N R Å R G A N G F E B R U A R DANSK REUMATOLOGI

Transkript

1 NR ÅRGANG FEBRUAR 2014 DANSK REUMATOLOGI Udgivet af Dansk Reumatologisk Selskab Leder 3 MEFU møder Tilmelding til årsmødet 6 Generalforsamling Dagsorden 7 Årsmøde 8 Sponsorat til EULAR On-Line kursus 10 Posterkonkurrence for H-læger 11 Legat fra Scandinavian Journal of Rheumatology 11 Reumaklinik Roskilde 14 Reumatologien i Norden 23 Yngre Reumatologer 28, 29, 30

2 DANSK REUMATOLOGI Uddannelse state of the education Medlemsblad udgivet af Dansk Reumatologisk Selskab Hjemmeside: selskab.dk ISSN: Oplag: 400. Redaktør Karen Lisbeth Faarvang (ansvarshavende) Lyngby Hovedgade 57C 2800 Lyngby Tlf: k.l.faarvang@dadlnet.dk Sekretær Vibeke Lind vl.yl@dadl.dk Sekretariat: Linda Edslev, Kristianiagade København Ø Tlf fax lie@dadl.dk Design og grafisk produktion: Datagraf Communications Annoncer: Lægeforeningen, Ugeskrift for Læger Kristianiagade København Ø Telefon direkte Tryk: Scanprint a/s, Viby J. Næste nummer udkommer ca. 24. marts Deadline for indlæg til nummer 2, 2014 er den 24. februar Efter nogle år med rekrutteringsproblemer i dele af landet er reumatologien nu blevet et eftertragtet speciale blandt yngre læger. Det er en fornøjelse at se, hvor mange kvalificerede ansøgere vi har til vores hoved uddannelsesforløb. At specialet igen oplever denne popularitet, skyldes utvivlsomt flere ting YRs inspirationskursus ikke at forglemme. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den store indsats, der dagligt gøres på uddannelsesområdet, har haft en afgørende betydning. Det er mit indtryk, at der på alle landets reumatologiske afdelinger bruges mange ressourcer på at sikre, at uddannelsen af vores yngre kolleger er i top. Vi er et speciale, der prioriterer uddannelsen højt og det giver pote både hvis man måler i priser (her tænker jeg blandt andet på inspektorprisen som flere gange er tildelt afdelinger inden for specialet) og tilfredshed blandt de uddannelsessøgende har været et år med travlhed i USU vi har revideret målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen og lavet en helt ny (og anderledes) portefølje. Det betyder, at der skal laves nye uddannelsesprogrammer og dem er der mange uddannelsesansvarlige overlæger, der sidder og arbejder med netop nu. Der bliver også arbejdet på at udbrede kendskabet til reumatologiske problemstillinger blandt vore kolleger og samarbejdspartnere. Alle kommende interne medicinere skal fremadrettet have ½-dages kursus i reumatologi som led i deres speciallægeuddannelse. At der er mange ildsjæle i specialet, som brænder for uddannelse, kom endnu engang til udtryk, da der igen i år blev afholdt TTT (Teach the Teacher/Train the Trainer) med deltagelse af uddannelsesansvarlige overlæger fra hele landet. Tiden blev primært brugt på den nye målbeskrivelse men der var også andre spændende indlæg blandt andet fra den nye PKL i Øst Tommy Frisgaard Øhlenschlæger omkring PKL ens funktion. Tak til Gina Kollerup og Reumatologisk Afdeling på Frederiksberg fordi de endnu engang ville huse os alle. 3

3 MEFU møder 2014 Netværk, samarbejde og erfaringsudveksling er essentielle redskaber, hvis vi skal fastholde og videreudvikle kvaliteten i uddannelsen. Så lad os holde fast i og bakke op omkring initiativer som TTT og lad os sammen udtænke flere måder, hvorpå vi kan erfaringsudveksle og inspirere hinanden. På det mere»lavpraktiske«plan er det vigtigt, at alle, der beskæftiger sig med uddannelse, har sat sig grundigt ind i, hvilke kompetencer det forventes, at kommende speciallæger har erhvervet sig under uddannelsen. ALLE såvel uddannelsessøgende som vejledere bør have et indgående kendskab til målbeskrivelse og portefølje. Uddannelse af speciallæger vil altid være et fælles ansvar og uddannelsen bliver aldrig bedre end»det svageste led«. På det kommende DRS årsmøde vil der i eftermiddagspausen om fredagen være mulighed for at møde repræsentanter fra USU. Vi laver en uddannelsesbod, hvor man kan komme og få svar på eventuelle spørgsmål angående den nye målbeskrivelse og portefølje. Vel mødt og tak til alle for et godt uddannelsesår! Mette Holland-Fischer Formand for USU 28. februar 2014 Fredriksberg* Kl 16-17: Biologisk behandling og udvikling af neurologiske sygdomme hvad ved man? Henning Locht, overlæge, Dr.med., Frederiksberg Hospital Kl 17-18: Biologisk behandling og udvikling af cancer hvad ved man? Lene Drejer, overlæge, Ph.D, Gentofte Hospital april 2014 Årsmødet Svendborg. Se mere side maj 2014 Rigshospitalet Kursusdag arrangeret i fællesskab med Dansk Selskab for Neurofysiologi september 2014 Highligths * Mødet foregår i Auditoriet, Frederiksberg Hospital Hovedvejen Indgang 14, Nordre Fasanvej 57 4

4 Tilmelding til årsmødet Fredag den 4. og lørdag den 5. april 2014 Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg tlf Du melder dig til elektronisk Du melder dig til årsmødet på vores hjemmeside: Fristen for tilmelding er den 28. februar Priser Deltagelse i hele årsmødet, inklusiv overnatning/med forplejning Deltagelse i hele årsmødet, eksklusiv overnatning/med forplejning Deltagelse (YR) i hele årsmødet, inklusiv over natning/med forplejning Deltagelse (YR) i hele års mødet, eksklusiv overnatning Deltagelse kun fredag (uafhængig af deltagelse i middagen) Deltagelse kun lørdag (uafhængig af deltagelse i frokosten) kr kr kr kr. 750 kr kr. 750 Se mere på 6

5 Generalforsamling 2014 Dagsorden Generalforsamlingen afholdes fredag den 4. april 2014 i forbindelse med årsmødet. Årsmødet i Dansk Reumatologisk Selskab, afholdes fredag d. 4. og lørdag d. 5. april 2014, på Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af nye medlemmer. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra udvalg, nævn og tilforordnede. 5. Forelæggelse af revideret regnskab. 6. Valg af bestyrelse. 7. Valg af suppleanter. 8. Godkendelse af udvalg. 9. Godkendelse af udpegede til udvalg. 10. Valg af tilforordnede, medlemmer af nævn og tillidsposter. 11. Valg af revisor/revisorsuppleant. 12. Valg af redaktør af fagblad og redaktør af hjemmeside. 13. Fastsættelse af kontingent. 15. Eventuelt. 7

6 Årsmøde Fredag den 4. og lørdag den 5. april 2014 Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg Fredag den 4. april Registrering og kaffe Velkommen Sidste nyt fra forskningsfronten. Små og store nyheder inden for reumatologisk forskning seneste år. Udvalgt og kommenteret af overlæge Ellen M. Hauge og overlæge Lars Juul Pause & Postersession YR s foredragspræsentation 5 videnskabelige foredrag Frokost Yngre Reumatologers generalforsamling afholdes under frokosten i separat lokale Se mere på side Sådan arbejder Gigtforeningen med at påvirke den politiske dagsorden. Ved Chefkonsulent Lise Lind og Pressechef Birgitte Vinding, Gigtforeningen. Parallel session med YR GF Autoantistoffer. Den gode lab undersøgelse, cut of level m.m. Hvad er almindelig sund skepsis? Ved Overlæge Søren Lillevang Pause Dimensionering i det danske Sundhedsvæsen. Overordnet og med reumatologiske briller. Vagn Nielsen, Sundhedsstyrelsen Generalforsamling Middag med mere: Uddeling af legater til vinderne af YR foredragspræsentation og poster session (Dansk Reumatologisk Selskabs High Light Pris). Uddeling af Scandinavian Journal of Rheumatology legat, Den gyldne Pelotte og legater til EULAR Online Course (Roche) Efterfølgende dans og musik (Finansieret af deltagernes egenbetaling) 8

7 Lørdag den 5. april Morgenmad i restauranten for de overnattende Clemmesen forelæsning Ved Professor Kristian Steengaard-Pedersen Pause og seneste mulighed for at tjekke ud for de overnattende Arthritis urica. Nyheder, nyt DANBIO modul og praktisk håndtering i klinikken. Ved overlæge Jens Skøt og Jacob Kaae Astrup Sådan forbedres DANBIO registrering af DMARD behandlede patienter-erfaringer fra Kong Chr X s Gigthospital Ved Professor Kim Hørslev- Petersen De nye DANBIO indikatorer for RA. Ved Professor Kim Hørslev-Petersen De nye Dan-Bio indikatorer for SpA. Ved Professor Berit Schiøttz-Christensen Frokost og Farvel 9

8 Sponsorat til EULAR On-Line kursus Kære DRS medlem Igen i år vil vi gerne invitere jer til at deltage i EULARs On-line kursus i reumatologi. I får også mulighed for at deltage i CTD eller sclerodernakurser. Vi har igen modtaget et beløb fra Roche til uddeling til medlemmer, der gerne vil deltage i On-line kurset. Du kan komme i betragtning, hvis du mailer en ansøgning til DRS. Den skal indeholde oplysninger om: Navn Adresse Arbejdssted Stillingsbetegnelse Hvis uddannelsesstilling angivelse af hvilket niveau (hoveduddannelsesår) EULAR On-line kurset starter september Der er ca. 42 moduler, et hver 14. dag. Hvert modul afsluttes med en lille test, og ved afslutningen af kurset efter 2 år aflægges en on-line test. EULAR udsteder efter bestået afsluttende test et diplom. Tidsforbruget er ca. 5 timer per modul. I kan læse mere om kurset på Ansøgning Mail din ansøgning til: lie@dadl.dk senest den 28. februar Den primære målgruppe er yngre læger i slutningen af hoveduddannelse intern medicin: reumatologi og nyuddannede specialister i intern medicin: reumatologi. OBS: Man skal minimum starte på fjerde år i hoveduddannelsesforløbet ved start af On-Line kurset. Din ansøgning vil blive bedømt af en lille komite under DRS, og du vil få besked, om du er kommet i betragtning. Roche vil uddele legatet på DRS generalforsamlingen fredag den 4. april Man kan først tilmelde sig, hvis man som minimum er startet på fjerde år i hoveduddannelsen. Gå på EULAR.org og se mere om kurser 10

9 Posterkonkurrence for H-læger i forbindelse med præsentation af forskningstræningsprojekt Legat fra Scandinavian Journal of Rheumatology For alle H-læger der er startet den 1/ eller derefter, er det blevet obligatorisk, at alle forskningstræningsprojekter skal præsenteres med en poster ved et DRS-møde. Vi vil derfor gerne invitere alle, der er klar med deres poster, til at komme og præsentere den ved DRS-årsmødet. Vi vil i lighed med sidste år kåre den bedste poster. Det forventes, at man er til stede og svarer på eventuelle spørgsmål fra tilskuere samt dommere. Tid og sted DRS-årsmøde fredag den 4. april 2014 Præmien Gratis deltagelse ved årets»highlights«. Tilmelding til posterkonkurrencen Til: Mette Holland-Fischer, mhf@rn.dk Senest: 15. marts 2014 med angivelse af navn, kontaktoplysninger, projektets navn samt vejleder. Størrelse: Posteren må være op til 90 cm høj og 120 cm bred. På vegne af USU Mette Holland-Fischer DRS uddeler igen det årlige legat på norske kroner fra Scandinavian Journal of Rheumatology. Legatets formål er at støtte reumatologisk forskning og støtte fremme af information og kendskab til reumatologi og beslægtede områder. Legatet er primært møntet på en yngre reumatolog og uddeles som en samlet portion eller i flere mindre portioner. Indkomne ansøgninger vil blive bedømt af forskningsudvalget under DRS. I bedømmelsen vil der blive lagt særlig vægt på følgende: Ansøgeren skal have dokumenteret videnskabeligt arbejde/evne hertil. Projektet/rejsen/studieopholdet, hvortil der søges, skal være gennemførligt mht senior backup, fysiske rammer m.v. Som udgangspunkt kan man ikke få legatet mere end en gang. Legatet vil blive uddelt ved DRS-forårsmødet Ansøgning Ansøgningen skal være modtaget senest den 28. februar 2014 og sendes elektronisk til: Linda Ædelsten Edslev, lie@dadl.dk. Ansøgningen skal være mærket»legatansøgning/sjr«. 11

10 Reumaklinik Roskilde præsentation af en speciallægepraksis. Ved Michael Sejer Hansen og Torben Grube Christensen 14 Dansk Reumatologi tilbyder spalteplads til præsentation af de reumatologiske afdelinger/afsnit og evt klinikker. Præsentationen kan indeholde en oversigt over størrelse (antal normerede speciallæger, yngre læger), produktion (antal indlæggelser/ambulante besøg), noget om forskning (antal artikler i per review tidsfrister/ph.d.-studerende), uddannelse, afdelings/afsnitsopbygning (selvstændig afdeling eller integreret i intern medicinsk afdeling evt med hvilke specialer, ledelse, navne på ansatte speciallæger, interesseområder/«spidsk ompetencer«og hvad der ellers kan være interessant for læserne at vide. I dette nummer har Reumaklinik Roskilde fået opgaven. I medierne er der konstant massiv dækning af forhold i sundhedssektoren. Vi hører meget om supersygehuse, vi har igennem 2013 hørt rigtig meget om de alment praktiserende lægers overenskomstforhold, og senest har sindene været optaget af den nye lægevagtsordning i region Hovedstaden. Et område, som slet ikke i samme grad har mediernes eller politikernes bevågenhed er speciallægepraksis. Og vel tæller vi inden for reumatologien heller ikke nær så mange praktiserende speciallæger som ansatte læger på landets reumatologiske afdelinger. Men vi ser mange patienter og udgør en vigtig brik i det samlede tilbud inden for reumatologien. I Danmark arbejder for tiden 33 fuldtidspraktiserende reumatologer, 6 har delepraksis og 9 har deltidsydernumre, i alt 48 læger. De fleste har før nedsættelse i praksis arbejdet i en årrække på diverse reumatologiske afdelinger, enkelte er gået»den lige vej«mod praksis. Hver især har haft sine grunde til at vælge praksisformen, og hver især har sin måde at drive praksis på. For vores vedkommende følte vi hver især efter mange års ansættelser i hospitalsverdenen med overvægt inden for medicinske grenspecialer, efterfølgende reumatologisk grenspecialisering og senest ansættelse som overlæger i reumatologi på henholdsvis Gentofte Hospital og Slagelse Sygehus, at der skulle ske noget nyt. Vi havde for år tilbage i en kortere periode arbejdet sammen som yngre læger ved Reumatologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, så vi kendte hinanden på forhånd, men senere havde vi kun sporadisk mødt hinanden ved kurser o.lign. Nu førte inspiration fra en god kollega til, at idéen om fælles praksis blev født, det videre forløb skitseres kort nedenfor! Vores praksis hviler på ét ydernummer, som er overtaget fra en ældre kollega, Jørgen Barslev, der i flere år havde ønsket at gå på pension. Vores praksis drives altså som en delepraksis. Jørgen praktiserede de sidste år af sin karriere i et ca. 14 kvm. stort lejet lokale i Roskilde Fysioterapi på adressen Støden 3, 2. Sal, hvor han udover sig selv og patient/evt. pårørende også fandt plads til sin hustru, der fungerede som sekretær. Små forhold med ældre inventar, men her startede vi op i årsskiftet 2010/11. Vi mødte fra starten stor velvillighed fra fysioterapeuterne, ikke mindst klinikkens ejer Gert Elkjær, og fandt os hurtigt tilrette. Computer med klinikmodul var på plads fra dag 1, og patienterne strøm-

11 mede til. Ud over vores»eget«lokale fik vi mulighed for én eller to dage om uge at leje endnu et konsultationsrum i klinikken, som vi især brugte i forbindelse med udfærdigelse af speciallægeerklæringer. Men ellers praktiserede vi reumatologi på skift i vores»eget«rum én uge ad gangen fra onsdag til efterfølgende tirsdag. Telefonpasning med tidsbestilling 2 timer dagligt blev varetaget af Roskilde Fysioterapis sekretærer ved klinikkens skranke, mens lægerne selv skrev journal, ligesom alle andre opgaver vedr. undersøgelse, behandling, bestilling af prøver etc. Venteværelse, toiletter, køkken og (lille) fælles kontor/spisestue delte vi med fysioterapien, som udover konsultations-/behandlingsrum til 6 fysioterapeuter rummede en træningsafdeling på 1. sal, med forbindelse derned via en indvendig trappe beliggende lige ved siden af vores konsultationsrum. Som man kan forestille sig, af og til med nærmest»ba- 15

12 16 negårdslignende«forhold til følge, men altid med god stemning og godt humør blandt patienter/brugere af klinikken og personalet. Dog, forholdene var jo ikke optimale. Vi havde brug for mere plads, helt grundliggende hver sit konsultationsrum, men derudover også plads til egen sygeplejerske, konferencerum etc. Så vi søgte i Roskilde med lys og lygte efter egnede lokaler. På et tidspunkt var vi meget tæt på at leje os ind i nyrenoverede lokaler i den gamle, nu nedlagte politistation. Men det strandede på adgangsforholdene, hvor der ikke måtte etableres elevator i den smukke gamle bygning og selvom det faktisk ikke, hvor uforståeligt det end må lyde, er et myndighedskrav i vores branche, at der skal være handicapvenlig adgang, så var det helt afgørende for os, at vores fremtidige klinik også skulle kunne modtage gangbesværede patienter. Endelig lysnede det: 3. salen i ejendommen Støden 3, som er centralt beliggende i Roskilde, blev ledig, vi fik en god dialog med udlejer, som forestod indvendig ombygning og renovering efter vores ønsker, og d. 1. september 2012 kunne vi tage de nye lokaler en etage højere oppe, i alt 212 kvm. i brug. Her har vi al den plads, vi kan ønske os: i alt 5 nydelige og lyse konsultationsrum til læger og sygeplejerske, flere med direkte udsigt til Domkirken få 100 m væk, reception med ankomst- og Danbio touch screens, et stort rum, der rummer spise/ konferencefaciliteter og sekretær-arbejdsplads, et stort og venligt venteværelse foruden køkken, toiletter til personale og patienter og rum til omklædning og depot. I skrivende stund har vi, som den opmærksomme læser vil have bemærket, 2 ledige konsultationsrum, som overvejes udlejet til egnet brug. Alle arbejdspladser, lægernes, syge-

13 18 plejerskens og sekretærens, er udstyret med nyt EDB udstyr. Vi benytter EMAR journalsystem og har snart 2 års erfaring i anvendelse af Max Manus talegenkendelsessystem, som har erstattet tidligere skrevne journaler. Lægerne råder hver over et Flex Focus ultralydsapparat fra BK Medical, som trods en relativt beskeden pris har høj ydeevne, også hvad angår Doppler. Klinikken råder over et højkvalitets Leica mikroskop med fasekontrast og polarisationsfilter og et kvalitets kapillaroskop. Det ansatte personale består af en sekretær (egentlig uddannet industrilaborant) ansat 12 timer om ugen, en reumatologisk kliniksygeplejerske ansat 24 timer om ugen samt en rengøringshjælp. Og hvad laver vi så i klinikken? Jo, det første år, 2011, gik det derudaf, vi arbejdede flittigt og nåede op på lidt over omsætnings-knækgrænsen på ca. 3 mio kr. Men med den nye overenskomst for speciallægepraksis, hvor der er lagt kollektivt låg over den samlede omsætning i specialet, måtte vi som de øvrige praktiserende speciallæger bremse ganske kraftigt op, med frustrationer hos os, det øvrige personale og ikke mindst patienterne til følge. Med virkning fra 1/ har vi nu overtaget et deltidsydernummer, som vi kan lægge oven i vores allerede eksisterende fuldtidsydernummer og har derfor generhvervet ret til at arbejde/omsætte nogenlunde det, vi har mulighed for og lyst til, svarende til ca. 2/3 fuldtidsydernummer hver (vi har begge andet deltidsarbejde ved siden af klinikken). Klinikkens åbningstid er mandag og torsdag , onsdag Dog er der telefontid for tidsbestilling mandag til torsdag kl Vi har valgt denne model for at opnå mere tid sammen i klinikken med de fordele det giver fagligt og socialt. En typisk

14 20 arbejdsdag for lægerne er altså på omkring 8 timer med patientkontakt (inklusive ½-1 times frokostpause, som jævnligt også bruges fagligt til besøg af konsulenter fra virksomheder eller andre samarbejdspartnere) samt efterfølgende papirarbejde og anden opfølgning, i alt typisk ca. 10 timer. Vi beregner ½ time til forundersøgelse ved 1. gangs besøg, 15 min til kontrol. Ofte er der behov for lidt mere tid, men som regel klarer vi dagen uden væsentlige overskridelser. I alt ser lægerne hver typisk patienter på en klinikdag, heraf i gennemsnit 8-9 nyhenviste. Kliniksygeplejersken har bl.a. til opgave at gennemse og følge op på indkomne prøvesvar, hun er tilgængelig for patientspørgsmål telefonisk og varetager selvstændigt et mindre antal konsultationer, typisk af kroniske, stabile gigtpatienter. Sekretæren varetager tidsbestilling pr. telefon samt andre overvejende kontormæssige og administrative opgaver. I klinikkens første 3 år har vi i alt ydet ca konsultationer, som fordeler sig med ca. 30% inflammatoriske gigt- og bindevævssygdomme, 30% skulderlidelser og andre tendinitter og 40% rygpatienter, andre degenerative lidelser og kroniske smertepatienter. Vore patienter med diagnosen reumatoid arthrit registreres i DANBIO, hvor vi for tiden har 171 patientforløb. Vi har pga. gældende regler ikke mulighed for at tilbyde biologisk behandling. Efter de første 3 år er vi enige om, at skiftet til praksis har været en succés. Vi finder en daglig glæde ved arbejdet og en fornøjelse ved at drive en travl og sund virksomhed sammen. Vi har et godt samarbejde internt og god kontakt til andre praktiserende reumatologiske kolleger, som vi møder ved talrige årlige møder i bl.a.»12-mands forening«, ved reumato-

15 logiske regionsmøder, DRS- og EULAR årsmøder og ikke mindst ved DRFO s (Danske Reumatologers og Fysiurgers Organisations) 3 dages årsseminar og øvrige aktiviteter. Patientsammensætningen i vores praksis er anderledes end på de reumatologiske afdelinger, bl.a. som følge af, at vi ikke kan tilbyde biologisk behandling. Men vi ser et særdeles bredt udsnit af det reumatologiske spektrum, herunder også mange med inflammatoriske arthritter, en del med lupus, sklerodermi mv. samt derudover en del patienter med andre lidelser, f.eks. sports- og belastningslidelser, som sjældent mødes på sygehusene. Roskilde, januar 2014 Michael Sejer Hansen og Torben Grube Christensen, Speciallæger i Intern Medicin og Reumatologi Stafetten fra afdeling til afdeling inden for reumatologien Disse fem afdelinger har indtil nu haft Stafetten i hånden og præsenteret sig selv i Dansk Reumatologi: Regionshospitalet Silkeborg, Diagnostisk Center DR nr. 1, 2013 Køge/Roskilde Sygehus, Reumatologisk afdeling DR 2, 2013 Aalborg Sygehus, Reumatologisk afdeling DR 3, 2013 Odense Universitetshospital, Reumatologisk afdeling DR 4, 2013 Reumaklinik Roskilde DR 1, 2014 Se de tidligere numre på 21

16 Reumatologien i Norden Erik Rödevand NORGE Dansk Reumatologi vil de næste fem numre bringe en serie artikler om reumatologien i Norden. De fem nordiske lande vil hver i én artikel præsentere reumatologien i deres land. Vi lagde ud med Sverige i nr 5, 2013 I de næste numre kan du læse om Finland v/tom Pettersson Island v/gerdur Gröndal Danmark v/lars Juul Historisk tilbakeblikk Norsk revmatologisk forening ble stiftet den 23. januar 1937 som «Den norske forening mot reumatisme». Revmatologi ble egenspesialitet i 1939, men uten spesifiserte krav til faglig innhold Godkjenning ble avgjort i hver enkelt sak av en sakkyndig komite. I dag er foreningen en såkalt fagmedisinsk forening i Den norsk Legeforening. Foreningen har i dag 252 medlemmer. Det er omtrent 100 stillinger for revmatologer i sykehus og ca. 60 stillinger for leger i utdanning (LIS-leger). Flertallet av medlemmene er kvinner og spesielt mange av legene i utdanning, er kvinner. Foreningen var 75 år i Jubileet ble feiret i Tromsø i forbindelse med det årlige faglige julekurset. Revmatologi har i alle år vært en egen spesialitet, selv om det har vært enkelte diskusjoner om den burde bli en spesialitet under indremedisinen, er det ikke i dag ingen diskusjon eller planer om endringer i fagets status som egen spesialitet. Avdelingsstruktur Det er 18 revmatologiske sykehusavdelinger i Norge. Det er avdelinger i hvert regionale helseforetak som tilsvarer de geografiskregionene Sør-Øst-, Vest-, Midt,- og Nord-Norge. De fleste avdelingene er egne enheter i generelle sykehus, noen i generelle ikke kommersielle private sykehus. Fire avdelinger er selvstendige ikke kommersielle private sykehus. Historisk har spesielt Norske Kvinners Sanitetsforening bygget og stått for drift av flere revmatologiske sykehus rundt om i Norge. Det finnes også et mindre antall praktiserende spesialister («privatpraksis») som har driftsavtale med de regionale helseforetakene. Disse holder i hovedsak til i største byene som Oslo og Bergen, men også i mellomstore byer som Kristiansand. Det er revmatologiske avdelinger ved alle 4 universitetssykehus, mens avdelingen ved det private ikke kommersielle Diakonhjemmet sykehus i Oslo også har status som universitetsavdeling. I Oslo er det gjennomført en faglig funksjonsfordeling slik at Diakonhjemmet sykehus har ansvaret for artrittsykdommene mens Oslo universitetssykehus-rikshospitalet har ansvaret systemsykdommene. Ved de øvrige avdelingene blir samtlige revmatologiske diagnoser behandlet i samme avde- 23

17 SVERIGE FINLAND DANMARK ISLAND 24 ling. Ingen avdeling har noen formell landsfunksjoner selv om de fleste med barnerevmatiske sykdommer tradisjonelt behandles ved Oslo Universitetssykehus. Forskning og fagutvikling Ved alle universitetsavdelinger og ved flere andre avdelinger drives det forskning. Særlig stor er forskningsaktiviteten ved Diakonhjemmet sykehus som har status som Eular Center of Excellence. Forskningsaktiviteten er i hovedsak knytet til epidemiologiske og kliniske problemstillinger, men også registerforskning, bildediagnostikk, kardiovaskulære forhold og immunologisk forskning. De siste 10 årene har det vært en økning i antall PhD grader både ved universitetssykehusene, men også ved mange av avdelingene utenfor universitetssykehusene. Utviklingen har ført til en økende, ønsket og etterlengtet akademisering av mange avdelinger. Spesialistutdanningen I Norge tar det 6 år å bli spesialist i revmatologi, men myndighetene har fremmet forslag om å forkorte den til 5 år. I tillegg til 3eller 4 år med revmatologisk tjeneste, er det krav om 2 års tjeneste i indremedisin. Ett år med revmatologi kan erstattes av forskning eller tjeneste et valgfritt fag (sideutdanning). 18 måneder må avtjenes ved såkalt gruppe I avdeling, vanligvis universitetsavdeling, men også enkelte avdelinger ved generelle sykehus har den nødvendige gruppe 1 statusen. Revmatologi er også et fag som andre spesialiteter kan velge for en kortere periode som del av sin utdanning. Det er i tillegg krav til gjennomføring av kurs, seks er obligatoriske (artrittsykdommer hos barn og voksne, systemsykdommer, immunologi, administrasjon og ledelse og bildediagnostikk), mens har status som nødvendige, noe som betyr at en kan velge tema selv blant forhåndsgodkjente kurs. Til sammen må antallet kurstimer utgjøre140 timer i utdanningsperioden. Revmatologi er blitt en attraktiv spesialitet. Til hver utdanningsstilling er det i dag ofte mange søkere og ingen utdanningsstilling er ubesatt. Det var i en lang periode frykt for at Norge ville få for få revmatologer. Det synes ikke å være tilfelle. Derimot har det vært et problem å få opprettet flere spesialiststillinger (hjemler). Norsk revmatologisk forening har samarbeidet mye med pasientforeningene for å rette opp dette slik at en norm på spesialister pr innbygger kan innfris. Etterutdanningen av revmatologer Det er svært varierende praksis og muligheter for etterutdanning av revmatologer ved de ulike sykehus og avdelinger. Arbeidsavtaler inneholder ofte vage bestemmelser om at 2 uker av arbeidstiden bør avsettes til etterutdanning, det vil i hovedsak si kurs og kongresser. Likevel er praksis uensartet i forhold til å få med permisjon og få finansiering fra sykehuset. Mange steder foreligger det ingen avtalefestet ordning for etterutdanning og ønsket om etterutdanning skjer ofte på spesialistens initiativ og fritiden. Bortfal-

18 NORGE let av økonomisk støtte fra industrien har ført til betydelig redusert mulighet til deltakelse ved de store internasjonale kongressene. Norsk revmatologisk forening støtter denne utviklingen fordi det i prinsippet bør være arbeidsgiver og fagmiljøene som finansierer etterutdanningen, ikke industrien. Det foregår et arbeid i Den norske legeforening og hos myndighetene for å innføre obligatorisk etterutdanning for spesialister. Dette vil legge mer ansvar på arbeidsgiver i forhold til å tilrettelegge for- og bidra økonomisk til etterutdanningsaktiviteter. Spesialistene vil i større grad ha krav på permisjon og økonomisk støtte. Når en slik ordning blir vedtatt og etablert er usikkert, men myndighetene lover at faget selv skal få stor innflytelse på innholdet i etterutdanningen. Faglige og fagpolitiske trender Revmatologien i Norge diagnostiserer og behandler pasienter med inflammatoriske revmatiske sykdommer med immunmodulerende legemidler. Det er med flere behandlingsmuligheter også økende interesse for artrose og osteoporose. Kardiovaskulære sider ved revmatisk sykdom har fått større oppmerksomhet, men selve behandlingen og forebyggingen av disse sykdommene er allmennlegenes oppgave og ansvar. Rehabilitering har i noen avdelinger stor plass, spesielt i noen ikke-kommersielle private sykehus. Interessen for på en standardisert måte å registrere utkommemål for å evaluere behandlingseffekter ved artrittsykdommer (treat to target) har vært raskt økende de siste årene og slik praksis er blitt standard ved mange avdelinger. Omfattende bruk av biologiske medikamenter, har framskyndet nødvendigheten av denne type pasientoppfølging. Behovet for og bruk av revmakirurgi er kraftig redusert og ved enkelte avdelinger ingen egen egen virksomhet, men en del at ortopedisk virksomhet. Aktiviteten er preget av protesekirurgi. Avdelingene reduserer jevnlig antall senger da mye av pasientbehandlingen er polikliniske kontakter. Behovet for tradisjonell opptrening og rehabilitering har også avtatt og tilbudet har blitt tilsvarende redusert Utvikling og tilgang på digitalt arbeidsverktøy har gjort dette registreringsarbeidet mer effektivt og skaffet en mulighet for å følge behandlingspraksis i egen avdeling og i fremtiden også mellom avdelinger og regioner. Sammenligninger (benchmarking) er lite brukt, men etter hvert ønsket av myndighetene. Etter langvarig og grundig arbeid av Norsk revmatologisk forening, ble i 2013 et nasjonalt kvalitetsregister for artrittsykdommer med navnet NORART- RITT godkjent av myndighetene. Registeret vil være operativt i løpet av Fagmiljøet har store ambisjoner om å utvikle registeret til en mulighet til å fremskaffe nasjonale kvalitetsdata i behandlingen av artrittsykdommene. Bruk av revmakirurgi er kraftig redusert og ved enkelte avdelinger ingen egen egen virksomhet, men en del at ortopedisk virksomhet. Aktiviteten er preget av protesekirurgi. Avdelingene reduserer jevnlig antall senger da mye av pasient- 25

19 NORGE 26 behandlingen er polikliniske kontakter. Behovet for tradisjonell opptrening og rehabilitering har også avtatt og tilbudet har blitt tilsvarende redusert. I 1981 ble det beregnet et behov for 30 senger pr innbyggere, i dag er det i enkelte sykehus bare 1-2 senger pr innbyggere. Med en økende populasjon av eldre mennesker vil behovet for tilbud til pasienter med degenerative lidelser øke, og enkelte avdelinger har også utviklet egne tilbud for disse i form av «artroseklinikker». Interessen for og kunnskapen om de systemiske bindevevssykdommene er økende. Det samme gjelder interessen for ledsagende sykdommer som rammer CNS, hjerte/kar og nyrer. Det var i en lang periode frykt for at Norge ville få for få revmatologer. Det synes ikke å være tilfelle. Derimot har det vært et problem å få opprettet flere spesialiststillinger (hjemler). Norsk revmatologisk forening har samarbeidet mye med pasientforeningene for å rette opp dette slik at en norm på spesialister pr innbygger kan innfris. Aktiviteter i Norsk revmatologisk forening Styret i Norsk revmatologisk forening består av 8 personer, 5 kvinner og 3 menn. Styret velges for 2 år, leder kan gjenvelges en gang, men det er ingen begrensinger for de andre. Faglige underutvalg er fagrådet, klassifikasjons- og DRG utvalget og en tverrfaglig gruppe som arbeider med legemiddelinformasjon. Det er ingen egne diagnosespesifikke utvalg. Hovedaktiviteten er etterutdanningsog kursaktiviteten med to årlige kurs over 2 dager. Fra 2014 forslås en endring med et årlig kurs som varer 3 dager. Kursets innhold forslås også modernisert. En del skal gjøres mer relevant for leger under utdanning, forskning og fagutvikling skal få større plass, register relevante tema skal bli et årlig tema, nyheter skal fremheves i en egen sesjon i tillegg til tradisjonelle og aktuelle kurstema. Styret håper at endringene skal heve statusen og kvaliteten på kursene. Foreningen starter også i år en egen kursvirksomhet for å heve kvaliteten og systematisere utdanningen i ultralyddiagnostikk ved å arrangere et kurs på høyt internasjonalt nivå i sonoanatomi. Fremtiden Styret arbeider etter en årsmøtegodkjent strategiplan. Flere saker er realisert, ikke minst etableringen av et nasjonalt kvalitetsregister for artrittsykdommer. De viktigste sakene de kommende årene vil trolig være: Arbeide for en spesialist og etterutdanning med høyt faglig innhold som medlemmene vil finne attraktiv Samarbeide med myndighetene om at varslede endringer i spesialistutdanningen gjør revmatologi til en attraktiv spesialitet for kommende leger Utvikle det nye nasjonale kvalitetsregisteret i arbeidet med å forbedre pasientbehandlingen Utvikle et sterkere nordisk og internasjonalt samarbeid

20 Yngre Reumatologers foredragskonkurrence 2014 I forbindelse med årsmødet i Dansk Reumatologisk Selskab arrangerer Yngre Reumatologer igen i år den traditionelle videnskabelige foredragskonkurrence for vores medlemmer. Er du medlem af Yngre Reumatologer og forskningsaktiv, vil vi derfor invitere dig til at deltage. Hvis du er interesseret i at deltage gælder bl.a. følgende regler. Yngre læger og stud. med., der er medlem af Yngre Reumatologer, kan deltage. Hvert medlem kan kun indsende ét abstract. Abstracts udfærdiges på dansk eller engelsk og skal følge EULAR abstracts format (beskrivelse findes på www. EULAR.org). De indsendte abstracts vurderes anonymt i Dansk Reumatologisk Selskabs forskningsudvalg. De fem bedste udvælges til mundtlig præsentation ved årsmødet. Foredragene skal afholdes på dansk og være af 9 minutters varighed med 1 minuts efterfølgende diskussion. Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på såvel det indsendte abstracts faglige standard og strukturering, samt deltagerens evne til under den mundtlige præsentation at fremstille emnet i en præcis og lettilgængelig form. Vinderne offentliggøres under årsmødemiddagen, hvor konkurrencedeltagerne forventes at deltage. De tre bedste foredrag præmieres. De fulde vedtægter kan findes på vores hjemmeside: aktiviteter foredragskonkurrence. Abstracts skal indsendes senest d. 28. februar 2014 og mailes til: Fællessekretariatet, sekretær Linda Ædelsten Edslev: lie@dadl.dk. Yngre Reumatologers bestyrelse 28