NORDRE SKOLES HANDLEPLAN FOR LÆSNING

Transkript

1 NORDRE SKOLES HANDLEPLAN FOR LÆSNING VISION: Nordre skole ønsker i videst muligt omfang, at alle børn udvikler læselyst og læsekompetence, så de kan tilegne sig viden og oplevelse til gavn for deres personlige udvikling, uddannelse og aktive deltagelse i samfundslivet. EN GOD LÆSEKOMPETENCE DEFINERES SOM: En god læser har gode almene sprogfærdigheder, kan anvende hensigtsmæssige læsestrategier og læseforståelsesstrategier under læsning og har gode skriftsproglige færdigheder. Der skal fokuseres på fagenes - læsning, skrivning og sprog, samt på undervisningen i dette.

2 LÆSEPOLITIKKEN OMFATTER: Retningslinjer for hvordan undervisningen i læsning varetages for hver årgang Retningslinjer for hvordan læsning er en del af årsplanen i alle boglige fag Retningslinjer for test af læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet Procedure for evalueringen af læseundervisningen efter hvert klassetrin, således at progressionen fastholdes Faste tiltag i form af læsekampagne og forslag til læsekurser gennem hele skoleforløbet Varetagelse af elever i skriftsproglige vanskeligheder Side 2

3 SIDEFORTEGNELSE INDHOLD: DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL... 4 INDSKOLINGEN... 6 MELLEMTRINNET...32 UDSKOLINGEN...46 SAMARBEJDSPARTNERE: FORÆLDRENE...61 LÆSEVEJLEDERNE...64 SFO NORDRE...65 SPECIALCENTERET...65 SKOLEBIBLIOTEKET...66 FOKUSOMRÅDER MATEMATIK, FAGLIG LÆSNING...67 LÆSEHJØRNET, INDSKOLINGEN...70 EKSTRA HJÆLP PÅ MELLEMTRINNET...72 EKSTRA HJÆLP I UDSKOLINGEN...73 LÆSNING PÅ DANSK SOM ANDETSPROG...74 IT OG LÆSNING...75 BILAG: BILAG: LÆSE/SKRIVE/STAVE UDVIKLINGEN I INDSKOLINGEN...76 Side 3

4 DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL, SOM ANVENDES PÅ NORDRE SKOLE, VISER ALLE DE OMRÅDER, DER ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED, FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFÆRDIGHED (JF. EHRI 1995). En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker eleven i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; eleven mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når eleven opnår en forståelse af det, der afkodes, kan der tales om - at vi læser. Side 4

5 Viden om verden handler om den forforståelse der er nødvendig for at gå i dialog med teksten. Det at kunne danne indre forestillingsbilleder er en del af læseforståelsen og det kræver, at læseren aktivt kan konstruere billeder ud fra sin viden om verden. Det er i virkeligheden et kompliceret område, for det bygger på, at eleven har nogle forudsætninger for at møde teksten, som vi ikke ved, om de besidder. Det betyder, at vi skal have skærpet opmærksomhed på, at elevernes viden om verden hele tiden udvikles og det er en opgave for alle undervisere. Viden om sprog gør læseren i stand til at tolke ud fra syntaks(sætningsopbygning), semantik(ords betydning) og pragmatik(sproganvendelse). Det er et stort område, hvorfor det er vigtigt at underviseren allerede fra skolestart er opmærksom på at indarbejde de forskellige områder i sin daglige undervisning. Det handler om at skærpe elevernes opmærksomhed på sprog. Det er den daglige dosis, der gør en forskel. Eleverne skal gradvis introduceres til viden om sprog og det kommer nødvendigvis ikke af sig selv, men kræver direkte undervisning gennem hele skoleforløbet. Viden om tekster handler om, at eleverne får indsigt i, hvordan trykte ord eller tekster ser ud. Det betyder, at de kan skelne mellem skøn- og faglitterære tekster. Det kræver, at eleverne kender de forskellige skønlitterære genrer såsom eventyr, fabler, noveller, lyrik osv. De skal undervises i genrekonventionerne, så de har nogle forventninger til de tekster, de møder. Det giver en parathed til at forstå teksterne. Bogstav lyd kendskab handler om afkodningsfærdigheden. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Ordkendskab- ordbilleder, ordforråd Ordkendskab refererer til den ordbog eleven har opbygget i sin hukommelse. Da der er stor variation på området er det væsentligt at arbejde med ord og begreber. Forskningen viser, at ordforrådet har stor indflydelse på udviklingen af læsekompetence. Ord huskes ikke blot, fordi de er nævnt og forklaret, de skal hægtes op på skemaer i elevernes huskesystem. Skemaer er en måde at strukturere viden om ord og viden om verden på. De er hele tiden undervejs; de bliver udbygget med nye skemaer og gamle bliver hele tiden ændret. De er billedligt talt kroge, som læseforståelsen hægter sig på. Hukommelse for tekst handler om indsigt i, hvordan trykte ord eller tekst ser ud. At eleven kan skelne mellem fagtekster og skønlitterære tekster og har kendskab til de forskellige genrer. Undervisning i genrekonventionerne giver forventninger til tekster og parathed til at forstå teksterne. Metabevidsthed handler om at bevidstgøre eleverne om, hvad det kræves af læseren. Udvikling af læse- og sprogforståelse kræver en aktiv indsats fra elevernes side. Mening opstår ikke af sig selv, men kræver at eleven er aktiv meningssøgende. Derfor er det vigtigt, at eleven har strategier til at tjekke, om læseforståelsen er intakt. De skal have en bevidsthed om, at det at afkode en tekst ikke er en tilstrækkelig læsekompetence. De skal have et læsebegreb, hvor det at lære at læse giver mening. Side 5

6 INDSKOLINGEN GENERELLE BETRAGTNINGER OM LÆSNING I INDSKOLINGEN LÆSEFÆRDIGHEDEN: At lære at læse bygger videre på det, eleven til en vis grad allerede kan, nemlig forstå det talte sprog sprogforståelse og, at eleven er i besiddelse af et veludviklet ordforråd. Det, som er den altafgørende forskel mellem at forstå tale og at forstå tekst er, at skriftsproget er kodet, idet hver lyd repræsenterer en lyd i det talte ord. Dette kodesystem gør, at vi kan læse ord, vi aldrig har set før. Det springende punkt er, at eleven så hurtigt som muligt opdager sammenhængen mellem bogstav og lyd (knækker koden) og bevæger sig fra opdagende læser og skriver til etablering af læsestrategier og konsolidering af læsefærdigheden. DIFFERENTIERING: Der er behov for stadig at udvikle differentieringen i den første læseundervisning, idet nye læsere udvikler sig i forskellig takt. Nogle elever har i lang tid brug for tilpassede tekster og systematisk undervisning i forholdet mellem bogstav og lyd, mens andre elever hastigt knækker koden og hurtigt får automatiseret læsefærdigheden. Det er væsentligt, at alle elever bliver mødt på deres eget læseudviklingstrin (LUS trin) ud over den fælles læsebog, så de alle får tekstmæssige og skriftsproglige udfordringer. Alle elever udfordres og motiveres fortsat på det læseniveau de befinder sig og undgår nederlag og udskillelse. LÆSESTRATEGIER: Den gode læser er aktiv under læsning ved at anvende effektive læsestrategier. Læsestrategier kan forklares som bevidste og målrettede forsøg på, dels at afkode teksten, og dels at forstå ordene og skabe en mening med det læste. Det enkelte barn vælger individuelt egne læsestrategier, og undervisningen må derfor tilrettelægges, så den enkelte har mulighed for at vælge netop de strategier, der passer til egne forudsætninger. Eleven må fra den allerførste læsning lære flere strategier, for hvis læsningen mislykkes, lærer eleven at overveje om en anden strategi kan bruges og hjælpe. Generelt vejledende kan det fremhæves, at der i den forberedende læsning ofte anvendes ydre læsestrategier. Tegn på ydre læsestrategier: Eleven kan: bruge forforståelse bruge konteksten og illustrationer bruge første bogstav og gætte kvalificeret Side 6

7 kan bruge ordets facon grafisk udtryk rette sig selv, når meningen går tabt hente hjælp for at komme videre Efterfølgende vil eleven i den første læsning anvende indre læsestrategier. Tegn på indre læsestrategier Eleven kan: bruge bogstavernes navn, form og lyd bruge første bogstav og gætte kvalificeret finde vokalerne dele ord i stavelser første stavelse opsamle stavelser anvende stavelsesdelingsteknikken ud fra morfemprincippet Se bilag 1 om læseudvikling SKRIVNING OG STAVNING Skrivevejen lukker op for læsevejen, idet det for mange elever er lettere, at udvikle alfabetisk indsigt gennem skrivning end gennem læsning. Eleven lærer en til en korrespondance mellem bogstav og lyd (altså at ordet sol har 3 lyde og derfor 3 bogstaver)læreren skal derfor støtte og opfordre eleverne i at børnestave allerede i børnehaveklassen. Børnestavning må dog aldrig blive målet, eleverne skal være parate til, at begynde at lære staveregler og forholde sig til ikke-lydrette ord. Men generelt kan skrivning gennem fonemanalysen give den indsigt, der skal til for, at læsning gennem fonemsyntesen kan udvikles. At lære at stave kan beskrives som en trinvis udvikling frem mod at kunne anvende forskellige stavestrategier. Staveudviklingen kan inddeles i 5 trin og rækkefælgen er den samme for alle. Dog er der stor forskel på hvor hurtigt den enkelte elev tilegner sig de enkelte trin. Det er meget vigtigt, at læreren har den opgave, at bibringe eleverne kendskab til egen staveudvikling. Eleven får således selv en fornemmelse for hvilket trin, der skal arbejdes på. Dette giver medinddragelse og medansvar og for at kende vejen mod målet. Som lærer i indskolingen, må vi give eleverne grundlæggende redskaber til at kunne udtrykke sig skriftligt. Gennem arbejde med skriftlig fremstilling skal eleverne blive i stand til følgende FORMMÆSSIGT: Begyndende retskrivning Opbygge en korrekt sætning Variere ordvalg Side 7

8 Kunne opbygge et handlingsforløb med indledning og afslutning Udnytte et begyndende genrekendskab INDHOLDSMÆSSIGT: Styre og strukturere tanker Fortælle kronologisk Finde på nye ideer Udtrykke tanker Berette skriftligt om egne oplevelser Skrive ud fra billeder eller fantasi Skrive ud fra læste tekster FUNKTIONSMÆSSIGT: Kunne formidle et budskab Opleve sig som forfattere Have skrivelyst Opleve skrivning som et kommunikationsmiddel Om muligt at give fremstillingen et personligt præg. Se bilag 1 om læse-skrive udviklingen. HANDLEPLAN FOR 0. KLASSE Forberedende læsning i børnehaveklassen Når eleverne begynder i børnehaveklassen forventes det, at de har fået styrket og udviklet deres sproglige færdigheder og at de er sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogtilegnelse. Omkring den formaliserede brobygning henvises til eva rapporten: Ord med på vejen Se endvidere punktet generelle betragtninger om læsning i indskolingen i denne handleplan. Den nye børnehaveklasse er blevet obligatorisk, kravene er skærpet og sprogscreening ved skolestart er obligatorisk. Kravene til elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder er således øget. Det tilstræbes at eleverne efter børnehaveklassen kan læse bøger med Let-tal 5-8 og befinder sig på LUS trin 6 Har begyndende opdagende skriftsprog, og befinder sig på trin 1 i skriveudviklingen leg og skriv og staveudviklingen trin 1 (se bilag 1) Side 8

9 Læsning i børnehaveklassen Faste tiltag Inden skolestart: Afholdes møde med børnehaverne, skolens SFO leder og en kommende børnehaveklasseleder omkring fremtidige elever. I forhold til de elever der modtager sprogstøtte drøftes deres videre undervisningstilbud. Kommende dansklærer: Deltager i undervisningen i 2 lektioner om ugen. Materiale Før den første læsning Skriftsprogsstimulering: Tidlig individuelt kursus i Læsehjørnet i første faguge. Fonemopmærksomhed +dialogisk oplæsning (uden børnebeskrivelse) Tidlig forebyggende undervisning: Tilbydes i Læsehjørnet (med børnebeskrivelse) Læsekampagne: For hele skolen 1 daglig lektion 2x 4 uger om året Evaluering Obligatorisk sprogvurdering i sep./okt. Ved bh. kl. læ. Lytteforståelse: IL-Basis gruppeprøven, lytteforståelse 1 og 2(opg.2+ 3) Ordkendskab: Læseevaluering på begyndertrinnet: Find billedet Bogstavkendskab: Læseevaluering på begyndertrinnet: Store bogstaver Fonemopmærksomhed: IL-Basis gruppeprøven: Forlydsanalyse opg.5 og rimord opg. 4 Kommende dansklærer gennemfører i samarbejde med børnehaveklasselederen de øvrige opgaver i IL-Basis gruppeprøven efter følgende plan: December: Fonemantal 1, opg.6 Januar: Sammensatte ord opg.7 Februar: Fonemantal 2 opg.8 April: Bogstavkendskab opg.9 +Alle bogstaver fra: Læseevaluering på begyndertrinnet. Anden sprogscreening foretages sidst på året. Se: Klassekonference: I okt. bh. kl. læ og læsevejleder med afsæt i sprogvurderingen Klassekonference: afholdes i marts med bh. kl. læ og kommende dansk lærer og læsevejleder. Afsæt IL-Basis, LUS og Læsehjørnets skema omkring opdagende skriftsprog (se bilag) Side 9

10 Mål for læsning i børnehaveklassen Generelt: Undervisningen skal skabe et godt fundament for læseudviklingen og sikre at eleven efter børnehaveklassen kan: Forslag til hvordan Generelt: klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale, der inspirerer til at legeskriveog læse. Forslag til Evaluering Generelt: LUS anvendes som løbende evalueringsredskab. Portfolie anvendes løbende Elever i 0. Klasse kan låne bøger med hjem fra skolens bibliotek. Liste til forældre med gode ideer til oplæsningsbøger udleveres. Læsehjørnets evalueringsskema for Sprog og udtryksformer og opdagende skriftsprog kan anvendes Læsning: 1. Kende bogstavernes form, navn, lyd, håndfonem 2. Rime og kende enkelte rim og remser. 3. Klappe stavelser 4. Læse sit eget navn 5. Legelæse 6. Kender den korrekte læseretning 7. Læse kendte ordbilleder 8. Høre et ords begyndelses lyd 9. Forstå at en tekst har et budskab Hjemmet informeres om, deres betydning for læseindlæringen og bør opfordres til, at læsebilledlæse- stimulere- samtale med deres barn. En skrivelse til forældre om læsning udarbejdes og udleveres ved det første forældremøde. 1,2,3 Struktureret dagligt arbejde med sproglig opmærksomhed, så eleven herigennem lærer de fire alfabeter, lære om rim og remser. 4-9 Arbejde med læsning af fælles tekster i storbøger, på tavle og fx på smartbord. Læreren kan herigennem vise forskellige læsetekniske forhold, som fx: læseretning, begreber som bogstaver, ord og sætning, sammenhæng mellem lyd og bogstav, stavelser m.v. 1,2,3 Løbende evaluering om hvordan eleverne mestrer disse områder. Evalueringsskema se bilag 4. LUS punkt 5 5. LUS punkt 3 6. LUS punkt 2 7. LUS punkt 5 8. LUS punkt 6 9. LUS punkt 3 Side 10

11 Skrivning: 1. Skrive sit eget navn 2. Legeskrive til egne tegninger 3. Forstår at en skrift kan bruges til noget 4. Skrive kendte ordbilleder Mundtlig: 1-4 Arbejde med elevernes egne sammenhængende tekstskrivninger fra den første legeskrivning til en større og større inddragelse af konventionelle bogstaver og ord gennem børnestavning. Skabe en begyndende bevidsthed om forskellige teksttyper og måder at skrive på fx: breve, indkøbssedler, eventyr, hverdagsberetninger, små informerende tekster, begyndende fagtekster osv. Inddrage elektroniske skrive- og oplæsningsprogrammer som et naturligt redskab i undervisningen. Arbejde med elevernes egne små fiktive fortællinger/ beretninger, så de herigennem lærer at få struktur på fortællingen med en start, en midte og en slutning, 1. LUS punkt 1 2. LUS punkt 3 3. LUS punkt 3 4. Lus punkt 4 Evalueringsskema se bilag 1. Er sproglig parat til at lære at læse 2. Har et rimeligt ord- og begrebsforråd 3. Kan lytte og gå i dialog om en god historie 4. Selvstændigt kan 1-6 Arbejde bevidst med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse gennem samtale og lege, for herigennem at sætte fokus forskellige sproglige fænomener, som fx: antonymer, synonymer, homonymer, overbegreber, 1-6 Daglig brug af Fortællekredsen Løbende evaluering af hvordan eleven mestrer disse områder. Evalueringsskema se bilag. Side 11

12 fortælle en historie 5. Kan anvende et situations uafhængigt sprog 6. Er sproglig opmærksom semantik (ordenes betydning fx: familie; mor, far, bedstemor, osv.) og etymologi (lastbil er en bil med last, overtøj er noget tøj man tager over tøjet) Oplæsning af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden. Gennem dialogisk oplæsning at lære eleverne at stille spørgsmål til tekster, faktiske som fiktive. Arbejde med begyndende litteraturpædagogiske metoder: Hvad kunne du godt lide/ ikke lide i teksten, Hvad undrede du dig over. Hvilke film, bøger eller andet kom du til at tænke på i forbindelse med teksten. Følgende materiale kan downloades. Dansk som andet sprog: Er indskrevet i alle de nye Fælles Mål aug 09 Inddrage anden sprogs pædagogik når der er tosprogede elever i klassen. Side 12

13 Sprog, udtryksformer og opdagende skrift-sprog Efterår Dato Forår Dato kan på vej OBS kan på vej OBS 1 Kan og tør fortælle 2 Har en begyndende struktur på sin fortælling 3 Kan lytte til såvel højtlæst som talt sprog 4 Kan reflektere over det hørte og på den baggrund stille relevante spørgsmål 5 Har sprog nok til at udtrykke sig med 6 Kan rime og har kendskab til forskellige remser 7 Viser interesse for og deltager i fælles skrivning - kan samtale om det der skrives 8 Har en opfattelse af hvorfor man læser og skriver 9 Skriver bogstaver og tallignende former 10 Har begyndende kendskab til læseskriveretningen 11 Kender begreberne: bogstaver, ord og sætninger 12 Kan finde og skrive første bogstav/lyd i eget navn og i andre ord(kan barnet høre forlyden) Side 13

14 13 Kender enkelte bogstavers navn, lyd og form (hvor mange) 14 Kender de fleste bogstavers navn, lyd og form (hvor mange) 15 Kan klappe stavelser HANDLEPLAN FOR 1. KLASSE Læsning Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i teksten ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden ofte det første bogstavs lyd for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. Etablering af læsestrategier er påbegyndt og konsolidering af læsefærdigheden. Se endvidere punktet generelle betragtninger om læsning i indskolingen i denne handleplan. Det tilstræbes at eleverne efter 1.klasse er nået til LUS punkt 10 (kan anvende vekslende læsestrategier) og således kan læse bøger med Let-tal 11-13, Lixtal 5-7 og er på vej ind i 2. skrivefase skriv løs fasen og trin 1 i staveudviklingen ( se bilag1) Læsning i 1.klasse Faste tiltag Inden skolestart (slut bh.kl.): Afholdes møde med børnehaveklasseleder, dansklærer og læsevejlederen, omkring kommende1.klasses elever. Læsekursus: Klassevis efter LUS trin. Det tilstræbes 1 lektion daglig i 2 uger (i samarbejde med Evaluering Il- basis gruppeprøven: opgave Mini SL1 afdækning af individuelle vanskeligheder Side 14

15 Læsehjørnet.) Skriftsprogsstimulering: Kursus i Læsehjørnet i fagugerne (evt. uge 4) Forebyggende undervisning: Tilbydes i Læsehjørnet (med børnebeskrivelse) Klassekonference: dansklærer + evt. klasseteam og læsevejleder i nov. Afsæt i IL-Basis Klassekonference: dansklærer + evt. klasseteam og læsevejleder i april afsæt Mini SL1 Læsekampagne: For hele skolen 1 daglig lektion 2x 4 uger om året Mål for læsning Forslag til hvordan Forslag til Evaluering Generelt: Undervisningen skal skabe et godt fundament for skriftsprogsudviklingen. Den skal styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder, give eleven mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. Undervisningen skal sikre, at eleven efter 1.klasse kan: Generelt: klasseværelset forsynes med mange bøger og andet materiale, der inspirerer til at skrive og læse. Det er vigtigt, at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster v.h.a. børnestavning. Biblioteket hjælper med at finde de bedst egnede materialer til hjemlån og til skolebrug. Laver klassebibliotekskasser, begyndende biblioteksorientering og læser jævnligt op for eleverne. Hjemmet informeres om, deres betydning for den skriftsproglige udvikling, med råd og vejledning om deres rolle i elevens læseskrive udvikling. At konkrete aftaler angående læseindsatsen fremgår af elevplanen. Generelt: LUS anvendes som løbende evalueringsredskab. Portfolie anvendes løbende Side 15

16 Læsning: 1. Kan anvende de tre alfabeter (bogstavets lyd, navn og form) 2. Kan skelne mellem vokaler og konsonanter 1,2,3,4 Struktureret dagligt arbejde med sproglig opmærksomhed, så eleven herigennem lærer de fire alfabeter, kan rime og kender enkelte rim og remser samt kan klappe i stavelser. 1,2,3,4 Løbende evaluering om hvordan eleverne mestrer disse områder. LUS punkt 7 3. Kan opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser 4. Kan finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord 5. Kan 'knække' nye ord på en eller to stavelser ved at lydere sig gennem det 5. Arbejde med fonologisk opmærksomhed, de fire alfabeter, alfabetsange, sproglege og lyd spil. 5. LUS punkt 7 6. Kan anvende og veksle mellem relevante afkodningsstrategier (ordbilledstrategi, morfemstrategi, lyderingsstrategi, stavelsesstrategi, billedstøtte og forforståelse) 6. Anvendelse af Akea produktet uglerne 6. LUS punkt 9 7. Kan læse enkle tekster med forståelse fx 'Bobøgerne' eller 'Pallebøgerne' - Lysegrøn Dingo (lix 5-7, let-tal 11-13) 7. Skabe rum for læsning gerne min. dagligt, gerne i samarbejde med forældre. Lægge grunden for senere læserutine gennem arbejde med faste frilæsnings-aftaler med den enkelte elev og forældre: fx 10 sider eller 15 minutter hver dag. Læsekontrakten i elevintra kan anvendes. 7. LUS punkt 10 Side 16

17 Skrivning: 1. Er nået til stavetrin 1 'Omsætning af lyd og bogstaver til ord'. Det betyder at de kan stave hyppige og lydrette ord i egne tekster korrekt. 2. Kan med brug af 'børnestavning' og tegninger skrive små sammenhængende og kronologiske fortællinger eller beretninger med begyndende struktur 1. Arbejde med elevernes egen sammenhængende tekstskrivning gennem små skriveopgaver i forskellige genrer. 2 Arbejde med elevernes egne små fiktive fortællinger og personlige beretninger, så de herigennem lærer at få struktur på tekstens kronologi med en start, en midte, og en slutning og har forståelse for, at der er en fastlagt rækkefølge i historien Arbejde videre med forskellige teksttyper og måder at skrive på fx: breve, indkøbssedler, eventyr, hverdagsberetninger, små informerende tekster, begyndende fagtekster osv. Inddrage elektroniske skrive- og oplæsningsprogrammer som et naturligt redskab i undervisningen. 1. LUS punkt 8 2. LUS punkt 8 Mundtlig: 1. Selvstændigt kan fortælle en fiktiv fortælling eller en hverdagsberetning. 1. Arbejde bevidst med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse gennem samtale og lege for herigennem at sætte fokus forskellige sproglige fænomener, som fx: antonymer, synonymer, homonymer, overbegreber, semantik (ordenes betydning fx: familie; mor, far, bedstemor, osv) og etymologi (lastbil er en bil med last, overtøj er noget tøj man tager over tøjet) 1. LUS punkt 9 2. Kan gå i dialog om sete eller hørte tekster (film, tv, litteratur m.v.) 2. Oplæsning af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden. 2. LUS punkt 10 Side 17

18 Gennem dialogisk oplæsning at lære eleverne at stille spørgsmål til tekster, faktiske som fiktive. Arbejde med litteraturpædagogiske metoder: Hvad kunne du godt lide/ ikke lide i teksten, Hvad undrede du dig over. Hvilke film, bøger eller andet kom du til at tænke på i forbindelse med teksten. Dansk som andet sprog. Er indskrevet i alle de nye Fælles Mål aug. 09. Inddrage andet sprogs pædagogik når der er tosprogede elever i klassen. Følgende materiale kan downloades. Klassens faglærere er medansvarlige for, at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge. Matematik og natur/teknik Forslag til hvordan Sætte ord og begreber på fagene ved at lave vægord-bog Ved at eleverne laver egne begrebshæfter med ord fra fagene Billedkunst Forslag til hvordan Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud af billedet? Historie og kristendom Forslag til hvordan Inddrage læsning gennem fortælling og genfortælling, skrive små fortællinger, arbejde med læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Side 18

19 Musik Forslag til hvordan Fælles læsning af sangtekster fx med brug af Smartboard. Tale om vanskelige ord og begreber Side 19

20 HANDLEPLAN FOR 2. KLASSE Læsning I begyndelsen af 2.klasse stopper eleven op bliver hængende i afkodningen, da den kræver megen opmærksomhed læsningen går langsomt, er endnu ikke flydende. Efterhånden anvender og skifter eleven mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Eleven arbejder med at konsolidere sin læsefærdighed. Se endvidere punktet generelle betragtninger om læsning i indskolingen i denne handleplan. Det tilstræbes at eleverne efter 2.klasse er nået til LUS punkt 12 og således kan læse bøger med Let-tal 15-17, Lixtal 7-9 og er kommet ind i 2. skrivefase skriv løs fasen, og befinder sig på trin 2 i staveudviklingen ( se bilag 1) Læsning i 2. klasse Faste tiltag Evaluering Skønlitterært læse/skrive kursus: Klassevis efter LUS trin Det tilstræbes 1 lektion daglig i 2 uger (i samarbejde med Læsehjørnet.) Forebyggende undervisning: Tilbydes i Læsehjørnet (med børnebeskrivelse) Læsekampagne: For hele skolen 1 daglig lektion 2x 4 uger om året Klassekonference: dansklærer + evt. klasseteam og læsevejleder i starten af skoleåret, afsæt LUS niveau OS 120 kommunal læsetest i foråret Nationale læsetest (forår) Mini SL2 afdækning af individuelle vanskeligheder Klassekonference: dansklærer + evt. klasseteam og læsevejleder i marts, afsæt i Mini SL2 og OS 120 Side 20

21 Mål for læsning Forslag til hvordan Forslag til Evaluering Generelt: Undervisningen skal fortsat give eleven lyst til at læse og skrive. Skriftsproget anvendes aktivt i hverdagen til at få oplevelser, til at få oplysning og information og til at bruge som kommunikationsmiddel. Undervisningen skal sikre, at eleven efter 2. klasse kan: Generelt: Klasseværelset bør være forsynes med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. Det er vigtigt: at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, at træne læsestrategier, at undervise i tidlig faglig læsning give tid og ro til fordybelse. En differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skriveudvikling sammen med en løbende opfølgning om næste mål. Biblioteket hjælper med at finde de bedst egnede materialer til hjemlån og til skolebrug. Laver klassebibliotekskasser, begyndende biblioteksorientering og læser jævnligt op for eleverne. Hjemmet informeres om, deres betydning for den skriftsproglige udvikling, med råd og vejledning om deres rolle i elevens læse- og skriveudvikling. At konkrete aftaler angående læseindsatsen fremgår af elevplanen. Generelt: LUS anvendes som løbende evalueringsredskab. Portfolie anvendes løbende Læsning: 1. Kan læse enkle ukendte tekster med rimelig sikkerhed i oplæsning og forståelse 1-2 Fortsat arbejde med enkle læseforforståelsesstrategier. 1-2 LUS punkt Kan læse enkle tekster med forståelse fx Anebøgerne og Kasperbøgerne (lix 7-9, let-tal 15-17) Side 21

22 3. kan læse let børnelitteratur for aldersgruppen, med ca. 100 ord pr. minut 3-4. skabe en begyndende forståelse for at man kan læse sig til viden i faglige tekster. 3-4 LUS kan gengive indholdet i en læst tekst Skrivning: 1. Er nået til stavetrin 2 "Det fonematiske princip", hvilket betyder at eleven kan skrive lydrette tekster. 2. Er bevidst om at der findes mange ikke lydrette ord. 1.Arbejde med lette og overskuelige skriftlige opgaver, der primært er beregnet til, at få eleverne i gang med at skrive. Blandt andet gennem sproglære, tænkeskrivning og rammeskrivning. 1-5 Stavetrin 2 efter Staveraketten Alle former for skriftligt arbejde og portfolie 3. Kan skrive enkle hverdagsberetninger, fiktive fortællinger og små fagtekster med begyndende struktur. 4. Forstår at skrivning er en proces bestående af forskellige faser. 3-4 Skabe bevidsthed om forskellige teksttyper og måder at skrive på fx: gennem skriveskabeloner som tørresnoren, fortælleansigtet og handlingsbroen. Mindmap og handlingens bro. LUS punkt 12 Arbejde med fiktive fortællinger/ beretninger, og små fakta tekster så de herigennem lærer, at få struktur på fortællingen med en start, en midte og en slutning, 5. Kan anvende computeren som redskab til tekstskrivning. 5. Inddrage elektroniske skrive- og oplæsningsprogrammer som et naturligt redskab i undervisningen. Side 22

23 Mundtlig: 1. Kan skelne mellem fakta og fiktion 2. Kan gå i dialog om læste, sete eller hørte tekster (film, tv, litteratur m.v.) 3. Er sprogligt opmærksom og kan samtale om sproget generelt og i tekster 1-3 Arbejd bevidst med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse gennem samtale og lege for herigennem at sætte fokus forskellige sproglige fænomener, som fx: antonymer, synonymer, homonymer, overbegreber, semantik (ordenes betydning fx: familie; mor, far, bedstemor, osv.) og etymologi (lastbil er en bil med last, overtøj er noget tøj man tager over tøjet) Oplæsning af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden. Gennem dialogisk oplæsning at lære eleverne at stille spørgsmål til tekster, faktiske som fiktive. Arbejde med litteraturpædagogiske metoder: Hvad kunne du godt lide/ ikke lide i teksten, Hvad undrede du dig over. Hvilke film, bøger eller andet kom du til at tænke på i forbindelse med teksten. 1-3 LUS Dansk som andet sprog. Er indskrevet i alle Fælles Mål aug. 09 Inddrager anden sprogs pædagogik når der er tosprogede elever i klassen. Følgende materiale kan downloades. Læsevaner: 4. Kan finde og udvælge bøger til egen læsning 5. Har en begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste 6. Udvikler begyndende læserutine 4.-6 Være bevidst om eget Let-tal og en konsolidering af læsefærdigheden 4-6 LUS punkt 12 Side 23

24 Klassens faglærere er medansvarlige for, at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge. Matematik og natur/teknik Forslag til hvordan Sætte ord og begreber på fagene ved at lave vægord-bog Ved at eleverne laver egne begrebshæfter med ord fra fagene m.v. Billedkunst Forslag til hvordan Arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi læse ud af billedet? Historie og kristendom Forslag til hvordan Inddrage læsning gennem fortælling og genfortælling, skrive små fortællinger, arbejde med læseforståelse gennem dialogisk oplæsning m.v. Musik Forslag til hvordan Fælles læsning af sangtekster fx med brug af smartbord. Tale om vanskelige ord og begreber i teksterne. Side 24

25 HANDLEPLAN FOR 3. KLASSE Læsning Eleven læser i slutningen af 3. klasse flydende og med god forståelse. Eleven har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentlig større omfang end tidligere. Eleven kan skimme og punktlæse og foretrækker typisk stillelæsning. Eleven arbejder med at automatisere læsefærdigheden. Se endvidere punktet generelle betragtninger om læsning i indskolingen i denne handleplan. Det tilstræbes at eleverne efter 3.klasse er nået til LUS punkt 15 og således kan læse bøger med Lixtal og med en læsehastighed på ca. 125 ord i minuttet. Der tilstræbes at eleven er kommet ind i 3. skrivefase skriv med ide og er i begyndelsen af stavetrin 3. Læsning i 3..klasse Faste tiltag Evaluering Faglitterært læsekursus: Klassevis efter LUS trin Det tilstræbes 1 lektion daglig i 1-2 uger i efteråret (i samarbejde med Læsehjørnet.) Stavekursus: Klassevis ca. 2 lektioner i 4 uger i foråret i samarbejde med Læsehulen blok B Mulighed for fortsat Forebyggende undervisning i Læsehjørnet: Tilbydes frem til jul, til de elever der i 2.kl har gået i Læsehjørnet, og som er inde i en positiv/accelererende skriftsproglig udvikling. Specialpædagogisk bistand i Blok B: Efter børnebeskrivelse til specialcenteret, eller i samråd og DVO- screening ved klasselæreren ved skolestart Klassekonference: dansklærer + evt. klasseteam og læsevejleder i okt./nov. Afsæt i LUS niveau, ST 3 og DVO screeningen SL 60 kommunal læsetest i marts Side 25

26 efter henvisning fra Læsehjørnet i A med udgangen af 2. klasse. Læsekampagne: For hele skolen 1 daglig lektion 2x 4 uger om året Klassekonference: dansklærer + evt. klasseteam og læsevejleder i april. Afsæt SL60 Mål for læsning Forslag til hvordan Forslag til Evaluering Generelt: Undervisningen skal fortsat bevare og udvikle lysten til at læse og skrive. Eleven får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer. Stifter bekendtskab med børnelitteraturen.anvender læsning og skrivning i alle fag.erfarer at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation. Henter inspiration til egne skriftlige og mundtlige formulering fra det, der læses, høres og ses. Undervisningen skal sikre, at eleven efter 3. klasse kan: Generelt: Klasseværelset bør være forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. Det er vigtigt: at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, at træne læsestrategier, at undervise i tidlig faglig læsning give tid og ro til fordybelse. En differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse og skrive udvikling sammen med en løbende opfølgning om næste mål. Biblioteket hjælper med at finde de bedst egnede materialer til hjemlån og til skolebrug. Laver klassebibliotekskasser, begyndende biblioteksorientering og læser jævnligt op for eleverne. Hjælper eleverne med at udvikle søgekompetencer. Hjemmet informeres om, deres betydning for den skriftsproglige udvikling, med råd og vejledning om deres rolle i elevens læse- og skrive udvikling. At konkrete aftaler angående læseindsatsen fremgår af elevplanen. Generelt: LUS anvendes som løbende evalueringsredskab. Portfolie anvendes løbende Side 26

27 Læsning: 1. Har en flydende og automatiseret sætningslæsning med en god indholdsforståelse i aldersvarende tekster 1. Fortsat udvikle gode læserutiner gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev og forældre; fx 10 sider eller 15 minutter hver dag. Skabe rum for elevernes egen højtlæsning og indlevelse i teksten, med begyndende fokus på retoriske virkemidler fx læseteater. 1. LUS punkt 14 LUS punkt Kan læse kapitelbøger på ca. 100 sider og efterfølgende genfortælle indholdet og herigennem udtrykke forståelse af det læste 2. Fortsat arbejde med enkle læseforståelsesstrategier, før, under og efter læsningen. Begyndende arbejde med referat og resume. 2. LUS punkt Kan læse for at tilegne sig viden i dansk og andre fag 3. Fortsat arbejde med forståelsen af forskellige teksttyper og deres formål. Matematik og opskrifter ( gøre tekster ) eventyr, gysere( opleve tekster ) historiske beretninger, små informerende tekster ( lære tekster ) Arbejde med forfatterskabslæsning, genrelæsning og læsning af fælles værker. 3. LUS punkt 13 LUS punkt I den faglige læsning kan læse selektivt efter svar på konkrete spørgsmål dvs. søge- og punktlæse 4. Skabe rum for oplæsning af inspirerende tekster der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden Øge arbejdet med elevernes bevidsthed om, at man kan læse sig til viden i faglige tekster, herunder arbejde med forskellige læsemåder: skimmelæsning, punktlæsning og nærlæsning. 4. LUS punkt 14 Side 27

28 5. Kan stillelæse med god forståelse fx Blå Dingo (med lix højere end 15) 5. Sætte tid af til læseaktiviteter der synliggør læsning i klassen. 5.boganmeldelser m.m. Skrivning: 1. Behersker stavetrin 2 "Det fonematiske princip" - lydret stavning 2. Har en begyndende bevidsthed om enkle lydfølge- og staveregler 1,2 For at øge elevernes grammatiske bevidsthed arbejdes fortsat med at dele ord i stavelser og morfemer. Den fonologiske metode(klappe stavelser) hjælper eleven til at kunne lydere ordet og dermed huske alle stavelser. Den morfematiske metode hjælper eleven til at få styr på de grammatiske endelser, og giver en større bevidsthed om etymologi hvad kommer ordet fra, og skaber fundamentet for senere brug af ordbog. 1,2 portfolie og elevens egen skriftproduktion. 3. Kan skrive små personlige og faktuelle beretninger samt fiktive fortællinger med øget bevidsthed om disse teksttypers kronologiske opbygning 3.arbejde med anvendelse af enkle læse- og skrive skabeloner (handlingsbroen, fortælleansigtet, tørresnoren, rammenotater og styrkenotater til informerende tekster) som støtte for strukturen i såvel elevens mundtlige fortælling, læste tekster som egne skriveopgaver. Introducerer eleverne for forskellige notatteknikker. 3,4. LUS punkt Kan skrive små informerende tekster/ fagtekster med øget bevidsthed om den taksonomiske opbygning 4. I forlængelse af ordforråds arbejdet - skabe begyndende fokus på sproglige virkemidler i elevernes tekst skrivning fx skriv med alle sanser, brug af adjektiver. 5. kan layoute en tekst med overskrift, afsnitsinddeling, punktum, begyndende 5.implementere IT som et naturligt redskab til informationssøgning, tekstskrivning og layout. Arbejde med skærmlæsning og Side 28

29 tegnsætning ved direkte tale samt korrekt brug af stort begyndelsesbogstav efter punktum fortsat arbejde med CD ORD 7 Mundtlig: 1. Kan skelne mellem fakta og fiktion 1. Arbejde med litterære samtaler og et begyndende kendskab til litterære begreber som: forfatter, titel, komposition, indre og ydre personbeskrivelse, miljøbeskrivelser m.v. 2. Kan med et voksende fagsprog gå i dialog om læse, sete eller hørte tekster (film, tv, litteratur m.v.) 2. Arbejde med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse for herigennem at sætte fokus på forskellige sproglige fænomener fx antonymer, over- og underbegreber, semantiske felter, etymologi (se 2. kl.) Arbejdet er utrolig vigtigt for at øge elevens aktive ordforråd som fundament for elevens læseforståelse. 3. Kan lytte koncentreret til såvel læreren som de andre elever og efterfølgende stille relevante spørgsmål 3. Dialogisk oplæsning 4. Kan fortælle egne små fiktive fortællinger og personlige beretninger (fx Jeg her været på stranden i natur/teknik eller Vi har været på ARLA ) med god fornemmelse for fortællingens kronologiske struktur og sammenhæng. Side 29

30 Læsevaner 1. Kan finde og vælge bøger til egen læsning i samarbejde med lærer og bibliotek 2. Selvstændigt læser bøger i og udenfor skolen 3. Udvikler gode læserutiner Dansk som andet sprog. Er indskrevet i alle de nye Fælles Mål aug Sætte tid af til læseaktiviteter der synliggør læsning i klassen læsekampagner, præsentation af læste bøger, boganmeldelser m.v. 2,3 Fortsat at udvikle gode læserutiner gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev. Inddrage anden sprogs pædagogik når der er tosprogede elever i klassen. 1,2,3. LUS punkt 15 Følgende materiale kan downloades. Klassens faglærere er medansvarlige for, at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge. Matematik Forslag til hvordan Sætte ord og begreber på fagene ved at lave vægord-bog, elevernes egne begrebshæfter med ord fra matematik. Introducere eleverne for regnehistorier Skriveskabeloner kan introduceres procesnotater til matematik Natur / teknik Forslag til hvordan Sætte ord og begreber på fagene ved at lave vægord-bog, elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget. Idemylder og tankekort Side 30

31 Felt notater at sætte ord på små eksperimenter Kristendom og historie Forslag til hvordan Sætte ord på fagets grundbegreber v.h.a. vægordbog og elevernes egne begrebshæfter Idemylder og tankekort Lærerens dialogiske oplæsning Læseteater Mundtlig og skriftlig genfortælling Musik Forslag til hvordan Fælles læsning af sangtekster fx med brug af smartbord. Tale om vanskelige ord og begreber i teksterne. Billedkunst Forslag til hvordan Arbejde med at aflæse illustrationer Kunne beskrive billeder. Side 31

32 MELLEMTRINNET Læsning på mellemtrinnet Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Læsning i 4. klasse Faste tiltag Læsekampagne for hele skolen: En lektions læsning hver dag i 2 x 4 uger om året. Faglig læsning indgår. Læsekursus: i samarbejde med specialundervisningslæreren tilrettelægges et kursus á 4 ugers varighed med 3 timer pr. uge. Stavekursus: med udgangspunkt i ST 4 tilrettelægges et kursus, hvor specialundervisningslæreren deltager. Skemalagt bibliotekstime for skole og fritidslån. Dansk og bibliotekslærer aftaler sammen hvad der skal ske i timerne. Det tilstræbes at det er samme bibliotekslærer der følger mellemtrinnet igennem. Evaluering Dansklærer og læsevejleder tager SL 40 i foråret. Læsevejleder og dansklærer holder klassekonference om handleplaner for eleverne. ST 4 tages af klasselærer og sammen med læsevejleder tilrettelægges stavekurser eller plan for staveundervisning. Nationale test i dansk. Side 32

33 Mål for læsning i dansk Forslag til hvordan Forslag til Evaluering 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel 2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekst. 1. En idé til, hvordan det kan gøres: med jævne mellemrum får en elev til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og betoning. Tegnsætningen kan bruges som oplæsningssignaler. Brug evt. Louis Jensens Firkantede historier; på den måde kan eleven også brillere med at fortolke teksten. På skolen har vi materialet Læs Til.a 2. Eleverne læser meget, det er vigtigt at der læses på det niveau man er på. 1. Eleverne kommenterer mundtligt oplæsning ud fra bestemte områder. 2. Ved afslutningen af 4. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (lix 20-25) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og i slutningen af skoleåret. Vigtigst er det, at forståelsen følger med. 3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. 3. En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. Arbejde med forskellige læseforståelsesstrategier. Baggrundsviden aktiveres, stille spørgsmål til teksten, anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: forudsiger, hvad teksten kan handle om, genlæser, hvis teksten ikke blev forstået, kobler informationerne med allerede kendt viden, opsummerer teksten og vender tilbage og læser et afsnit igen, hvis det ikke blev forstået. Den svage læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i 3. Ved orienteringslæsning kan der anvendes ark, hvad skal jeg vide og hvad ved jeg om emnet. Dette giver et godt indblik i elevens forståelse og evnen til at anvende dette. Side 33

34 teksten selvom forståelsen svigter. 4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk. 4. På dette klassetrin kan eleverne rådføre sig med kammeraterne eller med læreren. Det vigtigste er, at eleven aktivt gør noget, når hun læser noget, hun ikke forstår. (lære at nye ord ofte er forklaret i teksten, teksten kan hjælpe til at nye ord giver mening. Enkelte ord er nødvendig at slå op i en ordbog) 5. Kende forskellige læseteknikker 5. En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug kolonnenotat til arbejdet. (Læs til) I materialet arbejdes med orienteringslæsning og punktlæsning, en god måde at komme i gang på. Ligeledes om hvordan de to former kombineres. Søgning på nettet indgår i disse læseforståelsesstrategier. 6. Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad 7. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 7. Ved afslutningen af 4. klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst. 8. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 8. Læsebarometer kan anvendes samt individuelle læseaftaler Side 34

35 En gang om ugen udfylder eleven sit eget læsebarometer eller læselog. Det kunne være i bibliotekstimen. 9. Læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier 11. Stil krav om minimum af læsning 20 min. hver dag. Lav læseaftaler på intranettet, elevintra. Lav et læsebarometer. Et godt udgangspunkt kunne være mindst 1500 sider i løbet af et år. 11. Boganmeldelser mundtligt og skriftligt. 13. Læse lette og korte norske og svenske tekster Arbejdet med læsningen i alle fag skal fremgå af årsplanerne Matematik nye fælles mål Forslag til hvordan Forslag til evaluering 1. Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. Læse og beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. (intranettet, arkiv, læsning) Eleverne kan lave tekststykker til hinanden. Målene sættes op for eleverne, i disse mål anvendes de matematikfaglige begreber Det synlige resultat af procesnotaterne kan bruges i evalueringen Der kigges på løsningen af disse opgaver. Side 35

36 Natur/teknik Forslag til hvordan Forslag til evaluering Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Lad eleverne lave ordkendskabskort (intranet, arkiv, læsning). Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes ordkenskabskort. Mange sammensatte ord vil forekomme, lær elverne at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er et kammer i hjertet. Lær eleverne denne tankegang. Historie og kristendom Forslag til hvordan Forslag til evaluering 1. Forså og genkende den berettende teksttype 1. Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé at eleverne forstår opbygningen af denne. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen laves tidslinjerne på tavlen og eleverne skriver med i deres hæfter. Gradvis kan eleverne selv bidrage med oplysninger til tidslinjen. Port folio anvendes som redskab til evaluering. Udvalgte arbejder sættes i portfolio. 2. Skelne mellem fakta-faktionfiktion 2. Eleverne skal lære at holde sig kritisk til faktion. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. 3.være bevidste om deres udbytte af læsningen 4.have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5.fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje 3. brug VØL modellen 4. lav fagenes ordbog. Side 36

37 Læsning i 5. klasse Faste tiltag Læsekampagne for hele skolen: En lektions læsning hver dag i 2 x 4 uger om året. Faglig læsning indgår. Læsekursus: i samarbejde med specialundervisningslæreren tilrettelægges et kursus á 4 ugers varighed med 3 timer pr. uge. Evaluering Læsevejleder tager sammen med klasselærer LÆS 5. Læsevejleder indkalder til klassekonference efter denne test. Stavekursus: specialundervisningslærer og klasselærer tilrettelægger et stavekursus, på 4 uger med 2 timer i hver uge. Specialundervisningslæreren deltager i dette kursus. Skemalagt bibliotekstime for skole og fritidslån. Dansk og bibliotekslærer aftaler sammen hvad der skal ske i timerne. Det tilstræbes at det er samme bibliotekslærer der følger mellemtrinnet igennem. Mål for hvordan Forslag til hvordan Evaluering Læsningen konsolideres ved at eleverne læser meget og læser varierende tekster. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. At bevare læselysten. Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål 1. Oplæsning på klassen, en elev kan læse op for klassen, efter at eleven har fået mulighed for at øve så oplæsningen bliver flydende og med optimal artikulation. (et digt Side 37

38 vil være oplagt) Det skrevne sprog læse: 2. Anvende sikre og automatisere afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 2. Ved afslutningen af 5. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af alderssvarende skønlitterær tekst (lix 25-30) være ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen. Det er vigtigst at forståelsen følger med, derfor kan der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. 3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 3. En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med benlik på forskellige elevmenter i læseforståelsen. På intranettet under arkiv, læsning er en samlet oversigt. Vælg de læseforståelsesstrategier der ønskes at arbejde med på klassen. 4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 4. Lær eleverne ved hjælp af ordbogsøvelser at slå ord op i ordbogen for at få svar på betydningen af nye ord. 5. Kende forskellige læseteknikker 5. Eleverne har tidligere lært at nærlæse, nu skal eleverne også kunne punktlæse og oversigtslæse. Ved punktlæsning forstås at kunne finde en bestemt oplysning i en tekst. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak aviser og lad eleverne finde bestemte oplysninger. Ved oversigtslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelsen, indeks og så videre. Materialet Læs med findes på skolen. 6. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og Side 38

39 sværhedsgrad 7. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 7. I materialet Læs med og Læs Til kan man få ideer til at skrive referat og resume 8. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. Læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige lærerutiner og oparbejde læsekultur 11. Er en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året. Lav læsebarometer, læseaftaler på elevintra. Stil krav om at der læses min. om dagen hjemme. En gang om ugen udfylder eleven læsebarometer (fx i bibliotekstime) Et godt udgangspunkt vil være sider i løbet af et år. 12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning 13. Læse lette norske og svenske tekster Side 39

40 Arbejdet med læsning i alle fag skal fremgå af årsplanerne Matematik Mål Forslag til hvordan evaluering Nye Fælles mål: 1.læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2.læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen 1. eleverne får mere og mere tekst i matematikstykkerne. Ordbog i matematik, hvor alle begreberne samles. Det kunne være betegnelse på processer: addere, multiplicere.. Betegnelse på egenskaber: buet, stump, ligesidet Kendte ord bruges på ny måde: Punkt ikke en del af en dagsorden, men et punkt i et koordinatsystem Søjle ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram 3.bruge procesnotater i matematikstykker for at øge forståelsen Eleverne kan have et guldkornhæfte hvor de nye ord kan skrives. Natur/teknik Forslag til hvordan evaluering 1.arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning 1.fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Der vil i tekster optræde taksonomier, som er tekster, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Læreren kan lave mindmaps på tavlen for at vise sammenhængen. Det anbefales at lave disse mindmaps sammen for at eleverne vænnes til at strukturere erhvervet viden på denne måde Historie og kristendom Forslag til hvordan Evaluering 1.eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende Formålet med at læse en tekst skal altid fortælles, altså hvad er det Side 40

41 teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion der forventes at de kan, når en tekst er læst. Notatteknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis anvende selvstændigt. 3.eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5.eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje Læsning i 6. klasse Faste tiltag Evaluering Læsekampagne for hele skolen: En lektions læsning hver dag i 2 x 4 uger om året. Faglig læsning indgår. Nationale test. Læsekursus: i samarbejde med specialundervisningslæreren tilrettelægges et kursus á 4 ugers varighed med 3 timer pr. uge. Stavekursus: specialundervisningslærer og klasselærer tilrettelægger et stavekursus, på 4 uger med 2 timer i hver uge. Specialundervisningslæreren deltager i dette kursus. Skemalagt bibliotekstime for skole og fritidslån. Dansk og bibliotekslærer aftaler sammen, hvad der skal ske i timerne. Det tilstræbes at det er samme bibliotekslærer der følger mellemtrinnet igennem. Mål for læsning Forslag til hvordan evaluering Formål: at konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierende tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At bevare læselysten Side 41

42 Det talte sprog: 1. Læse tekster med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse 1. Træne oplæsning for andre, f.eks. kan eleverne læse egne tekster op. Det kan være i en valgfri genre men fokus på betoning. Eleverne skal have mulighed på forhånd at øve sig, så oplæsningen bliver flydende med optimal artikulation. 1. Eleverne kunne få respons fra klassekammerater. Klassekammeraterne kunne inden oplæsningen få nogle punkter som de skal være opmærksom på. 2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 2. Under arkiv, læsning, kan der findes egnede tekster til at måle hastighedstræning. Det kan også ske i den bog, eleven læser i. Det er afgørende at forståelsen følger med, der kan udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. Eleverne kan også selv lave spørgsmål til teksterne. Der er lavet spørgsmål til mange tekster. 2. Ved afslutningen af 6. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af alderssvarende skønlitterære tekster (lix 30-35) være 175 ord i minuttet eller højere. Mål elevens hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. 3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 3.en læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier findes på intranet under arkiv, læsning. Vælg de strategier, der skal arbejdes med. 3. I portfolioen sættes udvalgt arbejder ind. 4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 4. Fra 6. klasse hør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier. 5. Kende forskellige læseteknikker 5. Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. Ikke kun i bøger, men også på nettet og på udvalgte hjemmesider. Side 42

43 På skolen har vi købt materialet: Læs med. Dette er velegnet 6. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 7. ved afslutningen af 6. klasse bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat. 7. I portfolioen sættes resume og referat. Lad eleverne blive bevidst om at kvaliteten af produktet er stigende. Det bedste gemmes hele tiden. 8. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og med god forståelse og indlevelse 9. Læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 11. Eleverne udfylder læsebarometer (fx i bibliotekstimen) eller der laves læseaftaler på elevintra. Stil krav om at der læses 30 min. hver dag hjemme. 11. På læsebarometeret noteres, hvor mange sider eleven læser. Læsemængden skulle gerne øges fra år til år. Et godt udgangspunkt er 3000 sider på et år. 12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. Side 43

44 Arbejdet med læsning i alle fag skal fremgå af årsplanerne Matematik Mål Forslag til hvordan evaluering 1. Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 1. Eleverne begynder nu at støde på mere og mere tekst i matematik. De kan mange begreber. Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog. Det kunne være: addere, multiplicere, buet, stump, ligninger. Også de kendte ord, men med ny betydning: punkt, søjle, skærer. 1. Ordbog samles i portfolio 3. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen 3. Bruge procesnotater ved tekststykker 3. Procesnotater samles i portfolio Natur /teknik 1. Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses metoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning 1. Arbejdet med fagenes ordbog fortsætter. I mange natur/teknik tekster optræder taksonomier, en tekst hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at kunne forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. De anbefales at eleverne på dette klassetrin ikke selv laver mindmaps, de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde. 1. Denne arbejdsproces kan vises i portfolioen Side 44

45 Historie og kristendom 1. Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 1. Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes, bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst hvad forventes eleverne kan, når de har læst teksten, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted i. 2. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 2. Eleverne skal lære at forholde sig kildekritisk til teksterne. Lad eleverne skrive om den historiske begivenhed både ved at skrive en fakta-tekst og en faktionstekst. Samtal om hvorfor noget er mere troværdigt end andet. 2. Lad eleverne arbejde med at skrive forskellige tekster, arbejdet sættes i portfolio 3. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 3. VØL modellen bør anvendes på dette klassetrin (intranet, arkiv, læsning) 4. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 4. Arbejdet med fagenes ordbog fortsætter. 5. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje 5. Notatteknikken tidslinje kan eleverne forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. I starten anbefales det at det gøres sammen på tavlen, men eleverne skriver i deres hæfter. Kolonnenotat, se intranet, arkiv, læsning 5. Eleverne øver genfortælling v.h.a. det noterede i notatteknikken. Side 45

46 UDSKOLINGEN Læsning i udskolingen Eleverne skal videreudvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder. læserens faglige ordkendskab læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper) læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden læserens evne til at drage følgeslutninger læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte) læserens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne Side 46

47 Læsning i 7. klasse Faste tiltag Læsebånd: En lektions læsning hver dag i 2 gange 4 uger om året. I første uge læses i 1. lektion, 2. uge i 2. lektion osv. Alle lærere på årgangen får gennemgået teksttyper og notatteknikker i begyndelsen af skoleåret. Evaluering Læsevejleder tager test TL2 i september måned. Testen evalueres sammen med dansklæreren. Dansklæreren tager ST7 i september måned og evaluerer resultatet med læsevejlederen. Mål for læsning i dansk fra nye fælles mål 1. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation Forslag til hvordan 1. For at bevare progression i forhold til tidligere klassetrins arbejde på dette område, kunne man i forbindelse med en periodelæsning over romantikken lade eleverne øve at læse ældre danske tekster op for hinanden. Man kunne også lave et hold en tale for klassen forløb. En elev om ugen holder en tale for resten af klassen med fokus på artikulation og betoning, gestik og mimik. Forslag til evaluering 1. Eleverne evaluerer klassevis eller gruppevis de forskellige elementer i oplæsningen eller talen. Kommentarerne skrives ned og sættes i port folio mappen. 2. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 2. Ved afslutningen af 7. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 200 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der være en eller anden form for kontrol. Side 47

48 3. Læse sprogligt udviklende tekster 4. Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 5. Anvende hensigtsmæssige læseteknikker 5. Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. Læs på kan med fordel anvendes til dette arbejde. Læsetræning for 8. klasse er også af passende sværhedsgrad. 5. Sammenligne egne resultater i løbet af året. Sættes i port folio mappen 6. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 6. Skrive resumé eller referat 7. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 7. Lav individuelle læseaftaler med eleverne. Eleverne skriver fx. én gang om ugen, hvor meget de har læst. 7. Aftalerne evalueres i port folio mappen 8. Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 8. På et tidspunkt i løbet af 2. halvår kan en af faglærerne eventuelt bede eleverne om at bruge læsehuskelisten igen. (se Intra). Mange elever vil have glemt, hvor meget der kræves for at læse en fagtekst fuldt ud og det vil være godt at få genopfrisket så den aktive læseindstilling bevares. 8. Sættes i port folio mappen og bruges ved samtalerne Side 48

49 9. Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 10. Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. 11. Læse norske og svenske tekster Matematik nye fælles mål 1. Fortsætte arbejdet med at lære at kunne overskue en matematikside. 11. Anvend fx Broer og norske og svenske noveller fra Novelleveje og Broer Ideer til, hvordan målene kan nås 1. Fortsæt arbejdet med ordbogen/ Guldkornshæftet / Kloge Åge hæftet) og de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på tidligere årgange. Evaluering Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater 3. Arbejdet med procesnotater fortsættes eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. (I problemregning skriver eleverne, hvordan de regner et stykke ud.) Skelne mellem definitioner og sætninger 4. Som noget nyt skal eleverne lære at skelne mellem definitioner og sætninger. Definitionen er central i naturvidenskabelige tekster der er mange af dem! Definitioner kan kendes på, at verbet er optræder på en eller anden måde i sammenhængen. Lidt udvidet optræder følgende verber i en eller 4. Side 49

50 anden form næsten altid i forbindelse med en definition: Være, blive, have, kalde Et eksempel: En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har tre rette sider og en vinkelsum på 180 grader. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret. Hvis eleverne kender til disse kendetegn for en definition, bør de kunne skelne mellem dem og andre sætninger. I arbejdet med ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren måske opfordres til at prøve at lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise, som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op. Biologi, Geografi og Fysik Nye fælles mål 1. Læse og forstå informationer i faglige tekster Idéer til, hvordan målene kan nås 1. Det må siges at være en meget upræcis formulering, man finder i de Nye Fælles Mål. Her følger en række tiltag, der præciserer opgaven: De tre nævnte fag kunne i samarbejde eller hver for sig udarbejde en fælles fagenes ordbog (se tidligere årgange under natur/teknik). Lav en mappe til alle elever med en masse tomme ordkendskabskort (se under notatteknikker). De absolut centrale ord og begreber for årgangen føres undervejs ind i mappen. Det kunne være de begreber, der nævnes i trinmålene, som fx: magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, tryk, luftfugtighed, fotosyntese, respiration, næringsstoffer Det må ikke blive for mange ord og begreber, da det er en tidskrævende proces. Eleverne skal med lærerens hjælp kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne Evaluering Side 50

51 gives lektier for, så kig først sammen på teksten, der skal læses, og bliv enige om teksttypen. Repeter for eleverne, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er. Når teksttypen er bestemt skal eleverne med lærerens hjælp kunne anvende notatteknikkerne Kompositionsdiagram og årsag-følge kort. Derudover bør eleverne selvstændigt kunne anvende notatteknikkerne mindmap, tidslinje, kolonnenotat, resumé, referat og tekstproblemløsning. Koordiner indbyrdes, hvem af jer der på et tidspunkt lader eleverne bruge elevens læsehuskeliste. Historie Lokale mål Idéer til, hvordan målene kan nås Evaluering 1. Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning 2. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. 1. Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Introducer eleverne for notatteknikken tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig egentlig bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på en almindelig berettende tekst, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er rigtig god træning for eleverne; det sikrer at de forholder sig aktivt kritiske til det læste. Se eksempel på tekstproblemløsning under notatteknikker. 2. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Fra dette klassetrin bearbejdes historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, Side 51

52 men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor og hvad der så er mere troværdigt end andet. 3. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen. 4. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat Læsning i fagene generelt 1. Eleverne undervises i fagbøgernes indhold og opbygning. 2. Eleverne skal præsenteres for og i samarbejde med læreren kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper. 3. Eleverne skal med hjælp fra læreren kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes 5. Idéer til, hvordan målene kan nås 1. Der arbejdes eksplicit med fagbøgernes opbygning med fokus på: indholdsfortegnelse, registre, overskrifter, illustrationer og billedtekster, bagsideinformationer, faktabokse etc. Det anbefales endvidere at man i samarbejde med eleverne udvikler en hensigtsmæssig læseretning/anvisning af fagbogens sider. 2. Til arbejdet med teksttyper anbefales at bruge kompendiet Cyklen. Kompendiet kan udskrives fra samlemappen læsning på Personaleintra. 3. Læreren skal være opmærksom på altid at give eleverne et læseformål. I samarbejde med eleverne arbejdes der med læsehuskelisten som et redskab til at øge elevernes aktive læseindstilling. Evaluering Side 52

53 Læsning i 8. klasse Faste tiltag Læsebånd: En lektions læsning hver dag i 2 gange 4 uger om året. I første uge læses i 1. lektion, 2. uge i 2. lektion osv. Evaluering Dansklæreren tager TL3 i september måned og evaluerer resultatet med læsevejlederen National test i læsning i foråret Dansklæreren tager ST8 i september måned og evaluerer resultatet med læsevejlederen. Mål for læsning i dansk fra nye fælles mål Forslag til hvordan Evaluering 1. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation På 8. Klassetrin bør eleverne trænes i at virke i eksamenslignende situationer. Eleverne kan læse op for hele klassen eller gruppevis. Eleverne kan eksempelvis på skift holde foredrag for hinanden, under brug af hjælpemidler, som de selv arrangerer opsat. 1. Eleverne evaluerer klassevis eller gruppevis de forskellige elementer i oplæsningen eller talen. Kommentarerne skrives ned og sættes i port folio mappen. 2. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 2. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. 2. Ved afslutningen af 8. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 225 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed midtvejs og ved afslutningen af året. Side 53

54 Læs på og Læsetræning for 9. klasse kan bruges til træning af de forskellige læseteknikker. Resultaterne kan noteres i port folio mappen Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 6. Ved afslutningen af 8. klasse bør eleven kunne anvende alle tidligere indlærte notatteknikker selvstændigt. 7. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 8. Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 7 og 8. Eleverne kan én gang om ugen udfylde en læseliste, over hvad de har læst i ugens løb. I stedet for at fokusere på læsemængden for alle elever, kan man evt. begynde at fokusere på, hvad de læser. Flere og flere læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser. 7 og 8. Resultaterne kan noteres i port folio mappen. 9. Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 10. Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 11. Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12. Læse norske og svenske tekster 12. Anvend fx Broer og norske og svenske noveller fra Novelleveje og Solsort og snefnug Side 54

55 Matematik nye fælles mål 1. Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Ideer til, hvordan målene kan nås 1. Fortsæt arbejdet med ordbogen og de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på tidligere årgange. Evaluering 2. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler 3. Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater 4. Skelne mellem definitioner og sætninger Biologi, geografi og fysik - fra Nye fælles mål 1. Læse og forstå informationer i faglige tekster 3. Arbejdet med procesnotater fortsættes eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. 4. I arbejdet med ordbogen skal eleverne nu selvstændigt kunne lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise, som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op. Ideer til, hvordan målene kan nås 1. Det må siges at være en meget upræcis formulering, man finder i de Nye Fælles Mål. Her følger en række tiltag, der præciserer opgaven: Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes og udbygges. De absolut centrale ord og begreber for årgangen føres undervejs ind i mappen. Det kunne være de begreber, der nævnes i trinmålene, som fx: magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, tryk, luftfugtighed, fotosyntese, respiration, næringsstoffer Det må ikke blive for mange ord og begreber, da det er en tidskrævende proces. I stedet for at gøre denne Evaluering Side 55

56 Historie, samfundsfag & kristendomskundskab lokale mål 1. Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning disciplin lærerstyret, må eleverne på denne årgang selv vurdere, hvilke ord og begreber, der er de centrale evt. med efterfølgende vejledning af læreren. Eleverne skal selvstændigt kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Eleverne bør af sig selv tage hensigtsmæssige notater alt efter teksttype. Koordiner indbyrdes, hvem af jer der på et tidspunkt lader eleverne bruge elevens læsehuskeliste Ideer til, hvordan målene kan nås 1. Den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere års historieundervisning suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster fra samfundsfag. Bliv ved med at minde om formålet med at læse de enkelte teksttyper. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til samtlige tekster, enten i form af tidslinjer, kolonnenotater, kompositionsdiagrammer, tekstproblemløsning, Venn-diagram eller egne udviklede metoder. Evaluering 2. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster 2. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. 3. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen 4. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt hensigtsmæssig notatteknik 4. Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. Side 56

57 Læsning i fagene generelt 1. Eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper 2. Eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen Ideer til, hvordan målene kan opfyldes 1. Eleverne forventes nu at kunne opstille læseformål mere selvstændigt det bør dog foregå i et vejledende samarbejde med læreren. Læsehuskelisten bruges nu fast af eleverne. Læreren fungerer som katalysator i denne sammenhæng. 2. Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper. Således at elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknik udvides. Læsning i 9. klasse Evaluering Faste tiltag Evaluering Jævnlige læsetest fra tidligere FSA prøver Folkeskolens afgangsprøve Mål for læsning i dansk fra nye fælles mål Forslag til hvordan Evaluering 1. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation. 1. Eleverne skal trænes i forskellen på højtlæsning og oplæsning. I forbindelse med oplæsning af tekster kunne der arbejdes med at lade elever vælge centrale tekststykker/uddrag som de finder særligt vigtige for tolkningen af teksten. 1. Lærerens, klassens, gruppens kommentarer noteres i port folio mappen 2. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster. 2. På 9.årgang forudsætter vi, at eleverne mestrer de forskellige læsemetoder og har et bredt udvalg af forståelsesstrategier, de kan trække på. Det er lærerens opgave at fastholde eleverne i at være opmærksomme på hvilke læsemetoder de anvender og hvornår. Side 57

58 Læreren skal ligeledes fastholde og opmuntre eleverne til at bruge forståelsesstrategier, når de læser. 3. Læse sprogligt udviklende tekster 4. Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. 5. Anvende hensigtsmæssige læseteknikker. 6. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. 7. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 8. Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 9. Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste. 10. Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. 11. Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. 12. Læse norske og svenske tekster. 12. Anvend fx Broer og norske og svenske noveller fra Novelleveje og Solsort og snefnug Matematik nye fælles mål Ideer til, hvordan målene kan nås 1. Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Side 58

59 2. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler 3. Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater 4. Skelne mellem definitioner og sætninger Biologi, geografi og fysik - fra Nye fælles mål Ideer til, hvordan målene kan nås Evaluering 1. Læse og forstå informationer i faglige tekster Historie, samfundsfag & kristendomskundskab lokale mål Ideer til, hvordan målene kan nås Evaluering 1. Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning 2. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster 3. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen 4. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt hensigtsmæssig notatteknik Side 59

60 Læsning i fagene generelt Ideer til, hvordan målene kan nås Evaluering 1. Eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper 1-2. Det forventes nu, at elevernes arbejde med læseformål og notatteknik er så automatiseret, at eleverne selvstændigt arbejder med at tilpasse notatteknikker til egne lærings og forståelsesstrategier. 2. Eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen Side 60

61 FORÆLDRENE SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE I INDSKOLINGEN. Læsning er med til at stimulere elevens sproglige udvikling, viden om verden, evne til at kommunikere og til selv at læse og skrive. Derfor er det vigtigt, at man som forældre hele tiden støtter og inspirerer sit barn i at læse og skrive. Både når det ikke selv kan læse, når det er ved at lære at læse og når det kan læse. Ligeledes er det vigtigt, at forældre viser, at de selv læser og skriver og dermed er rollemodel for barnet. Skolen samarbejder med - og vejleder forældrene om barnets skriftsproglige udvikling. Dette gøres løbende gennem meddelelser og orientering til hjemmet, ved den daglige kontakt, ved forældremøder, skolehjem/samtaler, gennem elevplanen og evt. ved fyraftensmøder. Indskolingslæreren kan give følgende råd: Forældrene bør læse og fortælle historier højt for barnet, der ikke selv kan læse. Udforske bøgerne sammen: hvad fortæller billedet? Hvilken vej læser man? og hvilken vej skal vi bladre? Lade barnet legeskrive ord, være sekretær for barnet. På den måde vil barnet gradvist erfare, hvad læsning og skrivning er og opdage, hvad man får ud af at læse og skrive: Oplevelser, viden og meget andet, der kan give barnet lyst til selv at læse og skrive. Læs højt for - og læs sammen med barnet, mens det er ved at lære at læse. Gå ombord i bogstaverne og se, om der kan finde bestemte bogstaver i teksten. Lad barnet skrive løs med børnestavning. På den måde vil barnet få fortrolighed med bogstaverne, udvikle ordforråd og en forståelse af, hvordan man kan bruge sproget. Spil computerspil eller brætspil, hvor man sammen staver til ord eller sætter ord på ting og begreber. Når barnet selv kan læse er det vigtigt at der er adgang til forskellige slags bøger, så det oplever, at læsning er mange ting/genrer. Ligeledes er det vigtigt at barnet ud fra billeder og tekst skriver berettende og fortællende, så børnestavningen/den første stavning bliver mere fonologisk korrekt og flere ord voksenstaves. SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE PÅ MELLEMTRINNET På forældremødet i starten af skoleåret, fortæller klassens lærere om den læseundervisning, der skal ske i løbet af skoleåret. Der foregår både en læseundervisning på klassen, men den enkelte elev læser også på det niveau, man er på. Individuelt laves der læseaftaler, den enkelte elev skal opleve at læse lige netop på det niveau, der magtes. Samtidig skal den enkelte elev også læse tekster der udfordrer. Skolen vil altid være behjælpelig med, at eleven får passende bøger med hjem. Forældrene bakker op omkring denne læsning, eleven skal opfordres til at læse. (20 min. hver dag) Forældrene deltager aktivt i denne læsning ved at spørge ind til bogens handling. Barnet skal fortælle, hvad der er læst, det er altid en stor oplevelse at få lov til at fortælle, hvad man har læst. Forældrene kan på mange måder interessere sig for de bøger eleven læser, samtale med barnet om de emner, der læses om. I Side 61

62 den faglige læsning, kan forældrene fortælle og snakke med barnet, om den viden den faglige bog forsøger at opnå. Forældrene kan også være igangsætter for at læse en bog. Måske skal barnet have det første kapitel læst op, måske kan forældrene her hjælpe barnet, så barnet oplever, at bogen bliver spændende. Højtlæsning er stadig aktuelt også på mellemtrinnet. Højtlæsning giver forældre og barnet en fællesoplevelse, som er værdifuld. Højtlæsning er også med til at udvikle barnets ordforråd, særlig når der også finder en samtale sted om det læste. Skole/hjem samtalerne, der finder sted 2 gange om året, vil også omhandle elevens læsning. Forældrene orienteres om elevens læseudvikling gennem læselog, boganmeldelser, test, ligeledes anvendes portfolien til beskrivelse af denne udvikling. På mellemtrinnet undervises der bl.a. i: Læseteknikker Læseforståelse Notatteknik og husketeknik Læse mellem linjerne Oplæsning Læsehastighed SAMARBEJDE MED FORÆLDRE I UDSKOLINGEN Barnet er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag. Også i et kommende studie- og arbejdsliv spiller læsningen en stor rolle. Læseforståelse er at sammenholde det, man ved og forstår i forvejen med det nye, man møder i teksten. Læsning kan bruges til at give en større viden om omverdenen med. Det er også vigtigt, at man læser med en vis hastighed. Dels gør det læsningen hurtigere, og dels kan det gå ud over forståelsen, hvis man læser for langsomt. Undervisning i læsning på de ældste klassetrin er at arbejde bevidst med sin læsning, så den bliver bedre. Der skal arbejdes med: Læsehastighed. Læseteknikker. Hvordan man læser en tekst, afhængigt af, hvilken type tekst det er, og hvad den skal bruges til. Læseforståelse. Hvordan en tekst bliver lettere at forstå. Notatteknikker. Læselyst. Man skal kunne læse: På linjerne. Hvad står der direkte i teksten? Mellem linjerne. Hvad mener forfatteren uden at sige det direkte? Bag linjerne. Hvad mener læseren om det forfatteren skriver om? Side 62

63 Det er vigtigt at der er et formål med læsningen. Hvis ikke formålet er givet, kan man selv opstille et. Det gør læsningen lettere. Ved man noget om tekstens emne på forhånd, bliver det også meget lettere at læse teksten. Denne forforståelse er dels, at man har almen viden, dels at man sætter sig ind i, hvad teksten handler om. Det kan man gøre ved at man: Før man læser: Ser på forsiden Ser på bagsiden Læse roverskrifter Ser på illustrationer Gætter på, hvad teksten handler om. Teksten bliver lettere at forstå, hvis man mens man læser: Gætter på, hvad der videre sker. Stiller spørgsmål til teksten. Deler teksten i små afsnit. Laver evt. overskrifter om til spørgsmål og leder efter svarene, mens man læser. Og efter man har læst: Giver et referat af teksten. Hvis teksten har en klar rækkefølge i hændelsesforløbet, lister disse op i nummerorden eller laver en tidslinje. Søger forklaring på svære ord. I august/september testes 7. Klasse eleverne i en TL 2 læseprøve. Ligeledes tages en staveprøve, ST 7. Forældrene orienteres om resultatet af prøverne ved den første forældresamtale i 7. Klasse. På baggrund af læseresultatet laves en læseaftale med eleverne om, hvor meget hver enkelt elev skal læse pr. uge/måned. Det er vigtigt at I forældre kender aftalen og samarbejder omkring den. Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde, end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet om i skolen. Undersøgelser har vist at læsetræning hjemme styrker elevernes evner i mange fag i skolen. Glæden ved læsningen smitter af og skaber større glæde og gå-på-mod i matematik, historie osv. Til læsetræning hjemme, tæller alt læsestof med. Nogle kan bedre læse alderssvarende tekster ved hjælp af en syntetisk stemme på computeren. Sådanne programmer findes også til at stave og skrive. Hvis læsestandpunktet skal forbedres, skal man læse mindst 20 minutter hver dag ud over lektielæsning! Husk stadig at opmuntre til at bruge læsning og skrivning så ofte som muligt. Side 63

64 LÆSEVEJLEDERNE LÆSEVEJLEDERENS OPGAVER I skoleåret er der 2 læsevejledere på Nordre skole, de varetager følgende funktioner: DET FOREBYGGENDE ARBEJDE: Udarbejde handleplan til skolens læsepolitik og læsestrategi Videndeling med henblik på optimering af faglige kompetencer Afholde gruppetest på klassetrin og understøtte dansklærere med opgørelsen, samt afholde klassekonference om testresultaterne Vejlede i forbindelse med udførelsen af læsekurser samt stavekurser på klasserne Vejlede i forbindelse med læsekampagnen Støtte og rådgive omkring læsning, herunder læsning i alle fag Deltage i dialogmøder med ledelse, læsekonsulent omkring skolens læseudvikling Samarbejde med rastepladsen, SFO, Lektiecafe, specialundervisning, skolens specialcenter, ledelse, læsekonsulent og PPR. Deltage og samarbejde med mediecenteret omkring målrettede aktiviteter i læsning Vejlede i forhold til læseindlæring, læseforståelse, læseteknikker, læsestrategier, og læseevaluering m.m. DET FOREGRIBENDE ARBEJDE: Være initiativtager til gennemførelsen af forskellige kurser (udbudsbestemt vejledning) Være initiativtager til ugentlig træffetid -efterspørgselsbestemt vejledning i indskolingen. Rådgive lærere ved klasselærerskift. DET INDGRIBENDE ARBEJDE: Rådgive lærere, der varetager den indgribende læseundervisning Sikre sammenhæng i elevens undervisning Side 64

65 SFO NORDRE Gennem vores daglige pædagogiske arbejde er vi medvirkende til at udvikle og fremme børns sproglige opmærksomhed. Vi stimulerer børnene via logo læsning, kombineret med billeder. Dette gør vi på følgende måde: Vores aktivitetsskuffer er udstyret med billeder og tekst, af farver, sakse, papir, m.m. Hver afdeling i SFO en har en tavle, med forskellige lege områder. Her skal børnene sætte deres skilte, med deres billeder med tilhørende navne. Børnene har frie valgmuligheder til at disponere over hvilket lege område de vil være i, deres skilte skal være rigtig placeret, så legekammerater, personale og forældre kan finde dem. Legetøjskasser: hver kasse er forsynet med et billede samt tekst af hvad kassen indeholder. SPECIALCENTERET Specialcentrets opgave er at medvirke til at skabe sammenhæng mellem den almene læsepædagogik der findes på skolen og den særlige indsats for elever i læsevanskeligheder. Med børnebeskrivelsen som udgangspunkt og i samråd med lærer/pædagog drøftes elevens vanskeligheder, og der aftales/anbefales muligheden for kompenserende undervisningstilbud. For eleven med skriftsproglige vanskeligheder kunne undervisningstilbuddet udgøre: støtte på klassen, individuel undervisning uden for klassens rammer, undervisning på hold uden for klassens rammer. For indskolingen gælder, at den forebyggende specialpædagogiske indsats i Læsehjørnet kan iværksættes uden forhåndskontakt til specialcentret. Side 65

66 SKOLEBIBLIOTEKET Alle klasser fra 0. til 6. årgang har én ugentlig skemalagt bibliotekstime. Indholdet tilrettelægges i samarbejde mellem dansklærer og skolebibliotekar. Det tilstræbes, at det er den samme bibliotekar, der følger klassen flere år i træk, således at eleverne kender skolebibliotekaren, og skolebibliotekaren har føling med de enkelte elevers læseudvikling og læseinteresse. I indskolingen samarbejder læsevejledere, lærere og skolebibliotekarer omkring læseudviklingen i form af det løbende evalueringsværktøj: LUS Da LUS kan relateres til lettal og senere til lixtal, har skolebiblioteket lavet en speciel opsætning af bøger i indskoling, hvor de er kategoriseret i lettalskasser. Systemet gavner både elevernes fritids og skolelån. Den ugentlige bibliotekstime anvendes til fritidslån, oplæsning, anmeldelser og biblioteksundervisning. Eleverne gøres fortrolige med skolebibliotekets indretning og lærer at søge i interne og eksterne baser. Derudover tilbyder skolebiblioteket støtte til elevernes arbejde med it og medieundervisning. I børnehaveklassen får eleverne en pjece + bogmærker med hjem til forældrene med forslag til gode oplæsningsbøger og med gode råd til oplæsning. Der er specielt fokus på at indkøbe materialer til begynderlæsning, makkerlæsning og lette frilæsningssæt. I forbindelse med de 2 årlige læsekampagneforløb sætter skolebiblioteket forskellige tiltag i gang: Slogankonkurrence om det bedste slogan til læsekampagnen. Bogmærker, der reklamerer for læsning osv. Det er af afgørende betydning, at alle elever føler sig velkomne på skolebiblioteket, og at det er attraktivt og rart at komme der. På 4. årgang formidler skolebiblioteket, at eleverne introduceres til Folkebibliotekets samlinger. Det foregår ved et besøg tilrettelagt i samarbejde med den lokale børnebibliotekar fra Folkebiblioteket. Klasserne fra årgang får støtte og vejledning på biblioteket til søgning, it og medieopgaver. I forbindelse med projektopgaver, emnearbejde m.m. 7. årgang er fast tilmeldt Dansklærerforeningens oplæsningskonkurrence. Her er skolebiblioteket en aktiv formidler og hjælper elever frem til konkurrencen med at træne og vejlede i oplæsning. Der er tradition for at den regionale semifinale finder sted på Nordre Skole. Besøg af forfattere og fortællere er også i skolebibliotekets regi. Side 66

67 MATEMATIK, FAGLIG LÆSNING FAGLIG LÆSNING I MATEMATIK INDSKOLINGEN. At læse handler dels om at afkode ordene i en tekst, men også om at forstå det læste. I begyndelsen af et skoleforløb vil store dele af læsningen handle om at lære at afkode ordene. Efterhånden vil afkodningen fylde mindre, og fokus kan i højere grad lægges på at forstå og anvende teksterne. At afkode ordene og knække læsekoden er knyttet til faget dansk, men når det gælder forståelsesdelen af matematikholdige tekster, må matematiklæreren på banen. Selv om matematikbøgerne i indskolingen indeholder meget lidt tekst begynder arbejdet med faglig læsning her, idet et afgørende fundament for at kunne læse matematikholdige tekster skal opbygges. Dette gøres ved at der sættes fokus på følgende ting: Matematiske fagudtryk og begreber hvis eleverne ikke er fortrolige med disse er det vanskeligt at finde mening i teksten. Fælles mål 2009 i matematik opprioriterer den sproglige dimension i matematikundervisningen med det formål bl.a. at styrke eleverne begrebsindlæring. Matematiske begreber kan i høj grad også komme i spil i en undervisning, hvor en dialog om matematikken prioriteres. Det kan både være dialoger elever imellem og imellem lærer og elever, hvor eleverne får mulighed for at formulere sig om matematik i deres eget sprog, mens de arbejder med matematiske begreber og efterhånden tilegner sig det matematiske sprog. Hvordan matematikbogen er bygget op (genrekendskab) et væsentligt træk ved matematikholdige tekster er, at de består af flere dele. Det kan være forklarende tekst, fortællinger, ordforklaringer, opgaver, skemaer, tabeller, diagrammer, figurer, fotos, tegninger mm. Det kan være vanskeligt for elever at læse en sådan tekst, der er sat sammen af flere dele, idet de både skal kunne læse teksten og sammenkæde mange informationer. Selv om tekstmængden er begrænset i indskolingen påbegyndes et arbejde, hvor eleverne undervises i og lærer hvordan informationerne er organiseret i forskellige tekstdele, så det bliver en forhåndsviden, de kan anvende, når de læser tekster, der er sat sammen af forskellige dele. At arbejde med at udvikle hensigtsmæssige strategier og være aktive i læseprocessen til hjælp til dette i indskolingen er det godt at arbejde med regnehistorier. Når eleverne går i stå kan læreren støtte eleverne i at møde teksten aktivt. Læreren kan gå i dialog med eleven om opgaver eller opfordre eleverne til at gå i dialog med hinanden med spørgsmål som: Prøv at fortælle med jeres egne ord, hvad der står. Hvilke oplysninger giver teksten jer? Hvor står spørgsmålet henne? Hvad får I at vide? Kan I lave en tegning af problemstillingen? Når eleverne med egne ord formulerer sig om problemstillingen, har de mulighed for at danne indre billeder af problemstillingen og dernæst at vælge en løsningsstrategi, der er hensigtsmæssig. Side 67

68 FAGLIG LÆSNING I MATEMATIK PÅ MELLEMTRINNET OG UDSKOLINGEN At læse handler dels om at afkode ordene i en tekst, men også om at forstå det læste. I begyndelsen af et skoleforløb vil store dele af læsningen handle om at lære at afkode ordene. Efterhånden vil afkodningen fylde mindre, og fokus kan i højere grad lægges på at forstå og anvende teksterne. At afkode ordene og knække læsekoden er knyttet til faget dansk, men når det gælder forståelsesdelen af matematikholdige tekster, må matematiklæreren på banen. De fleste bogsystemer til matematik har engangsbøger fra 1. til 3. klasse og skifter til flergangsbøger i 4.klasse. Der er et markant spring fra 3. til 4. klasse, idet bøgerne går fra at have ingen eller meget lidt tekst til en betydeligt øget tekstmængde. Mange lærere oplever derfor elever i 4. klasse, som pludselig synes, at matematik er rigtig svært, eller som har svært ved at arbejde med opgaver i bogen. For at imødegå dette sættes der fokus på følgende ting: Matematiske fagudtryk og begreber hvis eleverne ikke er fortrolige med disse er det vanskeligt at finde mening i teksten. Fælles mål 2009 i matematik opprioriterer den sproglige dimension i matematikundervisningen med det formål bl.a. at styrke eleverne begrebsindlæring. Matematiske begreber kan i høj grad også komme i spil i en undervisning, hvor en dialog om matematikken prioriteres. Det kan både være dialoger elever imellem og imellem lærer og elever, hvor eleverne får mulighed for at formulere sig om matematik i deres eget sprog, mens de arbejder med matematiske begreber og efterhånden tilegner sig det matematiske sprog. Hvordan matematikbogen er bygget op (genrekendskab) et væsentligt træk ved matematikholdige tekster er, at de består af flere dele. Det kan være forklarende tekst, fortællinger, ordforklaringer, opgaver, skemaer, tabeller, diagrammer, figurer, fotos, tegninger mm. Det kan være vanskeligt for elever at læse en sådan tekst, der er sat sammen af flere dele, idet de både skal kunne læse teksten og sammenkæde mange informationer. Derfor kan det være rigtig hensigtsmæssigt at arbejde med, hvordan matematikbogen er bygget op, og hvordan eleverne skal bruge bogen således de lærer, hvordan informationerne er organiseret i forskellige tekstdele, så det bliver en forhåndsviden, de kan anvende, når de læser tekster, der er sat sammen af forskellige dele. At arbejde med at udvikle hensigtsmæssige strategier og være aktive i læseprocessen mange lærere oplever, at nogle elever går i stå ved tekstopgaver. At finde ud af hvad opgaverne går ud på er tilsyneladende ikke sådan lige til. Når eleverne går i stå kan læreren støtte eleverne i at møde teksten aktivt. Læreren kan gå i dialog med eleven om opgaver eller opfordre eleverne til at gå i dialog med hinanden med spørgsmål som: Prøv at fortælle med jeres egne ord, hvad der står. Hvilke oplysninger giver teksten jer? Hvor står spørgsmålet henne? Hvad får I at vide? Kan I lave en tegning af problemstillingen? Når eleverne med egne ord formulerer sig om problemstillingen, har de mulighed for at danne indre billeder af problemstillingen og dernæst at vælge en løsningsstrategi, der er hensigtsmæssig. For nogle elever kan det være en hjælp af arbejde ud fra et skema enten alene eller sammen med en makker. Det kan være et skema som det følgende: Side 68

69 ARBEJDSGANG, MAKKERPAR KRYDS AF Læs opgaven højt (A læser) Genfortæl opgaven med egne ord (B genfortæller) Hvad handler opgaven om, og hvordan skal den løses? Hvad er spørgsmålet? Hvad ved vi? Hvad ved vi også? Tegn et billede af opgaven Find og vælg løsningsstrategi Giv et overslag Udregn resultatet Sammenhold resultatet med overslaget og spørgsmålet Side 69

70 LÆSEHJØRNET, INDSKOLINGEN Læsehjørnet Forebyggende og foregribende undervisning i indskolingen og vejlederfunktionen I indskolingen varetager Læsehjørnet to funktioner: Forebyggende foregribende undervisning for elever der vurderes, at være i risiko for at komme i skriftsproglige vanskeligheder. o Udgangspunktet er elevens kompetencer og potentialer. o Undervisningen kan foregå på hold eller individuelt. o Dette er gældende for elever fra børnehaveklasserne, 1. årgang, og 2. årgang. o For kendte 3. årgangs elever, som er inde i en positiv/ accelererende skriftsproglig udvikling, forlænges tilbuddet om foregribende undervisning frem til jul. Er dette ikke tilfældet henvises til specialundervisning i blok B, allerede efter 2. klasse. Læsevejlederfunktionen i børnehaveklasserne, 1. årgang, 2. årgang og 3.årgang Faste tiltag Evaluering Der henvises til de aktuelle beskrivelser i handleplanen for: Der henvises til de aktuelle beskrivelser i handleplanen for: Børnehaveklassen 1. klasse 2. Klasse 3. Klasse Generelle betragtninger om læsning i indskolingen Den interaktive læsemodel som anvendes på Nordre Skole Børnehaveklassen 1. klasse 2. Klasse 3. Klasse Læsehjørnets elever testes løbende eksempelvis: Læseevaluering på begyndertrinnet, Børns fornemmelser for skriftsprog Staveraketten, Læseraketten, LUS m.m. Side 70

71 Formål og mål: Formålet er at sikre en optimal skriftsproglig udvikling for alle elever i skolens første fase. Målet er, at skolen i undervisningens første fase arbejder målrettet og kvalificeret. At styrke skriftsprogskompetencen således at elever der undervises i Læsehjørnet senest med udgangen af 2. Klasse kan deltage i den generelle undervisning i hjemklassen uden specifik støtte. At samarbejde med klasselæreren om at optimere læringsmiljøet, så alle elever tilgodeses. At have tæt gensidig forældrekontakt omkring læseindlæringen i Læsehjørnet At sætte særlig fokus på indlæring og metoder i den skriftsproglige udvikling. At medvirke til et højt fagligt undervisningsniveau i klasserne gennem bl.a. klassekonferencer At involvere lærere, forældre og elever i den skriftsproglige udvikling Sikrer at alle elever oplever succes med læse/skrive udviklingen og opnår funktionelle læsefærdigheder Side 71

72 EKSTRA HJÆLP PÅ MELLEMTRINNET Specialundervisning på mellemtrinnet På mellemtrinnet laves forebyggende, foregribende og indgribende tiltag. Forebyggende: læse og stavekurser for hele klasser Foregribende: målrettet for de elever, der har læse/stavevanskeligheder Specialundervisningslæreren vejleder dansklæreren med hensyn til materialer og metoder Indgribende: specialundervisning kan foregå indenfor og udenfor klassens rammer Faste tiltag Læsekurser for hele klasser, 4 uger med 3 timer Klasselærer og specialundervisningslærer aftaler indhold. Stavekursus for hele klasser, 4 uger med 2 timer. Klasselærer og specialundervisningslærer aftaler indhold. Individuelle kurser for elever med større behov Hjælp til prøvetagning, screening af klasser Individuelle prøver Evaluering Klasserne evalueres ud fra gruppeprøver, som danner grundlag for klassekonference Individuelle test danner grundlag for særlig tilrettelagt undervisning Handleplaner for den enkelte elev, der modtager individuel undervisning Elevernes læseudvikling evalueres jævnligt og dokumenteres for forældrene Mål I samarbejde med skolens specialcenter og skolens ressourcelærer aftales tiltag i forhold til elever med læsevanskeligheder. Eleven skal opleve sammenhæng i de indsatser der tilrettelægges i skolen, både i klassen og i forhold til de specialpædagogiske tiltag. Alle indsatser i læsning tager udgangspunkt i elevernes styrkesider med henblik på at udvikle læsestrategier og læsekompetence ud fra elevens egne forudsætninger og begrænsninger Gennem målrettet indsats bliver eleven bevidst om egne styrker Indsatsen i læsning tilrettelægges med henblik på at tilegne sig strategier, der muliggør, at eleven er selvhjulpen i så høj grad som muligt Undervisningen tilrettelægges så forskellige læringstilgange tilgodeses It-støttet læsning og skrivning indgår i undervisningen og bliver en naturlig hjælp for eleven For de elever, der modtager en indgribende indsats for læsning indtænkes hvordan de på længere sigt, fortsat kan være aktive deltagere i klassens fællesskab. Side 72

73 EKSTRA HJÆLP I UDSKOLINGEN Specialundervisning i overbygningen Til 7., 8., og 9. klasserne har skolen afsat 2 timer til hver årgang. I disse timer kan de elever, der er i læse og skrive vanskeligheder få en undervisning, der specielt er rettet mod den enkelte elev. Undervisningen kan foregå i klassen eller udenfor klassens rammer. Specialundervisningslæreren kan give ideer og materialer til den differentierede undervisning, der skal forekomme. Faste tiltag Der henvises til de aktuelle beskrivelser i handleplanen for: 7. årgang 8. årgang 9. årgang Den interaktive læseprocesmodel Evaluering Klasserne evalueres ud fra gruppeprøver, som danner grundlag for klassekonference Individuelle test danner grundlag for særlig tilrettelagt undervisning Handleplaner for den enkelte elev, der modtager individuel undervisning Elevernes læseudvikling evalueres jævnligt og dokumenteres for forældrene Hjælp til prøvetagning, screening af klasser Individuelle prøver Mål I samarbejde med skolens specialcenter og skolens ressourcelærer aftales tiltag i forhold til elever med læsevanskeligheder. Eleven skal opleve sammenhæng i de indsatser der tilrettelægges i skolen, både i klassen og i forhold til de specialpædagogiske tiltag. Alle indsatser i læsning tager udgangspunkt i elevernes styrkesider med henblik på at udvikle læsestrategier og læsekompetence ud fra elevens egne forudsætninger og begrænsninger Gennem målrettet indsats bliver eleven bevidst om egne styrker Indsatsen i læsning tilrettelægges med henblik på at tilegne sig strategier, der muliggør, at eleven er selvhjulpen i så høj grad som muligt Undervisningen tilrettelægges så forskellige læringstilgange tilgodeses It-støttet læsning og skrivning indgår i undervisningen og bliver en naturlig hjælp for eleven For de elever, der modtager en indgribende indsats for læsning indtænkes, hvordan de på længere sigt, fortsat kan være aktive deltagere i klassens fællesskab. Side 73

74 LÆSNING PÅ DANSK SOM ANDETSPROG Læsning på andet sprog Sprog læres i en sammenhæng og sprogpædagogik bør være et omdrejningspunkt i hele elevens skoleforløb. Alle faglærere bør medtænke den sproglige dimension, da det er faglæreren, der har den faglige viden og dermed kan koble ord og betydning sammen. Den enkelte lærer skal sikre, at den tosprogede elev arbejder med forskellige læsestrategier i undervisningen, så eleven bliver i stand til, at vælge den rette strategi afhængigt af teksten og læseformålet. I visse tilfælde at læse og forstå en tekst uden nødvendigvis at kende alle tekstens ord. Når man skal lære at læse på et alfabetisk skriftsprog, er det en forudsætning, at man først behersker lydstrukturen i det danske sprog. Ofte kan tosprogede ikke skelne bestemte lyde, fordi de ikke indgår i deres modersmåls fonemer. Brug af håndfonemer i begynderundervisningen hjælper eleverne til at skelne de svære konsonantlyde i det danske sprog. Opmærksomheden ved andetsprogsundervisning bør være, at eleven ikke kun magter afkodningen, men også forståelsesdelen. Faste tiltag Evaluering Sprogscreening fra Pædagogisk Udvikling modtages løbende. Er indskrevet i alle de nye Fælles Mål aug. 09. Mål: Undervisningen skal lede hen mod, at eleverne har tilegnet sig, kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udtrykke sig hensigtsmæssigt, sammenhængende og flydende mundtligt og skriftligt i den konkrete situation. Anvende centrale mundtlige og skriftlige sprogbrugsnormer samt reflektere over egne sprogvalg Anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd. Tale og skrive dansk således at sprogbrugsnormer og grammatiske regler følges. Side 74

75 IT OG LÆSNING UNDERVISNINGSFORMER MED IT OG LÆSNING ALINEA SKOLEPRO Skolens elever har adgang til computere i arbejdsrum, alrum og via klasseudlån af bærbare computere. Endvidere har eleverne på mellemtrinnet og overbygningen adgang til computere i frikvartererne. Alle computere har CD ORD installeret som det vigtigste kompensatoriske værktøj for eleverne. Skolen abonnerer også på Alinea Skolepro, der rummer forskellige programmer til træning af elevernes læsefærdigheder. Som supplement til dansksystemet Stavevejen råder skolen over de tilhørende computerprogrammer, der bl.a. tilbyder opgaver, der styrker elevens evne til at stave med hjælp fra computerens fonetiske udtale. Skolens it-vejledere tilbyder introduktionskurser for disse hjælpemidler. ADGANG TIL KOMPENSERENDE IT-VÆRKTØJER FOR ELEVER I SKRIFTSPROGLIGE VANSKELIGHEDER Læsevejlederne vurderer løbende om eleverne med skriftsproglige vanskeligheder har behov for it-baseret støtte i klassen og derhjemme. I samarbejde med it-vejlederne tilbydes et årligt forældrearrangement, hvor forældrene vejledes i at installere og anvende de kompensatoriske værktøjer derhjemme, herunder CD ORD og Adgang for alle. Ud over dette arrangement tilbydes der i regel ikke support for forældrene i forbindelse med anvendelse af programmerne derhjemme. Vedrørende økonomien omkring elevens lån af it-midler på skolen (it rygsækken), anbefales det, at der i det årlige budget afsættes et beløb til dette formål. Ud fra den økonomiske ramme, er det læsevejledernes opgave at fordele it-hjælpemidlerne mest hensigtsmæssigt. Side 75