Applikationen InterWalk
|
|
- Astrid Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Applikationen InterWalk Oplevelse af anvendelsen hos personer med type 2 diabetes Et aktionsforskningsstudie Applikationen InterWalk 1
2 Applikationen InterWalk Oplevelse af anvendelsen hos personer med type 2 diabetes - Et aktionsforskningsstudie Professionsbachelor Januar 2014 Udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved UCSJ Campus Roskilde: Sarah Leggett og Helene Steffens Under vejledning af: Bente Andersen, Spec. Sports Physical Therapy, MSc Eksterne vejledere: Henning Langberg, Professor, Dr. med., DMSc, PhD, M.Sc. (Human biology), CopenRehab, Section of Social Medicine, Department of Public Health, Faculty of Health Sciences. University of Copenhagen. Laura Staun Valentiner, Videnskabelig assistent, Cand.Scient.San., CopenRehab, Section of Social Medicine, Department of Public Health, University of Copenhagen. Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved University College Sjælland, Fysioterapeutuddannelsen, Campus Roskilde, som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jf. lov om ophavsret af De studerende bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden retmæssig hjælp. Sarah Leggett Helene Steffens Dele af opgaven er skrevet i fællesskab. Ved de afsnit, som er opdelt mellem de studerende, er der angivet med navn efterfølgende. Samlet antal tegn med mellemrum: Applikationen InterWalk 2
3 Forord I forbindelse med udarbejdelse af denne opgave, vil vi gerne takke: Bente Andersen for forståelse, engagement og vejledning, som har været til stor hjælp og støtte gennem forløbet. Forskningsassistent Cecilie Fau Brinkløv, Diabetes og Metabolisme Rigshospitalet, for godt samarbejde. Eksterne vejledere Henning Langberg og Laura Staun Valentiner. Deltagere og instruktøren i Diabetesforeningens motivationsgruppe for deltagelse og godt humør. Applikationen InterWalk 3
4 Abstrakt - Dansk Applikationen InterWalk: Oplevelse af anvendelsen hos personer med type 2 diabetes Et aktionsforskningsstudie Af: Sarah Leggett og Helene Steffens, Fysioterapeutuddannelsen UCSJ Campus Roskilde Baggrund: En inaktiv livsstil er i dag et alvorligt sundhedsproblem, da det kan medføre livsstilssygdomme, som type 2 diabetes (T2D). Prævalensen for diabetes, er siden fra 1996 til 2011 steget med ca. 63 % i Danmark. T2D er den hyppigst forekomne og udgør ca. 80 % af alle kendte diabetestilfælde. Diabetes koster det danske samfund 86 mio. kr. om dagen og der er derfor behov for en national strategi til, at bremse prævalensen. Den stigende prævalens af T2D, vil i fremtiden stille høje krav til sundhedssektoren, hvorfor velfærdsteknologi har vundet indpas. Velfærdsteknologi er en måde at udnytte teknologi til forebyggelse, behandling og rehabilitering over afstande. Derved kan type 2 diabetikere hjælpes til at varetage fysisk aktivitet på egen hånd, hvilke anses for at være en vigtig del i behandlingen. Derfor er applikationen InterWalk lanceret. Denne skal motivere personer med T2D til at være mere fysisk aktive via intervalgang. Det kan i fremtiden blive fysioterapeuters opgave, at vejlede og motivere til at bruge applikation, hvorfor det er nødvendigt at undersøge, hvilke faktorer der har betydning for at bruge InterWalk. Formål: Formålet er at undersøge, hvordan type 2 diabetikere i en motivationsgruppe oplever applikationen InterWalk, og hvilke faktorer der har betydning for at få den brugt i hverdagen. Metode og Materiale: Der er gennemført et kvalitativt studie, med udførelse af tre ugers afprøvning af applikationen i en motivationsgruppe. Observationer og fokusgruppeinterview, er anvendt som dataindsamlingsmetode. 14 motivationsgruppedeltagere afprøvede applikationen, hvoraf ni kvinder, med T2D i alderen år, deltog i fokusgruppeinterviewet. Interviewdata er bearbejdet ud fra analysemetoden systematisk tekstkondensering. Resultater: Ud fra analysen fremkom følgende temaer: Motivation i hverdagen, App en InterWalk og Fremtiden. Herunder undertemaerne: Helbred, Intervalgang som motion, Motivationsgruppen, Forpligtigelse, Tilpasning og Design. Konklusion: Deltagerne er generelt positive overfor intervalgang, da det er overkommeligt og medfører helbredsmæssige gevinster. Det er betydende at InterWalk er overkommelig og kan tilpasses eget niveau. Yderligere er træningshistorikken en god motivation, og det er en fordel, at træningen kan foretages på egen hånd. Fællesskabet i motivationsgruppen har stor betydning for deltagernes aktivitetsniveau, og et fællesskab omkring InterWalk vil være ideelt. Applikationen InterWalk 4
5 Abstract English The Application InterWalk : The experience of its use by type 2 diabetics An action research study By: Sarah Leggett and Helene Steffens, Faculty of Physiotherapy UCSJ Campus Roskilde Background: Inactive lifestyle is, in today s world a serious health problem as it can lead to lifestyle diseases, such as Type 2 Diabetes (T2D). The incidence has increased by 63% in Denmark in the period T2D makes up roughly 80 % of all known cases of diabetes and the condition presents a high financial drain on the Danish economy 86 million kroner daily. There is thus, great need for at national strategy in order to restrict the occurrence. In the future, this cost will put a great load onto social welfare and ambient- assisted- living- technology (AAL- technology) is considered to be all- important in health promotion. Type 2 diabetics can use the technology in order to organize their own physical activity which constitutes an important part of the treatment. The application InterWalk is meant to motivate type 2 diabetics to exercise, by interval- walking. In the future it is considered likely that physiotherapists will be involved in the motivation and instruction of this technology and thus more knowledge in this area is needed. Objective: The aim is to examine type 2 diabetics, within a motivational- group experience using the application InterWalk, in order to determine the important factors for its everyday use. Method and Material: A qualitative study has been conducted and the application has been tested in one of the Diabetes Association s motivational groups for three weeks. Primary data has been collected by a focus group interview, secondary data by observation. There were 14 involved in the testing and nine women, in the age range participated in the focus group interview. Systematic text condensation was applied for analysis of the data. Results: The following themes appeared by analysis of the data: Motivation in daily life, The Application InterWalk, The Future. From these, the following sub- themes appeared: Health, Interval- walking as exercise, Obligation, Design. Conclusion: The participants were positive towards interval- walking because of its manageability and the health benefits which can be obtained from it. InterWalk has a great advantage in being manageable and individually suited. Furthermore the training history is a great motivation and the fact that the exercise is unassisted is an advantage. The social aspect of the group has great importance for the participants level of exercise, which forms a further important consideration. Applikationen InterWalk 5
6 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...7 BAGGRUND...7 FORFORSTÅELSE...8 FORMÅL...9 PROBLEMFORMULERING...9 BEGREBSAFKLARING...10 TEORI FYSISK AKTIVITET OG TYPE 2 DIABETES...11 VELFÆRDSTEKNOLOGI OG TYPE 2 DIABETES...13 InterWalk...14 MOTIVATION OG MESTRING...15 Oplevelse Af Sammenhæng...15 Self- efficacy...17 METODE OG MATERIALE VIDENSKABSTEORETISK BAGGRUND OG DESIGN...19 LITTERATURSØGNING...20 MATERIALE...21 Deltagere...21 Afprøvning og Observation...22 DATAINDSAMLING...23 Logbog...23 Semistruktureret fokusgruppeinterview...23 Udførelse af interview...24 DATABEARBEJDNING...25 Transskription...25 Analyseprocessen...25 ETIK...27 ANALYSE Motivation til fysisk aktivitet i hverdagen...29 App en InterWalk...31 Fremtiden...33 DISKUSSION RESULTATDISKUSSION...35 Social betydning...35 Motivation til fysisk aktivitet...37 InterWalk...39 METODEDISKUSSION...42 KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCER BILAG Applikationen InterWalk 6
7 Indledning Baggrund Den vestlige verden bærer i dag præg af den teknologiske udvikling, som har medført at befolkningens fysiske aktivitetsniveau er reduceret. Fysisk aktivitet er ikke længere nødvendig, for at få hverdagen til at fungere, hvilket kan medføre en inaktiv livsstil(1). Den inaktive livsstil er i dag et alvorligt sundhedsproblem, globalt og nationalt, da den kan medføre livsstilssygdomme som bl.a. type 2 diabetes (T2D)(1). På verdensplan skønnes det at 8,3 % af den voksne befolkning (20-79 år) har diabetes type 1 og 2(2). I Danmark er der ca , som har diagnosen diabetes (type 1 og 2) og endnu skønnes ikke at være diagnosticeret(3). Siden 1996 til udgangen af 2011, er antallet af diagnosticerede diabetikere (type 1 og 2) steget med ca. 63 % i Danmark og det forventes at vil have diagnosen i 2025(4). T2D er den hyppigst forekomne og udgør ca % af alle kendte diabetestilfælde(5). Begge former for diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen(3), hvorfor der er brug for en national strategi, som kan bremse den stigende prævalens. Fysisk aktivitet anses for at være en afgørende del i behandlingen af T2D(6). I kommunalt regi, kan en person med T2D via henvisning fra egen læge, tilbydes et rehabiliteringsforløb, hvor fysisk træning indgår. Træningen foregår sædvanligvis under supervision, af fx fysioterapeuter. Dette kan i fremtiden blive en udfordring for det sundhedsfaglige personale, da det stigende antal type 2 diabetikere, vil stille høje ressourcemæssige og økonomiske krav til sundhedssektoren. Velfærdsteknologi har derfor vundet indpas, i et forsøg på at tilgodese de mange type 2 diabetikere og dermed effektivisere sundhedssektoren (7). Velfærdsteknologi er et bredt begreb, som både dækker over telemedicin og telesundhed. Det er kort sagt en teknologi til at understøtte forebyggelse, behandling og rehabilitering over afstande(8). Ved at implementere velfærdsteknologi i kommunalt regi, kan type 2 diabetikere sandsynligvis gøres mere selvhjulpne, idet de kan varetage fysisk aktivitet på egen hånd i hverdagen. Et eksempel på sådan en velfærdsteknologisk løsning, er udviklet af Dansk Center for Strategisk forskning i Type 2 Diabetes (DD2) i samarbejde med Center for Inflammation Applikationen InterWalk 7
8 og Metabolisme, Rigshospitalet (CIM)(9). Løsningen er udviklet, med baggrund i et studie af Karstoft et al.(10). I studiet undersøges intervalgangs effekt på glykæmisk kontrol, kondition og kropssammensætning, hos type 2 diabetikere. Her har man fundet, at intervalgang, sammenlignet med kontinuerlig gang, har større effekt på disse værdier. I studiet benyttes en såkaldt JD- mate, et træningsredskab som ved hjælp af auditive påmindelser, regulerer deltagernes gangtempi. På den måde, bidrager JD- maten til effektiv selvtræning og flere af deltagerne finder den motiverende at træne med. Ved videre afprøvning af JD- maten, har man imidlertid fundet den for besværlig, bl.a. grundet manglende datatilgængelighed og driftsstabilitet(8). Som følge heraf, har man identificeret et behov for et mere anvendeligt og praktisk redskab, hvorfor DD2 og CIM har lanceret InterWalk, som er en applikation (app) til Apple iphones og ipods. InterWalk er i øjeblikket i færd med at blive afprøvet i Diabetesforeningens motivationsgrupper, med henblik på feedback omkring brugervenligheden, design og support(11). Det er i fremtiden hensigten, at InterWalk skal bidrage til, at personer med T2D, kan tilbydes intervalgang via kommuner, Diabetesforeningen og andre relevante samarbejdspartnere(9). Da det er nødvendigt for en person med T2D at vedholde en livslang livsstilsændring, kræver det compliance til fysisk aktivitet på lang sigt (12). App en kan sandsynligvis være en hjælp til denne livsstilsændring, da DD2 s mål er, at den skal motivere personer med T2D til øget fysisk aktivitet(13). Det er sædvanligvis fysioterapeuter, og andet sundhedspersonale i det kommunale regi, som vejleder og motiverer type 2 diabetikere til at få mere fysisk aktivitet ind i hverdagen. Hvis en type to diabetiker på sigt skal præsenteres for InterWalk i det kommunale regi, er det derfor nødvendigt at undersøge, hvilke faktorer der har betydning for at bruge app en i hverdagen. Forforståelse Igennem vores uddannelsesforløb har vi stiftet bekendtskab med T2D. Vi har ligeledes fået information fra en tidligere afprøvning, som har fundet sted i en motivationsgruppe (Bilag 1) tilsvarende den som indgår i dette projekt. På baggrund heraf, har vi en forforståelse af, at disse personer kan være overvægtige og har et lavt aktivitetsniveau. En livsstilsændring vil derfor være svær at gennemføre, idet de ikke er vant til at være fysisk aktive og ikke har haft positive oplevelser med Applikationen InterWalk 8
9 fysisk aktivitet. De har af den grund et stort behov for støtte, til at ændre adfærd, eksempelvis fra en fysioterapeut. Dette er en begrænsning ved velfærdsteknologiske tiltag, da kontakten mellem patient og fysioterapeut er reduceret. Til gengæld har vi en forventning om at app en er motiverende og at intervalgang er noget diabetikere kan forholde sig til. Samtidig forventer vi, at app en på lang sigt, kan bidrage til samfundsøkonomiske besparelser i behandlingen af patienter med T2D. Dette kræver imidlertid et evidensbaseret grundlag for, hvorledes diabetikere skal motiveres til træning, med en velfærdsteknologisk løsning. I den tidligere afprøvning, var skridttælleren af stor betydning for deltagerne og virkede som en motivation, hvilket vi ligeledes har en forestilling om vil være tilfældet i dette projekt. Vi har samtidig en forforståelse af, at deltagerne er fra en aldersgruppe, som ikke er bekendte med touchskærme. Dette var tilfældet under den tidligere afprøvning, hvor meget af opmærksomheden var rettet mod selve teknologien. Vi har en forforståelse af at nogle deltagere vil være skeptiske overfor app en, da teknologien ikke er en del af deres hverdag. Af den grund kræver det en god introduktion til app en og ipodens funktioner, så en manglende forståelse af teknologien, ikke er en barriere for at deltagerne bruger InterWalk. Formål Formålet med dette projekt er at få indsigt i, hvordan deltagerne i en af Diabetesforeningens motivationsgrupper oplever applikationen InterWalk. Vi vil herigennem undersøge, hvilke faktorer der har betydning for at deltagerne anvender InterWalk i hverdagen. Det er hensigten at resultaterne fra dette projekt kan give ideer til, hvordan app en bedst muligt kan implementeres i praksis. Problemformulering Hvordan oplever deltagerne i en motivationsgruppe med diagnosen type 2 diabetes et velfærdsteknologisk tiltag, som InterWalk, og hvilke faktorer har betydning for deres anvendelse af InterWalk i hverdagen? Applikationen InterWalk 9
10 Begrebsafklaring InterWalk En applikation til en ipod og iphone, som i løbet af dette projekt er blevet tilgængelig i Appstore. InterWalk er et motionsredskab, som bruges til at gå intervalgang. Se afsnittet InterWalk, for nærmere beskrivelse. Motivationsgruppe Motivationsgrupper findes i alle landets kommuner og er organiseret af Diabetesforeningen, til personer med T2D. Det er gratis at deltage i gruppen, men kræver en henvisning fra egen læge. Type 2 diabetes Type 2 diabetes er en metabolisk sygdom, som er karakteriseret ved hyperglykæmi. Mekanismerne bag dette bliver beskrevet i afsnittet Fysisk aktivitet og Type 2 Diabetikere. I dette projekt indgår personer med type 2 diabetes som har haft diabetes i 1-16 år. Velfærdsteknologisk tiltag Velfærdsteknologiske tiltag er en udnyttelse af den nye teknologiske udvikling til, at understøtte forebyggelse, behandling og rehabilitering over afstande. Se afsnittet Velfærdsteknologi og Type 2 Diabetes for nærmere beskrivelse. Applikationen InterWalk 10
11 Teori I følgende afsnit præsenteres mekanismerne ved T2D og betydningen af fysisk aktivitet. Dernæst følger et afsnit om velfærdsteknologi, hvor applikationen InterWalk vil blive nærmere beskrevet. Slutteligt præsenteres anvendte mestringsteorier. Fysisk aktivitet og Type 2 Diabetes Glukose er en nødvendig energikilde for, at kroppen kan fungere. I skeletmuskulaturen, er det proteinet GLUT4, der transporter glukosen fra blodbanen ind i muskulaturen og derved regulerer blodets glukosekoncentration. Insulinudskillelsen fra bugspytkirtlen spiller en vigtig rolle i reguleringen, da GLUT4 transportøren er følsom overfor insulin(14,15). T2D er karakteriseret ved hyperglykæmi, hvilket skyldes en defekt insulinfølsomhed i kroppens celler, som ofte ses i kombination med nedsat produktion af insulin i bugspytkirtlen(16). T2D kan være arveligt og det viser sig, at risikoen for at udvikle T2D er stærkt forbundet med fysisk inaktivitet(16). Fysisk aktivitet er af den grund en vigtig del i behandlingen af T2D. Det anbefales at alle personer med T2D, der har mulighed for det, udfører en form for moderat fysisk aktivitet, 30 minutter dagligt(16). Ved fysisk aktivitet vil der i muskulaturen, bl.a. ske en øget blodgennemstrømning, kapilærdensiteten øges og det samme vil GLUT4 mængden. Derved øges insulinfølsomheden i muskulaturen og mindsker glukosekoncentrationen i blodet på længere tid(17). Aerob træning og styrketræning er former for fysisk aktivitet, som anbefales til personer med T2D(17). En metaanalyse fra 2011 af Chudyk et al.(18), undersøger effekten af træningsmetoderne på kardiovaskulære risikofaktorer, hos personer med T2D. I analysen indgår 34 artikler, som bl.a. belyser træningsmetodernes betydning på den glykæmiske kontrol. De finder frem til, at aerob træning forbedrer den glykæmiske kontrol med 60 %, hvorimod der ved styrketræning kun sker en forbedring på 33 %. Det bedste resultat finder man derimod ved en kombination af træningsmetoderne, idet den glykæmiske kontrol her forbedres med 67 %. Analysen pointerer derved, at aerob træning alene, eller i kombination med styrketræning, er gavnligt for personer med T2D(18). Applikationen InterWalk 11
12 Der findes mange former for aerob træning og det er stadigvæk uklart, hvilken form der er til størst gavn for en person med T2D(19). Intervaltræning ved høj intensitet er i den seneste tid blevet et omtalt emne. Den stigende interesse kan, ifølge en artikel af Shiraev T. et al.(20), forklares ved, at det ikke er nær så tidskrævende at opnå sundhedsmæssige gevinster, sammenlignet med træning ved moderat intensitet. Intervaltræning har derved potentiale til at blive forbundet med en høj træningsadhærence. Intervaltræning er en træningsform, hvor der skiftes mellem arbejde og hvile eller lettere hvile. Formålet med denne træningsform er at øge varigheden af den intense arbejdsperiode, hvilket øger de medførende centrale og perifere effekter(21,22). Ved høj- intens træning er muskulaturen udsat for en større belastning end ved moderat intensitet. En person med T2D vil herved opnå en forbedret effekt på insulinfølsomheden, grundet de muskulære tilpasninger(15). For nylig er høj- intens intervaltræning blevet undersøgt, på personer med T2D og metabolisk syndrom(23,24). Studierne viser en markant forbedring på den glykæmiske kontrol og de kardiovaskulære risikofaktorer. En begrænsning ved studierne er, at interventionerne foregik under stærk supervision og derved ikke anses for at kunne varetages på egen hånd. I et japansk RCT- studie fra 2007, af Nemoto et al.(25), bliver det påvist, at intervalgang kan udmærke sig som selv- træning. Studiet undersøger effekten af høj- intens intervalgang, sammenlignet med kontinuerlig gang, på raske ældre. Ved at gå intervalgang dagligt, med et accelerometer (JD- mate), forbedredes træningsgruppens kondition og kardiovaskulære risikofaktorer markant. De konkluderer, at intervalgang er effektivt og kan implementeres uden terapeutisk supervision. Intervalgangs effekts blev ligeledes undersøgt i et dansk RCT- studie fra 2012, af Karstoft et al.(10). I studiet konkluderes det, at intervalgang er langt mere effektivt på konditionen, glykæmisk kontrol og kropssammensætningen, end kontinuerligt gang, hos personer med T2D. I studiet anvendte deltagerne ligeledes et accelerometer (JD- mate), som forbindes med en høj træningsadhærence. Helene Steffens Applikationen InterWalk 12
13 Velfærdsteknologi og Type 2 Diabetes Antallet af kroniske og behandlingskrævende syge, herunder personer med T2D, er stigende. Dette skyldes at befolkningen lever længere end tidligere generationer, bl.a. grundet bedre levevilkår og behandlingsmuligheder(26). På baggrund af denne stigning, som udgør et stort økonomisk pres på sundhedssektoren, er man begyndt at udnytte de teknologiske fremskridt til at få mere velfærd for pengene(27). Dette kaldes velfærdsteknologi og skal hjælpe til at frigøre ressourcer fra offentligt ansatte og dermed gøre patienter mere selvhjulpne(27). I en KMD- analyse fra 2011 konkluderes det, at brugen af teknologier kan være med til at lette hverdagen for kroniske patienter(28). Ifølge rapporten er især de meget behandlingskrævende kronikere, tilfredse med de teknologiske løsninger, som samtidig har stort potentiale til at mindske presset på sundhedsvæsnet(28). I den foreliggende litteratur er det forskellige begreber, som dækker over velfærdsteknologi og på genoptræningsområdet bliver begrebet telerehabilitering ofte brugt(29). Kommunernes Landsforening (KL), har i 2013 udgivet en strategi for brugen af telesundhed i kommunerne(8). Her defineres velfærdsteknologi som et bredt begreb, der dækker over både telesundhed og telemedicin. Telesundhed defineres som teknologi til at understøtte forebyggende, behandlende eller rehabiliterende aktiviteter, over afstande, og tager udgangspunkt i borgernes samlede behov for kontakt med sundhedsvæsnet. Derimod er telemedicin udviklet med udgangspunkt i en diagnose eller et medicinsk speciale. KL opstiller 3 overordnede mål med telesundhed: 1. Borgeren skal have mulighed for at leve sit daglige liv, med sygdom og funktionsnedsættelse. 2. Sundhedsfremme og forebyggelse skal understøttes, ved at motivere og fastholde raske og syge borgere i ændrede vaner. 3. Der skal som minimum tilbydes samme kvalitet, som traditionelle ydelser i sundhedssektoren, og de skal leveres mere effektivt(8). Når man ser på, hvad der findes af teknologiske løsninger til type 2 diabetikere, er det typisk redskaber til monitorering af blodsukker og medicinering(30,31,32). Alle løsninger har til formål at gøre patienterne mere selvhjulpne, hvormed de selv kan håndtere deres sygdom. Ifølge Chomutare et al.(31), foreligger der adskillige app s til Smartphones og iphones, til netop dette formål. I studiet er der søgt på alle online markeder og litteratur- Applikationen InterWalk 13
14 databaser, hvilket resulterede i 973 app s, hvor 137 blev medtaget i reviewet. Størstedelen af disse app s (65 %) var redskaber til monitorering af insulin og andet medicin, hvor 40 % havde med fysisk aktivitet at gøre. I et review af Årsand et al.(32) undersøges forskellige teknologiske interventioner til implementering i behandling af T2D. Heri beskrives bl.a. en livsstilsdagbog til mobiltelefoner, som hjælper til at registrere madvaner og indfange data fra en skridttæller. Den giver samtidig praktiske tips til håndtering af diabetes. Dagbogen bliver vurderet til at være brugervenlig og god, idet den kan give feedback i forhold til personlige mål, der relateres til diabetes. I studiet vurderes yderligere en teknologi, som består af en skridttæller, koblet til en mobiltelefon. Skridttælleren bliver vurderet, til at være for stor og klunset, men derimod bliver feedback fra skridttælleren anset som motiverende for brugeren. Sarah Leggett InterWalk En velfærdsteknologisk løsning er for nylig lanceret, i form af en app til Apple iphone og ipod. App en hedder InterWalk og er uviklet på baggrund af tidligere studier(10,25). Folkene bag, er et hold forskere og læger fra CIM og DD2(13) og målet med app en er at motivere type 2 diabetikere til at øge deres fysiske aktivitetsniveau, ved hjælp af intervalgang(13). I studierne af Nemeto et al.(25) og Karstoft et al.(10), anvender deltagerne en JD- mate, som er en lille kasse med indbygget accelerometer, der ved hjælp af auditive signaler giver brugeren påmindelser om, hvornår der skal foretages temposkift i intervalgangstræningen. I begge studier opleves en høj træningsadhærence, hvilket de mener skyldes JD- maten. JD- maten kan tilpasses brugerens personlige niveau, så intervallernes tempi er skræddersyet til den enkelte. Dette er en stor motivation for deltagerne og de tillægger det samtidig stor værdi, at de via en fælles træningsdatabase kan følge med i egen udvikling(33). Efter JD- maten er blevet afprøvet i to kommuner(11), er den imidlertid vurderet til at være for ustabil og dyr i drift(9). Der er derfor brug for et redskab, som er mere tilgængeligt og brugervenligt for den enkelte borger i hverdagen, hvorfor InterWalk er blevet udviklet. Formålet har været at skabe et redskab, som kan hjælpe personer med T2D, til at fastholde et højt fysisk aktivitetsniveau på egen hånd(13). Applikationen InterWalk 14
15 InterWalk kan hentes gratis i Apple Appstore, til iphone og ipod 4 og 5, og bliver i 2014 tilgængelig til andre Smartphones(13). Ligesom JD- maten, bliver InterWalk tilpasset brugerens personlige niveau og skræddersyr heraf hastigheden af intervallerne. App en har et indbygget accelerometer, en skridttæller samt en stemme, der guider brugeren til, hvornår der skal foretages temposkift og om den rette hastighed opretholdes. Træningshistorikken bliver gemt således, at brugeren løbende kan følge med i træningsvarighed og antal skridt. Første gang InterWalk åbnes, skal cpr- nummer samt højde, vægt og køn indføres. Dernæst skal brugeren lave en personlig tilpasning, ved at gå i tre tempi; langsomt, moderat og hurtigt. Det anbefales, at en ny personlig tilpasning gennemføres hver sjette til ottende uge. Det anbefales yderligere, at nybegyndere går i minutter, tre gange om ugen og at man som øvet går mindst 30 minutter, tre gange om ugen(3). I fremtiden er hensigten med InterWalk, at flest muligt får adgang til en evidensbaseret livsstilsintervention, i form af intervalgang. Med en database tilgængelig for borgere og sundhedspersonale, skal træningsdata samles og dermed sikre, at effekten af intervalgang let kan evalueres på en videnskabelig måde (9). Sarah Leggett Motivation og Mestring I følgende afsnit vil to mestringsteorier beskrives, som senere skal anvendes til at forstå deltagernes oplevelse af InterWalk, samt motivation for at bruge den. At være motiveret betyder at være drevet til at skride til handling(34). Ryan og Deci beskriver, hvordan der skelnes mellem indre og ydre motivation, baseret på forskellige bevæggrunde eller mål, der forbindes med en handling(34). Den indre motivation er drevet af de psykologiske behov og tilfredsstillelsen ved en handling, hvorimod ydre motivation har at gøre med de udfald, handlingen vil medføre(34). I nedenstående vil teorierne Oplevelse Af Sammenhæng(OAS) og Self- efficacy blive beskrevet, med henblik på at skabe en forståelse af, hvilke faktorer der har betydning for at deltagerne bruger app en InterWalk. Oplevelse Af Sammenhæng Den medicinske sociolog Aaron Antonovsky, er kendt for sin salutogenetiske tankegang(35). I stedet for at finde forklaringer på, hvorfor folk bliver syge, koncentrerer Antonovsky sig om, hvordan folk holder sig raske. Den salutogenetiske Applikationen InterWalk 15
16 tankegang, førte til Antonovskys teori Oplevelse Af Sammenhæng, OAS (opr. Sence Of Coherence), som illustrerer hvordan mennesker mestrer udfordringer og hvilke faktorer som opretholder og fremmer et godt helbred(36). Tre centrale begreber i teorien er; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed er karakteriseret, som en kognitiv forståelse og sammenhæng af de stimuli man konfronteres med, enten i det indre eller ydre miljø. En stærk opfattelse af begribelighed medfører, at man er i stand til at se situationen i en anden sammenhæng, som derved kan forklares(36). Håndterbarhed forklares ved at man besidder de ressourcer der skal til, for at klare de krav, man udsættes for. Ressourcerne er dem man selv har kontrol over, men kan også være ressourcer som kan kontrolleres af andre, i form af personer man kan stole på og har tillid til. En stærk oplevelse af håndterbarhed gør, at man ikke føler sig som offer for omstændighederne(36). Meningsfuldhed refererer til vigtigheden i at være involveret i de processer som former ens skæbne og ligger til grund for ens daglige erfaringer. Antonovsky beskriver meningsfuldhed som et motivationselement, der afspejler de områder i ens liv, som giver betydning og er værd at engagere sig i. De problemer og krav tilværelsen medfører, er værd at ligge energi i. Det er ikke byrder man vil være foruden, men udfordringer man glæder sig over(36). Alle tre begreber er nødvendige for at opnå en stærk OAS, men det tyder på at meningsfuldheden, som motivationselement, er af størst betydning. En person kan have en stærk oplevelse af begribelighed og håndterbarhed, men hvis tingene ikke betyder noget for én, og ikke giver mening, mister man forståelsen og kontrollen over ens ressourcer. Hvorimod en person med et stærkt motivationselement, som har en svag oplevelse af begribelighed og håndterbarhed, kan rette op på dette ved at søge efter forståelse og finde ressourcer. Dette kan lade sig gøre på grund af livsmod og engagement, for derved til sidst at opnå en stærk OAS. Antonovsky pointere dog vigtigheden af alle tre begreber og at mestring afhænger ( ) af OAS som en helhed. Alt i alt giver en stærk OAS, individet mulighed for, at mestre en situation eller et problem konstruktivt(36). Applikationen InterWalk 16
17 I dette projekt afprøver deltagerne app en InterWalk. Ifølge Antonovsky er denne situation derved en ny situation, som kræver en stærk OAS til at kunne mestre. Antonovskys teori anvendes i dette projekt, til at skabe en forståelse af deltagernes oplevelse af InterWalk og til at få indblik i hvilke faktorer der har betydning for at bruge den. Helene Steffens Self- efficacy Psykologen Albert Bandura beskriver, hvorledes oplevelsen af éns personlige efficacy er den væsentligste faktor for menneskelig handling(37). Self- effiacy er den tro mennesker har på egne evner til, at udøve kontrol over egen funktion og over begivenheder, der påvirker éns liv(38). En stærk følelse af self- efficacy fremmer den menneskelige ydeevne således, at personer med en høj tiltro til egne evner, opfatter svære opgaver som en udfordring der skal tages op, snarere end trusler der skal undgås(38). Troen på self- efficacy dannes af påvirkning fra fire overordnede kilder; Mestringsoplevelser, sociale rollemodeller, social overtalelse samt psykologiske og affektive tilstande(38,39). Mestringsoplevelser anses for at være den mest indflydelsesrige kilde til, at fremme følelsen af self- efficacy. Succes avler en stærk følelse af self- efficacy, imens fiasko underminere den, især hvis fiasko forekommer før en stærk følelse af self- efficacy er grundlagt(38,39). Menneskers personlige overbevisning om efficacy, kan ligeledes styrkes via sociale rollemodeller. Hvis man ser andre mennesker, som er lig en selv kan opnå gode resultater med en vedholdende indsats, vil man få større tiltro til, at man selv kan mestrer lignende opgaver og dermed få succes. Jo større ligheden opfattes at være, jo mere overbevisende virker rollemodellens fiaskoer eller succeser(38). Ved social overtalelse kan mennesker overbevises om, at de har hvad der skal til for at få succes og derfor være mere vedholdende i deres indsats. Imidlertid kan mennesker ligeledes overtales om at de ikke besidder evnerne og dermed undgå en aktivitet, som får dem til at kaste håndklædet i ringen(38). En sidste kilde er tolkningen af egen fysiske og psykiske tilstand, ved bedømmelse af egne evner. Personer med høj oplevet self- efficacy, har tendens til at tolke et højt Applikationen InterWalk 17
18 arousalniveau som præstationsfremmende, hvor mennesker med lav oplevet self- efficacy, vil opfatte det som hæmmende(38). Oplevet self- efficacy bestemmer desuden menneskers måde, at fungere på igennem fire psykologiske processer; Kognitive processer, motivationelle processer, affektive processer og selektive processer(38,39). I dette projekt er det relevant at beskrive de motivationelle processer, da troen på egen efficacy spiller en vigtig rolle i regulering af motivation(39). I de fire psykologiske processer, indgår bl.a. forventningsværdi teorien(38,39). Ifølge denne teori, bliver motivationen reguleret ud fra forventninger om, at en handling vil føre til bestemte resultater og hvilken værdi disse resultater tillægges(38). Så ifølge Bandura, handler en person både ud fra forestillingen om, hvilke evner de besidder, men også ud fra forestilling om, hvad deres handlinger sandsynligvis vil medføre(38). Self- efficacy teorien vil i dette projekt anvendes til, at forstå deltagernes tro på egne evner. Den vil ligeledes anvendes til at få indsigt i, hvilke faktorer der har betydning for at deltagerne anvender InterWalk i hverdagen. Sarah Leggett Applikationen InterWalk 18
19 Metode og materiale I følgende afsnit redegøres der for de materiale- og metodeovervejelser, som ligger til grund for det kvalitative forskningsparadigme. Videnskabsteoretisk baggrund og design Da både aktion og forskning er en del af projektet, er aktionsforskning valgt som den primære metode. Formålet med et aktionsforskningsstudie er at udvikle ny viden, ved at udforske en problemstilling. Forholdet mellem handling og udvikling undersøges og ved interaktionen implementeres den nye viden(40). I dette projekt er vi interesserede i at undersøge feltet, hvor vi benytter aktionsforskningsmetoden til at indfange ny viden, om deltagernes oplevelser. Videre forskning kan gøre brug af dette projektets resultater, hvilket i fremtiden kan gøre anvendelse af app en evidensbaseret. Dette projekt er overvejende humanvidenskabeligt og tager udgangspunkt i et kvalitativt fokusgruppeinterview, af type 2 diabetikeres oplevelse af applikationen InterWalk(41). Projektet er udformet ud fra en deskriptiv videnskabsteori, da feltet undersøges og beskrives ud fra flere forskellige vinkler. Udover interviewet, er der foretaget løbende observationer, som benyttes til datatrianguleringen(42), hvormed den interne validitet optimeres. I projektet er en induktiv begrundelsesform anvendt, med henblik på at skabe en større forståelse indenfor denne og lignende situationer(43). Dataindsamlingen og databearbejdningen er hermeneutisk og fænomenologisk anlagt, da hensigten er at skabe indsigt i deltagernes livsverden(44). En grundtanke indenfor hermeneutikken er, at mennesket gennem sin forståelse fortolker den verden det lever i. Gennem projektet kommer dette til udtryk, ved at vi fortolker deltagernes oplevelse af InterWalk(44). Vi har gennem projektet taget inspiration fra Kvales syv faser, der har bidraget til et overblik over interviewundersøgelsens forløb(45). Fænomenologien har til formål at opnå indsigt i den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden(44). Denne tankegang gør sig gældende, idet deltagernes egne fænomener, så vidt muligt, skal fremstå uden påvirkning fra undersøgernes forforståelse og fordomme(42). Til at opnå dette er Giorgis metoderegler taget i brug, med henblik på at optimere den interne validitet. De tre Applikationen InterWalk 19
20 mest essentielle regler er; parentesreglen, beskrivelsesreglen og ligeværdighedsreglen. Parentesreglen indebærer at forforståelsen nedskrives, for at bevidstgøre den og forsøge at sætte den i parentes. Beskrivelsesreglen kommer til udtryk i projektets analysedel, der omfatter en beskrivelse af deltagernes udtalelser, hvilket medfører at udtalelserne ikke fortolkes. Den tredje regel er ligeværdighedsreglen, hvor alt data tillægges lige stor betydning(42). Projektets analysedel er udformet ud fra Malteruds systematiske tekstkondensering, som netop er inspireret af Giorgis fænomenologiske vinkel(46). Helene Steffens Litteratursøgning Litteratursøgningen er foretaget løbende i perioden september 2013 til december Den primære litteratur er søgt i PubMed, Publishers Medline ( ) og Cochrane ( ). Søgningen skulle bidrage til en øget forståelse og viden, gennem veldokumenterede studier. Søgningen i databaserne var til at starte med usystematiske, men blev senere specificeret, hvor relevante søgeord blev opstillet i en søgematrix inspireret af PICO(49). Der blev udarbejdet flere søgematrix, til både kvantitative og kvalitative studier. Der er så vidt muligt forsøgt at inddrage studier, der er mindre end 10 år gamle. De anvendte studier er blevet vurderet ud fra Sundhedsstyrelsens tjeklister(50) og VAKS(51). Der er foretaget kaskadesøgninger i relevante studier og litteratur. Derudover er der søgt i Google Scholar ( Danske fysioterapeuter ( Sundhedsstyrelsen ( Statens institut for folkesundhed ( folkesundhed.dk) og Statens serum institut ( Nedenfor illustreres et søgeeksempel i PubMed, med søgeord fra søgematrixen, opstillet i figur 1 på side 21. Søgeordene blev kombineret til små søgesæt med de Boolske operatorer AND og OR. Søgning gav 28 hit, hvoraf 16 blev fravalgt ud fra titel pga. manglende relevans. Abstracts blev gennemlæst på de resterende 12 artikler, hvoraf 10 blev hentet ned til nærmere gennemlæsning og kritisk vurdering. Tre artikler blev endeligt valgt, da de havde relevans for dette projekts resultater. Sarah Leggett Applikationen InterWalk 20
Fokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mere11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside
OMTALE/ APP / INTERWALK November 2013 11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside Intervalgang Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang.
Læs mereLivslang Rehabilitering
Livslang Rehabilitering InterWalk en app til fastholdelse af fysisk aktivitet i hverdagen Laura Staun Valentiner, PT, Ph.D.studerende CopenRehab, Københavns Universitet Rehabilitering Rehabilitering kan
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereType 2 diabetes og intervalgang
Type 2 diabetes og intervalgang Laura Staun Valentiner PT, MSc., PhD studerende CopenRehab, Institut for Folkesundhed Københavns Universitet & TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) Rigshospitalet
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereIntervalgang. Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes. MD Kristian Karstoft. PhD Jens Steen Nielsen
Intervalgang Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes MD Kristian Karstoft PhD Jens Steen Nielsen mail@dd2.nu Take home massage Intervalgang - en ny evidensbaseret træningsform
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereCOPM og IPPA - præsentation af resultater
COPM og IPPA - præsentation af resultater Kommunikationscentret måler borgernes egne oplevelser af effekten af deres undervisningsforløb. Anvendte målingsmetoder er COPM og IPPA. Her kan du læse om resultaterne
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereInterWalk brugermanual. Specifikt til iphone og ipod touch
InterWalk brugermanual Specifikt til iphone og ipod touch Indholdsfortegnelse 1. Sådan kommer du godt i gang med InterWalk... 3 1.1 Kort introduktion... 3 1.2 Sådan låser du din skærm op og åbner InterWalk
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereMotion - fysisk aktivitet
Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,
Læs mereUdtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.
FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereVurdering My Video Coach
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering My Video Coach Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet træningsapplikationen.
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereEKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Vores normale livsstil er EKSTREM Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Normal eller ekstrem?
Læs mereNyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Læs mereMetodehåndbog til VTV
Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereTITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET
VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereEvaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune
Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereIntervalgang ny evidensbaseret træning til type 2 diabetes patienter
Intervalgang ny evidensbaseret træning til type 2 diabetes patienter Charlotte Brøns MSc. PhD. Endokrinologisk afd. Rigshospitalet Dansk Center for Strategisk Forskning i Type 2 Diabetes (DD2) Agenda DD2
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereUndersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe
Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBrugermanual til applikation Interwalk
Brugermanual til applikation Interwalk Info omkring Interwalk Hvad er Interwalk? Interwalk er en applikation til SmartPhone, som tilbyder et let tilgængeligt intervalgangsprogram. Når du går intervalgang
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereSkriftlig deltagerinformation
Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereVelfærdsteknologi på ældreområdet
Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt
Læs mereTelemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata
Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata May-Britt Højgaard, Devoteam & Bodil Grøn, Fredericia Kommune Indhold
Læs mereSlip kontrollen og håndter tilværelsen.
Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mere1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål
1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereAf ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.
Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats
Læs mereJon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere
Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3
Læs mereFysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereKan cykling til og fra arbejdet erstatte en tur fitnesscentret?
Dias 1 Kan cykling til og fra arbejdet erstatte en tur fitnesscentret? Udvalgte indsigter fra GO-ACTIWE-studiet Jonas Salling Quist, Ph.d., post doc Biomedicinsk Institut, KU Jonas Winther, Ph.d. SAXO
Læs mereKommunikativ omsorgsetik
Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereProgram Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereHvordan fremmer vi god implementering?
Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereBørn med diabetes. og deres trivsel i skolen
Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med
Læs mere1. Opgørelse af svarprocenter for hver gruppe ren opgørelse uden nogen for vurdering eller bearbejdning af data
Indhold Anonymitetsforsøg... 1 Opgørelsens resultater... 2 1. Svarprocenter for hver gruppe... 2 2. Opgørelse af antal skemaer med kommentarer i hver gruppe... 3 3. Opgørelse af omfanget af kommentarer
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mere