Kan forskningsbibliotekernes e-materialer være e-læringsmaterialer? Tesauri, klassifikationer og bibliotekets andre udyr ud i læringens lys!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan forskningsbibliotekernes e-materialer være e-læringsmaterialer? Tesauri, klassifikationer og bibliotekets andre udyr ud i læringens lys!"

Transkript

1 1 Kan forskningsbibliotekernes e-materialer være e-læringsmaterialer? Tesauri, klassifikationer og bibliotekets andre udyr ud i læringens lys! Abstract/dansk Artiklen udforsker e-materialernes læringspotentiale i krydsfeltet mellem bibliotek og universitet. Der skelnes i sektion 2 mellem universitetslæring ( niveau-1 ) og bibliotekslæring ( niveau-2 ), mens bibliotekernes engagement og muligheder i e- læring belyses nærmere i sektionerne 3 og 4. Med udgangspunkt i en krydsklassifikation af elektroniske materialetyper (bibliografier, opslagsværker, tidsskrift- og e-bogspakker) og bibliotekariske læringsfaciliteter (især tesauri og klassifikationssystemer) i sektion 5 undersøges i sektion 6 nærmere fordelingen af tesauri over de nævnte materialetyper. Sektion 7 beskriver en case af en oplæring af en novice gennem et avanceret tesaurussystem. Sektion 8 ser på forekomsten af klassifikationssystemer i de enkelte typer af e-materialer. Der kan i undersøgelsen gennemgående konstateres en funktionelt begrundet fordeling af læringsværktøjer over e-materialer i overensstemmelse med deres anvendelsesområde og tekniske egenskaber. Abstract/engelsk The paper studies the learning potential of electronic materials in the intersection of university and library. In section 2, a distinction is drawn between university learning ( level-1 ) and library learning ( level-2 ). Sections 3 and 4 focus on library initiatives in the field of e-learning. Taking as a starting point a cross classification of electronic materials (bibliographies, encyclopedias ) and librarian learning facilities (thesauri and classification systems) in section 5, the distribution of thesauri over different types of electronic materials is analyzed in section 6. Section 7 describes a case of initial learning of a novice in interaction with an advanced thesaurus system. Section 8 has a closer look on classifications. The study shows that there is a functionally motivated distribution of learning tools over e-materials in accordance with their area of use and other technical attributes. 1. Introduktion

2 2 På bibliotekerne i dag, især på forsknings- og uddannelsesområdet, er e-materialer godt på vej til at erstatte alt i print og papir, både tidsskrifter og bøger ("the digital library", jf. Littlejohn, 2005; Sharifabadi, 2006). Også i forskningsbibliotekernes partnerinstitutioner (universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner) kommer e-materialer til at fylde mere og mere, ikke kun i forskningen, men i stigende grad i selve undervisningen (jf. Forfatter, Stenalt, & Thestrup, 2010). Det giver anledning til at tænke bibliotekets e-materialer med nogle kvalitative kriterier, som decideret rykker de elektroniske ressourcers brug i en læringssammenhæng i forgrunden. Bibliotekerne, som optræder som hovedleverandører på e-området, har gode forudsætninger for at være en kompetent, stærk og ligeværdig partner i læringen i forhold til deres kundeinstitutioner, som fx universiteterne. Danske biblioteker har en stor pædagogisk og formidlingsmæssig ekspertise, som bygger på en traditionel høj, og i de seneste år stigende indsats på informationskompetenceområdet (jf. Forfatter & Thestrup, 2009; Grassian & Kaplowitz, 2009, især kap. 1 og 2). Læring og undervisning er dermed noget, der, især i forbindelse med informationskompetence, altid er forgået på biblioteker, uden at det måske tilstrækkeligt er kommet til syne i bibliotekernes strategiske mål. Endvidere har moderne og gode e-materialer af enhver slags (for en mulig typologi af e-materialer, se Tedd, 2005, s. 51) indbygget nogle specielle faciliteter, der gør dem klædt på til at indgå direkte i læreprocesser. Disse faciliteter, som er genstand for den foreliggende undersøgelse, bygger i formidlingen i høj grad på traditionelle bibliotekariske kategorier (fx tesauri, emneord, ) og kan dermed trække på en specifik bibliotekarisk viden, som bibliotekerne og biblioteksskolerne altid har plejet og bevaret. Det er et vigtigt mål med den foreliggende undersøgelse at rehabilitere nogle støvede, men i læringssammenhæng yderst relevante bibliotekariske redskaber som klassifikationer, emneord, emneindices m.m., der, anlægger man det rigtige perspektiv, optræder som deciderede læringsværktøjer. Denne på det moderne, digitale bibliotek nogle gange tilsidesatte bibliotekariske viden kan nu, i et læringsperspektiv, ses som et sæt af værdifulde bibliotekariske kernekompetencer, som initierer og styrer læring i forhold til bibliotekets materialer. Eller sagt anderledes: Væk fra biblioteksskabte monstre, som spøger i uhyggelige bogtårne, og hen til yderst læringsrelevante nyttedyr! I denne sammenhæng skal den traditionelle opfattelse af læring (kort sagt, forståelse af tekster) suppleres med en læring, som foregår i biblioteksdomænet. Det vil åbne døren for at skabe et bredere begreb af læring, hvor læring på universitetet og

3 3 biblioteket (nærmere: i bibliotekets virtuelle domæner) er sammenhængende processer, som bibliotekerne og deres e-ressourcer på helt naturlig vis indgår i. Her er e-læring stikordet (Chaka, 2010; DaCosta, 2011; Littlejohn, 2005; Pachler & Daly, 2011), idet bibliotekernes teknologiske kompetencer i håndteringen af e-materialer kan nyttiggøres gennem e-læringens fokus på computere og internettet. E-læring er, så at sige, bibliotekernes entrebillet og interface til deres akademiske brugere, når e- materialer indlejres i læringsbrug. Om forskningsbibliotekernes e-materialer også er e-læringsmaterialer, er der ikke et enkelt svar på, da læring og e-læring er begreber med mange definitioner (Garrison, 2011; Pachler & Daly, 2011). Vigtigt er lige fra starten at holde fast på, at videnskabeligt materiale (først og fremmest tidsskrifter og bøger) i de fleste tilfælde ikke i sig selv er læringsmateriale. Først i brugen i en læringssammenhæng erhverver det nøgne materiale sig denne status (hvad der er et yderligere argument på at involvere bibliotekerne i denne læringssammenhæng, hvor tilgængeliggørelse og brug går hånd i hånd). Når det er sagt, så er der store forskelle på, hvor meget et produkt, fx en tidsskriftpakke, er designet og teknisk forberedt til at blive inddraget i læringsprocesser i universitetets studiemiljøer. Der skal i det følgende fokuseres på elektroniske materialer og forsøges at give et bud på, hvilket potentiale en række elektroniske ressourcer har til at kunne indgå i en universitetsrettet læreproces. Her skal der skelnes mellem to typer af læring, som jeg betegner som niveau-1- og niveau-2-læring, og som i et samlet universitets-biblioteksperspektiv er relevante for at karakterisere enhver organisations specifikke bidrag til læringsmiljøet. Dertil skal der i et andet skridt knyttes en sekundær typologi af tekster/materialer/medier, som i deres pågældende domæne (universitet eller bibliotek) peger på relevante undertyper af læring. Alle disse distinktioner er nyttige for en beskrivelse af biblioteks- og universitetsbaserede læringsmiljøer og hjælper til en bedre forståelse af, hvordan to forskellige, men i højeste grad gensidigt afhængige organisationer forholder sig til læring af deres fælles målgruppe. 2. Niveau-1- og niveau-2-læring: tilgængelighed og formidling Den første type læring situeres i et formelt læremiljø og består, ganske basalt, i læsning af tekster, deres forståelse, intellektuelle forarbejdelse i diskussioner og gruppearbejde såsom teksternes genbrug i egne tekster, både i mundtlige og skriftlige fremstillinger som studieopgaver, publikationer, oplæg, m.m. Læring forener i dette perspektiv på en fundamental måde det personlige, intellektuelle

4 4 udviklingsaspekt i at tilegne sig tekstuelt indhold (og den verden, teksten peger på) med det sociale ved at dele og få input og er så grundlæggende, at den nogle gange sættes lig med læring i det hele taget. Niveau-1-læring, som denne type læring fremover kaldes, er domænemæssigt placeret på universitetet, hvor dens rammer og standarder samt andre disciplinære praksisser for de studerende bliver fastlagt i studieordninger, pensumlister, kompendier og anbefalinger fra universitetslærere (Jensen & Fibiger, 2004; Schreiber, 2011). Det andet centrale aspekt i læring, jeg vil inddrage, er karakteriseret (a) enten ved at finde frem til den første tekst om en given problemstilling, from scratch, så at sige, eller (b) ved at kunne uddybe eller supplere et emne, som allerede har været genstand for niveau-1-læring, med andre, emnemæssigt beslægtede tekster. (a), den initiale søgning, er udgangspunkt for niveau-1-læring og uddybes/suppleres i et andet skridt gennem (b)-strategier. Det fører til en udvidet niveau-1-læring, som igen kan efterfølges af (b) og en ny omgang niveau-1-læring. Formålet med disse aktiviteter er en udvidelse og fordybelse af et givent forskningsspørgsmål eller opgave ved at berige allerede forarbejdede niveau-1-læringstekster med relaterede tekster, som enten vinkler et emne på en ny måde, eller udvider og fordyber forståelsen ved at inddrage flere aspekter eller mere komplekse forklaringsmodeller. Kort sagt, faserne a) og b) dynamiserer forsknings-/læreprocessen i den egentlige forstand. Jeg vil i det følgende anse tilegnelsen af færdigheder og kundskaber, som sætter en i stand til at finde tekster, som enten står i en relevant relation til en problemformulering (jf. a) eller uddyber/supplerer allerede forarbejdede tekster (jf. b), som læreproces. Denne læreproces, som både går forud og efterfølger niveau-1- læring, betegnes her som niveau-2-læring. Niveau-2-læring tager både afsæt fra og peger hen til niveau-1-læring, da al niveau-2-læring baserer sig på niveau-1: enhver udvidelse/vinkling beror på udgangstekstens/teksternes forstående læsning, hvormed case (a) sådan set er et særtilfælde. Samtidig leder alle niveau-2-processer igen tilbage til niveau-1-læring, som i en vis forstand er målets og formålets gengænger, hvor udvidelsen/vinklingen sedimenteres og intellektuelt forarbejdes i en ny runde af forstående læsning. Hvor niveau-1-læring foregår fortrinsvis bevidst og styret, er niveau-2-processer mest af ubevidst karakter.

5 5 Hvor står biblioteket i denne to-niveaus-scenario henne? Bibliotekets rolle inden for niveau-1-læring er, mere eller mindre, begrænset på teknisk-administrativ tilgængeliggørelse ved at muliggøre hurtig og smidig adgang til materialerne fortrinsvis i elektronisk form (eller, i det fysiske, at indrette læsepladser, for at nævne kun ét tiltag). Derimod har biblioteker ved niveau-2-processer, hvor den studerende bevæger sig, så at sige, fra tekst til tekst, i meget højere grad de traditionelle kompetencer, der skal være tilstede for at støtte denne type læring. Dette område vil jeg kalde formidling (som ofte ikke skelnes fra tilgængeliggørelse). Det er også i bibliotekets formidlingsopgaver, at e-materialer og e-læring kommer ind i spillet. 3. E-læring i bibliotekssammenhæng: et overblik Moderne e-læringssystemer 1 har deres domæne fortrinsvis inden for niveau-1- læring, som er rettet mod bevidst refleksion og synkron/asynkron læringsrelateret kommunikation mellem lærende og underviser og mellem de lærende indbyrdes (Garrison, 2011; Pachler & Daly, 2011). Dette socialkonstruktivistiske syn på e-læring er tæt knyttet til web 2.0s funktion i at mediere sociale netværk, sådan at denne udvikling også betegnes som e-læring 2.0 med stikord virtuel og distance-læring, kollaborative, computermedierede relationer, web 2.0 social software anvendt i e- læring, tilstedeværelse af en arkitektur af lærenetværker m.m. (Chaka, 2010, s. 39; Pachler & Daly, 2011, s. 32). Lavere funktioner (henholdsvis tidligere udviklingstrin i e-læringsteori og implementering) identificeres, også i parallelitet til internettets udvikling, som e-læring 1.0, associeret med tilgængeliggørelse af indhold via diverse læringsplatforme, som byder på portaler for diverse læreaktiviteter (Pachler & Daly, 2011, s. 32). Et begrebspar, der typisk associeres med disse to stadier i e-læring, er dybde- og overfladisk læring, hvor den første type, som forbindes med e-læring 2.0, knytter sig til konstruktion af mening gennem dialog og konstruktivistiske læringsmetoder (Pachler & Daly, 2011, s. 122) og er rettet mod udvidet abstrakt tænkning (Littlejohn, 2005, s. 83; Walton & Hepworth, 2011, s. 452). Overfladisk læring derimod dækker over lavere former for læring, fx at kunne huske information (Littlejohn, 2005, s. 83), og nævnes tit i forbindelse med e-læring 1.0. Inden for det sidstnævnte instruktivistiske, behavioristisk inspirerede paradigme fremhæves computeres datamanipulerende funktion, som giver anledning bl.a. til programmeret undervisning, dvs. læring som repetitionseffekt. Da computere er tålmodige og kan variere uden at blive trætte, 2 er de egnede redskaber til den type læring, som sker fx ved tilegnelsen af informationskompetencer som biprodukt i

6 6 en problemløsningsproces/opgave og ved ubevidste niveau-2-læringsprocesser i det hele taget. Det peger på, at e-læringen, både i dens teoretiske videreudviklinger (Garrison, 2011) og dens teknologiske innovationsimpetus, kan øge lærepotentialet i elektroniske ressourcer, fremme deres formidling gennem biblioteker og bibliotekariske initiativer og etablere dem som naturlige læreressourcer både i niveau-1- og niveau-2-læringssammenhæng. At bibliotekslæring og informationskompetence i denne sammenhæng associeres med det tit pejorativt brugte overfladisk læring, betragtes her ikke som et minus, men som en positiv og adækvat karakterisering, som på realistisk vis forbinder de to niveauer af læring. E-læring diskuteres fra bibliotekernes side ud fra forskellige vinkler. Der tages tit afsæt i det digitale bibliotek og i spørgsmålet, hvordan digitale biblioteker kan støtte e-læring (Sharifabadi, 2006, s. 389). Der bliver fremhævet, at e-læring medfører ingen rumslige og tidslige begrænsninger og at synkron/asynkron kommunikation og situeret læring er mulig. Det indebærer, at den studerende kan lære i hans/hendes rum (fx på jobbet, i læsegruppen, ), hvad der giver den relevante kontekst til læringen. Det digitale bibliotek skal støtte e-læring som et læremiljø og ressourcenetværk, både individuelt og kollaborativt, og give adgang til kvalitativt høje samlinger og services. Biblioteket er dermed ikke kun en grænseflade til ressourcer, det skal også spille en aktiv rolle i at støtte læring som social og intellektuel proces (Littlejohn, 2005, s. 70). Det digitale bibliotek må derfor ikke betragtes som en digital samling plus nogle værktøjer, men som et miljø der bringer samlinger, services og mennesker sammen der, hvor der sker fælles læring. Der skal sikres en meningsfuld forbindelse mellem læreaktiviteterne og læreressourcerne (Sharifabadi, 2006, s. 389). E-læring giver dermed en god chance for bibliotekarer at komme med i læreprocessen som neutrale, informationskompetente medspiller og bidrage med nye pædagogiske løsninger (Peacock, 2005, s. 154). Det er fx bibliotekarisk praksis at blande fagligt indhold og konkrete problemstillinger og opgaver med implicit informationskompetence (Peacock, 2005, s. 157), hvad der resulterer i en sammensmeltning af disciplinært indhold med oplæring i informationskompetence (Peacock, 2005, s. 165). 3 Arbejdet med e-læring og et øget samarbejde mellem biblioteket og deres uddannelsesinstitutioner kræver nye bibliotekariske kompetencer på tre områder, som Peacock (2005, s. 159) fremhæver: adfærdsmæssigt (kompetent undervisning, pædagogisk optræden), taktisk (udvikling, planlægning, stadighed) og relationelt (samarbejdsskabende, partnerskaber). Informationskompetence i denne nye e-

7 7 læringssammenhæng lader traditionelle roller som lærer, studerende og bibliotekar og insisteren på de tilhørende domæner smuldre, hvor samarbejde på tværs af domænerne, som Peacock (2005, s. 175) fremhæver, bliver den fremherskende praksis. På universiteter arbejdes der allerede i udstrakt grad med Virtual Learning Environments (VLE) læringssystemer, som er forbundet med biblioteker og deres e-ressourcer. Det gør det muligt at integrere institutionelle samlinger af e-ressourcer i lokale, uformelle ressourcesamlinger i en VLE, hvad der åbner for en stor fleksibilitet i organisering, deling og bearbejdning af læringsressourcer hvordan, hvor og hvornår de lærende kan og vil. I disse systemer kan der kombineres formale ressourcer (fx artikler) med de lærendes egne, selvproducerede materialer. Det ændrer, ifølge Littlejohn (2005, s. 71), den digitale bibliotekars rolle, som ikke længere fungerer som forvalter af digitale læringsressourcer, men har del i en udvikling, som kan karakteriseres som en permanent sammensmeltning af digitale biblioteker og e-læringsmiljøer. Man er fra bibliotekarisk side opmærksom på de forskellige læringsniveauer (niveau-1/2), tilgange til læring og de muligheder, biblioteket har for at komme ind i processen i de forskellige faser. Littlejohn (2005, s. 75f) skelner mellem tre planer: 1: Adgang til hybride materialer, informationssøgning, hvor bibliotekaren helt naturligt kommer ind i spillet (relation til niveau-2-læring, formidling, men også til niveau-1-læring under betoning af adgang/tilgængeliggørelse). 2: Mental bearbejdelse gennem opgaver, initieret af læreren, individuel eller gruppeopgaver (relation til niveau-1-læring). 3: Feedback for at den lærende kan evaluere, om konceptet er forstået (relation til niveau-1-læring). Der eksperimenteres med såkaldte digital repository tools, systemer, som organiserer almindelige ressourcehåndteringsaktiviteter som upload, gemme m.m. I sådan et digitalt depot kan alle brugere uploade ressourcer og tagge dem, altså tilføre emnedata/metadata. I det pågældende projekt, Littlejohn (2005, s. 78) beretter om, klassificerer en informationsspecialist uploadede ressourcer og assisterer universitetslærere i at finde læringsrelevante e-ressourcer, og formidler dem - bibliotekarer virker som uddannelsesrådgiver, sml. Littlejohn (2005, s. 81). Digitale depoter giver dermed studerende og læreren mulighed for at opbygge og dele uformelle samlinger af materialer. En af hovedudfordringerne for

8 8 uddannelsesbibliotekarer vil være, ifølge Littlejohn (2005, s. 85ff), arkivering af uformelle ressourcer i et formelt system med formål til senere genbrug og at integrere uformelle ressourcedepoter med formelle ( libraries ). Den nye bibliotekar forener traditionel viden, informationsteknologisk/it-viden og er uddannelsesspecialist, som integrerer pædagogik i online omgivelser. Andre biblioteksrelaterede projekter er fx at integrere primærkilder i en autentisk og virtuel læringssituation (Lindquist & Long, 2011) og at eksperimentere med uformelle online-læringstiltag, som kan knytte især unge brugere (de digitalt indfødte ) til biblioteket (DaCosta, 2011). 4. Danske eksempler på bibliotekariske e-læringsinitiativer I det danske biblioteksmiljø er der især lagt fokus på at være præsent som informationsspecialist der, hvor e-læringen finder sted og hvor e-materialer møder den lærende direkte, så at sige i selve niveau-1-læringsprocessen. Det giver ensartede muligheder for at forene niveau-1- med niveau-2-læring, og gør tilgængeliggørelse og formidling til en simultan proces, hvor den lærende ikke længere skelner mellem de to læringsmodi ("simultaneous learning", jf. Bruce & Hughes, 2010, s. A4-A5). Vigtige initiativer på dette område belyses i bogen Fleksibel læring og undervisning: erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt (Georgsen & Bennedsen, 2004), som tager forholdet mellem læring og e-materialer op, både praktisk og teoretisk. Et bidrag, som på eksemplarisk vis tydeliggør denne danske tilgang, skal præsenteres i det følgende. Hvordan kan et biblioteks-uddannelsessamarbejde se ud i forbindelse med e- undervisning og formidling af bibliotekets elektroniske ressourcer? spørger Karen Harbo i sit bidrag (Harbo, 2004). Omdrejningspunkt er samarbejdsrelationer mellem uddannelse og bibliotek, hvor e-læring byder, for bibliotekerne, på den unikke chance at integrere informationskilder (og søgefaciliteter) direkte ind i læringsmiljøerne. Hvis biblioteket/informationsspecialisterne vil være del af denne online-læring, skal de pædagogiske aspekter af e-læring indgå i bibliotekets/informationsspecialisternes repertoire (Harbo, 2004, s. 130). Det er, påpeger Harbo (2004, s. 131), ret nyt at bibliotekerne deltager i læringsalliancer i det virtuelle rum. Materialer skal være tilgængelige elektronisk, og forbundet med det er både tekniske og formidlingsmæssige udfordringer. IT har, så at sige, foræret bibliotekerne et nyt indsatsområde (service), som gør det muligt for bibliotekerne at eksperimentere med forskellige slags e-produkter.

9 9 Harbo (2004, s. 133) ser to parallelle udviklinger: a) internet og e-læringssystemer indgår mere og mere som backup i uddannelsesinstitutionernes undervisning, og b) på bibliotekssiden er mængden af elektronisk materiale eksploderet. Det medfører et skift fra at være materialeforvalter hen til rollen som licens- og itformidlingsspecialist i tilgængeliggørelse. Relativt ny er udfordringen at tilgængeliggøre, præsentere og formidle information direkte i læreomgivelserne (som er virtuelle) og at integrere informationsmaterialer i netbaserede undervisningsforløb. Citaterne Bibliotekernes tilbud [ ] fremstår som en integreret del af uddannelserne og Derved eksponeres den helt relevante sammenhæng mellem materialer og læringsmiljø [ ] (Harbo, 2004, s. 134) sætter lys på denne specielle integrative danske udvikling i biblioteksstøttet e-læring, en tilgang, der også fremtræder meget tydeligt i forfatterens egne overvejelser til bibliotekets integration i de lærendes virtuelle omgivelser (Forfatter, 2009; Forfatter & Thestrup, 2009; Forfatter & Thestrup, 2010). Harbo nævner endvidere den hybride karakter af lærematerialer, idet elektroniske biblioteksressourcer kan knyttes sammen med personlige undervisningsmaterialer ved at sammenstykke materialer. I denne sammenhæng fremhæves en anden egenskab af e-læring, som hænger sammen med den specifikke asynkrone konferencekommunikation. Konferencer (og lignende asynkrone kommunikationsmoduler) dokumenterer dialogen omkring et emne og omkring læring på en forpligtende vis, som f2f ikke formår. Når denne dokumenterede faglig-dynamiske dialog omkring tekster/dokumenter knyttes til statiske læringstekster/dokumenter, opstår et helt unik læringsrum med unikt materiale, som Harbo (2004, s. 136) ganske rigtigt bemærker. Trods alle disse nye udfordringer og udviklinger er det for Harbo (2004, s. 137) vigtigt at holde fast ved, at bibliotekernes kernekompetencer (indsamling, håndtering, af information) også videreføres på det elektroniske område, fx i metadataproblematikken. Det er det, vi vil fokusere på i det følgende, hvor der tages udgangspunkt i, at bibliotekerne i forbindelse med niveau-2-processer/formidling i meget højere grad har de traditionelle kompetencer, der skal være tilstede for at støtte denne type læring. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt materialevalg og præsentationen/formidlingen af indkøbte materialer. Det er denne tankegang, der føres videre i de følgende afsnit. 5. Krydsklassifikation: typer af e-materialer og læring-2-redskaber

10 10 Den følgende analyse af e-materialer og deres medfødte potentiale til niveau-2- læring fokuserer på fordelingen af søgeredskaber over elektroniske materialetyper (e-bibliografier, e-tidsskrifter, e-bøger m.m.). De undersøgte e-ressourcer, som, efter et personligt valg, er overvejende sproglige/sprogvidenskabelige ressourcer, er tilgængelige (for bibliotekets målgruppe) fx via Statsbibliotekets liste over databaser (http://www.statsbiblioteket.dk/databaseliste). Statsbibliotekets website Databaser indeholder e-ressourcer i form af en alfabetisk liste, kort databaselisten, og omfatter ikke kun en rudimentær faglig søgefunktion efter såkaldte fagområder, men tilbyder også brugeren via infoknappen små beskrivelser til hver database, så det er muligt i forvejen ganske kort at orientere sig om ressourcens indhold, dækning, m.m. Databaselisten er dermed en slags niveau-2-hybrid, som formidler e- ressourcer både til niveau-1- og 2-læring. De selvformidlende ressourcer, som af institutionen i et sekundært formidlingsskridt er samlet på en kommenteret databaseliste, har indbygget en del værktøjer, som, på hver deres vis, støtter niveau-2-læring hos den universitære bruger. Der skal kun inddrages sådanne e-ressourcer, som er komplekse (og store) nok til at tilbyde brugeren tilstrækkeligt materiale til søgninger inden for niveau-2-læring. Der er specifikt tale om fire typer (sml. Tedd, 2005), nemlig a) e-bibliografier (med hybrid fuldtekst eller ej, specifikt til niveau-2-læring), b) e-opslagsværker (encyklopædier, håndbøger og lignende, primært til niveau- 1-, men sekundært via artiklens citationer og den tilhørende litteraturliste også brugbar som niveau-2-redskab), samt omfangsrige c) elektroniske tidsskrift- og d) e-bogspakker med indbyggede søgemuligheder (begge brugbare i niveau-2- sammenhæng). Endvidere skal der fokuseres på de mest udbyggede elektroniske niveau-2- faciliteter, nemlig tesauri (Broughton, 2006; Foskett, 1994; Nielsen, 2001) og klassifikationssystemer (Batley, 2005; Beghtol, 2009) (sml. I og II nedenfor), og ses nærmere på deres realisering på tværs af de fire nævnte ressourcetyper a)-d). En mulig fuldstændig liste over faciliteter med potentiale til niveau-2-læring kunne se sådan ud: I. Tesauri og II. klassifikationssystemer/systematikker;

11 11 III. alle slags emneordstyrede, automatisk genererede henvisninger til beslægtede materialer, som er direkte indlejret i søgebilledet (globalt eller pakkeinternt, henvisninger peger både på nyere og ældre materiale), IV. kvalitetsprøvede håndlavede krydshenvisninger, som forbliver inden for det samme værk (mest opslagsværker, peger kun bagud i tiden), V. emneordsbaserede kædesøgninger og VI. alle arter emneindices (især i e-håndbøger). Et mere omfattende projekt om niveau-2-læringsfaciliteter burde naturligvis også inkludere teknikker (III) (VI), og ikke kun de mest prominente som tesauri og klassifikation, som er i fokus her. 6. Tesauri og læringsfaciliteter Tesauri er alfabetisk ordnede, strukturerede fortegnelser over kontrollerede emneord, som sædvanligvis tilordnes tekster på det laveste, materialeniveau (selve artiklen, opslag, bog, m.m.). Der findes også den metode, at indirekte emnemærke materialer på slutniveau via en generel tilordning af emneord til selve kilden/værtspublikationen, som de så arver så at sige i et hug (mest fra tidsskrifter). Denne praksis skal beskrives nærmere i forbindelse med e-tidsskrift- og e bogpakker (sml. typerne c) og d) længere oppe). Tesauri, som i reglen forudsætter et fagligt nogenlunde homogent tekstmateriale, kan ikke kun bruges til at finde emnemæssigt relaterede tekster til en allerede given tekst (sml. case b), men også i de tilfælde hvor man søger litteratur til et emne som fuldstændig novice (case a). Det sidste skal demonstreres i det følgende afsnit, hvor der også peges på nogle specifikke læreprocesser, der er forbundet med brug af tesauri. Tesauri fordeler sig på ingen måde lige i forhold til de fire e-ressourcetyper a)-d), hvad der på grundlag af det implicitte krav på faglig homogenitet ikke kan overraske, da materialetyperne a)-d) adskiller sig tendentielt i bredden af deres faglige dækning. Type a), e-bibliografier, dækker typisk et homogent, afgrænset fagområde, hvad der gør tesauri til en nyttig og meget brugt facilitet. Eksempler på dette er de to klassiske sproglige bibliografier MLA (Modern Language Association) International Bibliography og LLBA Linguistics and Language Behavior Abstracts, begge to under én platform, nemlig ProQuest, som via Advanced Search tilbyder linket til tesaurussen.

12 12 Mens tesauri er typiske redskaber i de klassiske fagbibliografier, erstattes tesauri i håndbøger, materialetype b), som regel af emneindices, som lister netop de fagtermer, som ikke får status af en lemmatitel (selve opslaget, mest med litteraturhenvisninger) i det pågældende opslagsværk (sml. pt. VI, emneindices). 4 Emneindices er et nødvendigt supplement, da man gennem brug af disse fanger relevante tekster, selvom titlen til opslaget ikke indeholder konkrete henvisninger til det pågældende emne. Et godt eksempel er Encyclopedia of Language and Linguistics ELL2, hvor browsing af Article Titles fører til den opslagsværkspecifikke, alfabetiske, tesauruslignende liste over de enkelte opslag, og vejen over Subject Index leder til et udbygget emneindeks med klikbare tværhenvisninger, som åbner op for alle termer og emner, som ikke kunne indgå i selve opslagstitlerne. Tesauri er ikke hyppige i tidsskrift- og e-bogspakker, i hvert fald ikke i den form, som vi kender dem fra fagbibliografier. Tidsskriftpakker, som fx den klassiske Project Muse, 5 plejer ikke at dække kun ét fag/én disciplin, men er så brede, at der er tale om forskellige fagområder. Tesauri, som typisk bygger på en fagligt garanteret sammenhæng og kræver i kraft af dette en vis homogenitet i emnebasis, erstattes her tit med en primær opdeling i fagområder, hvor først i det andet skridt kan emneord anvendes inden for det pågældende fagområde. En sådan struktur bliver i den informationsvidenskabelige litteratur tit kaldt en taksonomi (Batley, 2005, s ; Broughton, 2006, s. 17). I det nye søgningsinterface i Project Muse er denne facilitet dog nedprioriteret. Det er nødvendigt i første omgang at køre hen med musen over Browse, hvorefter den nye betegnelse Research Areas fremkommer. Skiftet fra det førhen gængse By Discipline til Research Areas er nok begrundet i at vælge en term, der i højere grad tager udgangspunkt i den aktivitet, brugeren befinder sig i når vedkommende konsulterer Project Muse. Der skal også nævnes, at disse fagområdesystemer i forhold til artikelsøgninger ikke fører hen til et konkret dokument, men til selve tidsskriftet, værtspublikationen. En lignende konstellation findes i forbindelse med e-bogspakker, som Ebrary nok er det mest prominente eksempel på. I Ebrary, som tilbyder bøger online fra alle fag og discipliner, bliver man i All Subjects præsenteret for en klassifikationslignende liste af fagområder (sml. afsnit om klassifikation), som i skridt to giver mulighed for mere forfinede søgninger vha. emneordstrenge inden for et bestemt fagområde. Også her kan gælde, at en to-skridts-opdeling i fagområde og en underliggende

13 13 finstrukturering vha. emneord, altså en slags taksonomi, erstatter en decideret tesaurus. 7. Et eksempel: Hvordan en tesaurus oplærer en novice (case a) Der skal nu ses et eksempel på (Forfatter, 2009), hvordan en bruger bærer sig ad, når vedkommende konfronteres med en tesaurus for første gang. Al niveau-2-læring inden for case a), tekstsøgning fra scratch, tager udgangspunkt i en temabeskrivelse (tematitel), som i idealtilfælde allerede beskriver delemnerne, som obligatorisk indgår i (eller definerer) emnet. Sådan et tema kunne fx være "Objekternes rækkefølge i engelsk". Opgaven for brugeren er at splitte emnet op i delemnerne "engelsk (sprog)", "rækkefølge" og "objekter" og, efter at have isoleret delemnerne sådan, at deres tilbagevendende sammensætning (summen) igen giver det ønskede emne (det er en god test på, om man virkelig har forstået emnet), skal disse delemner oversættes til engelsk det sprog, moderne bibliografiske maskiner bedst forstår. Oversættelsen til "English (language)", "word order" og "objects" er kun en hypotese over databasens individuelle sprog eller dialekt, fordi basens vokabular, dens ordforråd, ikke er kendt i forvejen. Det må brugeren afprøve og lære, som det følgende demonstrerer, ganske i behavioristisk forstand og i overensstemmelse med nyere tiltag i information retrieval, som integrerer sprogfilosofisk tankegods, ofte inspireret af Wittgensteins sprogspil, i traditionelle informationsvidenskabelige analyser af søgeprocessen (fx Blair, 1990). Databasens tesaurus (dens ordbog, dens leksikon, i lingvistens terminologi) fortæller først, at ordet "English" omfatter bl.a. middelengelsk, oldengelsk og de skotske dialekter på Orkney-øerne. Nu må brugeren bedømme, om disse varianter kan bruges til emnet, og er altså nået frem til et teoretisk - eller et vejledningsspørgsmål, alene ved dialogen med en maskine. Brugeren tager britisk, amerikansk og måske australsk engelsk med (og har forhåbentligt gode grunde til det) og meddeler maskinen det med den imperative sætning/søgning #1 "(Vil have) British English OR American English OR Australian English". På samme måde fortæller brugeren maskinen, at det andet delemne er rækkefølge. Ved et opslag i tesaurus kan ses, at ordet word order er i programmets leksikon, men også parsing, som brugeren, efter grundige overvejelser, måske også sammen med vejlederen, har godkendt som tilhørende det område, rækkefølgefænomener optager i specialet (og brugeren lærer under alle omstændigheder, om parsing indgår i opgaven eller ej, og, måske vigtigst, hvad parsing er for noget!). Der bruges igen OR-operatoren og brugeren meddeler maskinen sætning/søgning #2 (Vil have) Word order OR OR Parsing.

14 14 Det sidste delemne, objekter, viser, at maskinen (programmet) ligefrem aktivt er indstillet til at lære brugeren sit sprog. Hvis man slår ordet object op i LLBAs tesaurus, fortæller programmet i en venlig, men bestemt tone, at dette ord egentlig er godt nok ( Objects (Grammatical) ), men hører alligevel ikke til i programmets nuværende ordforråd. Den aktuelle term er Complements, og hvis man klikker på en lille ikon ved siden af termen, får man en meget pædagogisk forklaring, hvad den nye term indebærer og hvad motivationen til at foretrække den var. Langlivede bibliografier skifter, ligesom mennesker og naturlige sprog gør, en gang imellem forældede ord ud med mere tidssvarende, men kun gode bibliografier (grammatikker, ordbøger) fortæller om det. Hvis nu brugerens teoretiske interesse i komplementer er bred, kommer vedkommende måske på ideen at tage argumentstruktur med, som sætter det isolerede objekt i en større teoretisk ramme (dette fænomen, at finde det usøgte, kaldes serendipidet, sml. Björneborn, 2008). Også her hjælper maskinen en på vej. Til de fleste ord i et tesaurus findes der en liste af definerende ord ( narrower terms, underbegreber), angivelsen af det overordnede begreb ( broader term ) og beslægtede ord ( related terms ). Programmet markerer ordet Argument Structure ganske tydeligt som beslægtet med ordet Complements. Efter alle disse læreprocesser indtastes nu sætning/søgning #3 (Vil have) Objects OR Complements OR Argument Structure. Resten er hurtigt forklaret. Efter man har samlet sine resultater på sætninger/søgninger #1-#3, sættes delemnerne engelsk (sprog) (#1), rækkefølge (#2) og objekter (#3) sammen igen, og det i syntaktisk og semantisk overensstemmelse med temabeskrivelsens ordlyd, Objekternes rækkefølge i engelsk. Man har nok forstået noget væsentligt af det samlede udtryk, hvis man ved, at hele beskrivelsen drejer sig om engelsk og rækkefølge og objekter, og det hele samtidig. Denne eksplikation i naturligt sprog kan nu modelleres i basens sprog med den nye sætning/søgning #4 (Vil have) #1 AND #2 AND #3. Alle de referencer, dvs. henvisninger til litteratur, man får som output af #4 er referencer der både handler om engelsk (#1), rækkefølge (#2) og objekter (#3). 6 Dette eksempel demonstrerer ikke kun faglig læring på niveau-2; det er tydeligt, at der også indgår faglige niveau-1-elementer. Her forudsættes fagligt kendskab og implicit faglige læreprocesser og, last but not least, beredskab til at tilegne sig faglige begreber i søgeprocessen, simultant, så at sige. 8. Klassifikationer og systematikker

15 15 En klassifikation (eller, synonymt, en systematik) er et hierarkisk opbygget begrebssystem bestående af over- og underbegreber, som, i reglen, omfatter et vidensområde, eller sågar alt viden, videnskaberne bygger på (Batley, 2005; Beghtol, 2009). I den ene ende af skalaen står universelle og internationale klassifikationssystemer som Dewey (Dewey et al., 2003), UDC (Universal Decimal Classification) fulgt af nationale systemer som danske DK5, der først og fremmest bliver brugt på danske folkebiblioteker (Dansk BiblioteksCenter, 2002). I den anden ende af skalaen findes klassifikationer, som specifikt bliver udviklet og vedligeholdt af et bibliotek for at målrette formidlingstilbud til bibliotekets kunder. Et eksempel på sådan en biblioteksspecifik systematik var den såkaldte Bendtsen-systematik, som har været Statsbibliotekets eget klassifikationssystem indtil ca. år 2000 (Statsbiblioteket, 1995). Disse biblioteksbårne institutionelle formidlingstiltag inden for niveau-2-læring skal ikke behandles her. Men for systematikker i det hele taget er, ifølge systematikkers brede dækning, en overordnet, ontologisk uordnet inddeling på det højeste niveau et karakteristisk træk. Først under disse overordnede fagområder udfoldes den systematisk-logiske struktur, hvor selve navnene på klassifikationens kategorier i princippet er uvigtige. Systematikker kan altså, i modsætning til tesauri, håndtere uhomogene emneområder. Inden for materialetype a), faglige e-bibliografier, er deciderede klassifikationsfaciliteter ikke et typisk træk, da den faglige homogenitet gør et tesaurus mere hensigtsmæssigt. Men der er undtagelser. Mens de amerikanske og angelsaksiske bibliografier ret sjældent anvender klassifikationer i deres platforme, er det især tysk- og europæiskproducerede e-bibliografier som tilbyder systematiske søgemuligheder. I Bibliographie der deutschen Sprach- und Literaturwissenschaft BDSL online fx gemmer sig under menupunktet Inhalt ( indhold ) en udbygget klassifikation med en fagområdelignende opdeling i de første to sektioner ( Sprach- und Literaturwissenschaft / Sprog- og litteraturvidenskab, Literaturgeschichte / Litteraturhistorie ). De fire følgende sektioner følger i bund og grund en kronologisk ordning af de enkelte forfatteres virke. Hvis man går et niveau dybere ned i klassifikationen, fx i Goethetiden, findes der en emnemæssig hybrid bestående af materialetyper (fx bibliografier, antologier, m.m.), litterære strømninger og epoker (fx idealisme, senoplysningstid, ) og forfatternavne ( Zu den einzelnen Autoren / Om de enkelte forfattere ). En lignende opbygning kan konstateres om BLL - Bibliography of linguistic literature, som også er tyskproduceret og benytter sig af den samme platform som

16 16 BDSL gør (se ovenfor). Det pågældende menupunkt hedder her korrekt Klassifikation, og ikke Inhalt / indhold, og leder hen til en hybrid systematik bestående af materialetyper (bibliografier, introduktioner, håndbøger, ), en sproggenetisk binær klassifikation på højeste niveau (indoeuropæiske vs. ikkeindoeuropæiske sprog osv.), en fagspecifik klassifikation i lingvistiske underdiscipliner (fx retorik, computerlingvistik, m.m.) og lag af sprogbeskrivelsen (morfologi, syntaks, m.m.). Klassifikationer af denne art genspejler i høj grad en bogmæssig inddeling i kapitler og underkapitler, som de fleste af disse europæiske e-produkter er født fra (derfor også Inhalt / indholdsfortegnelse ved BDSL, som hidrører fra den fysiske bogs organisering). I forhold til opslagsværker, håndbøger osv. (sml. kategori b), kan der slås fast, at klassifikationer ret sjældent integreres i søgefaciliteterne. Her opfylder, må man formode, den alfabetiske orden af opslag i tesauruslignende funktion, suppleret med et emneindeks, som henviser til emner som ikke er blevet ophøjet til opslagstitler, brugerens behov for niveau-2-søgninger. En prominent undtagelse er den allerede omtalte ELL2, som allerede på den første side præsenterer brugeren for en systematisk indgang til encyklopædiens artikler. I denne sammenhæng skal der nævnes digitaliserede opslagsværker og lignende, der tilbyder en klassifikationslignende struktur af kapitler og underkapitler, som er så at sige medfødt fra den trykte original. Denne analogi fremtonede også i forbindelse med bibliografier. Gode eksempler på digitaliserede håndbøger med en indholdsfortegnelse som kan benyttes som systematisk indgang er den store serie Handbücher zur Sprach- und Kommunikationswissenschaft, hvor enkelte tilfældige bind og delbind indgår i digitaliseret form i elektroniske bogpakker. Tidsskriftpakken Cambridge Journals Online CJO vælger den strategi at emneklassificere udelukkende på tidsskriftniveau, altså uden at berige det enkelte dokument, dvs. tidsskriftartiklen, med emnedata. Denne klassifikation af tidsskrifter er kun i meget begrænset omfang brugbar for niveau-2-søgninger, hvor udelukkende sluttekster er søgningens genstand. Der kan slås fast, at gennemarbejdede klassifikationssystemer ikke er en bestanddel af de store tidsskriftpakker, som er blevet undersøgt her. Typisk er en opdeling på højeste niveau i fagområder, som i de fleste pakker fører direkte til lister over de emnemæssigt klassificerede tidsskrifter. Slutdokumenter (artikler, måske også

17 17 bøger) er ikke genstand for klassifikationen og dette redskab er derfor også kun begrænset nyttigt for niveau-2-søgninger. Den sidste materialetype i sammenhæng med klassifikationer/systematikker er e- bogspakker. I Ebrary, som tilbyder en elaboreret systematisk indgang i sin bestand af elektroniske bøger, 7 er det muligt at klikke sig fra det højeste niveau, kaldt All Subjects, målrettet dybere og dybere ned i hierarkiet, indtil man er nået frem til et overskueligt antal hits. Analyserne i sektionerne 6 og 8 sammenfattes i et skema, som i stikord resumerer resultaterne i forbindelse med to niveau-2-læringsredskaber (I. tesauri, II. klassifikationer) fordelt over fire elektroniske materialetyper a)-d). Der inkluderes i parentes også de læringsredskaber III.-VI., som der ikke kunne gås nærmere ind på i dette bidrag, da der flere steder henvises til dem i den primære analyse af I./II. Tomme celler betyder forskningsbehov. a) e-bibliografier b) e-opslagsværker c) e-tidsskriftspakker d) e-bogspakker I. tesauri Typisk Findes ikke (sml. VI.) Findes ikke Findes ikke II. klassifikationer Især europæisk producerede baser (antageligvis med den trykte bog som forbillede) Sjældent, men findes På niveau 1 (som fagområde ); kun hele tidsskrifter er klassificeret, ikke slutdokument På niveau 1 (som fagområde ); mest udbygget: Ebrary (III. beslægtede materialer) (IV. krydshenvisninger) (V. kædesøgninger) På niveau 2 (sml. II.) På niveau 2 (sml. II.) (VI. emneindices) Typisk Skema. Sammenfatning af analyserne af en krydstypologi læringsfaciliteter (I. tesauri, II. klassifikationer) over fire elektroniske materialetyper a)-d). E-læringsredskaberne III.-VI. er ikke blevet analyseret.

18 18 Det er iøjnefaldende, at tesauri har beholdt deres traditionelle niche i e-bibliografier og at klassifikationer i det hele taget er på vej ud til fordel for de mere hybride taksonomier. I betragtning af det smalle undersøgelsesgrundlag kan der dog ikke siges noget mere generelt om fordelingen, her skal der mere empirisk forskning til. 9. Slutbemærkninger Trykte bibliografier fx, som ensidigt fokuserer på niveau-2-processer, er for længst udkonkurreret af deres digitale efterfølgere, hvor linkmulighed til fuldtekst (støtte af niveau-1 gennem hurtig tilgængelighed), fremvisning af henvisninger til emnemæssigt relateret litteratur (niveau-2) og en emnemæssig rig beskrivelse af materialet gennem abstracts, omslagstekster, indholdsfortegnelser eller et billede af det pågældende materiale går hånd i hånd. Denne tendens forstærkes ved, at hurtig tilgængelighed inden for niveau-1-læring i sig selv ofte ikke kan skelnes mere fra niveau-2-processer. Når en bruger, som befinder sig i en niveau-2-aktivitet, stiller direkte igennem til et dokument for at granske tekstens overskrifter for relevant indhold og dets litteraturliste for mulige beslægtede tekster, befinder han sig allerede med det ene ben i en niveau-1-læring. Hvis vedkommende så oven i købet kaster sig ud i at tagge, emneannotere, tilføje noter og kommentarer til teksterne og dele materiale med peers, forudsætter det i allerhøjeste grad udvikling af et niveau- 1-relateret kendskab til teksterne og en lærebetinget formåen at knytte dokumenternes indhold til opgavens overordnede emne (noget, der også kan kaldes forståelse ). Her flyder læreniveauerne i den konkrete læreproces fuldstændig sammen. Denne læringsmæssige sammensmeltning faciliteres bl.a. gennem den teknologiske udvikling, hvad der også for biblioteket betyder at integrere niveau-1- og -2-faciliteter i en og samme ressource, samt sørge for muligheden for at brugeren selv kan indtage rollen som skaber af information (tagging, annotering, ) i vedkommendes læreproces. Enheden af niveau-1- og -2-læring sikres, og det er et af hovedresultaterne af dette bidrag, ved at placere biblioteksmæssige niveau-2-tiltag direkte i det faglige læringsmiljø, hvor den formidlede niveau-1-læring (jf. stikord e-læring ) først og fremmest finder sted. Konkrete eksempler på sådan en integration (Forfatter, 2009; Forfatter & Thestrup, 2009) har allerede været omtalt, her skal der yderligere nævnes et pilotprojekt i forårssemestret 2010, hvor en række støttebibliotekarer fra Statsbiblioteket, som var tilknyttet enkelte universitetskurser, har indrettet deres egen virtuelle plads ( Bibliotekarens hjørne ) på Aarhus Universitets undervisningsplatform FirstClass. Her løb faglig læring på niveau-1 parallelt og i det

19 19 samme virtuelle miljø som formidlet niveau-2-læring. For den studerende var dette skel ikke mærkbart og sikkert slet ikke relevant. References Batley, S. (2005). Classification in theory and practice. Oxford: Chandos Publishing. Beghtol, C. (2009). Classification theory. Encyclopedia of library and information sciences, third edition (pp ) Taylor & Francis. Björneborn, L. (2008). Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Dansk Biblioteksforskning, 4(2), Blair, D. C. (1990). Language and representation in information retrieval. Amsterdam: Elsevier Science. Broughton, V. (2006). Essential thesaurus construction. London: Facet. Bruce, C., & Hughes, H. (2010). Informed learning: A pedagogical construct attending simultaneously to information use and learning. Library & Information Science Research, 32(4), A2-A8. Chaka, C. (2010). E-learning 2.0: Web 2.0, the semantic web and the power of collective intelligence. In H. H. Yang, & S. C. Yuen (Eds.), Handbook of research on practices and outcomes in e-learning: Issues and trends (pp ). Hershey, PA: Information Science Reference. DaCosta, J. W. (2011). Information literacy in the digital environment. In P. Dale, J. Beard & M. Holland (Eds.), University libraries and digital learning environments (pp ). Farnham: Ashgate. Dansk BiblioteksCenter. (2002). DK5: Decimalklassedeling. Ballerup: Dansk BiblioteksCenter. Dewey, M., Mitchell, J. S., Beall, J., Martin, G., Matthews, W. E., & New, G. R. (2003). Dewey decimal classification and relative index (Ed. 22 ed.). Dublin, Ohio: OCLC Online Computer Library Center.

20 20 Forfatter & Thestrup, J. B. (2009). Forfatter (2009). Forfatter, & Thestrup, J. B. (2010). Forfatter, Stenalt, M. H., & Thestrup, J. B. (2010). Foskett, D. J. (1994). Thesaurus. In K. Sparck Jones, & P. Willet (Eds.), Readings in information retrieval (pp ). San Francisco: Morgan Kaufmann. Garrison, D. R. (2011). E-learning in the 21st century: A framework for research and practice (2. ed. ed.). New York, NY: Routledge. Georgsen, M., & Bennedsen, J. (2004). Fleksibel læring og undervisning: Erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Grassian, E. S., & Kaplowitz, J. R. (2009). Information literacy instruction: Theory and practice (2.th ed.). New York: Neal-Schuman Publishers. Harbo, K. (2004). Fleksibel uddannelse på nettet - en videns- og læreproces i uddannelsesinstitutionen. Om samarbejde mellem bibliotek og uddannelse. In M. Georgsen, & J. Bennedsen (Eds.), Fleksibel læring og undervisning - erfaringer, konsekvenser og muligheder i ikt (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Jensen, T. W., & Fibiger, B. (2004). Det annoterede læringsrum - hvordan opbygges et fagligt rum i en digital kontekst? In M. Georgsen, & J. Bennedsen (Eds.), Fleksibel læring og undervisning - erfaringer, konsekvenser og muligheder i ikt (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Lindquist, T., & Long, H. (2011). How can educational technology facilitate student engagement with online primary sources? A user needs assessment. Library Hi Tech, 29(2), Littlejohn, A. (2005). Key issues in the design and delivery of technology-enhanced learning. In P. Levy, & S. Roberts (Eds.), Developing the new learning environment: The changing role of the academic librarian (pp ). London: Facet publishing.

Kan forskningsbiblioteker- nes e- materialer være e- læringsmaterialer? Tilgængeliggørelse og formidling i elektroniske læreomgivelser.

Kan forskningsbiblioteker- nes e- materialer være e- læringsmaterialer? Tilgængeliggørelse og formidling i elektroniske læreomgivelser. Kan forskningsbiblioteker- nes e- materialer være e- læringsmaterialer? Tilgængeliggørelse og formidling i elektroniske læreomgivelser. Volkmar Engerer Dr. Phil., MA Lektor, Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For nærmere beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider Informationssystemer og -søgning (Information systems and search) 10 ECTS Semesterplan forår 2017 Underviser: Bo Skøtt, Adjunkt, Institut for Design og Kommunikation Undervisning: 8 kursusdage 10.15 15.00

Læs mere

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College 1 Søgning i EBSCO Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED Business Source Premier * e-book Community College ebook Collection * Political Science Complete ebook Community College Collection ERIC

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Revideret af: Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, August 2013 1 Indholdsfortegnelse Databasens indhold... 3 Adgang til Cinahl... 3 Søgning i Cinahl

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Søgetips til lærerstuderende UC Sjælland Bibliotekerne

Søgetips til lærerstuderende UC Sjælland Bibliotekerne Søgetips til lærerstuderende UC Sjælland Bibliotekerne UC Sjælland Bibliotekerne 03.11.2015/pvn Side 1 Hvilke baser kan jeg vælge? ARTESIS: (se mere side 3) Dette er UC Sjællands egen søgebase, der indeholder

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m. STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Kort gennemgang Velkommen! Brug nettet. Lær at søge effektivt! Tips og tricks til hvordan du bedst søger information.. En præsentation af

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

SIV 1. SEM TYSK OG SPANSK PROJEKT-SØGNING: KULTUR OG SAMFUND

SIV 1. SEM TYSK OG SPANSK PROJEKT-SØGNING: KULTUR OG SAMFUND SIV 1. SEM TYSK OG SPANSK PROJEKT-SØGNING: KULTUR OG SAMFUND AGENDA SIDST o Referencer o PRIMO: kendt og ukendt søgebehov o Brug af anførselstegn = præcis søgning I DAG o Projektfaser - infobehov og søgestrategi

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For en generel beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Informationskompetence hvorfor og hvordan?

Informationskompetence hvorfor og hvordan? Informationskompetence hvorfor og hvordan? Konference om gymnasiebibliotekerne, Nørresundby Gymnasium den 6. marts. 2003. ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Business Source Premier EBSCO

Business Source Premier EBSCO Få viden til at vælge VIA University College Dato: 8. juni 2015 Ref.: Robin Milner Business Source Premier EBSCO Indhold Om Business Source Premier Søgning Advanced Search Basic Search Thesaurus Søgehistorie

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister. Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt

Læs mere

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Moesgårdbibliotekets Godin : Tips & strategier til informationssøgning

Moesgårdbibliotekets Godin : Tips & strategier til informationssøgning - 1 - Moesgårdbibliotekets Godin : Tips & strategier til informationssøgning Moesgårdbibliotekets egen GodIn God Informationssøgning, er inspireret af Godin- projektet på Roskilde Universitetsbibliotek,

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.

Læs mere

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse.

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. * Year* * Editor* Book * Place Published* Publisher* Pages(*) ISBN(*) Keywords Abstract Notes Research notes URL(* kun websites) File attachments * Obligatoriske

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability? Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik

Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik Vidensmedier Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik Brug af (nye) medier bringer nye adfærdsnormer og autoritetsrelationer ind i undervisningsrummet Undervisningens rum virtualiseres: hvornår og hvor er

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Søgeeksempel i CINAHL:

Søgeeksempel i CINAHL: 1 Søgeeksempel i CINAHL: Denne vejledning gælder også for baserne PsycINFO; ERIC; GreenFILE; Teacher Reference Center; Regional Business News; Library, Information Sciene & Technology Abstracts; Business

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere