MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven"

Transkript

1 SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven

2 SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN

3 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal eleverne bruge matematikken til at undersøge en masse forhold omkring det at så frø i skolehaven. De skal blandt andet lave tegninger af, hvordan de vil så frøene, undersøge, hvad frøene koster og til sidst ud og så frøene i skolehaven og i den forbindelse få erfaringer med, hvordan deres modeller passer med virkeligheden. Formål Formålet med forløbet er, at eleverne skal opleve, hvordan de kan bruge matematikken i samspil med skolehaven og på den måde opkvalificere de valg, de tager omkring såningen. De skal i denne proces kunne udvikle modeller og forholde sig til deres brugbarhed, når de udsættes for virkeligheden. Klassetrin klasse TID PÅ ÅRET April-juni

4 SIDE 4 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN FÆLLES MÅL KOMPETENCEOMRÅDE KOMPETENCEMÅL Færdigheds- og vidensmål Matematiske kompetencer Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer i matematik. Problembehandlingskompetencen Eleven kan løse enkle matematiske problemer. Eleven har viden om enkle strategier til matematisk problemløsning. Modelleringskompetencen Eleven kan undersøge enkle hverdagssituationer ved brug af matematik. Eleven har viden om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssituationer. Kommunikationskompetencen Eleven kan vise sin matematiske tænkning med uformelle skriftlige noter og tegninger. Eleven har viden om forskellige former for uformelle skriftlige noter og tegninger. Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål. Geometrisk tegning Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne betingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra omverdenen. Eleven har viden om metoder til at tegne plane figurer, herunder med et dynamisk geometriprogram. Måling Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt. Eleven har viden om standardiserede og ikke-standardiserede måleenheder for længde, tid og vægt samt om analoge og digitale måleredskaber. Eleven kan sammenligne enkle geometriske figurers omkreds og areal. Eleven har viden om måleenheder for areal.

5 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 5 EksemplER på læringsmål Eleven kan ved måling i skolehaven finde det omtrentlige areal af en skolehave i m 2. Eleven kan placere frø i en given afstand fra hinanden på et kort med en simpel målestok. Eleven kan udarbejde forslag til beplantning, hvor de indtænker pris og pladsforhold i skolehaven. Eleven kan så frøene efter afstandskriterierne på pakken både i forhold til såafstand mellem rækker og frø. Formuleret til eleverne - Du skal kunne tegne ind på et kort, hvordan du vil så frø i haven. - Du skal kunne regne ud, hvad frøene koster i alt. - Du skal kunne forklare med matematik, hvorfor, du synes, dit forslag er godt. - Du skal kunne følge planen for frøene i virkeligheden i skolehaven. - Du skal kunne lave en kvadratmeter (m 2 ) og bruge den til at måle skolehavens areal.

6 SIDE 6 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGSAKTIVITETEN OMFANG OG FORLØB LEKTION 1-2 LEKTION 3-4 LEKTION 5-6 LEKTION 7-8 LEKTION 9-10 April/maj April/maj Maj Maj Maj/juni Hvad vil I så i skolehaven? Mål store arealer Såning i haven Bedenes areal Afrunding og evaluering I KLASSEN I KLASSEN I SKOLEHAVEN I SKOLEHAVEN I KLASSEN Planlægning Forløbet skal sættes i gang inden såningen sidst i april eller først i maj måned. Forløbets omdrejningspunkt er den første såning i haven, og efter forløbet bør alle grupperne have sået et bed. Forløbet handler primært om, hvordan eleverne vil så bedene i haven, og derigennem vil de også skulle arbejde med areal og med ræsonnementer som for eksempel frø pr. m 2 og lignende. Arbejdsform Eleverne arbejder primært i par og små grupper. I nogle aktiviteter er det dog hensigtsmæssigt, at eleverne arbejder alene, da det er nødvendigt at sikre, at hver enkelt elev selv får fingrene i opgaverne og på den måde får trænet de færdigheder, der er knyttet til forløbet. Meget af undervisningen tager udgangspunkt i en undersøgende og problemløsende tilgang til opgaven. Eleverne skal i videst muligt omfang selv være med til at tænke sig frem til løsninger og definitioner, men som lærer skal du lede eleverne i en hensigtsmæssig retning gennem undrespørgsmål, der giver eleverne anledning til udforskning. Materialevalg En del af forløbet foregår i klassen uden særlige krav til lokalet. Det kan dog være en fordel, at eleverne har adgang til computere og et dynamisk geometriprogram. Er der ikke adgang til det, skal eleverne have passer og lineal til rådighed. Du skal på forhånd have lavet kort over bedene, som eleverne kan tegne ind på. Målene til kortene skal derfor findes, inden forløbet starter, og her skal det samlede dyrkningsområde også være inddelt i bede til hver gruppe. Opdelingen i bede kan eventuelt ske med inddragelse af eleverne. Der findes et forløb til skolehaverne med dette tema. Det er dog målrettet klasse og vil skulle tilpasses elevgruppen. Resten af forløbet foregår udendørs i skolehaven, og her skal eleverne have adgang til måleredskaber såsom målebånd, hjørnespyd, eventuelt lange snore til at mærke så-renden op, og lignende. Derudover skal de have adgang til redskaber til såningen.

7 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 7 GennemførSEL af undervisningsforløb LEKTION 1-2. HVAD VIL I SÅ I SKOLEHAVEN? Intro I disse lektioner i april/maj skal eleverne lægge en plan for, hvad de vil plante i deres bede. Planen skal munde ud i, at eleverne tegner frøene ind på et kort over bedet og regner forskellige ting ud omkring frøene og såningen. Til sidst skal de i grupper blive enige om et forslag, de vil bruge. Materialer Kort over elevernes bede, enten på papir eller digitalt, f.eks i GeoGebra (kortet skal have en simpel målestok, så f.eks. et tern eller 1 cm på kortet svarer til 25 cm i virkeligheden). Informationsark om forskellige frø med pris og planteanvisninger. Forskellige poser med frø som eksempel og konkret materiale. Papir Lineal Passer og/eller dynamisk geometriprogram f.eks. GeoGebra. Gennemførsel Klassesamtale om målene for lektionen og om, hvordan et kort og en målestok fungerer fulgt af nogle fælles eksempler på, hvordan man kan finde afstande på kortet. Samtale om forskellige planters krav til plads, og hvordan det kommer til udtryk på breve med frø. Vis et eksempel på, hvordan man indtegner f.eks. fire frø på kortet (korrekt afstand i fire retninger). Eleverne arbejder sammen to og to med at tegne frø ind på kortet. Frøene tegnes ind ud fra nogle givne kriterier: - Der skal være mindst tre forskellige slags frø, som skal tegnes ind i hver deres farve. - Kravene til afstand mellem frøene skal overholdes. - Der skal være info om, hvor mange frø der skal bruges i alt. - Der skal priser for hver type afgrøde og priser i alt på deres samlede forslag.

8 SIDE 8 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN Hvert par skal udarbejde mindst ét forslag til beplantning af gruppens skolehave. Eleverne samles efterfølgende og diskuterer sig frem til en løsning for gruppen med udgangspunkt i de forskellige forslag fra parrene. Når gruppen er landet på et endeligt forslag skrives indkøbsliste ind på forslaget, så du som lærer kan købe frøene inden besøget i skolehaven. Fælles opsamling på timen og samtale om, i hvilken grad de har nået målene. Synliggør læringen. De endelige forslag fra grupperne samles ind af dig som lærer indtil næste time. Det vil være en god idé at kopiere alle forslagene som backup og lægge originalerne i hver deres plastlommer, til når eleverne skal arbejde med dem i skolehaven. Man kan vælge at lade eleverne være med til at købe frøene. Da der kan være stor forskel på, hvor hurtigt de forskellige elever bliver færdige med deres forslag, kan du udfordre nogle af eleverne med en kreativ matematikopgave, der går ud på, at eleverne skal lave et forslag til såning, der ville give et flot mønster eller på anden måde give et flot billede. Kriterierne for frøsåningen skal stadig overholdes.

9 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 9 LEKTION 3-4. MÅL STORE AREALER Intro I disse lektioner skal eleverne konstruere en kvadratmeter af presenning og bruge den til at opmåle forskellige arealer. Lektionerne er optakt til, at eleverne skal måle arealer af bedene i skolehaven. Materialer Presenning, afdækningsfilt eller lignende (kan fås i online byggemarkeder til under 100 kroner for mellem 10 og 50 m 2 ) Sakse og meterlinealer Vejkridt Kvadratpapir (1x1 cm) Lineal Passer og/eller dynamisk geometriprogram f.eks. GeoGebra Gennemførsel Snak kort om målene og fokuser på, at der muligvis er begreber i målene, eleverne endnu ikke forstår. Herefter laver du en fælles samtale om, hvordan man mon kan måle, hvor stort noget er. Start med en længde, og lad eleverne komme med forslag til løsningen. Spørg herefter til en overflade, f.eks. et spillekort. Lad eleverne byde ind med forslag, men hvis klassen ikke har arbejdet med areal tidligere, skal du være klar til at styre dem i retning af at dække spillekortet med centicubes. Lad eventuelt eleverne prøve at måle et spillekort på den måde to og to, og følg op på deres resultater. Snak herefter om, hvad man så gør, hvis man f.eks. vil måle overfladen på tavlen, for her skal der rigtig mange centicubes til. Brug et eksempel fra længdemåling, hvor eleverne sandsynligvis har forslag til, hvordan man kan bruge forskellige enheder til at måle forskellige længder. Hiv på et tidspunkt en m2 af presenningen frem, og vis, hvordan den kan bruges til at måle tavlen. Fortæl, at centicubes kan bruges til at måle cm2, mens det store kvadrat kan måle m2. Læg op til, at eleverne i havegrupperne skal lave en kvadratmeter og ud og måle forskellige ting på skolen og tegne og skrive ned, hvor store de er på kvadratpapir. Lad dem selv finde en måde at tegne det på. Eleverne går nu i grupperne i gang med at måle og klippe m 2 ud af presenningen. Herefter skal de rundt på skolens område og måle forskellige ting med deres m 2. Alt, hvad gruppen måler, skal alle i gruppen tegne på kvadratpapiret (1x1 cm). Eleverne kan også tegne rektanglerne ind i GeoGebra.

10 SIDE 10 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN Fælles opsamling med udgangspunkt i nogle af elevernes målinger og deres tegninger. Klassen taler sig frem til en fornuftig måde at tegne arealerne på, som f.eks. at et kvadrat på tegningen svarer til en kvadratmeter i virkeligheden. Snak også lidt om, hvad man kan gøre, hvis noget ikke er præcis 1 m 2. Kan man mon sjusse sig frem til et cirkatal? Lav feedforward om, at eleverne skal have deres kvadratmeter med ud i haven og måle deres bed derude. Slut af med at runde, hvilke læringsmål der er nået i timen. Synliggør læringen.

11 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 11 Lektion 5-6. SÅNING I HAVEN Intro I disse lektioner skal eleverne så deres bede ud fra det forslag, de tidligere har valgt til gruppen. Materialer Plan for såning (Elevernes forslag fra første lektion) Frø til hver gruppe Papir Målebånd eller lignende Evt. rigeligt med markeringspæle/spyd Evt. lang snor Evt. kamera til dokumentation. Gennemførsel Indled med en fælles snak om målene for lektionerne og opgaven: at så frø efter gruppernes plan. Vis fælles, hvordan man kan bruge måleredskaberne, spyd og snor til at markere rette linjer i bedene (f.eks. den linje, der skal sås på). Vis eventuelt at man kan lave en målepind med en bestemt afstand for at gøre arbejdet med at lægge frøene lettere. Eleverne går i gang med at måle deres bed op og markere så-linjerne. Herefter begynder de at så efter de anvisninger, der er på frøbrevene. Læg op til, at eleverne eventuelt dokumenterer deres metoder til at måle og så, derved kan de senere præsenteres for klassen eller lægges i en portefølje. Din rolle som lærer er at tjekke op på, om eleverne følger anvisningerne og ikke kommer til at gøre noget, der kan skade udbyttet i bedet. Slut lektionerne af med en fælles opsamling, hvor man laver en rundtur til de forskellige gruppers bede. Her fremlægger grupperne deres såning og målinger, og klassen diskuterer sig frem til, om de nu kan passe. Fokuser på, hvilke læringsmål klassen har beskæftiget sig med. Synliggør læringen.

12 SIDE 12 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN Lektion 7-8. BEDENES AREAL Intro I denne lektion skal eleverne måle arealet af de forskellige bede i skolehaven. Materialer Kvadratmeter fra forrige lektion (til måling) Kvadratpapir (1x1 cm) til at skrive målinger på, Papir Målebånd eller lignende Evt. rigeligt med markeringspæle/spyd Evt. lang snor. Evt. kamera til dokumentation Gennemførsel Indled aktiviteten med en fælles snak om målene for lektionen, og tag udgangspunkt i elevernes erfaringer med at måle areal fra tidligere i forløbet. Herefter måler eleverne arealet af deres bed og tegner det ind på kvadratpapiret så præcist som muligt. Når eleverne er færdige med at måle deres eget bed op og tegne det ind, går de i gang med at måle de andre gruppers bede op og tegne dem ind. Slut af med en fælles opsamling, hvor de forskellige opmålinger præsenteres, og hvor I taler om, hvorvidt målingerne kan passe. Vend herefter tilbage til læringsmålene, og synliggør læringen.

13 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 13 Lektion AFRUNDING OG EVALUERING Intro Disse lektioner foregår i klassen efter besøg i skolehaven. Her skal eleverne vise, hvad de har lært. Det gør de ved at tegne frø ind på et kort over et bed og ved at lave en film, hvor de forklarer, hvordan de har sået frøene i deres bed i skolehaven. MATERIALER Alt efter valgt evalueringsform computere eller devices til at optage film på. Papir Lineal Passer og/eller dynamisk geometriprogram, f.eks. GeoGebra Test/opgave Frøinfo på tre forskelige slags frø Gennemførsel 1. Start med at vende tilbage til læringsmålene for forløbet, og lad eleverne i fællesskab vurdere, i hvilket omfang, de mener, de har opfyldt læringsmålene. Læg herefter op til, at lektionerne i dag handler om evaluering, og at de skal lave to produkter, som de vil blive vurderet på. 2. Sæt eleverne i gang med at lave to produkter. Det første er et kort over et bed på 1x2 meter, som eleverne skal inddele i tre arealer og tegne ind, hvordan man kan så tre forskellige slags frø. Elevernes forslag skal leve op til de krav til såningen af frøene, der kan læses på frøposerne. 3. Det andet produkt er en film af gruppens bed, når frøene begynder at spire. På filmen skal eleverne desuden forklare, hvordan de har sået frøene, og hvilke krav til afstand der er for de spirende frø.

14 SIDE 14 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN Forslag til evaluering Du kan som afslutning på forløbet lave en test af elevernes færdigheder. Her kan du f.eks. opstille en case, hvor et bed skal beplantes med et bestemt slags frø, som eleverne skal tegne ind. Det kan også være en mere kompliceret opgave, hvor eleverne får beskrevet to eller flere forskellige slags frø, de skal tegne ind på kortet. Du kan også indtænke opgaver om antallet af de forskellige frø og prisen for at købe frøene. Du kan desuden indtænke forskellige kriterier, alt efter elevgruppens alder og forudsætninger, eller bede eleverne lave mere end ét forslag og vurdere de to forslag med en plus- og en minusliste ved hvert forslag. Du kan også tegne et rektangel med sidelængder i hele meter og bede eleverne måle rektanglet med kvadratmeteren og efterfølgende tegne rektanglet på kvadratpapir. Du kan også inddrage videoproduktion af lommefilm, hvor eleverne skal forklare og vise forskellige pointer fra forløbet. Det kunne f.eks. være, at de skulle vise, hvordan de ville sikre sig, at frøene ikke blev sået for tæt på hinanden og lignende. Derudover bør dine observationer undervejs inddrages i din vurdering af elevernes udbytte. Tegn på læring Når du som lærer vurderer elevernes faglige udbytte, kan du f.eks. være opmærksom på følgende tegn på elevernes læring: Eleven bruger lineal eller et andet måleredskab til at indtegne frøene i korrekt afstand fra hinanden, frem for at prøve sig frem med en upræcis fremgangsmåde. Eleven har en hensigtsmæssig systematik i afstandsmålingen, der letter arbejdet med at måle den samme afstand gentagne gange. Eleven bryder problemstillingen med at tegne frø ind på tegningen af bedet ned i mindre dele. Eleven har en strategi til at finde prisen på frøene i sine forslag. Eleven medtænker prisen på frøene i sin vurdering af sine forslag. Eleven har en strategi til at finde antallet af hver slags frø. F.eks. ved at lave simpel optælling, gruppere frøene, bruge fortløbende addition (f.eks. 5 rækker med 8 frø i hver = ) eller noget helt andet. Eleven kan måle udendørs afstande med måleredskaberne med en vis præcision.

15 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 15 Forslag til udfordringsopgaver En stor del af forløbet kan løses på mange forskellige niveauer, og der vil derfor ikke være det store behov for en meget tydeligt italesat differentiering. Får du alligevel behov for at udfordre nogle elever ekstra, er her nogle forslag: Antal frø pr. kvadratmeter. Du kan bede eleverne generalisere antallet af frø, man kan have pr. kvadratmeter, med forskellige afstandskriterier som f.eks. 5 cm, 10 cm, 15 cm og 20 cm. Er der et mønster i udviklingen af antallet af frø pr. m2? Hvad sker der, hvis man laver et rektangel bestående af 2 m2 ved siden af hinanden? Hvad med et kvadrat med 4 m2? Tegn jeres bed i skolegården. Du kan lade eleverne tegne deres bed fra skolehaven i 1:1 med kridt i skolegården. Her kan de tegne deres afgrøder ind. De kan dokumentere med video eller billeder. Statistik og krav til frøene. Eleverne kan lave tabeller og diagrammer, hvor de samler forskellige fakta om planter ind. Det kunne f.eks. være pris, antal frø i et brev, maksimum højde på planten, afstand til andre planter og lignende. Skæve bede. Eleverne kan undersøge, hvordan det påvirker såningen og antallet af mulige frø og dermed afgrøder, hvis bedet har en facon, der ikke er rektangulær. Det kan både være haver med retvinklede hjørner, f.eks. formet som et L, men også bede med hjørner, der ikke er rette.

16

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling )

Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling ) Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling ) Kompetenceområde Klassetrin Faser 1 Eleven kan kategorisere Efter klassetrin Eleven kan anvende geometriske begreber og måle Eleven kan kategorisere

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 3A Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Decimaltal og store tal Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal

Læs mere

Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse.

Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse. Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse. Introduktion til undervisningsforløbet Forløbet behandler forskellige plangeometriske problemstillinger ud fra dagligdagsbegreberne ens og forskellig. Alle

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE.

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. FRA FÆLLES MÅL Målsætninger for undervisningsforløbet er opsat efter kompetence, færdigheds og vidensmål samt læringsmål i lærersprog. Geometri og måling Fase 3 Geometriske

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Ens eller forskellig?

Ens eller forskellig? Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål Matematik 2. klasse Årsplan Årets emner med delmål Regn (side 1 14 + kopisider) opnå større fortrolighed med plus og minus anvende plus og minus til antalsbestemmelse anvende forskellige metoder til løsning

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Årsplan for 2. klasse i matematik

Årsplan for 2. klasse i matematik Årsplan for 2. klasse i matematik Grundbog og hjælpemidler: Alle elever får udleveret en bog Sigma i 2. klasse bog A. Denne bog skulle vi være færdig med omkring slutningen af året, hvorefter eleverne

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent

Læs mere

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

Opgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen.

Opgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen. Problembehandlingskompetence handler om at kunne opstille og løse matematiske problemer. Et matematisk problem er i denne forbindelse et problem, som ikke kan løses med rutineprægede færdigheder, men kræver

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Skolereformen 1 år e-er. Morten Misfeldt, Professor Aalborg Universitet, København, IT og læringsdesign UddannelsesdebaAen 2015

Skolereformen 1 år e-er. Morten Misfeldt, Professor Aalborg Universitet, København, IT og læringsdesign UddannelsesdebaAen 2015 Skolereformen 1 år e-er Morten Misfeldt, Professor Aalborg Universitet, København, IT og læringsdesign UddannelsesdebaAen 2015 Forord 1: hvordan deae oplæg Hvordan griber jeg det her an? Jeg er for stort

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant Mattip om Arealer 2 Du skal lære om: Repetition af begreber og formler Kan ikke Kan næsten Kan Arealberegning af en trekant Arealberegning af en trapez Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5 2016 mattip.dk 1

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 5 kl 2015/16 Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Matematik. Odense 12. september 2014

Matematik. Odense 12. september 2014 Matematik Odense 12. september 2014 Fra undervisningsmål til læringsmål Fokus på elevernes læring Kompetencemål Målstyret undervisning Forenkling og præcisering klaus.fink@uvm.dk Side 2 Fagformål Fælles

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Årsplan 4. Årgang

Årsplan 4. Årgang Årsplan 4. Årgang 2016-2017 Ved denne plan skal der tage der tages højde for at ændringer kan forekomme i løbet af året. Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Spirer i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Spirer i skolehaven

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Matematika rsplan for 5. kl

Matematika rsplan for 5. kl Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

CL, individuelle opgaver, par arbejde lege opgaver. Arbejde parvis og individuelt med skriftlige opgaver og opgaver på PC.

CL, individuelle opgaver, par arbejde lege opgaver. Arbejde parvis og individuelt med skriftlige opgaver og opgaver på PC. Årsplan matematik 2016/17 Periode/ Timetal Emne Mål Arbejdsformer, Organisering og samarbejde Materialer Evaluering August Repetition, procentregning, regneregler og ligninger 2 ligninger med 2 ubekendte*

Læs mere

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17 Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17 Undervisningen søger vi at tilrettelægge hensigt på at opfylde formålet for faget. Det overordnede formål lyder: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Køb og salg i skolehaven

MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Køb og salg i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN MATEMATIK Køb og salg i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Køb og salg i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed

Læs mere

Årsplan Matematik klasse Færdigheds- og Læringsmål. opgaver i delemnerne: 38 Hvor mange er Eleven kan afrunde

Årsplan Matematik klasse Færdigheds- og Læringsmål. opgaver i delemnerne: 38 Hvor mange er Eleven kan afrunde 32 Introuge 33 Tegn fra prik til prik 34 Tal til 1000 tælle frem KonteXt 2a Lektier. 35 og tilbage fra vilkårlige anvende flercifrede bestemme et tal 0 og værksteder Samtale på tal mellem 10 og 1000. naturlige

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem LÆRINGS MÅL LEVEL 1 LEVEL 2 LEVEL 3 Areal: Det er længe siden, vi har berørt området, og eleverne har derfor brug for en grundig genopfriskning af arealets størrelse/betydning. Eleverne har kort tid forinden

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årets overordnede mål inddelt i kategorier Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1 Matematikvejlederdag Ankerhus 3. november 2014 Klaus.fink@uvm.dk Side 1 Oplægget Nyheder Fagligt fokus Læringsmålstyret undervisning Klaus.fink@uvm.dk Side 2 Udviklingsprogrammet Klaus.fink@uvm.dk Side

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 BINDENDE/VEJLEDENDE BINDENDE MÅL OG TEKSTER: FAGETS FORMÅL KOMPETENCEMÅL (12 STK.) FÆRDIGHEDS-

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Udeskoleforløb - 2. klasse Kartoflen

Udeskoleforløb - 2. klasse Kartoflen Udeskoleforløb - 2 klasse Kartoflen Mål for forløbet: I dette tværfaglige forløb skal eleverne beskæftige sig med kartoflen, dens biologi, dens historie og dens ernæringsmæssige betydning Følgende fag

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK! 2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering MULTI 7 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Læs og skriv matematik Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik

Læs mere