Prevention and control of surgical site infections: review of the Basel Cohort Study

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prevention and control of surgical site infections: review of the Basel Cohort Study"

Transkript

1 a Department of General Surgery, University Hospital, Basel, Switzerland b Division of Infectious Disease and Hospital Epidemiology, University Hospital, Basel, Switzerland c Research Support Unit, Institute of Social and Preventive Medicine, University of Bern, Switzerland d Department of General Surgery, Cantonal Hospital, Aarau, Switzerland EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Review article Published 4 September 2012, doi: /smw Cite this as: Swiss Med Wkly. 2012;142:w13616 Prevention and control of surgical site infections: review of the Basel Cohort Study Till Junker a, Edin Mujagic a, Henry Hoffmann a, Rachel Rosenthal a, Heidi Misteli a, Marcel Zwahlen c, Daniel Oertli a, Sarah Tschudin-Sutter b, Andreas F. Widmer b, Walter R. Marti d, Walter P. Weber a Summary Introduction: Surgical site infections (SSI) are the most common hospital-acquired infections among surgical patients, with significant impact on patient morbidity and health care costs. The Basel SSI Cohort Study was performed to evaluate risk factors and validate current preventive measures for SSI. The objective of the present article was to review the main results of this study and its implications for clinical practice and future research. Summary of methods of the Basel SSI Cohort Study: The prospective observational cohort study included 6,283 consecutive general surgery procedures closely monitored for evidence of SSI up to 1 year after surgery. The dataset was analysed for the influence of various potential SSI risk factors, including timing of surgical antimicrobial prophylaxis (SAP), glove perforation, anaemia, transfusion and tutorial assistance, using multiple logistic regression analyses. In addition, post hoc analyses were performed to assess the economic burden of SSI, the efficiency of the clinical SSI surveillance system, and the spectrum of SSIcausing pathogens. Review of main results of the Basel SSI Cohort Study: The overall SSI rate was 4.7% (293/6,283). While SAP was administered in most patients between 44 and 0 minutes before surgical incision, the lowest risk of SSI was recorded when the antibiotics were administered between 74 and 30 minutes before surgery. Glove perforation in the absence of SAP increased the risk of SSI (OR 2.0; CI ; p <0.001). No significant association was found for anaemia, transfusion and tutorial assistance with the risk of SSI. The mean additional hospital cost in the event of SSI was CHF 19,638 (95% CI, 8,492 30,784). The surgical staff documented only 49% of in-hospital SSI; the infection control team registered the remaining 51%. Staphylococcus aureus was the most common SSI-causing pathogen (29% of all SSI with documented microbiology). No case of an antimicrobial-resistant pathogen was identified in this series. Conclusions: The Basel SSI Cohort Study suggested that SAP should be administered between 74 and 30 minutes before surgery. Due to the observational nature of these data, corroboration is planned in a randomized controlled trial, which is supported by the Swiss National Science Foundation. Routine change of gloves or double gloving is recommended in the absence of SAP. Anaemia, transfusion and tutorial assistance do not increase the risk of SSI. The substantial economic burden of in-hospital SSI has been confirmed. SSI surveillance by the surgical staff detected only half of all in-hospital SSI, which prompted the introduction of an electronic SSI surveillance system at the University Hospital of Basel and the Cantonal Hospital of Aarau. Due to the absence of multiresistant SSI-causing pathogens, the continuous use of single-shot single-drug SAP with cefuroxime (plus metronidazole in colorectal surgery) has been validated. Key words: surgical site infection; surgical antimicrobial prophylaxis; surgical glove perforation; transfusion; surgical training; health economics Introduction Surgical site infections (SSI) account for 14 16% of all nosocomial infections in inpatients and are considered the most common nosocomial infection among surgical patients [1]. The direct and indirect costs of treating SSI can be extremely high [2]. SSI are considered to reflect the quality of care, as they are potentially preventable complications directly linked to surgery. The issue of risk factors and prevention measures for SSI has not been studied as thoroughly or as systematically as one would like, mostly for ethical or logistical reasons. Thus, many of the current recommendations of the Centres for Disease Control and Prevention (CDC) are based on a strong theoretical rationale or suggestive evidence in the absence of confirmatory scientific knowledge [1]. To address this problem, the Department of Surgery and the Division of Infectious Diseases and Hospital Epidemiology Swiss Medical Weekly PDF of the online version Page 1 of 9 Man fandt en signifikant sammenhæng mellem klinisk synlige handskepunkturer og forekomsten af postoperativ sårinfektion ved mangel på antimikrobiel profylakse.

2 2 En Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Mölnlycke Health Care ApS Gydevang Allerød Telefon: Fax: Web: Ansvarshavende UDGIVER: Danmark: Nicolai Sundgaard Happe Finland: Kaija Ojala Norge: Per Simonsen Sverige: Fredrik Wallefors Redaktør: Ann Folin Mail: Redaktionskomité: Sverige: Karin Mattsson Sverige: Ann Folin Finland: Ira Pernu Danmark: Hanne Martinsen Sverige: Per-Olof Olsson Norge: Tone Hustad Produktion og tryk: Zetterqvist Tryckeri, Västra Frölunda, Sverige Web: Kære læsere og skribenter! Det er med et vist vemod men også med glæde og spænding, at vi vil informere om, at En Sikker Hånd ophører med at eksistere i den form, som vi kender til tidligere udgaver. Vi kommer i stedet primært til at publicere artikler og billeder digitalt på vores hjemmeside. Dette giver muligheder for at vise film og linke til referencemateriale. Det indebærer desuden, at artikler og andet uddannelsesmateriale fordeles mere jævnt i løbet af året fremfor kun at udkomme to gange årligt. Allerede nu findes der meget uddannelsesmateriale på vores hjemmesider og Gå gerne ind og se på siderne allerede i dag! Vores sidste nummer indeholder seks artikler med følgende indhold: Den første artikel diskuterer luftens betydning på operationsstuen og postoperative infektioner. Der findes mikrobiologiske krav til luften, og disse er forskellige afhængig af hvilke behov, en bestemt type kirurgi stiller. Ved f.eks. implantation af kropsfremmede materialer taler man om infektionsfølsom, ren kirurgi. I doktorafhandlingen Patient safety in the operating room fra 2013 beskriver Annette Erichsen Andersson hvad det er, der påvirker infektionsrisikoen ved operationer på den ortopædkirurgiske afdeling på et svensk sygehus. Den anden artikel handler om arbejdsbeklædning på operationsstuen, hvor man sammenligner normal arbejdsbeklædning med en barrierearbejdsdragt. På operationsstuer med høje renhedskrav er det nødvendigt med en barrierearbejdsdragt, som mindsker spredning af de bakteriebærende hudpartikler fra personalet til luften. Siden 2006 har der været en europæisk standard (EN 13795) som beskriver materialekravene til barrierearbejdsdragten ( clean air suit ). Herefter følger en kort rapport fra ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus, som har anvendt engangs renrumsdragter til alloplastikker de sidste fem år. Den næste artikel undersøger ny forskning om risikofaktorer for infektion i operationssåret og forskellige forebyggende tiltag. Dette prospektive observations kohortstudie omfattede almenkirurgiske indgreb, deriblandt viscerale, vaskulære og traumeoperationer. Data blev indsamlet vedr. en række potentielle risikofaktorer, inklusiv tidspunkt for antimikrobiel profylakse, handskepunktur, anemi og transfusion. Et interessant resultat fremkom bl.a. ved mangel på antimikrobiel profylakse, hvor man fandt en signifikant sammenhæng mellem klinisk synlige handskepunkturer og forekomsten af postoperativ sårinfektion. Den femte artikel handler om operationspatientens kropstemperatur og nedkølingsfaktorer. På grund af forskellige årsager til nedkøling, er forebyggelse af postoperativ hypotermi ved hjælp af aktiv præopvarmning ved at blive standardbehandling ved præog intraoperativ håndtering af patienter, som modtager narkose. Den sidste artikel fra en ortopædkirurgiske afdeling, A750 på Vejle Sygehus, beskriver, hvordan de greb det an, da de implementerede anvendelse af et aktivt, selvvarmende tæppe til forebyggelse af præoperativ hypotermi. Vi vil til sidste gerne takke vores læsere og skribenter, som har gjort det muligt og meningsfuldt at arbejde med tekster og billeder til En Sikker Hånd. Uden jer havde En Sikker Hånd ikke været det samme. God læsning! Indhold Side Den mikrobiologiske luft 3 Arbejdstøj ved operationer tættere er bedre 5 Stor tilfredshed med komfortabel renrumsdragt 7 Er livrem og seler den bedste taktik ved forebyggelse af infektioner i operationssåret? 8 Hvorfor risikere, at patienterne afkøles, når det er nemt og hurtigt at holde dem varme? 11 Varmetæppe holder operationspatienters temperatur oppe 14 Karin Ann Ira Hanne Per-Olof Tone

3 Den mikrobiologiske luft 3 Af Agnes af Geijerstam, lægestuderende og journalist Der løsnes cirka mikroskopiske hudflager i minuttet, når et voksent menneske bevæger sig. Omkring 10% af disse bærer på helt almindelige hudbakterier, der normalt ikke gør nogen fortræd, men hvis de havner i f.eks. led under operationer, kan de forårsage alvorlige infektioner. 1 For at undgå denne slags luftbåren smitte er det vigtigt at holde luften så ren som muligt. For at mindske cfu-mængden på operationsstuen skal den ventileres på en tilfredsstillende måde. Set ud fra en hygiejnisk synsvinkel skal ventilationen forhindre tilstrømning af mikroorganismer fra omgivelserne, opretholde lavt cfu-niveau under igangværende arbejde samt rense luften efter operation. Med nutidens teknologier kan man opnå meget lave bakterietal i luften, men alle sænkninger medfører udgifter til materialer, installation og energi. Infektionsfølsom, ren kirurgi Luftens betydning for postoperative infektioner Først i 1950 erne mente britiske forskere at kunne påvise en sammenhæng mellem høje bakterietal i operationsstuens luft og postoperative infektioner. Til at begynde med blev S. aureus set som den eneste skurk i dramaet, og i 1960 blev der fastlagt risikoniveauer for luftbåren smitte. Ved et bakterieantal på cfu/m 3 (colony forming units) og 5% S. aureus ansås smitterisikoen som høj, og ved cfu/m 3 og 1% S. aureus som lav. 2 I takt med udviklingen af den ortopædiske implantatkirurgi kunne man se, at også andre bakterier forårsagede sårinfektioner, hvilket påviste et behov for ultraren luft under disse operationer. De luftbårne bakterier på operationsstuen kommer fra menneskene i lokalet, hvor smitten overføres til det åbne sår, væsker og instrumenter gennem sedimentering af de bakteriebærende partikler. Mikrobiologiske krav til luften De almindeligste metoder til måling af antallet af bakterier i luften bygger på, at de bakteriebærende partikler, der spredes, opfanges på dyrkningsplader enten direkte eller via filter. Pladerne inkuberes derefter i 2-4 døgn ved C, så bakterierne kan vokse til kolonier. Da hver enkelt bakteriebærende partikel kan danne grundlag for en koloni på dyrkningspladen, uanset om den indeholder én eller flere bakterieceller, bruges angivelsen kolonidannende enheder (cfu Colony Forming Units). De luftbårne hudfragmenter bærer oftest flere bakterier, og det er derfor typisk flere bakterieceller, der danner grundlag for en koloni. De mikrobiologiske krav angives i cfu og dækker aerobe bakterier. 2 Forskellige behov ved forskellige kirurgiske indgreb Ved implantation af kropsfremmede materialer taler man om infektionsfølsom, ren kirurgi. Her er det vigtigt at minimere det samlede antal luftbårne bakterier, fordi de udgør en infektionsrisiko, selvom de primært tilhører den normale hudflora. Studier har vist en korrelation mellem infektionsfrekvens og luftbåren smitte i det mindste ned til koncentrationer på <10 cfu/m 3. Antibiotikaprofylakse har en uafhængig indvirkning på infektionsfrekvensen, og med en øget andel af resistente bakterier vil virkningen af antibiotika mindskes. Det mikrobiologiske krav til luft på operationsstuer med infektionsfølsom, ren kirurgi er

4 4 en Sikker Hånd nr1, 2014 derfor 5 cfu/m 3 ved brug af barrierearbejdsdragt. Hvilke operationer, der kræver denne renhedsgrad, er en klinisk vurdering. Ved ikke-infektionsfølsom kirurgi er det S. aureus, der udgør den primære risiko for luftbårne infektioner. Normalt spredes bakterien i lille omfang fra raske personer, og ved blandingsventilation og 100 cfu/m 3 er antallet normalt lavt. Hvis der anvendes barrierearbejdsdragt mindskes antallet af partikler og bør ligge på 50 cfu/m 3. 2 Blæs bakterierne væk Ventilationen på operationsstuer kan udformes på mange måder. Da man begyndte at diskutere emnet mere konkret i Storbritannien i 1960 erne, viste det sig, at op mod 20 luftudskiftninger pr. time gav en proportionel reduktion af den luftbårne smitte. 3 Det er grunden til, at anbefalingen for konventionel operationsstueventilation ligger på dette tal. Reduktionen af antallet af luftbårne bakterier sker gennem fortynding. Diffusere på indgangs- og returluft kan placeres forskellige steder, men luften vil alligevel altid have et strømningsbillede, der under arbejde på stuen aldrig er stationær. Turbulensen og fluktuationerne er store hvirvler opstår og forsvinder. Når kilderne til den luftbårne smitte dvs. de personer, der opholder sig på operationsstuen forsvinder, så forsvinder bakterierne også fra luften gennem en kombination af sedimentering og ventilation. Med 12 luftudskiftninger pr. time opnås 90% fortynding af luften på 12 minutter, og når operationsstuen er rengjort efter en operation, kan næste patient køres direkte ind uden risiko for tilbagebleven luftbåren smitte. Mere effektivt flow Når luften tilføres fra loftet over operationsbordet med en vertikal lufthastighed på ca. 0,4-0,5 m/s., opnås et såkaldt laminært flow et luftflow, der er 5-8 gange større end ved konventionelle blandingssystemer. Luften kan også tilføres fra en væg og give et horisontalt luftflow. Flowet vil altid blive forstyrret af bevægelse, lamper og så videre, men giver alligevel en reduktion af den luftbårne smitte over bordet. 3 I praksis I sin doktorafhandling Patient safety in the operating room fra beskrev Annette Erichsen Andersson, hvad der påvirkede infektionsrisikoen under operationer på ortopædiafdelingen på et svensk universitetshospital. Der blev taget luftprøver under 63 operationer, hvoraf 30 var akutte frakturer og 33 implantatkirurgi. Derudover blev der indsamlet informationer om operationerne f.eks. antallet af døråbninger, antallet af tilstedeværende personer og ventilationssystemtypen. Doktorafhandling Patient safety in the operating room fra 2013 Patient Safety in the Operating Room Focus on Infection Control and Prevention Annette Erichsen Andersson Institute of Health and Care Sciences, The Sahlgrenska Academy at the University of Gothenburg, Göteborg, Sweden Göteborg 2013 Den største forskel viste sig at være, hvordan antallet af døråbninger påvirkede cfu-mængden under operationerne. På stuerne med blandingsventilation var der en stærk korrelation mellem antal døråbninger og øgningen i cfu-mængden. På stuerne med laminært flow over operationsbordet fandtes denne sammenhæng ikke. Variationerne i cfu-mængden kunne forklares på basis af operationens varighed og antallet af tilstedeværende personer. Under 5 operationer oversteg tallet 25 cfu/m 3, og i de tilfælde var der andre potentielt negative variabler, som at en person ikke havde stoppet alt sit hår ind under huen, at en person nøs, og at der var flere end 5 personer i stuen. Eller blot at der var meget bevægelse under operationen. De absolut laveste værdier, der blev målt, lå mellem 2,3 og 1,6 cfu/m 3, og under disse operationer blev døren ikke åbnet, og det overordnede aktivitetsniveau var lavt. 1 I fremtiden Erichsen Andersson drager den konklusion, at man trods et mindre godt ventilationssystem kan reducere cfu-mængden under operationer ved at påvirke personalets adfærd. Kun 7% af døråbningerne skyldtes sikkerhedsårsager såsom ekspertkonsultationer. Alle andre kategorier (f.eks. frokostpauser, sociale besøg, materialer) kunne reduceres gennem bedre planlægning. Desuden virkede det, som om døråbninger under traumakirurgi blev anset for at være normale og risikofrie en adfærd, der ikke fandtes ved planlagte indgreb på operationsstuer med laminært luftflow, hvor luftkvaliteten også viste sig at være optimal. 1 Ud over ventilationen er der altså en række variabler, der påvirker luften, og de har primært med selve forureningskilderne at gøre dvs. de mennesker, der er involveret i operationerne. For eksempel hvad de er iført, og det handler næste artikel om. Kilder: 1 Erichsen Andersson A. Patient Safety in the Operating Room - Focus on Infection Control and Prevention. Göteborg: University of Gothenburg; Swedish Standards Institut. Mikrobiologisk renhet i operationsrum SIS-TS 39:2012. Stockholm: SIS Förlag AB; Svensk förening för Vårdhygien. Byggenskap och Vårdhygien. 2nd ed. Svensk förening för Vårdhygien; 2010.

5 Arbejdstøj ved operationer tættere er bedre Af Agnes af Geijerstam, lægestuderende og journalist De hudpartikler, der risikerer at sprede bakterier under operationer, kan delvist fjernes gennem ventilation. De kan også stoppes allerede ved kilden ved hjælp af tættere og bedre arbejdstøj. De traditionelle vaskbare dragter har nogle fordele, men studier tyder på, at engangstøj er mere effektivt til at opretholde en stabil luftkvalitet. EUROPEAN STANDARD NORME EUROPÉENNE EUROPÄISCHE NORM ICS English Version EN March 2011 Supersedes EN :2002+A1:2009, EN :2004+A1:2009, EN :2006+A1:2009 Surgical drapes, gowns and clean air suits, used as medical devices for patients, clinical staff and equipment - General requirements for manufacturers, processors and products, test methods, performance requirements and performance levels Champs chirurgicaux, casaques et tenues de bloc, utilisés en tant que dispositifs médicaux pour les patients, le personnel et les équipements - Exigences générales pour les fabricants, les prestataires et les produits, méthodes d'essai, exigences et niveaux de performance This European Standard was approved by CEN on 5 February Operationsabdecktücher, -mäntel und Rein-Luft-Kleidung zur Verwendung als Medizinprodukte für Patienten, Klinikpersonal und Geräte - Allgemeine Anforderungen für Hersteller, Wiederaufbereiter und Produkte, Prüfverfahren und Gebrauchsanforderungen CEN members are bound to comply with the CEN/CENELEC Internal Regulations which stipulate the conditions for giving this European Standard the status of a national standard without any alteration. Up-to-date lists and bibliographical references concerning such national standards may be obtained on application to the CEN-CENELEC Management Centre or to any CEN member. This European Standard exists in three official versions (English, French, German). A version in any other language made by translation under the responsibility of a CEN member into its own language and notified to the CEN-CENELEC Management Centre has the same status as the official versions. CEN members are the national standards bodies of Austria, Belgium, Bulgaria, Croatia, Cyprus, Czech Republic, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Iceland, Ireland, Italy, Latvia, Lithuania, Luxembourg, Malta, Netherlands, Norway, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain, Sweden, Switzerland and United Kingdom. 5 Almindelig arbejdsdragt sammenlignet med barrierearbejdsdragt På operationsstuer med høje krav til renhed kræves barrierearbejdsdragt et medicoteknisk produkt der reducerer spredningen af de bakteriebærende hudpartikler fra personalet til luften. I 2006 blev der indført en europæisk standard (EN 13795), der beskriver materialekravene til barrierearbejdsdragter ( Clean Air Suit ). 1 Ud over materialekravene er designet også vigtigt, men det reguleres endnu ikke i standarden. Dragten bør dog være udformet, så den har ribkanter på ærmer og ved ankler. Hvis den er todelt, skal blusen stoppes ned i bukserne, og hjelmen/huen skal stoppes ned i halslinningen. 2 Kildestyrken dvs. det antal cfu (Colony Forming Units), der i middeltal spredes pr. sekund fra en person iført en given dragt er beregnet ved at lade testpersoner udføre en række standardiserede bevægelser i et testkammer. Barrierearbejdsdragten gav i gennemsnit en kildestyrke på ca. 1,5 cfu/s. Den almindelige arbejdsdragt er lavet af mindre tætte materialer og er ikke et medicinteknisk produkt. Denne har en kildestyrke på ca. 5 cfu/s., hvilket medfører, at dragten ikke kan anvendes på operationsstuer med høje renhedskrav. Designet er underordnet, hvis materialet ikke er tæt eller har åbninger. 2 Fra kittel til overall Modsat sygeplejerskernes uniformer manglede kirurgerne længe specielt tøj. I starten af 1800-tallet brugte de civilt tøj med oprullede ærmer og eventuelt et gummiforklæde, der beskyttede mod blod og væsker. Datidens slagtere og fiskehandlere havde ofte renere beskyttelsestøj, fordi deres bomuldsforklæder blev vasket. I slutningen af 1800-tallet begyndte kirurgerne at anvende den hvide lægekittel og specifikt operationstøj blev udbredt, men det var først i 1920 erne, at sterilisering af tekstiler blev standarden. EUROPEAN COMMITTEE FOR STANDARDIZATION COMITÉ EUROPÉEN DE NORMALISATION EUROPÄISCHES KOMITEE FÜR NORMUNG Management Centre: Avenue Marnix 17, B-1000 Brussels 2011 CEN All rights of exploitation in any form and by any means reserved worldwide for CEN national Members. EN 13795:2011 Ref. No. EN 13795:2011: E Under den 2. verdenskrig udviklede den amerikanske hær en metode til at gøre bomuldsstof vandtæt, og det erstattede det temmelig løst vævede bomuldsstof, der hidtil var standarden, og i de følgende årtier blev der udviklet alternativer til vævet bomuldsstof. Der har været kraftigt fokus på at beskytte sundhedspersonalet mod smitte fra patienter, og allerede i 1940 erne blev det påvist, at den sterile operationskittel havde ringe effekt på spredningen af bakteriebærende hudpartikler til luften. Siden da er tøjet selvfølgelig blevet udviklet, og i 1980 erne blev det påvist, at den luftbårne smitte blev reduceret med 90% ved brug af overalls sammen med blandingsventilation. Problemet med at indføre, at man bærer arbejdstøj af bakterietætte materialer under operationskitlen har været, at det ganske enkelt har været for ubekvemt at arbejde i jo tættere stof, des varmere og svedigere blev det at være iført. 3 Genbrug eller nyt Et studie af A. Tammelin, B. Ljungqvist og B. Reinmüller 4, der blev publiceret sidste år, sammenlignede to typer barriere arbejdsdragt og undersøgte hvor effektivt de stoppede hudbakterier fra at komme ud i luften. Studieobjekterne var en engangs barrieredragt af polypropylen samt den udbredte flergangs barrierearbejdsdragt af bomuld og polyester, der vaskes og genbruges. De to typer arbejdsdragt havde samme design: bukser med ribkanter og kortærmet skjorte med ribkanter i

6 6 Beklædning i engangsmateriale, såkaldt barrierearbejdsdragt som mindsker kontamineringen af operationsstuens luft med bakteriebærende hudpartikler fra bæreren ærmer, talje og halslinning. Materialet i begge dragter opfyldte kravene til barrierearbejdsdragter. Flergangsdragten bestod af 69% bomuld, 30% polyester og 1% kulfibre, den vejede 150 g/m 2 og var blevet vasket cirka 50 gange. Engangsdragten var lavet af antistatisk behandlet ikke-vævet polypropylen med en vægt pr. m 2 på 35 g. Materialets betydning for luftkvaliteten blev både testet i laboratoriemiljø og i praksis under virkelige operationer. 5 testpersoner udførte standardiserede bevægelser i 9 minutter i et testkammer, og koncentrationen af luftbårne partikler blev målt i returluften fra testkammeret. Bakteriemængden blev målt ved dyrkning, hvorved indholdet af cfu/m 3 kunne beregnes. indholdet af cfu/m 3 var signifikant lavere ved brug af engangsdragten både i testkammeret og på operationsstuen Den operationsstue, der blev brugt til studiet, befandt sig på Norrtälje Sygehus (tæt på Stockholm) og havde blandingsventilation. Der blev taget luftprøver under 10 hofteledsoperationer i Alle tilstedeværende var iført arbejdsdragter lavet af bomuld/polyester under 5 operationer og af polypropylen under 5 operationer. Gelatinefilter blev placeret tættest muligt på operationssåret i 6 perioder på hver 10 minutter, og efter inkubering og dyrkning blev en gennemsnitsværdi for cfu/m 3 beregnet. 4 Studiets konklusion er, at undersøgelsens operationsstue ikke havde en ventilation, der kunne opretholde en stabil luftkvalitet, når personalet var iført traditionel flergangsdragt. Udviklingen af nye ventilationssystemer opfattes ikke som en mulig løsning på problemet især ikke på kort sigt, og det blev altså anset som interessant at se, om luftkvaliteten kan forbedres gennem valget af arbejdstøj hvilket studiets resultater jo viser. Definitioner En almindelig arbejdsdragt er lavet af mindre tætte materialer, der ikke er beregnet til at forhindre luftbåren smitte. Bemærk, at en almindelig arbejdsdragt ikke er et medicoteknisk produkt. En barrierearbejdsdragt reducerer kontamineringen af operationsstuens luft med bakteriebærende hudpartikler fra bærerne (personalet), hvorved risikoen for luftbåren smitte og sårinfektion også mindskes. Bemærk, at en barrierearbejdsdragt er et medicoteknisk produkt, der opfylder kravene i DS-EN og er designet til at reducere risikoen for luftbåren smitte. Kilder: DS-EN 13795:2011 Tekstiler til medicinsk brug - afdækningsstykker, operationskitler og renrumsdragter anvendt som medicinsk udstyr til patienter, klinisk personale og udstyr - Del 1: Generelle krav til produktion, bearbejdning og produkter, prøvningsmetoder, funktionskrav og -niveau. Materialet spiller en rolle Resultaterne fra Tammelin et al. 4 viste, at indholdet af cfu/m 3 var signifikant lavere ved brug af engangssystemet både i testkammeret og på operationsstuen. Middelværdien for kildestyrke med engangstøj på operationsstuen var 0,7 cfu/s. sammenlignet med 1,5 cfu/s. med flergangstøj. I testkammeret var forskellen endnu større: hhv. 2,5 cfu/s. og 10,9 cfu/s. Under operationerne oversteg værdien af cfu/m 3 aldrig 10 ved brug af engangsdragt, hvilket skete i to tilfælde med flergangsdragt af bomuld/polyester. Kilder: 1. DS-EN 13795:2011 Tekstiler til medicinsk brug - afdækningsstykker, operationskitler og renrumsdragter anvendt som medicinsk udstyr til patienter, klinisk personale og udstyr - Del 1: Generelle krav til produktion, bearbejdning og produkter, prøvningsmetoder, funktionskrav og -niveau. 2. Swedish Standards Institute. Mikrobiologisk renhet i operationsrum SIS-TS 39:2012. Stockholm: SIS Förlag AB; H. Laufman, NL Belkin, KK Meyer. A critical review of a century s progress in surgical apparel: how far have we come? J Am Coll Surgeons Nov; 191(5): A. Tammelin, B Ljungqvist, B Reinmüller. Single-use surgical clothing system for reduction of airborne bacteria in the operating room. J Hosp Infect Jul; 84(3):

7 Stor tilfredshed med komfortabel renrumsdragt 7 Af Line Emilie Fedders Personalet på Ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus er begejstrede for engangs renrumsdragterne, som bliver anvendt til alle alloplastikker. Ud over at medvirke til at holde infektionsraten nede, er dragterne nemlig langt mere behagelige end andet operationstøj. Beklædningen på operationsstuen udgøres af den daglige arbejdsdragt og den sterile operationskittel. Ved særlig infektionsfølsom kirurgi anbefaler man dog en barriere renrumsdragt. På Slagelse Sygehus anvender man en engangs renrumsdragt, der er kendetegnet ved bedre pasform og mere behageligt materiale end andre alternativer det mener i hvert fald personalet på Ortopædkirurgisk afdeling, som har anvendt dragterne til alloplastikker de sidste godt fem år. Design og komfort De er meget mere behagelige end de gamle mørkeblå engangsdragter. Stoffet virker meget blødere, og du sveder ikke du transpirerer bedre gennem det her stof end man gjorde før. De er også forede visse steder, så de er faktisk ret behagelige at have på, fortæller overlæge, specialeansvarlig for alloplastikkirurgien Karl Rønne. Renrumsdragten, som Karl Rønne og hans kolleger anvender, lever op til gældende standarder for barriere arbejdsdragter i forhold til materiale 1. Overdelen af dragten er designet med manchetter ved ærmerne og i taljen så overdelen ikke behøver at blive puttet ned i bukserne. Underdelen har et bindebånd i bukselinningen og manchetter ved anklerne. Både over- og underdel har behageligt foer og alle de nødvendige lommer. Og så synes de unge sygeplejersker også, at de er lidt smartere end de gamle dragter. De ligner mere rigtigt tøj, siger de. Folk er gennemgående glade for dem. Der er sågar nogen, der går i dem til alle operationer i stedet for den almindelige tekstildragt, og det skader jo ikke, tilføjer Karl Rønne. Overlæge Karl Rønne Hovedsigtet er infektionskontrol Ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus anvender renrumsdragterne sammen med laminar air flow på operationsstuerne for at sikre lave infektionsrater, og har stor succes med den målsætning. Der er to gange årligt partikelmålinger på alloplastikstuen. Det samlede mål vi ser på, er infektionsraten, og den ligger på 0,26 % mod et landsgennemsnit på 1,25 %. Vi har kun haft et primært inficeret knæ de sidste 3,5 år det er vi meget stolte over. Forklaringen er multifaktoriel det skyldes både laminar air flow og brugen af renrumsdragter, forklarer Karl Rønne. Kilde: 1. EN 13795:2011 Tekstiler til medicinsk brug - afdækningsstykker, operationskitler og renrumsdragter anvendt som medicinsk udstyr til patienter, klinisk personale og udstyr - Del 1: Generelle krav til produktion, bearbejdning og produkter, prøvningsmetoder, funktionskrav og -niveau.

8 8 Er livrem og seler den bedste taktik ved forebyggelse af infektioner i operationssåret? Af Ian Mason, Ph.d., arbejdsmiljøjournalist og medicinsk journalist Infektioner i operationssåret har en signifikant indvirkning på patienternes morbiditet og udgiften til sundhedsplejen. Denne artikel gennemgår den nyeste forskning i risikofaktorer for infektion og hensigtsmæssige forebyggelsesforanstaltninger. På dansk bruger vi udtrykket med livrem og seler. Begge dele er beregnet til at holde bukserne oppe, og når man bruger både livrem og seler, er man dobbeltforsikret mod at tabe bukserne. Eller sagt på en anden måde bruger man flere metoder til at forvisse sig om, at noget er sikkert. Selvom udtrykket ofte bruges humoristisk, er det alligevel meget dækkende for et vigtigt koncept inden for sikkerhedsudformning f.eks. inden for flybranchen, hvor backup- eller fejlsikre systemer er obligatoriske for alle de primære systemer, der holder et fly i luften. Nu spørger du sikkert dig selv, hvad det har med forebyggelse af infektioner på operationsstedet (SSI Surgical Site Infections) at gøre? Ret meget, faktisk. For eksempel kan patienter forud for almen kirurgi blive givet præoperativ antibiotika som forebyggelse af infektionskomplikationer. Kirurgen kan også iføre sig dobbelte handsker for at forebygge kontamination i tilfælde af handskepunktur. Er den ene strategi bedre end den anden, eller bør begge anvendes samtidig? Dette er vigtige spørgsmål, der kun kan besvares på grundlag af klinisk evidens. Desværre har det indtil for nylig været sparsomt med studiedata, som kan hjælpe klinikerne med at træffe beslutninger. Faktisk er der meget få data om en handskepunkturs indflydelse på SSI-risikoen 1. Heldigvis er denne mangel blevet afhjulpet af et omfattende studie 2 af dr. Walter Weber, Overlæge for Basel Universitetshospitals brystcenter og bugkirurgiske center på Basel Universitetshospital i Schweiz. Over patienter Dr. Weber overvågede sammen med sine kolleger, der er specialister i kirurgiske og smitsomme sygdomme, en række på over patienter, der undergik almen kirurgi. Der blev fulgt op på patienterne i 1 år efter operationen, og i det tidsrum blev de nøje undersøgt for evidens på infektion på operationsstedet. Review article Published 4 September 2012, doi: /smw Cite this as: Swiss Med Wkly. 2012;142:w13616 Prevention and control of surgical site infections: review of the Basel Cohort Study Till Junker a, Edin Mujagic a, Henry Hoffmann a, Rachel Rosenthal a, Heidi Misteli a, Marcel Zwahlen c, Daniel Oertli a, Sarah Tschudin-Sutter b, Andreas F. Widmer b, Walter R. Marti d, Walter P. Weber a a Department of General Surgery, University Hospital, Basel, Switzerland b Division of Infectious Disease and Hospital Epidemiology, University Hospital, Basel, Switzerland c Research Support Unit, Institute of Social and Preventive Medicine, University of Bern, Switzerland d Department of General Surgery, Cantonal Hospital, Aarau, Switzerland Summary Introduction: Surgical site infections (SSI) are the most common hospital-acquired infections among surgical patients, with significant impact on patient morbidity and health care costs. The Basel SSI Cohort Study was performed to evaluate risk factors and validate current preventive measures for SSI. The objective of the present article was to review the main results of this study and its implications for clinical practice and future research. Summary of methods of the Basel SSI Cohort Study: The prospective observational cohort study included 6,283 consecutive general surgery procedures closely monitored for evidence of SSI up to 1 year after surgery. The dataset was analysed for the influence of various potential SSI risk factors, including timing of surgical antimicrobial prophylaxis (SAP), glove perforation, anaemia, transfusion and tutorial assistance, using multiple logistic regression analyses. In addition, post hoc analyses were performed to assess the economic burden of SSI, the efficiency of the clinical SSI surveillance system, and the spectrum of SSIcausing pathogens. Review of main results of the Basel SSI Cohort Study: The overall SSI rate was 4.7% (293/6,283). While SAP was administered in most patients between 44 and 0 minutes before surgical incision, the lowest risk of SSI was recorded when the antibiotics were administered between 74 and 30 minutes before surgery. Glove perforation in the absence of SAP increased the risk of SSI (OR 2.0; CI ; p <0.001). No significant association was found for anaemia, transfusion and tutorial assistance with the risk of SSI. The mean additional hospital cost in the event of SSI was CHF 19,638 (95% CI, 8,492 30,784). The surgical staff documented only 49% of in-hospital SSI; the infection control team registered the remaining 51%. Staphylococcus aureus was the most common SSI-causing pathogen (29% of all SSI with documented microbiology). No case of an antimicrobial-resistant pathogen was identified in this series. Conclusions: The Basel SSI Cohort Study suggested that SAP should be administered between 74 and 30 minutes before surgery. Due to the observational nature of these data, corroboration is planned in a randomized controlled trial, which is supported by the Swiss National Science Foundation. Routine change of gloves or double gloving is recommended in the absence of SAP. Anaemia, transfusion and tutorial assistance do not increase the risk of SSI. The substantial economic burden of in-hospital SSI has been confirmed. SSI surveillance by the surgical staff detected only half of all in-hospital SSI, which prompted the introduction of an electronic SSI surveillance system at the University Hospital of Basel and the Cantonal Hospital of Aarau. Due to the absence of multiresistant SSI-causing pathogens, the continuous use of single-shot single-drug SAP with cefuroxime (plus metronidazole in colorectal surgery) has been validated. Key words: surgical site infection; surgical antimicrobial prophylaxis; surgical glove perforation; transfusion; surgical training; health economics Introduction Surgical site infections (SSI) account for 14 16% of all nosocomial infections in inpatients and are considered the most common nosocomial infection among surgical patients [1]. The direct and indirect costs of treating SSI can be extremely high [2]. SSI are considered to reflect the quality of care, as they are potentially preventable complications directly linked to surgery. The issue of risk factors and prevention measures for SSI has not been studied as thoroughly or as systematically as one would like, mostly for ethical or logistical reasons. Thus, many of the current recommendations of the Centres for Disease Control and Prevention (CDC) are based on a strong theoretical rationale or suggestive evidence in the absence of confirmatory scientific knowledge [1]. To address this problem, the Department of Surgery and the Division of Infectious Diseases and Hospital Epidemiology Swiss Medical Weekly PDF of the online version Page 1 of 9 Prospektivt observations kohortstudie omfattende almene kirurgiske indgreb Dette prospektive observationsstudie omfattede almene kirurgiske indgreb bl.a. viscerale, vaskulære og traumeoperationer. Data blev indsamlet om en række potentielle SSI-risikofaktorer herunder tidspunkterne for indgivelse af kirurgisk antibiotika profylakse, handskepunktur, anæmi og tranfusioner. Disse data blev analyseret ved hjælp af multipel logistisk regression for at undersøge de enkelte risikofaktorers indflydelse. Andre

9 på dobbelthandsker. Derudover viser punkturraten for inderhandsker sig at være signifikant lavere for indikatorhandsker (farvede inderhandsker, der tydeliggør punkturer) sammenlignet med traditionelle handsker. Men uanset forholdsreglerne er risikoen for handskepunktur fortsat et klinisk problem. 9 Kirurgisk antimikrobiel profylakse analyser vurderede desuden den økonomiske byrde af SSI, infektionsovervågningssystemernes effektivitet og spektret af de patogener, der forårsager disse infektioner. Interessante resultater Den overordnede SSI-rate var 4,7%. Der fremkom nogle interessante fund, da forskerne rettede deres opmærksomhed mod sammenhængen mellem SSI, handskepunkturer og brugen af præoperativ antimikrobisk profylakse. I en kohort med indgreb, der var velegnede til denne analyse, var der i alt 188 tilfælde af SSI (4,5%). Handskepunktur blev registreret i 677 tilfælde (16,3%). Statistiske analyser viste tydeligt, at der uden antimikrobisk profylakse var en signifikant sammenhæng mellem klart synlige handskepunkturer og forekomsten af SSI. Infektionsraten var 12,7% med handskepunktur sammenlignet med 2,9% uden brud på asepsis en statistisk signifikant firedobbelt forskel. Denne sammenhæng blev ikke fundet hos patienter, der havde fået antibiotika. I en relateret publikation 3 kommenterede forfatterne således: Så vidt vi ved, er dette det første studie, der undersøger sammenhængen mellem SSI og handskepunktur i en lang række kirurgiske indgreb... Den mest effektive metode til at mindske frekvensen af punkturer er dobbelthandsker, der reducerer raten af handskesvigt signifikant fra helt op til 51% med enkelte handsker og helt ned til 7% for punktur i inderhandsken Er den virkelige punkturrate højere? Den handskepunkturrate, der blev observeret i Baselstudiet, var måske meget højere end den registrerede, fordi forskerne ikke testede handskerne postoperativt ved at fylde dem med luft eller vand. De undersøgte dem kun visuelt eller ved at tjekke for væske inde i handskerne. Deres studie gjorde flere andre interessante fund. For det første verificerede det den udbredte mistanke om, at SSI forekommer langt hyppigere, end kirurgerne normalt registrerer. I studiet dokumenterede personalet under halvdelen af alle SSI-tilfælde på hospitalet (48,7%), mens infektionskontrolteamet registrerede resten (51,3%). Det kirurgiske personales ringe præstationer i denne sammenhæng førte til en komplet gennemgang af hospitalets registreringssystem, da forskerne fandt ud af, at infektionerne ikke blev registreret, fordi personalet var under tidspres og ikke brugte tid på at udfylde de relevante registreringsblanketter. For at råde bod på dette blev der indført et elektronisk SSI-overvågningssystem på de to hospitaler, der deltog i studiet. Systemet gør det meget hurtigere at registrere SSItilfælde. Det genererer desuden automatisk påmindelser uden antimikrobisk profylakse var der en signifikant sammenhæng mellem klart synlige handskepunkturer og forekomsten af SSI via til kirurgerne i tilfælde af manglende data om sårovervågning. Som forfatterne understreger, er nøjagtige data afgørende pga. de høje udgifter ved SSI. Ifølge deres resultater fordoblede SSI gennemsnitsvarigheden af hospitalsindlæggelser (gennemsnitligt 16,8 dages ekstra postoperativ indlæggelse og 7,4 dages ekstra antibiotikabehandling). Dette medførte en overordnet gennemsnitsforøgelse for SSI-relaterede hospitalsudgifter på 61%. Hvornår skal man give antibiotika? Et andet interessant fund omhandlede timingen af kirurgisk antimikrobisk profylakse (SAP Surgical Antimicrobial Prophylaxis). Patienter, der fik SAP (CDCsårkategori 3[kontamineret], 2 [rent kontamineret] og 1 [rent], der involverede ikke-absorberligt implantat,

10 10 eller efter kirurgens skøn, hvis efterfølgende SSI ville have medført høj risiko for patienterne) blev givet en enkelt intravenøs infusion med 1,5 g cefuroxim natriumsalt sammen med 500 mg metronidazol fosfat ved kolorektale indgreb. Ved længere indgreb blev denne dosis genadministreret hver 4. time, indtil indgrebet var fuldført. De fleste patienter modtog SAP mellem 44 og 0 minutter forud for indgrebets start, men den laveste risiko for SSI blev registreret, hvor antibiotikaen blev givet mellem 74 og 30 minutter før indgrebet. Forskerne kommenterede manglen på konsensus om brugen af SAP i ren kirurgi. De sagde, at deres resultater understøtter og udvider indikationen for SAP til alle rene indgreb i manglen på strenge foranstaltninger til forebyggelse af handskepunkturer. De konkluderede, at uden SAP øger handskeperforation risikoen for SSI. Regelmæssig udskiftning af handsker og brugen af dobbelthandsker anbefales, når der ikke bruges SAP. Når man tager højde for, at kendskabet til og overholdelsen af de nuværende retningslinjer for SAP er ringe 4 herunder uhensigtsmæssig timing af administreringen 5 kan den taktik med livrem og seler, der blev nævnt i indledningen, så vise sig at være den bedste? Det er en god idé at bruge SAP hos relevante patienter, men hvorfor ikke også anvende dobbelthandsker? Når alt kommer til alt, giver de et ekstra lag af beskyttelse for både patienterne og det kirurgiske personale. Den mest effektive metode til at sænke frekvensen af handskepunktur er at anvende dobbelte operationshandsker Basel SSI-kohortstudiet primære fund: Den væsentlige økonomiske byrde, som SSI på hospitalerne medfører, blev bekræftet. SAP bør administreres mellem 74 og 30 minutter før indgrebet. Regelmæssig udskiftning af handsker og brugen af dobbelthandsker anbefales, når der ikke bruges SAP. Det kirurgiske personales SSI-overvågning registrerede kun halvdelen af alle SSI-tilfælde på hospitalet. Kilder: 1 Mistel H et al. Surgical glove perforation and the risk of surgical site infection. Arch Surg. 2009;144(6) Junker T, Mujagic E, Hoffmann H, et al., Swiss Med Wkly Sep 4;142:w Prevention and control of surgical site infections: review of the Basel Cohort Study. 3 Mistel et al. ibid 4 Ng RS, Chong CP. Surgeons adherence to guidelines for surgical antimicrobial prophylaxis - a review. Australas Med J. 2012;5(10): Hohmann C, Eickhoff C, et al. Adherence to guidelines for antibiotic prophylaxis in surgery patients in German hospitals: a multicentre evaluation involving pharmacy interns. Infection Apr;40(2):131-7.

11 Hvorfor risikere, at patienterne afkøles, når det er nemt og hurtigt at holde dem varme? 11 Af dr. Ian Mason Ph.d., arbejdsmiljøjournalist og medicinsk journalist Temperaturregulering spiller en afgørende rolle for helbredet. Alle sundhedsmedarbejdere ved, at den normale kropstemperatur ligger på omkring 37 C. Denne kernetemperatur opretholdes af kroppens termostat hypothalamus. Specialiserede neuroner inden i anterior hypothalamus overvåger konstant kroppens kernetemperatur og igangsætter foranstaltninger til at forebygge temperaturudsving. Vi forstår endnu ikke, hvordan hypothalamus udfører den mirakuløse temperaturmåling, men vi ved, at en ændring i kernetemperaturen på blot et par grader kan få alvorlige negative konsekvenser. Derfor er det utroligt, at det tog lægerne århundreder at erkende vigtigheden af at holde patienterne varme under operationer. Selv i dag er det et hyppigt problem, at patienter ryster af kulde efter narkose, og prævalensraten for utilsigtet hypotermi hos kirurgiske patienter er 50-90% 1. Det britiske Royal College of Anaesthetists citerer en patient: 2 Jeg blev Aktiv præopvarmning til forebyggelse af postoperativ hypotermi

12 12 Hold patienten varm før operation Hold patienten varm under operation helt vildt bange. Jeg frøs så meget og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre for at stoppe det. Jeg troede, at der var noget fuldstændigt galt. Afkølingsfaktorer Mange faktorer på operationsstuen spiller en rolle for patienternes afkøling. Først og fremmest er de let påklædt i kolde omgivelser. Dernæst påvirker narkosemidlerne patienternes temperaturregulering ved at undertrykke den perifere vasokonstriktionsrespons 3. Selv et lille fald i kernetemperaturen kan være farligt for patienterne. Hypotermi, der er klinisk relevant med hensyn til negative konsekvenser såsom alvorlige infektionskomplikationer, hjertetilfælde, koaguleringsforstyrrelser og øget risiko for liggesår og forlænget indlæggelsestid samt øgede udgifter, begynder ved 36 C 4. selv et lille fald i kernetemperaturen kan være farligt for patienterne En metaanalyse beregnede, at præoperative hypotermitilfælde med et gennemsnit på kun 1,5 C havde akkumulerede negative konsekvenser, der medførte en merudgift på USD pr. kirurgisk patient på tværs af en række operationstyper 5. Det er mærkeligt, at disse negative konsekvenser bliver ved med at forekomme, når man tænker på det udvalg af relativt billige teknikker, der findes til at forebygge intraoperativ hypotermi. P.t. omfatter patientopvarmningsmetoderne aktive opvarmningsmetoder såsom infrarødt lys, selvvarmende tæpper, varmeblæsere, konduktiv opvarmning med madrasser eller tæpper med cirkulation af varmt vand samt forvarmede infusionsvæsker og gasser. Passiv opvarmning ved hjælp af refleksive tæpper eller elastiske bandager, der vikles tæt om patientens ben, har vist sig ikke at være effektive til at reducere tilfældene eller omfanget af hypotermi 6. Præopvarmning hvor længe? Af ovennævnte årsager er forebyggelsen af postoperativ hypotermi ved hjælp af aktive opvarmningsmetoder ved at blive standardbehandling præ- og intraoperativt. Den optimale opvarmningstid er dog stadig et ubesvaret spørgsmål. Professor Ernst-Peter Horn et al. hos narkoseafdelingen ved Regio Klinikum Pinneberg i Tyskland (i samarbejde med Universitetshospitalet Schleswig-Holstein i Kiel) besluttede sig for at se nærmere på dette spørgsmål. Dr. Horn bemærkede, at visse studier rapporterede en præopvarmningstid på 30 minutter som effektiv, mens andre brugte en 60 minutters præoperativ opvarmning. Desuden observerede han, at begge tidsrum kan være upraktiske i den kliniske dagligdag. Hans team udviklede derfor et studie til at evaluere, hvorvidt kortere tidsrum på 10, 20 eller 30 minutter med aktiv præoperativ opvarmning gennem hudoverfladen kunne være tilstrækkelige til at reducere incidensen af hypotermi og rysten 7. I studiet blev 200 patienter, der var planlagt til indgreb på minutter under fuld narkose, randomiseret til at få passiv isolering eller blive opvarmet via huden med varmeblæser i 10, 20 eller 30 minutter. Kropstemperaturen

13 13 Hold patienten varm før, under og efter operation! blev målt ved trommehinden, og patienternes rysten blev vurderet visuelt. Resultaterne viste, at der var en signifikant statistisk forskel i kernetemperaturændringerne mellem patienter, der ikke var præopvarmede, og dem, der var præopvarmede (p < 0,00001), men ingen signifikant forskel mellem de 3 præopvarmede grupper (p = 0,54). Kernetemperaturen hos patienter uden præopvarmning faldt mere end hos dem med præopvarmning på trods af aktiv opvarmning under operationen. Dr. Horn rapporterede, at uden præopvarmning var mere end halvdelen (69%) af patienterne hypotermiske (< 36 C) ved narkosens ophør, hvorimod kun 13%, 7% og 6% af patienterne efter henholdsvis 10, 20 og 30 minutters præopvarmning var hypotermiske. Rysten blev observeret hos 10 patienter uden præopvarmning og hos 3, 3 og 1 patienter med præopvarmning (p = 0.02). Det tyske forskerhold konkluderede, at præopvarmning af patienterne i blot 10 eller 20 minutter før fuld narkose forebygger de fleste tilfælde af hypotermi og mindsker kernetemperaturen hos patienter uden præopvarmning faldt mere end hos dem med præopvarmning på trods af aktiv opvarmning under operationen rysten. De anbefalede en standardiseret præopvarmningstid på mindst 10 minutter og 20 eller 30 minutter, når dette er muligt (selvom det ikke var statistisk signifikant, var det tydeligt, at en større procentdel af patienterne ikke var hypotermiske efter 20 eller 30 minutters præopvarmning sammenlignet med 10 minutters præopvarmning). De bemærkede, at 4% af patienterne i studiet allerede var hypotermiske ved ankomsten til den præoperative afdeling. Selvom dette kunne skyldes præmedicinering med Midazolam, understreger det ikke desto mindre vigtigheden af at tage andre metoder i brug til at holde patienten varm før, under og efter en operation. Kilder: 1 Moola S, Lockwood C. Effectiveness of strategies for the management and/or prevention of hypothermia within the adult perioperative environment. Int J Evid Based Healthc Dec;9(4): The Royal College of Anaesthetists. Patient Information. Risks associated with your anaesthetic. Section 3. Shivering. Revised Edition Andrzejowski J, Hoyle J et al., Effect of prewarming on post-induction core temperature and the incidence of inadvertent perioperative hypothermia in patients undergoing general anaesthesia. Br J Anaesth Nov;101(5): Torossian A.Thermal management during anaesthesia and thermoregulation standards for the prevention of inadvertent perioperative hypothermia. Best Pract Res Clin Anaesthesiol Dec;22(4): Mahoney CB, Odom J. Maintaining intraoperative normothermia: a meta-analysis of outcomes with costs. AANA J Apr;67(2): Moola S, Lockwood C. Effectiveness of strategies for the management and/or prevention of hypothermia within the adult perioperative environment. Int J Evid Based Healthc Dec;9(4): Horn EP, Bein B et al. The effect of short time periods pre-warming in the prevention of peri-operative hypothermia. Anaesthesia 2012 Jun;67(6): doi: /j x. Epub 2012 Feb 29.

14 14 Specialeansvarlige sygeplejerske Lise Lotte Lorentzen Varmetæppe holder operationspatienters temperatur oppe Af Line Emilie Fedders Faldende kropstemperatur er et udbredt og alvorligt problem blandt patienter på danske operationsstuer. Et selvvarmende tæppe formår dog både at holde på patientens varme og at skabe stor tryghed og velvære i en ellers ubehagelig situation, viser erfaringer fra Vejle Sygehus. Når en patient kommer ind til en knæalloplastik på ortopædisk operationsafdeling, A750, på Vejle Sygehus, får de en lun partner med i sengen både umiddelbart før og efter operationen. Afdelingen har nemlig det sidste års tid brugt et aktivt, selvvarmende tæppe til alle ortopædiske og traumepatienter med operationsvarighed på mere end en time. Vi fik fokus på emnet, fordi det er meget oppe i tiden. Det er blandt andet en del af Patientsikkert Sygehuskoncept, som forpligter os til at oppebære patienternes normaltemperatur,. Det er en kendt problematik, som man ved har betydning for sårhelingen og rehabiliteringen. Derfor undersøgte vi først mulighederne, og så testede vi 10 tæpper, fortæller Karen Winther Jensen, der er operationssygeplejerske på Vejle Sygehus og stod for at teste og efterfølgende implementere brugen af de selvvarmende tæpper sammen med den specialeansvarlige sygeplejerske Lise Lotte Lorentzen. Vi fandt ud af, at patienterne var kolde, allerede inden de kom over på operationsstuen, blandt andet på grund af angst og tøjskifte, og vi fandt ud af, at det var en god idé at lægge tæpperne i sengene allerede på afdelingen.

15 15 Aktivt selvvarmende tæppe Det havde rigtig gode resultater, og patienterne kom med normal temperatur til operationsstuen defineret som mellem 36,5-37 om morgenen og mellem 37-37,5 om aftenen, fortæller Karen Winther Jensen. Varmetæppet indført som standard Efter således at have bekræftet effekten, indførte ortopædisk operationsafdeling tæpperne som standard til alle patienter, der skal opereres. Der er også lavet retningslinjer for brugen af tæpperne, så alle de involverede ved, hvad der skal gøres. Brugen af tæpperne kræver nemlig et godt samarbejde med sengeafdelingerne. Tæpperne kommer i sengen før operationen, og så holder de sengen varm, mens patienten bliver opereret. Patienterne fortæller, at de oplever tæppet og det her med at komme i en varm seng og ligesom have varmen om sig som en tryghedsfaktor. Man oplever simpelthen velvære at sengen er varm er en del af at føle sig godt tilpas. Sådan har vi det jo alle sammen, fortæller Karen Winther Jensen. Hun understreger dog, at det er den forebyggende indsats mod præoperativ hypotermi, som er den vigtigste faktor for, at man på ortopædisk operationsafdeling på Vejle Sygehus bruger varmetæpperne. Kilder: 1. Patientsikkert Sygehus-projektets retningslinjer for at undgå perioperativ hypotermi: 2. Lokale retningslinjer for brugen af tæpperne fra Karen Winther Jensens afdeling: Linket er her men jeg har ikke adgang. Så skal Hanne nok bede Karen om at få dem tilsendt som pdf, hvis det er tilladt på afdelingen.

16 Returadresse: Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød Du kan også finde en elektronisk udgave af En Sikker Hånd på vores hjemmeside MÖLNLYCKE HEALTH CARE, 2014 EN SIKKER HÅND 1/14 1,5K production zetterqvist tryckeri AB PRINTED BY GÖTEBORG 2014

Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure

Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure Dansk standard DS/EN ISO 15612 2. udgave 2005-12-22 Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Kvalificering ved godkendelse af en standardsvejseprocedure Specification

Læs mere

Tandpleje Manuelle tandbørster Generelle krav og prøvningsmetoder

Tandpleje Manuelle tandbørster Generelle krav og prøvningsmetoder Dansk standard DS/EN ISO 20126 2. udgave 2012-04-18 Tandpleje Manuelle tandbørster Generelle krav og prøvningsmetoder Dentistry Manual toothbrushes General requirements and test methods DS/EN ISO 20126

Læs mere

Fyldstoffer til malinger Specifikationer og prøvningsmetoder Del 15: Keramisk siliciumdioxid

Fyldstoffer til malinger Specifikationer og prøvningsmetoder Del 15: Keramisk siliciumdioxid Dansk Standard DS/EN ISO 3262-15 1. udgave Godkendt:2000-07-10 Fyldstoffer til malinger Specifikationer og prøvningsmetoder Del 15: Keramisk siliciumdioxid Extenders for paints - Specifications and methods

Læs mere

Faste kondensatorer til elektronisk udstyr Del 25-1: Fortryk til detailspecifikation. faste elektrolytiske aluminiumkondensatorer

Faste kondensatorer til elektronisk udstyr Del 25-1: Fortryk til detailspecifikation. faste elektrolytiske aluminiumkondensatorer Dansk standard DS/EN 60384-25-1 1. udgave 2006-09-12 Faste kondensatorer til elektronisk udstyr Del 25-1: Fortryk til detailspecifikation Overflademonterede faste elektrolytiske aluminiumkondensatorer

Læs mere

Kontormøbler. Skærmvægge. Del 2: Mekaniske sikkerhedskrav

Kontormøbler. Skærmvægge. Del 2: Mekaniske sikkerhedskrav Dansk Standard DS/EN 1023-2 1. udgave Godkendt:2000-06-27 Kontormøbler. Skærmvægge. Del 2: Mekaniske sikkerhedskrav Office furniture - Screens - Part 2: Mechanical safety requirements DANSK STANDARD -

Læs mere

Udvidet anvendelse af resultater fra prøvning af brandmodstandsevne Ikke-bærende vægge Del 6: Curtain walling

Udvidet anvendelse af resultater fra prøvning af brandmodstandsevne Ikke-bærende vægge Del 6: Curtain walling Dansk standard DS/EN 15254-6 1. udgave 2014-02-21 Udvidet anvendelse af resultater fra prøvning af brandmodstandsevne Ikke-bærende vægge Del 6: Curtain walling Extended application of results from fire

Læs mere

Fødevarer Bestemmelse af sporstoffer Trykoplukning

Fødevarer Bestemmelse af sporstoffer Trykoplukning Dansk Standard DS/EN 13805 1. udgave 2002-06-12 Fødevarer Bestemmelse af sporstoffer Trykoplukning Foodstuffs Determination of trace elements Pressure digestion DS/EN 13805 København DS projekt: 42828

Læs mere

Forstærkning Specifikationer for fleraksede flerlagsfibre Del 2: Prøvningsmetoder og generelle krav

Forstærkning Specifikationer for fleraksede flerlagsfibre Del 2: Prøvningsmetoder og generelle krav Dansk Standard DS/EN 13473-2 1. udgave Godkendt:2001-07-10 Forstærkning Specifikationer for fleraksede flerlagsfibre Del 2: Prøvningsmetoder og generelle krav Reinforcement Specifications for multi-axial

Læs mere

Chemical attack on concrete Determination of aggressive carbon dioxide content in water

Chemical attack on concrete Determination of aggressive carbon dioxide content in water Dansk standard DS/EN 13577 1. udgave 2007-05-15 Kemisk angreb på beton Bestemmelse af indhold af aggresiv carbondioxid i vand Chemical attack on concrete Determination of aggressive carbon dioxide content

Læs mere

Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer

Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer DS-information DS/CLC/TS 60034-20-1 1. udgave 2004-10-08 Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer Rotating electrical machines Part 20-1: Control motors - Stepping motors

Læs mere

Legepladsredskaber og -underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

Legepladsredskaber og -underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder Dansk standard DS/EN 1176-11 3. udgave 2014-08-26 Legepladsredskaber og -underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder Playground equipment and surfacing

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Rumfart. Dansk standard DS/EN 14736. Space product assurance Quality assurance for test centres. 1. udgave 2004-04-28

Rumfart. Dansk standard DS/EN 14736. Space product assurance Quality assurance for test centres. 1. udgave 2004-04-28 Dansk standard DS/EN 14736 1. udgave 2004-04-28 Rumfart Space product assurance Quality assurance for test centres DS/EN 14736 København DS projekt: 53691 ICS: 49.140 Deskriptorer: inspektion,definition,kvalitetssikring,pålidelighed,rumfartssikkerhed

Læs mere

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. Sikkerhed Del 2-95: Særlige krav til drev til garagedøre med lodret bevægelse anvendt i boliger

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. Sikkerhed Del 2-95: Særlige krav til drev til garagedøre med lodret bevægelse anvendt i boliger Dansk standard Tillæg DS/EN 60335-2-95:2015/ A1:2015 1. udgave 2015-09-01 Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. Sikkerhed Del 2-95: Særlige krav til drev til garagedøre med lodret bevægelse anvendt

Læs mere

COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 9300-014:2013

COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 9300-014:2013 Dansk standard DS/EN 9300-014 1. udgave 2013-02-07 Flymateriel Aerospace series LOTAR LOng Term Archiving and Retrieval of digital technical product documentation such as 3D, CAD and PDM data Part 014:

Læs mere

Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 4-30: Prøvnings- og måleteknikker Metoder til måling af spændingskvaliteten

Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 4-30: Prøvnings- og måleteknikker Metoder til måling af spændingskvaliteten Dansk standard DS/EN 61000-4-30 1. udgave 2003-05-22 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 4-30: Prøvnings- og måleteknikker Metoder til måling af spændingskvaliteten Electromagnetic compatibility

Læs mere

Læder Læder til biler Prøvningsmetoder og -parametre

Læder Læder til biler Prøvningsmetoder og -parametre Dansk standard DS/EN 14906 1. udgave 2012-07-05 Læder Læder til biler Prøvningsmetoder og -parametre Leather Leather for automotive Test methods and testing parameters DS/EN 14906 København DS projekt:

Læs mere

Midlertidige konstruktioner til bygningsværk Del 1: Stilladser Ydeevnekrav og generel udformning

Midlertidige konstruktioner til bygningsværk Del 1: Stilladser Ydeevnekrav og generel udformning Dansk standard DS/EN 12811-1 1. udgave 2004-02-27 Midlertidige konstruktioner til bygningsværk Del 1: Stilladser Ydeevnekrav og generel udformning Temporary works equipment Part 1: Scaffolds Performance

Læs mere

Mobile toiletkabiner uden tilslutning til kloak Krav til ydelser og produkter i relation til opstilling af kabiner og sanitet

Mobile toiletkabiner uden tilslutning til kloak Krav til ydelser og produkter i relation til opstilling af kabiner og sanitet Dansk standard DS/EN 16194 1. udgave 2012-03-30 Mobile toiletkabiner uden tilslutning til kloak Krav til ydelser og produkter i relation til opstilling af kabiner og sanitet Mobile non-sewer-connected

Læs mere

Elektrisk sikkerhed i lavspændingsdistributionssystemer

Elektrisk sikkerhed i lavspændingsdistributionssystemer Dansk standard DS/EN 61557-6 2. udgave 2007-12-04 Elektrisk sikkerhed i lavspændingsdistributionssystemer op til 1000 V vekselstrøm og 1500 V jævnstrøm Udstyr til prøvning, måling eller overvågning af

Læs mere

Alarmsystemer Alarmtransmissionssystemer og -udstyr Del 1: Generelle krav til alarmtransmissionssystemer

Alarmsystemer Alarmtransmissionssystemer og -udstyr Del 1: Generelle krav til alarmtransmissionssystemer Dansk standard DS/EN 50136-1 1. udgave 2012-02-20 Alarmsystemer Alarmtransmissionssystemer og -udstyr Del 1: Generelle krav til alarmtransmissionssystemer Alarm systems Alarm transmission systems and equipment

Læs mere

Teknisk keramik Keramiske kompositter, termofysiske egenskaber Del 3: Bestemmelse af specifik varmekapacitet

Teknisk keramik Keramiske kompositter, termofysiske egenskaber Del 3: Bestemmelse af specifik varmekapacitet Dansk standard DS/EN 1159-3 1. udgave 2003-05-22 Teknisk keramik Keramiske kompositter, termofysiske egenskaber Del 3: Bestemmelse af specifik varmekapacitet Advanced technical ceramics Ceramic composites,

Læs mere

Flexible sheets for waterproofing Bitumen damp proof sheets including bitumen basement tanking sheets Definitions and characteristics

Flexible sheets for waterproofing Bitumen damp proof sheets including bitumen basement tanking sheets Definitions and characteristics Dansk standard DS/EN 13969 1. udgave 2006-01-18 Fleksible membraner til fugtisolering Fugtisolerende bitumenmembraner, inklusive bitumenmembraner til kældertanke Definitioner og karakteristika Flexible

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Termisk isolering i byggeriet Produkter In situ-formet ekspanderet perlit (EP) Del 2: Specifikation for det indbyggede materiale

Termisk isolering i byggeriet Produkter In situ-formet ekspanderet perlit (EP) Del 2: Specifikation for det indbyggede materiale Dansk standard DS/EN 14316-2 1. udgave 2007-04-02 Termisk isolering i byggeriet Produkter In situ-formet ekspanderet perlit (EP) Del 2: Specifikation for det indbyggede materiale Thermal insulating products

Læs mere

COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 14707:2012

COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 14707:2012 Dansk standard DS/EN 14707 2. udgave 2012-12-11 Termisk isolering Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer Bestemmelse af maksimal brugstemperatur for præfabrikeret rørisolering

Læs mere

Identifikationskortsystemer Elektronisk pung til brancheuafhængig brug Del 3: Dataelementer og udvekslinger

Identifikationskortsystemer Elektronisk pung til brancheuafhængig brug Del 3: Dataelementer og udvekslinger Dansk standard DS/EN 1546-3 1. udgave 1999-12-07 Identifikationskortsystemer Elektronisk pung til brancheuafhængig brug Del 3: Dataelementer og udvekslinger Identification card systems Inter-sector electronic

Læs mere

Elektriske apparater til detektering af brændbare gasser i boliger Del 1: Prøvningsmetoder og krav til ydeevne

Elektriske apparater til detektering af brændbare gasser i boliger Del 1: Prøvningsmetoder og krav til ydeevne Dansk standard DS/EN 50194-1 1. udgave 2009-02-10 Elektriske apparater til detektering af brændbare gasser i boliger Del 1: Prøvningsmetoder og krav til ydeevne Electrical apparatus for the detection of

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

DS-information DS/CEN/TR 81-12

DS-information DS/CEN/TR 81-12 DS-information DS/CEN/TR 81-12 1. udgave 2014-11-13 Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer Grundlag og fortolkning Del 12: Anvendelse af EN 81-20 og EN 81-50 på specifikke markeder

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Dansk standard DS/EN 13496

Dansk standard DS/EN 13496 Dansk standard DS/EN 13496 2. udgave 2013-10-28 Termisk isolering i byggeriet Produkter Bestemmelse af de mekaniske egenskaber for glasfibernet som armering til kompositsystemer til facadeisolering med

Læs mere

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. Sikkerhed Del 2-11: Særlige krav til tørretumblere

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. Sikkerhed Del 2-11: Særlige krav til tørretumblere Dansk standard Tillæg DS/EN 60335-2-11:2010/A1:2015 1. udgave 2015-02-19 Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. Sikkerhed Del 2-11: Særlige krav til tørretumblere Household and similar electrical

Læs mere

Foodstuffs Determination of vitamin B6 by microbiological assay

Foodstuffs Determination of vitamin B6 by microbiological assay Dansk standard DS/EN 14166 1. udgave 2009-06-23 Fødevarer Bestemmelse af vitamin B6 ved mikrobiologisk prøvning Foodstuffs Determination of vitamin B6 by microbiological assay DS/EN 14166 København DS

Læs mere

Vejledning til en europæisk COREfaktura-datamodel. CII-retningslinjer for implementering Del 3: Europæisk CORE-fakturasyntaksmapping

Vejledning til en europæisk COREfaktura-datamodel. CII-retningslinjer for implementering Del 3: Europæisk CORE-fakturasyntaksmapping DS-information DS/CWA 16356-3 1. udgave 2011-11-09 Vejledning til en europæisk COREfaktura-datamodel med UN/CEFACT CII-retningslinjer for implementering Del 3: Europæisk CORE-fakturasyntaksmapping Guide

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Airconditionanlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling Del 3: Prøvningsmetoder

Airconditionanlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling Del 3: Prøvningsmetoder Dansk standard DS/EN 14511-3 4. udgave 2013-10-25 Airconditionanlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling Del 3: Prøvningsmetoder Air conditioners, liquid

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk standard DS 2451-5 2. udgave 2014-05-14 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Jernbaneudstyr Spor Krav til ydeevne for befæstelsessystemer Del 2: Befæstelsessystemer til betonsveller

Jernbaneudstyr Spor Krav til ydeevne for befæstelsessystemer Del 2: Befæstelsessystemer til betonsveller Dansk standard DS/EN 13481-2 2. udgave 2012-07-11 Jernbaneudstyr Spor Krav til ydeevne for befæstelsessystemer Del 2: Befæstelsessystemer til betonsveller Railway applications Track Performance requirements

Læs mere

Vejledning til en europæisk COREfaktura-datamodel. CII-retningslinjer for implementering Del 2: Europæisk CORE-fakturadatamodel

Vejledning til en europæisk COREfaktura-datamodel. CII-retningslinjer for implementering Del 2: Europæisk CORE-fakturadatamodel DS-information Standard$ $ DS/CWA 16356-2 1. udgave 2011-11-09 Vejledning til en europæisk COREfaktura-datamodel med UN/CEFACT CII-retningslinjer for implementering Del 2: Europæisk CORE-fakturadatamodel

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Tanke til transport af farligt gods Vejledning og anbefalinger vedrørende læsning, transport og aflæsning

Tanke til transport af farligt gods Vejledning og anbefalinger vedrørende læsning, transport og aflæsning DS-information DS/CEN/TR 15120 1. udgave 2005-08-15 Tanke til transport af farligt gods Vejledning og anbefalinger vedrørende læsning, transport og aflæsning Tanks for transport of dangerous goods Guidance

Læs mere

Thermal insulation products for buildings Factory made wood wool (WW) products Specification

Thermal insulation products for buildings Factory made wood wool (WW) products Specification Dansk standard DS/EN 13168 2. udgave 2009-01-23 Termisk isolering i byggeriet Produkter Fabriksfremstillede produkter af træuld (WW) Specifikation Thermal insulation products for buildings Factory made

Læs mere

Rumfart Vurdering af modal undersøgelse

Rumfart Vurdering af modal undersøgelse Dansk standard DS/EN 16603-32-11 1. udgave 2014-09-12 Rumfart Vurdering af modal undersøgelse Space engineering Modal survey assessment DS/EN 16603-32-11 København DS projekt: M274883 ICS: 49.140 Første

Læs mere

Innovationsledelse Del 1: Innovationsledelsessystemer

Innovationsledelse Del 1: Innovationsledelsessystemer DS-information DS/CEN/TS 16555-1 1. udgave 2013-08-06 Innovationsledelse Del 1: Innovationsledelsessystemer Innovation Management Part 1: Innovation Management System DS/CEN/TS 16555-1 København DS projekt:

Læs mere

Termisk isolering i byggeriet Produkter In situ-formet ekspanderet perlit (EP) Del 1: Specifikation for materialet før indbygning

Termisk isolering i byggeriet Produkter In situ-formet ekspanderet perlit (EP) Del 1: Specifikation for materialet før indbygning Dansk standard DS/EN 14316-1 1. udgave 2004-11-29 Termisk isolering i byggeriet Produkter In situ-formet ekspanderet perlit (EP) Del 1: Specifikation for materialet før indbygning Thermal insulation products

Læs mere

Jordundersøgelse Vejledning i oprettelse og vedligehold af overvågningsprogrammer

Jordundersøgelse Vejledning i oprettelse og vedligehold af overvågningsprogrammer Dansk standard DS/EN ISO 16133 1. udgave 2011-08-30 Jordundersøgelse Vejledning i oprettelse og vedligehold af overvågningsprogrammer Soil quality Guidance on the establishment and maintenance of monitoring

Læs mere

Diesel- og fyringsolie Bestemmelse af koldfilterpunkt Metode med lineært kølebad

Diesel- og fyringsolie Bestemmelse af koldfilterpunkt Metode med lineært kølebad Dansk standard DS/EN 16329 1. udgave 2013-06-10 Diesel- og fyringsolie Bestemmelse af koldfilterpunkt Metode med lineært kølebad Diesel and domestic heating fuels Determination of cold filter plugging

Læs mere

Skorstene Generelle krav COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 1443:2003

Skorstene Generelle krav COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 1443:2003 Dansk standard DS/EN 1443 2. udgave 2003-05-01 Skorstene Generelle krav Chimneys General requirements DS/EN 1443 København DS projekt: 50256 ICS: 91.060.40 Deskriptorer: tolerancer,måling,specifikation,termisk

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Industritruck Sikkerhed Dynamiske prøvninger til verifikation af sideværts stabilitet Gaffeltruck

Industritruck Sikkerhed Dynamiske prøvninger til verifikation af sideværts stabilitet Gaffeltruck Dansk standard DS/EN 16203 1. udgave 2014-06-11 Industritruck Sikkerhed Dynamiske prøvninger til verifikation af sideværts stabilitet Gaffeltruck Safety of Industrial Trucks Dynamic tests for verification

Læs mere

Alarmsystemer Kombinerede og integrerede alarmsystemer Generelle krav

Alarmsystemer Kombinerede og integrerede alarmsystemer Generelle krav DS-information DS/CLC/TS 50398 2. udgave 2009-03-16 Alarmsystemer Kombinerede og integrerede alarmsystemer Generelle krav Alarm systems Combined and integrated alarm systems General requirements DS/CLC/TS

Læs mere

Ultralydprøvning af flade stålprodukter med en tykkelse lig med eller større end 6 mm (reflektionsmetode)

Ultralydprøvning af flade stålprodukter med en tykkelse lig med eller større end 6 mm (reflektionsmetode) Dansk Standard DS/EN 10160 1. udgave Godkendt:2000-02-18 Ultralydprøvning af flade stålprodukter med en tykkelse lig med eller større end 6 mm (reflektionsmetode) Ultrasonic testing of steel flat product

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Plast Hårde PVC-profiler (PVC-U) til byggeudstyr Del 2: PVC-U-profiler og PVC-UE-profiler til indvendig og udvendig væg- og loftsbeklædning

Plast Hårde PVC-profiler (PVC-U) til byggeudstyr Del 2: PVC-U-profiler og PVC-UE-profiler til indvendig og udvendig væg- og loftsbeklædning Dansk standard DS/EN 13245-2 1. udgave 2008-10-14 Plast Hårde PVC-profiler (PVC-U) til byggeudstyr Del 2: PVC-U-profiler og PVC-UE-profiler til indvendig og udvendig væg- og loftsbeklædning Plastics Unplasticized

Læs mere

Prøvning af hærdnet beton Del 2: Tilvirkning og lagring af prøvelegemer til styrkeprøvning

Prøvning af hærdnet beton Del 2: Tilvirkning og lagring af prøvelegemer til styrkeprøvning Dansk standard DS/EN 12390-2 3. udgave 2009-05-06 Prøvning af hærdnet beton Del 2: Tilvirkning og lagring af prøvelegemer til styrkeprøvning Testing hardened concrete Part 2: Making and curing specimens

Læs mere

Om denne undersøgelse

Om denne undersøgelse Om denne undersøgelse I hele EU er der organisationer, der giver borgere adgang til og undervisning i informationsteknologi og evt. yder andre services til støtte for udsatte grupper. Disse organisationer

Læs mere

Tandpleje Prøvningsmetoder til behandling af biofilmdannelse i vandtilførselssystemer til tandlægeapparatur

Tandpleje Prøvningsmetoder til behandling af biofilmdannelse i vandtilførselssystemer til tandlægeapparatur Dansk standard DS/EN ISO 16954:2015 1. udgave 2015-08-03 Tandpleje Prøvningsmetoder til behandling af biofilmdannelse i vandtilførselssystemer til tandlægeapparatur Dentistry Test methods for dental unit

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Fritidsbåde Fastinstallerede brændstoftanke til benzin og diesel

Fritidsbåde Fastinstallerede brændstoftanke til benzin og diesel Dansk standard DS/EN ISO 21487 2. udgave 2012-12-12 Fritidsbåde Fastinstallerede brændstoftanke til benzin og diesel Small craft Permanently installed petrol and diesel fuel tanks DS/EN ISO 21487 København

Læs mere

Kære læser. En Sikker Hånd

Kære læser. En Sikker Hånd 1 2012 EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Er du i tvivl om du skal desinficere dine hænder, hvis du får hul på dine handsker under en operation. Der er hjælp at hente i Periop et nyt elearningsprogram

Læs mere

Skrive-, kopi- og kontorpapir Krav til kopipapir til kopimaskiner

Skrive-, kopi- og kontorpapir Krav til kopipapir til kopimaskiner Dansk standard DS/EN 12281 1. udgave 2002-10-25 Skrive-, kopi- og kontorpapir Krav til kopipapir til kopimaskiner Printing and business paper Requirements for copy paper for dry toner imaging processes

Læs mere

Transport services Logistics Glossary of terms

Transport services Logistics Glossary of terms Dansk standard DS/EN 14943 1. udgave 2006-01-06 Transport Logistik Terminologi Transport services Logistics Glossary of terms DS/EN 14943 København DS projekt: 55716 ICS: 01.040.03; 03.100.10; 03.220.01

Læs mere

COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 14319-2:2013

COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 14319-2:2013 Dansk standard DS/EN 14319-2 1. udgave 2013-01-23 Termisk isolering Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer Hård polyurethanskum (PUR) og polyisocyanuratskum (PIR) formet in

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

3-d-scanningsmetodikker til internationalt kompatible databaser til antropometriske data

3-d-scanningsmetodikker til internationalt kompatible databaser til antropometriske data Dansk standard DS/EN ISO 20685 2. udgave 2010-08-17 3-d-scanningsmetodikker til internationalt kompatible databaser til antropometriske data 3-D scanning methodologies for internationally compatible anthropometric

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Maskinsikkerhed Antropometriske krav til design af maskinarbejdspladser

Maskinsikkerhed Antropometriske krav til design af maskinarbejdspladser Dansk standard DS/EN ISO 14738 4. udgave 2010-07-08 Maskinsikkerhed Antropometriske krav til design af maskinarbejdspladser Safety of machinery Anthropometric requirements for the design of workstations

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Overensstemmelsesvurdering Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer

Overensstemmelsesvurdering Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer Dansk standard DS/EN ISO/IEC 17024 3. udgave 2012-09-18 Overensstemmelsesvurdering Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer Conformity assessment General requirements for bodies

Læs mere

Baggrund for revision af EN 450-1:2005+A1:2007 Flyveaske til beton

Baggrund for revision af EN 450-1:2005+A1:2007 Flyveaske til beton DS-information DS/CEN/TR 16443 1. udgave 2013-04-03 Baggrund for revision af EN 450-1:2005+A1:2007 Flyveaske til beton Backgrounds to the revision of EN 450-1:2005+A1:2007 Fly ash for concrete DS/CEN/TR

Læs mere

Geotekniske in-situ-forsøg Geoteknisk overvågning med feltinstrumentering Del 1: Generelle regler

Geotekniske in-situ-forsøg Geoteknisk overvågning med feltinstrumentering Del 1: Generelle regler Dansk standard DS/EN ISO 18674-1:2015 1. udgave 2015-06-22 Geotekniske in-situ-forsøg Geoteknisk overvågning med feltinstrumentering Del 1: Generelle regler Geotechnical investigation and testing Geotechnical

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Alarmsystemer Indbrudssystemer Del 2-6: Krav til åbningskontakter (magnetiske)

Alarmsystemer Indbrudssystemer Del 2-6: Krav til åbningskontakter (magnetiske) DS-information DS/CLC/TS 50131-2-6 1. udgave 2004-09-08 Alarmsystemer Indbrudssystemer Del 2-6: Krav til åbningskontakter (magnetiske) Alarm systems Intrusion systems Part 2-6: Requirements for opening

Læs mere

Indeluft og løsninger i specialrum i sundhedssektoren Bygningstendenser på området

Indeluft og løsninger i specialrum i sundhedssektoren Bygningstendenser på området 1(6) Indeluft og løsninger i specialrum i sundhedssektoren Bygningstendenser på området INDHOLD 1. Vigtigheden af ren luft i specialrum i sundhedssektoren.... 2. Halton Vita en serie af løsninger der præsenteres

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Petrokemisk industri og olie- og naturgasindustri Vejledning for medarbejderkompetencer

Petrokemisk industri og olie- og naturgasindustri Vejledning for medarbejderkompetencer DS-information DS/CEN ISO/TS 17969:2015 1. udgave 2015-07-01 Petrokemisk industri og olie- og naturgasindustri Vejledning for medarbejderkompetencer Petroleum, petrochemical and natural gas industries

Læs mere

Befæstelseselementer Forspændt højstyrke konstruktionsbefæstelse med bolte - Del 3: System HR Samlinger med sekskant bolte og -møtrikker

Befæstelseselementer Forspændt højstyrke konstruktionsbefæstelse med bolte - Del 3: System HR Samlinger med sekskant bolte og -møtrikker Dansk standard DS/EN 14399-3 1. udgave 2005-04-08 Befæstelseselementer Forspændt højstyrke konstruktionsbefæstelse med bolte - Del 3: System HR Samlinger med sekskant bolte og -møtrikker High-strenght

Læs mere

Malinger og lakker Bestemmelse af overfladers modstandsevne ved stenslag Del 1: Fler-tryk-prøvning

Malinger og lakker Bestemmelse af overfladers modstandsevne ved stenslag Del 1: Fler-tryk-prøvning Dansk standard DS/EN ISO 20567-1 1. udgave 2006-11-09 Malinger og lakker Bestemmelse af overfladers modstandsevne ved stenslag Del 1: Fler-tryk-prøvning Paints and varnishes Determination of stone-chip

Læs mere

Fordeling af satellitsignaler over et enkelt koaksialkabel Anden generation

Fordeling af satellitsignaler over et enkelt koaksialkabel Anden generation Dansk standard DS/EN 50607:2015 1. udgave 2015-01-19 Fordeling af satellitsignaler over et enkelt koaksialkabel Anden generation Satellite signal distribution over a single coaxial cable Second generation

Læs mere

Kontinuerligt varmvalsede rustfrie stålbånd Dimensions- og formtolerancer Del 2: Bredbånd og plader

Kontinuerligt varmvalsede rustfrie stålbånd Dimensions- og formtolerancer Del 2: Bredbånd og plader Dansk standard DS/EN ISO 9444-2 1. udgave 2010-10-25 Kontinuerligt varmvalsede rustfrie stålbånd Dimensions- og formtolerancer Del 2: Bredbånd og plader Continuously hot-rolled stainless steel Tolerances

Læs mere

Vejledning i udførelse af ringanalyser (Round Robin-test)

Vejledning i udførelse af ringanalyser (Round Robin-test) DS-information DS/CLC/TR 50619 1. udgave 2014-02-26 Vejledning i udførelse af ringanalyser (Round Robin-test) Guidance on how to conduct Round Robin Tests DS/CLC/TR 50619 København DS projekt: M277938

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere