Kan forskningsbibliotekernes e-materialer være e-læringsmaterialer? Tesauri, klassifikationer og bibliotekets andre udyr ud i læringens lys!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan forskningsbibliotekernes e-materialer være e-læringsmaterialer? Tesauri, klassifikationer og bibliotekets andre udyr ud i læringens lys!"

Transkript

1 1 Kan forskningsbibliotekernes e-materialer være e-læringsmaterialer? Tesauri, klassifikationer og bibliotekets andre udyr ud i læringens lys! Abstract/dansk Artiklen udforsker e-materialernes læringspotentiale i krydsfeltet mellem bibliotek og universitet. Der skelnes i sektion 2 mellem universitetslæring ( niveau-1 ) og bibliotekslæring ( niveau-2 ), mens bibliotekernes engagement og muligheder i e- læring belyses nærmere i sektionerne 3 og 4. Med udgangspunkt i en krydsklassifikation af elektroniske materialetyper (bibliografier, opslagsværker, tidsskrift- og e-bogspakker) og bibliotekariske læringsfaciliteter (især tesauri og klassifikationssystemer) i sektion 5 undersøges i sektion 6 nærmere fordelingen af tesauri over de nævnte materialetyper. Sektion 7 beskriver en case af en oplæring af en novice gennem et avanceret tesaurussystem. Sektion 8 ser på forekomsten af klassifikationssystemer i de enkelte typer af e-materialer. Der kan i undersøgelsen gennemgående konstateres en funktionelt begrundet fordeling af læringsværktøjer over e-materialer i overensstemmelse med deres anvendelsesområde og tekniske egenskaber. Abstract/engelsk The paper studies the learning potential of electronic materials in the intersection of university and library. In section 2, a distinction is drawn between university learning ( level-1 ) and library learning ( level-2 ). Sections 3 and 4 focus on library initiatives in the field of e-learning. Taking as a starting point a cross classification of electronic materials (bibliographies, encyclopedias ) and librarian learning facilities (thesauri and classification systems) in section 5, the distribution of thesauri over different types of electronic materials is analyzed in section 6. Section 7 describes a case of initial learning of a novice in interaction with an advanced thesaurus system. Section 8 has a closer look on classifications. The study shows that there is a functionally motivated distribution of learning tools over e-materials in accordance with their area of use and other technical attributes. 1. Introduktion

2 2 På bibliotekerne i dag, især på forsknings- og uddannelsesområdet, er e-materialer godt på vej til at erstatte alt i print og papir, både tidsskrifter og bøger ("the digital library", jf. Littlejohn, 2005; Sharifabadi, 2006). Også i forskningsbibliotekernes partnerinstitutioner (universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner) kommer e-materialer til at fylde mere og mere, ikke kun i forskningen, men i stigende grad i selve undervisningen (jf. Forfatter, Stenalt, & Thestrup, 2010). Det giver anledning til at tænke bibliotekets e-materialer med nogle kvalitative kriterier, som decideret rykker de elektroniske ressourcers brug i en læringssammenhæng i forgrunden. Bibliotekerne, som optræder som hovedleverandører på e-området, har gode forudsætninger for at være en kompetent, stærk og ligeværdig partner i læringen i forhold til deres kundeinstitutioner, som fx universiteterne. Danske biblioteker har en stor pædagogisk og formidlingsmæssig ekspertise, som bygger på en traditionel høj, og i de seneste år stigende indsats på informationskompetenceområdet (jf. Forfatter & Thestrup, 2009; Grassian & Kaplowitz, 2009, især kap. 1 og 2). Læring og undervisning er dermed noget, der, især i forbindelse med informationskompetence, altid er forgået på biblioteker, uden at det måske tilstrækkeligt er kommet til syne i bibliotekernes strategiske mål. Endvidere har moderne og gode e-materialer af enhver slags (for en mulig typologi af e-materialer, se Tedd, 2005, s. 51) indbygget nogle specielle faciliteter, der gør dem klædt på til at indgå direkte i læreprocesser. Disse faciliteter, som er genstand for den foreliggende undersøgelse, bygger i formidlingen i høj grad på traditionelle bibliotekariske kategorier (fx tesauri, emneord, ) og kan dermed trække på en specifik bibliotekarisk viden, som bibliotekerne og biblioteksskolerne altid har plejet og bevaret. Det er et vigtigt mål med den foreliggende undersøgelse at rehabilitere nogle støvede, men i læringssammenhæng yderst relevante bibliotekariske redskaber som klassifikationer, emneord, emneindices m.m., der, anlægger man det rigtige perspektiv, optræder som deciderede læringsværktøjer. Denne på det moderne, digitale bibliotek nogle gange tilsidesatte bibliotekariske viden kan nu, i et læringsperspektiv, ses som et sæt af værdifulde bibliotekariske kernekompetencer, som initierer og styrer læring i forhold til bibliotekets materialer. Eller sagt anderledes: Væk fra biblioteksskabte monstre, som spøger i uhyggelige bogtårne, og hen til yderst læringsrelevante nyttedyr! I denne sammenhæng skal den traditionelle opfattelse af læring (kort sagt, forståelse af tekster) suppleres med en læring, som foregår i biblioteksdomænet. Det vil åbne døren for at skabe et bredere begreb af læring, hvor læring på universitetet og

3 3 biblioteket (nærmere: i bibliotekets virtuelle domæner) er sammenhængende processer, som bibliotekerne og deres e-ressourcer på helt naturlig vis indgår i. Her er e-læring stikordet (Chaka, 2010; DaCosta, 2011; Littlejohn, 2005; Pachler & Daly, 2011), idet bibliotekernes teknologiske kompetencer i håndteringen af e-materialer kan nyttiggøres gennem e-læringens fokus på computere og internettet. E-læring er, så at sige, bibliotekernes entrebillet og interface til deres akademiske brugere, når e- materialer indlejres i læringsbrug. Om forskningsbibliotekernes e-materialer også er e-læringsmaterialer, er der ikke et enkelt svar på, da læring og e-læring er begreber med mange definitioner (Garrison, 2011; Pachler & Daly, 2011). Vigtigt er lige fra starten at holde fast på, at videnskabeligt materiale (først og fremmest tidsskrifter og bøger) i de fleste tilfælde ikke i sig selv er læringsmateriale. Først i brugen i en læringssammenhæng erhverver det nøgne materiale sig denne status (hvad der er et yderligere argument på at involvere bibliotekerne i denne læringssammenhæng, hvor tilgængeliggørelse og brug går hånd i hånd). Når det er sagt, så er der store forskelle på, hvor meget et produkt, fx en tidsskriftpakke, er designet og teknisk forberedt til at blive inddraget i læringsprocesser i universitetets studiemiljøer. Der skal i det følgende fokuseres på elektroniske materialer og forsøges at give et bud på, hvilket potentiale en række elektroniske ressourcer har til at kunne indgå i en universitetsrettet læreproces. Her skal der skelnes mellem to typer af læring, som jeg betegner som niveau-1- og niveau-2-læring, og som i et samlet universitets-biblioteksperspektiv er relevante for at karakterisere enhver organisations specifikke bidrag til læringsmiljøet. Dertil skal der i et andet skridt knyttes en sekundær typologi af tekster/materialer/medier, som i deres pågældende domæne (universitet eller bibliotek) peger på relevante undertyper af læring. Alle disse distinktioner er nyttige for en beskrivelse af biblioteks- og universitetsbaserede læringsmiljøer og hjælper til en bedre forståelse af, hvordan to forskellige, men i højeste grad gensidigt afhængige organisationer forholder sig til læring af deres fælles målgruppe. 2. Niveau-1- og niveau-2-læring: tilgængelighed og formidling Den første type læring situeres i et formelt læremiljø og består, ganske basalt, i læsning af tekster, deres forståelse, intellektuelle forarbejdelse i diskussioner og gruppearbejde såsom teksternes genbrug i egne tekster, både i mundtlige og skriftlige fremstillinger som studieopgaver, publikationer, oplæg, m.m. Læring forener i dette perspektiv på en fundamental måde det personlige, intellektuelle

4 4 udviklingsaspekt i at tilegne sig tekstuelt indhold (og den verden, teksten peger på) med det sociale ved at dele og få input og er så grundlæggende, at den nogle gange sættes lig med læring i det hele taget. Niveau-1-læring, som denne type læring fremover kaldes, er domænemæssigt placeret på universitetet, hvor dens rammer og standarder samt andre disciplinære praksisser for de studerende bliver fastlagt i studieordninger, pensumlister, kompendier og anbefalinger fra universitetslærere (Jensen & Fibiger, 2004; Schreiber, 2011). Det andet centrale aspekt i læring, jeg vil inddrage, er karakteriseret (a) enten ved at finde frem til den første tekst om en given problemstilling, from scratch, så at sige, eller (b) ved at kunne uddybe eller supplere et emne, som allerede har været genstand for niveau-1-læring, med andre, emnemæssigt beslægtede tekster. (a), den initiale søgning, er udgangspunkt for niveau-1-læring og uddybes/suppleres i et andet skridt gennem (b)-strategier. Det fører til en udvidet niveau-1-læring, som igen kan efterfølges af (b) og en ny omgang niveau-1-læring. Formålet med disse aktiviteter er en udvidelse og fordybelse af et givent forskningsspørgsmål eller opgave ved at berige allerede forarbejdede niveau-1-læringstekster med relaterede tekster, som enten vinkler et emne på en ny måde, eller udvider og fordyber forståelsen ved at inddrage flere aspekter eller mere komplekse forklaringsmodeller. Kort sagt, faserne a) og b) dynamiserer forsknings-/læreprocessen i den egentlige forstand. Jeg vil i det følgende anse tilegnelsen af færdigheder og kundskaber, som sætter en i stand til at finde tekster, som enten står i en relevant relation til en problemformulering (jf. a) eller uddyber/supplerer allerede forarbejdede tekster (jf. b), som læreproces. Denne læreproces, som både går forud og efterfølger niveau-1- læring, betegnes her som niveau-2-læring. Niveau-2-læring tager både afsæt fra og peger hen til niveau-1-læring, da al niveau-2-læring baserer sig på niveau-1: enhver udvidelse/vinkling beror på udgangstekstens/teksternes forstående læsning, hvormed case (a) sådan set er et særtilfælde. Samtidig leder alle niveau-2-processer igen tilbage til niveau-1-læring, som i en vis forstand er målets og formålets gengænger, hvor udvidelsen/vinklingen sedimenteres og intellektuelt forarbejdes i en ny runde af forstående læsning. Hvor niveau-1-læring foregår fortrinsvis bevidst og styret, er niveau-2-processer mest af ubevidst karakter.

5 5 Hvor står biblioteket i denne to-niveaus-scenario henne? Bibliotekets rolle inden for niveau-1-læring er, mere eller mindre, begrænset på teknisk-administrativ tilgængeliggørelse ved at muliggøre hurtig og smidig adgang til materialerne fortrinsvis i elektronisk form (eller, i det fysiske, at indrette læsepladser, for at nævne kun ét tiltag). Derimod har biblioteker ved niveau-2-processer, hvor den studerende bevæger sig, så at sige, fra tekst til tekst, i meget højere grad de traditionelle kompetencer, der skal være tilstede for at støtte denne type læring. Dette område vil jeg kalde formidling (som ofte ikke skelnes fra tilgængeliggørelse). Det er også i bibliotekets formidlingsopgaver, at e-materialer og e-læring kommer ind i spillet. 3. E-læring i bibliotekssammenhæng: et overblik Moderne e-læringssystemer 1 har deres domæne fortrinsvis inden for niveau-1- læring, som er rettet mod bevidst refleksion og synkron/asynkron læringsrelateret kommunikation mellem lærende og underviser og mellem de lærende indbyrdes (Garrison, 2011; Pachler & Daly, 2011). Dette socialkonstruktivistiske syn på e-læring er tæt knyttet til web 2.0s funktion i at mediere sociale netværk, sådan at denne udvikling også betegnes som e-læring 2.0 med stikord virtuel og distance-læring, kollaborative, computermedierede relationer, web 2.0 social software anvendt i e- læring, tilstedeværelse af en arkitektur af lærenetværker m.m. (Chaka, 2010, s. 39; Pachler & Daly, 2011, s. 32). Lavere funktioner (henholdsvis tidligere udviklingstrin i e-læringsteori og implementering) identificeres, også i parallelitet til internettets udvikling, som e-læring 1.0, associeret med tilgængeliggørelse af indhold via diverse læringsplatforme, som byder på portaler for diverse læreaktiviteter (Pachler & Daly, 2011, s. 32). Et begrebspar, der typisk associeres med disse to stadier i e-læring, er dybde- og overfladisk læring, hvor den første type, som forbindes med e-læring 2.0, knytter sig til konstruktion af mening gennem dialog og konstruktivistiske læringsmetoder (Pachler & Daly, 2011, s. 122) og er rettet mod udvidet abstrakt tænkning (Littlejohn, 2005, s. 83; Walton & Hepworth, 2011, s. 452). Overfladisk læring derimod dækker over lavere former for læring, fx at kunne huske information (Littlejohn, 2005, s. 83), og nævnes tit i forbindelse med e-læring 1.0. Inden for det sidstnævnte instruktivistiske, behavioristisk inspirerede paradigme fremhæves computeres datamanipulerende funktion, som giver anledning bl.a. til programmeret undervisning, dvs. læring som repetitionseffekt. Da computere er tålmodige og kan variere uden at blive trætte, 2 er de egnede redskaber til den type læring, som sker fx ved tilegnelsen af informationskompetencer som biprodukt i

6 6 en problemløsningsproces/opgave og ved ubevidste niveau-2-læringsprocesser i det hele taget. Det peger på, at e-læringen, både i dens teoretiske videreudviklinger (Garrison, 2011) og dens teknologiske innovationsimpetus, kan øge lærepotentialet i elektroniske ressourcer, fremme deres formidling gennem biblioteker og bibliotekariske initiativer og etablere dem som naturlige læreressourcer både i niveau-1- og niveau-2-læringssammenhæng. At bibliotekslæring og informationskompetence i denne sammenhæng associeres med det tit pejorativt brugte overfladisk læring, betragtes her ikke som et minus, men som en positiv og adækvat karakterisering, som på realistisk vis forbinder de to niveauer af læring. E-læring diskuteres fra bibliotekernes side ud fra forskellige vinkler. Der tages tit afsæt i det digitale bibliotek og i spørgsmålet, hvordan digitale biblioteker kan støtte e-læring (Sharifabadi, 2006, s. 389). Der bliver fremhævet, at e-læring medfører ingen rumslige og tidslige begrænsninger og at synkron/asynkron kommunikation og situeret læring er mulig. Det indebærer, at den studerende kan lære i hans/hendes rum (fx på jobbet, i læsegruppen, ), hvad der giver den relevante kontekst til læringen. Det digitale bibliotek skal støtte e-læring som et læremiljø og ressourcenetværk, både individuelt og kollaborativt, og give adgang til kvalitativt høje samlinger og services. Biblioteket er dermed ikke kun en grænseflade til ressourcer, det skal også spille en aktiv rolle i at støtte læring som social og intellektuel proces (Littlejohn, 2005, s. 70). Det digitale bibliotek må derfor ikke betragtes som en digital samling plus nogle værktøjer, men som et miljø der bringer samlinger, services og mennesker sammen der, hvor der sker fælles læring. Der skal sikres en meningsfuld forbindelse mellem læreaktiviteterne og læreressourcerne (Sharifabadi, 2006, s. 389). E-læring giver dermed en god chance for bibliotekarer at komme med i læreprocessen som neutrale, informationskompetente medspiller og bidrage med nye pædagogiske løsninger (Peacock, 2005, s. 154). Det er fx bibliotekarisk praksis at blande fagligt indhold og konkrete problemstillinger og opgaver med implicit informationskompetence (Peacock, 2005, s. 157), hvad der resulterer i en sammensmeltning af disciplinært indhold med oplæring i informationskompetence (Peacock, 2005, s. 165). 3 Arbejdet med e-læring og et øget samarbejde mellem biblioteket og deres uddannelsesinstitutioner kræver nye bibliotekariske kompetencer på tre områder, som Peacock (2005, s. 159) fremhæver: adfærdsmæssigt (kompetent undervisning, pædagogisk optræden), taktisk (udvikling, planlægning, stadighed) og relationelt (samarbejdsskabende, partnerskaber). Informationskompetence i denne nye e-

7 7 læringssammenhæng lader traditionelle roller som lærer, studerende og bibliotekar og insisteren på de tilhørende domæner smuldre, hvor samarbejde på tværs af domænerne, som Peacock (2005, s. 175) fremhæver, bliver den fremherskende praksis. På universiteter arbejdes der allerede i udstrakt grad med Virtual Learning Environments (VLE) læringssystemer, som er forbundet med biblioteker og deres e-ressourcer. Det gør det muligt at integrere institutionelle samlinger af e-ressourcer i lokale, uformelle ressourcesamlinger i en VLE, hvad der åbner for en stor fleksibilitet i organisering, deling og bearbejdning af læringsressourcer hvordan, hvor og hvornår de lærende kan og vil. I disse systemer kan der kombineres formale ressourcer (fx artikler) med de lærendes egne, selvproducerede materialer. Det ændrer, ifølge Littlejohn (2005, s. 71), den digitale bibliotekars rolle, som ikke længere fungerer som forvalter af digitale læringsressourcer, men har del i en udvikling, som kan karakteriseres som en permanent sammensmeltning af digitale biblioteker og e-læringsmiljøer. Man er fra bibliotekarisk side opmærksom på de forskellige læringsniveauer (niveau-1/2), tilgange til læring og de muligheder, biblioteket har for at komme ind i processen i de forskellige faser. Littlejohn (2005, s. 75f) skelner mellem tre planer: 1: Adgang til hybride materialer, informationssøgning, hvor bibliotekaren helt naturligt kommer ind i spillet (relation til niveau-2-læring, formidling, men også til niveau-1-læring under betoning af adgang/tilgængeliggørelse). 2: Mental bearbejdelse gennem opgaver, initieret af læreren, individuel eller gruppeopgaver (relation til niveau-1-læring). 3: Feedback for at den lærende kan evaluere, om konceptet er forstået (relation til niveau-1-læring). Der eksperimenteres med såkaldte digital repository tools, systemer, som organiserer almindelige ressourcehåndteringsaktiviteter som upload, gemme m.m. I sådan et digitalt depot kan alle brugere uploade ressourcer og tagge dem, altså tilføre emnedata/metadata. I det pågældende projekt, Littlejohn (2005, s. 78) beretter om, klassificerer en informationsspecialist uploadede ressourcer og assisterer universitetslærere i at finde læringsrelevante e-ressourcer, og formidler dem - bibliotekarer virker som uddannelsesrådgiver, sml. Littlejohn (2005, s. 81). Digitale depoter giver dermed studerende og læreren mulighed for at opbygge og dele uformelle samlinger af materialer. En af hovedudfordringerne for

8 8 uddannelsesbibliotekarer vil være, ifølge Littlejohn (2005, s. 85ff), arkivering af uformelle ressourcer i et formelt system med formål til senere genbrug og at integrere uformelle ressourcedepoter med formelle ( libraries ). Den nye bibliotekar forener traditionel viden, informationsteknologisk/it-viden og er uddannelsesspecialist, som integrerer pædagogik i online omgivelser. Andre biblioteksrelaterede projekter er fx at integrere primærkilder i en autentisk og virtuel læringssituation (Lindquist & Long, 2011) og at eksperimentere med uformelle online-læringstiltag, som kan knytte især unge brugere (de digitalt indfødte ) til biblioteket (DaCosta, 2011). 4. Danske eksempler på bibliotekariske e-læringsinitiativer I det danske biblioteksmiljø er der især lagt fokus på at være præsent som informationsspecialist der, hvor e-læringen finder sted og hvor e-materialer møder den lærende direkte, så at sige i selve niveau-1-læringsprocessen. Det giver ensartede muligheder for at forene niveau-1- med niveau-2-læring, og gør tilgængeliggørelse og formidling til en simultan proces, hvor den lærende ikke længere skelner mellem de to læringsmodi ("simultaneous learning", jf. Bruce & Hughes, 2010, s. A4-A5). Vigtige initiativer på dette område belyses i bogen Fleksibel læring og undervisning: erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt (Georgsen & Bennedsen, 2004), som tager forholdet mellem læring og e-materialer op, både praktisk og teoretisk. Et bidrag, som på eksemplarisk vis tydeliggør denne danske tilgang, skal præsenteres i det følgende. Hvordan kan et biblioteks-uddannelsessamarbejde se ud i forbindelse med e- undervisning og formidling af bibliotekets elektroniske ressourcer? spørger Karen Harbo i sit bidrag (Harbo, 2004). Omdrejningspunkt er samarbejdsrelationer mellem uddannelse og bibliotek, hvor e-læring byder, for bibliotekerne, på den unikke chance at integrere informationskilder (og søgefaciliteter) direkte ind i læringsmiljøerne. Hvis biblioteket/informationsspecialisterne vil være del af denne online-læring, skal de pædagogiske aspekter af e-læring indgå i bibliotekets/informationsspecialisternes repertoire (Harbo, 2004, s. 130). Det er, påpeger Harbo (2004, s. 131), ret nyt at bibliotekerne deltager i læringsalliancer i det virtuelle rum. Materialer skal være tilgængelige elektronisk, og forbundet med det er både tekniske og formidlingsmæssige udfordringer. IT har, så at sige, foræret bibliotekerne et nyt indsatsområde (service), som gør det muligt for bibliotekerne at eksperimentere med forskellige slags e-produkter.

9 9 Harbo (2004, s. 133) ser to parallelle udviklinger: a) internet og e-læringssystemer indgår mere og mere som backup i uddannelsesinstitutionernes undervisning, og b) på bibliotekssiden er mængden af elektronisk materiale eksploderet. Det medfører et skift fra at være materialeforvalter hen til rollen som licens- og itformidlingsspecialist i tilgængeliggørelse. Relativt ny er udfordringen at tilgængeliggøre, præsentere og formidle information direkte i læreomgivelserne (som er virtuelle) og at integrere informationsmaterialer i netbaserede undervisningsforløb. Citaterne Bibliotekernes tilbud [ ] fremstår som en integreret del af uddannelserne og Derved eksponeres den helt relevante sammenhæng mellem materialer og læringsmiljø [ ] (Harbo, 2004, s. 134) sætter lys på denne specielle integrative danske udvikling i biblioteksstøttet e-læring, en tilgang, der også fremtræder meget tydeligt i forfatterens egne overvejelser til bibliotekets integration i de lærendes virtuelle omgivelser (Forfatter, 2009; Forfatter & Thestrup, 2009; Forfatter & Thestrup, 2010). Harbo nævner endvidere den hybride karakter af lærematerialer, idet elektroniske biblioteksressourcer kan knyttes sammen med personlige undervisningsmaterialer ved at sammenstykke materialer. I denne sammenhæng fremhæves en anden egenskab af e-læring, som hænger sammen med den specifikke asynkrone konferencekommunikation. Konferencer (og lignende asynkrone kommunikationsmoduler) dokumenterer dialogen omkring et emne og omkring læring på en forpligtende vis, som f2f ikke formår. Når denne dokumenterede faglig-dynamiske dialog omkring tekster/dokumenter knyttes til statiske læringstekster/dokumenter, opstår et helt unik læringsrum med unikt materiale, som Harbo (2004, s. 136) ganske rigtigt bemærker. Trods alle disse nye udfordringer og udviklinger er det for Harbo (2004, s. 137) vigtigt at holde fast ved, at bibliotekernes kernekompetencer (indsamling, håndtering, af information) også videreføres på det elektroniske område, fx i metadataproblematikken. Det er det, vi vil fokusere på i det følgende, hvor der tages udgangspunkt i, at bibliotekerne i forbindelse med niveau-2-processer/formidling i meget højere grad har de traditionelle kompetencer, der skal være tilstede for at støtte denne type læring. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt materialevalg og præsentationen/formidlingen af indkøbte materialer. Det er denne tankegang, der føres videre i de følgende afsnit. 5. Krydsklassifikation: typer af e-materialer og læring-2-redskaber

10 10 Den følgende analyse af e-materialer og deres medfødte potentiale til niveau-2- læring fokuserer på fordelingen af søgeredskaber over elektroniske materialetyper (e-bibliografier, e-tidsskrifter, e-bøger m.m.). De undersøgte e-ressourcer, som, efter et personligt valg, er overvejende sproglige/sprogvidenskabelige ressourcer, er tilgængelige (for bibliotekets målgruppe) fx via Statsbibliotekets liste over databaser (http://www.statsbiblioteket.dk/databaseliste). Statsbibliotekets website Databaser indeholder e-ressourcer i form af en alfabetisk liste, kort databaselisten, og omfatter ikke kun en rudimentær faglig søgefunktion efter såkaldte fagområder, men tilbyder også brugeren via infoknappen små beskrivelser til hver database, så det er muligt i forvejen ganske kort at orientere sig om ressourcens indhold, dækning, m.m. Databaselisten er dermed en slags niveau-2-hybrid, som formidler e- ressourcer både til niveau-1- og 2-læring. De selvformidlende ressourcer, som af institutionen i et sekundært formidlingsskridt er samlet på en kommenteret databaseliste, har indbygget en del værktøjer, som, på hver deres vis, støtter niveau-2-læring hos den universitære bruger. Der skal kun inddrages sådanne e-ressourcer, som er komplekse (og store) nok til at tilbyde brugeren tilstrækkeligt materiale til søgninger inden for niveau-2-læring. Der er specifikt tale om fire typer (sml. Tedd, 2005), nemlig a) e-bibliografier (med hybrid fuldtekst eller ej, specifikt til niveau-2-læring), b) e-opslagsværker (encyklopædier, håndbøger og lignende, primært til niveau- 1-, men sekundært via artiklens citationer og den tilhørende litteraturliste også brugbar som niveau-2-redskab), samt omfangsrige c) elektroniske tidsskrift- og d) e-bogspakker med indbyggede søgemuligheder (begge brugbare i niveau-2- sammenhæng). Endvidere skal der fokuseres på de mest udbyggede elektroniske niveau-2- faciliteter, nemlig tesauri (Broughton, 2006; Foskett, 1994; Nielsen, 2001) og klassifikationssystemer (Batley, 2005; Beghtol, 2009) (sml. I og II nedenfor), og ses nærmere på deres realisering på tværs af de fire nævnte ressourcetyper a)-d). En mulig fuldstændig liste over faciliteter med potentiale til niveau-2-læring kunne se sådan ud: I. Tesauri og II. klassifikationssystemer/systematikker;

11 11 III. alle slags emneordstyrede, automatisk genererede henvisninger til beslægtede materialer, som er direkte indlejret i søgebilledet (globalt eller pakkeinternt, henvisninger peger både på nyere og ældre materiale), IV. kvalitetsprøvede håndlavede krydshenvisninger, som forbliver inden for det samme værk (mest opslagsværker, peger kun bagud i tiden), V. emneordsbaserede kædesøgninger og VI. alle arter emneindices (især i e-håndbøger). Et mere omfattende projekt om niveau-2-læringsfaciliteter burde naturligvis også inkludere teknikker (III) (VI), og ikke kun de mest prominente som tesauri og klassifikation, som er i fokus her. 6. Tesauri og læringsfaciliteter Tesauri er alfabetisk ordnede, strukturerede fortegnelser over kontrollerede emneord, som sædvanligvis tilordnes tekster på det laveste, materialeniveau (selve artiklen, opslag, bog, m.m.). Der findes også den metode, at indirekte emnemærke materialer på slutniveau via en generel tilordning af emneord til selve kilden/værtspublikationen, som de så arver så at sige i et hug (mest fra tidsskrifter). Denne praksis skal beskrives nærmere i forbindelse med e-tidsskrift- og e bogpakker (sml. typerne c) og d) længere oppe). Tesauri, som i reglen forudsætter et fagligt nogenlunde homogent tekstmateriale, kan ikke kun bruges til at finde emnemæssigt relaterede tekster til en allerede given tekst (sml. case b), men også i de tilfælde hvor man søger litteratur til et emne som fuldstændig novice (case a). Det sidste skal demonstreres i det følgende afsnit, hvor der også peges på nogle specifikke læreprocesser, der er forbundet med brug af tesauri. Tesauri fordeler sig på ingen måde lige i forhold til de fire e-ressourcetyper a)-d), hvad der på grundlag af det implicitte krav på faglig homogenitet ikke kan overraske, da materialetyperne a)-d) adskiller sig tendentielt i bredden af deres faglige dækning. Type a), e-bibliografier, dækker typisk et homogent, afgrænset fagområde, hvad der gør tesauri til en nyttig og meget brugt facilitet. Eksempler på dette er de to klassiske sproglige bibliografier MLA (Modern Language Association) International Bibliography og LLBA Linguistics and Language Behavior Abstracts, begge to under én platform, nemlig ProQuest, som via Advanced Search tilbyder linket til tesaurussen.

12 12 Mens tesauri er typiske redskaber i de klassiske fagbibliografier, erstattes tesauri i håndbøger, materialetype b), som regel af emneindices, som lister netop de fagtermer, som ikke får status af en lemmatitel (selve opslaget, mest med litteraturhenvisninger) i det pågældende opslagsværk (sml. pt. VI, emneindices). 4 Emneindices er et nødvendigt supplement, da man gennem brug af disse fanger relevante tekster, selvom titlen til opslaget ikke indeholder konkrete henvisninger til det pågældende emne. Et godt eksempel er Encyclopedia of Language and Linguistics ELL2, hvor browsing af Article Titles fører til den opslagsværkspecifikke, alfabetiske, tesauruslignende liste over de enkelte opslag, og vejen over Subject Index leder til et udbygget emneindeks med klikbare tværhenvisninger, som åbner op for alle termer og emner, som ikke kunne indgå i selve opslagstitlerne. Tesauri er ikke hyppige i tidsskrift- og e-bogspakker, i hvert fald ikke i den form, som vi kender dem fra fagbibliografier. Tidsskriftpakker, som fx den klassiske Project Muse, 5 plejer ikke at dække kun ét fag/én disciplin, men er så brede, at der er tale om forskellige fagområder. Tesauri, som typisk bygger på en fagligt garanteret sammenhæng og kræver i kraft af dette en vis homogenitet i emnebasis, erstattes her tit med en primær opdeling i fagområder, hvor først i det andet skridt kan emneord anvendes inden for det pågældende fagområde. En sådan struktur bliver i den informationsvidenskabelige litteratur tit kaldt en taksonomi (Batley, 2005, s ; Broughton, 2006, s. 17). I det nye søgningsinterface i Project Muse er denne facilitet dog nedprioriteret. Det er nødvendigt i første omgang at køre hen med musen over Browse, hvorefter den nye betegnelse Research Areas fremkommer. Skiftet fra det førhen gængse By Discipline til Research Areas er nok begrundet i at vælge en term, der i højere grad tager udgangspunkt i den aktivitet, brugeren befinder sig i når vedkommende konsulterer Project Muse. Der skal også nævnes, at disse fagområdesystemer i forhold til artikelsøgninger ikke fører hen til et konkret dokument, men til selve tidsskriftet, værtspublikationen. En lignende konstellation findes i forbindelse med e-bogspakker, som Ebrary nok er det mest prominente eksempel på. I Ebrary, som tilbyder bøger online fra alle fag og discipliner, bliver man i All Subjects præsenteret for en klassifikationslignende liste af fagområder (sml. afsnit om klassifikation), som i skridt to giver mulighed for mere forfinede søgninger vha. emneordstrenge inden for et bestemt fagområde. Også her kan gælde, at en to-skridts-opdeling i fagområde og en underliggende

13 13 finstrukturering vha. emneord, altså en slags taksonomi, erstatter en decideret tesaurus. 7. Et eksempel: Hvordan en tesaurus oplærer en novice (case a) Der skal nu ses et eksempel på (Forfatter, 2009), hvordan en bruger bærer sig ad, når vedkommende konfronteres med en tesaurus for første gang. Al niveau-2-læring inden for case a), tekstsøgning fra scratch, tager udgangspunkt i en temabeskrivelse (tematitel), som i idealtilfælde allerede beskriver delemnerne, som obligatorisk indgår i (eller definerer) emnet. Sådan et tema kunne fx være "Objekternes rækkefølge i engelsk". Opgaven for brugeren er at splitte emnet op i delemnerne "engelsk (sprog)", "rækkefølge" og "objekter" og, efter at have isoleret delemnerne sådan, at deres tilbagevendende sammensætning (summen) igen giver det ønskede emne (det er en god test på, om man virkelig har forstået emnet), skal disse delemner oversættes til engelsk det sprog, moderne bibliografiske maskiner bedst forstår. Oversættelsen til "English (language)", "word order" og "objects" er kun en hypotese over databasens individuelle sprog eller dialekt, fordi basens vokabular, dens ordforråd, ikke er kendt i forvejen. Det må brugeren afprøve og lære, som det følgende demonstrerer, ganske i behavioristisk forstand og i overensstemmelse med nyere tiltag i information retrieval, som integrerer sprogfilosofisk tankegods, ofte inspireret af Wittgensteins sprogspil, i traditionelle informationsvidenskabelige analyser af søgeprocessen (fx Blair, 1990). Databasens tesaurus (dens ordbog, dens leksikon, i lingvistens terminologi) fortæller først, at ordet "English" omfatter bl.a. middelengelsk, oldengelsk og de skotske dialekter på Orkney-øerne. Nu må brugeren bedømme, om disse varianter kan bruges til emnet, og er altså nået frem til et teoretisk - eller et vejledningsspørgsmål, alene ved dialogen med en maskine. Brugeren tager britisk, amerikansk og måske australsk engelsk med (og har forhåbentligt gode grunde til det) og meddeler maskinen det med den imperative sætning/søgning #1 "(Vil have) British English OR American English OR Australian English". På samme måde fortæller brugeren maskinen, at det andet delemne er rækkefølge. Ved et opslag i tesaurus kan ses, at ordet word order er i programmets leksikon, men også parsing, som brugeren, efter grundige overvejelser, måske også sammen med vejlederen, har godkendt som tilhørende det område, rækkefølgefænomener optager i specialet (og brugeren lærer under alle omstændigheder, om parsing indgår i opgaven eller ej, og, måske vigtigst, hvad parsing er for noget!). Der bruges igen OR-operatoren og brugeren meddeler maskinen sætning/søgning #2 (Vil have) Word order OR OR Parsing.

14 14 Det sidste delemne, objekter, viser, at maskinen (programmet) ligefrem aktivt er indstillet til at lære brugeren sit sprog. Hvis man slår ordet object op i LLBAs tesaurus, fortæller programmet i en venlig, men bestemt tone, at dette ord egentlig er godt nok ( Objects (Grammatical) ), men hører alligevel ikke til i programmets nuværende ordforråd. Den aktuelle term er Complements, og hvis man klikker på en lille ikon ved siden af termen, får man en meget pædagogisk forklaring, hvad den nye term indebærer og hvad motivationen til at foretrække den var. Langlivede bibliografier skifter, ligesom mennesker og naturlige sprog gør, en gang imellem forældede ord ud med mere tidssvarende, men kun gode bibliografier (grammatikker, ordbøger) fortæller om det. Hvis nu brugerens teoretiske interesse i komplementer er bred, kommer vedkommende måske på ideen at tage argumentstruktur med, som sætter det isolerede objekt i en større teoretisk ramme (dette fænomen, at finde det usøgte, kaldes serendipidet, sml. Björneborn, 2008). Også her hjælper maskinen en på vej. Til de fleste ord i et tesaurus findes der en liste af definerende ord ( narrower terms, underbegreber), angivelsen af det overordnede begreb ( broader term ) og beslægtede ord ( related terms ). Programmet markerer ordet Argument Structure ganske tydeligt som beslægtet med ordet Complements. Efter alle disse læreprocesser indtastes nu sætning/søgning #3 (Vil have) Objects OR Complements OR Argument Structure. Resten er hurtigt forklaret. Efter man har samlet sine resultater på sætninger/søgninger #1-#3, sættes delemnerne engelsk (sprog) (#1), rækkefølge (#2) og objekter (#3) sammen igen, og det i syntaktisk og semantisk overensstemmelse med temabeskrivelsens ordlyd, Objekternes rækkefølge i engelsk. Man har nok forstået noget væsentligt af det samlede udtryk, hvis man ved, at hele beskrivelsen drejer sig om engelsk og rækkefølge og objekter, og det hele samtidig. Denne eksplikation i naturligt sprog kan nu modelleres i basens sprog med den nye sætning/søgning #4 (Vil have) #1 AND #2 AND #3. Alle de referencer, dvs. henvisninger til litteratur, man får som output af #4 er referencer der både handler om engelsk (#1), rækkefølge (#2) og objekter (#3). 6 Dette eksempel demonstrerer ikke kun faglig læring på niveau-2; det er tydeligt, at der også indgår faglige niveau-1-elementer. Her forudsættes fagligt kendskab og implicit faglige læreprocesser og, last but not least, beredskab til at tilegne sig faglige begreber i søgeprocessen, simultant, så at sige. 8. Klassifikationer og systematikker

15 15 En klassifikation (eller, synonymt, en systematik) er et hierarkisk opbygget begrebssystem bestående af over- og underbegreber, som, i reglen, omfatter et vidensområde, eller sågar alt viden, videnskaberne bygger på (Batley, 2005; Beghtol, 2009). I den ene ende af skalaen står universelle og internationale klassifikationssystemer som Dewey (Dewey et al., 2003), UDC (Universal Decimal Classification) fulgt af nationale systemer som danske DK5, der først og fremmest bliver brugt på danske folkebiblioteker (Dansk BiblioteksCenter, 2002). I den anden ende af skalaen findes klassifikationer, som specifikt bliver udviklet og vedligeholdt af et bibliotek for at målrette formidlingstilbud til bibliotekets kunder. Et eksempel på sådan en biblioteksspecifik systematik var den såkaldte Bendtsen-systematik, som har været Statsbibliotekets eget klassifikationssystem indtil ca. år 2000 (Statsbiblioteket, 1995). Disse biblioteksbårne institutionelle formidlingstiltag inden for niveau-2-læring skal ikke behandles her. Men for systematikker i det hele taget er, ifølge systematikkers brede dækning, en overordnet, ontologisk uordnet inddeling på det højeste niveau et karakteristisk træk. Først under disse overordnede fagområder udfoldes den systematisk-logiske struktur, hvor selve navnene på klassifikationens kategorier i princippet er uvigtige. Systematikker kan altså, i modsætning til tesauri, håndtere uhomogene emneområder. Inden for materialetype a), faglige e-bibliografier, er deciderede klassifikationsfaciliteter ikke et typisk træk, da den faglige homogenitet gør et tesaurus mere hensigtsmæssigt. Men der er undtagelser. Mens de amerikanske og angelsaksiske bibliografier ret sjældent anvender klassifikationer i deres platforme, er det især tysk- og europæiskproducerede e-bibliografier som tilbyder systematiske søgemuligheder. I Bibliographie der deutschen Sprach- und Literaturwissenschaft BDSL online fx gemmer sig under menupunktet Inhalt ( indhold ) en udbygget klassifikation med en fagområdelignende opdeling i de første to sektioner ( Sprach- und Literaturwissenschaft / Sprog- og litteraturvidenskab, Literaturgeschichte / Litteraturhistorie ). De fire følgende sektioner følger i bund og grund en kronologisk ordning af de enkelte forfatteres virke. Hvis man går et niveau dybere ned i klassifikationen, fx i Goethetiden, findes der en emnemæssig hybrid bestående af materialetyper (fx bibliografier, antologier, m.m.), litterære strømninger og epoker (fx idealisme, senoplysningstid, ) og forfatternavne ( Zu den einzelnen Autoren / Om de enkelte forfattere ). En lignende opbygning kan konstateres om BLL - Bibliography of linguistic literature, som også er tyskproduceret og benytter sig af den samme platform som

16 16 BDSL gør (se ovenfor). Det pågældende menupunkt hedder her korrekt Klassifikation, og ikke Inhalt / indhold, og leder hen til en hybrid systematik bestående af materialetyper (bibliografier, introduktioner, håndbøger, ), en sproggenetisk binær klassifikation på højeste niveau (indoeuropæiske vs. ikkeindoeuropæiske sprog osv.), en fagspecifik klassifikation i lingvistiske underdiscipliner (fx retorik, computerlingvistik, m.m.) og lag af sprogbeskrivelsen (morfologi, syntaks, m.m.). Klassifikationer af denne art genspejler i høj grad en bogmæssig inddeling i kapitler og underkapitler, som de fleste af disse europæiske e-produkter er født fra (derfor også Inhalt / indholdsfortegnelse ved BDSL, som hidrører fra den fysiske bogs organisering). I forhold til opslagsværker, håndbøger osv. (sml. kategori b), kan der slås fast, at klassifikationer ret sjældent integreres i søgefaciliteterne. Her opfylder, må man formode, den alfabetiske orden af opslag i tesauruslignende funktion, suppleret med et emneindeks, som henviser til emner som ikke er blevet ophøjet til opslagstitler, brugerens behov for niveau-2-søgninger. En prominent undtagelse er den allerede omtalte ELL2, som allerede på den første side præsenterer brugeren for en systematisk indgang til encyklopædiens artikler. I denne sammenhæng skal der nævnes digitaliserede opslagsværker og lignende, der tilbyder en klassifikationslignende struktur af kapitler og underkapitler, som er så at sige medfødt fra den trykte original. Denne analogi fremtonede også i forbindelse med bibliografier. Gode eksempler på digitaliserede håndbøger med en indholdsfortegnelse som kan benyttes som systematisk indgang er den store serie Handbücher zur Sprach- und Kommunikationswissenschaft, hvor enkelte tilfældige bind og delbind indgår i digitaliseret form i elektroniske bogpakker. Tidsskriftpakken Cambridge Journals Online CJO vælger den strategi at emneklassificere udelukkende på tidsskriftniveau, altså uden at berige det enkelte dokument, dvs. tidsskriftartiklen, med emnedata. Denne klassifikation af tidsskrifter er kun i meget begrænset omfang brugbar for niveau-2-søgninger, hvor udelukkende sluttekster er søgningens genstand. Der kan slås fast, at gennemarbejdede klassifikationssystemer ikke er en bestanddel af de store tidsskriftpakker, som er blevet undersøgt her. Typisk er en opdeling på højeste niveau i fagområder, som i de fleste pakker fører direkte til lister over de emnemæssigt klassificerede tidsskrifter. Slutdokumenter (artikler, måske også

17 17 bøger) er ikke genstand for klassifikationen og dette redskab er derfor også kun begrænset nyttigt for niveau-2-søgninger. Den sidste materialetype i sammenhæng med klassifikationer/systematikker er e- bogspakker. I Ebrary, som tilbyder en elaboreret systematisk indgang i sin bestand af elektroniske bøger, 7 er det muligt at klikke sig fra det højeste niveau, kaldt All Subjects, målrettet dybere og dybere ned i hierarkiet, indtil man er nået frem til et overskueligt antal hits. Analyserne i sektionerne 6 og 8 sammenfattes i et skema, som i stikord resumerer resultaterne i forbindelse med to niveau-2-læringsredskaber (I. tesauri, II. klassifikationer) fordelt over fire elektroniske materialetyper a)-d). Der inkluderes i parentes også de læringsredskaber III.-VI., som der ikke kunne gås nærmere ind på i dette bidrag, da der flere steder henvises til dem i den primære analyse af I./II. Tomme celler betyder forskningsbehov. a) e-bibliografier b) e-opslagsværker c) e-tidsskriftspakker d) e-bogspakker I. tesauri Typisk Findes ikke (sml. VI.) Findes ikke Findes ikke II. klassifikationer Især europæisk producerede baser (antageligvis med den trykte bog som forbillede) Sjældent, men findes På niveau 1 (som fagområde ); kun hele tidsskrifter er klassificeret, ikke slutdokument På niveau 1 (som fagområde ); mest udbygget: Ebrary (III. beslægtede materialer) (IV. krydshenvisninger) (V. kædesøgninger) På niveau 2 (sml. II.) På niveau 2 (sml. II.) (VI. emneindices) Typisk Skema. Sammenfatning af analyserne af en krydstypologi læringsfaciliteter (I. tesauri, II. klassifikationer) over fire elektroniske materialetyper a)-d). E-læringsredskaberne III.-VI. er ikke blevet analyseret.

18 18 Det er iøjnefaldende, at tesauri har beholdt deres traditionelle niche i e-bibliografier og at klassifikationer i det hele taget er på vej ud til fordel for de mere hybride taksonomier. I betragtning af det smalle undersøgelsesgrundlag kan der dog ikke siges noget mere generelt om fordelingen, her skal der mere empirisk forskning til. 9. Slutbemærkninger Trykte bibliografier fx, som ensidigt fokuserer på niveau-2-processer, er for længst udkonkurreret af deres digitale efterfølgere, hvor linkmulighed til fuldtekst (støtte af niveau-1 gennem hurtig tilgængelighed), fremvisning af henvisninger til emnemæssigt relateret litteratur (niveau-2) og en emnemæssig rig beskrivelse af materialet gennem abstracts, omslagstekster, indholdsfortegnelser eller et billede af det pågældende materiale går hånd i hånd. Denne tendens forstærkes ved, at hurtig tilgængelighed inden for niveau-1-læring i sig selv ofte ikke kan skelnes mere fra niveau-2-processer. Når en bruger, som befinder sig i en niveau-2-aktivitet, stiller direkte igennem til et dokument for at granske tekstens overskrifter for relevant indhold og dets litteraturliste for mulige beslægtede tekster, befinder han sig allerede med det ene ben i en niveau-1-læring. Hvis vedkommende så oven i købet kaster sig ud i at tagge, emneannotere, tilføje noter og kommentarer til teksterne og dele materiale med peers, forudsætter det i allerhøjeste grad udvikling af et niveau- 1-relateret kendskab til teksterne og en lærebetinget formåen at knytte dokumenternes indhold til opgavens overordnede emne (noget, der også kan kaldes forståelse ). Her flyder læreniveauerne i den konkrete læreproces fuldstændig sammen. Denne læringsmæssige sammensmeltning faciliteres bl.a. gennem den teknologiske udvikling, hvad der også for biblioteket betyder at integrere niveau-1- og -2-faciliteter i en og samme ressource, samt sørge for muligheden for at brugeren selv kan indtage rollen som skaber af information (tagging, annotering, ) i vedkommendes læreproces. Enheden af niveau-1- og -2-læring sikres, og det er et af hovedresultaterne af dette bidrag, ved at placere biblioteksmæssige niveau-2-tiltag direkte i det faglige læringsmiljø, hvor den formidlede niveau-1-læring (jf. stikord e-læring ) først og fremmest finder sted. Konkrete eksempler på sådan en integration (Forfatter, 2009; Forfatter & Thestrup, 2009) har allerede været omtalt, her skal der yderligere nævnes et pilotprojekt i forårssemestret 2010, hvor en række støttebibliotekarer fra Statsbiblioteket, som var tilknyttet enkelte universitetskurser, har indrettet deres egen virtuelle plads ( Bibliotekarens hjørne ) på Aarhus Universitets undervisningsplatform FirstClass. Her løb faglig læring på niveau-1 parallelt og i det

19 19 samme virtuelle miljø som formidlet niveau-2-læring. For den studerende var dette skel ikke mærkbart og sikkert slet ikke relevant. References Batley, S. (2005). Classification in theory and practice. Oxford: Chandos Publishing. Beghtol, C. (2009). Classification theory. Encyclopedia of library and information sciences, third edition (pp ) Taylor & Francis. Björneborn, L. (2008). Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Dansk Biblioteksforskning, 4(2), Blair, D. C. (1990). Language and representation in information retrieval. Amsterdam: Elsevier Science. Broughton, V. (2006). Essential thesaurus construction. London: Facet. Bruce, C., & Hughes, H. (2010). Informed learning: A pedagogical construct attending simultaneously to information use and learning. Library & Information Science Research, 32(4), A2-A8. Chaka, C. (2010). E-learning 2.0: Web 2.0, the semantic web and the power of collective intelligence. In H. H. Yang, & S. C. Yuen (Eds.), Handbook of research on practices and outcomes in e-learning: Issues and trends (pp ). Hershey, PA: Information Science Reference. DaCosta, J. W. (2011). Information literacy in the digital environment. In P. Dale, J. Beard & M. Holland (Eds.), University libraries and digital learning environments (pp ). Farnham: Ashgate. Dansk BiblioteksCenter. (2002). DK5: Decimalklassedeling. Ballerup: Dansk BiblioteksCenter. Dewey, M., Mitchell, J. S., Beall, J., Martin, G., Matthews, W. E., & New, G. R. (2003). Dewey decimal classification and relative index (Ed. 22 ed.). Dublin, Ohio: OCLC Online Computer Library Center.

20 20 Forfatter & Thestrup, J. B. (2009). Forfatter (2009). Forfatter, & Thestrup, J. B. (2010). Forfatter, Stenalt, M. H., & Thestrup, J. B. (2010). Foskett, D. J. (1994). Thesaurus. In K. Sparck Jones, & P. Willet (Eds.), Readings in information retrieval (pp ). San Francisco: Morgan Kaufmann. Garrison, D. R. (2011). E-learning in the 21st century: A framework for research and practice (2. ed. ed.). New York, NY: Routledge. Georgsen, M., & Bennedsen, J. (2004). Fleksibel læring og undervisning: Erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Grassian, E. S., & Kaplowitz, J. R. (2009). Information literacy instruction: Theory and practice (2.th ed.). New York: Neal-Schuman Publishers. Harbo, K. (2004). Fleksibel uddannelse på nettet - en videns- og læreproces i uddannelsesinstitutionen. Om samarbejde mellem bibliotek og uddannelse. In M. Georgsen, & J. Bennedsen (Eds.), Fleksibel læring og undervisning - erfaringer, konsekvenser og muligheder i ikt (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Jensen, T. W., & Fibiger, B. (2004). Det annoterede læringsrum - hvordan opbygges et fagligt rum i en digital kontekst? In M. Georgsen, & J. Bennedsen (Eds.), Fleksibel læring og undervisning - erfaringer, konsekvenser og muligheder i ikt (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Lindquist, T., & Long, H. (2011). How can educational technology facilitate student engagement with online primary sources? A user needs assessment. Library Hi Tech, 29(2), Littlejohn, A. (2005). Key issues in the design and delivery of technology-enhanced learning. In P. Levy, & S. Roberts (Eds.), Developing the new learning environment: The changing role of the academic librarian (pp ). London: Facet publishing.

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m. STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Biblioteket Campus Roskilde 29. oktober 2013 Side 1 Hvilke baser kan jeg vælge? ARTESIS: Dette er Campus Roskildes egen søgebase. Indeholder

Læs mere

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11 BEGREBER I DANTEK... 2 SAMLINGER... 2 Informationssamlingen... 2 Udlånssamlingen (sætsamlingen)... 2 BOOKING... 2 RESERVERING... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SIMPEL SØGNING... 5 AVANCERET

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Det grå guld på Internettet

Det grå guld på Internettet Gruppe: Daniel, Signe, Marianne, Morten, Camilla - hold 1 Det grå guld på Internettet Indledning S.2 E-læring og læringsstile S.3 De Ældre vil også gerne på nettet! S.4 Hvordan kan jeres bibliotek hjælpe

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Velkommen til REX onlinehjælp... 1 Søgning... 3 Hvordan kan du bruge søgefeltet i enkel søgning?... 3

Læs mere

Kan man omdanne undervisningen til et spil?

Kan man omdanne undervisningen til et spil? Kan man omdanne undervisningen til et spil? - Erfaringer fra VUC Storstrøm med at gøre undervisningssituationen til et spil samtidig med at kursisterne lærer ved selv at skabe spil. Charlotte Lærke Weitze,

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Web of Science Vejledning

Web of Science Vejledning Web of Science Vejledning Der er adgang til Web of Science fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk)

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006)

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) 0. Indledning 1. Organisering af egne dokumenter a. Skal vi have samlinger på åbne hylder b. Hvis fortsat samlinger

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

PH udviklingsønsker - oplæg til møde den 17.9.12 - Formidling

PH udviklingsønsker - oplæg til møde den 17.9.12 - Formidling PH udviklingsønsker - oplæg til møde den 17.9.12 - Formidling 14492 Youtube klip skal kunne indsættes og vises på siden Formidling 14486 Printfunktion til udvalgte side Formidling 14457 ALT-tekster skal

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING

FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING Marianne Georgsen & Jens Bennedsen (red.) FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING - erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt ISBN 87-7307-715-1 Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag BOGEN ER UDGIVET

Læs mere

E-læring lidt om form og materialer

E-læring lidt om form og materialer Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Vælg det emneord, du vil bruge og klik på Continue. Nu vises de subheadings som knytter sig til emneordet:

Vælg det emneord, du vil bruge og klik på Continue. Nu vises de subheadings som knytter sig til emneordet: Embase Quick Guide Fritekstsøgning (Basic Search) Skriv dine søgeord i søgefeltet og klik på Search. Der er mulighed for at gøre søgningen bredere ved at vælge Include Related Terms". Avanceret søgnng

Læs mere