Prevention and control of surgical site infections: review of the Basel Cohort Study

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prevention and control of surgical site infections: review of the Basel Cohort Study"

Transkript

1 a Department of General Surgery, University Hospital, Basel, Switzerland b Division of Infectious Disease and Hospital Epidemiology, University Hospital, Basel, Switzerland c Research Support Unit, Institute of Social and Preventive Medicine, University of Bern, Switzerland d Department of General Surgery, Cantonal Hospital, Aarau, Switzerland EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Review article Published 4 September 2012, doi: /smw Cite this as: Swiss Med Wkly. 2012;142:w13616 Prevention and control of surgical site infections: review of the Basel Cohort Study Till Junker a, Edin Mujagic a, Henry Hoffmann a, Rachel Rosenthal a, Heidi Misteli a, Marcel Zwahlen c, Daniel Oertli a, Sarah Tschudin-Sutter b, Andreas F. Widmer b, Walter R. Marti d, Walter P. Weber a Summary Introduction: Surgical site infections (SSI) are the most common hospital-acquired infections among surgical patients, with significant impact on patient morbidity and health care costs. The Basel SSI Cohort Study was performed to evaluate risk factors and validate current preventive measures for SSI. The objective of the present article was to review the main results of this study and its implications for clinical practice and future research. Summary of methods of the Basel SSI Cohort Study: The prospective observational cohort study included 6,283 consecutive general surgery procedures closely monitored for evidence of SSI up to 1 year after surgery. The dataset was analysed for the influence of various potential SSI risk factors, including timing of surgical antimicrobial prophylaxis (SAP), glove perforation, anaemia, transfusion and tutorial assistance, using multiple logistic regression analyses. In addition, post hoc analyses were performed to assess the economic burden of SSI, the efficiency of the clinical SSI surveillance system, and the spectrum of SSIcausing pathogens. Review of main results of the Basel SSI Cohort Study: The overall SSI rate was 4.7% (293/6,283). While SAP was administered in most patients between 44 and 0 minutes before surgical incision, the lowest risk of SSI was recorded when the antibiotics were administered between 74 and 30 minutes before surgery. Glove perforation in the absence of SAP increased the risk of SSI (OR 2.0; CI ; p <0.001). No significant association was found for anaemia, transfusion and tutorial assistance with the risk of SSI. The mean additional hospital cost in the event of SSI was CHF 19,638 (95% CI, 8,492 30,784). The surgical staff documented only 49% of in-hospital SSI; the infection control team registered the remaining 51%. Staphylococcus aureus was the most common SSI-causing pathogen (29% of all SSI with documented microbiology). No case of an antimicrobial-resistant pathogen was identified in this series. Conclusions: The Basel SSI Cohort Study suggested that SAP should be administered between 74 and 30 minutes before surgery. Due to the observational nature of these data, corroboration is planned in a randomized controlled trial, which is supported by the Swiss National Science Foundation. Routine change of gloves or double gloving is recommended in the absence of SAP. Anaemia, transfusion and tutorial assistance do not increase the risk of SSI. The substantial economic burden of in-hospital SSI has been confirmed. SSI surveillance by the surgical staff detected only half of all in-hospital SSI, which prompted the introduction of an electronic SSI surveillance system at the University Hospital of Basel and the Cantonal Hospital of Aarau. Due to the absence of multiresistant SSI-causing pathogens, the continuous use of single-shot single-drug SAP with cefuroxime (plus metronidazole in colorectal surgery) has been validated. Key words: surgical site infection; surgical antimicrobial prophylaxis; surgical glove perforation; transfusion; surgical training; health economics Introduction Surgical site infections (SSI) account for 14 16% of all nosocomial infections in inpatients and are considered the most common nosocomial infection among surgical patients [1]. The direct and indirect costs of treating SSI can be extremely high [2]. SSI are considered to reflect the quality of care, as they are potentially preventable complications directly linked to surgery. The issue of risk factors and prevention measures for SSI has not been studied as thoroughly or as systematically as one would like, mostly for ethical or logistical reasons. Thus, many of the current recommendations of the Centres for Disease Control and Prevention (CDC) are based on a strong theoretical rationale or suggestive evidence in the absence of confirmatory scientific knowledge [1]. To address this problem, the Department of Surgery and the Division of Infectious Diseases and Hospital Epidemiology Swiss Medical Weekly PDF of the online version Page 1 of 9 Man fandt en signifikant sammenhæng mellem klinisk synlige handskepunkturer og forekomsten af postoperativ sårinfektion ved mangel på antimikrobiel profylakse.

2 2 En Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Mölnlycke Health Care ApS Gydevang Allerød Telefon: Fax: Web: Ansvarshavende UDGIVER: Danmark: Nicolai Sundgaard Happe Finland: Kaija Ojala Norge: Per Simonsen Sverige: Fredrik Wallefors Redaktør: Ann Folin Mail: Redaktionskomité: Sverige: Karin Mattsson Sverige: Ann Folin Finland: Ira Pernu Danmark: Hanne Martinsen Sverige: Per-Olof Olsson Norge: Tone Hustad Produktion og tryk: Zetterqvist Tryckeri, Västra Frölunda, Sverige Web: Kære læsere og skribenter! Det er med et vist vemod men også med glæde og spænding, at vi vil informere om, at En Sikker Hånd ophører med at eksistere i den form, som vi kender til tidligere udgaver. Vi kommer i stedet primært til at publicere artikler og billeder digitalt på vores hjemmeside. Dette giver muligheder for at vise film og linke til referencemateriale. Det indebærer desuden, at artikler og andet uddannelsesmateriale fordeles mere jævnt i løbet af året fremfor kun at udkomme to gange årligt. Allerede nu findes der meget uddannelsesmateriale på vores hjemmesider og Gå gerne ind og se på siderne allerede i dag! Vores sidste nummer indeholder seks artikler med følgende indhold: Den første artikel diskuterer luftens betydning på operationsstuen og postoperative infektioner. Der findes mikrobiologiske krav til luften, og disse er forskellige afhængig af hvilke behov, en bestemt type kirurgi stiller. Ved f.eks. implantation af kropsfremmede materialer taler man om infektionsfølsom, ren kirurgi. I doktorafhandlingen Patient safety in the operating room fra 2013 beskriver Annette Erichsen Andersson hvad det er, der påvirker infektionsrisikoen ved operationer på den ortopædkirurgiske afdeling på et svensk sygehus. Den anden artikel handler om arbejdsbeklædning på operationsstuen, hvor man sammenligner normal arbejdsbeklædning med en barrierearbejdsdragt. På operationsstuer med høje renhedskrav er det nødvendigt med en barrierearbejdsdragt, som mindsker spredning af de bakteriebærende hudpartikler fra personalet til luften. Siden 2006 har der været en europæisk standard (EN 13795) som beskriver materialekravene til barrierearbejdsdragten ( clean air suit ). Herefter følger en kort rapport fra ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus, som har anvendt engangs renrumsdragter til alloplastikker de sidste fem år. Den næste artikel undersøger ny forskning om risikofaktorer for infektion i operationssåret og forskellige forebyggende tiltag. Dette prospektive observations kohortstudie omfattede almenkirurgiske indgreb, deriblandt viscerale, vaskulære og traumeoperationer. Data blev indsamlet vedr. en række potentielle risikofaktorer, inklusiv tidspunkt for antimikrobiel profylakse, handskepunktur, anemi og transfusion. Et interessant resultat fremkom bl.a. ved mangel på antimikrobiel profylakse, hvor man fandt en signifikant sammenhæng mellem klinisk synlige handskepunkturer og forekomsten af postoperativ sårinfektion. Den femte artikel handler om operationspatientens kropstemperatur og nedkølingsfaktorer. På grund af forskellige årsager til nedkøling, er forebyggelse af postoperativ hypotermi ved hjælp af aktiv præopvarmning ved at blive standardbehandling ved præog intraoperativ håndtering af patienter, som modtager narkose. Den sidste artikel fra en ortopædkirurgiske afdeling, A750 på Vejle Sygehus, beskriver, hvordan de greb det an, da de implementerede anvendelse af et aktivt, selvvarmende tæppe til forebyggelse af præoperativ hypotermi. Vi vil til sidste gerne takke vores læsere og skribenter, som har gjort det muligt og meningsfuldt at arbejde med tekster og billeder til En Sikker Hånd. Uden jer havde En Sikker Hånd ikke været det samme. God læsning! Indhold Side Den mikrobiologiske luft 3 Arbejdstøj ved operationer tættere er bedre 5 Stor tilfredshed med komfortabel renrumsdragt 7 Er livrem og seler den bedste taktik ved forebyggelse af infektioner i operationssåret? 8 Hvorfor risikere, at patienterne afkøles, når det er nemt og hurtigt at holde dem varme? 11 Varmetæppe holder operationspatienters temperatur oppe 14 Karin Ann Ira Hanne Per-Olof Tone

3 Den mikrobiologiske luft 3 Af Agnes af Geijerstam, lægestuderende og journalist Der løsnes cirka mikroskopiske hudflager i minuttet, når et voksent menneske bevæger sig. Omkring 10% af disse bærer på helt almindelige hudbakterier, der normalt ikke gør nogen fortræd, men hvis de havner i f.eks. led under operationer, kan de forårsage alvorlige infektioner. 1 For at undgå denne slags luftbåren smitte er det vigtigt at holde luften så ren som muligt. For at mindske cfu-mængden på operationsstuen skal den ventileres på en tilfredsstillende måde. Set ud fra en hygiejnisk synsvinkel skal ventilationen forhindre tilstrømning af mikroorganismer fra omgivelserne, opretholde lavt cfu-niveau under igangværende arbejde samt rense luften efter operation. Med nutidens teknologier kan man opnå meget lave bakterietal i luften, men alle sænkninger medfører udgifter til materialer, installation og energi. Infektionsfølsom, ren kirurgi Luftens betydning for postoperative infektioner Først i 1950 erne mente britiske forskere at kunne påvise en sammenhæng mellem høje bakterietal i operationsstuens luft og postoperative infektioner. Til at begynde med blev S. aureus set som den eneste skurk i dramaet, og i 1960 blev der fastlagt risikoniveauer for luftbåren smitte. Ved et bakterieantal på cfu/m 3 (colony forming units) og 5% S. aureus ansås smitterisikoen som høj, og ved cfu/m 3 og 1% S. aureus som lav. 2 I takt med udviklingen af den ortopædiske implantatkirurgi kunne man se, at også andre bakterier forårsagede sårinfektioner, hvilket påviste et behov for ultraren luft under disse operationer. De luftbårne bakterier på operationsstuen kommer fra menneskene i lokalet, hvor smitten overføres til det åbne sår, væsker og instrumenter gennem sedimentering af de bakteriebærende partikler. Mikrobiologiske krav til luften De almindeligste metoder til måling af antallet af bakterier i luften bygger på, at de bakteriebærende partikler, der spredes, opfanges på dyrkningsplader enten direkte eller via filter. Pladerne inkuberes derefter i 2-4 døgn ved C, så bakterierne kan vokse til kolonier. Da hver enkelt bakteriebærende partikel kan danne grundlag for en koloni på dyrkningspladen, uanset om den indeholder én eller flere bakterieceller, bruges angivelsen kolonidannende enheder (cfu Colony Forming Units). De luftbårne hudfragmenter bærer oftest flere bakterier, og det er derfor typisk flere bakterieceller, der danner grundlag for en koloni. De mikrobiologiske krav angives i cfu og dækker aerobe bakterier. 2 Forskellige behov ved forskellige kirurgiske indgreb Ved implantation af kropsfremmede materialer taler man om infektionsfølsom, ren kirurgi. Her er det vigtigt at minimere det samlede antal luftbårne bakterier, fordi de udgør en infektionsrisiko, selvom de primært tilhører den normale hudflora. Studier har vist en korrelation mellem infektionsfrekvens og luftbåren smitte i det mindste ned til koncentrationer på <10 cfu/m 3. Antibiotikaprofylakse har en uafhængig indvirkning på infektionsfrekvensen, og med en øget andel af resistente bakterier vil virkningen af antibiotika mindskes. Det mikrobiologiske krav til luft på operationsstuer med infektionsfølsom, ren kirurgi er

4 4 en Sikker Hånd nr1, 2014 derfor 5 cfu/m 3 ved brug af barrierearbejdsdragt. Hvilke operationer, der kræver denne renhedsgrad, er en klinisk vurdering. Ved ikke-infektionsfølsom kirurgi er det S. aureus, der udgør den primære risiko for luftbårne infektioner. Normalt spredes bakterien i lille omfang fra raske personer, og ved blandingsventilation og 100 cfu/m 3 er antallet normalt lavt. Hvis der anvendes barrierearbejdsdragt mindskes antallet af partikler og bør ligge på 50 cfu/m 3. 2 Blæs bakterierne væk Ventilationen på operationsstuer kan udformes på mange måder. Da man begyndte at diskutere emnet mere konkret i Storbritannien i 1960 erne, viste det sig, at op mod 20 luftudskiftninger pr. time gav en proportionel reduktion af den luftbårne smitte. 3 Det er grunden til, at anbefalingen for konventionel operationsstueventilation ligger på dette tal. Reduktionen af antallet af luftbårne bakterier sker gennem fortynding. Diffusere på indgangs- og returluft kan placeres forskellige steder, men luften vil alligevel altid have et strømningsbillede, der under arbejde på stuen aldrig er stationær. Turbulensen og fluktuationerne er store hvirvler opstår og forsvinder. Når kilderne til den luftbårne smitte dvs. de personer, der opholder sig på operationsstuen forsvinder, så forsvinder bakterierne også fra luften gennem en kombination af sedimentering og ventilation. Med 12 luftudskiftninger pr. time opnås 90% fortynding af luften på 12 minutter, og når operationsstuen er rengjort efter en operation, kan næste patient køres direkte ind uden risiko for tilbagebleven luftbåren smitte. Mere effektivt flow Når luften tilføres fra loftet over operationsbordet med en vertikal lufthastighed på ca. 0,4-0,5 m/s., opnås et såkaldt laminært flow et luftflow, der er 5-8 gange større end ved konventionelle blandingssystemer. Luften kan også tilføres fra en væg og give et horisontalt luftflow. Flowet vil altid blive forstyrret af bevægelse, lamper og så videre, men giver alligevel en reduktion af den luftbårne smitte over bordet. 3 I praksis I sin doktorafhandling Patient safety in the operating room fra beskrev Annette Erichsen Andersson, hvad der påvirkede infektionsrisikoen under operationer på ortopædiafdelingen på et svensk universitetshospital. Der blev taget luftprøver under 63 operationer, hvoraf 30 var akutte frakturer og 33 implantatkirurgi. Derudover blev der indsamlet informationer om operationerne f.eks. antallet af døråbninger, antallet af tilstedeværende personer og ventilationssystemtypen. Doktorafhandling Patient safety in the operating room fra 2013 Patient Safety in the Operating Room Focus on Infection Control and Prevention Annette Erichsen Andersson Institute of Health and Care Sciences, The Sahlgrenska Academy at the University of Gothenburg, Göteborg, Sweden Göteborg 2013 Den største forskel viste sig at være, hvordan antallet af døråbninger påvirkede cfu-mængden under operationerne. På stuerne med blandingsventilation var der en stærk korrelation mellem antal døråbninger og øgningen i cfu-mængden. På stuerne med laminært flow over operationsbordet fandtes denne sammenhæng ikke. Variationerne i cfu-mængden kunne forklares på basis af operationens varighed og antallet af tilstedeværende personer. Under 5 operationer oversteg tallet 25 cfu/m 3, og i de tilfælde var der andre potentielt negative variabler, som at en person ikke havde stoppet alt sit hår ind under huen, at en person nøs, og at der var flere end 5 personer i stuen. Eller blot at der var meget bevægelse under operationen. De absolut laveste værdier, der blev målt, lå mellem 2,3 og 1,6 cfu/m 3, og under disse operationer blev døren ikke åbnet, og det overordnede aktivitetsniveau var lavt. 1 I fremtiden Erichsen Andersson drager den konklusion, at man trods et mindre godt ventilationssystem kan reducere cfu-mængden under operationer ved at påvirke personalets adfærd. Kun 7% af døråbningerne skyldtes sikkerhedsårsager såsom ekspertkonsultationer. Alle andre kategorier (f.eks. frokostpauser, sociale besøg, materialer) kunne reduceres gennem bedre planlægning. Desuden virkede det, som om døråbninger under traumakirurgi blev anset for at være normale og risikofrie en adfærd, der ikke fandtes ved planlagte indgreb på operationsstuer med laminært luftflow, hvor luftkvaliteten også viste sig at være optimal. 1 Ud over ventilationen er der altså en række variabler, der påvirker luften, og de har primært med selve forureningskilderne at gøre dvs. de mennesker, der er involveret i operationerne. For eksempel hvad de er iført, og det handler næste artikel om. Kilder: 1 Erichsen Andersson A. Patient Safety in the Operating Room - Focus on Infection Control and Prevention. Göteborg: University of Gothenburg; Swedish Standards Institut. Mikrobiologisk renhet i operationsrum SIS-TS 39:2012. Stockholm: SIS Förlag AB; Svensk förening för Vårdhygien. Byggenskap och Vårdhygien. 2nd ed. Svensk förening för Vårdhygien; 2010.

5 Arbejdstøj ved operationer tættere er bedre Af Agnes af Geijerstam, lægestuderende og journalist De hudpartikler, der risikerer at sprede bakterier under operationer, kan delvist fjernes gennem ventilation. De kan også stoppes allerede ved kilden ved hjælp af tættere og bedre arbejdstøj. De traditionelle vaskbare dragter har nogle fordele, men studier tyder på, at engangstøj er mere effektivt til at opretholde en stabil luftkvalitet. EUROPEAN STANDARD NORME EUROPÉENNE EUROPÄISCHE NORM ICS English Version EN March 2011 Supersedes EN :2002+A1:2009, EN :2004+A1:2009, EN :2006+A1:2009 Surgical drapes, gowns and clean air suits, used as medical devices for patients, clinical staff and equipment - General requirements for manufacturers, processors and products, test methods, performance requirements and performance levels Champs chirurgicaux, casaques et tenues de bloc, utilisés en tant que dispositifs médicaux pour les patients, le personnel et les équipements - Exigences générales pour les fabricants, les prestataires et les produits, méthodes d'essai, exigences et niveaux de performance This European Standard was approved by CEN on 5 February Operationsabdecktücher, -mäntel und Rein-Luft-Kleidung zur Verwendung als Medizinprodukte für Patienten, Klinikpersonal und Geräte - Allgemeine Anforderungen für Hersteller, Wiederaufbereiter und Produkte, Prüfverfahren und Gebrauchsanforderungen CEN members are bound to comply with the CEN/CENELEC Internal Regulations which stipulate the conditions for giving this European Standard the status of a national standard without any alteration. Up-to-date lists and bibliographical references concerning such national standards may be obtained on application to the CEN-CENELEC Management Centre or to any CEN member. This European Standard exists in three official versions (English, French, German). A version in any other language made by translation under the responsibility of a CEN member into its own language and notified to the CEN-CENELEC Management Centre has the same status as the official versions. CEN members are the national standards bodies of Austria, Belgium, Bulgaria, Croatia, Cyprus, Czech Republic, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Iceland, Ireland, Italy, Latvia, Lithuania, Luxembourg, Malta, Netherlands, Norway, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain, Sweden, Switzerland and United Kingdom. 5 Almindelig arbejdsdragt sammenlignet med barrierearbejdsdragt På operationsstuer med høje krav til renhed kræves barrierearbejdsdragt et medicoteknisk produkt der reducerer spredningen af de bakteriebærende hudpartikler fra personalet til luften. I 2006 blev der indført en europæisk standard (EN 13795), der beskriver materialekravene til barrierearbejdsdragter ( Clean Air Suit ). 1 Ud over materialekravene er designet også vigtigt, men det reguleres endnu ikke i standarden. Dragten bør dog være udformet, så den har ribkanter på ærmer og ved ankler. Hvis den er todelt, skal blusen stoppes ned i bukserne, og hjelmen/huen skal stoppes ned i halslinningen. 2 Kildestyrken dvs. det antal cfu (Colony Forming Units), der i middeltal spredes pr. sekund fra en person iført en given dragt er beregnet ved at lade testpersoner udføre en række standardiserede bevægelser i et testkammer. Barrierearbejdsdragten gav i gennemsnit en kildestyrke på ca. 1,5 cfu/s. Den almindelige arbejdsdragt er lavet af mindre tætte materialer og er ikke et medicinteknisk produkt. Denne har en kildestyrke på ca. 5 cfu/s., hvilket medfører, at dragten ikke kan anvendes på operationsstuer med høje renhedskrav. Designet er underordnet, hvis materialet ikke er tæt eller har åbninger. 2 Fra kittel til overall Modsat sygeplejerskernes uniformer manglede kirurgerne længe specielt tøj. I starten af 1800-tallet brugte de civilt tøj med oprullede ærmer og eventuelt et gummiforklæde, der beskyttede mod blod og væsker. Datidens slagtere og fiskehandlere havde ofte renere beskyttelsestøj, fordi deres bomuldsforklæder blev vasket. I slutningen af 1800-tallet begyndte kirurgerne at anvende den hvide lægekittel og specifikt operationstøj blev udbredt, men det var først i 1920 erne, at sterilisering af tekstiler blev standarden. EUROPEAN COMMITTEE FOR STANDARDIZATION COMITÉ EUROPÉEN DE NORMALISATION EUROPÄISCHES KOMITEE FÜR NORMUNG Management Centre: Avenue Marnix 17, B-1000 Brussels 2011 CEN All rights of exploitation in any form and by any means reserved worldwide for CEN national Members. EN 13795:2011 Ref. No. EN 13795:2011: E Under den 2. verdenskrig udviklede den amerikanske hær en metode til at gøre bomuldsstof vandtæt, og det erstattede det temmelig løst vævede bomuldsstof, der hidtil var standarden, og i de følgende årtier blev der udviklet alternativer til vævet bomuldsstof. Der har været kraftigt fokus på at beskytte sundhedspersonalet mod smitte fra patienter, og allerede i 1940 erne blev det påvist, at den sterile operationskittel havde ringe effekt på spredningen af bakteriebærende hudpartikler til luften. Siden da er tøjet selvfølgelig blevet udviklet, og i 1980 erne blev det påvist, at den luftbårne smitte blev reduceret med 90% ved brug af overalls sammen med blandingsventilation. Problemet med at indføre, at man bærer arbejdstøj af bakterietætte materialer under operationskitlen har været, at det ganske enkelt har været for ubekvemt at arbejde i jo tættere stof, des varmere og svedigere blev det at være iført. 3 Genbrug eller nyt Et studie af A. Tammelin, B. Ljungqvist og B. Reinmüller 4, der blev publiceret sidste år, sammenlignede to typer barriere arbejdsdragt og undersøgte hvor effektivt de stoppede hudbakterier fra at komme ud i luften. Studieobjekterne var en engangs barrieredragt af polypropylen samt den udbredte flergangs barrierearbejdsdragt af bomuld og polyester, der vaskes og genbruges. De to typer arbejdsdragt havde samme design: bukser med ribkanter og kortærmet skjorte med ribkanter i

6 6 Beklædning i engangsmateriale, såkaldt barrierearbejdsdragt som mindsker kontamineringen af operationsstuens luft med bakteriebærende hudpartikler fra bæreren ærmer, talje og halslinning. Materialet i begge dragter opfyldte kravene til barrierearbejdsdragter. Flergangsdragten bestod af 69% bomuld, 30% polyester og 1% kulfibre, den vejede 150 g/m 2 og var blevet vasket cirka 50 gange. Engangsdragten var lavet af antistatisk behandlet ikke-vævet polypropylen med en vægt pr. m 2 på 35 g. Materialets betydning for luftkvaliteten blev både testet i laboratoriemiljø og i praksis under virkelige operationer. 5 testpersoner udførte standardiserede bevægelser i 9 minutter i et testkammer, og koncentrationen af luftbårne partikler blev målt i returluften fra testkammeret. Bakteriemængden blev målt ved dyrkning, hvorved indholdet af cfu/m 3 kunne beregnes. indholdet af cfu/m 3 var signifikant lavere ved brug af engangsdragten både i testkammeret og på operationsstuen Den operationsstue, der blev brugt til studiet, befandt sig på Norrtälje Sygehus (tæt på Stockholm) og havde blandingsventilation. Der blev taget luftprøver under 10 hofteledsoperationer i Alle tilstedeværende var iført arbejdsdragter lavet af bomuld/polyester under 5 operationer og af polypropylen under 5 operationer. Gelatinefilter blev placeret tættest muligt på operationssåret i 6 perioder på hver 10 minutter, og efter inkubering og dyrkning blev en gennemsnitsværdi for cfu/m 3 beregnet. 4 Studiets konklusion er, at undersøgelsens operationsstue ikke havde en ventilation, der kunne opretholde en stabil luftkvalitet, når personalet var iført traditionel flergangsdragt. Udviklingen af nye ventilationssystemer opfattes ikke som en mulig løsning på problemet især ikke på kort sigt, og det blev altså anset som interessant at se, om luftkvaliteten kan forbedres gennem valget af arbejdstøj hvilket studiets resultater jo viser. Definitioner En almindelig arbejdsdragt er lavet af mindre tætte materialer, der ikke er beregnet til at forhindre luftbåren smitte. Bemærk, at en almindelig arbejdsdragt ikke er et medicoteknisk produkt. En barrierearbejdsdragt reducerer kontamineringen af operationsstuens luft med bakteriebærende hudpartikler fra bærerne (personalet), hvorved risikoen for luftbåren smitte og sårinfektion også mindskes. Bemærk, at en barrierearbejdsdragt er et medicoteknisk produkt, der opfylder kravene i DS-EN og er designet til at reducere risikoen for luftbåren smitte. Kilder: DS-EN 13795:2011 Tekstiler til medicinsk brug - afdækningsstykker, operationskitler og renrumsdragter anvendt som medicinsk udstyr til patienter, klinisk personale og udstyr - Del 1: Generelle krav til produktion, bearbejdning og produkter, prøvningsmetoder, funktionskrav og -niveau. Materialet spiller en rolle Resultaterne fra Tammelin et al. 4 viste, at indholdet af cfu/m 3 var signifikant lavere ved brug af engangssystemet både i testkammeret og på operationsstuen. Middelværdien for kildestyrke med engangstøj på operationsstuen var 0,7 cfu/s. sammenlignet med 1,5 cfu/s. med flergangstøj. I testkammeret var forskellen endnu større: hhv. 2,5 cfu/s. og 10,9 cfu/s. Under operationerne oversteg værdien af cfu/m 3 aldrig 10 ved brug af engangsdragt, hvilket skete i to tilfælde med flergangsdragt af bomuld/polyester. Kilder: 1. DS-EN 13795:2011 Tekstiler til medicinsk brug - afdækningsstykker, operationskitler og renrumsdragter anvendt som medicinsk udstyr til patienter, klinisk personale og udstyr - Del 1: Generelle krav til produktion, bearbejdning og produkter, prøvningsmetoder, funktionskrav og -niveau. 2. Swedish Standards Institute. Mikrobiologisk renhet i operationsrum SIS-TS 39:2012. Stockholm: SIS Förlag AB; H. Laufman, NL Belkin, KK Meyer. A critical review of a century s progress in surgical apparel: how far have we come? J Am Coll Surgeons Nov; 191(5): A. Tammelin, B Ljungqvist, B Reinmüller. Single-use surgical clothing system for reduction of airborne bacteria in the operating room. J Hosp Infect Jul; 84(3):

7 Stor tilfredshed med komfortabel renrumsdragt 7 Af Line Emilie Fedders Personalet på Ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus er begejstrede for engangs renrumsdragterne, som bliver anvendt til alle alloplastikker. Ud over at medvirke til at holde infektionsraten nede, er dragterne nemlig langt mere behagelige end andet operationstøj. Beklædningen på operationsstuen udgøres af den daglige arbejdsdragt og den sterile operationskittel. Ved særlig infektionsfølsom kirurgi anbefaler man dog en barriere renrumsdragt. På Slagelse Sygehus anvender man en engangs renrumsdragt, der er kendetegnet ved bedre pasform og mere behageligt materiale end andre alternativer det mener i hvert fald personalet på Ortopædkirurgisk afdeling, som har anvendt dragterne til alloplastikker de sidste godt fem år. Design og komfort De er meget mere behagelige end de gamle mørkeblå engangsdragter. Stoffet virker meget blødere, og du sveder ikke du transpirerer bedre gennem det her stof end man gjorde før. De er også forede visse steder, så de er faktisk ret behagelige at have på, fortæller overlæge, specialeansvarlig for alloplastikkirurgien Karl Rønne. Renrumsdragten, som Karl Rønne og hans kolleger anvender, lever op til gældende standarder for barriere arbejdsdragter i forhold til materiale 1. Overdelen af dragten er designet med manchetter ved ærmerne og i taljen så overdelen ikke behøver at blive puttet ned i bukserne. Underdelen har et bindebånd i bukselinningen og manchetter ved anklerne. Både over- og underdel har behageligt foer og alle de nødvendige lommer. Og så synes de unge sygeplejersker også, at de er lidt smartere end de gamle dragter. De ligner mere rigtigt tøj, siger de. Folk er gennemgående glade for dem. Der er sågar nogen, der går i dem til alle operationer i stedet for den almindelige tekstildragt, og det skader jo ikke, tilføjer Karl Rønne. Overlæge Karl Rønne Hovedsigtet er infektionskontrol Ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus anvender renrumsdragterne sammen med laminar air flow på operationsstuerne for at sikre lave infektionsrater, og har stor succes med den målsætning. Der er to gange årligt partikelmålinger på alloplastikstuen. Det samlede mål vi ser på, er infektionsraten, og den ligger på 0,26 % mod et landsgennemsnit på 1,25 %. Vi har kun haft et primært inficeret knæ de sidste 3,5 år det er vi meget stolte over. Forklaringen er multifaktoriel det skyldes både laminar air flow og brugen af renrumsdragter, forklarer Karl Rønne. Kilde: 1. EN 13795:2011 Tekstiler til medicinsk brug - afdækningsstykker, operationskitler og renrumsdragter anvendt som medicinsk udstyr til patienter, klinisk personale og udstyr - Del 1: Generelle krav til produktion, bearbejdning og produkter, prøvningsmetoder, funktionskrav og -niveau.

8 8 Er livrem og seler den bedste taktik ved forebyggelse af infektioner i operationssåret? Af Ian Mason, Ph.d., arbejdsmiljøjournalist og medicinsk journalist Infektioner i operationssåret har en signifikant indvirkning på patienternes morbiditet og udgiften til sundhedsplejen. Denne artikel gennemgår den nyeste forskning i risikofaktorer for infektion og hensigtsmæssige forebyggelsesforanstaltninger. På dansk bruger vi udtrykket med livrem og seler. Begge dele er beregnet til at holde bukserne oppe, og når man bruger både livrem og seler, er man dobbeltforsikret mod at tabe bukserne. Eller sagt på en anden måde bruger man flere metoder til at forvisse sig om, at noget er sikkert. Selvom udtrykket ofte bruges humoristisk, er det alligevel meget dækkende for et vigtigt koncept inden for sikkerhedsudformning f.eks. inden for flybranchen, hvor backup- eller fejlsikre systemer er obligatoriske for alle de primære systemer, der holder et fly i luften. Nu spørger du sikkert dig selv, hvad det har med forebyggelse af infektioner på operationsstedet (SSI Surgical Site Infections) at gøre? Ret meget, faktisk. For eksempel kan patienter forud for almen kirurgi blive givet præoperativ antibiotika som forebyggelse af infektionskomplikationer. Kirurgen kan også iføre sig dobbelte handsker for at forebygge kontamination i tilfælde af handskepunktur. Er den ene strategi bedre end den anden, eller bør begge anvendes samtidig? Dette er vigtige spørgsmål, der kun kan besvares på grundlag af klinisk evidens. Desværre har det indtil for nylig været sparsomt med studiedata, som kan hjælpe klinikerne med at træffe beslutninger. Faktisk er der meget få data om en handskepunkturs indflydelse på SSI-risikoen 1. Heldigvis er denne mangel blevet afhjulpet af et omfattende studie 2 af dr. Walter Weber, Overlæge for Basel Universitetshospitals brystcenter og bugkirurgiske center på Basel Universitetshospital i Schweiz. Over patienter Dr. Weber overvågede sammen med sine kolleger, der er specialister i kirurgiske og smitsomme sygdomme, en række på over patienter, der undergik almen kirurgi. Der blev fulgt op på patienterne i 1 år efter operationen, og i det tidsrum blev de nøje undersøgt for evidens på infektion på operationsstedet. Review article Published 4 September 2012, doi: /smw Cite this as: Swiss Med Wkly. 2012;142:w13616 Prevention and control of surgical site infections: review of the Basel Cohort Study Till Junker a, Edin Mujagic a, Henry Hoffmann a, Rachel Rosenthal a, Heidi Misteli a, Marcel Zwahlen c, Daniel Oertli a, Sarah Tschudin-Sutter b, Andreas F. Widmer b, Walter R. Marti d, Walter P. Weber a a Department of General Surgery, University Hospital, Basel, Switzerland b Division of Infectious Disease and Hospital Epidemiology, University Hospital, Basel, Switzerland c Research Support Unit, Institute of Social and Preventive Medicine, University of Bern, Switzerland d Department of General Surgery, Cantonal Hospital, Aarau, Switzerland Summary Introduction: Surgical site infections (SSI) are the most common hospital-acquired infections among surgical patients, with significant impact on patient morbidity and health care costs. The Basel SSI Cohort Study was performed to evaluate risk factors and validate current preventive measures for SSI. The objective of the present article was to review the main results of this study and its implications for clinical practice and future research. Summary of methods of the Basel SSI Cohort Study: The prospective observational cohort study included 6,283 consecutive general surgery procedures closely monitored for evidence of SSI up to 1 year after surgery. The dataset was analysed for the influence of various potential SSI risk factors, including timing of surgical antimicrobial prophylaxis (SAP), glove perforation, anaemia, transfusion and tutorial assistance, using multiple logistic regression analyses. In addition, post hoc analyses were performed to assess the economic burden of SSI, the efficiency of the clinical SSI surveillance system, and the spectrum of SSIcausing pathogens. Review of main results of the Basel SSI Cohort Study: The overall SSI rate was 4.7% (293/6,283). While SAP was administered in most patients between 44 and 0 minutes before surgical incision, the lowest risk of SSI was recorded when the antibiotics were administered between 74 and 30 minutes before surgery. Glove perforation in the absence of SAP increased the risk of SSI (OR 2.0; CI ; p <0.001). No significant association was found for anaemia, transfusion and tutorial assistance with the risk of SSI. The mean additional hospital cost in the event of SSI was CHF 19,638 (95% CI, 8,492 30,784). The surgical staff documented only 49% of in-hospital SSI; the infection control team registered the remaining 51%. Staphylococcus aureus was the most common SSI-causing pathogen (29% of all SSI with documented microbiology). No case of an antimicrobial-resistant pathogen was identified in this series. Conclusions: The Basel SSI Cohort Study suggested that SAP should be administered between 74 and 30 minutes before surgery. Due to the observational nature of these data, corroboration is planned in a randomized controlled trial, which is supported by the Swiss National Science Foundation. Routine change of gloves or double gloving is recommended in the absence of SAP. Anaemia, transfusion and tutorial assistance do not increase the risk of SSI. The substantial economic burden of in-hospital SSI has been confirmed. SSI surveillance by the surgical staff detected only half of all in-hospital SSI, which prompted the introduction of an electronic SSI surveillance system at the University Hospital of Basel and the Cantonal Hospital of Aarau. Due to the absence of multiresistant SSI-causing pathogens, the continuous use of single-shot single-drug SAP with cefuroxime (plus metronidazole in colorectal surgery) has been validated. Key words: surgical site infection; surgical antimicrobial prophylaxis; surgical glove perforation; transfusion; surgical training; health economics Introduction Surgical site infections (SSI) account for 14 16% of all nosocomial infections in inpatients and are considered the most common nosocomial infection among surgical patients [1]. The direct and indirect costs of treating SSI can be extremely high [2]. SSI are considered to reflect the quality of care, as they are potentially preventable complications directly linked to surgery. The issue of risk factors and prevention measures for SSI has not been studied as thoroughly or as systematically as one would like, mostly for ethical or logistical reasons. Thus, many of the current recommendations of the Centres for Disease Control and Prevention (CDC) are based on a strong theoretical rationale or suggestive evidence in the absence of confirmatory scientific knowledge [1]. To address this problem, the Department of Surgery and the Division of Infectious Diseases and Hospital Epidemiology Swiss Medical Weekly PDF of the online version Page 1 of 9 Prospektivt observations kohortstudie omfattende almene kirurgiske indgreb Dette prospektive observationsstudie omfattede almene kirurgiske indgreb bl.a. viscerale, vaskulære og traumeoperationer. Data blev indsamlet om en række potentielle SSI-risikofaktorer herunder tidspunkterne for indgivelse af kirurgisk antibiotika profylakse, handskepunktur, anæmi og tranfusioner. Disse data blev analyseret ved hjælp af multipel logistisk regression for at undersøge de enkelte risikofaktorers indflydelse. Andre

9 på dobbelthandsker. Derudover viser punkturraten for inderhandsker sig at være signifikant lavere for indikatorhandsker (farvede inderhandsker, der tydeliggør punkturer) sammenlignet med traditionelle handsker. Men uanset forholdsreglerne er risikoen for handskepunktur fortsat et klinisk problem. 9 Kirurgisk antimikrobiel profylakse analyser vurderede desuden den økonomiske byrde af SSI, infektionsovervågningssystemernes effektivitet og spektret af de patogener, der forårsager disse infektioner. Interessante resultater Den overordnede SSI-rate var 4,7%. Der fremkom nogle interessante fund, da forskerne rettede deres opmærksomhed mod sammenhængen mellem SSI, handskepunkturer og brugen af præoperativ antimikrobisk profylakse. I en kohort med indgreb, der var velegnede til denne analyse, var der i alt 188 tilfælde af SSI (4,5%). Handskepunktur blev registreret i 677 tilfælde (16,3%). Statistiske analyser viste tydeligt, at der uden antimikrobisk profylakse var en signifikant sammenhæng mellem klart synlige handskepunkturer og forekomsten af SSI. Infektionsraten var 12,7% med handskepunktur sammenlignet med 2,9% uden brud på asepsis en statistisk signifikant firedobbelt forskel. Denne sammenhæng blev ikke fundet hos patienter, der havde fået antibiotika. I en relateret publikation 3 kommenterede forfatterne således: Så vidt vi ved, er dette det første studie, der undersøger sammenhængen mellem SSI og handskepunktur i en lang række kirurgiske indgreb... Den mest effektive metode til at mindske frekvensen af punkturer er dobbelthandsker, der reducerer raten af handskesvigt signifikant fra helt op til 51% med enkelte handsker og helt ned til 7% for punktur i inderhandsken Er den virkelige punkturrate højere? Den handskepunkturrate, der blev observeret i Baselstudiet, var måske meget højere end den registrerede, fordi forskerne ikke testede handskerne postoperativt ved at fylde dem med luft eller vand. De undersøgte dem kun visuelt eller ved at tjekke for væske inde i handskerne. Deres studie gjorde flere andre interessante fund. For det første verificerede det den udbredte mistanke om, at SSI forekommer langt hyppigere, end kirurgerne normalt registrerer. I studiet dokumenterede personalet under halvdelen af alle SSI-tilfælde på hospitalet (48,7%), mens infektionskontrolteamet registrerede resten (51,3%). Det kirurgiske personales ringe præstationer i denne sammenhæng førte til en komplet gennemgang af hospitalets registreringssystem, da forskerne fandt ud af, at infektionerne ikke blev registreret, fordi personalet var under tidspres og ikke brugte tid på at udfylde de relevante registreringsblanketter. For at råde bod på dette blev der indført et elektronisk SSI-overvågningssystem på de to hospitaler, der deltog i studiet. Systemet gør det meget hurtigere at registrere SSItilfælde. Det genererer desuden automatisk påmindelser uden antimikrobisk profylakse var der en signifikant sammenhæng mellem klart synlige handskepunkturer og forekomsten af SSI via til kirurgerne i tilfælde af manglende data om sårovervågning. Som forfatterne understreger, er nøjagtige data afgørende pga. de høje udgifter ved SSI. Ifølge deres resultater fordoblede SSI gennemsnitsvarigheden af hospitalsindlæggelser (gennemsnitligt 16,8 dages ekstra postoperativ indlæggelse og 7,4 dages ekstra antibiotikabehandling). Dette medførte en overordnet gennemsnitsforøgelse for SSI-relaterede hospitalsudgifter på 61%. Hvornår skal man give antibiotika? Et andet interessant fund omhandlede timingen af kirurgisk antimikrobisk profylakse (SAP Surgical Antimicrobial Prophylaxis). Patienter, der fik SAP (CDCsårkategori 3[kontamineret], 2 [rent kontamineret] og 1 [rent], der involverede ikke-absorberligt implantat,

10 10 eller efter kirurgens skøn, hvis efterfølgende SSI ville have medført høj risiko for patienterne) blev givet en enkelt intravenøs infusion med 1,5 g cefuroxim natriumsalt sammen med 500 mg metronidazol fosfat ved kolorektale indgreb. Ved længere indgreb blev denne dosis genadministreret hver 4. time, indtil indgrebet var fuldført. De fleste patienter modtog SAP mellem 44 og 0 minutter forud for indgrebets start, men den laveste risiko for SSI blev registreret, hvor antibiotikaen blev givet mellem 74 og 30 minutter før indgrebet. Forskerne kommenterede manglen på konsensus om brugen af SAP i ren kirurgi. De sagde, at deres resultater understøtter og udvider indikationen for SAP til alle rene indgreb i manglen på strenge foranstaltninger til forebyggelse af handskepunkturer. De konkluderede, at uden SAP øger handskeperforation risikoen for SSI. Regelmæssig udskiftning af handsker og brugen af dobbelthandsker anbefales, når der ikke bruges SAP. Når man tager højde for, at kendskabet til og overholdelsen af de nuværende retningslinjer for SAP er ringe 4 herunder uhensigtsmæssig timing af administreringen 5 kan den taktik med livrem og seler, der blev nævnt i indledningen, så vise sig at være den bedste? Det er en god idé at bruge SAP hos relevante patienter, men hvorfor ikke også anvende dobbelthandsker? Når alt kommer til alt, giver de et ekstra lag af beskyttelse for både patienterne og det kirurgiske personale. Den mest effektive metode til at sænke frekvensen af handskepunktur er at anvende dobbelte operationshandsker Basel SSI-kohortstudiet primære fund: Den væsentlige økonomiske byrde, som SSI på hospitalerne medfører, blev bekræftet. SAP bør administreres mellem 74 og 30 minutter før indgrebet. Regelmæssig udskiftning af handsker og brugen af dobbelthandsker anbefales, når der ikke bruges SAP. Det kirurgiske personales SSI-overvågning registrerede kun halvdelen af alle SSI-tilfælde på hospitalet. Kilder: 1 Mistel H et al. Surgical glove perforation and the risk of surgical site infection. Arch Surg. 2009;144(6) Junker T, Mujagic E, Hoffmann H, et al., Swiss Med Wkly Sep 4;142:w Prevention and control of surgical site infections: review of the Basel Cohort Study. 3 Mistel et al. ibid 4 Ng RS, Chong CP. Surgeons adherence to guidelines for surgical antimicrobial prophylaxis - a review. Australas Med J. 2012;5(10): Hohmann C, Eickhoff C, et al. Adherence to guidelines for antibiotic prophylaxis in surgery patients in German hospitals: a multicentre evaluation involving pharmacy interns. Infection Apr;40(2):131-7.

11 Hvorfor risikere, at patienterne afkøles, når det er nemt og hurtigt at holde dem varme? 11 Af dr. Ian Mason Ph.d., arbejdsmiljøjournalist og medicinsk journalist Temperaturregulering spiller en afgørende rolle for helbredet. Alle sundhedsmedarbejdere ved, at den normale kropstemperatur ligger på omkring 37 C. Denne kernetemperatur opretholdes af kroppens termostat hypothalamus. Specialiserede neuroner inden i anterior hypothalamus overvåger konstant kroppens kernetemperatur og igangsætter foranstaltninger til at forebygge temperaturudsving. Vi forstår endnu ikke, hvordan hypothalamus udfører den mirakuløse temperaturmåling, men vi ved, at en ændring i kernetemperaturen på blot et par grader kan få alvorlige negative konsekvenser. Derfor er det utroligt, at det tog lægerne århundreder at erkende vigtigheden af at holde patienterne varme under operationer. Selv i dag er det et hyppigt problem, at patienter ryster af kulde efter narkose, og prævalensraten for utilsigtet hypotermi hos kirurgiske patienter er 50-90% 1. Det britiske Royal College of Anaesthetists citerer en patient: 2 Jeg blev Aktiv præopvarmning til forebyggelse af postoperativ hypotermi

12 12 Hold patienten varm før operation Hold patienten varm under operation helt vildt bange. Jeg frøs så meget og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre for at stoppe det. Jeg troede, at der var noget fuldstændigt galt. Afkølingsfaktorer Mange faktorer på operationsstuen spiller en rolle for patienternes afkøling. Først og fremmest er de let påklædt i kolde omgivelser. Dernæst påvirker narkosemidlerne patienternes temperaturregulering ved at undertrykke den perifere vasokonstriktionsrespons 3. Selv et lille fald i kernetemperaturen kan være farligt for patienterne. Hypotermi, der er klinisk relevant med hensyn til negative konsekvenser såsom alvorlige infektionskomplikationer, hjertetilfælde, koaguleringsforstyrrelser og øget risiko for liggesår og forlænget indlæggelsestid samt øgede udgifter, begynder ved 36 C 4. selv et lille fald i kernetemperaturen kan være farligt for patienterne En metaanalyse beregnede, at præoperative hypotermitilfælde med et gennemsnit på kun 1,5 C havde akkumulerede negative konsekvenser, der medførte en merudgift på USD pr. kirurgisk patient på tværs af en række operationstyper 5. Det er mærkeligt, at disse negative konsekvenser bliver ved med at forekomme, når man tænker på det udvalg af relativt billige teknikker, der findes til at forebygge intraoperativ hypotermi. P.t. omfatter patientopvarmningsmetoderne aktive opvarmningsmetoder såsom infrarødt lys, selvvarmende tæpper, varmeblæsere, konduktiv opvarmning med madrasser eller tæpper med cirkulation af varmt vand samt forvarmede infusionsvæsker og gasser. Passiv opvarmning ved hjælp af refleksive tæpper eller elastiske bandager, der vikles tæt om patientens ben, har vist sig ikke at være effektive til at reducere tilfældene eller omfanget af hypotermi 6. Præopvarmning hvor længe? Af ovennævnte årsager er forebyggelsen af postoperativ hypotermi ved hjælp af aktive opvarmningsmetoder ved at blive standardbehandling præ- og intraoperativt. Den optimale opvarmningstid er dog stadig et ubesvaret spørgsmål. Professor Ernst-Peter Horn et al. hos narkoseafdelingen ved Regio Klinikum Pinneberg i Tyskland (i samarbejde med Universitetshospitalet Schleswig-Holstein i Kiel) besluttede sig for at se nærmere på dette spørgsmål. Dr. Horn bemærkede, at visse studier rapporterede en præopvarmningstid på 30 minutter som effektiv, mens andre brugte en 60 minutters præoperativ opvarmning. Desuden observerede han, at begge tidsrum kan være upraktiske i den kliniske dagligdag. Hans team udviklede derfor et studie til at evaluere, hvorvidt kortere tidsrum på 10, 20 eller 30 minutter med aktiv præoperativ opvarmning gennem hudoverfladen kunne være tilstrækkelige til at reducere incidensen af hypotermi og rysten 7. I studiet blev 200 patienter, der var planlagt til indgreb på minutter under fuld narkose, randomiseret til at få passiv isolering eller blive opvarmet via huden med varmeblæser i 10, 20 eller 30 minutter. Kropstemperaturen

13 13 Hold patienten varm før, under og efter operation! blev målt ved trommehinden, og patienternes rysten blev vurderet visuelt. Resultaterne viste, at der var en signifikant statistisk forskel i kernetemperaturændringerne mellem patienter, der ikke var præopvarmede, og dem, der var præopvarmede (p < 0,00001), men ingen signifikant forskel mellem de 3 præopvarmede grupper (p = 0,54). Kernetemperaturen hos patienter uden præopvarmning faldt mere end hos dem med præopvarmning på trods af aktiv opvarmning under operationen. Dr. Horn rapporterede, at uden præopvarmning var mere end halvdelen (69%) af patienterne hypotermiske (< 36 C) ved narkosens ophør, hvorimod kun 13%, 7% og 6% af patienterne efter henholdsvis 10, 20 og 30 minutters præopvarmning var hypotermiske. Rysten blev observeret hos 10 patienter uden præopvarmning og hos 3, 3 og 1 patienter med præopvarmning (p = 0.02). Det tyske forskerhold konkluderede, at præopvarmning af patienterne i blot 10 eller 20 minutter før fuld narkose forebygger de fleste tilfælde af hypotermi og mindsker kernetemperaturen hos patienter uden præopvarmning faldt mere end hos dem med præopvarmning på trods af aktiv opvarmning under operationen rysten. De anbefalede en standardiseret præopvarmningstid på mindst 10 minutter og 20 eller 30 minutter, når dette er muligt (selvom det ikke var statistisk signifikant, var det tydeligt, at en større procentdel af patienterne ikke var hypotermiske efter 20 eller 30 minutters præopvarmning sammenlignet med 10 minutters præopvarmning). De bemærkede, at 4% af patienterne i studiet allerede var hypotermiske ved ankomsten til den præoperative afdeling. Selvom dette kunne skyldes præmedicinering med Midazolam, understreger det ikke desto mindre vigtigheden af at tage andre metoder i brug til at holde patienten varm før, under og efter en operation. Kilder: 1 Moola S, Lockwood C. Effectiveness of strategies for the management and/or prevention of hypothermia within the adult perioperative environment. Int J Evid Based Healthc Dec;9(4): The Royal College of Anaesthetists. Patient Information. Risks associated with your anaesthetic. Section 3. Shivering. Revised Edition Andrzejowski J, Hoyle J et al., Effect of prewarming on post-induction core temperature and the incidence of inadvertent perioperative hypothermia in patients undergoing general anaesthesia. Br J Anaesth Nov;101(5): Torossian A.Thermal management during anaesthesia and thermoregulation standards for the prevention of inadvertent perioperative hypothermia. Best Pract Res Clin Anaesthesiol Dec;22(4): Mahoney CB, Odom J. Maintaining intraoperative normothermia: a meta-analysis of outcomes with costs. AANA J Apr;67(2): Moola S, Lockwood C. Effectiveness of strategies for the management and/or prevention of hypothermia within the adult perioperative environment. Int J Evid Based Healthc Dec;9(4): Horn EP, Bein B et al. The effect of short time periods pre-warming in the prevention of peri-operative hypothermia. Anaesthesia 2012 Jun;67(6): doi: /j x. Epub 2012 Feb 29.

14 14 Specialeansvarlige sygeplejerske Lise Lotte Lorentzen Varmetæppe holder operationspatienters temperatur oppe Af Line Emilie Fedders Faldende kropstemperatur er et udbredt og alvorligt problem blandt patienter på danske operationsstuer. Et selvvarmende tæppe formår dog både at holde på patientens varme og at skabe stor tryghed og velvære i en ellers ubehagelig situation, viser erfaringer fra Vejle Sygehus. Når en patient kommer ind til en knæalloplastik på ortopædisk operationsafdeling, A750, på Vejle Sygehus, får de en lun partner med i sengen både umiddelbart før og efter operationen. Afdelingen har nemlig det sidste års tid brugt et aktivt, selvvarmende tæppe til alle ortopædiske og traumepatienter med operationsvarighed på mere end en time. Vi fik fokus på emnet, fordi det er meget oppe i tiden. Det er blandt andet en del af Patientsikkert Sygehuskoncept, som forpligter os til at oppebære patienternes normaltemperatur,. Det er en kendt problematik, som man ved har betydning for sårhelingen og rehabiliteringen. Derfor undersøgte vi først mulighederne, og så testede vi 10 tæpper, fortæller Karen Winther Jensen, der er operationssygeplejerske på Vejle Sygehus og stod for at teste og efterfølgende implementere brugen af de selvvarmende tæpper sammen med den specialeansvarlige sygeplejerske Lise Lotte Lorentzen. Vi fandt ud af, at patienterne var kolde, allerede inden de kom over på operationsstuen, blandt andet på grund af angst og tøjskifte, og vi fandt ud af, at det var en god idé at lægge tæpperne i sengene allerede på afdelingen.

15 15 Aktivt selvvarmende tæppe Det havde rigtig gode resultater, og patienterne kom med normal temperatur til operationsstuen defineret som mellem 36,5-37 om morgenen og mellem 37-37,5 om aftenen, fortæller Karen Winther Jensen. Varmetæppet indført som standard Efter således at have bekræftet effekten, indførte ortopædisk operationsafdeling tæpperne som standard til alle patienter, der skal opereres. Der er også lavet retningslinjer for brugen af tæpperne, så alle de involverede ved, hvad der skal gøres. Brugen af tæpperne kræver nemlig et godt samarbejde med sengeafdelingerne. Tæpperne kommer i sengen før operationen, og så holder de sengen varm, mens patienten bliver opereret. Patienterne fortæller, at de oplever tæppet og det her med at komme i en varm seng og ligesom have varmen om sig som en tryghedsfaktor. Man oplever simpelthen velvære at sengen er varm er en del af at føle sig godt tilpas. Sådan har vi det jo alle sammen, fortæller Karen Winther Jensen. Hun understreger dog, at det er den forebyggende indsats mod præoperativ hypotermi, som er den vigtigste faktor for, at man på ortopædisk operationsafdeling på Vejle Sygehus bruger varmetæpperne. Kilder: 1. Patientsikkert Sygehus-projektets retningslinjer for at undgå perioperativ hypotermi: 2. Lokale retningslinjer for brugen af tæpperne fra Karen Winther Jensens afdeling: Linket er her men jeg har ikke adgang. Så skal Hanne nok bede Karen om at få dem tilsendt som pdf, hvis det er tilladt på afdelingen.

16 Returadresse: Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød Du kan også finde en elektronisk udgave af En Sikker Hånd på vores hjemmeside MÖLNLYCKE HEALTH CARE, 2014 EN SIKKER HÅND 1/14 1,5K production zetterqvist tryckeri AB PRINTED BY GÖTEBORG 2014

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Dansk standard DS/EN ISO 534 1. udgave 2012-01-04 Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Paper and board Determination of thickness, density and specific volume DS/EN ISO 534

Læs mere

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;

Læs mere

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning

Læs mere

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København

Læs mere

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Dansk standard Tillæg DS/EN 60061-1/A41 (elektronisk) 1. udgave 2010-06-24 Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Lamp caps and holders together

Læs mere

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Dansk Standard DS/EN 13290-1 1. udgave Godkendt:2000-04-13 Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Space project management - General requirements - Part 1: Policy and

Læs mere

Prøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko

Prøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko Dansk standard DS/EN 846-4 + A1 2. udgave 2002-12-04 Prøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko Methods of test for ancillary components

Læs mere

Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler

Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler Dansk standard DS/EN 15221-2 2. udgave 2008-06-30 Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler Facility Management Part 2: Guidance on how to prepare Facility Management

Læs mere

Dansk standard DS/EN 13429. Packaging Reuse. 3. udgave 2006-10-12

Dansk standard DS/EN 13429. Packaging Reuse. 3. udgave 2006-10-12 Dansk standard DS/EN 13429 3. udgave 2006-10-12 Emballage Genbrug Packaging Reuse DS/EN 13429 København DS projekt: M215981 ICS: 13.030.50; 55.020 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN,

Læs mere

Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger

Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Dansk standard DS/EN ISO 13076 1. udgave 2012-08-10 Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Paints and varnishes Lighting and procedure for visual assessments of coatings

Læs mere

Elektrostatik Del 4-1: Standardprøvningsmetoder. anvendelser Gulvbelægningers og monterede gulves elektrostatiske egenskaber

Elektrostatik Del 4-1: Standardprøvningsmetoder. anvendelser Gulvbelægningers og monterede gulves elektrostatiske egenskaber Dansk standard Tillæg DS/EN 61340-4-1:2004/A1:2015 1. udgave 2015-06-23 Elektrostatik Del 4-1: Standardprøvningsmetoder for specifikke anvendelser Gulvbelægningers og monterede gulves elektrostatiske egenskaber

Læs mere

Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel

Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel Dansk standard DS/EN ISO 14895 1. udgave 2003-04-11 Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel Small craft Liquid-fuelled galley stoves DS/EN ISO 14895 København DS projekt: 47074 ICS: 47.080 Deskriptorer:

Læs mere

Packaging Requirements for the use of European Standards in the field of packaging and packaging waste

Packaging Requirements for the use of European Standards in the field of packaging and packaging waste Dansk standard DS/EN 13427 3. udgave 2006-10-12 Emballage Krav til anvendelsen af europæiske standarder for emballage og emballageaffald Packaging Requirements for the use of European Standards in the

Læs mere

Dansk standard DS/EN Risk management Risk assessment techniques. 1. udgave

Dansk standard DS/EN Risk management Risk assessment techniques. 1. udgave Dansk standard DS/EN 31010 1. udgave 2010-05-20 Risikoledelse Teknikker til risikovurdering Risk management Risk assessment techniques DS/EN 31010 København DS projekt: M231261 ICS: 03.100.01 Første del

Læs mere

Møbler Barnesenge og foldbare barnesenge til privat brug Del 1: Sikkerhedskrav

Møbler Barnesenge og foldbare barnesenge til privat brug Del 1: Sikkerhedskrav Dansk standard DS/EN 716-1 3. udgave 2008-10-09 Møbler Barnesenge og foldbare barnesenge til privat brug Del 1: Sikkerhedskrav Furniture Children's cots and folding cots for domestic use Part 1: Safety

Læs mere

Multimedia quality Method of assessment of synchronization of audio and video

Multimedia quality Method of assessment of synchronization of audio and video Dansk standard DS/EN 62503 1. udgave 2008-10-31 Multimediekvalitet Metode til fastsættelse af synkronisering mellem lyd og billede Multimedia quality Method of assessment of synchronization of audio and

Læs mere

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner Dansk standard DS/EN 33 3. udgave 2011-10-03 Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner WC pans and WC suites Connecting dimensions DS/EN 33 København DS projekt: M235262 ICS: 91.140.70 Første del

Læs mere

Rotordynamiske pumper Godkendelsesprøvning af hydraulisk ydeevne Klasse 1, 2 og 3

Rotordynamiske pumper Godkendelsesprøvning af hydraulisk ydeevne Klasse 1, 2 og 3 Dansk standard DS/EN ISO 9906 2. udgave 2012-06-08 Rotordynamiske pumper Godkendelsesprøvning af hydraulisk ydeevne Klasse 1, 2 og 3 Rotodynamic pumps Hydraulic performance acceptance tests Grades 1, 2

Læs mere

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Dansk Standard DS/EN 12752-2 2. udgave 2001-11-09 Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Gas-fired tumble dryers of type

Læs mere

Control technology Rules for the designation of measuring instruments

Control technology Rules for the designation of measuring instruments Dansk standard DS/EN 62419 1. udgave 2009-03-10 Styringsteknologi Regler for benævnelse af måleinstrumenter Control technology Rules for the designation of measuring instruments DS/EN 62419 København DS

Læs mere

Grænseflade for digital lyd Del 1: Generelt

Grænseflade for digital lyd Del 1: Generelt Dansk standard DS/EN 60958-1 3. udgave 2008-10-31 Grænseflade for digital lyd Del 1: Generelt Digital audio interface Part 1: General DS/EN 60958-1 København DS projekt: M222433 ICS: 33.160.30 Første del

Læs mere

Bordtennis Del 2: Netstolper Krav og prøvningsmetoder

Bordtennis Del 2: Netstolper Krav og prøvningsmetoder Dansk standard DS/EN 14468-2:2015 2. udgave 2015-04-29 Bordtennis Del 2: Netstolper Krav og prøvningsmetoder Table tennis Part 2: Posts for net assemblies Requirements and test methods DS/EN 14468-2:2015

Læs mere

Udstyr til tilslutning af belysningsarmaturer til husholdningsbrug o.l. Del 2: Normblade for DCL

Udstyr til tilslutning af belysningsarmaturer til husholdningsbrug o.l. Del 2: Normblade for DCL Dansk standard DS/EN 61995-2 1. udgave 2009-06-10 Udstyr til tilslutning af belysningsarmaturer til husholdningsbrug o.l. Del 2: Normblade for DCL Devices for the connection of luminaires for household

Læs mere

Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure

Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure Dansk standard DS/EN ISO 15612 2. udgave 2005-12-22 Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure Specification

Læs mere

Halvlederelementer Mekaniske og klimatiske prøvningsmetoder Del 33: Accelereret fugtbestandighed Objektiv autoklav

Halvlederelementer Mekaniske og klimatiske prøvningsmetoder Del 33: Accelereret fugtbestandighed Objektiv autoklav Dansk standard DS/EN 60749-33 1. udgave 2004-04-29 Halvlederelementer Mekaniske og klimatiske prøvningsmetoder Del 33: Accelereret fugtbestandighed Objektiv autoklav Semiconductor devices Mechanical and

Læs mere

Mobil og bærbar DVB-T/H-radiotilslutning Del 2: Grænsefladeoverensstemmelsesprøvning

Mobil og bærbar DVB-T/H-radiotilslutning Del 2: Grænsefladeoverensstemmelsesprøvning Dansk standard DS/EN 62002-2 1. udgave 2006-12-12 Mobil og bærbar DVB-T/H-radiotilslutning Del 2: Grænsefladeoverensstemmelsesprøvning Mobile and portable DVB-T/H radio access Part 2: Interface conformance

Læs mere

Størrelser og enheder Del 13: Informationsvidenskab og -teknologi

Størrelser og enheder Del 13: Informationsvidenskab og -teknologi Dansk standard DS/EN 80000-13 1. udgave 2008-08-22 Størrelser og enheder Del 13: Informationsvidenskab og -teknologi Quantities and units Part 13: Information science and technology DS/EN 80000-13 København

Læs mere

Elproducerende vindmøller Del 25-3: Kommunikationssystemer til overvågning og styring af vindmølleparker Modeller for informationsudveksling

Elproducerende vindmøller Del 25-3: Kommunikationssystemer til overvågning og styring af vindmølleparker Modeller for informationsudveksling Dansk standard DS/EN 61400-25-3 1. udgave 2007-04-27 Elproducerende vindmøller Del 25-3: Kommunikationssystemer til overvågning og styring af vindmølleparker Modeller for informationsudveksling Wind turbines

Læs mere

Faste modstande til brug i elektronisk udstyr Del 1: Generisk specifikation

Faste modstande til brug i elektronisk udstyr Del 1: Generisk specifikation Dansk standard Tillæg DS/EN 60115-1:2011/ A11:2015 1. udgave 2015-05-18 Faste modstande til brug i elektronisk udstyr Del 1: Generisk specifikation Fixed resistors for use in electronic equipment Part

Læs mere

Integration af virksomhedens styringssystem Del 1: Modeller og terminologi

Integration af virksomhedens styringssystem Del 1: Modeller og terminologi Dansk standard DS/EN 62264-1 1. udgave 2008-02-01 Integration af virksomhedens styringssystem Del 1: Modeller og terminologi Enterprise-control system integration DS/EN 62264-1 København DS projekt: M222179

Læs mere

Hjælpemidler til personer med funktionsevnenedsættelse Klassifikation og terminologi

Hjælpemidler til personer med funktionsevnenedsættelse Klassifikation og terminologi Dansk standard DS/EN ISO 9999 6. udgave 2007-12-19 Hjælpemidler til personer med funktionsevnenedsættelse Klassifikation og terminologi Assistive products for persons with disability Classification and

Læs mere

Akustik Støjreduktion Kabiner Laboratorie- og in situ-målinger

Akustik Støjreduktion Kabiner Laboratorie- og in situ-målinger Dansk standard DS/EN ISO 11957 2. udgave 2009-09-22 Akustik Støjreduktion Kabiner Laboratorie- og in situ-målinger Acoustics Determination of sound insulation performance of cabins Laboratory and in situ

Læs mere

Tandpleje Manuelle tandbørster Generelle krav og prøvningsmetoder

Tandpleje Manuelle tandbørster Generelle krav og prøvningsmetoder Dansk standard DS/EN ISO 20126 2. udgave 2012-04-18 Tandpleje Manuelle tandbørster Generelle krav og prøvningsmetoder Dentistry Manual toothbrushes General requirements and test methods DS/EN ISO 20126

Læs mere

COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8501-4:2007#

COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8501-4:2007# Dansk standard DS/EN ISO 8501-4 1. udgave 2007-01-29 Forbehandling af ståloverflader før påføring af maling og lignende produkter Visuel vurdering af overfladens renhed Del 4: Karakterisering af overfladens

Læs mere

Packaging Requirements for packaging recoverable in the form of energy recovery, including specification of minimum inferior calorific value

Packaging Requirements for packaging recoverable in the form of energy recovery, including specification of minimum inferior calorific value Dansk standard DS/EN 13431 3. udgave 2006-10-12 Emballage Krav til emballage, der kan nyttiggøres i form af energiudnyttelse, herunder specifikation af mindstemål for brændværdi Packaging Requirements

Læs mere

Energiledelsessystemets grænseflade til applikationsprogrammer (EMS-API) Del 453: CIM-baseret grafisk udveksling

Energiledelsessystemets grænseflade til applikationsprogrammer (EMS-API) Del 453: CIM-baseret grafisk udveksling Dansk standard DS/EN 61970-453 1. udgave 2008-09-26 Energiledelsessystemets grænseflade til applikationsprogrammer (EMS-API) Del 453: CIM-baseret grafisk udveksling Energy management system application

Læs mere

Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler

Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler Dansk standard Tillæg DS/EN 1997-1/A1 1. udgave 2014-02-03 Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler Eurocode 7: Geotechnical design Part 1: General rules DS/EN 1997-1/A1 København DS projekt: M267839

Læs mere

Audioudstyr og audiovisuelt udstyr Digitale audiodele Grundlæggende metoder til måling af audiokarakteristika Del 4: Personlig computer

Audioudstyr og audiovisuelt udstyr Digitale audiodele Grundlæggende metoder til måling af audiokarakteristika Del 4: Personlig computer Dansk standard DS/EN 61606-4 1. udgave 2007-02-08 Audioudstyr og audiovisuelt udstyr Digitale audiodele Grundlæggende metoder til måling af audiokarakteristika Del 4: Personlig computer Audio and audiovisual

Læs mere

Playground equipment and surfacing Part 3: Additional specific safety requirements and test methods for slides

Playground equipment and surfacing Part 3: Additional specific safety requirements and test methods for slides Dansk standard DS/EN 1176-3 4. udgave 2009-03-23 Legepladsredskaber og -underlag Del 3: Rutsjebaner Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder Playground equipment and surfacing Part 3:

Læs mere

Audioudstyr og audiovisuelt udstyr Digitale audiodele Grundlæggende metoder til måling af audiokarakteristika Del 3: Professionel brug

Audioudstyr og audiovisuelt udstyr Digitale audiodele Grundlæggende metoder til måling af audiokarakteristika Del 3: Professionel brug Dansk standard DS/EN 61606-3 1. udgave 2008-12-12 Audioudstyr og audiovisuelt udstyr Digitale audiodele Grundlæggende metoder til måling af audiokarakteristika Del 3: Professionel brug Audio and audiovisual

Læs mere

Svejsekoordination Opgaver og ansvarsforhold

Svejsekoordination Opgaver og ansvarsforhold Dansk standard DS/EN ISO 14731 1. udgave 2006-11-06 Svejsekoordination Opgaver og ansvarsforhold Welding coordination Tasks and responsibilities DS/EN ISO 14731:2006 København DS projekt: 55660 ICS: 25.160.01

Læs mere

Dansk Standard DS/EN udgave. Flymateriel

Dansk Standard DS/EN udgave. Flymateriel Dansk Standard DS/EN 3961 1. udgave Godkendt:2001-07-11 Flymateriel Aerospace series Gold base alloy AU-B40001 Filler metal for brazing-rolled foil DANSK STANDARD - Eftertryk uden tilladelse forbudt Kollegievej

Læs mere

Dansk standard DS/EN Precast concrete products Stairs. 2. udgave

Dansk standard DS/EN Precast concrete products Stairs. 2. udgave Dansk standard DS/EN 14843 2. udgave 2007-12-11 Præfabrikerede betonelementer Trapper Precast concrete products Stairs DS/EN 14843 København DS projekt: M227306 ICS: 91.060.30; 91.100.30 Første del af

Læs mere

Grænseflade for digital lyd Del 1: Generelt

Grænseflade for digital lyd Del 1: Generelt Dansk standard Tillæg DS/EN 60958-1/A1 1. udgave 2014-09-02 Grænseflade for digital lyd Del 1: Generelt Digital audio interface Part 1: General DS/EN 60958-1/A1 København DS projekt: M277911 ICS: 33.160.30

Læs mere

Matematiske udtryk for pålidelighed, tilgængelighed og vedligehold samt for understøttelse af vedligehold

Matematiske udtryk for pålidelighed, tilgængelighed og vedligehold samt for understøttelse af vedligehold Dansk Standard DS/EN 61703 1. udgave 2002-05-01 Matematiske udtryk for pålidelighed, tilgængelighed og vedligehold samt for understøttelse af vedligehold Mathematical expressions for reliability,availability,

Læs mere

Superledning Del 10: Måling af kritisk temperatur Kritisk temperatur for sammensatte superledere målt ved en modstandsmetode

Superledning Del 10: Måling af kritisk temperatur Kritisk temperatur for sammensatte superledere målt ved en modstandsmetode Dansk standard DS/EN 61788-10 2. udgave 2006-12-11 Superledning Del 10: Måling af kritisk temperatur Kritisk temperatur for sammensatte superledere målt ved en modstandsmetode Superconductivity Part 10:

Læs mere

Lavspændingssikringer Del 1: Generelle krav

Lavspændingssikringer Del 1: Generelle krav Dansk standard DS/EN 60269-1 3. udgave 2007-06-19 Lavspændingssikringer Del 1: Generelle krav Low-voltage fuses Part 1: General requirements DS/EN 60269-1 København DS projekt: M205966 ICS: 29.120.50 Første

Læs mere

Fysiske størrelser og enheder Del 14: Telebiometri relateret til human fysiologi

Fysiske størrelser og enheder Del 14: Telebiometri relateret til human fysiologi Dansk standard DS/EN 80000-14 1. udgave 2009-05-27 Fysiske størrelser og enheder Del 14: Telebiometri relateret til human fysiologi Quantities and units Part 14: Telebiometrics related to human physiology

Læs mere

Vedligehold af udstyr Del 3: Verifikation og indsamling, analyse og præsentation af data

Vedligehold af udstyr Del 3: Verifikation og indsamling, analyse og præsentation af data Dansk standard DS/EN 60706-3 1. udgave 2007-02-02 Vedligehold af udstyr Del 3: Verifikation og indsamling, analyse og præsentation af data Maintainability of equipment Part 3: Verification and collection,

Læs mere

Dansk standard DS/EN 13430. Packaging - Requirements for packaging recoverable by material recycling. 3. udgave 2006-10-12

Dansk standard DS/EN 13430. Packaging - Requirements for packaging recoverable by material recycling. 3. udgave 2006-10-12 Dansk standard DS/EN 13430 3. udgave 2006-10-12 Emballage Krav til emballage, der kan nyttiggøres ved materialegenanvendelse Packaging - Requirements for packaging recoverable by material recycling DS/EN

Læs mere

Bogstavsymboler til brug i elektroteknologi Del 2: Telekommunikation og elektronik

Bogstavsymboler til brug i elektroteknologi Del 2: Telekommunikation og elektronik Dansk standard DS/EN 60027-2 1. udgave 2007-05-15 Bogstavsymboler til brug i elektroteknologi Del 2: Telekommunikation og elektronik Letter symbols to be used in electrical technology Part 2: Telecommunications

Læs mere

Fyldstoffer til malinger Specifikationer og prøvningsmetoder Del 15: Keramisk siliciumdioxid

Fyldstoffer til malinger Specifikationer og prøvningsmetoder Del 15: Keramisk siliciumdioxid Dansk Standard DS/EN ISO 3262-15 1. udgave Godkendt:2000-07-10 Fyldstoffer til malinger Specifikationer og prøvningsmetoder Del 15: Keramisk siliciumdioxid Extenders for paints - Specifications and methods

Læs mere

Steel castings Austenitic manganese steel castings

Steel castings Austenitic manganese steel castings Dansk standard DS/EN 10349 1. udgave 2009-11-05 Stålstøbegods Austenitisk manganstålstøbegods Steel castings Austenitic manganese steel castings DS/EN 10349 København DS projekt: M220956 ICS: 77.140.80

Læs mere

DS-information DS/CEN/TS 14159

DS-information DS/CEN/TS 14159 DS-information DS/CEN/TS 14159 2. udgave 2007-06-18 Textilgulvbelægninger Krav til tolerancer for (lineære) dimensioner for tæpper, løbere, tæppefliser, væg til væg-tæpper og til tolerancer for mønsterrapporter

Læs mere

Halvlederelementer Del 16-3: Integrerede kredse til mikrobølger Frekvensomformere

Halvlederelementer Del 16-3: Integrerede kredse til mikrobølger Frekvensomformere Dansk standard DS/EN 60747-16-3 1. udgave 2002-09-23 Halvlederelementer Del 16-3: Integrerede kredse til mikrobølger Frekvensomformere Semiconductor devices Part 16-3: Microwave integrated circuits Frequency

Læs mere

Ledere af isolerende kabler

Ledere af isolerende kabler Dansk standard Rettelsesblad DS/EN 60228/AC:2005 1. udgave Ledere af isolerende kabler Conductors of insulated cables DS/EN 60228/AC:2005 København DS projekt: M290250 ICS: 29.060.01 Første del af denne

Læs mere

Fugtindhold af et stykke savet træ Del 2: Vurdering ved elektrisk modstandsmetode

Fugtindhold af et stykke savet træ Del 2: Vurdering ved elektrisk modstandsmetode Dansk Standard DS/EN 13183-2 1. udgave 2002-04-30 Fugtindhold af et stykke savet træ Del 2: Vurdering ved elektrisk modstandsmetode Moisture content of a piece of sawn timber Part 2: Estimation by electrical

Læs mere

Brændselsceller Del 3-3: Stationære brændselscellesystemer Installation

Brændselsceller Del 3-3: Stationære brændselscellesystemer Installation Dansk standard DS/EN 62282-3-3 1. udgave 2008-03-25 Brændselsceller Del 3-3: Stationære brændselscellesystemer Installation Fuel cell technologies Part 3-3: Stationary fuel cell power systems Installation

Læs mere

Faste kondensatorer til elektronisk udstyr Del 25-1: Fortryk til detailspecifikation. faste elektrolytiske aluminiumkondensatorer

Faste kondensatorer til elektronisk udstyr Del 25-1: Fortryk til detailspecifikation. faste elektrolytiske aluminiumkondensatorer Dansk standard DS/EN 60384-25-1 1. udgave 2006-09-12 Faste kondensatorer til elektronisk udstyr Del 25-1: Fortryk til detailspecifikation Overflademonterede faste elektrolytiske aluminiumkondensatorer

Læs mere

Alarmsystemer Tryghedsalarmsystemer Del 5: Sammenkoblingsstik og kommunikation

Alarmsystemer Tryghedsalarmsystemer Del 5: Sammenkoblingsstik og kommunikation Dansk standard DS/EN 50134-5 1. udgave 2004-12-03 Alarmsystemer Tryghedsalarmsystemer Del 5: Sammenkoblingsstik og kommunikation Alarm systems Social alarm systems Part 5: Interconnections and communications

Læs mere

Møbler til udendørs brug Siddemøbler og borde til camping, privat og offentlig brug Del 1: Generelle sikkerhedskrav

Møbler til udendørs brug Siddemøbler og borde til camping, privat og offentlig brug Del 1: Generelle sikkerhedskrav Dansk standard DS/EN 581-1 2. udgave 2006-04-19 Møbler til udendørs brug Siddemøbler og borde til camping, privat og offentlig brug Del 1: Generelle sikkerhedskrav Outdoor furniture Seating and tables

Læs mere

Prøvning af hærdnet beton Del 1: Form, dimensioner og andre krav til prøvelegemer og forme

Prøvning af hærdnet beton Del 1: Form, dimensioner og andre krav til prøvelegemer og forme Dansk Standard DS/EN 12390-1 2. udgave 2002-08-23 Prøvning af hærdnet beton Del 1: Form, dimensioner og andre krav til prøvelegemer og forme Testing hardened concrete Part 1: Shape, dimensions and other

Læs mere

Elektriske lavspændingsinstallationer Del 7-718: Krav til særlige installationer eller områder Fællesfaciliteter og arbejdspladser

Elektriske lavspændingsinstallationer Del 7-718: Krav til særlige installationer eller områder Fællesfaciliteter og arbejdspladser Dansk standard DS/HD 60364-7-718:2013 (SIK) 2015-11-05 Elektriske lavspændingsinstallationer Del 7-718: Krav til særlige installationer eller områder Fællesfaciliteter og arbejdspladser Low-voltage electrical

Læs mere

Karakteristikker af DAB-modtagere

Karakteristikker af DAB-modtagere Dansk Standard DS/EN 50248 2. udgave 2001-12-11 Karakteristikker af DAB-modtagere Characteristics of DAB receivers DS/EN 50248 København DS projekt: 42051 ICS: 33.160.20 33.160.25 Deskriptorer: lydudsendelse,tv-udsendelse,satellit-udsendelse,digitale

Læs mere

Kvalitetsledelsessystemer Krav

Kvalitetsledelsessystemer Krav Dansk standard DS/EN ISO 9001 4. udgave 2008-12-09 Kvalitetsledelsessystemer Krav Quality management systems Requirements DS/EN ISO 9001 København DS projekt: M220000 ICS: 03.120.10 Første del af denne

Læs mere

Aerosoldåser af metal Dåser af fortinnet metal Dimensioner for to- og tre-delte dåser

Aerosoldåser af metal Dåser af fortinnet metal Dimensioner for to- og tre-delte dåser Dansk standard DS/EN 15007 1. udgave 2007-01-23 Aerosoldåser af metal Dåser af fortinnet metal Dimensioner for to- og tre-delte dåser Metal aerosol containers Tinplate containers Dimensions of two and

Læs mere

Shuntkondensatorer til vekselstrømskraftsystemer

Shuntkondensatorer til vekselstrømskraftsystemer Dansk standard DS/EN 60871-1 2. udgave 2005-12-09 Shuntkondensatorer til vekselstrømskraftsystemer med en nominel spænding på over 1000 V Del 1: Generelt Shunt capacitors for a.c. power systems having

Læs mere

Miljømærkning Egendeklaration af miljøpåstande (Type II miljømærkning)

Miljømærkning Egendeklaration af miljøpåstande (Type II miljømærkning) Dansk standard Tillæg DS/EN ISO 14021/A1 1. udgave 2012-02-08 Miljømærkning Egendeklaration af miljøpåstande (Type II miljømærkning) Environmental labels and declarations Self-declared environmental claims

Læs mere

Ledelse af en virksomhed frem mod vedvarende succes - med afsæt i kvalitetsledelse

Ledelse af en virksomhed frem mod vedvarende succes - med afsæt i kvalitetsledelse Dansk standard DS/EN ISO 9004 2. udgave 2009-11-12 Ledelse af en virksomhed frem mod vedvarende succes - med afsæt i kvalitetsledelse Managing for the sustained success of an organization A quality management

Læs mere

Analysis techniques for system reliability Procedure for failure mode and effects analysis (FMEA)

Analysis techniques for system reliability Procedure for failure mode and effects analysis (FMEA) Dansk standard DS/EN 60812 1. udgave 2006-05-30 Analyseteknikker for systemers pålidelighed Procedurer for fejlog resultatanalyse (FMEA) Analysis techniques for system reliability Procedure for failure

Læs mere

Brandventilation Del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation

Brandventilation Del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation Dansk standard DS/EN 12101-3 2. udgave 2004-07-01 Brandventilation Del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation Smoke and heat control systems Part 3: Specification for powered smoke

Læs mere

Applikationsintegration på elværker Systemgrænseflader til distributionsstyring

Applikationsintegration på elværker Systemgrænseflader til distributionsstyring Dansk standard DS/EN 61968-9 1. udgave 2010-02-19 Applikationsintegration på elværker Systemgrænseflader til distributionsstyring Del 9: Grænseflade til måleraflæsning og -styring Application integration

Læs mere

Metoder til prøvning af byggesten til murværk Del 21: Bestemmelse af teglog kalksandstens vandabsorption ved hjælp af absorption med koldt vand

Metoder til prøvning af byggesten til murværk Del 21: Bestemmelse af teglog kalksandstens vandabsorption ved hjælp af absorption med koldt vand Dansk standard DS/EN 772-21 1. udgave 2011-06-27 Metoder til prøvning af byggesten til murværk Del 21: Bestemmelse af teglog kalksandstens vandabsorption ved hjælp af absorption med koldt vand Methods

Læs mere

Trækonstruktioner Bestemmelse af dyblers brudmoment

Trækonstruktioner Bestemmelse af dyblers brudmoment Dansk standard DS/EN 409 2. udgave 2009-06-24 Trækonstruktioner Bestemmelse af dyblers brudmoment Timber structures Test methods Determination of the yield moment of dowel type fasteners DS/EN 409 København

Læs mere

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-3: Generelle regler Supplerende regler for koldformede elementer og beklædning af tyndplade

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-3: Generelle regler Supplerende regler for koldformede elementer og beklædning af tyndplade Dansk standard DS/EN 1993-1-3 2. udgave 2007-11-12 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-3: Generelle regler Supplerende regler for koldformede elementer og beklædning af tyndplade Eurocode 3 Design of

Læs mere

COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO/HL7 27953-1:2012

COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO/HL7 27953-1:2012 Dansk standard DS/EN ISO/HL7 27953-1 1. udgave 2012-02-24 Sundhedsinformatik Overvågning af lægemidlers bivirkninger Individuel bivirkningsrapport (ICSR) Del 1: Arkitektur for rapportering af utilsigtede

Læs mere

Digital lyd - Grænseflade for ulineær PCM-kodet bitstrøm gældende for IEC 60958 Del 3: Ulineære PCM-bitstrømme i AC-3-format

Digital lyd - Grænseflade for ulineær PCM-kodet bitstrøm gældende for IEC 60958 Del 3: Ulineære PCM-bitstrømme i AC-3-format Dansk standard Tillæg DS/EN 61937-3 1. udgave 2003-12-22 Digital lyd - Grænseflade for ulineær PCM-kodet bitstrøm gældende for IEC 60958 Del 3: Ulineære PCM-bitstrømme i AC-3-format Digital audio - Interface

Læs mere

Rumfartssystemer Ordliste

Rumfartssystemer Ordliste Dansk standard DS/EN 16601-00-01:2015 1. udgave 2015-07-03 Rumfartssystemer Ordliste Space systems Glossary of terms DS/EN 16601-00-01:2015 København DS projekt: M274977 ICS: 01.040.49; 49.140 Første del

Læs mere

Gødning Ekstraktion af vandopløseligt calcium, magnesium, natrium og svovl i form af sulfat

Gødning Ekstraktion af vandopløseligt calcium, magnesium, natrium og svovl i form af sulfat Dansk standard DS/EN 15961 1. udgave 2012-01-06 Gødning Ekstraktion af vandopløseligt calcium, magnesium, natrium og svovl i form af sulfat Fertilizers Extraction of water-soluble calcium, magnesium, sodium

Læs mere

Prøvningsmetoder og krævede prøvningsresultater

Prøvningsmetoder og krævede prøvningsresultater Dansk standard DS/EN 61023 3. udgave 2007-11-23 Udstyr og systemer til maritim navigation og radiokommunikation Maritimt hastigheds- og afstandsmåleudstyr (SDME) Ydeevne Prøvningsmetoder og krævede prøvningsresultater

Læs mere

Fødevarer Bestemmelse af C-vitamin ved hjælp af HPLC

Fødevarer Bestemmelse af C-vitamin ved hjælp af HPLC Dansk standard DS/EN 14130 1. udgave 2003-07-15 Fødevarer Bestemmelse af C-vitamin ved hjælp af HPLC Foodstuffs Determination of vitamin C by HPLC DS/EN 14130 København DS projekt: 46748 ICS: 67.050 Deskriptorer:

Læs mere

Stationært træningsudstyr Del 4: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for bænke til styrketræning

Stationært træningsudstyr Del 4: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for bænke til styrketræning Dansk standard DS/EN 957-4 2. udgave 2006-07-18 Stationært træningsudstyr Del 4: Yderligere specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for bænke til styrketræning Stationary training equipment Part

Læs mere

Eddike Produkt fremstillet af væsker af landbrugsmæssig oprindelse Definitioner, krav, mærkning

Eddike Produkt fremstillet af væsker af landbrugsmæssig oprindelse Definitioner, krav, mærkning Dansk Standard DS/EN 13188 1. udgave Godkendt:2000-12-15 Eddike Produkt fremstillet af væsker af landbrugsmæssig oprindelse Definitioner, krav, mærkning Vinegar Product made from liquids of agricultural

Læs mere

Dansk standard DS/EN

Dansk standard DS/EN Dansk standard DS/EN 61937-6 2. udgave 2006-09-12 Digital lyd - Grænseflade for ulineær PCM-kodet bitstrøm, der overholder IEC 60958 Del 6: Ulineære PCM-bitstrømme i henhold til MPEG-2-AAC- og MPEG-4-

Læs mere

Ledningskanal- og kabelkanalsystemer til elektriske installationer Del 1: Generelle krav

Ledningskanal- og kabelkanalsystemer til elektriske installationer Del 1: Generelle krav Dansk standard Tillæg DS/EN 50085-1/A1 1. udgave 2013-08-14 Ledningskanal- og kabelkanalsystemer til elektriske installationer Del 1: Generelle krav Cable trunking systems and cable ducting systems for

Læs mere

Kobber og kobberlegeringer Betegnelser for materialetilstand

Kobber og kobberlegeringer Betegnelser for materialetilstand Dansk standard DS/EN 1173 2. udgave 2008-05-14 Kobber og kobberlegeringer Betegnelser for materialetilstand Copper and copper alloys Material condition designation DS/EN 1173 København DS projekt: M222779

Læs mere

Belægninger til sportsarealer Bestemmelse af vandabsorption i ubundne mineraler

Belægninger til sportsarealer Bestemmelse af vandabsorption i ubundne mineraler Dansk standard DS/EN 14952 1. udgave 2006-05-05 Belægninger til sportsarealer Bestemmelse af vandabsorption i ubundne mineraler Surfaces for sports areas Determination of water absorption of unbound minerals

Læs mere

Dansk standard DS/EN Mountaineering equipment Harnesses Safety requirements and test methods. 2. udgave

Dansk standard DS/EN Mountaineering equipment Harnesses Safety requirements and test methods. 2. udgave Dansk standard DS/EN 12277 2. udgave 2007-03-06 Bjergbestigningsudstyr Seler Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder Mountaineering equipment Harnesses Safety requirements and test methods DS/EN 12277 København

Læs mere

Ædelmetaller Holdighed af slaglod til ædelmetallegeringer til smykker

Ædelmetaller Holdighed af slaglod til ædelmetallegeringer til smykker Dansk Standard DS/EN 1904 1. udgave Godkendt:2001-01-31 Ædelmetaller Holdighed af slaglod til ædelmetallegeringer til smykker Precious metals The finenesses of solders used with precious metal jewellery

Læs mere

Højspændingskoblingsudstyr Del 102: Højspændingsadskillere og jordsluttere til vekselstrøm

Højspændingskoblingsudstyr Del 102: Højspændingsadskillere og jordsluttere til vekselstrøm Dansk standard Tillæg DS/EN 62271-102/A2 1. udgave 2013-06-07 Højspændingskoblingsudstyr Del 102: Højspændingsadskillere og jordsluttere til vekselstrøm High-voltage switchgear and controlgear Part 102:

Læs mere

Crystalline silicon terrestrial photovoltaic (PV) modules Design qualification and type approval

Crystalline silicon terrestrial photovoltaic (PV) modules Design qualification and type approval Dansk standard DS/EN 61215 2. udgave 2005-06-30 Krystallinske silicium-moduler til anvendelse på jorden Konstruktionskvalifikation og typegodkendelse Crystalline silicon terrestrial photovoltaic (PV) modules

Læs mere

Optiske fibre Del 2: Produktspecifikationer

Optiske fibre Del 2: Produktspecifikationer Dansk standard DS/EN 60793-2 1. udgave 2004-03-02 Optiske fibre Del 2: Produktspecifikationer Generelt Optical fibres Part 2: Product specifications General DS/EN 60793-2 København DS projekt: 51976 ICS:

Læs mere

FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN

FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN Dansk standard DS/EN 4697 1. udgave 2012-06-06 Flymateriel Aerospace series General and installation requirements for passenger seat fittings DS/EN 4697 København DS projekt: M260305 ICS: 49.095 Første

Læs mere

Emballage Glasemballage Dybe BVS-lukninger til ikke-mousserende vine

Emballage Glasemballage Dybe BVS-lukninger til ikke-mousserende vine Dansk standard DS/EN 16293 1. udgave 2013-04-03 Emballage Glasemballage Dybe BVS-lukninger til ikke-mousserende vine Packaging Glass Packaging Deep BVS finishes for still wines DS/EN 16293 København DS

Læs mere

Konnektorsæt og sammenkoblingskomponenter

Konnektorsæt og sammenkoblingskomponenter Dansk standard DS/EN 50377-7-1 1. udgave 2004-06-10 Konnektorsæt og sammenkoblingskomponenter til fiberoptiske kommunikationssystemer Produktspecifikationer Del 7-1: Type LC-PC duplex begrænset efter IEC

Læs mere

Roller sports equipment Skateboards Safety requirements and tests methods

Roller sports equipment Skateboards Safety requirements and tests methods Dansk standard DS/EN 13613 2. udgave 2009-05-13 Sportsudstyr Skateboards Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder Roller sports equipment Skateboards Safety requirements and tests methods DS/EN 13613 København

Læs mere

Knee and elbow protectors for indoor sports Safety requirements and test methods

Knee and elbow protectors for indoor sports Safety requirements and test methods Dansk standard DS/EN 15613 1. udgave 2008-10-27 Knæ- og albuebeskyttere til indendørs sport Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder Knee and elbow protectors for indoor sports Safety requirements and test methods

Læs mere

identifikation Identifikation af ledere ved farver eller cifre

identifikation Identifikation af ledere ved farver eller cifre Dansk standard DS/EN 60446 2. udgave 2007-07-25 Grundlæggende principper og sikkerhedsprincipper for mandmaskine-interface, mærkning og identifikation Identifikation af ledere ved farver eller cifre Basic

Læs mere