MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven"

Transkript

1 SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven

2 SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN

3 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal eleverne bruge matematikken til at undersøge en masse forhold omkring det at så frø i skolehaven. De skal blandt andet lave tegninger af, hvordan de vil så frøene, undersøge, hvad frøene koster og til sidst ud og så frøene i skolehaven og i den forbindelse få erfaringer med, hvordan deres modeller passer med virkeligheden. Formål Formålet med forløbet er, at eleverne skal opleve, hvordan de kan bruge matematikken i samspil med skolehaven og på den måde opkvalificere de valg, de tager omkring såningen. De skal i denne proces kunne udvikle modeller og forholde sig til deres brugbarhed, når de udsættes for virkeligheden. Klassetrin klasse TID PÅ ÅRET April-juni

4 SIDE 4 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN FÆLLES MÅL KOMPETENCEOMRÅDE KOMPETENCEMÅL Færdigheds- og vidensmål Matematiske kompetencer Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer i matematik. Problembehandlingskompetencen Eleven kan løse enkle matematiske problemer. Eleven har viden om enkle strategier til matematisk problemløsning. Modelleringskompetencen Eleven kan undersøge enkle hverdagssituationer ved brug af matematik. Eleven har viden om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssituationer. Kommunikationskompetencen Eleven kan vise sin matematiske tænkning med uformelle skriftlige noter og tegninger. Eleven har viden om forskellige former for uformelle skriftlige noter og tegninger. Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål. Geometrisk tegning Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne betingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra omverdenen. Eleven har viden om metoder til at tegne plane figurer, herunder med et dynamisk geometriprogram. Måling Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt. Eleven har viden om standardiserede og ikke-standardiserede måleenheder for længde, tid og vægt samt om analoge og digitale måleredskaber. Eleven kan sammenligne enkle geometriske figurers omkreds og areal. Eleven har viden om måleenheder for areal.

5 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 5 EksemplER på læringsmål Eleven kan ved måling i skolehaven finde det omtrentlige areal af en skolehave i m 2. Eleven kan placere frø i en given afstand fra hinanden på et kort med en simpel målestok. Eleven kan udarbejde forslag til beplantning, hvor de indtænker pris og pladsforhold i skolehaven. Eleven kan så frøene efter afstandskriterierne på pakken både i forhold til såafstand mellem rækker og frø. Formuleret til eleverne - Du skal kunne tegne ind på et kort, hvordan du vil så frø i haven. - Du skal kunne regne ud, hvad frøene koster i alt. - Du skal kunne forklare med matematik, hvorfor, du synes, dit forslag er godt. - Du skal kunne følge planen for frøene i virkeligheden i skolehaven. - Du skal kunne lave en kvadratmeter (m 2 ) og bruge den til at måle skolehavens areal.

6 SIDE 6 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGSAKTIVITETEN OMFANG OG FORLØB LEKTION 1-2 LEKTION 3-4 LEKTION 5-6 LEKTION 7-8 LEKTION 9-10 April/maj April/maj Maj Maj Maj/juni Hvad vil I så i skolehaven? Mål store arealer Såning i haven Bedenes areal Afrunding og evaluering I KLASSEN I KLASSEN I SKOLEHAVEN I SKOLEHAVEN I KLASSEN Planlægning Forløbet skal sættes i gang inden såningen sidst i april eller først i maj måned. Forløbets omdrejningspunkt er den første såning i haven, og efter forløbet bør alle grupperne have sået et bed. Forløbet handler primært om, hvordan eleverne vil så bedene i haven, og derigennem vil de også skulle arbejde med areal og med ræsonnementer som for eksempel frø pr. m 2 og lignende. Arbejdsform Eleverne arbejder primært i par og små grupper. I nogle aktiviteter er det dog hensigtsmæssigt, at eleverne arbejder alene, da det er nødvendigt at sikre, at hver enkelt elev selv får fingrene i opgaverne og på den måde får trænet de færdigheder, der er knyttet til forløbet. Meget af undervisningen tager udgangspunkt i en undersøgende og problemløsende tilgang til opgaven. Eleverne skal i videst muligt omfang selv være med til at tænke sig frem til løsninger og definitioner, men som lærer skal du lede eleverne i en hensigtsmæssig retning gennem undrespørgsmål, der giver eleverne anledning til udforskning. Materialevalg En del af forløbet foregår i klassen uden særlige krav til lokalet. Det kan dog være en fordel, at eleverne har adgang til computere og et dynamisk geometriprogram. Er der ikke adgang til det, skal eleverne have passer og lineal til rådighed. Du skal på forhånd have lavet kort over bedene, som eleverne kan tegne ind på. Målene til kortene skal derfor findes, inden forløbet starter, og her skal det samlede dyrkningsområde også være inddelt i bede til hver gruppe. Opdelingen i bede kan eventuelt ske med inddragelse af eleverne. Der findes et forløb til skolehaverne med dette tema. Det er dog målrettet klasse og vil skulle tilpasses elevgruppen. Resten af forløbet foregår udendørs i skolehaven, og her skal eleverne have adgang til måleredskaber såsom målebånd, hjørnespyd, eventuelt lange snore til at mærke så-renden op, og lignende. Derudover skal de have adgang til redskaber til såningen.

7 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 7 GennemførSEL af undervisningsforløb LEKTION 1-2. HVAD VIL I SÅ I SKOLEHAVEN? Intro I disse lektioner i april/maj skal eleverne lægge en plan for, hvad de vil plante i deres bede. Planen skal munde ud i, at eleverne tegner frøene ind på et kort over bedet og regner forskellige ting ud omkring frøene og såningen. Til sidst skal de i grupper blive enige om et forslag, de vil bruge. Materialer Kort over elevernes bede, enten på papir eller digitalt, f.eks i GeoGebra (kortet skal have en simpel målestok, så f.eks. et tern eller 1 cm på kortet svarer til 25 cm i virkeligheden). Informationsark om forskellige frø med pris og planteanvisninger. Forskellige poser med frø som eksempel og konkret materiale. Papir Lineal Passer og/eller dynamisk geometriprogram f.eks. GeoGebra. Gennemførsel Klassesamtale om målene for lektionen og om, hvordan et kort og en målestok fungerer fulgt af nogle fælles eksempler på, hvordan man kan finde afstande på kortet. Samtale om forskellige planters krav til plads, og hvordan det kommer til udtryk på breve med frø. Vis et eksempel på, hvordan man indtegner f.eks. fire frø på kortet (korrekt afstand i fire retninger). Eleverne arbejder sammen to og to med at tegne frø ind på kortet. Frøene tegnes ind ud fra nogle givne kriterier: - Der skal være mindst tre forskellige slags frø, som skal tegnes ind i hver deres farve. - Kravene til afstand mellem frøene skal overholdes. - Der skal være info om, hvor mange frø der skal bruges i alt. - Der skal priser for hver type afgrøde og priser i alt på deres samlede forslag.

8 SIDE 8 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN Hvert par skal udarbejde mindst ét forslag til beplantning af gruppens skolehave. Eleverne samles efterfølgende og diskuterer sig frem til en løsning for gruppen med udgangspunkt i de forskellige forslag fra parrene. Når gruppen er landet på et endeligt forslag skrives indkøbsliste ind på forslaget, så du som lærer kan købe frøene inden besøget i skolehaven. Fælles opsamling på timen og samtale om, i hvilken grad de har nået målene. Synliggør læringen. De endelige forslag fra grupperne samles ind af dig som lærer indtil næste time. Det vil være en god idé at kopiere alle forslagene som backup og lægge originalerne i hver deres plastlommer, til når eleverne skal arbejde med dem i skolehaven. Man kan vælge at lade eleverne være med til at købe frøene. Da der kan være stor forskel på, hvor hurtigt de forskellige elever bliver færdige med deres forslag, kan du udfordre nogle af eleverne med en kreativ matematikopgave, der går ud på, at eleverne skal lave et forslag til såning, der ville give et flot mønster eller på anden måde give et flot billede. Kriterierne for frøsåningen skal stadig overholdes.

9 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 9 LEKTION 3-4. MÅL STORE AREALER Intro I disse lektioner skal eleverne konstruere en kvadratmeter af presenning og bruge den til at opmåle forskellige arealer. Lektionerne er optakt til, at eleverne skal måle arealer af bedene i skolehaven. Materialer Presenning, afdækningsfilt eller lignende (kan fås i online byggemarkeder til under 100 kroner for mellem 10 og 50 m 2 ) Sakse og meterlinealer Vejkridt Kvadratpapir (1x1 cm) Lineal Passer og/eller dynamisk geometriprogram f.eks. GeoGebra Gennemførsel Snak kort om målene og fokuser på, at der muligvis er begreber i målene, eleverne endnu ikke forstår. Herefter laver du en fælles samtale om, hvordan man mon kan måle, hvor stort noget er. Start med en længde, og lad eleverne komme med forslag til løsningen. Spørg herefter til en overflade, f.eks. et spillekort. Lad eleverne byde ind med forslag, men hvis klassen ikke har arbejdet med areal tidligere, skal du være klar til at styre dem i retning af at dække spillekortet med centicubes. Lad eventuelt eleverne prøve at måle et spillekort på den måde to og to, og følg op på deres resultater. Snak herefter om, hvad man så gør, hvis man f.eks. vil måle overfladen på tavlen, for her skal der rigtig mange centicubes til. Brug et eksempel fra længdemåling, hvor eleverne sandsynligvis har forslag til, hvordan man kan bruge forskellige enheder til at måle forskellige længder. Hiv på et tidspunkt en m2 af presenningen frem, og vis, hvordan den kan bruges til at måle tavlen. Fortæl, at centicubes kan bruges til at måle cm2, mens det store kvadrat kan måle m2. Læg op til, at eleverne i havegrupperne skal lave en kvadratmeter og ud og måle forskellige ting på skolen og tegne og skrive ned, hvor store de er på kvadratpapir. Lad dem selv finde en måde at tegne det på. Eleverne går nu i grupperne i gang med at måle og klippe m 2 ud af presenningen. Herefter skal de rundt på skolens område og måle forskellige ting med deres m 2. Alt, hvad gruppen måler, skal alle i gruppen tegne på kvadratpapiret (1x1 cm). Eleverne kan også tegne rektanglerne ind i GeoGebra.

10 SIDE 10 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN Fælles opsamling med udgangspunkt i nogle af elevernes målinger og deres tegninger. Klassen taler sig frem til en fornuftig måde at tegne arealerne på, som f.eks. at et kvadrat på tegningen svarer til en kvadratmeter i virkeligheden. Snak også lidt om, hvad man kan gøre, hvis noget ikke er præcis 1 m 2. Kan man mon sjusse sig frem til et cirkatal? Lav feedforward om, at eleverne skal have deres kvadratmeter med ud i haven og måle deres bed derude. Slut af med at runde, hvilke læringsmål der er nået i timen. Synliggør læringen.

11 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 11 Lektion 5-6. SÅNING I HAVEN Intro I disse lektioner skal eleverne så deres bede ud fra det forslag, de tidligere har valgt til gruppen. Materialer Plan for såning (Elevernes forslag fra første lektion) Frø til hver gruppe Papir Målebånd eller lignende Evt. rigeligt med markeringspæle/spyd Evt. lang snor Evt. kamera til dokumentation. Gennemførsel Indled med en fælles snak om målene for lektionerne og opgaven: at så frø efter gruppernes plan. Vis fælles, hvordan man kan bruge måleredskaberne, spyd og snor til at markere rette linjer i bedene (f.eks. den linje, der skal sås på). Vis eventuelt at man kan lave en målepind med en bestemt afstand for at gøre arbejdet med at lægge frøene lettere. Eleverne går i gang med at måle deres bed op og markere så-linjerne. Herefter begynder de at så efter de anvisninger, der er på frøbrevene. Læg op til, at eleverne eventuelt dokumenterer deres metoder til at måle og så, derved kan de senere præsenteres for klassen eller lægges i en portefølje. Din rolle som lærer er at tjekke op på, om eleverne følger anvisningerne og ikke kommer til at gøre noget, der kan skade udbyttet i bedet. Slut lektionerne af med en fælles opsamling, hvor man laver en rundtur til de forskellige gruppers bede. Her fremlægger grupperne deres såning og målinger, og klassen diskuterer sig frem til, om de nu kan passe. Fokuser på, hvilke læringsmål klassen har beskæftiget sig med. Synliggør læringen.

12 SIDE 12 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN Lektion 7-8. BEDENES AREAL Intro I denne lektion skal eleverne måle arealet af de forskellige bede i skolehaven. Materialer Kvadratmeter fra forrige lektion (til måling) Kvadratpapir (1x1 cm) til at skrive målinger på, Papir Målebånd eller lignende Evt. rigeligt med markeringspæle/spyd Evt. lang snor. Evt. kamera til dokumentation Gennemførsel Indled aktiviteten med en fælles snak om målene for lektionen, og tag udgangspunkt i elevernes erfaringer med at måle areal fra tidligere i forløbet. Herefter måler eleverne arealet af deres bed og tegner det ind på kvadratpapiret så præcist som muligt. Når eleverne er færdige med at måle deres eget bed op og tegne det ind, går de i gang med at måle de andre gruppers bede op og tegne dem ind. Slut af med en fælles opsamling, hvor de forskellige opmålinger præsenteres, og hvor I taler om, hvorvidt målingerne kan passe. Vend herefter tilbage til læringsmålene, og synliggør læringen.

13 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 13 Lektion AFRUNDING OG EVALUERING Intro Disse lektioner foregår i klassen efter besøg i skolehaven. Her skal eleverne vise, hvad de har lært. Det gør de ved at tegne frø ind på et kort over et bed og ved at lave en film, hvor de forklarer, hvordan de har sået frøene i deres bed i skolehaven. MATERIALER Alt efter valgt evalueringsform computere eller devices til at optage film på. Papir Lineal Passer og/eller dynamisk geometriprogram, f.eks. GeoGebra Test/opgave Frøinfo på tre forskelige slags frø Gennemførsel 1. Start med at vende tilbage til læringsmålene for forløbet, og lad eleverne i fællesskab vurdere, i hvilket omfang, de mener, de har opfyldt læringsmålene. Læg herefter op til, at lektionerne i dag handler om evaluering, og at de skal lave to produkter, som de vil blive vurderet på. 2. Sæt eleverne i gang med at lave to produkter. Det første er et kort over et bed på 1x2 meter, som eleverne skal inddele i tre arealer og tegne ind, hvordan man kan så tre forskellige slags frø. Elevernes forslag skal leve op til de krav til såningen af frøene, der kan læses på frøposerne. 3. Det andet produkt er en film af gruppens bed, når frøene begynder at spire. På filmen skal eleverne desuden forklare, hvordan de har sået frøene, og hvilke krav til afstand der er for de spirende frø.

14 SIDE 14 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN Forslag til evaluering Du kan som afslutning på forløbet lave en test af elevernes færdigheder. Her kan du f.eks. opstille en case, hvor et bed skal beplantes med et bestemt slags frø, som eleverne skal tegne ind. Det kan også være en mere kompliceret opgave, hvor eleverne får beskrevet to eller flere forskellige slags frø, de skal tegne ind på kortet. Du kan også indtænke opgaver om antallet af de forskellige frø og prisen for at købe frøene. Du kan desuden indtænke forskellige kriterier, alt efter elevgruppens alder og forudsætninger, eller bede eleverne lave mere end ét forslag og vurdere de to forslag med en plus- og en minusliste ved hvert forslag. Du kan også tegne et rektangel med sidelængder i hele meter og bede eleverne måle rektanglet med kvadratmeteren og efterfølgende tegne rektanglet på kvadratpapir. Du kan også inddrage videoproduktion af lommefilm, hvor eleverne skal forklare og vise forskellige pointer fra forløbet. Det kunne f.eks. være, at de skulle vise, hvordan de ville sikre sig, at frøene ikke blev sået for tæt på hinanden og lignende. Derudover bør dine observationer undervejs inddrages i din vurdering af elevernes udbytte. Tegn på læring Når du som lærer vurderer elevernes faglige udbytte, kan du f.eks. være opmærksom på følgende tegn på elevernes læring: Eleven bruger lineal eller et andet måleredskab til at indtegne frøene i korrekt afstand fra hinanden, frem for at prøve sig frem med en upræcis fremgangsmåde. Eleven har en hensigtsmæssig systematik i afstandsmålingen, der letter arbejdet med at måle den samme afstand gentagne gange. Eleven bryder problemstillingen med at tegne frø ind på tegningen af bedet ned i mindre dele. Eleven har en strategi til at finde prisen på frøene i sine forslag. Eleven medtænker prisen på frøene i sin vurdering af sine forslag. Eleven har en strategi til at finde antallet af hver slags frø. F.eks. ved at lave simpel optælling, gruppere frøene, bruge fortløbende addition (f.eks. 5 rækker med 8 frø i hver = ) eller noget helt andet. Eleven kan måle udendørs afstande med måleredskaberne med en vis præcision.

15 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 15 Forslag til udfordringsopgaver En stor del af forløbet kan løses på mange forskellige niveauer, og der vil derfor ikke være det store behov for en meget tydeligt italesat differentiering. Får du alligevel behov for at udfordre nogle elever ekstra, er her nogle forslag: Antal frø pr. kvadratmeter. Du kan bede eleverne generalisere antallet af frø, man kan have pr. kvadratmeter, med forskellige afstandskriterier som f.eks. 5 cm, 10 cm, 15 cm og 20 cm. Er der et mønster i udviklingen af antallet af frø pr. m2? Hvad sker der, hvis man laver et rektangel bestående af 2 m2 ved siden af hinanden? Hvad med et kvadrat med 4 m2? Tegn jeres bed i skolegården. Du kan lade eleverne tegne deres bed fra skolehaven i 1:1 med kridt i skolegården. Her kan de tegne deres afgrøder ind. De kan dokumentere med video eller billeder. Statistik og krav til frøene. Eleverne kan lave tabeller og diagrammer, hvor de samler forskellige fakta om planter ind. Det kunne f.eks. være pris, antal frø i et brev, maksimum højde på planten, afstand til andre planter og lignende. Skæve bede. Eleverne kan undersøge, hvordan det påvirker såningen og antallet af mulige frø og dermed afgrøder, hvis bedet har en facon, der ikke er rektangulær. Det kan både være haver med retvinklede hjørner, f.eks. formet som et L, men også bede med hjørner, der ikke er rette.

16

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Køb og salg i skolehaven

MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Køb og salg i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN MATEMATIK Køb og salg i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Køb og salg i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Matematik, sprog, kreativitet og programmering 2015 Lærervejledning Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Indhold Indledning... 2 CFU og kodning i undervisningen... 2 Læringsmål

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 1 ISBN: 978-87-92488-17-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Udforskningsopgaver. Hvor lang kan stangen højst blive, hvis den består af 4 metalstænger?

Udforskningsopgaver. Hvor lang kan stangen højst blive, hvis den består af 4 metalstænger? r 2015 Videre arbejde med opgaverne Udforskning af opgaverne Disse opgaver bygger videre på udvalgte opgaver fra Kænguruen og lægger op til, at klassen sammen kan diskutere og udforske opgaverne. Opgavenumrene

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 5 Eksperimenter med areal og rumfang Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Areal og Rumfang 2 Red burhønsene. Vejledn. 3-7 Største

Læs mere

Evaluering af matematik 0. klasse

Evaluering af matematik 0. klasse Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015, skoleåret 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herning HF og VUC hf enkeltfag

Læs mere

Repetition og eksamensforberedelse.

Repetition og eksamensforberedelse. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni 2014 skoleår 13/14 Herning HF og VUC Hf Matematik C

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

UVMs Undervisningsvejledning for faget Matematik

UVMs Undervisningsvejledning for faget Matematik UVMs Undervisningsvejledning for faget Matematik Indledning Det er opgaven i faghæftet at beskrive, hvad der er målet med undervisningen i matematik, hvad den bør omfatte, og hvad eleverne skal lære. Og

Læs mere

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven):

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven): Kære matematiklærer Formålet med denne materialekasse er, at eleverne med konkrete materialer og it får mulighed for at gøre sig erfaringer, der kan føre til, at de erkender de sammenhænge, der gør sig

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Geometri og måling. Matematik 7.-9. klasse

Geometri og måling. Matematik 7.-9. klasse Geometri og måling Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Avisen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Avisen i skolehaven SIDE 1 DANSK avisen i skolehaven DANSK Avisen i skolehaven SIDE 2 DANSK avisen i skolehaven DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN 3 DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette forløb kombinerer arbejdet med at fremstille

Læs mere

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug Årsplanen for 7. klasse udarbejdes i samarbejde mellem 7. klasses matematiklærere (Helle og Ditte). Overordnet er året inddelt i uger, hvor der til hver ugeforløb er et Tema. Organisering af matematikundervisningen:

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever!

En matematikundervisning der udfordrer alle elever! En matematikundervisning der udfordrer alle elever! Ugekursus: CFU i Hjørring fra den 15. til den 19. november 2010 Fokus mandag: Fælles Mål 2009 hedegaard.carsten@gmail.com 1 Præsentation Carsten Hedegaard,

Læs mere

Matematisk opmærksomhed

Matematisk opmærksomhed Tælle og systematisere tal. Tælle i trin på 5 og 10 Kender i nogle tal? Hvor mange forskellige tal kender I? (forskellen på tal og grundtal) Hvad kan I tælle til? Kender I nogle store tal? Kan I tælle

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Beviserne: Som en det af undervisningsdifferentieringen er a i lineære, eksponentiel og potens funktioner er kun gennemgået for udvalgte elever.

Beviserne: Som en det af undervisningsdifferentieringen er a i lineære, eksponentiel og potens funktioner er kun gennemgået for udvalgte elever. År Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse HF2-årigt Fag og Matematik C niveau Lærer Søren á Rógvu Hold 1b Oversigt over forløb Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 Forløb 5 Forløb 6 Forløb

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Paradigmer til faget Matematik, modul 1

Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Fag Matematik modul 1 Fagets formål Formålet med undervisningen i matematik er at styrke de studerendes matematiske kompetencer ud fra de forudsætninger, de har.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2015 Skoleår 2014/2015 Thy-Mors HF & VUC Hfe Matematik,

Læs mere

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster?

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Oplæg I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Hvordan ser I mulighederne i at stimulere elevernes tænkning og udvikle deres arbejdsmåde, når de

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Signe Skovsgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2hf Matematik C Lise A.

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere